Original subtitles

(תומלל על ידי TurboScribe. שדרג ללא הגבלה כדי להסיר הודעה זו.) Grunden under Rigshospitalet er gammel Muse.

Her lå blegedammen engang.

Her gik blegemændene og fugtede deres store lærder

i det lave vand for at lægge til

blegning.

Fordampningen indhyldede stedet i en permanent toge.

Senere byggedes Rigshospitalet her, og blegemændene blev skiftet

ud med læger og forskere og landets bedste

hjerner og mest fullente teknologi.

Og som kronen på værket kaldte man stedet

for riget.

Nu skulle livet defineres, og uvidnede og overtro

aldrig mere kunne ryste videnskaben.

Måske er det blevet for meget med hårdmodet,

og den konsekvente fornægtelse er det åndelige.

For det er som om kulden og fugten

er vendt tilbage.

Små tegn på træthed er begyndt at vise

sig i de ellers så solide og moderne

bygninger.

Ingen livende ved det endnu, men porten til

riget er begyndt at åbne sig på ny.

Godmorgen.

Godmorgen.

Men stakkars lille ven, hvad er det som

har hændt?

Hvad er det som har hændt?

Lad mig gisse.

Åh, herregud.

Det er Anders Ann.

Anders Ann har ikke kommet.

Næh, men hvordan skal vi nu få den

her satanstiden at gå?

Der er vel noget arbejde jeg kan sige.

Nej, nej, nej.

Ingen panikløsning.

Nu får vi taget det lugt.

Hvor er nu er sjef?

Nej, nej.

Selvfaldet ikke.

Men lækarkortens parkeringsplads er en afskrællet søvn.

Jeg siger dig, at jeg så hende.

Det var en stor oplevelse.

Vi må finde hende igen.

Hun har brug for mig, og det kan

ikke gå hurtigt nok.

Nå, og hvad har det tandtænkt dig at

tage vægen?

Fru Drusse, I er indlagt på et sygehus,

eller hvad?

På sygehuset har Fru Drusse en seng, og

det er der i sengen, jeg vil se

Fru Drusse.

Ingen anden sted.

Er det klart?

Åh, Ole Krogshøj sagde, at jeg gerne måtte

gå lidt rundt.

Jaha.

Men forlæt mig.

Hvem er det?

Hvem er Ole Erkogsen?

Er det han?

Ja.

Næmen, nej.

Nær fanden blev I øverlædt?

Nu tror jeg, at I er fugle.

I ser klædende ud.

Syster, syster, syster!

Vi er øverlættet, så jeg synes, at I

skal give den her dame en ordentlig omholdsaltvatten.

To liter mindst i hendes egen seng.

Långsomt råb, syster.

Hvad så?

Hej, mor.

Ja, hvis.

Diplomatie virker sgu ikke særlig godt.

Mornes mor har indgivet et klage.

Vi bliver nødt til at lade hende gå

igennem af stanserne.

Ja, det er godt, at du er kommet

ind i låsen, fordi jeg har prøvet at

annoncere restlederrådet.

Jeg har planlagt at tage klagen op på

morgenkonferencen.

Hvad?

Ja, det er bedre, når snakken går.

Jeg tager altid problemerne op på morgenkonferencen.

Så bliver det, som om jeg allerede har

fundet et par løsninger, men den har ikke

været presset med overhovedet på de ansatte.

Det er sådan et lille trick til dem,

og de synes jo altid, at du er

noget barsk i det.

Jeg tror, at denne klage, at han er

til gode herfra, den får dig til at

fremstå lidt mere menneskeligt.

Der var det specielt ved Danmark, der fik

dig til at søge hertil.

Vi fik dr.

Helmer til os for to måneder siden, og

vi er stolte over at have denne internationale,

anerkendte nødvendige kirurg blandt os.

Så meget desto mere ærgerligt er det, at

dr.

Helmer allerede nu skal stifte bekendtskab med noget

kedeligere del af det danske sundhedssystem, nemlig patientklageordningen.

Som nogen af jer husker, opstod der lidt

problemer i forbindelse med en operation, som dr.

Helmer forestod på måneder et eller andet, lige

efter sin tiltrædelse.

Der er desværre blevet klaget, og det er

her, jeg gerne vil bede alle om at

støtte dr.

Helmer så godt de kan i denne tid.

I den forbindelse vil jeg gerne rejse et

lille problem, som jeg er blevet med at

antyde, og som jeg finder det er rimelig

af de ansatte selv, kommer med et bud

på en løsning af.

