Original subtitles

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

Om sommeren i 1999 troede jeg, at mit kørekort-

- var det bedste, der kunne ske for mig.

Da vidste jeg ikke, hvor uberegneligt livet kan være.

Og hvor tæt smerte og glæde ligger op og ned ad hinanden.

Jeg fik det!

Hallo?

Hallo?

Hurra! Tillykke!

Kom her. Tillykke. Må jeg se? Er det ægte?

- Pust lysene ud. - Pust, pust, pust, pust, pust! Ja!

Tak.

- Nå ja... - Vi har også noget til dig.

- Ja... - Værsgo.

Se her! Hvad siger du så?

Endelig er du officielt medlem af vores fine, lille familieimperium.

Beige... Flot.

Jeg har en nyhed. Jeg kom ind på skolen i Berlin.

Hvad? Det er virkelig fedt.

Jeg er så glad på dine vegne!

- Hvad skal du? - Skyde en mindeting til dig.

Vi går hen og køber candyfloss.

- Værsgo. - Tak.

Men jeg tror, at jeg havde klaret det selv.

- Værsgo. - Egentlig... er halvdelen min.

Ved du hvad? Du kan få den hele.

Sådan. Nu går det løs.

- Skal vi ikke hellere danse? - Vi elsker jo Larven.

- Nej, du elsker den. - Ja, men I går glip af noget.

En ny runde. Stig ind.

En ny runde, en ny vanvidskørsel.

- Forfølger du mig? - Jeg sad her da først.

Det havde jeg også påstået i dit sted.

Er I klar? Så starter vi. En ny rejse.

Nu kører vi.

Pas på. Nu kommer taget på. Krammerunde!

Vi nærmer os, baby!

- Godt så... - Stig om bord.

Halløj...

Vi skal til Musefælden senere, hvis du...

Glem det.

Næste, næste, næste!

Tillykke, forresten.

Er du okay?

- Skal jeg køre dig hjem? - Jeg klarer mig.

Det ser ikke sådan ud. Kom, jeg kører dig hjem.

- Går du allerede? - Nå, du kom.

Hvad vil du? Hop ind i bilen.

- Hvor meget har du drukket? - Hvad rager det dig?

- Kom, Jessica. Vi kører. - Det tror jeg ikke.

Hvad vil du? Jeg kender dig ikke engang.

- Hun kender mig. - Det blæser jeg på. Skrid med dig.

Jeg kan også køre dig hjem.

Du må gerne kollidere med et træ, men gør det, når du er alene, okay?

Min bil står derhenne.

- Er han din kæreste? - Nej.

Ved han også det?

- Hvad hvis jeg brækker mig i bilen? - Så køber jeg en ny.

Okay. Hvor bor du?

Hvorfor lugter her så godt?

- Hallo? - Danny er gået.

Hej.

- Bor du her også? - Ja.

- Er du hans...? - Bofælle.

- Okay. Fint. - Danny sov hos mig i nat.

Egentlig sover jeg hos ham, når han ikke tager fulde piger med hjem.

- Hils og sig tak fra mig. - Godmorgen. Har du sovet godt?

Tag en kop kaffe, så kører jeg dig hjem.

- Din bofælle...? - Tina.

Tina, ja. Hun er ikke så vild med gæster, vel?

Gæster? Er det dét, du kalder det?

Det var pænt af dig at tage mig med hjem. Tak igen.

- Bor du her? - Ja.

- Hos dine forældre? - Ja.

Tak for turen.

Skal vi udveksle telefonnumre?

Jeg beklager, hvis du har misforstået det.

Okay.

Yamamoto er en gud. Hvis jeg bare måtte designe hans snørebånd-

- ville jeg være det lykkeligste menneske på jorden!

- Nogle gange misunder jeg dig. - Hvorfor det?

Jeg kan ikke bare rive mig løs ligesom dig.

Uden en plan. Uden at vide, hvor man lander.

Jeg har en plan. Jeg vil være Yamamotos snørebåndsdesigner.

Bortset fra det, kan du også gøre alt det andet.

Nej. Sådan er du. Jeg hører hjemme her.

Og du i den store, vide verden. Hvad skal jeg gøre uden dig her?

