All language subtitles for dk2

I bliver ulovligt tilbageholdt
i strid med folkeretten! Træd frem!

Sergent. Hjælp mig, så vi kan
klare dette på mindelig vis.

Det er blevet godkendt
af oberst Eichmann.

Han må være skør.

Dem, hr. Jeg ved, De har et pas.
Gå venligst hen til bilen.

Du har tre sekunder
til at komme ned -

- eller jeg blæser
knoppen af dig.

Skyd ikke.
Nej, skyd ikke!

I skal øjeblikkeligt i den svenske
legations varetægt!

Tilbage til arbejdet!

Slip mig igennem.

Jeg ved, De har et pas, hr.
Jeg underskrev det selv.

Og De, unge dame,
jeg så Dem i legationen.

Slip hende! Hun skal med os til
legationen. Gå hen til hr. Anger.

- Jeg har et pas.
- Så skal De med til Budapest.

Grib ham!

Resten går tilbage til arbejdet!

Ned!

Sergent, De skal svare personligt
til Røde Kors -

- og den svensk-tyske venskabs-
forening, hvis han rører mig igen!

Hvad gør jeg, sergent?

- Lad ham være.
- Tak, sergent.

Og hvis jeg så må fortsætte.
Alle dem med pas, træd frem.

Det er underordnet om I har
mistet det, vi har en liste.

- Ja, hr. De tog Deres pas, hva'?
- Ja, ja.

Ja, De er i bogen - Kasner Abrams.

- Og Dem kender jeg. Deres pas, tak.
-Jeg har mistet det.

Gå bare. Lad mig Deres dokument.
Ja, der er det. Der er Deres pas.

- Mit skattekort?
- Shh, de dyr kan læse.

Han har et pas. Godt.
I andre kører med i bilen.

Sergent, jeg vil anbefale Dem til
Deres overordnede. Tak, d'herrer.

- Hvem er han?
- Vi bad ikke om hans papirer.

Han har det svenske
flag på bilen, ikke?

Når hr. Langfedler har vendt bilen,
følger vi ham tilbage til Budapest.

En lang gåtur, men I får ophold i et
af vores sikre huse bagefter.

Måske... en kop varm suppe.

Tak for jeres samarbejde.

- Sergent...
- Hvad vil du?

Vil du lade os alene med nogle få af
de jøder - bare i et øjeblik?

Ja, jeg trænger til en snaps.

Dig. Dig med skægget.

- Vi er ikke færdige med arbejdet.
- Om bag bunkerne. Af sted!

Dig - derover!

Per, gå bagud og sørg for,
at de bliver sammen.

Gå videre! Gå videre!

"Kæreste mor. I dag får du kun disse
hastige linjer. Jeg har det godt...

"...Det er en meget spændende tid.
Vi kæmper med succes -

- for at bevare livets gave,
som du kalder det.

Jeg får større forståelse for den
gave ved at redde andre her.

Og du skal se på mig som et af de
heldigste mennesker.

Det er ikke mange forundt
at leve et sådant Iiv.

Jeg håber, du har det godt, og lover,
at det næste brev bliver mere fyldigt.

Jeg stopper nu.
Hilsen og kys til jer alle. Raoul."

Han har vist fundet
sig selv denne gang.

Ja.

Hvorfor ser du så trist ud?

Forholdene der er værre end
nogensinde ifølge Kalman Lauer.

- Raoul er blevet noget af en helt.
- Og hvad er der galt med det?

Helte har det med at dø, Jacob.
Det er det, der er galt.

Liv står på spil, ellers ville jeg ikke
have givet en 3. part adgang til mødet.

De er altid velkommen, Wallenberg,
med eller uden monsignor Rotta.

- Kald mig Raoul.
- Så er det Liesl.

Fortæl mig om jeg tager fejl, men
den dag på blomstermarkedet -

- fornemmede jeg, at du ønskede
at vide, at hjælpe -

- og nu er situationen så kritisk,
at jeg ikke kunne holde mig væk.

Du kan ikke tro, at Gabor
er som Eichmann.

Jeg kender ikke din mand, men jeg
kender det parti, han repræsenterer.

Han kunne aldrig dræbe
uskyldige mennesker.

Lad os sætte det på prøve, mens vi
bidrager til at forme hans meninger.

Det er der, du forventer
at gøre brug af mig.

Ved at lade dine lidenskaber,
dine holdninger, forme mine.

De er allerede
dine holdninger, Liesl.

- Jeg vil ikke være illoyal imod ham.
- Det er for at holde ham i live.

Bruger han sin nye magt til at knuse
Iiv i stedet for at redde dem -

- bliver han stillet for retten
efter krigen og henrettet.

Men han kan stadig nå at adskille
sig fra denne regering af... galninge.

Jeg bærer hans barn.

- Så skal du hjælpe ham.
- Mit barn vil blive faderløst.

Ikke hvis du handler.
Han har stor indflydelse.

Den eneste aristokrat blandt fejlslagne
butiksejere og kasserede officerer.

Szalasi er en dømt morder. Din mand
må overtale ham til at ære passene.

Til ikke at samarbejde med nazisterne
og stoppe Pilekorsets myrderier.

Vis dem arbejdssedlen.
Fra Ferenczys hovedkvarter.

