Original subtitles

Baseret på romanen af Marcel Pagnol

Papet!

Papet!

Det er Ugolin!

Det er Ugolin!

-Er du kommet hjem, Galinette? -Ja!

-Jeg kommer ned. -Kast du bare nøglen ned.

Det var en overraskelse!

Er soldaterlivet ovre nu? Kom og få lidt mad.

Jeg er ikke sulten. Vi festede hele natten i Marseille!

-Kom så i aften. -Vi ses i aften.

Nej tak.

Hun vil vide, om du vil have mere.

Ja tak!

Når jeg dør, kan du bo her.

Du arver Soubeyran-huset.

Men nu må du tage dig af dit eget sted ved Massacan.

Så kan du leje det ud til en bonde eller lade børnene få det.

-Først må jeg nok få mig en kone. -Der er nok af smukke piger her-

-der gerne vil giftes med en Soubeyran.

Datteren til Martial Chabert f.eks. Jeg tror nok hun...

Jeg har ikke noget muldyr, da jeg låner dit.

Jeg har hverken høns eller geder,-

-og jeg bruger ikke strømper. Så hvad skal jeg med en kone?

Og kærligheden?

Jeg besøger pigerne i Aubagne. Det klarer hovedet.

Det vil koste 15 franc om måneden. Og der kan jeg selv vælge.

Du skal da ikke være pebersvend, ligesom jeg?

Før jeg dør, vil jeg se dig med børn på skødet!

Hvorfor giftede du dig aldrig selv?

Og desuden må jeg først skaffe mig et arbejde.

-Ved du, hvad du vil lave? -Måske.

Jeg har en idé. Jeg har tænkt lidt på det.

-Jeg har regnet på, hvad det koster. -Hvad tænker du på?

At få frugthaven til Soubeyran-familien sat i stand.

Som den var, da far levede: 200 figentræer, 200 blommetræer...

Og 200 mandeltræer. Et tusind træer i alt!

Med 10 m mellem hver række. Det ville blive smukt som en kirke!-

Så en ægte bonde må gøre korsets tegn, før han går ind.

Hør, Papet. Blommer og fersken... Ja, abrikoser også...

De kommer kun hvert andet år, og da gerne alt for mange!

Jeg har bare dig, Galinette. Bed bare mig om hjælp.

Hvad går din ide ud på?

Det er en hemmelighed.

-Der er du! -Er det dig, Papet?

Du lever jo som en vildmand! Jeg har ikke set dig i to uger.

Der ser ud som en svinesti her. Se bare her!

Her stinker som hos en gedebuk. Hvad laver du egentlig?

-Vil du sige mig det? -Hids dig ikke op. Kom med mig.

Så det er din hemmelighed?

Er det det, du morer dig med?

Hvor meget vil De give for dem?

De er smukke. Flotte stilke.

-Hvor meget vil De give? -Hvis De var kommet i februar...

Så havde jeg måske givet 50 sous.

Nu er sæsonen snart forbi. Men de kan vel koste...

-20 sous. Er det i orden? -Ja.

Du har ret, Galinette. Du skal dyrke blomster.

-Hvorfor sagde du ikke noget? -Jeg ville prøve først.

-Blomsterne ville overbevise dig. -Jeg blev ikke overbevist af dem-

-men af blomsterhandleren.

-Hvor meget har du brug for? -15.000.

-Det skal du få. -Du er alt for flink!

Jeg giver til Soubeyran-familien. Til de døde og de ufødte.

Fart på, dit asen!

-Hun er lidt af en skør kugle! -Ligesom os.

Jeg får et problem. Med vand.

-Med vand? -Nelliker behøver en masse vand.

-Jeg slider mig selv op ved at bære vand fra brønden.

-Du må have en vandtank med pumpe. -Men den vil være tom på fire dage.

Ja, det er et problem.

Jeg behøver et stort bassin, der samler vand fra hele dalen.

Hvad hvis der ikke kommer regn?

Det bedste ville være at plante dem lige ved en naturlig kilde.

Jeg tænker på...

Hvad om vi købte kilden på marken til Pique-Bouffigue?

Er der vand i den endnu? Far sagde, at den var løbet tør.

Den er bare tilstoppet. Da jeg var ung, løb den friskt.

Hans far, gamle Camion, dyrkede masser af grøntsager.

Så måske med nogle spadestik...

-Tror du, at han vil sælge? -Næppe huset.

Men måske marken med kilden.

Hvis vi vifter med nogle sedler...

-Hallo, Marius! Går det godt? -Hvad rager det dig?

