All language subtitles for Claire.Darling.2018.1080p.BluRay.DD5.1.x264-PTNK

- Hvad laver du her?
- Jeg vil være ved elefanturet.

- Jeg er bange for mørket.
- Hold nu op, Marie. Ind på dit værelse.

Skynd dig lidt.

CLAIRE DARLING

Hvabehar?

Jamen… Hvem er det?
Subs/Sync: PTNK

Sådan.

Jeg er klar.

Man skulle tro,
De havde set et spøgelse.

Nej, det er bare længe siden.
Går det godt, fru Darling?

Nej, men det er pænt af Dem at spørge.

- Vil De gøre mig en tjeneste?
- Ja, selvfølgelig.

- Har du set, hvordan hun ser ud?
- Hun går aldrig ud. Hun er blevet skør.

MARKEDSFEST OG CIRKUS
MIDNATSFYRVÆRKERI

PRIVAT LOPPEMARKED
ALT SKAL VÆK

Farvel, mine kære.
Nu starter et nyt liv.

Det bliver muntert.

- Har De brug for hjælp?
- Nej tak, det går.

- Frue? Vi er nødt til at gå nu.
- Hvorhen? I mangler hele stueetagen.

Men hvis vi ikke møder op i stenbruddet,
får vi en skideballe… Altså, skældud.

- Arbejder I i stenbruddet?
- I weekenden.

Bare rolig, jeg ejer stenbruddet.
Jeg ringer derover.

- Stenbruddet tilhører nogle kinesere.
- Nogle kinesere?

Det ville jeg gerne se.
Det er min mand, der bestyrer det.

Og så ryger man!
I din alder?

- De ryger da også.
- Og i Deres alder…

- Hvad er min alder?
- Det ved jeg ikke… 80?

Nej, det tror jeg ikke.

Vi er altså nødt til at gå nu.
Kan De betale os?

Ja, ja, vent lidt…
Jeg henter nogle penge.

- Fru Darling?
- Er hun ved at krepere?

- Aner det ikke. Skal hun have hjælp?
- Er De okay, frue?

Ja… Tak, min dreng.

Her er pengene til deling.
Til den pris bliver I og tømmer huset.

- Kan jeg regne med jer?
- Ja, selvfølgelig.

Jeg burde nok hente min hat.

Din hat sidder jo på dit hoved, mor.

Hvad laver du her, min skat?

Og har du nu taget det der på igen?
Det klæder dig slet ikke.

Hvorfor står alting herude?
Er det dig, der roder sådan, Martin?

Det er Deres ting, frue.

- Og jeg hedder Lucas. Lucas Mercier.
- Ja, undskyld.

Undskyld, Lucas… Mercier.

Hvilke møbler skal ud?
Der er ikke meget plads tilbage.

Du har ret. Vi venter med stuen,
til vi har fået solgt lidt.

Gå over på caféen.
Jeg sender bud efter jer.

- I skal jo have nogle penge.
- Nej, De har allerede betalt os.

Nå ja! Du er altså den sødeste, Amir.
Lad porten stå helt åben, ikke?

- Amir klæder dig bedre end Rachid.
- Hold din kæft, Martin.

Det er en klovn, der spiller guitar.
Se. Og en fin tryllekunstner.

- Jeg er bange for dem.
- Bange? De er ellers ikke dyre.

Nej? Kom, så går vi.

- Tak.
- Farvel.

Fru Darling?

- Kan De ikke kende mig?
- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde ja.

Jeg er Martine.
Martine Leroy, Maries veninde.

- Marie, ja…
- Vi gik i underskolen sammen.

Ja.

Ja, Leroy, ja…
Nå ja, lille Martine!

- Goddag, min ven. Hvordan går det?
- Godt.

- Hvor meget skal De have for den her?
- 50 cent?

Fint. Værsgo.
Farvel. Mange tak.

- 50 cent? Hvad er det, De gør?
- Det kan du da se.

- Lige til min kasse.
- Men…

- Hvad sælger De egentlig?
- Alt. Jeg sælger alt.

- Men hvorfor sælger De alt?
- Fordi, min ven, fordi…

Hvis De absolut vil sælge alt,
kan jeg få nogen herud. En ekspert.

Jeg har lige købt to engle
fra det 19. århundrede af en dame.

Hun havde givet 20 euro for de to.

Prisen er symbolsk. Og så føler folk,
at de har gjort en god handel.

De må da ikke sælge de mekaniske
dukker.

Og jeg vil give Dem englene tilbage.