Før dem så til det sikre hus.

- Hvad, hvis de ikke tror på mig?
- Så skyder de dig. Gå så.

Jeg har ordre til at føre disse
arbejdere til Obuda.

- Lad mig se dine papirer.
-Jeg har papirer.

- Ferenczy... fra hovedkvarteret.
-All right, af sted med jer.

Op på vejen. Vi skal til Obuda.
Dig! Dig!, Dig, derover, dig!

Du skal skyde dem i bukserne for
at få noget arbejde ud af dem.

- Du, Fodor? Med dem?
-Jeg er ikke med dem.

Jeg er med i modstandsbevægelsen.
Vær stille til vi når hen til huset.

Dig... den værste elev jeg
nogensinde har haft.

Du udfører en velsignelse
ved at redde os.

Jeg redder dem, jeg kan.
Mig selv inklusive.

Du så dem drukne vores folk i Donau?
Skyde dem i ryggen? Dræbe små børn?

Hvordan kan du
så stadig tro på Gud?

Hvordan kan du stadig
tro på mennesket?

Det er under mig at diskutere
Talmud med en landstryger.

Hvor var din Talmud da fascisterne
skød de små børn?

Fodor, det du tror på, og det jeg
tror på, er forskellige ting.

Jeg tror på den her...
og det er alt, de tror på.

Gabon? Skal vi gå
i beskyttelsesrummet?

Det rykker tættere på.

Vi kan holde Budapest.

Os og tyskerne, selvfølgelig.

Det er ikke det, jeg hører.

Jeg sværger, at ingen bolsjevik
vil sætte fod i vores by.

Wallenberg siger, at russerne
er i Budapest inden for to uger.

Hvad ved han? Han er
optaget af at hive jøder af tog.

Han ved en hel det.

- Har du talt med ham?
- Han og nuntius var her i dag...

Det vidste jeg godt.
Spillede din præst ruffer?

- Rotta er vores åndelige rådgiver.
- Og paven er vores åndelige leder.

Og han synes helt uinteresseret i
Rottas medfølelse for vores fjender.

Rotta har også medfølelse for dig.
Det har hr. Wallenberg også.

Og hvordan viser svenskeren det?
Holder han din hånd?

Hvisker han søde
kærlige ord i dit øre?

- Vi talte om dig.
- Hvorfor kom han ikke direkte til mig?

Han er forsigtig.
Han ville tale med mig først.

Åh, lidt intriger. Det kan jeg lide.
Hvad sagde han?

Gabor, du ville gøre mig så lykkelig,
hvis du kunne hjælpe ham.

Hjælpe ham? Jeg giver pokker
i ham og hans jøder.

Jeg tænker på Ungarns fremtid.

Er de neutrale landes good will
ikke en det af Ungarns fremtid?

Szalasi kan måske lide ideen. Tørster
han ikke efter svensk anerkendelse?

Nonnernes kloge lærdom har gjort
dig til en førsteklasses diplomat.

Nej, nej, nej, Gabor. Det her
handler ikke om diplomati.

Bliv sammen. Gå hurtigt
og vær modige.

- Og følg hr. Wallenberg.
- Hurtigt!

Der er mere sikkert i kælderen.

Kom så. Kom.

- Er Josef alt right?
- Kom.

- Ja. Bare en barnlig hemmelighed.
- Hvad? Om mig?

Han så din reaktion på eksplosionen.
Og syntes, at du klarede det flot.

Den lille djævel.
Hvorfor Io han ikke?

Han har vist glemt,
hvordan man gør.

- Du er ok?
- Raoul?

Tyskerne er de første til at krybe i
ly, så lad os læsse sengene af-

- mens gaderne er tomme.

Vi kan gøre det i pauserne
i bombardementet.

- Er alle stadig med os?
- Ja.

- Er nogen af jer børn sårede?
- Raoul tager sig af dem.

Jeg tror, de tager sig af mig.
De små stakkels lam.

Mæh, mæh.

Hvor er resten af mine bondegårdsdyr?
Er her nogle kyllingen?

Katten, sir. Miav.

Wallenbergs betingelse om at han ikke
måtte samarbejde med Eichmann -

-fik Szalasi til at vride sig og
Ferenczy til at brøle af latter.

Men du tog det første skridt.
Og de ved, du har ret.

De ved det. Så du skal være stærk
i aften på regeringsmødet.

Jeg deltager ikke i mødet.

Men det skal du.
Du er udenrigsminister.

Jeg vil ikke presses, Liesl.
De behandler mig som et lille barn.

Ikke gammel nok til at blive taget
alvorlig. Jeg vil ikke ydmyges!

Du sagde selv, at hvis regeringen
stemmer imod beskyttelsespassene -

- er det begyndelsen til enden.
Jøderne vil blive udryddet.

Jøderne... jøderne...
jøderne... JØDERNE!

Jeg har sagt til dem i årevis, at de
skulle klippe håret og barbere sig.

Vær ikke så dumme og stædige!
I giver kun jer selv problemer!

Jeg vil ikke bringe et
barn ind i verden -

- hvor det ikke er værd at
kæmpe for et menneskeliv.

Jeg vil gøre altfor dig og vores
barn, men jeg vil ikke...