Der er nogen, der har givet udtryk for

usikkerhed i forbindelse med samarbejdet med dr.

Helmer.

Ja, det kan måske synes dig fremmest lige,

at vi tager dette op i plenum, men

hvis operation Morgenluft, som handler om vores alle

sammen samarbejde, skal have nogen som helst berettigelse,

så må vi jo også lukke Morgenluften ind

på vores ene mærker.

Ja, I gør det måske anderledes i Sverige.

Nu, Helm, er der nogen forslag fra medarbejderne

til at komme usikkerhed til livs i samarbejde

med dr.

Helmer?

Øh...

Ja?

Kommunikation.

Er glemmerne?

Glemmerne?

Kommunikation?

Er det andre, der mener, at kommunikation er

problemet?

Han siger ikke noget, og når han siger

noget, er det på svensk.

Ja, ja, ja.

Det svenske kan vi jo nok løse ligesom

med det samme.

Og nu synes jeg, at vi skal give

ordet til dr.

Helmer.

Hvad?

Ja, hvordan mener du selv, at vi kan

få en bedre kommunikation mellem os?

Hvordan skal jeg kunne vide det?

Tror du måske det var en fordele, hvis

du begyndte at kalde dig Stig i stedet

for dr.

Helmer?

Det er sådan lidt mere personligt.

Øh, ja, nej.

Forlåt mig.

Jeg har faktisk et arbejde at førte.

Om du tager det over, så kanske jeg

kan få lov at ægne mig til operationer

og andre obetydeligheder.

Selvfølgelig, selvfølgelig.

1, 2, 3, 4.

Nej, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,

8, 9, 10.

En grim tallerken.

Det drysser ned fra væggene.

Kan vi gøre noget?

Nej, ingenting.

Det er ærgerligt.

Vi er nødt til at vaske dem op.

Det kan nemt vaskes af.

Der er andre ting, som ikke kan vaskes

af.

Hvad mener du?

Blod?

Noget blod kan vaskes af.

Og noget blod kan ikke vaskes af.

Sig mig lige en gang.

Var du rigtig klog?

Du får sgu da ikke nogen pige til

at interessere sig for dig, hvis du er

så satansbar, Nivelle.

Hvad med snakkelsen?

Hvordan kunne du finde på det?

Jeg troede, jeg kendte dig, Mo.

Men du er overhovedet ikke en skid charmerende.

Jeg ved ikke, hvor du har fået fat

i det hoved, men jeg vil råde dig

til at få det bag tilbage, hvor det

kom fra.

Selvfølgelig...

Godt!

Det er ikke, fordi det kommer mig ved.

For jeg vil aldrig se dig mere.

Er det forstået?

Og skridt som etter.

Jeg kan ikke nå at kigge med på

operationen.

Professor Bornrup er her med til samtale.

Nå, han græder da.

Hvorfor siger du det?

Når jeg bliver kaldt op til lægeren, så

er det fordi, der er noget galt, ikke?

Du kan selvfølgelig bare gå.

Jeg kan se, du er skrevet på til

møde på mit kontor lidt senere.

Ja.

Må jeg også gå?

Ja, nu her.

Hvis du vil være læge, så er det

altså nødvendigt, at du er med til en

operation før eller siden.

Ja, det ved jeg godt.

Hvad, hvis jeg nu stod ved klasserunden og

kiggede inden nu?

Bare for at vende mig til det?

Ja.

Hvorfor er det ikke, at patienten bliver døvet?

Kulære, det er mig.

Jeg skulle assistere lidt her.

Mig?

Patienten kan ikke tåle narkose.

Den herre er hygienicør og har arbejdet med

patienten før.

Nej, det kan jeg jo ikke tænke på.

Men man forsøger at anlægge en hypnoseanestesi.

Det er faktisk vanvittigt spændende.

I helvete.

Stig!

Kom!

Hvor har du løsnæsen?

Hvad mener du, Sig?

Du er jo cirkusdirektør.

Nu står vi her og venter på vores

løsnæser.

Røde med små gummiband i.

Ej, nej.

Jeg siger ikke, at det her er fejl.

Her står den her pejersen, som kalder sig

Michael.

Inde i min operationssal, sagde du, at han

har nogle ting, der gør det.

Så var det hypnotisøren, ja.

Ja, du skulle selvfølgelig have været underrettet.

Er der ikke noget med, at patienten ikke

kan tåle normal anestesi?

Ja, det må Rigmor Mortens da kunne fortælle

dig noget om.

Hvis du har nogle skrubler med at operere

efter monoklagerne, så er det ligesom med at

ride.

