Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Hallo?
- Vi må ind i den elevatorskakt. - Nej, mor!
Måske har jeg fået kontakt for første gang.
Ja.
- Ingen vil ansætte ham. - Idiot!
Stig. Du kan godt være lidt brysk en gang imellem.
Salut, mine brødre!
Jeg render ikke rundt med en medicinstuderende.
- Måske gør jeg noget uoverlagt. - Lagde du mærke til, at han ligner dig?
- Nej, min lille skat ... - Undskyld ...
Rør mig ikke!
Jeg klager! Uanset om De siger, De er ked af, De lavede en fejl.
Jeg har åbnet kranier før.
Den snotunge er faktisk ikke den første.
Satans danskere!
Grunden under Rigshospitalet er gammel mose.
Her lå blegedammene engang.
Her gik blegemændene og fugtede deres lærreder i det lave vand -
- for at lægge til blegning.
Fordampningen indhyllede stedet i en permanent tåge.
Senere byggedes Rigshospitalet her -
- og blegemændene blev skiftet ud med læger og forskere -
- og landets bedste hjerner og mest fuldendte teknologi.
Som kronen på værket kaldte man stedet for RIGET.
Nu skulle livet defineres -
- og uvidenhed og overtro aldrig mere kunne ryste videnskaben.
Måske er det blevet for meget med hovmodet -
- og den konsekvente fornægtelse af det åndelige -
- for det er, som om kulden og fugten er vendt tilbage.
Små tegn på træthed er begyndt at vise sig -
- i de ellers så solide og moderne bygninger.
Ingen levende ved det endnu -
- men porten til Riget er begyndt at åbne sig på ny.
Godmorgen.
Jamen stakkels lille ven dog, hvad er der i vejen?
Hvad er der dog i vejen? Lad mig gætte.
Åh, herregud! Det er Anders And. Anders And er ikke kommet.
Hvordan skal vi nu få den satans tid til at gå?
- Der er vel noget arbejde. - Nej, nej, nej. Ingen panikløsning.
- Hvor er jeres chef? - Aner det ikke.
Selvfølgelig ikke, men lægernes parkeringsplads er en møgbunke.
Jeg siger dig, at jeg så hende. Det var en stor oplevelse.
Vi må finde hende igen, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Nå ... Og hvor skal De så hen, om jeg må spørge?
Fru Drusse, De er indlagt på et hospital.
På hospitalet har De en seng, og i denne seng -
- vil jeg se Dem og ikke andre steder.
Overlæge Krogshøj sagde, jeg gerne måtte gå lidt rundt.
Undskyld. Hvem er det?
Hvem er overlæge Krogshøj?
Er det ham? Nej da! Hvornår fanden er De blevet overlæge?
Fru Drusse, nu er De vist syg. Det må være væskebalancen.
Frøken!
Overlæge Krogshøj synes, damen skal have saltvand.
Mindst to liter, i hendes egen seng. Langsomt drop!
Helmer.
Dit diplomati virkede sgu ikke.
Monas mor har indgivet klage. Vi må gå gennem instanserne.
Det er godt, du er i logen. Flere brødre sidder i Retslægerådet.
Jeg tager klagen op på morgenkonferencen.
Det er bedre end, at snakken går. Jeg tager det op på morgenkonferencen.
Så virker det, som om jeg ikke presser noget ned over de ansatte.
Det er et lille trick, Helmer. De synes, du er noget barsk.
Jeg tror, denne klage kan komme dig til gode.
Den får dig til at fremstå sådan lidt mere menneskelig.
Hvad fik dig til at søge til Danmark?
Vi fik dr. Helmer til os for to måneder siden -
- og vi er stolte over at have denne anerkendte neurokirurg her.
Så meget desto mere ærgerligt er det, at dr. Helmer allerede nu -
- skal stifte bekendtskab med en kedelig del af systemet -
- nemlig patientklage-ordningen.
Som nogle husker, opstod der lidt problemer med en operation -
- som dr. Helmer forestod, på Mona et eller andet -
- lige efter sin tiltrædelse.
Der er desværre blevet klaget -
- og jeg vil bede alle om at støtte dr. Helmer i denne tid.
Jeg vil gerne rejse et problem, som er blevet mig antydet.
Det er rimeligt, at de ansatte selv kommer med et bud på en løsning.
Nogen har udtrykt usikkerhed om samarbejdet med dr. Helmer.