Så tager du af sted. Og får dem
til at indse, hvad de må gøre.

Vi bringer en besked fra
premierminister Szalasi.

I aften har regeringen, sammen
med mig, stemt for at tage imod -

- de neutrale magters tilbud om at
beskytte jøderne i Budapest.

Den satans svensker!
Hans beskyttede jøder.

Hvad går der af Szalasi?
Fortsæt transporterne.

50000 og 50000 til.
Indtil det er slut.

Pilekorset vil herefter honorere pas
udstedt til jøder af fremmede magter.

Beskyttede jøder og deres huse vil
ikke falde ind under de nye love...

- Hvordan forklarer du det?
- Vi... har en god fe, Per.

Skal jeg tage mig i agt for
svenskere med gaver?

De skal markere
en lykkelig begivenhed.

Jeg hører, at Himmler har givet
ordre til at indstille gasningerne.

- Sid ned.
- Tak.

Og hvad mere har jeres
efterretningstjeneste fortalt Dem?

Eller står jeres amerikanske
velgørere også for den det?

En charmerende tanke. Cigaret?
Nej, jeg ryger ikke.

Nej, det kommer fra jeres afdeling.
Auschwitz skal lukkes ned.

- Og det glæder Dem tydeligvis.
- Efter hvor mange døde?

Fire millioner? Fem? Seks?

Noget af en bedrift, ikke?

Himmler fortryder vist den bedrift.
Han vil redde sin egen hals nu.

Himmler!

Skal jeg tro, at De ikke
vil redde Deres egen hals?

- Tro, hvad De vil.
- Hvad kan så begejstre Dem?

Lad mig fortælle, hvad det er.
Ønsket om at udmærke mig.

At gå i min grav med en viden om,
at ingen har gjort mere end mig -

-for at befri Europa for dets jøder.
At bevise mig selv værdig.

Det ville være noget nyt.

Indtil nu har Deres karriere været...
teknisk, administrativ.

Holde togene kørende, men
uden helt at opfylde kvoterne.

Din intrigante dillitant.

Du narrede ungarerne til at honorere
de papirer i et kort stykke tid.

Nu gør du vrøvl over marcherne.
Lad ikke din lille triumf opmuntre dig.

Jeg har allerede fået fjolset Szalasi
til at tilbagekalde sine ordrer.

Marchen kan stadig aflyses.
Og siden Himmler selv...

Fanden tage Himmler! Jeg afgør
de ungarske jøders skæbne.

Udsulte dem. Skyde dem. Sende dem
i massegrave 50000 ad gangen.

Jeg ved alt om dig. Du får
dine penge af amerikanerne.

Fra krøblingen Roosevelt.
Og vi kender også din hemmelighed.

Du er selvjøde, Wallenberg.

Eichmann, De skuffer mig,
givet Deres ry for nøjagtighed.

Jeg er en sekstendedel jøde, og det
er mindre, end jeg havde foretrukket.

- Og må jeg stille et forslag nu?
- Gerne.

Lad os åbne Deres whisky.
Jeg er tørstig.

Skal vi skåle for ære?
Pligtopfyldenhed.

Føler De Dem stadig sikker i fortsat
at myrde hjælpeløse civile?

De giver mig ordrer. Før dem til
lejrene. Og det bliver jeg ved...

Indtil Valhal braser
sammen omkring Dem.

Ikke et "Gudernes tusmørke"
men en monstres død.

- Skal vi skåle for monstrenes død?
- Forsvind, Wallenberg. Du keder mig.

Jeg kan ikke betragte denne samtale
som privat. Vatikanet og Røde Kors...

Til helvede med dem!

Wallenberg...

- Jeg vil gøre dig en tjeneste.
-Jeg er åben fortilbud.

Jeg finder et tog til dine jøder.
For 750000 franc udbetalt til mig.

Så kan du redde nogle hundrede
jøder. Resten bliver her.

Jeg vil overveje det.
Farvel, oberst.

- Tak, major.
- Wallenberg.

Den jøde-elsker skal dø
før dagen er omme.

Sonya.

- Sonya?
-Jeg har det fint.

Lægen kommer straks. Du kan ikke
køre på din cykel i nogle dage.

Oberst Eichmann, tak... Jeg skal
bruge den, til vi får en ny bil.

Oberst Eichmann. Deres chauffør
ramte min bil godt og grundigt-

- men jeg var ikke i den.

Næste gang måske, ikke?

Dieter!

- Hvad vil De, oberst?
- Det skal jeg sige dig.

Få jøderne til at begynde marchen.
Marcher dem til de segner.

Kom ud, alle sammen!

, Klæd jer på!
En varm frakke, ét par sko.

Og én kuffert.
Dette gælder for alle!

Vær ikke bange. l er udlånt til at
arbejde for Tysklands allierede -

- på vegne af Ungarn. På ordre af
premierminister Szalasi. I skal adlyde!

- Mor, jeg skal i skole.
- Shh, Josef.

Hallo, hallo?
Jeg skal bruge 7890...

Hallo? Hal...

Tag din frakke på, Josef.

- Vil du ringe til min lærer?
- Hvad?

Vil du ringe til min lærer?

Vær venlig at komme ud.

- Vi er ungarske statsborgere...
- Vi skal have det hele.