Hvad skal jeg dog gøre af dem?

- Skal jeg underrette Marie?
- Nej! Det kunne da lige passe.

- Har du ild? Min lighter er væk.
- Ja.

Hej, Martine.
Dejligt at se dig.

- Snuser du også lidt rundt?
- Ja.

- Hvor meget koster chatollet her?
- 20 euro. Det er et udmærket valg.

Min oldefar købte det i 1920
af baron de Malvray.

Han skjulte efter sigende
elskerindens hånd i det.

Han skar den af, fordi hun var ham utro.
Men deres kærlighed varede nu ved.

Men det skal med nu, for alt skal væk.
Huset skal være tomt i aften.

- Hvis De ombestemmer Dem..….
- Det sker ikke.

Det her er biblioteket.

Det her er stuen og min bror, Martin.

Lad nu være.

Nå…

Nej, mor, du må ikke gå!

Fint, jeg laver mad til dig og basta.

Jeg er sulten. Jeg vil have mad.

Det er et magisk ur.
Det hjælper en med at falde i søvn.

Er du den lille Martine?
Du har god smag, Martine.

- Har du set sådan en samling før?
- Nej.

Den her blev fremstillet
i det 19. århundrede.

Af en berømt urmager.

Den her købte jeg til min lille Martin.

Det er et pragtstykke.

Den blev fremstillet i 1910.

- Mor, han driller mig!
- Nej, hun er irriterende!

Marie!

Det er ikke til salg. Alt andet er.
Tag noget andet, men bare ikke uret.

- Ved De i det mindste, hvor det er?
- Hvad kommer det dig ved?

- Jeg vil bare bringe det i sikkerhed.
- Det er pænt af dig.

Vil du hente flyttefolkene på caféen?
Vi er ved at løbe tør for varer.

- Jeg kan ikke. Det her er vanvittigt.
- Fint, så henter jeg dem selv.

Octave!
Kom nu her, for pokker!

Mor?

Det er min bedstemor.

Mor?

Hej, min skat.

- Er du kommet for at hjælpe mig?
- Hvad laver du?

- Hvorfor har du stillet alting udenfor?
- Noget af stuen og spisestuen mangler.

Det er en større opgave.
Heldigvis har jeg drengene.

Hvad går der af dig?
Har du brug for penge?

Du kan ikke forhindre mig i at sælge.
Det er for sent at vise interesse nu.

Vil du have en?

Du burde begynde at ryge.
Det dulmer nerverne.

- Marie…
- Ja, mor, det er mig.

Du har søreme taget lidt på.

Nå, hvad skylder jeg pludselig æren?

Jeg har klaret mig fint uden dig
i alle de år.

Tak skal du have.

- Hvordan går det?
- Fint nok.

"Fint nok"? Er det alt?
Altså, fortæl…

Fortæl mig, hvordan du har det.
Går det godt? Er jeg blevet mormor?

Du behøver ikke at svare.

Jeg er næsten sikker på,
at du slet ikke er her, min skat.

Det er begyndt her for nylig.
Det føles, som om du snart forsvinder.

Forsvinder? Jeg er jo her.

Du kunne lige så vel være død.
Er du død, min skat?

Din bror var her i morges.

- Fortæl mig, hvad der foregår.
- Det er min sidste dag.

- Din sidste dag?
- Min sidste levedag, min skat.

Hvor er din far?

Og Pilar har ikke været her i dag.
Se… Se alt det støv. Det…

Jeg kan selv.

Hvorfor er du kommet tilbage?
For at aflevere min ring?

- Den, du stjal fra mig.
- Hvordan kan du tale om den ring nu?

Det er jo en værdifuld ring.

Og vigtig for vores familie.
Den bringer held.

- Min mor havde fået den af sin mor.
- Jeg stjal ikke den ring!

- Jeg lagde den som sagt i fars chatol.
- Det har du aldrig sagt.

- Hvor er chatollet?
- Dæmp dig. Jeg kan sagtens høre dig.

Jeg ville lave en kop te.
Jeg vil gerne have den her ned.

- Men den er lidt tung.
- Lad den nu stå. Og tag det roligt.

Jeg går ned og laver din te, ikke?
Jeg kommer tilbage, okay?

- Hvad laver du?
- Det kan du vel se.

Hvorfor sætter du dem ikke i banken?

Har du hørt om formueskat?

- Hellere indbrudstyve end Mitterrand.
- Claire, hold nu op.

