Original subtitles

12 år senere

Hallo?

Er der nogen?

Casey?

Jeg prøvede faktisk at undgå at skræmme dig, tro det eller ej.

- Det er okay. Du må være... - Lisa.

Jeg skulle møde chefen - Rachel.

Hende møder man kun, hvis man skal ansættes eller fyres.

Hvis hun skulle dukke op, er det bedst ikke at sove på sin vagt.

Rachel har vel informeret dig om udstillingerne?

Ja, det har hun.

Her har vi udstillingen om krigen... som du ser.

Læderhåndværk til venstre, legetøj længere nede ad gangen.

- Tak. Er det kun os i dag? - Ja.

I morgen er du alene her. Jeg er her kun et par dage om ugen.

- Og er her altid så... - Stille? Ja, sådan er mandagsmorgener.

Det bliver bedre senere, men...

Om søndagen har du kun dukkerne som selskab.

- De virker i det mindste venlige. - Jobbet er enkelt.

Du tager imod besøgende, smiler og svarer på eventuelle spørgsmål.

Hvis du er heldig, slipper du for at rydde lageret sidst på dagen.

Som jeg har.

- Rydde? - Jep.

Jeg donerer værdiløse ting, og smider det ubrugelige ud.

Vi kan ikke udstille alt, så det overskydende ender her.

- Hvor kommer det fra? - Mestendels dødsboer.

- Originaludgave af James Harling! - Er du til bøger?

Ja, bøger, antikviteter...

Jeg var kurator i USA, og jeg elskede det.

- Hvorfor flyttede du hertil? - I har jo alt her:

Rig historie, fantastisk arkitektur...

Men fremfor alt er England nye omgivelser.

En ny start.

Hvis du har lyst til at hjælpe, finder du måske flere uslebne diamanter.

Hey, se her. Fantastisk.

Åbn den.

- Den er låst. - Kræver det en nøgle?

Nej, det tror jeg ikke.

- Hvad tror du, det er? - En spilledåse?

- Måske en trold i en æske. - Nej, det er intet håndtag.

Det er en kombinationslås.

- Hvad sker der? - Aner det ikke.

Det er en trold i en æske.

- Spørgsmålet er om den virker. - Det ved jeg ikke.

- Kom nu, ja eller nej? - Jeg ved ikke.

- Skræmmende. - Nej da.

- Ville du lade dine børn lege med den? - Vi må udstille den.

Jeg ringer til David. Han er vores ekspert.

Hej, David. Det er Lisa fra Hawthornemuseet.

Vi har en ting, som du gerne må se på. Har du tid i dag?

- Han kan i morgen. Kan du møde ham? - Gerne!

Det lyder super. Jeg er her ikke, men vi har en ny.

Du tager nedenunder, jeg går ovenpå, så ses vi her om ti minutter.

Se lige der.

- Du må komme og se den her. - Tag den bare med. Skynd dig.

Du er virkelig grim.

Se din næse.

Du kommer med mig.

Tre minutter, så skrider vi.

Kom nu!

Tak.

Det her sted minder dig måske om hjemme. Hvad tænker du?

Spørg mig igen, når jeg har prøvet maden.

Pandekagerne er fantastiske, tro mig.

Det er nok det nærmeste, jeg kommer en amerikansk diner.

Jeg er sygt bange for at flyve.

- Okay, hvad skal det være? - Jeg tager så pandekagerne.

- Det samme til mig. - Godt valg.

- Der ser du. - Det siger hun til alle.

Nej, hun ved, de er gode.

Pandekager - godt valg. Vafler - vidunderlig beslutning.

'Bare et glas vand, tak.' 'Super. Man må passe på kalorierne.'

Du har sagt mere de sidste fem sekunder end du har sagt hele dagen.

- Jeg har haft meget at tænke på. - Er alt okay?

Jeg har ikke sovet en hel nat i seks måneder.

Det udmatter.

Fortæl om dig selv.

- Der er ikke meget at fortælle. - Det er vist ikke sandt.

Jeg er født og opvokset i Hawthorne.

Er det alt? Der må være mere at fortælle.