Hurtigt, ellers tager det hele dagen.

Briller, smykker,
alt I har.

Jeg... jeg kan ikke se uden dem.

Kan I ikke lide det?

Hvornår kommer vi tilbage, far?

- Hannah! Jeg får fat i hende.
- Nej!

- De fører hende væk.
-Jeg sagde nej.

Dette er Eichmanns værk. Ikke
det ungarske sjusk. De rydder byen.

- Det er det svenske flag.
- Det kan jøderne pudse næse i.

Følg efter dem. Giv mig besked om,
hvor de er på vej hen.

- Hvor skal du hen?
- Wallenberg.

- Han skal tale med mig.
-Jeg troede, han bare var en goy.

Vilmos, se hvad jeg har fundet.
Friske gulerødder til Sonya.

Fantastisk.

Velkommen til vores restaurant.
Jeg håber, I nyder maden.

Der er nok til alle.

SS razzia. Tag hen til huset på
Benzcour Gade 47, kælderen.

Spis alt det, I kan.
Der er altid rigeligt.

SS razzia.
Benzcour Gade 47, kælderen.

Wallenberg, jeg har hørt,
at du ville tale.

Hvem er De?

Det kan du fortælle mig.

Shepiporka, Bronislaw. Født i Krakow.
I Budapest som registeret udlænding.

Katolik... fuldt ud acceptabelt.

Vi giver også søstrene mad,
som De kan se.

Jeg er her ikke for at spise.

Jeg er Teicholz.
Dette er lutter løgne.

Jeg er Teicholz.
Dette er lutter løgne.

På nær den det med,
at jeg er polak.

De var med i Vaadah. Jeg hører,
De er god, men... besværlig.

Fik du hovedet smadret, mens du
kæmpede med partisanerne i Polen?

Måtte du rejse illegalt til
Ungarn som mig?

Jeg er imponeret.
Derfor har jeg valgt Dem ud.

Hvorfor skulle jeg gøre noget for
dig? Vaadah klarer sig fint alene.

Ja, men vi overlapper hinanden lidt.
Især med jeres trykkerivirksomhed.

Er du klar over, hvor mange Iiv,
vi har reddet med de pas?

Hundredvis. Men det giver problemer
for folk med vores pas -

- og vi redder tusindvis.
Og det er sandheden.

Så ret Deres fjendtlighed imod
fjenden. Jeg er på jeres side.

Hvad ønsker du af mig, Wallenberg?
Ikke fordi, at jeg vil give dig det.

Adgang til Vaadahs underjordiske
bunkere. Og det skal De sgu give mig.

Ellers vil disse mennesker og resten
af jøderne i Budapest-

- blive sendt ud på en dødsmarch,
som ingen vil overleve.

Hør her.
Jeg har plads til cirka 300.

1000. Sørg for at
skaffe plads til dem.

- Det vil jeg gøre. Håndslag.
- 1500.

De nyankommne skal gå til
venteområdet inden for porten.

Opbevar dine ejendele tæt på dig.

Forhold jer rolige, til l
modtager yderligere instrukser.

Jeg gentager.

De nyankommne skal gå til
venteområdet inden for porten.

Jeg er ansat af den svenske legation.
Jeg skal ringe til mit kontor.

- Mor, jeg kommer for sent i skole.
- Af sted!

Hr. Langfelder, der kørte Dem hertil,
vil vente på Dem på gaden.

Hvordan kan jeg takke Dem
og hr. Wallenberg?

Det er ikke nødvendigt.
Godnat og held og lykke.

Pen?

Sig mig, savner du nogensinde de
sorgløse skandinaviske dage?

Ja...

Det gør jeg ikke.
Er det ikke underligt?

De er slørede for mig.
Fulde af tilfredshed...

Som om, de aldrig rørte mig.

Det var der måske ikke noget, der
gjorde før. Du har fundet dig selv her.

Undskyld, men jeg kan ikke lade din
besættelse ødelægge mit ægteskab.

Klokken er et. Du skal ikke
undskylde, at du går hjem.

- Du har den effekt på folk.
- Mit hemmelige våben.

- Vi ramte bunden i dag, Per.
- Ja.

Marcher igen? Min Gud...

Få noget søvn.

- Velkommen til min... dagligstue.
- Tak.

Hr. Anger tænker nok sit, når jeg
kommer på dette sene tidspunkt.

Jeg bringer ham ud af sin
vildfarelse i morgen tidlig.

- Dit Iiv er i fare.
- Det ved jeg.

Ikke kun fra Eichmann,
og også Szalasi.

Du skulle vide, at Gabor forsøgte
at forhindre marcherne.

Så du kom for at
tale din mands sag.

Du er et neutralt vidne. Du
bliver måske bedt om at vidne.

Det kunne du have
fortalt mig i telefonen.

Stemningen bliver værre,
som du forudså.

Og jeg ville sikre mig, at jeg kunne
fortælle dig disse ting direkte.

- Hvilke ting, Liesl?
-At Gabor ikke er ond.

Bare vildledt?

- Jeg bærer stadig vores barn.
- Det har jeg ikke glemt.

- Det var ikke for at formane dig.
- Hvad så? Hvilke andre ting, Liesl?

Jeg er her...