Du skal give mig nogle penge.
Jeg har set en smuk mekanisk dukke.

Den skal erstatte en, der gik i stykker.
Min favorit, hvis du vil vide det.

Nej, det kan jeg ikke.

- Hvabehar?
- Jeg kan ikke.

Ikke nu. Vi er i store vanskeligheder.
Det har jeg allerede sagt til dig.

- Jeg troede, vi var formuende.
- Spil nu ikke på ordene, vel?

Og husk nu, hvor dine penge kommer
fra. Jeg beder dig bare om 1000 franc.

- Inden du mister alle mine penge.
- Værsgo! Her er dine penge.

- Går det ellers godt?
- Ja, fint nok.

Jeg var bange for,
at du havde forladt Paris.

- Sidst vi snakkede, var du på vej væk.
- Ja, men jeg er lige kommet tilbage.

- Det må jeg høre alt om.
- Tak, fordi du gav mig besked.

- Har du set hende?
- Hun virker helt forvirret.

- Hun siger, at hun dør inden i aften.
- Hvor er det dog trist.

Men jeg har brugt formiddagen på
at redde alt, hvad jeg kunne.

Du må stoppe hende.

Hun talte kun om en skide ring,
som hun tror, jeg har stjålet.

Jeg gemte den i min fars chatol.
Hun må have solgt det.

- Goddag, fru Hiram.
- Næh dog! Marie Darling.

Dejligt, at I kigger forbi.
Kaffe? Juice?

Nej, vi har ikke ret meget tid…
Har De mon fundet en ring i chatollet?

- En ring?
- Ja. Den er ret gammel og…

Nej, jeg har fundet alt det der,
som skal ud, men ikke nogen ring.

Hun åbnede dem måske ikke,
men hun beholdt dem da.

Hvad laver jeg her?

Min mor skulle have gjort som jeg
og være skredet fra det hele.

Jeg vil ikke have hendes ting.

Jeg vil ikke have hendes hus.
Jeg vil sgu ikke have noget af hendes!

Du aner ikke, hvor heldig du er. Det hus
er et værk. Alt det her er et værk.

- Det må være…
- Er du sød at standse her?

Jeg skal bare have lidt frisk luft.
Det hjælper at gå en tur.

Vær sød at standse bilen.

- Det sæt klæder dig.
- Udspionerer du mig?

Nej, jeg udspionerer dig ikke,
jeg kigger på dig.

Går du ikke med den mere? Din ring?

- Fingrene væk!
- Jeg troede, den var til mig.

- Når du gifter dig, ja.
- Hvad nu hvis ingen vil have mig?

- Eller hvis jeg ikke vil have nogen.
- Det skal nok komme. Det gør det altid.

Ja, når du siger det på den måde…

- Selv du vil ikke have mig mere.
- Du tager fejl, min skat.

Jeg vil alligevel ikke gifte mig.

- Hvad skal du?
- Ud.

- Hvor skal du hen?
- Du trætter mig. Hen til notaren.

Det gør ondt, min skat.

- Du ringede aldrig efter hjælp.
- Hvad?

- Hvor vover du?
- Jeg ved det!

Ud.

Nu!

Spræng tre balloner,
og vind en bamse.

Spræng seks balloner, hr.,
og vind bilen til knægten.

I andedammen
er der gevinst hver gang.

Det er i aften,
den 21. juni kl. 20!

Cirkus Benzinis nye forestilling
er kommet til Verderonne!

Kom og se vores menneskepyramide,
se akrobaterne kravle op i himlen-

- linedanseren Loreleï,
Magda, den levende elastik-

- Nicolo, den skøre jonglør,
kæmpen Gaël-

- den dansende kamel,
de syngende lamaer, løven Moko…

SINO CEMENT

DARLING CEMENT

Jeres far er belastende.
Jeg skal stensikkert videre.

- Sjovt, Amir.
- Men du er til uniformer.

- Tag dog den skide kedeldragt af.
- Orker ikke. Kommer I i aften?

Nej. Vi skal møde tidligt i morgen.

Hvad med dig, Marie?
Jeg kommer og henter dig. Ses.

Kom, vi tager smutvejen.

Se.

Det er en møgbille.
Den er ikke ulækker.

Den orienterer sig ved hjælp af lyset
fra Solen, Månen og Mælkevejen.

Og en masse andre små…
Når lyset reflekteres i vanddråber…

Mor?

Må Martine sove hjemme hos mig?

Goddag,
De har ringet til sognekontoret.

Pater van der Meersch er optaget,
men læg venligst en besked.