- Spørg mig. - Okay... hvad er din plan?

- Plan? - Ja, karriere, plan for livet.

- Hvor tror du, du er om fem år? - Her.

- Seriøst? - Ja, hvorfor ikke?

- Det her er alt, jeg kender til. - Men din karriere?

Du forstår det vist ikke. Jeg trives her.

- Du vil vel ikke blive på museet? - Hvorfor ikke?

- Et minuts gåtur til jobbet. - Men du viser jo ingen interesse.

Du ved ingenting om udstillingerne. Du virker ikke engageret.

Jeg vil rejse rundt i verden, og tilegne mig viden om branchen.

- Jeg tænker bare på din fremtid. - Jeg ved det ikke.

Hvis du virkelig vil vide det, så hader jeg antikviteter og historie.

Jeg hader sådan et deltidsjob. Jeg gør det kun for pengene.

Det er det vigtigste lige nu.

Jeg ville ikke gøre dig ked af det.

Jeg har ingen femårsplan, Casey.

Jeg tør ikke engang tænke på morgendagen.

Min mor er syg.

Det er trist at høre.

Hver nat ligger jeg vågen og er angst for, at telefonen skal ringe-

- og nogen vil sige, at hun er gået bort.

Jeg ved, hvordan du må have det.

- Det ser fantastisk ud. - Jeg sagde det jo.

Casey, min telefon går ud. Kom og hent mig.

Jeg er alene og bliver forfulgt. Jeg er så bange!

Der er en fyr bag mig, i sort. Jeg tror, han har en kniv.

Svar nu! Casey!

- Ved du, hvad klokken er? - Jeg tror, vi havde indbrud i nat.

- Seriøst? - Døren stod åben, ting alle vegne.

Mangler der noget?

Hvordan tjekker jeg overvågningsfilmen?

- Det kan du ikke. - Hvorfor ikke?

Rachel er for nærig til at få det lavet. Jeg sagde, det her kunne ske.

- Du må være David. Jeg ringer senere. - Okay, hej.

- Tak, fordi du kom. - Det var så lidt.

- Fantastisk. - Har du stødt på noget lignende før?

Kun mit barnebarns legetøj.

Der hersker ingen tvivl om ægtheden, kvaliteten.

Messingen og designet tyder på den victorianske æra.

Oprindelsen er diskuteret i flere århundreder.

Nogle mener, at det var legetøj, som blev populært i slutningen af 1800-tallet.

Andre mener, at de tjente et mørkere formål flere år tidligere.

Hvad mener du med mørkere formål?

Der er beviser, der tyder på, at disse blev lavet i Frankrig-

-for at inddæmme onde væsener.

De havde et andet navn for dem: 'démon en boîte'.

Dæmon i en kasse.

Nu går vi fra fakta til myter.

Kasserne skulle se ufarlige ud, til og med tillokkende at åbne.

De blev spredt over Nordfrankrig.

En slags hævn for de hundreder, som blev slået ihjel for at have udført sort magi.

Når kasserne blev åbnet...

blev dæmonen sluppet løs på alle, som befandt sig nær den.

Hvordan?

Jeg er specialiseret i antikviteter, ikke fantasy.

Det egentlige spørgsmål, Casey...

er hvad de drak, da de fandt på alt det der.

Kender du nogen, som skulle vide mere om dæmonen?

Vores besøgende er sikkert lige så interessede som mig i mytologien bag.

Maurice, et eller andet.

Han er den eneste kender af dæmonlære, hvis man nu kan kalde det det.

Tak.

- Har du haft en hård nat? - Undskyld mig.

- Hvor er krigsudstillingen? - Skal jeg vise dig?

Du kan bare sige det.

Ud af døren, op ad trappen, så til højre.

- Tak. - Det var så lidt.

Lyset blev slukket!

Det er ved at blive lidt klaustrofobisk.

Hallo...?

Er der nogen?

To mere gør vel ingen skade?

- Hvor er krigsudstillingen? - Skal jeg vise dig?

Du kan bare sige det.

Jeg har studeret dæmoners opførsel og oprindelse i mere end 20 år.