Det synes dig måske fremmed, Stig, at vi tager dette op i plenum -
- men hvis Operation Morgenluft skal have nogen berettigelse -
- så må vi også lukke morgenluften ind på vores enemærker.
I gør det måske anderledes i Sverige ...
Nuvel ... Er der nogen forslag fra medarbejderne -
- til at komme usikkerheden til livs i samarbejdet med dr. Helmer?
Ja?
- Kommunikation. - Glimrende.
Glimrende! Kommunikation, ja.
Er der andre, der mener, at kommunikation er problemet?
Han siger ikke noget, og når han siger noget, er det på svensk.
Det med det svenske kan vi jo nok ikke lige løse.
Nu synes jeg, vi skal give ordet til dr. Helmer.
Hvad?
Hvordan mener du selv, vi kan få en bedre kommunikation med dig?
Hvordan skulle jeg vide det?
Ville det være en fordel at kalde dig dig Stig i stedet for dr. Helmer?
Nej, undskyld mig. Jeg har faktisk et arbejde at passe.
Hvis du overtager her, kan jeg måske -
- bruge tiden på operationer og andet småtteri.
Selvfølgelig ...
En, to, tre, fire ... Nej, en, to, tre, fire -
- fem, seks, syv, otte, ni ...
... 16, 17, 18, 19, 20 ...
En grim tallerken.
Det er drysset ned fra væggene.
Kan du ikke gøre noget?
Nej, ingenting.
Det er ærgerligt.
Vi er nødt til at vaske dem om.
Det kan nemt vaskes af.
Der er andre ting, som ikke kan vaskes af.
Hvad mener du? Blod?
Noget blod kan vaskes af -
- og noget blod kan ikke vaskes af.
Sig mig lige engang, er du rigtig klog?
Ingen piger interesserer sig for dig, hvis du er så satans barnlig.
Hvad med stakkels Sanne?
Hvordan kan du finde på det? Du er ikke en skid charmerende.
Jeg vil råde dig til at bringe det hoved tilbage!
- Selvfølgelig. - Godt.
Det kommer ikke mig ved. Og jeg vil aldrig se dig mere.
Er det forstået? Og skrid så med dig.
Jeg kan ikke kigge med. Bondo vil have mig til samtale.
- Har du kvajet dig? - Hvorfor siger du det?
Når man bliver kaldt op til læreren, er der noget galt. Bare gå.
- Mød på mit kontor lidt senere. - Må jeg også gå?
Vil du være læge, skal du altså være med til en operation.
Hvad hvis jeg nu stod ved glasruden bare for at vænne mig til det?
Ja ...
Hvorfor er patienten ikke bedøvet?
Goddag, det er mig. Jeg skulle assistere her.
Patienten tåler ikke narkose. Den herre er hypnotisør.
Hypnoseanæstesi er faktisk vanvittig spændende.
Gu fanden er det!
Einar!
Hvor er klovnenæserne?
Du er jo cirkusdirektør -
- og vi vil have klovnenæser. Røde, med små gummibånd i.
Sig, jeg tager fejl. Den her klovn, som kalder sig Maj -
- vil assistere i min operationsstue.
Åh, hypnotisøren. Du skulle have været underrettet.
Patienten tåler ikke anæstesi. Det kan Rigmor da fortælle dig.
Har du skrupler med at operere efter Mona-klagen, så ...
Det er som at ride. Bliver man smidt af, så op i sadlen igen.
Jamen Mona har jo ikke noget med dét at gøre.
Det er godt. Det er jeg glad for at høre.
Men det er da spændende -
- hypnoseanæstesi ... altså ud fra et rent videnskabeligt synspunkt.
Det tangerer jo den forskning som du selv lancerede i "Lancet".
Ja, det ved du bedre. Du har jo skrevet artiklen. For resten ...
Vil du ikke have en stak Morgenluft-klistermærker -
- som du anbefalede mig at få lavet? De er brandflotte.
- Hvordan har du det? - Hvor blev du af?
Jeg er træt af at ligge og strutte. Der er en ånd, der kalder på os.
- Jeg må lede. Jeg fejler ingenting. - Det var sgu da nye toner.
- Jeg kan sagtens gå rundt. - Det var synd med det drop.
Ja, hvis jeg ikke havde haft en portør i familien.
Du slapper af ...
Du føler dig døsig, øjnene lukkes til.
Om et øjeblik bliver du følelsesløs, først i huden, så i hovedet -
- når jeg tæller til tre, og det gør jeg nu.
En, to, tre ...