Jessica, du må bare komme og besøge mig indimellem.

Jeg vidste, at jeg genkendte ham. Er det ikke sjovt?

Hvad er der?

Nu ved du, hvad der er galt med ham. Han er bøsse. Det er de alle sammen.

Danny er ikke bøsse.

Enten det, eller også går han i seng med sin bofælle. Glem ham.

- Det har jeg allerede gjort. - Så siger vi det.

Vov ikke at komme hjem med kokainnæse eller anoreksi.

Det gør jeg ikke.

- Jeg elsker dig. - Også jeg. Jeg savner dig allerede.

Her kommer jeg med tærterne.

- God fornøjelse. - Farvel.

Halløj! Du der! Flyt dig! Vi fotograferer!

- De er egentlig... - Undskyld.

- Hvordan går det? - Fint.

- Danny, du skal klæde om. - Vi ses.

Kig denne vej.

Se på ham.

Pokkers.

- Jeg hjælper dig. - Det går nok.

Det går hurtigere, hvis jeg hjælper. Men naturligvis kun, hvis jeg må.

Godt så.

Danny?

Andre piger falder måske for dit spil, men ikke jeg.

Hvis du vil lære mig at kende, så gør det ordentligt-

- og invitér mig ud på en date eller sådan noget.

Hvis ikke, så er det okay, men lad mig passe mit arbejde.

Okay.

Må jeg invitere dig på en date på lørdag?

Kom nu.

Okay.

Okay.

Monsieur Taylor? Jeg viser Dem til Deres bord.

- Hvorfor er dit efternavn engelsk? - Min far er amerikaner.

Vi flyttede til Tyskland, da jeg var otte.

Amerika... Hvordan var der dér?

Det er længe siden, at jeg var der, men det var fint.

Vi havde et træhus, en stor pool, og det var altid dejligt vejr.

Jeg havde et stort soppebassin med tusindfryd på.

Hvor bor dine forældre nu?

Jeg vil helst ikke tale om mine forældre.

- Noget sødt til dessert? - Noget sødt?

- Ja, vi kan tilbyde lidt af hvert. - Jaså?

- Hvad for eksempel? - Creme brulé, tarte tatin.

Tarte au chocolat, clafoutis aux cerises.

Har De også jordbæris?

- Jordbæris? - Ja. Det er det, hun vil have.

- Ja. - Så må jeg spørge i køkkenet.

Hvad vil du gøre, når du bliver gammel og grim-

- og ikke kan forsørge dig som model mere?

Det er ikke noget, jeg tænker på.

"Min sjæl spredte sine vinger ud."

"Og fløj over de stille lande."

"På sin vej hjem."

Eichendorff. Vi læste hans digte i skolen.

- Det her har du gjort godt. - Hvad mener du?

En fed limousine, champagne og en fransk restaurant.

Og så citerer du desuden romantiske digte.

Du sagde jo, at jeg skulle gøre det ordentligt.

Jeg smurte måske lidt for tykt på-

- men det var bare, fordi jeg... var lidt nervøs.

- På grund af mig? - Ja.

Sikkert...

Hele mit liv er en katastrofe.

Hvis du er klog, løber du hurtigt væk.

Ja, men det vil jeg ikke.

- Vi må gøre det her igen. - Okay.

Også det, men jeg mente faktisk daten.

Jeg er hjemme igen!

- Hvordan gik det? - Hvordan gik hvad?

- Det kommer ikke dig ved. - Godnat!

Det kommer åbenbart heller ikke dig ved.

- Hvor skal vi hen? - Hvad synes du om kickboksning?

- Kickboksning? - Er det ikke lige dig?

Jeg forstår bare ikke, hvorfor man lader sig tæve frivilligt.

Okay, kickboksning. Det lyder fedt.

- Jörg kommer også. - Er han en ven?

- Min vejleder. - Vejleder?

På børnehjemmet.

Har du boet på børnehjem?

Hvordan var det?

Jeg ved ikke, hvad du tror, men det er ikke så slemt.

Og Jörg var afgjort det bedste, der kunne ske for mig.

Koncentrér dig. Nu tager du ham.

- Jessica? Jörg. Hej. - Hej.