'Navn: Jackestemarra/Jack.

'Type: dæmonisk klovn.'

'Højde: 180-210 cm.'

'En Jack fremkaldes ved at åbne kassen, hvor den opbevares.'

'Man mener, at Jack antager form af en klovn for at konfrontere vores frygt.'

'Mål: At ernære sig ved resterne af seks menneskeofre.'

'Kun når en Jack har fået sine seks ofre, vender den tilbage til kassen.'

- Casey? - Ja.

- Jeg er Rachel, daglig leder. - Rart at møde dig.

- Hvordan trives du hernede? - Jeg klager ikke.

- Det er en historienørds drøm. - Godt at høre.

Vær sød at sørge for, at der er låst, før du går hjem.

Jeg efterlod ikke døren ulåst. Nogen må være brudt ind.

Der mangler ikke noget, Casey.

Okay.

Jeg kiggede bare forbi for at hente nogle papirer.

En sidste ting, vil du udstille den i dag.

Der er en ledig plads i legetøjsudstillingen.

Det er et fint fund.

Klokken er fem og vi lukker nu.

- God weekend. - I lige måde!

Hvem ville lade deres barn komme i nærheden af dig?

Du må være hurtigere.

Casey, min telefon går ud. Kom og hent mig.

Jeg er helt alene og nogen følger efter mig. Jeg er så bange.

Der er en fyr bag mig, i sort. Han har en kniv.

Svar nu. Casey!

Det var ikke meningen at lytte. Jeg hørte næsten ingenting.

Intet problem. Jeg skulle ikke have afspillet det her.

- Er det din kæreste? - Forlovede.

Jeg vidste ikke, du var forlovet.

Jeg var, indtil jeg fik det opkald midt om natten.

- Jeg føler mig så skyldig. - Hvorfor?

Hun ringede, da hun var i fare.

Jeg lå i sengen og jeg...

ignorerede det.

Nu har jeg en telefonbesked, som vil hjemsøge mig resten af livet.

Jeg kunne have hjulpet hende.

Vi har lukket. Kom tilbage om en halv time.

Godmorgen, jeg er kommissær Martin. Jeg efterforsker en forsvinden.

- Hvem savnes? - Mandy Hinchley. Hun gør vist rent her.

Mandy er ikke set i 48 timer. Hvornår så I hende sidst?

Ikke i den sidste uge, men jeg arbejder her kun et par dage om ugen.

Jeg så hende i fredags. Jeg lukkede museet den aften.

- Må jeg stille nogle spørgsmål? - Ja.

Tak, fordi I tager jer tid til det. I forstår sikkert alvoren i det her.

Mandy er den fjerde person, som er forsvundet i Hawthorne her i ugen.

Vi begynder med sidste gang, I så hende.

- Da du gik i fredags, var hun alene? - Så vidt jeg ved.

- Du er ikke sikker? - Vi har få besøgende om vinteren.

- Jeg tjekker altid bygningen. - Så hun var måske ikke alene?

Det er jo muligt.

Hvordan virkede Mandy, sidst du så hende?

Hun virkede normal, glad.

Jeg kender hende ikke så godt, men der var intet at bemærke ved hende.

Har der været konflikter mellem ansatte?

- Nej. - Sket noget usædvanligt?

Er der noget, du vil sige?

Hvis jeg skal være helt ærlig... Den eftermiddag skete noget...

mærkeligt.

Hvad skete der? Kan du uddybe det?

Jeg var alene hele dagen. Vi havde kun en håndfuld besøgende.

Jeg sad i rummet på den anden side af gangen og jeg så...

Hvad så du?

Intet. Jeg rabler...

Nyheden har ramt mig hårdt. Beklager, jeg ikke kan hjælpe.

Fint nok. Du skulle måske tage fri nogle dage og få renset hovedet.

- Jeg taler med chefen. - Okay.

- Jeg behøver bare overvågningsfilmen. - Det virker ikke.

- Jeg så to kameraer i hallen. - De var ude af funktion, da jeg startede.