Kniv, tak.
Jeg kiggede for resten ind i tøjdepotet her forleden.
Pean, spidsen nedad.
Det fremgik klart og tydeligt -
- at De havde lånt en badekåbe.
Men nu er det jo sådan, at badekåberne tilhører patienterne -
- ikke personalet. Den skal omgående afleveres.
I Sverige havde vi gjort kort proces med sådan en som Dem.
Ohhhhhhh ...!
- Jeg troede, patienten var bedøvet? - Det skulle han også være.
Ihhhhhh ...!
Om min patient ligger i narkose, eller om han er hypnotiseret -
- eller slået ned med et stumpt instrument -
- er mig totalt ligegyldigt! Men han skal fandeme holde kæft!
Du slapper helt af. Du har det dejligt. Du bliver i dyb hypnose.
Alle smerter forsvinder. Du mærker ikke mere.
Kom så ind, Mogge.
Jeg har en god og en dårlig nyhed.
Den gode er, at jeg ingen beviser har.
Den dårlige er, at selv det mindste spor -
- som forbinder en vis bortrøvet legemsdel fra studiesamlingen -
- med din person, vil føre til ikke alene bortvisning -
- men også politisag.
Jeg håber for dig, at du ikke har efterladt dig spor.
En patolog er nemlig sporhund af profession.
Jeg har ikke tid mere.
Alvoren i det virkelige liv har kaldt mig til et møde.
Shhhhh!
Goddag.
Mit navn er dr. Bondo.
Er De familien til hr. Zakariasen?
Det er min mand, og det er vores dreng.
Jeg er ikke den læge, som har behandlet Deres mand.
Jeg er patolog, og jeg har anmodet om samtalen.
Skal vi snakke her, foran ham?
Deres mand er dybt bevidstløs. Han kan ikke høre, hvad vi siger.
Hvad er det så, De har at sige?
Den nye lov kræver de efterladtes tilladelse til en sektion.
Hvad er en sektion?
Lægen vil gerne have lov til at skære far i stykker.
Hvis vi ikke kunne obducere, var lægevidenskaben i stenalderen.
Har De lagt mærke til, at far stadig er i live -
- eller det er måske også bare en formssag?
En eventuel sektion vil først finde sted efter dødens indtræden.
Hvis De går ind for så megen åbenhed -
- kunne De så ikke fortælle, hvad Deres egen interesse er?
Går deres interesse ikke ud over det mere generelt videnskabelige?
Deres far lider af et hepatosarkom.
Jeg mener at have nået store resultater i min forskning, men i ti år -
- har jeg ikke haft et eneste præparat at arbejde med.
Jeg har hårdt brug for Deres fars lever for at kunne afslutte min forskning.
Så nu er Deres smukke ord om almenvellet glemt -
- til fordel for Deres personlige karriere.
Kan De godt forstå, at vi ikke kan tage Deres problem alvorligt?
Hele denne henvendelse er temmelig usmagelig.
Min forskning kan føre til bedre behandling af hepatosarkomet.
Det kan spare andre for de lidelser, som De og Deres far nu gennemgår.
Med en patient hvert tiende år -
- er det næppe sandsynligt, at samfundet finder det rentabelt -
- at etablere en behandling på grundlag af Deres forskning.
Ingen kan argumentere mod det fornuftige i en sektion.
Vi argumenterer heller ikke.
Vi siger bare nej.
Vil De have os undskyldt nu? Vi vil gerne være lidt alene med far.
Sådan.
Det var det.
Vil reservelægen være venlig at sy det sammen?
Hørte De, hvad jeg sagde?
Vil De være venlig at sy det sammen?
Fungerer det, eller skal jeg sige: Smæk låget på kukkassen?
For egentlig er det vel ikke kommunikationen, der er problemet.
Det er snarere kvalifikationen, eller hvad? Krogshøj ...
De skal altid -
- høre på professor Tribini.
Professor Tribini tæller til tre -
- en, to, tre og vupti -
- så er De en god læge, eller hvad, Krogshøj?
Han har trukket bevillingen til mit fasekontrastmikroskop tilbage.
Han påstår, vi skal spare. Når man så tænker på det spild her ...
Nu skal du høre godt efter, hvad jeg siger til dig.
Du kan høre min stemme. Om et øjeblik tæller jeg til tre.
På tre vågner du op som efter en normal nats søvn.
Udhvilet, godt tilpas, uden smerter. Du har det dejligt -
- føler dig godt tilpas, er helt dig selv igen. Jeg tæller langsomt.