Georges? Kunne De mon komme?
Jeg vil gerne se Dem i aften.

Pas på trinnet.
Det er løst.

- Goddag.
- Goddag, fru Darling.

- De må gerne kalde mig Claire.
- Og De må gerne kalde mig George.

- Tillader De?
- Selvfølgelig.

Fru Taillandier havde ret:
Det er virkelig smukt.

- Hun sagde, det var en Monet.
- Se endelig nærmere.

Ja, ganske rigtigt.

- Ham J.C. Monet er nok ikke i høj kurs.
- Det har jeg prøvet at forklare hende.

- Men uanset hvad skaber den ro.
- Det har jeg også altid syntes.

Smukke genstande løfter sjælen, ikke?

- Sikke en smuk ring.
- Ja.

Min mor kaldte den Kærlighedens Ring.
Se, der står noget indgraveret.

"Kærlighed…"
Og hvad er det andet?

"For evigt”.

Undskyld, jeg spørger,
men må jeg købe det af Dem?

De må gerne spørge,
men det er ikke til salg.

- Men kom og kig på det, når De vil.
- Med glæde.

Godt…

Vi er heldige at have Dem
her hos os, George.

Pas på trinnet.

Kom.

- Jeg slog ham ihjel.
- Claire…

"Må De finde trøst i skønheden."

"Behold det, så længe De vil. Georges."

Nej, ikke nu…

- Se her… Jeg byder 70 euro.
- Nej.

- Er det dét her? Er det Deres ur?
- Ind med dig!

- Tak. Af hjertet tak.
- Det var så lidt.

- Goddag, Claire.
- Amir! Min lille Amir.

- Nå, i dag kan De kende mig.
- Det har jeg da altid kunnet.

- Ikke altid.
- Nå?

Godt, jeg har dig til at fortælle mig,
når det rabler for mig.

- Så De holder altså loppemarked?
- Eller jeg har fået et nervesammenbrud.

Jeg modtog en besked i nat.
En meget klar besked. Krystalklar.

- Fra hvem?
- Det ved jeg ikke. Gud?

- Nå, hvis det ligefrem var Gud…
- Amir, jeg skal dø i aften.

- Og derfor sælger De alt?
- Det virker da som en gyldig grund.

Fru Darling, De skal ikke dø i aften.

Jeg har allerede spildt nok tid
på at ønske at dø. Te?

- Jeg så din flyver i morges.
- Ja, det var mig.

- En gendarm.
- Det er pænt af dig at gøre nar.

Jeg synes nu, det klæder mig.

- Hvad har du gjort ved dit hår?
- Alt er nyt. Kan du ikke lide det?

Jo, jeg kan godt lide det.
Det er bare underligt.

- Er det derfor, du ikke krammer mig?
- Det gør jeg da.

Undskyld.

Amir?
Kan du ikke få stoppet det her cirkus?

Jeg kan ikke gribe ind mod hendes vilje.
Hun er en voksen kvinde.

- Og ved sine sansers fulde brug?
- Officielt, ja.

Jeg besøger hende en gang imellem.
Når hun kan kende mig, lukker hun op.

Taler hun nogle gange om mig?

Ikke ret meget.

Nej, du må ikke gå, Martin.
Jeg savner dig så meget.

- Hvordan har du det, min skat?
- Godt.

Jeg har det fint, der hvor jeg er.
Det er ikke så frygteligt, som du tror.

- Er det rigtigt?
- Ja.

Du skal give slip, mor.
Forstår du det?

- Give slip.
- Det gør godt.

Hvad med din far?

Det er en ret speciel hårfarve.
Det er sødt af dig at hjælpe, min skat.

- Men ringen er stadig væk.
- Hold nu op.

Hvorfor?
Den er mit eneste minde om min mor.

Stop så! Jeg har aldrig haft den ring.
Det stod i de breve, du ikke læste.

Hun er fuld af løgn.

- Hov!
- Vent, måske er der flere.

- Det er franc. De er intet værd.
- Jo, på internettet.

Vent, det er altså mine bøger.
Det er mine bøger nu.

- Hvad foregår der her?
- Ikke noget.

- Tag det nu roligt.
- Giv mig den, lille ven.

- Hvad skal du med den?
- Læg den tilbage.

Bøgerne er ikke til salg! Forsvind!
Forsvind, sagde jeg! Hvad laver I her?

- Forsvind så med jer! Tyveknægte!
- Hørte I det? Ud! Alle går hjem.