...fordi, det var umuligt for
mig ikke at være her.

Du... er den smukkeste kvinde,
jeg nogensinde har kendt.

Og træder jeg ét skridt frem mod dig,
glemmer jeg, hvad jeg kom hertil for.

“ Jeg må gå
- Gå?

Dette er ikke det mest sikre sted.

Men det varmeste.

Rotta fortalte mig noget i dag,
der bevægede mig meget dybt.

At nazisternes største sejr var at over-
bevise jøderne om, at de var fortabte.

Men, at du ændrede det
for tusinder af dem.

Hvad ved en præst om
den virkelige verden?

Lær at tage imod
en kompliment, Raoul -

- når den gives med kærlighed.

Hør efter!

Hold op med at forsøge at få
særbehandling af vores betjente her.

Skriv en klage.

- Jeg er sulten, mor.
- Shh. De giver os snart mad.

Vi sagde, det aldrig kunne ske for
os. Vi var ungarere.

Stolte af vores kultur.
Folket ville ikke lade det ske.

Arbejdslejren vil måske
ikke være så slem, far.

Ja... arbejdslejren.

Enhver ulejlighed, I måtte gennemgå
vil kun være midlertidig.

I må ikke overdrive jeres problemer.

- Hvem er du?
- Fodor. Efterretningstjenesten.

Fra Csepel.

Jeg blev sendt hertil.

Jeg har ikke set dig før.

Vil du blive her?

Læreren bliver vred,
hvis jeg ikke kommer i skole, mor.

Selvfølgelig ikke, skat.
Vi skal ikke så langt.

- Hvorfor græder du, mor?
-Jeg er træt.

- Kommer hr. Wallenberg?
- Ja, han kommer.

OP-

Kom.

Hannah, du må love mig...
når dette er overstået.

Dine musiktimer.
Du har talent.

Jeg trækker dig ud.

- Jeg går ikke uden min far.
-Jeg vidste, du en skidt knægt.

- Jeg advarede dig, Hannah.
- Han er ikke med dem, far.

Vi kan løbe. Han kan ikke.
Du følger med mig.

Hannah! Forlad mig ikke!

- Far. De slår ham ihjel.
- Og os med, hvis vi ikke løber.

- Hvem er du?
- Efterretning. Jeg har id-kort.

Gå hen til huset på Petofi Gade.
Du kender det? Held og lykke.

De har ryddet fire huse i Buda.
Et af vores, et af de schweiziske.

Teicholz bad mig sige, at marchen er
begyndt, og at de har tog parat.

De førerjøderne over grænsen.

- Det sker. Dødsmarch.
- Sonya og drengen er væk.

- Respekterede de ikke vores flag?
- Åbenbart ikke.

Når jøderne er ude af Ungarn,
er de fortabte.

Her kan jeg i det mindste
forhandle med russerne.

Så længe jeg kan true de barbarer
med den røde armé, har vi en chance.

Alle mordere er kujoner...
Lutz? Wallenberg.

Har du også rapporten? Ja, i
titusindvis. Syge, døende, sultende.

Ja, en enorm redningsaktion.
Lastbiler, mad, tøj, medicin!

Gode Gud.

Du behøver ikke at slå mig.

Jeg er Oppe-

Skal jeg stoppe, Sif?

Nej. Vi kan kun forsøge at stoppe
det her på togene.

Kør videre til stationen.

Per, hvad siger vor kristne tro til
os om disse nazistiske skurke?

Hvem er de?
Hvad formede dem?

Jeg er ikke teolog.

Vi er måske vidner til
Guds egen død.

Toget er klar til jer.

Væk fra den vogn!

- Det vigtigste er statistikker.
- Der døde for mange undervejs.

Før de gravide kvinder
og de syge tilbage.

- Jeg har andre ordrer, major.
-Jeg ønsker levende kroppe på toget.

Vi skændes om, at jøderne skal dø
på toget eller på vejen til Budapest.

- Hvad er forskellen.
- De ubrugelige skal ikke med.

Hæng dem, hvis du vil.
De syge skal ikke med.

Jeg dræber jer alle sammen!

Dig med skægget.

Lad mig kontakte Budapest. Jeg får
en afklaring fra minister Vajna.

Gør det.

Hvordan endte vi på samme
side med at Europas affald?

Statistikker.

Hvor er Teicholz?

- Ferenczy.
- Hvad vil du gøre?

Det ved jeg ikke helt. Vilmos. Giv
mig noget whisky, cigaretter -

- og seks pengepakker.

Du og Charles gør altfor at
forhindre togene i at køre.

Og Per, skriv navnene ned
på folk uden pas.

Vent på mig.

- Oberst Ferenczy.
- Åh, svenskeren.

Julen nærmer sig. Jeg syntes,
vi skulle fejre den tidligt.

Til at varme Deres glimrende
betjentes hjerter.

Tak, tak.

Så ham udenrigsfyren spørger:

Hvordan kan ungarske jøder blive
svenskere fra en dag til den næste?

Jeg sagde: Ved du ikke, at svenskere
er Israels vildfarne stamme?

- Disse jøder tager hjem.
- Tager hjem? Den var god.

- Stockholm - det nye Jerusalem.
- Ja, ja.

Jeg sagde: Det er blevet bevist ved
at måle kranier og fingeraftryk.