Jeg tæller langsomt til tre, og på tre er du helt dig selv igen.
En, to ...
... tre. Nu kan du åbne øjnene langsomt, og du har det dejligt.
Jeg vil gerne snakke med lægen, der opererede.
- Der var en pige. - En pige?
Ja ... Der var en lille pige.
Hun var sød ved mig.
Jeg var ked af det, og så aede hun mig på hånden.
- Kender De hende ... lægen før? - Ja, hun hedder Judith.
Den lille pige pegede på hende og sagde:
- Familie. - Familie?
Hej, Bulder og Drusse.
- Hvad laver I? - Leder efter det spøgelse.
Hvorfor bruger I ikke Bongo? Han hyler altid ad ambulancen.
Jeg kører ikke rundt med en hund på hospitalet.
Det er sgu da galt nok at køre sin gamle mor kilometer efter kilometer.
Jeg er dødtræt af det. Jeg har kraftedeme skubbet den hele dagen.
Og man må slet ikke have hunde på hospitalet.
Hvis vi triller ham rundt i den her -
- er der ingen, der aner noget. Så, nu har han fært.
Hvor er vi nu?
Under M, infektionsmedicinsk.
Og hvad er der så nu?
Hun er her.
- Hej, Mogge. - Hej.
Gik jeg glip af at se svenskeren kvaje sig?
Hvorfor synes jeg pludselig, du er vanvittigt charmerende?
I søger forsøgspersoner til søvnlaboratoriet?
Det kan du sagtens blive, men det er nogle ret seje ting.
- Vi afprøver nye præparater. - Det er i orden med mig.
Du får 150 kroner pr. søvnperiode. Vi tager en EKG -
- og måler, hvilke centre der aktiveres under søvn og drømme.
Bagefter bliver du spurgt om din opfattelse af forløbet.
Fint.
Værsgo. Du kan bare melde dig ude i buret.
- Hvad var det med dit mikroskop? - Jeg kan søge igen næste år.
Det er sgu da åndssvagt. Jeg har en bedre idé. Kom her.
- Hvorhen? - Jeg viser dig noget.
Jamen det ser jo alt sammen vældig fint ud.
Hypnoseanæstesien var da effektiv ud over al forventning.
De siger, De ikke mærkede det mindste til operationen.
- Ikke noget ubehag. - Ikke noget ubehag, nej.
- Men der var en lille pige. - Var hun med til operationen?
Ja, hun henvendte sig til den læge, der opererede.
- Men han ville ikke høre efter. - Henvendte hun sig til dr. Helmer?
Ja.
Han ville ikke høre. Jeg tror godt, jeg ved hvorfor.
Og hvad var det, jeg ikke ville høre?
Hendes lille klokke.
- Fordi ... - Ja, hvorfor?
Fordi det var dødens klokke.
Sikke noget forbandet pladder.
Tag dig ikke af den slags.
Jeg orker ikke mere af det pladder på afdelingen.
Professor Bondo vil hasteforelægge noget for logen.
Jeg forsøger at skrabe nogle brødre sammen i aften.
Jeg orker ikke det her forbandede ævl. Hendes lille klokke. Det samme pjat.
Hold lige her engang. Hej, Hansen. Hej, Bulder.
- Noget nyt? - Næ.
Har det ikke været en temmelig lang tur med fru Drusse?
Det dér drop kan I godt pille ned.
Bongo, kom her. Bongo!
Man må slet ikke have hunde her, hører du? Bongo!
Her bor jeg altså.
- Du bor her vel ikke sådan rigtigt? - Jo, fandeme jo.
De fleste af mine venner arbejder hernede -
- i gangene og i køkkenerne. Jeg holder meget af at bo her.
- Hvad hvis det blev opdaget? - Det er sgu da opdaget.
Vi har en stiltiende overenskomst. Jeg ordner ting for hospitalet -
- og hospitalet lader mig være i fred.
Der er en masse spild, og det er jo ikke så godt, vel?
Det forstår jeg ikke. Helmer sagde, du havde hugget en slåbrok?
Et glimrende eksempel, Helmer tog bare fejl.
Det var ikke én, men flere hundrede.
På neurokirurgisk hobede der sig slåbrokker op. Tog plads.
- Så tog jeg mig af dem. - Hvad gør du med dem?
Omdirigerer dem.
Får dem hen, hvor der virkelig er brug for dem. Citron?