Loppemarkedet er officielt lukket.
Forsvind. Læg lige den fra Dem.

- Læg bøgerne tilbage, ikke?
- Den vej, frøken. Kom så. Tak.

- Rolig nu. Han bider fra sig.
- Så smutter vi. Tak.

- Unge mand… Frøken…
- Nej, lad tingene stå.

Jeg må bede Dem
om at skynde Dem lidt, frue.

Stolen bliver her.
Alt skal blive her, okay?

Kom lige og hjælp mig, drenge.
Her, tag lænestolen.

- Kom så. Ikke blive hængende.
- Er du okay, mor?

- Tager du sofaen?
- Ja, tag de store ting først.

- Har du styr på det?
- Ja.

Ellers ringer du til min fastnettelefon
eller til butikken, ikke? Hej hej.

Så er der da blevet gjort lidt rent.

Bliver du lidt?

Ja. Jeg kan jo ikke
efterlade hende sådan.

Jeg skal have løst nogle ting
og truffet nogle beslutninger.

Det er lige mig.

- Har du børn?
- Ja. En datter.

Hendes mor og jeg er ikke sammen
mere, -

-og det får vi virkelig lov at høre for.

Du må godt gå. Jeg klarer mig.

Nej, jeg har god tid.
Jeg skal hente hende om to timer.

- Undskyld, jeg ved ikke, hvad…
- Nej… Du må gerne græde.

Nej, det vil jeg ikke.
Jeg er træt af alt det tungsind.

Jeg må væk herfra.
Jeg kan ikke holde det ud her.

Kør mig ud til stenbruddet.

Jeg kommer om lidt.

Går det bedre?

- Hvad laver du?
- Jeg venter, min skat. Jeg venter.

- Hvad venter du på?
- Det sker i aften, har jeg jo sagt.

Endelig vil jeg finde ud af,
hvad der sker bagefter.

- Nu ingen ulykker, vel?
- Nej, det lover jeg.

Hvis jeg ville lave ulykker,
havde jeg gjort det for længst.

- Er Amir gået?
- Nej, han er her stadig.

- Vi kører en tur. Er det okay med dig?
- Hvorfor skulle det ikke være det?

Jeg er snart tilbage.

Ja, hallo?

Hvad?

Hvad?
Hvad er der sket?

Hvorhenne?
Nej, jeg kommer nu.

Hvad er der sket?

Hvad er der sket?

Du skal være stærk nu…

Det er Martin…

Da jeg så din mor efterfølgende,
var jeg sikker på, hun var vred på mig.

Fordi jeg stadig levede.

Men nej. Hun så på mig…
Og så tog hun mig tæt ind til sig.

Og også dig.

Jeg tænker hele tiden på det.

Jeg fik ikke rigtig nogen forklaring.
Vi har aldrig kunnet tale om det.

Det var værkføreren,
der skulle have ordnet sprængningen.

Men klokken var mange,
og han var gået.

Jeg nægtede at gøre det.

Men Martin sagde ja.

Sikkert for at bevise over for sin far,
at han var i stand til det.

Og din far lod ham gøre det.

Hvis jeg havde sagt ja,
ville Martin være her i dag.

Min far skulle ikke
have ladet ham gøre det.

Tiden er nok ikke inde endnu.

- Godaften, fru Darling.
- Kalder De mig ikke Claire længere?

- Claire. Undskyld.
- Det er længe siden, ikke, George?

De bad mig komme.

Husker De det?

Undskyld mig.

Nå, Georges,
hvad bringer Dem hertil?

Som nævnt var det Dem,
der ringede til mig.

- Måske angående Deres loppemarked.
- Det var Gud, der sagde, jeg skulle.

Utroligt! De taler hele tiden til Gud-

- men taler Gud til Dem,
tror De ikke på det.

Gud? Siger det Dem noget?

Jeg ville gerne have bragt
lidt orden i huset inden min død.

Men det har været så hårdt, så hårdt.

Og alle de her genstande…
har fulgt mig på hver deres måde.

I dag har jeg ikke længere brug for dem.

Claire…

De oplever måske en slags krise eller…

De har altid følt Dem skyldig.

Med tiden kan man godt få behov
for at rense ud i sit indre.

Nej, altså, må jeg være fri!
Gem den tale til de gamle damer.

Nej, jeg skal absolut ikke rense ud.
Den køber jeg ikke, George!

Find på noget andet.

Én tanke rækker,
bare den er sand og dyb.