Svenskerne stammer fra kong David.
Kongehuset har jødiske rødder.

Vores forfatning er baseret
på de ti bud.

Og nu...
nu til den rigtige jul, hva'?

Amerikanske dollar?
Hvad vil du have af os?

De ved godt, hvad jeg vil have,
oberst. Det ved I alle sammen.

Lad mig hjælpe med drengen.

- Du kommer med mig.
- Overlad det hertil mig!

Der er folk her,
der er schweiziske statsborgere.

Der er mange folk her
med svenske pas! Stop!

Hold de døre åbne! Stop!

Er der folk under svensk beskyttelse
her? Hvis så, så træd frem.

Tag dem og det dem ud.

Jeg er svensk legationssekretær.
Har I et pas eller har mistet et -

- så træd frem.
Stig straks af toget.

Josef. Fru Kahn...
Fru Kahn fra legationen.

- Følg hende hen til bilen, Vilmos.
- Lad mig hjælpe. Kom, min dreng.

- Hiv ham ned.
- Er der flere med et...

Fjern jeres beskidte labber!

- Hr. Wallenberg er diplomat!
- Ferenczy! Vores aftale!

Stop! Lad ham være.
Jeg har lavet en aftale med ham.

- Her. Vi har pas.
- Ræk hånden i vejret.

Hvad betyder en håndfuld
jøder for os?

Det gør ikke noget, hvis I har
mistet det. I står heri bogen.

I er beskyttede af kongen af Sverige
og den schweiziske republik.

Hr. Schulweiss, Jeg ved, De har et
pas. Hr. og fru Josephson.

Jeg gav jer selv jeres pas.
Skynd jer.

Ja, ja, hun står i bogen.

- Svenskeren bestak dig igen, hva'?
- Du får din andel.

Vi giver ham 400 jøder.
Han kan ikke tage dem alle sammen.

- Min ven, rabbi...
- Mendel.

Ja, jeg ved, De har et pas.
De har søstre i Sverige, ikke sandt?

Min familie herovre.
Min søn. Min datter.

Ja, Deres børn.
Rejs jer. I er beskyttede.

Er det rabbiens børn?

Slip den mand fri, straks!
Er der andre?

Så ræk hånden i vejret.

Beklager, jeg kan ikke tage ret
mange, så jeg må tage de unge.

- Tilgiv mig.
- Tilgive dig? Jeg har ondt af dig.

Ja, kære dame. Hav ondt af mig.

Luk dørene.
Toget kører snart.

- Ferenczy!
- Ja?

- Åbn de døre! Åbn dem!
- Det kan jeg ikke.

Vi har mad og medicin på lastbilerne.
Vær rar at dele det ud.

Vilmos!

Sørg for, at vores 400 kommer
sikkert på lastbilerne!

Vi finder en læge, Sonya.

- Hjemme før aften, som lovet.
- Vi er meget taknemmelige.

Tak.

Du er i sikkerhed nu, Sonya. Du
og Josef vil blive lykkeligere her -

- og i aften tænder vi chanukka-lys.
Sonya?

Sonya...

Åh nej...

Åh nej, giv mig barnet.

Sonya, giv mig drengen.

Giv ham til mig.

Sonya, giv ham til...

Flot. Kom ned og
få jeres gaver.

"Raoul, jeg bliver
forvist til Italien.

Den officielle grund er, at det
er for min sikkerheds skyld.

Jeg tager toget til Milano i aften.
Min families hjem.

Jeg vil altid huske dig."

Franz Josef suiten. Intet er for
godt til udenrigsministerens kone.

Nu må de allierede gerne samarbejde
og ikke bombe jernbanelinjerne.

- De allierede forviser mig ikke.
- Det er en mindre afbrydelse.

Du er snart tilbage hos mig.

Måske.

Jeg er i det mindste hos min
familie i mellemtiden.

Og sørg for, at de giver dig og
vores barn at mulig komfort.

Jeg har nydt at for megen komfort,
mens andre... som dig, Gabor...

Så så. Ikke mere af det.

Farvel, min elskede.

Min lille Liesl, som vil bære vores
barn. Gud velsigne jer begge to.

Farvel, Gabor.

Pakke fra Gellert Blomster.

Raoul!

- Roser! Om vinteren?
- Det var ikke nemt.

- Men toget er undervejs.
- Jeg kan bestikke konduktører.

Vilmos venter på mig
ved næste stop.

Hvor er du dygtig, Raoul.

Skal vi skåle for din sikre
og behagelige rejse?

For dit sikre og
behagelige Iiv.

Du har gjort det mere end behageligt.
Du genoprettede min tro -

- sammen med en håndfuld andre.
Men det var mest dig, der hjalp mig.

Med det mindste at opnå.

"Det mindste at opnå"?

Åh nej, Raoul. Jeg er blevet
belønnet mere end ord kan sige.

Nu lader jeg dig istikken.

Har du noget valg? Szalasi ville
have fået dig arresteret.

Jeg skulle have fået ham til at gøre
det. Det ville du have gjort.

Jeg er ikke med barn.

Kære Raoul. Det er så
svært for dig -

- at anerkende, hvad du har gjort...
hvad du fortsætter med at gøre.