Ja tak ... Hvad får du ud af det?
Sådan fungerer det ikke. Jeg får ikke noget ud af det.
Jeg kan bare ikke ... Jeg er glad, hvis ting ikke går til spilde.
Skål. Finsprit med destilleret vand. Den reneste sjus, du kan få.
Giver en vidunderlig brandert.
Per, det er Krog. Ovre på K5006 står der en masse maskiner.
Gider du ikke tjekke, om der står ...
- Hvad var det, du skulle have? - Et fasekontrastmikroskop.
Et fasekontrastmikroskop. Skidegodt. Hej så længe.
Hvad er det? Det ser uhyggeligt ud.
Det er det måske også.
Jeg fik ideen af Ulrich oppe fra gastrokirurgisk.
"Vi har jo alle sammen vores egen private lille kirkegård."
Hver bakke repræsenterer en af de vigtige læger her.
- Er hvert kors så et dødsfald? - Nej, så fik jeg sgu nok at lave.
Næ, korsene står for alle de patienter -
- som er døde eller invaliderede på grund af lægefejl.
Er du da rigtig klog? Så mange fejl bliver der da ikke indberettet.
Nej, og det er sgu heller ikke noget, jeg går og råber op om.
Men det kunne jo være, man fik brug for de her oplysninger.
Det var sateme hurtigt, drenge. Bare stil den derover.
- Værsgo. - Tak.
Tada! En gave fra Riget.
Jeg begynder at forstå, hvordan du fik den stiltiende overenskomst.
Det er snart mørkt.
Ja, det er lige ved at blive aften.
Og når det bliver nat, så skal vi sove.
Der er noget, jeg ikke forstår.
Hvad er det, du ikke forstår?
Hvis den lille pige fra elevatoren -
- er sød og god -
- hvorfor vil den gamle dame så prøve at få hende væk?
Den lille pige er ulykkelig.
Hun får ingen hvile.
Vi sover jo, når det bliver nat.
Hun sover aldrig.
Nå?
Hun må hjælpes til at få hvile.
Ja?
Jeg tænkte, om De ville sidde ved fru Mogensen lidt nu?
Jeg vil altid gerne besøge hende.
Hun er så kær. Og så interesserer hun sig for spiritisme.
Jeg kan høre, De ikke ved det. Hun fik endnu et anfald i formiddags.
Doktoren regner med, at hun vil dø i aften.
Det er jeg forfærdelig ked af.
Jeg har haft sådan en god tid med fru Mogensen.
Hun spurgte efter Dem, men De var her ikke.
Jeg ved ikke, hvor meget kontakt De kan få med hende -
- men jeg tror, hun vil være glad, hvis De vil sidde hos hende.
Selvfølgelig vil jeg det.
- Vil De have en kop kaffe? - Nej tak.
Jeg sidder med mine krydsord -
- selv om jeg ikke kan finde ud af det.
De skal bare ringe, hvis De bliver bange.
Jeg bliver ikke bange. Jeg har siddet hos døende før.
Underkæben falder lidt ned, og så er det overstået.
Det kan såmænd være meget fredfyldt.
Er det dig, Drusse?
Ja, det er mig, Emma.
Hvor blev du af?
Jeg var på spøgelsesjagt.
Hvor jeg elskede dig, Drusse -
- og alle dine ånder.
Alle dine skøre ånder.
Jeg holdt også meget af dig, Emma.
Siger de, jeg er ved at dø?
Ja ... Er du bange?
- Lidt. - Du skal ikke være bange, Emma.
Du skal jo bare over til alle de skøre ånder.
Det er rigtigt.
Det er en spiritists pligt at dø.
Og jeg kommer snart. Jeg er jo selv en gammel kælling.
Du er ikke gammel.
Sikke da noget sludder. Vist er jeg gammel.
Det skal vi ikke skændes om nu, vel, Emma?
Vel, lille Emma?
Jeg ... Jeg tror, jeg sover lidt.
Ja, gør du det, Emma.
Kom så.
Rigmor.
Din ømhed ...
Din ømhed, din varme ... Jeg har ikke fortjent den.
Jamen det har du da, Stig.
Jeg er et pjok. Jo, det er jeg.
Men jeg klarer de fæhoveder og selv den tåbelige Operation Morgenluft.
Den her Mona-historie ... Den tager på mig, kan du tro.
Jamen du er under pres.
Du er en mand. Alle mænd er under stort pres.
Du skal have en kvinde til at give dig et godt måltid mad -
- sørge for dig, give dig nogle små urtedråber.