Det har man smidt af, så er det

bare op i sadlen igen.

Men hvorfor?

Hvorfor flytter du hende i morgen her i

dag?

Hun har jo ingenting i halsen, man har

i det hjørne.

Ja, det er godt.

Jeg bliver glad for at høre, om det

ikke er noget med det her før.

Men du må da også indrømme, at det

er der spændende hypnoseanestesi, altså ud fra et

rent videnskabeligt synspunkt.

Og i øvrigt, så slår det mig, at

det er ganske klart, at tangere den forskning,

du selv lanserede i landset.

Ja, det ved du naturligvis bedre end jeg.

Det er jo dig, der har skrevet artiklet.

Forresten, vil du ikke have en lige start

i de her morgenluftkvistermærker, som du anbefalede mig

at få lavet?

De er præmt flotte.

Hvor har du det?

Hvor blev du af?

Hvor mor du?

Jeg er træt af det her strut.

Der er en ånd, der kalder på, og

så ligger jeg bare her.

Jeg må ud og lede.

Jeg fejler jo ingenting.

Det var sgu da nytår, da.

Jeg kan jo sagtens gå rundt.

Det var synd, det der med droppen.

Ja, det var synd, hvis jeg ikke havde

haft en portør i familien.

Du slapper af, du slapper af, har du

ret.

Du slapper af, du føler dig bøsig.

Øjnene lukkes til.

Om et øjeblik vil du blive følelseløs først

i huden.

Det er næsten hele hovedet, når jeg tæller

til tre.

Og det gør jeg nu.

En.

To.

Tre.

Ja, Kniv, tak.

Sådan der, ja.

Og for at få dig at titte ind

på klædesforrådet heromdagen.

P.

Agnes Besseniel.

Det fremgik klart og tydeligt, at ni...

Ni havde lånet et stykke badekobler.

Nu er det på det viset, at badekoblerne

tilhører patientafdelingen.

Ikke personalen.

Den skal omedelbart återlæmres, er det klart?

Ved I, at i Sverige havde vi gjort

processen kort med en sådan som ni.

Forstår I det?

Jeg troede, patienten var bedøvet.

Det skulle hende også være.

Udover det, at min patient er under narkos.

Eller ikke under narkos.

Udover det, at han er under hypnose.

Eller kanske var der nedslagen med et trubbigt

føremål.

Det er mig totalt ligegiltigt.

Men han skal fanden ikke holde kæft.

Nu slapper du helt af.

Du har det dejligt.

Du bliver i dyb hypnose.

Alt vedre smerter forsvinder.

Du mærker ikke mere.

Alt er forbi.

Kom så ind, Morten.

Morten.

Jeg har en god og en dårlig nyhed.

Den gode er, at jeg ikke har beviser.

Og den dårlige er, at selv det mindste

spor, som forbinder en vist sportrøvede lægenestil fra

dette fakultets studiesamling med din person, omgående vil

føre til ikke alene bortvisning, men også politisag.

Jeg håber for dig, at du ikke har

efterladt dig spor.

En patolog er nemlig sporfugle.

En profession.

Ja, nu har jeg ikke tid til at

snakke mere med dig.

Alvoren i det virkelige liv har kaldt mig

til et møder.

Goddag.

Mit navn er dr.

Bondo.

Jeg går ud fra, at det er familien

til hr.

Zachariasen.

Det er min mand.

Det er vores dreng.

Jeg skal sige mig det samme, at jeg

ikke er den læge, som har behandlet deres

mand.

Jeg er patolog, og jeg har anmodet om

denne samtale.

Skal vi snakke sammen her?

Foran ham?

Dr. Zachariasen, deres mand, er dybt bevidstløs.

Han kan ikke høre, hvad vi siger.

Hvad er det så, de har at sige,

hr.

Bondo?

Vi har fået en ny lov, som kræver

de efterladtes tilladelse til sektion.

Hvad er en sektion?

Lægen her vil gerne have lov til at

skære far i stykker, mor.

Hvis vi ikke havde kunnet obducere, ville lægevidenskaben

stadig befinde sig på stenen aldersdagen.

Har de lagt mærke til, at far stadig

er i live?

Eller det er måske også bare en formsag?

En eventuel sektion vil naturligvis først finde sted

efter dødens indtræden.

Hvis de går ind for sin egen åbenhed,

kunne de så ikke fortælle os, hvad deres

egen interesse er i denne her sag?

For er det ikke sådan, at de selv

har en interesse, der går ud over det

mere generelsk videnskabelige?