- Deltagerne i midten. - Tag ham. Det er din kamp.

- Jeg har hørt meget om dig. - Jaså?

Tag ham. Tag ham.

Tag det roligt.

Han er ukoncentreret. Han har ikke taget en pige med herhen før.

- Plejer han at være bedre? - Du skulle bare vide.

Han kunne være blevet professionel.

- Hvad skete der? - Han...

Værsgo! Stop! Ud i hjørnerne.

Fortsætter du sådan, kan du glemme USA. Han er større end dig.

- Det har jeg ikke bemærket. - Hvorfor går du ikke tættere på?

Han er helt åben, når han sparker. Hvorfor går du ikke ind?

Jeg glemte det.

- Glemte? Tag dig sammen. Okay? - Ja.

Koncentrér dig. Kom nu, Danny.

Deltagerne stiller sig i midten. Værsgo!

Kom nu, Danny.

Nærmere!

- Ja! - Præcis sådan. Bliv ved med det.

Sådan!

Det sidste spark var rigtig godt.

- Danny? - Jeg kommer straks.

Nå? Kunne du lide det?

Jeg tissede næsten i bukserne af spænding.

Det opfatter jeg som et "ja".

Danny!

- Og? Hvordan gik det? - Fint. Jeg fik det!

- Vil I forklare det? - Tina har fået et job.

- Alle tiders. Tillykke. - Tak.

- Sover Tina stadig hos dig? - Har hun fortalt dig det?

Ja, for det meste. Men Tina er som en søster for mig.

Har du set jer sammen?

Du må tro på, at vi kun er venner.

Ja, venner, der deler seng hver nat.

Tina og jeg har været gennem meget sammen.

Jeg er den eneste, hun har, og hun er den eneste familie, jeg har.

Vi har ansvaret for hinanden, og hun må gerne sove i min seng.

Det må du acceptere.

Nå da. Ja, det er noget, man må vænne sig til.

Er alt i orden?

- Hvad er der? - Ikke noget.

- Det tror jeg ikke på. - Der er ikke noget.

Det nytter ikke at fremtvinge noget. Bare nyd det, så længe det varer.

Og hvad mener du med det?

Fyre som Danny bliver oftest ikke så længe.

Du kender ham slet ikke.

Det har du ret i. Så invitér ham hjem til middag.

Okay.

Ikke så hurtigt, Danny. Ikke så hurtigt! Åh nej!

- Jeg kan ikke høre dig, Ducky. - "Ducky"?

Det er da sødt, ikke? Det er et amerikansk kælenavn.

- For mig betyder det "and". - Også for mig.

Pas på!

Er du skadet?

- Pokkers, du bløder. Fandens også. - Det er ikke så slemt.

Din pande. Lad mig se.

Det er okay. Det er bare en hudafskrabning.

- Er du okay? - Ja.

Tina?

- Hvad er der sket? - En lille cykelulykke. Kan du...?

Tina?

Hvad er der med ham?

Danny har ikke så meget erfaring med faste kærester.

Danny? Han kan da bare knipse med fingrene, så kommer pigerne.

Ja, men han knipser ikke med fingrene.

Hvorfor ikke?

Uanset hvad du søger hos ham, vil du ikke finde det.

- Hvordan ved du, hvad jeg søger? - Det er det, alle søger hos ham.

Men Danny er ikke ridderen på den hvide hest.

Tina, jeg ved ikke, hvad jeg har gjort dig-

- men hvorfor lader du ikke Danny selv vælge sin kæreste?

- Jeg vil ikke se ham blive svigtet. - Af mig?

Danny og jeg har oplevet ting, som folk som dig aldrig vil forstå.

- Hej. Tak for invitationen. Danny. - Rufus.

- Hej. Værsgo. - Tak.

Jeg drikker ikke alkohol, så jeg ved ikke, om den er god.

Men sælgeren talte længe om druesorter.

- Sælgeren var ikke min mand, vel? - Nej... Det tror jeg ikke.

Bordeaux. Chateau Montpezat 1995. En fantastisk årgang.

Den passer perfekt til min sauce.

Nu er jeg ikke så sikker. Det var måske ham.