Du må tale med Rachel Thompson. Hun er chef her, ikke mig.

Det er mit direkte nummer.

Hvis du kommer på noget vedrørende Mandy Hinchley, så ring til mig.

Det vil jeg gøre.

Før du går...

- Må jeg spørge om noget? - Ja.

Beklager, hvis jeg lyder skør.

Tror du på det overnaturlige, paranormale?

- Hvorfor spørger du? - Har du haft sager, hvor du mistænkte...

at noget overnaturligt var indblandet?

- Jeg spørger bare af nysgerrighed. - Der sker mange mærkelige ting.

Mordmistænkte har fortalt mig de vildeste ting.

Om hekse og dæmoner.

Men de har alle én ting til fælles.

De mistænkte fremstiller altid sig selv som ofrene.

Jeg lærte tidligt, at jo vildere historierne er-

- desto mere sandsynligt er det, at den mistænkte prøver at skjule sandheden.

Hvis nogen bare forsvinder, er der altid en logisk forklaring.

Der er altid nogen, der står bag det.

Tak for din tid.

Efterlad besked efter tonen.

Jeg hedder Casey Reynolds, og skulle tale med Maurice Ainsworth.

Jeg arbejder på Hawthornemuseet, og vi har fået noget... sjældent ind.

Jeg mener, at kun en med Deres ekspertise kan sige, hvad det er for noget.

Hvis De ville ringe tilbage, ville jeg blive meget glad.

- Hallo? - Hej, Andy. Det er Casey.

- Det var længe siden. Hvad så? - Ikke det vilde.

Jeg har et spørgsmål. Hvad behøver du for at spore en adresse?

Fuldt navn og telefonnummer er nok.

Jeg prøver at finde Maurice Ainsworth. Det er et britisk nummer.

01574-482 453.

Kan du klare det til i morgen, så betaler jeg det dobbelte.

- Fint. - Tak.

Okay, hej.

- Du må på hospitalet. - Ikke før du har set det her.

Se.

Du skal se det her.

Nu tager vi det roligt... Hvad er det med dig, Casey?

Hvis nu Mandy ikke forlod museet i fredags? Hvis der skete hende noget her.

- Tror du, hun blev dræbt? - Jeg tænker på det, eksperten David sagde.

Kassen er ikke det, vi troede, den var.

Han sagde, at den er lavet til at rumme en dæmon.

Og da jeg åbnede kassen, slap jeg den ud.

Videoen ville have bevist det.

Men det gjorde den ikke! Jeg ser kun ham i kassen.

Jeg så den med egne øjne. Se, hvad den gjorde ved mig.

- Du ved, det ikke er muligt? - Jeg så den.

Du må høre på mig.

Jeg tror, at din søvnløshed spiller din hjerne et puds.

- Nej, det gør den ikke. - Er du sikker?

Er du sikker?

Mandy fortalte, at hun havde problemer i sit forhold.

Hun sagde, hun ville væk og lægge det bag sig.

Hun får styr på tingene og kommer hjem.

Jeg klarer mig her i dag. Gå hjem og få sovet lidt.

Nej.

'11, Dunan Close.'

'Norman Cleaver.'

'Kvinde 46 år, forsvundet.'

Mand tiltales for drab på hustru

'Overnaturlig død'.

MORDER

Mr. Cleaver?

- Mr. Cleaver, jeg må tale med Dem. - Jeg dræbte hende ikke!

- Jeg ved det. - Forsvind herfra.

- Ikke før jeg har talt med Dem. - Væk fra min ejendom!

- De har misforstået... - Jeg har fået nok. Jeg tilkalder politiet.

Jeg hedder Casey... jeg har kassen!

Jeg vil ikke anklage Dem for noget.

- Hvad sagde du? - Jeg har trolden i kassen.

- Du har set klovnen? - Ja.

Kan du hjælpe mig?

Jeg tvivlede på min egen mentale sundhed i mange år.

Jeg tvivlede mere på mig selv end alle politifolk og psykiatere.

Selv om de prøvede at sige andet, så ved jeg, hvad der skete med min Belle.

Det var klovnen, som myrdede min kone.