Og De skal ikke begynde
med "Herrens veje er uransagelige”.

Er De kommet til skade?

Tænk videre. Jeg venter stadig.

Der er historien om den rige
og indbildske unge mand-

- som vil vide,
hvordan man kommer i himlen.

Og Jesus beder ham give
alle sine ejendele til de fattige.

Den eneste ting,
han føler sig ude af stand til at gøre.

Problemet er ikke tingene.
Det er tingen.

Alle har en kæmpe ting, der blænder dem
og forhindrer dem i at komme frem.

Tak, men nu ved jeg,
hvorfor jeg ringede til Dem.

- De skal udføre eksorcisme.
- Det mener De ikke.

- Det er vi for længst holdt op med.
- Men nu gør De det.

Ingen protester.
De gør det, ikke?

Jeg kvæles, George.

Jeg beder Dem…
Gør det for mig, George. For os.

Nej, Claire.

- Claire?
- Ja?

- Er åkanden blevet solgt?
- Hvilken åkande?

Nå ja, vores åkande.
Hvor var den dog smuk.

Jeg ved det ikke.
Den var her i morges, men nu…

Vil De huske mig bare lidt? Huske os?

De har aldrig forladt mine tanker.

Se, mor.

Kom nu.

Marie har brug for dig.

Jeg har brug for dig.

- Du rører mig aldrig igen.
- Claire…

- Claire…
- Jeg hader dig. Jeg hader dig.

Jeg vil aldrig se dig mere.
Det var dig, der slog ham ihjel.

Jeg vil aldrig se dig mere. Hører du?
Det var dig, der slog ham ihjel…

Det var dig, der slog ham ihjel!

Far!

Jeg har ringet efter hjælp.

Far!

- Kommer du så med?
- Måske.

- Men jeg har flyskræk i små maskiner.
- Du ved ikke, hvad du går glip af.

- Jeg sagde måske. Jeg sagde ikke nej.
- Ja, ja.

Mor! Mor!

Hun besvimede lige foran bilen.
Men jeg ramte hende ikke.

- Ja, der er sket et uheld i Verderonne.
- Kan du høre mig, mor?

Der er en dame,
der har fået et ildebefindende.

Jeg er fortabt… Fortabt.

- Marie.

Jeg så din far dø uden at gøre noget.

- Hold nu op. Du havde tilkaldt hjælp.
- Ringede jeg efter hjælp?

- Så du mig ringe efter hjælp?
- Ja.

- Ja.
- Er du sikker?

Ja, jeg er sikker.

Bliv hos mig, Marie.
Du må ikke gå.

- Du må ikke gå.
- Jeg går ingen steder.

Lægen siger, at det ikke er alvorligt.
Jeg blev simpelthen så bange.

Jeg har sådan savnet dig.
Jeg er glad for, at du er her.

Min lille pige.

Se her.

Se, hvad jeg har fundet.

Vent…

Du har så tynde fingre.
Ligesom din bror.

Gør med den, hvad du vil.
Jeg vil have, at du skal være lykkelig.

Ikke som mig. Jeg ødelagde alt.

Jeg var så hård ved dig.
Men det hjalp mig igennem det hele.

Det var en god idé, jeg fik, ikke?
Så kom du tilbage.

Du skal ikke være bange mere.
Du er en stor pige nu.

Jeg stiller elefanturet tilbage
i dit værelse, hvis du vil.

Hvad siger du til det, unge frøken?

Ikke så hårdt. Du…
Lad mig være nu, min skat.

Det gør ondt.

Fru Darling?

Sidder alle godt?
Er alle fastspændt?

Så kører vi!

Hold godt fast i rattet.

Vi tror på Gud Fader den almægtige-

- og på Jesus Kristus, hans søn,
undfanget ved Helligånden.

Må du blive til helligt vand
og dermed fjerne al magt fra fjenden.

Almægtige, evige Gud,
vis os din nåde og kærlighed.

Velsign og helliggør dette salt,
som du har skænket menneskeheden-

- således at alle, der indtager det,
kan opnå frelse for både sjæl og legeme.

Og må du, himmelske prins,
ved din guddommelige magt-

- sende Satan og andre onde ånder
langt ned i helvedes dyb.

De, som strejfer om i verden
til sjælenes fortabelse. Amen.

Hvem er du?

Jamen hvad…

Jeg går ind og laver en kop te.

I Faderens og Sønnens
og Helligåndens navn. Amen.

Fedt.

Mor…

Danske tekster: Carine Høgsberg Plath
Oneliner