Kom indenfor.

Jeg kastede op i det.

Nej, altså. I vinen... Jeg...

- Det har været en dejlig aften. - Det synes jeg også.

- Vi ses i morgen. - Farvel.

- Det var en hyggelig aften. - Du har jo også hyggelige forældre.

Ja, for det meste.

- Hvorfor må jeg ikke tage på dig? - Fordi jeg ikke vil have det.

Er det på grund af det, du har været udsat for?

- Har Tina sagt noget? - Hun antydede det bare.

Danny...

Er du blevet mishandlet?

Mishandling kommer slet ikke i nærheden af det.

Hvem?

Min far.

Hvor gammel var du?

11 år.

Og din mor?

- Hun gjorde ikke noget. - Måske vidste hun det ikke.

Det foregik om natten på mit værelse. Jeg skreg og græd. Hun vidste det.

Hvor længe stod det på?

- Tal med mig. - Til hvad nytte?

Jeg hader det også. Jeg vil bare forstå det.

Hvad er det, du vil forstå?

Hvorfor han tog kvælertag på mig? Hvorfor han legede perverse lege?

At jeg skulle holde fast i sengen og ikke måtte røre mig?

Hvis jeg ikke adlød, slog han mig med sin livrem, til ryggen blødte!

I flere timer, mens han syntes, at det var sjovt!

Hvad er der at forstå?

- Og hvor er han nu? - Der, hvor han hører hjemme.

En gang stillede min mor sig i vejen.

Da han kylede hende væk, slog det klik for mig.

Jeg tævede ham næsten ihjel.

Jeg skulle have gjort det, men i stedet meldte jeg ham til politiet.

Han kom i fængsel, og jeg kom på børnehjem.

Danny...

Jeg vil aldrig kunne have et normalt forhold.

Jo, det vil du.

Uanset hvor lang tid det tager. Vi har al tid i verden.

Tid er netop det, jeg ikke har.

Hvad mener du?

Danny?

Jeg er bange for, at du går og aldrig kommer tilbage.

- Jeg går ikke. Det lover jeg. - Lov ikke noget, du ikke kan holde.

Bare sig, hvad det er!

Jeg er hiv-positiv.

- Hvad? - Min far smittede mig.

- Har du aids? - Nej. Jeg er bare positiv.

Du kan smitte! Du skulle have fortalt mig det!

Det ved jeg godt!

Du kan gå, hvis du vil. Jeg forstår dig.

Jeg er ked af det.

Fandens!

Det er Vanessas telefonsvarer. Læg en besked.

KONDOMER

Ducky...

Åh, Jessica...

Vær sød ikke at trænge mig op i et hjørne.

Hvad er der?

Det må aldrig ske igen.

- Jeg er ikke enig. - Jeg risikerer at smitte dig.

- Hvorfor skal du ødelægge det hele? - Jeg har en smitsom sygdom.

Den vil tage livet af mig.

Ja, det har jeg ikke glemt, men vi skal alle dø en dag.

Ja, men jeg har haft sygdommen i ti år og længere end de fleste.

- Du er ikke som de fleste. - Jessica...

Du bliver muligvis ikke 100 år, men de når måske at finde et middel.

Før eller siden bryder sygdommen ud.

Vi kan ikke få en fremtid sammen.

Pokkers. Hvordan er det, du har parkeret?

Hvad ville du sige til, at jeg flyttede ind her?

Glem det. Det er en dum idé.

Nej. Det er slet ikke nogen dum idé.

Ikke?

Jeg ville synes om at have dig her hos mig.

Så gør vi det. Hvorfor vente?

- Okay. - Okay.

Det kommer ikke på tale. Pak ud igen. Du flytter ikke.

- I vidste, at den dag ville komme. - Ja, men ikke nu.

- I har jo lige mødt hinanden. - Jeg er voksen. Jeg kan godt flytte.

- Og hvem betaler din løn? - Vil du afpresse mig?

- Nej, det vil han ikke. - Jo, måske!

- Men hvorfor så pludseligt? - Vi er forelskede. Og hvad så?

I kender knap nok hinanden.

At flytte sammen er en stor ting. I har al tid i verden.