Ikke mig.

Kan De fortælle, hvad der skete?

Okay.

Jeg plejede at gå med min metaldetektor på markerne.

Jeg troede, jeg havde fundet guld, da jeg fandt den.

Min kone og jeg troede, det var et stykke legetøj, intet andet.

Hun var helt fascineret af den.

Jeg gik ovenpå og...

lidt senere opdagede jeg, at hun ikke var fulgt efter mig.

Så så jeg...

Den slæbte hendes lig tilbage i kassen.

Jeg fortalte politiet min historie, men de troede selvfølgelig ikke på mig.

I politiets og byboernes øjne var jeg ikke et offer.

Jeg var den hovedmistænkte, med en absurd historie.

For at reducere min straf rådede forsvarerne mig til-

- at jeg skulle erkende mig skyldig i drab.

Skyldig i at have dræbt min kone.

Når man risikerer livstid, virker ti år for drab som eneste alternativ.

Den dræbte mig næsten. Den har også dræbt andre, men de hører ikke på mig.

Det gør de ikke, før det er for sent.

Hvordan forhindrer jeg den i at dræbe igen?

De seneste 15 år har jeg tænkt på, om jeg kunne have gjort noget.

Der er nok intet, du kan gøre.

- Jeg må finde en måde. - Det kan du ikke, Casey!

Skaden er allerede sket.

Til sidst vil politiet spore forsvindingerne til jeres museum.

Tro mig.

Hvis klovnen ikke dræber dig, vil folk i Hawthorne tro, du er monstret.

Forsvind herfra.

Så langt væk fra Hawthorne som du kan.

Red dig selv.

Du vil gøre det igen, ikke?

Du vil lade dem dø.

Præcis som du lod mig dø.

De lytter ikke. De tager mig ikke alvorligt.

Hvorfor skulle jeg tage tilbage? Jeg skylder dem ikke noget.

Fint, løb bare.

Men hvordan skal du kunne leve med dig selv?

Med skyldfølelserne?

De tror dig ikke, men det betyder ikke, at du skal opgive dem.

- Jeg har gjort alt, jeg kan. - Ikke alt.

Hvis du ikke finder en måde at stoppe Jack på, hvem skal så?

Hvis nogen skal dø, lad det så være mig.

Hvorfor dræber du mig ikke?

Det er kommet mig for øre, at du har problemer.

Ikke noget, som jeg ikke kan håndtere.

Lisa siger, at du er bekymret på grund af kassen.

Du tror, at den bærer på en slags forbandelse.

Jeg forventer ikke, at du skal tro på mig.

Vi må ødelægge den, Rachel.

Siden jeg åbnede den, har den dræbt fire personer og to mere kommer til.

- Jeg lyver ikke. - Stop!

Mandys forsvinden har taget hårdt på alle.

- Men vores fantasi må ikke løbe løbsk. - Du aner ikke, hvad vi har at gøre med.

Det er slut. Jeg afslutter hermed din prøveperiode.

- Jeg kan ikke bare gå. - Du er færdig her.

- Jeg vil aldrig komme over det, hvis... - Jeg giver dig intet valg.

Tag hjem, Casey.

Du behøvede vel ikke være så brutal?

- Casey! - Hvad?

Det var ikke meningen, at du skulle miste jobbet.

Jeg var bekymret for dig og tænkte ikke...

Nej. Sørg bare for at komme så langt væk herfra som muligt.

- Jeg kan ikke. - Kom nu, sig, du tror på mig.

- Pas på dig selv. - Vent!

Jeg vil finde en måde at afslutte det her på.

Hej. Har du fundet Maurices adresse?

Det hedder Hill Farm.

- Maurice Ainsworth? - Hvem spørger?

Casey Reynolds. Jeg har forsøgt at kontakte dig.

- Ringede jeg ikke tilbage? - Nej.

Klart. Men du dukker alligevel op og forventer, jeg inviterer på te og kage?

Jeg ville ikke være kommet, hvis jeg havde andet valg.

Du får en halv time, ikke et sekund længere.

Desværre er jeg udgået for kage.