Nietzsche spiste kun urter. I hvert fald skrev han om det.
Du er fantastisk. Det er du.
Du udnytter min svaghed. Det gør du altså.
Påtvinger mig dine heksekunster.
Der var en bog om Haiti, som jeg burde læse.
Og så var der en rejse til Haiti, som jeg burde invitere dig på.
Gør nu ikke modstand. Jeg vil jo gerne tage mig af dig.
Du ved jo, jeg elsker dig.
Nu slapper vi af. Hvad trykker dig nu?
Jeg vil spørge dig om noget, men du skal svare ærligt.
Selvfølgelig.
Har du sagt ... at jeg har en røv som en kommode?
- Hvem har sagt det? - Det er lige meget. Har du sagt det?
Selvfølgelig ikke.
Det var godt.
Flytter du snart dine ting hen hos mig?
Hej, papi.
Det er en god dreng.
- Du skulle jo holde dig væk. - Tror du, tandbørsten er til dig?
- Jeg skal sove. - Hvad er det for noget pjat?
Kig i papirerne.
Okay.
Så skal du sove. Jeg må ikke tale med forsøgspersonerne.
- Jeg er ikke kommet for at snakke. - Godt.
Klæd om derinde.
Værsgo, Bondo.
Kære brødre.
Jeg har aldrig før indkaldt til fremlæggelse -
- så derfor kan I forstå, at mit problem er temmelig alvorligt.
Jeg sætter min forskning højt -
- selv om jeg har måttet stå model til godmodige drillerier -
- om mine manglende hepatosarkomer.
Det er netop sagen.
Efter ti år er der endelig dukket et vidunderligt hepatosarkom op.
Denne tumor ville sætte mig i stand til at afslutte min forskning -
- men jeg kan ikke få den.
Patienten, som ligger hos professor Ulrich, er døende.
Og familien vil under ingen omstændigheder tillade sektion.
Der er intet at stille op.
Så tæt på, og så alligevel ikke.
Jeg har et frysesnit af sarkomet, men jeg må have det hele.
Jeg håbede, at en operation kunne give mig specimentet i hænde.
Men det var ønsketænkning, Ulrich, for tumoren er og bliver inoperabel.
Men alligevel. Nu bedrager jeg ikke mig selv længere med -
- at den løsning kommer ud af intet, så jeg har sammenkaldt brødrene -
- for at bede om hjælp. Hjælp mig til at hjælpe videnskaben.
Sig mig engang, er du snart færdig?
Så!
- Jeg kan ikke sove. - Du skal nok komme til at sove.
Vend dig om.
Av!
Godnat.
På spøgelsesjagt ...
Selvfølgelig ...
... har du været på spøgelsesjagt.
Siger du noget igen, Emma?
Kan du ikke fortælle noget?
Fortæl.
Hvad skal jeg fortælle?
Vi ledte alle steder.
Men det var ikke alle steder, hun gav sig til kende.
Hun gav sig til kende ved at ringle med sin lille klokke.
Hvor?
Alle steder.
Tror du, det kan have nogen betydning?
Ja, det var ...
... på gynækologisk afdeling Y.
Og så var det dér.
Lunge-kirurgisk afdeling ...
... og det var A, medicinsk afdeling.
Du ... må ikke gå, Drusse.
Jeg er lige her, Emma.
Jeg tror -
- det sker snart.
Er der noget, jeg skal gøre for dig ... Drusse ...
... på ...
... på den anden side?
Ja, selvfølgelig.
Du skal finde mit spøgelse og tale med hende -
- og spørge hende om, hvorfor hun er ked af det -
- og hvad jeg kan gøre ved det?
Hvad hedder hun?
Ja, det ved jeg ikke.
Men du kan nok finde hende alligevel.
Spøgelser befinder sig i mellemtilstanden -
- det, vi kalder det Swedenborgske rum.
Der vil du ikke være ret længe.
Du vil ind på den anden side, ind i lyset.
Men du må sørge for at blive der bare et par minutter.
De vil kalde på dig inde fra lyset -
- og måske hive i dig, men prøv, om du kan blive på vejen -
- og så svare mig, Emma.
Jeg skal nok prøve.
Tak, Emma. Det var pænt af dig.
Jeg må jo ikke fortælle, hvad der sker i Mona-sagen -
- men jeg fik et rasende brev fra embedslægen her til morgen.
Anæstesirapporten er blevet ødelagt under operationen. Et farligt hyr.