- Nej, det har vi ikke. - Hvad skal det sige?

Hvad mener du?

Hør nu... Jessica?

Tal dog til os, for pokker.

Han er hiv-positiv, okay?

Hiv? Taler du om... aids?

Nej, han er hiv-positiv! Der er forskel!

Vær sød at sige, at du ikke har været i seng med ham.

Er du vanvittig? Hvordan har han fået det? Det får man kun...

Danny tager ikke stoffer! Du ved ingenting!

Jeg blæser på, hvor han har det fra, men du må ikke flytte ind hos ham.

- I kan ikke stoppe mig! - Jo da.

For pokker!

Mor, lås døren op!

Vi har låst vores 18-årige datter inde på sit værelse.

Jeg ved det godt.

Vi kan ikke holde hende låst inde ret meget længere.

Jeg ved det godt.

Hele venstre side i garderoben er ledig.

Jeg har gjort lidt plads til dig her, men jeg kan flytte mine ting.

Vi kan også sætte en hylde op her, eller måske kan Tina...

- Hvad er der? - Du er sød, når du er nervøs.

Er det så tydeligt?

- Jeg ved, hvordan du kan hjælpe. - Jaså?

Danny, jeg går på arbejde nu. Skal jeg tage noget med til i aften?

Jeg skal alligevel ordne noget til Jessica. Ellers tak.

Forstyrrer jeg?

Jeg vil bare sige, at...

Jeg flyttede ind så pludseligt uden at spørge, om det var okay med dig.

- Det er Dannys lejlighed. - Ja, men alligevel.

Du behøver ikke at være bange. Jeg tager ikke Danny fra dig.

Det siger du nu.

Men snart ser du det i et nyt lys og tvinger ham til at vælge.

Vi ved begge, at Danny ikke lader sig tvinge til noget.

Og det ville være dumt af mig, for han ville altid vælge dig først.

Engang var det måske sådan.

Jeg har aldrig set Danny sådan her.

Han er den eneste, jeg har tilbage.

Det vil ikke ændre sig.

SUNDHEDSRÅDGIVNING

Jeg har talt med en rådgiver. Udspørg mig. Nu ved jeg alt.

Det vigtigste er, at vi kan gå i seng med hinanden.

Går kondomet i stykker, kan medicin forhindre smittespredning.

Hør her. Hvis det er nok for mig, må det også være nok for dig.

Ellers er det, fordi du ikke vil have sex med mig igen.

Jaså? Nu med det samme?

Ducky? Vågn op.

Du kan ikke skjule dig her. Før eller siden må du gå på arbejde.

Jeg vil se, hvordan de klarer sig uden mig.

- Vær ikke så hård ved dem. - Hvorfor ikke? De er hårde ved dig.

Ja, fordi de er bekymrede. Det er da ikke en forbrydelse, vel?

Jeg gør det.

Vi ses i morgen.

Jessica? Vanessa har forsøgt at kontakte dig.

Jeg ved det godt. Jeg skal møde hende i aften.

- Hør her... - Hvad er der?

Ikke noget. Vi ses i morgen.

Det er dejligt at se dig. Jeg bliver her i weekenden.

Jeg har så meget at fortælle dig, men først skal vi have en drink.

Har jeg noget der?

Jeg skal i praktik i Tokyo hos en af Yamamotos elever.

Fedt! Som elev hos hans elev er du jo praktisk talt hans elev.

- Netop! - Jeg er så glad på dine vegne.

- Men...? - Jeg har talt med din mor.

- Hun er urolig og med rette. - De skulle ikke have sagt noget.

- Ville du holde det hemmeligt? - Ja.

- Du er flov. - Nej, det er uvæsentligt!

- Hvor naiv er du? Han er farlig! - Du ved ingenting.

- Jeg vil bare hjælpe dig. - Jeg ved, hvad jeg gør!

Nej, for så havde du ikke delt seng med en aids-syg mand!

- Er der sket noget? - Vi kører hjem nu.

Der har jo vi svansen. Skrid med dit aids-ramte røvhul.

Vi skulle også til at køre. Hop ind.

Beslut dig. Skal jeg køre eller blive?

- En lille svans med en stor flab. - Jakob, lad ham være.