- Du vil vide, hvad du har at gøre med? - Ja, jeg åbnede...

Jeg hørte alle dine beskeder. Men du er ikke her for at få at vide, hvad det er.

Du vil vide, hvordan man dræber den.

Jacks er ubarmhjertige, men de er også dødelige.

- Klar til frokost? - Ja.

Vi ses senere.

Ved at åbne kassen har du givet den adgang til vores verden-

- og dermed indgået en kontrakt med dæmonen.

Selv om den truer dig og gør alt for, at du skal flygte i rædsel-

-så kan den ikke dræbe dig.

Men jeg ser i dine øjne, at du ikke kun er bekymret på egne vegne.

Du førte den ind i vores verden, og kun du har magten til at sende den tilbage.

- Du må lukke Jack inde i kassen. - Hvordan?

Du skal udføre et ritual.

Her er det!

'Når Jacks hjerte er svækket af spidsen på et sværd'-

- 'kan kun det talte ord sende den tilbage til skyggernes verden.'

- Hvad skal jeg sige? - 'Bestia ad inferos.'

- Tak. - Casey, vær forsigtig.

Du må gøre det rigtigt. Hvis den mindste lille ting, som et stykke stof-

- efterlades uden for kassen, når du udfører ritualet, så virker det ikke.

Hvis du glemmer noget, vil Jack komme tilbage efter sine ofre.

Held og lykke, unge mand.

Hvad skal jeg gøre nu?

Rachel?

Så går jeg hjem nu, Rachel.

Send politiet til Hawthornemuseet nu!

Lisa?

Tilbage i kassen.

Bestia ad inferos.

Det er forbi.

Det er forbi, Lisa.

Politiet!

Hun skal have en ambulance.

Nej, nej, nej!

Jeg gjorde hende ikke noget. Jeg reddede hende, jeg er uskyldig!

Vi har brug for en ambulance til Hawthornemuseet så hurtigt som muligt.

- Jeg troede ikke, du ville komme. - Jeg skal bevise Caseys uskyld.

- De vil ikke høre på mig. - De lytter ikke til teorier om dæmoner.

Det ser sort ud for ham.

Folk i Hawthorne er rædselsslagne.

De har mistet naboer, nærtstående, venner.

Nogen af kød og blod må stilles til ansvar.

- Hvad laver jeg så her? - Ved du, hvor kassen er?

- Ja. - Hvis du virkelig vil hjælpe Casey...

Afslut det som Casey startede, vær den som ender forbandelsen.

Hvordan?

Der er kun en måde. Kassen kan ikke ødelægges.

For hvert liv Jack tager, holder han sig i live i tre år.

- For at dræbe ham må du... - Forhindre at kassen åbnes igen.

Jack har dræbt fem gange, så kassen må holdes lukket i 15 år.

Du må sørge for, at ingen finder den.

Vil du være ærlig denne gang, Casey?

Jeg har jo allerede fortalt det hele.

Jeg køber det stadig ikke. Ved du. hvad jeg tror?

Jeg tror, du må påberåbe dig sindssyge.

Ti år på galehuset virker vel ikke så slemt nu?

Du må hellere føle dig hjemme, for du kommer til at være her længe.

Jeg spørger dig igen: Dræbte du din chef Rachel?

Nej!

Måske kan det her genopfriske din hukommelse.

Du tog en ung kvindes liv den dag.

Men Rachel var vist ikke dit eneste mål.

Du gik også efter Lisa, og du troede, du ville slippe godt fra det.

Ikke sandt?

Hvad?

Vær forsigtig. Det skal gøres rigtigt.

Hvis bare et stykke stof-

- efterlades uden for kassen, når du udfører ritualet, så virker det ikke.

Så kommer Jack tilbage efter sine ofre.

Lisa! Den kommer efter hende!

- Dræbte du Rachel? - Du må høre på mig!

Du må tro mig. Det fungerede ikke. Vi må hjælpe hende!

Vi må hjælpe hende!

Vi må hjælpe hende!

Du må tro på mig.

Dansk tekst: www.ordiovision.com