Embedslægen ville se narkoselægens notater -
- om blodtryk og den slags ... Det må jeg sno mig ud af.
Det er sgu bagsiden af at være administrator.
Hvad er bagsiden af at være administrator?
Administrationen, for satan.
Det er meget ulykkeligt for den kære Bondo.
- Kunne du ikke løse knuden? - Jeg?
Logen sætter pris på aktive brødre, specielt lige efter initieringen.
Bondo ... Stakkels menneske.
Ja, stakkels menneske. Jeg er jo ikke psykiater -
- men man kan se, han er sindssyg. Han taler usammenhængende.
Han savler og er usund og ækel. Ja, han er blød i bolden.
Det må du ikke sige, Stig. Du er jo selv forsker.
En logebrors nødråb vil altid blive hørt -
- lige meget hvor uvæsentlig sagen kan forekomme for andre.
Tænk lidt over Bondos problem.
I er jo så kreative, I nervøse mennesker.
Jo mere du støtter Bondo, jo mere støtter logen dig. Nå, farvel.
Du kan godt selv finde tilbage til elevatoren, ikke?
Lad nu ikke Mona-sagen tage dit gode humør.
Kreative!
Bliv ved med at lytte, Emma, så taler jeg dig igennem.
Jeg er hos dig.
Giv slip nu, men du må kun falde et lille stykke.
Du skal blive i mellemtilstanden.
Bliv i mellemtilstanden. Du må ikke forlade det Swedenborgske rum.
Og svar mig så, Emma.
Det var godt. Nu må vi skynde os.
Hold fast. Et blink for nej, to blink for ved ikke -
- og tre blink for ja.
Hiver de i dig inde fra lyset, Emma?
Er der ikke smukt derinde?
Nej, vi spilder tiden. Har du fundet hende?
Nej? Skal du bruge et navn?
Skal du virkelig bruge et navn ...?
Afdeling Y ...
... og A.
M ... A ...
... R ... Y ...
Mary ...
Hun hedder Mary. Emma, hedder hun Mary?
Fint! Er hun hos dig?
Nej?
Hvad skal jeg så spørge om?
Er der nogen steder, hvor jeg kan få nogle oplysninger?
Jamen hvor, Emma? Er det her på hospitalet?
Hold fast, lille Emma.
Alt på hospitalet har numre.
Giv mig et nummer, inden du forsvinder herfra, Emma.
Første ciffer?
1, 2, 3, 4, 5.
Og andet ciffer? 1, 2, 3 ...
3, 2 ...
Tak, Emma ... Det var pænt af dig.
Godaften.
Kan De fortælle mig noget om Mary?
Næ, jeg kender ingen -
- som hedder Mary.
Hvem ligger i den anden seng?
Det er frøken Krüger. Hun er henne i bassinet.
De kunne ikke holde ud at høre hende blive blev ved med at tigge.
Så åbnede de bassinet -
- selv om det er sent.
De får nu ikke meget ud af at snakke med hende.
Hun er helt ...
... ga-gak. Gammel og gak ...
Gammel og gak ...
Tak. Godnat.
Gammel og gak.
Hvem er Mary?
Jeg hedder Ellen.
Min far har givet mig en ny dukke i dag.
Hvor gammel er så du, Ellen?
Ni år.
- Kender du Mary? - Mary er syg.
Hun ligger på min fars hospital.
Hun hoster og er syg i lungerne.
Hun har en pukkel.
Mary har en pukkel.
Ved du, hvad år det er i år?
1919, selvfølgelig.
Synes De ikke, hun har et fint hår, min dukke?
Hun hedder også Mary. Det står der på hende.
Vil De se min far? Han er læge.
Ja tak.
Billedet ligger under puden oppe i dukkevognen.
Er det dig sammen med din far?
Nej, det er da Mary.
De har skrevet en sang om Mary. Skal jeg synge den?
Må jeg låne billedet lidt?
I en sal på hospitalet
hvor de hvide senge står
lå en lille og brystsvag pige
syg og svag med gyldent hår.
Lå en lille brystsvag pige
syg og svag med gyldent hår.
Alles hjerter vandt den lille
som hun lå der, mild og god.
Bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.
Bar sin smerte uden klage
med et barnligt heltemod.
Stig!
Hej.
Hvor er elevatoren? Jeg kan ikke finde den. Eller trappen?
Hils på min ven her. Han har boet på Haiti hele sin barndom.