Det er ikke mig, der hopper på en med tre andre.

Lad ham være! Jakob, hold op!

- Giv ham en på kæften. - Hold op!

Pas på blodet.

Jessi.

- Hvad laver du her? - Er I okay?

Ja, vi klarer os, tak.

- Skal jeg køre dig på hospitalet? - Tak, men det behøves ikke.

Kan jeg i det mindste køre jer hjem?

- Hjemme er hos Danny. - Det var der, jeg mente.

- Det ville jeg ikke have noget imod. - Okay. Jeg holder derhenne.

Jeg henter noget is.

Det skulle aldrig være sket.

Jeg mister faktisk aldrig kontrollen.

- Det er kun sket én gang. - Da du slog din far?

Nej, det gjorde jeg helt bevidst.

Jeg taler om os to.

Er det da så slemt?

Jeg skal nok passe på.

- Hvordan går det? - Ud herfra!

Vi ville jo overraske dig.

- Har Danny sagt, hvordan vi mødtes? - Nej, ikke rigtigt.

Det var i en selvhjælpsgruppe.

Vi har oplevet omtrent det samme med vores fædre.

- Du behøver ikke at sige det... - Jo, jeg vil have, du skal vide det.

Danny var klogere end mig. Han holdt sig oppe med kickboksning.

Jeg valgte heroin i stedet for.

Da jeg var 14 år, stak jeg af og havnede på gaden.

Socialforvaltningen fandt mig og anbragte mig i selvhjælpsgruppen.

Og der var Danny.

Han fik trangen efter stoffer til at forsvinde.

Og han lod mig endda flytte ind hos ham.

Og så anmeldte han min far og hjalp mig gennem retssagen.

Det svin fik kun seks år.

Jeg vågner om natten i panik over, at han kan komme tilbage.

Det er derfor, at jeg så tit sover hos Danny.

- Ikke dårligt. Vil du have lidt til? - Ja tak. Den er rigtig god.

- Tak. En god franskmand. - Et godt valg af mig, ikke?

- Skål for dig. - Skål.

Nu kommer de.

Pust lysene ud og ønsk dig noget.

21 år.

- Hvad er det? - Bare en deltagerbekræftelse til VM.

Jeg vil presse dig så hårdt de næste par måneder.

- Du skal til Atlanta, knægt! - Til USA?

- Kom her. - Tak.

Jeg havde også en finger med... Okay.

Værsgo!

- Ja, sådan. Fortsæt. - Værsgo!

- Super! - Flot. Godt gået, Danny.

Kan du give mig min tegnebog? Den ligger i jakkelommen.

I inderlommen.

- Hvorfor står mit navn på kuverten? - Hvad?

Aner det ikke.

Det er først om et halvt år, men jeg tænkte, at du måske ville med.

Så kan jeg vise dig, hvor jeg voksede op.

Sådan.

Danny?

Det er bare mig. Dannys fotosession trak ud.

Okay.

Tina? Kom.

- Ryk dig derover! - Hvad er der sket?

Danny?

Hvad er der sket?

Tina har fået at vide, at hendes far frigives tidligere.

Fandens!

Hvor er hun? Hvor er Tina?

- Deroppe. - Bliv her.

Jeg har ikke givet hende noget.

Tina!

Tina!

Tina?

Tina?

AKUTMODTAGELSE

- Jeg skulle have passet på hende. - Hun skulle have sagt noget.

Du ved ikke, hvordan det er altid at kæmpe! Hver eneste dag!

- Pis! - Danny, hold op! Stop!

Rolig...

Danny, jeg sover snart her.

- Hvad er der? - Må man ikke have en dårlig dag?

Det har været sådan hele ugen. Kom nu.

Har du menses eller hvad?

Sådan. Kom så. Nu træner vi spark.

Okay. Og et til.

- Jeg håber, at du er sulten. - Jeg har ikke tid. Jeg skal træne.

Du ville ikke dø af at gå derhen en time senere.

Du spiser og sover knap nok, og du træner som en galning.

Der er ikke så lang tid til mesterskabet.

Vi ved begge, at det ikke kun er derfor.

Det er min måde at håndtere det på.