Hvorfor svarer du sådan? Er vi uvenner?

Hverken venner eller uvenner. Vi bryder os ikke om hinanden.

Jeg kommer jo på besøg!

Helt sikkert fordi du vil bede mig om noget.

Helt rigtigt. Bede dig om noget og give dig noget.

Jeg har ikke brug for noget. Og jeg kan ikke lide for megen snak.

Hør, Marius: Hvis du vil sælge din ejendom-

-ikke huset, men marken og bakken foran, skal du få det, du vil have.

Tror du, at jeg vil sælge min ejendom?

-Se her, flere tusinde franc! -Forsvind, din fordømte Soubeyran!

-Hids dig ikke sådan op. Jeg er dog høflig mod dig.

-Og fornærm ikke en Soubeyran. -Han laver bare sjov.

Hvad blander den tosse sig for?

Hvis jeg kommer ned fra træet, skal I se løjer...!

Svinepelse! Tyvepak!

-Kom dig ned derfra, hurtigt. -Jeg kommer.

Din skiderik! Jeg skal lære dig!

-Bare han ikke slår sig ihjel. -Hvorfor det?

Det hænder da, man dør, når man falder ned fra et træ...

-Vi kan glemme nellikerne. -Synd.

Det er en fin gård. Dør han, bliver den sikkert solgt.

Vi skulle kunne få den til spotpris.

-Skal vi kværke ham? -Nogen har måske set os. Kom.

Man skal altid stole på forsynet.

-Kan du ikke barbere ham i sengen? -Jeg barberer aldrig en liggende.

Ikke engang en død mand.

Hvor skal de hen, de to?

Her var den.

Kilden var her ved figentræet. Vend dig ikke om!

Gamle Camoin havde en grøft, der førte vandet ud på marken.

På den måde fandt vandet selv vejen. Forstår du?

Se her rundt om min fod.

Det skvulper!

Vandet er blokeret, men det er der! Der skal ikke så meget til.

At han kunne lade en så rig kilde gå til spilde.

-Vent!

En dag, vi var på jagt, viste han mig denne her, og sagde:

"Det er min eneste ven. Den skal begraves med mig."

-Så du, om den var ladt? -Det tænkte jeg ikke på.

-Det kan man ikke se. -Den er ladt med grovhagl!

På grund af vildsvinet der luskede rundt om natten.

-Det kan være farligt. -Især hvis aftrækkeren er filet til.

-Måske har den sikring. -Tvivler på det.

-Så du er arvingen? -Jeg er bare en fjern slægtning.

-Men du får sikkert noget! -Hans søster Florette arver alt.

-Tror du hun lever? -Hun er yngre end du.

Manden er død, men ikke hun, tror jeg.

-Hvem er Florette? -Den smukke Florette Camoin.

-Papet kendte hende godt. -Hvor bor hun?

I Crespin. Hun giftede sig med Lionel, smeden i Crespin.

-Var du med til brylluppet? -Da var jeg her ikke.

Jeg var på militærhospitalet i Afrika og kom hertil året efter.

Jeg skrev til hende. Lever hun, vil hun nok gøre krav på arven.

-Hun er arvingen. -Hun arver ikke meget.

Huset er i god stand. Og han har 50 gode oliventræer.

-De er alle syge. -Man kan stadig finde mange oliven.

Hvis du leder godt,

Det vil aldrig regne der. Der er ofte regnskyer over bjerget.

Men de deler sig på bjergtoppen, og regnen falder på den anden side.

I dalen kommer der kun nogle dråber.

Muligvis. Men vidste I, at der er en kilde der?

-Der var en lille kilde der engang. -Jeg har selv set den.

Jeg så den, da jeg var dreng. Den løb, som en bæk!

Det var sikkert efter et uvejr. Jeg husker den som ganske lille.

-Tror du, en sådan kilde tørrer ind? -Det burde jeg vide.

Kilder tørrer ind, som en efterladt kvinde.

I fjor så jeg et figentræ der. Så der må da være vand der.

-Tidligere, ja! -Det har nye skud...

Om aperitiffer kan du tale. Men det her har du ikk e forstand på!

Vi ser aldrig vand der igen. Gården er helt ødelagt!

Selvom jeg fik den gratis, ville jeg ikke have den!

-Jeg har ikke skrevet i årevis. -Hvem er det til?

-Til Graffignette. -Hvem er det?

Du kender hende ikke. Hun rejste herfra, før du blev født.

Hun fik sit navn, fordi hun kradsede alle, der prøvede at kysse hende.

Hun filede neglene, til de blev lange og skarpe.