Aldrig hurtigt nok. I den slags
her betyder timing alt.

Det gælder alt.

Vi har det ikke så skidt, vel?
En god årgang.

Et dybt venskab.

Meget mere end venskab.

Meget, meget mere.

- De sagde, jeg var din spion.
- Min elskede spion.

Mødes vi mon igen?

Hvor jeg end er, så holder vi
aldrig op med at mødes.

Skal vi trække os tilbage til
biblioteket?

Cigar?

Ægte havanneser.
Og hvorfor ikke?

Det her er en begivenhed, ikke?
Vores sidste møde.

I aristokrater gør ting ordentligt.
Middag serveret på porcelæn.

Vin i bøhmisk krystal,
cubanske cigarer.

- Vi mangler kun underholdningen.
- Det har andre sørget for, oberst.

Sikke et fyrværkeri.
Skænket af den røde armé.

- Er De ikke bange?
-Jeg er soldat.

Ude af uniform på tærsklen til kamp?
Budapest kunne falde i morgen.

- Skulle De ikke være ved fronten?
- Det klæder Dem ikke at håne mig.

Ser De, jeg har opnået mit mål.
Jeg rensede Europa.

På nær en håndfuld.
Himmler kunne ikke.

Jo, han ville sidde over en øl med
os og give os ret.

Det var med kammerater,
øl, De ved.

Men at gøre det. Virkelig gøre det,
det er ikke nemt.

Himmler...

- Hvor mange jøder er deri Ungarn?
- På landet...

Ikke nok til at fylde en synagoge.
I Budapest... åh, 100000.

20000 af dem har måske de
pokkers papirer, De gav dem.

Så få...

Og oberst, jeg beder Dem om
at skåne dem alle.

Hører De de kanoner? Den røde armé
er under to kilometer væk.

Hvad kan disse få jøder
betyde for Dem nu?

Vær ærlig overfor Dem selv. Tyskerne
gjorde det, andre drømte om.

Filosoffer, kirkens mænd, regenter.

Europas forbudte lyst til at
knuse Abrahams Børn.

Oberst, Deres sans for historie
er på niveau med Deres moral.

Skån disse mennesker.

- Verden vil takke os en dag.
- Der er Deres tak!

De er fortabt, Eichmann,
Dem og hele Deres kobbel. Færdige.

Men det var en god rejse. Magt.
Rigdom. Fuldblodsheste.

De bedste af Europas skøger.
Ikke ilde for en beskeden sælger.

Men De er aristokrat.
De ville ikke forstå det.

Når min tid kommer,
går jeg smilende i galgen.

Oberst, jeg vil gøre alt i min magt
for at fremskynde det.

- Er vejen stadig åben.
- Ja. Russerne har afskåret de andre.

- Kør mig til Wien.
- Ja, sir.

Wisleceny, alle børn og beskyttede
jøder skal føres til den centrale ghetto.

Derefter skal de elimineres. Ingen
jøde må slippe ud af ghettoen i Iive.

Jeg forventer, De vokser med opgaven
så De fuldfører den godt, major.

- Heil Hitler.
- Heil Hitler!

Herind. Ja. Det den sidste.

Tilbage, jødiske svin!

Nikki, det er kæder.
De låser os inde.

- Russerne skal nok komme i tide.
- Det er tyske tanks udenfor.

- Hvorfor bekæmper de ikke russerne?
-Jeg går og får et overblik.

Gaderotten skal nok
finde en sikker rede til os.

Ændr det, Sonya. Skriv:
"Min kære marskal Malinovski.

Jeg hilser Dem på vegne
af den svenske regering.

Jeg arbejder på en plan, der skal
normalisere livet i Budapest.

Jeg stiller mig til Deres rådighed
og vil med glæde møde Deres..."

Du behøvede ikke at møde på
arbejde, Sonya.

Arbejdet er godt for mig.

Vi kunne ikke engang begrave ham
på den jødiske kirkegård.

Soldaterne ville ikke
lade os tag derhen.

Vi måtte hakke den frosne jord
op i en eller andens have.

- Det gør mig ondt.
- Et barn.

Otte år gammel.
Hvem havde han fornærmet?

- Sonya...
- De har ikke ondt af os, Raoul.

De vil... Le ad os.

Josef...

Pilekorset og SS kommer her.
De tog alle fra det andet kontor.

Tro mig, vi må væk.

All right, alle sammen. Vi flytter
igen. Tilbage til Benczur Gade.

Vi kan gemme os i tunnelerne
under det sted i ugevis.

- Har vi flere tomme pas tilbage?
- Ja.

Dem tager vi med. Tag alle officielle
segl, skrivemaskiner, filer.

Se om du kan finde Teicholz, Vilmos.

Vi skal bruge en afledning i
den centrale ghetto.

Åh, nye ansigter.
Velkommen til vores hotel.

Har du det bedre? Godt.
Hvor var vi?

"Jeg foreslår, vi kalder organisationen
Wallenberg Institut for støtte -

- og rekonstruktion. Dets formål vil
være humanitær og økonomisk..."

Hr. Wallenberg.
Frelseren af jøderne.

Undskyld mig, mine medarbejdere
og jeg har meget travlt.

- Jeg må sone for min dumhed.
- Gå ovenpå, kaptajn.