Ja, men måske er det en forkert måde.

Jeg vil bare hjælpe dig, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Og jeg ved ikke, om du stadig vil have mig her.

Selvfølgelig vil jeg det.

Men jeg vil ikke have, at du kun bruger dit liv på mig.

- Hvad mener du med det? - Jeg ved det ikke...

- Arbejd, mød vennerne, lev dit liv. - Jeg lever mit liv.

- Hvornår så du sidst dine venner? - Jeg har ikke lyst.

Jeg er der snart ikke mere, men du har hele livet foran dig!

Og hvordan skal det se ud? Skal jeg arbejde for mine forældre-

- og gifte mig med en fyr, bygge hus og få børn?

Ja, det er mere, end de fleste har!

Hvis du ikke vil det, er det okay, men lav noget. Hvad som helst.

Fra hoften, Danny.

- Kraften kommer fra kroppen. - Jeg er ikke nybegynder.

Så opfør dig ikke som en. Kom nu. En, to, tre, fire!

En, to, tre, fire! Sådan!

- Hvad er der? - Ikke noget.

- Hvornår var du sidst til kontrol? - Jeg har det fint. Lad os fortsætte.

Danny, du er ikke i form. Vil du konkurrere eller hvad?

Jeg kan ikke træne dig på denne måde.

Okay. Jeg har alligevel heller ikke brug for dig. Jeg klarer det alene.

God fornøjelse.

- Sker det oftere og oftere? - Det er bare træningsstress.

- Kan du ikke gå til lægen? - Jeg har det fint, Ducky.

Jeg ordner det.

Godmorgen.

- Hvad er det? - Tillykke med fødselsdagen.

Vi sagde jo, at vi ikke skulle fejre det.

Hvis du ikke vil have den...

Nej, det var ikke sådan ment.

Jeg er ked af, at jeg har været så fraværende.

Og at jeg glemte, at det heller ikke var nemt for dig.

Hvornår skal du til træning?

Jeg springer over i dag.

- To billetter? - Nej. Dem alle sammen.

Tak.

Danny? Danny! Fandens!

Fandens! Danny, vågn op! Hvad sker der med dig?

Fandens. Danny? Kan du høre mig? Vågn op.

Det var ikke let at tyde billederne, men det drejer sig om PML.

- Det er en aids-relateret sygdom. - Hvad indebærer det?

De vil blive ramt af flere symptomer ud over muskeltrækningerne.

- Hvilke symptomer? - Der findes to typer PML.

Den ene fører til talebesvær, hukommelsestab og blindhed.

Den anden rammer nervesystemet-

- og kan føre til lammelse, motoriske problemer og demens.

Men selv om de er så forskellige, ender det altid på samme måde.

- Hvor længe? - Vent. Det kan sikkert behandles.

Vi anbefaler HAART-terapi for at holde antallet af T-celler stabilt.

Men behandlingen kan også forlænge sygdomsforløbet.

- Hvor lang tid har jeg tilbage? - 3 til 15 måneder.

Hvil Dem, så snakker vi videre i morgen.

Nu må vi give hr. Taylor lidt fred og ro.

De kan komme tilbage i besøgstiden i morgen.

Jeg skal bare... Du behøver ikke at vente på mig.

Ducky.

Jeg er et heldigt asen, ikke?

Jeg tager alt, hvad jeg kan få.

Du er ung og stærk og stædigere end nogen andre, jeg kender.

Måske kan det give dig mere tid.

Og hvordan vil jeg så være? Blind?

Lammet? En rigtig grøntsag?

Hvis jeg er heldig, havner jeg i koma inden da.

Vi kan drikke os i koma, men du drikker jo ikke, din idiot.

Det er måske et godt tidspunkt at begynde.

Godmorgen.

Hvordan går det?

Det gør mig ondt.

Al den træning har været forgæves.

Til helvede med mesterskabet.

Hvad vil du gøre nu?

Hun klarer sig.

Det vigtigste lige nu er, hvad du vil.

- Hvad laver du? - Vi flyver til USA som planlagt.

- Hvordan har du tænkt dig at slås? - Jeg deltager ikke i mesterskabet.

- Vi lejer en bil og kører rundt. - Men...