Fordi hun gjorde det, fik hun aldrig nogen mand.

Da forældrene døde, kom hun i huset hos præsten i Crespin.

Hun var Florettes bedste veninde. Hun ved nok, om hun lever.

Papet! Jeg har besluttet mig til noget vigtigt.

-I morgen opsøger jeg Florette. -Så viser du, at du er interesseret.

Så vil man forlange en meget højere pris.

Får Florette at vide, at det er til os, så siger hun nej.

-Hvorfor det? -Sådan er det.

-Hvad skal vi så gøre? -Ingenting.

Florette kommer aldrig tilbage. Hun var glad for penge.

Det er hun helt sikkert stadig. Hun sælger nok.

Ingen herfra vil købe. Alle her har jord nok.

-Hvad med fremmede? -Hvad skulle de her?

Dyrke grøntsager. Eller blomster!

-Og vand? -Fra kilden.

-Hvad er gården værd uden den? -Ingenting. Men den er der.

Hør på mig. Hvad hvis kilden blev helt blokeret ved et uheld?

-Uheld? -Man går forbi med en sæk cement.

Så glider man, og bums! Udløbet til kilden er blokeret!

Papet!

Her er kilden, Papet!

Vandet er helt iskoldt!

-Uf, så koldt! -Bliv færdig, din dumrian!

Jeg har fundet hullet. Giv mig spunsen.

-Den mindste! -Hammeren!

Der er nogle rødder her.

Det holder. Husk, det er mig, der skal åbne den igen!

Jeg hørte støj fra huset!

Det er ikke et spøgelse. Det er rotter!

"Kære César..."

"Du er fuld af overraskelser."

"Det er snart 40 år siden, og nu spørger du efter Florette."

"Hun døde samme dag, jeg modtog dit brev."

-"Jeg havde netop iført hende ligklæderne."

"Derfor har jeg ikke haft tid til at skrive."

"Hun efterlader sig næppe meget. Manden døde for seks år siden,-

-og siden har hun levet af pengene ."

"Hendes søn arver hende. Han hedder Jean Cadoret og er 35 år."

"Han er skatteopkræver, men jeg ved ikke hvor."

"Notaren ved det sikkert, en skatteopkræver bliver ikke væk."

"Han er gift. Guds vilje har gjort staklen pukkelrygget."

Tænk hvis han kommer, og nogen fortæller om kilden?

Det tvivler jeg på.

Folk her ved, at man ikke skal blande sig i andres sager.

Og enhver bonde ville græde ved synet af gården, som den er nu.

Det har du ret i.

Han kommer nok.

En fyldepen giver færre vabler end en spade...

En bonde kan måske blive pukkelrygget, men ikke omvendt!

Hvem ville have troet... at Florette skulle få en pukkelrygget dreng...

Hvad siger du til dette? Se disse brombærbuske!

Oliventræer! Rosmarin!

-Hvor er det smukt. -Jeg løj ikke for dig.

Dette er det oprindelige Provence! Som i en roman af Zola. Nej, bedre.

Vi prøver at skubbe den væk.

Hallo der!

-Goddag! -Jeg tænkte på, om I behøvede hjælp?

-Vi prøver at få buffeten ned. -Siger ikke nej.

-Tusind tak. Er De fra Aubagne? -Fra Bastides. Men jeg bor der ikke.

-Mit hus er det sidste på vejen her. -Så er vi naboer!

-Jeg hedder Ugolin. -Glæder mig. Tag fat nu!

Den er godt tung!

Den må vi være fire om.

-Hvordan fik I den derop? -Vi lagde værktøjet i efterhånden.

Nu må vi tage det ud igen.

Med det her kan jeg lave mig et fint lille værksted.

Deres kone har en smuk stemme. Smukkere end i kirken!

-Hun har sunget opera! -For et publikum?

-Javist! Fulde koncertsale! -Det er længe siden.

-Stemmen er ikke, hvad den var. -Og før?

Pragtfuld! Hun var bedst i "Manon." Derfor har vi kaldt vor pige Manon.

Der er smukt her. Og luften er frisk og god.

-Et paradis på jorden! -Er det derfor, I lejer det?

-Jeg lejer ikke. -Har I købt det?

Det er hverken lejet eller købt. Men huset er mit!

-Er De Jean de Florette? -Mit navn er Jean og mors Florette.

-Mit navn er Jean Cadoret. -Her vil man sige Jean de Florette.

Det er smukt. Et fint navn til en sang.

-Kendte De min mor? -Nej. Jeg kendte hendes bror Marius.

Han var en god ven.