Deres far lider af et hepatotarkom.

Jeg mener, at jeg har nået store resultater

i min forskning, men i de sidste ti

år har jeg ikke haft et eneste præparat

at arbejde med.

Jeg har hårdt brug for deres fars lever

for at kunne afslutte min forskning.

Så nu er deres smukke ord om almenvældet

glemt til fordel for noget, der gavner deres

personlige karriere.

Kan I godt forstå, at vi i denne

situation ikke rigtig kan tage deres problem alvorligt,

herre Bondo?

Faktisk synes jeg, at hele denne henvendelse er

temmelig usmagelig.

Min forskning kan føre til bedre behandlingsformer af

hepatotarkomen.

De vil kunne spare andre for de vidneser,

som de selv og deres far nu gælder.

Med en patient hver tiende år er det

vel nemmest sandsynligt, at samfundet finder det rentabelt

og etablerer en behandling på grundlag af deres

forskning.

Ingen kan argumentere mod det fornuftige i en

sektion.

Vi argumenterer heller ikke.

Vi siger bare nej.

Vil de have solens skyld nu?

Vi vil gerne være lidt alene med far.

Nå...

Sådan.

Nu er det klart.

Vil bidrædende underlæger være venlige at sy ihop?

Hørte I, hvad jeg sagde?

Vil de være venlige at sy ihop?

Er det kommunikation, som fungerer?

Eller jeg kanske burde sige, at jeg får

mig lov på kokassen.

For egentlig, så er det vel ikke kommunikationen,

som er et problem, hva'?

Det er vel snarere kvalifikation.

Er det ikke det, Krogsæg?

Krogsæg?

Ni.

Ni skal altid...

...lysne på professor Trebini.

Professor Trebini rækner nu til tre.

Et, to, tre, vips, huks, fluks.

En ni.

En bra lækare.

Er det ikke det, Krogsæg?

Han har troet bevillingen til mit fasekontrastmikroskop tilbage.

Han påstår, at jeg skal spare mig.

Når man så tænker på, hvad der er

spildt på sådan et sted som det her.

Nu skal du høre godt efter, hvad jeg

siger til dig.

Du skal høre min stemme, og du hører

godt efter.

Om et øjeblik tæller jeg til tre.

På tre vågner du op og har det

dejligt.

Du vågner op som efter en normal nats

søvn.

Udvildet, godt tilpas, uden smerter.

Du har det dejligt, føler dig veldig godt

tilpas af hele dig selv igen.

Du hører godt efter.

Jeg tæller langsomt.

Jeg tæller langsomt til tre, og på tre

du helt dig selv igen.

En.

To.

Tre.

Nu vil du kunne åbne øjnene langsomt, og

du har det dejligt.

Jeg vil gerne snakke med Lene, der opererer.

Der var en pige.

En pige?

Ja.

Der var en lille pige.

Hun var sød ved mig.

Jeg var ked af det, altså.

Jeg havde hende bare på hånden.

Kender de hende?

Lene, der var her før?

Ja, hun hedder Judith.

Den lille pige der.

Prægede briller til familie.

Familie?

Hej, Buller.

Hej, Drusse.

Hej.

Hvad laver I?

Jeg har været hurtigt leder efter det spøgelse,

som sidder i vandet.

Hvorfor bruger I ikke pango?

Han hylder hver gang, han hører ambulancen.

Virkelig?

Altså, jeg kører ikke rundt med en hund

på hospitalet.

Det er sgu da galt nok, at jeg

skal køre med en gammel mor kilometer efter

kilometer.

Jeg er dødt træt af at skubbe den

her seng rundt.

Jeg har kraftedeme skubbet den rundt hele dagen.

Og man må slet ikke have en hund

på hospitalet.

Hvor mange gange skal jeg sige det?

Altså, hør lige, hvis vi lukker låget på

og triller ham rundt i den her, så

er der ingen der vil ane, man har

en hund med, vel?

Så har du en færd.

Hvor er Lene nu?

Vi er lige nede under M.

Infektion.

Nå, hvad er det nu?

Hej, Morge.

Hej.

Giver glip af at se svenskere en plejser.

Jeg synes lige pludselig, du er vanvittigt charmerende.

Hvad vil du?

Jeg hører, de søger forsøgspersoner til Sundhavn Laboratoriet.

Det kan du sgu sagtens blive.

Men er du sikker på, at det er

det, du vil?

Det er nogle ret seje ting.

Vi afprøver nye præparater til søvnstyring.

Det er i orden med mig.

Okay.