Kom nu.

Danny? Når vi kommer hjem, gennemgår du behandlingen, ikke?

- Danny? - Jo.

Mor, har du set min røde bikini?

Hvad er der?

Hør her... Du kan sagtens blive her, okay?

Ja, men det vil jeg ikke.

I skal ikke bekymre jer. Jeg har det fint.

I har altid sagt, at det er vigtigst at være lykkelig.

Selv om jeg havde forestillet mig noget andet, så er jeg lykkelig.

Trods alt.

Så henter jeg den store kuffert i kælderen.

Jeg er stolt af dig.

Tak.

- Vil du love mig noget? - Hvad?

Kan vi lade, som om vi er et normalt forelsket par de kommende uger?

Hej, tøs.

- Du må køre. - Ja.

Nu kører vi.

Jeg var altid på denne strand som barn.

Da var alt stadig godt.

Danny?

Danny, tag det roligt. Alt er okay. Jeg er her.

Træk vejret.

Ind og ud. Ånd ind og pust ud. Træk vejret.

Okay, kom her.

Danny, se på mig. Alt er okay.

Jeg har sparet en del sammen og vil åbne en konto i dit navn.

- Mine møbler er også noget værd... - Hold op. Hvad er det her?

Jeg kan ikke tage tilbage på hospitalet. Det går bare ikke.

Jeg skal dø, og det kan jeg ikke ændre på.

Men hvornår og hvordan vil jeg selv bestemme.

Nej...

Jeg har stået ved din side hele tiden og støttet dig i alt.

Og nu vil du ikke tilbringe dine sidste dage med mig!

- Har jeg da noget valg? - Ja, bliv hos mig!

- Ducky... - Til helvede med dit "Ducky"!

- Hvad skal du? - Hen til Danny.

- Midt om natten? - Det er jeg nødt til.

Når du går, går jeg også.

- Er du vanvittig? - Uden dig er mit liv slut.

Det pis vil jeg ikke høre!

- Danny, luk op! Vær sød at lukke op! - Tag hjem! Skrid!

- Jeg sparker døren ind! - Prøv bare!

Jeg kan ikke leve uden dig.

Selvfølgelig kan du det. Du er det stærkeste menneske, jeg kender.

Hør nu på mig.

Jeg har oplevet så meget pis i mit liv.

Men sammen med dig blev meget godt igen.

Jeg vil have, at du lever videre.

Og at du bliver lykkelig.

Fortæl mig ikke, hvad jeg skal gøre.

Luk nu den forbandede dør op.

- Jeg er virkelig ked af det. - Af hvad?

Jeg ville så gerne være blevet længere hos dig.

Jeg var måske flyttet til en øde ø sammen med dig.

Kun os og børnene.

- Hvilke børn? - Vores.

Vores fire børn. Eller fem.

Højst to.

Det var vi blevet nødt til at diskutere lidt mere.

Jeg tror, at vi ville have fået nogle seje børn.

Ducky, hvis du virkelig ønsker det, gennemgår jeg behandlingen.

Netop derfor forlanger jeg det ikke af dig.

Kan du se derude?

Der, hvor himmel og jord smelter sammen?

Eichendorff skriver i sit digt-

- at når grænsen mellem himmel og jord opløses-

-kan man vandre mellem verdnerne.

Så kan de døde besøge de levende og omvendt.

Når du ser himmel og jord smelte sammen ligesom derude-

- så forestil dig, at jeg venter på dig der.

"Ducky, du ved det sikkert allerede, men jeg kommer ikke tilbage."

"Det gør mig meget ondt at forlade dig på denne måde."

"Men noget andet ville ikke være muligt."

"Det ved du lige så godt som mig, og det skal være nu."

"Jeg tør ikke vente længere. Jeg frygter det, der skal komme-

- og at jeg så ikke længere kan gøre det."

"Hvis du ikke kan tilgive, at jeg gik, så er det okay."

"Men jeg håber, at du en dag vil forstå det."

"Du bliver lykkelig. Vent og se."

"Husk mig. Jeg elsker dig."

TIL MINDE OM DANNY

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.shareuniversity.org

Tekster: Malene Cramer sdimedia