Han kan fortælle om zombier. Han arbejder i dyrestaldene.
Jeg er skideligeglad med zombier. Hvis jeg kan vælge mellem zombier -
- og trappen, så tager jeg trappen.
- Ej, jeg havde en uhyggelig drøm! - Du skal svare på spørgsmål.
- Jeg har ikke tid. - Så får du ikke 150 kr.
- Godaften, Madsen. - Dav, Bulder.
- Sker der noget? - Næ, her er ret stille.
Vagtcentralen, Riget.
Lige et øjeblik.
- Nu er det opkald der igen. - Så optag det, for helvede!
Her er bårevogn 12.
Vi kører ad Lyngbyvej over Nørre Allé til Rigshospitalet.
Lygter og horn.
Bårevogn ... Det lyder som noget for 100 år siden.
Ring til politiet. De opkald kommer hver nat.
Bongo!
Søde, rare, lille Bongo!
Bulder!
- Hun hedder Mary. - Mary?
"En hjælpende hånd fra København. Den kendte professor Åge Krüger -
- var i sidste uge hjemme i sin fødeby Skelhøje -
- for at meddele den 6-årige Mary Jensen, ligeledes Skelhøje -
- friplads på hans afdeling på Rigshospitalet i København."
"Mary glæder sig til sit besøg i hovedstaden -
- og takker her professoren."
- Der er også et billede. - Mary har et lille lam.
Hej.
Tak for mikroskopet.
Jeg skal altså ikke noget i aften.
Det troede jeg netop, du skulle, nu hvor du har fået det.
Skal du ikke forske?
Jeg ved godt, jeg har været kostbar.
Jeg synes også du er sød.
Der er altså bare det, at jeg har været forelsket i en anden.
Og det er du ikke mere?
Det ved jeg ikke. Han er rejst for nogle måneder siden.
Jeg tror ikke, han kommer tilbage.
Det generer mig altså ikke, at du har været sammen med en fyr.
- Troede du virkelig det? - Det er ikke så enkelt.
Jeg er gravid.
Okay.
- Er det godt eller dårligt? - Det er godt.
Jeg vil gerne have et barn. Jeg vil gerne have hans barn.
Jeg tænkte, at det måske ville blive lidt kompliceret for dig?
Hør nu her, min skat.
Jeg ...
Jeg er ret vild med dig -
- gravid eller ej.
Hvis du får et barn, vil jeg selvfølgelig også elske det.
Troede du virkelig, jeg ville elske det mindre?
Det troede jeg måske.
- Kæft, sikke en idiot. - Hvem?
Ham, der stak af fra sådan en smuk pige.
- Åge. - Ja, Åge.
Sikke et røvhul.
- Åh ... - Hvad er der?
- Jeg blev bare lidt svimmel. - Du er jo gravid!
Det havde jeg sgu allerede glemt. Kom her. Læg dig, forsigtigt.
- Vi må tage din temperatur. - Hvorfor?
Og du kalder dig selv for læge!
Hold så kæft. Man kan aldrig være for forsigtig.
Det kunne jo være, den steg et par grader.
"Hvor skoven dog er frisk og stor -
- kuk-kuk, kuk-kuk, faldera!"
H.C. Andersen, Danmarks nationaldigter.
"Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera."
De idioter er ikke alene tåbelige -
- de er fandengaleme livsfarlige.
Satans danskere!
Bongo ...
Hvis det er Mary, vi har løbet rundt efter hele dagen, hvor er så lammet?
Det er hunden!
Det var så 2. afsnit af Riget.
Jeg vil gerne endnu en gang takke Dem for at følge med i vores lille serie.
Det lader til, at den kære fru Drusse er ved at få fat i noget.
Som en anden Miss Marple følger sporene slavisk -
- vel vidende at de kunne lokke hende i uføre.
Jeg er ganske tilfreds med dette afsnit, som er både poetisk og fængslende.
Måske er De helt uenig og synes, at historien er forudsigelig og trist.
Men så tag et kig på Deres eget liv. Er det vanebundet, ensformigt?
Så glæd Dem over trygheden ved det kendte.
Er Deres liv derimod spændende og udfordrende, så glæd Dem alligevel -
- over denne lille pause fra kaviaren med et kig ned i trivialiteterne.
Mit navn er Lars von Trier. Jeg ønsker Dem alle en god aften.
Skulle De drages af Riget igen og vil bruge tid sammen med os -
- så vær vel beredt på at tage det gode med det onde.
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.