Du får 150 kroner per søvnperiode.

Så tager vi en EKG, hvor vi måler,

hvilke centra i hjernen, der aktiveres under søvn

og drømme.

Og bagefter vil du så blive spurgt, om

din opfattelse er forlykket.

Det er i orden med mig.

Fint.

Værsgo.

Du må bare melde dig ude i buret.

Hvad var det, du sagde?

Har Henrik taget begivenheden til dit mikroskop?

Ja, men hun vil søge igen til næste

dag.

Til næste år?

Det er sgu da åndssvagt.

Det synes jeg jo også.

Jeg har en bedre idé.

Kom her.

Hvor skal vi hen?

Jeg skal vise dig noget.

Jamen, det ser jo allesammen vældig fint ud.

Hypnoseanesthesien.

Var der effektivt?

Udover alle forventninger.

De siger, at de ikke mærker det mindste

til operationen.

Ikke noget ubehag?

Ikke noget ubehag, nej.

Der var en lille pige.

Mener de, der var en lille pige med

til operationen?

Ja.

Hun henvendte sig til den læge, der opererede.

Men han ville ikke høre efter.

Helmer?

Henvendte hun sig til dr.

Helmer?

Ja.

Han ville ikke høre.

Jeg tror godt, jeg ved, hvorfor.

Hvor var det, jeg ikke ville høre?

Heddens lille klokke.

Fordi...

Ja.

Hvorfor?

Fordi det var dødens klokke.

Det var sikkert et forvandret plan, eller hvad?

Du skal ikke tage det her slags.

Nej, jeg tror ikke, jeg tager det.

Jeg klarer ikke med det her forvandret plan.

Jeg blev ringet op lige før, professor Bonto.

Ja.

Han er anmodet at få lov til at

haste forelæggende ud fra logien.

Jeg forsøger at få skrevet nogle brødre sammen

til i aften.

Ej, jeg kan ikke med det her forvandret

skidt.

Heddens lille klokke.

Dødens klokke.

Bestemt, vi tager os op.

Hold lige her en gang.

Hej, Poul.

Hej, Hansen.

Hej, Bolium.

Hej.

Noget nyt?

Nej.

Jeg ved ikke, hvor I har været henne

med fru Drosser, men det har været en

tændelig lang tur herlange.

Det der drop, det er løbet for flere

timer siden.

I kan godt pille det ned.

Bongo, kom her!

Bongo, kom her!

Bongo!

Jeg må sikkert have hul på, hvis du

er der!

Jeg hører jo!

Bongo!

Her bor jeg altså.

Nå ja.

Nu bor han vel ikke sådan rigtigt.

Jo, fanden jo, det gør han.

Ja, det er det mest praktiske.

Jeg mener, de fleste af mine venner, det

er de vel dem, som arbejder.

De arbejder hernede i gangene og i køkkenerne

rundt omkring, ikke?

Jeg holder meget af at bo her, så

jeg ikke fejler det.

Jamen, hvad hvis det bliver opdaget?

Det er sgu da opdaget.

Vi har en stilt time over ens komst.

Jeg ordner tinget særligt for hospitalet, og så

er hospitalet noget mere i fred.

Der er en enorm masse spild, og det

er jo ikke så godt, vel?

Det forstår du godt, Bolium.

Helmer sagde, at du havde hugget en slobrok.

Har det noget med det at gøre?

Ja, slobroken er et glimrende eksempel.

Helmer tog bare fejl, den idiot.

Begge en slobrok.

Det er flere hundrede.

Og på noget kirurgisk, der håbede, der så

slobrokere opring.

Tog plads.

De ville aldrig blive brugt.

Så tog jeg mig af dem.

Hvad gør du så med dem?

Omdiager dem.

Omdiager dem?

Sørg for, at de kommer hen på de

afdelinger, hvor der virkelig er brug for dem.

Citron?

Ja, tak.

Hvad får du så ud af det?

Sådan fungerer det ikke.

Jeg får ikke noget ud af det.

Jeg er da bare en...

Ja, I ved.

Jeg er glad.

Hvis ting ikke går til spil.

Skål.

Det er finsprit med distilleret vand.

Den reneste sjus, du kan få.

Giver en lidt underlig brænder.

Her er det krog.

Hej.

Velbevæger.

Over på K50.06. Der står der en

masse maskine.

Gider du ikke tjekke, om der står...

Hvad var det for en?

Hvad var det for en, du skulle have?

Et fasekontrastmikroskop.

Et fasekontrastmikroskop.

Skidegodt.

Hej så længe.