De er en pragtfuld mand, Wallenberg.
Jeg har været skrækkelig, dum.

Fra nu af har De en ungarsk livvagt,
om De så ved det eller ej.

Slip mig dit svin!

Eichmanns ordrer før han rejste:
Skyd alle.

De rykker ind på den centrale ghetto.
De omringer dine sikre huse.

Jeg må finde general Schmithuber.
Vilmos!

Hvad så du?

Nogle fyre, der stod og hang.

Sig det bare som det er.

- Jeg tror... jeg tror, de...
- Det ved jeg, min søn.

Kom børn, vi skal bede
eftermiddagsbøn. Tag jeres bøger.

Også dig, Fodor.

Herren giver ikke karakterer.
Det gør jeg.

Bed sammen med dem, Nikki.

Hvad skal det nytte?
Vi er her måske ikke i morgen.

Men vores bog vil bestå.
Guds ord vil vare evigt.

Kom børn, vi synger nu.
Nikki synger med. Side 33.

- De kan ikke komme herind.
-Jeg er fra den svenske legation.

Jeg forventer orden, alle de andre
skal være ude før middag.

Vi kan holde ud en dag eller to.
Gør klar til masseevakuering.

- General.
- Wallenberg. Jeg hørte, De var død.

Ved De, hvad der skal til at
ske i ghettoerne, general?

- Hvad taler han om?
- Eichmanns ordrer.

Ordre til at skyde 100000 mennesker.
Mænd, kvinder, børn, spædbørn.

Dette vil blive jeres afskedsgave
til menneskeheden.

Det var jeg ikke klar over.
Jeg kæmper imod russerne!

Der er soldater der fra Deres
egen division. Stop det.

Ikke min division.

Din? Er det sandt?

Jeg hører, De er en kampofficer.
En soldat, ikke en morder.

Hvis De lader denne
ugerning finde sted -

- vil jeg personligt sørge for, at
De bliver dømt som krigsforbryder.

Og det er ikke en tom trussel. Verden
vil ikke se Dem som en soldat-

- men som en foragtelig morder.

Han bluffer, general.
Han har lavet ballade i månedsvis.

De bliver hængt for det her, general!

Aflys det. Ring og aflys det.

Og du fjerner de Pilekors-alfonser.

De har min personlige garanti
for, at det ikke vil finde sted.

Tak.

Hvis vi stopper nu, er det en
indrømmelse af skyld.

Wallenberg.

Arbejd ikke for hårdt på
at redde nogle halse.

Hannah...

Rabbi, de kører væk.

Gid, du ville ændre mening.
Byen er ikke sikker.

Malinovski har sendt en
eskorte til mig.

- Der er stadig kampe i gaderne.
-Jeg stoler fuldt og fast på Vilmos.

Ministeren har nogle penge. Brug dem
på mad og medicin til ghettoerne.

- Stol på os.
- Det har jeg altid gjort.

- Gud velsigne dig, Per.
- Og dig.

Jeg er tilbage om en uge til at
stille urimelige krav til jer igen.

I mellemtiden vil Sonya
holde jer på tæerne.

Hr. Anger har måske ret...
Vi skulle måske vente.

De nye venner ser ikke truende ud.
Godmorgen, kammerater.

- Det går godt, Sonya?
- Ja.

Jeg er bare ked af, at jeg ikke
lærte Josef at smile.

Klar, kammerater.

Tak. Farvel.

Kom, lad os få vores folk ud!
Kom med stangen!

Tag den.

Vi flytter den der.
Pas på.

Kom!

Vil I blive herinde?

Er det muligt, at vi gjorde
en forskel, Vilmos?

Kaptajn.

Jeg er andensekretær ved
den svenske legation.

Jeg har en aftale med marskal
Malinovski ved Debrecen.

Hvad laver de?

Mit navn er Wallenberg.
Her er mine akkreditiver.

Chaufføren til lastbilen.
Du følger med mig.

Jeg står i direkte kontakt
med Deres overordnede...

Hvad fanden laver I?

Jeg har diplomatisk immunitet.
Jeg kræver en forklaring!

"Kære elskede Raoul.

Efter mange år med fortvivlelse
og uendelig sorg -

- har vi aldrig opgivet
håbet om at se dig igen -

- på trods af, at vores bestræbelser
på at kontakte dig har været forgæves.

Fra andre fanger, der er vendt hjem,
og som har delt celler med dig -

- har vi hørt om dit Iiv i fængsel.

Men intet holder os
mere oppe end din tanke -

- at så få mennesker får en chance
for at leve et Iiv som dit.

Der venter et værelse på dig
når du vender tilbage."

Raoul Wallenberg forsvandt
den 17. januar, 1945.

Efter gentagne anmodninger om
oplysninger om hans skæbne -

- som alle blev afvist, annoncerede
USSR, at han var død i Juli, 1947.

Påstanden blev ikke bevist og i
årenes løb kom der rapporter -

-fra dem, der påstår at have tilbragt
tid med ham i sovjetisk fangenskab.

Jeg, Per Anger, var Raouls kollega
i syv måneder i Budapest.

Jeg tror stadig,
at han måske er i live.

Danske tekster: Johnny Pedersen
vwvw.cueballweb.com