Skål for Moder Jord! Skål for de velduftende højdedrag!

-Skål for cikaderne, for vinden. Skål for de tusindårige fjelde!

Jeg skåler for den azurblå himmel.

Skål.

De dumme høveder! Det gør de altid.

Kom tilbage!

-De er kommet for nogle dages ferie? -Der skal vare resten af livet.

Under disse pinjetræer vil jeg leve lykkeligt resten af mine dage.

Men hvor vil De få vand fra?

Vi har jo en vandbeholder.

-Men hvis der ikke kommer regn? -Der findes en kilde her.

-En kilde? -Den er indført i tingbogen.

Kom, så skal jeg vise Dem det. De kan måske hjælpe mig.

Dette punkt betyder en brønd eller en kilde.

-Hvor ligger gården? -Her. Kilden er ca. 2 km herfra.

Den må ligge i Plantier-dalen, som vi ejer.

Jeg ved, hvor den er. Den er på den anden side af højdedraget.

Den er øverst i dalen. Den giver fint vand, men ikke meget.

-Jeg håber ikke, det er for langt. -En times gang.

-Det er nok med en tur om ugen. -Vores søndagstur!

Der bor en skovhugger og hans kone. De er fra Piemonte.

Konen er lidt af en heks, men det er flinke folk.

Der er altid rent og pænt. Men I kan godt bede dem rejse.

Tager de til takke med en grotte, skal jeg ikke jage dem bort.

Vi må tage derop så snart som muligt.

Jeg har nok af vand i brønden. Så i starten kan I få vand hos mig.

Et sådant tilbud kan jeg ikke afslå!

-Tænker De på, hvad jeg vil heroppe? -Ja, det er sikkert og vist.

Jeg indså, at for at opnå lykken må man leve i pagt med naturen.

Jeg er kommet herop for at dyrke det autentiske!

Spise grøntsager fra min egen have, olie fra mine oliventræer...

Spise æg fra egne høns, beruse mig i egen vin!

Det vil tage tid. Oliventræerne gror helt vildt. Det vil tage tre år.

Det samme gælder vinstokkene. Og grøntsagerne har brug for vand.

Alt til sin tid! Takket være de penge min salig mor efterlod mig-

-har vi nok til at leve af i tre år.

Men før det har vi store planer.

Endnu en gang tak for hjælpen. Jeg tager fat på arbejdet.

-Jeg tror, at taget skal tækkes. -Held og lykke!

Jo, tak for det!

-Hvordan er han? -Typisk pukkelrygget bybo.

-Bybo? -Ja.

Det er måske en dum bybo, men man ved aldrig.

De pukkelryggede er ofte durkdrevne.

-Hvad vil han plante? -Autentiske træer. Overalt.

-Hvad er det for noget? -Sikkert noget der vokser i bøger!

"Vi må tænke moderne," sagde han.

-Han snakkede vel om rutinen, ikke? -Ja. Hvad er det?

Det er bysprog. Rutinen er det, de gamle lærte os-

-men som vi ikke skal følge, fordi det ikke er moderne nok.

-Det er noget rigtigt tosseri. -Tre år...

Det er en katastrofe for os.

Man skal ikke tro det værste. Men jeg går og tænker på...

Anglade eller Casimir fortæller ham måske om kilden.

-Det ville være meget skidt. -Der er ingenting at frygte.

Moderen advarede ham imod folk her. Brød køber han i Ruissatel.

-Vi må ikke sige,han er fra Crespin. -Men vi skal sige det!

Men vi nævner ikke hans navn eller Florette.

Du kan gøre ham små tjenester. Låne ham vores muldyr.

Og vise fruen opmærksomhed. Give hende mandler, drosler, figner.

Så når han rejser, sælger han gården til dig!

Jeg sagde, han kunne få vand fra min brønd. En spand om dagen.

-Men ikke af den grund, du sagde. -Hvorfor da?

Hvis de drikker vandet fra vandtanken, dør de alle tre.

-Vi vil tænke på det bagefter. -Som at høre din mor! Du har ret.

Jeg vil tage modet fra dem. Sige at jorden er pilråden...

At græshopperne spiser alt, og at det aldrig regner der.

Sig hellere, det "autentiske" er flot, at der aldrig mangler regn-

-og at han straks bør påbegynde sine planer.

Husk, det er lettere at påvirke folk, når det går ned ad bakke.

Sørg for, at det går ned ad bakke for ham...

Hallo, nabo! Jeg tøver ikke med at tage imod Deres hjælp.

-Forsyn Dem bare. -Jeg har beundret landskabet længe.

-Det har jeg ikke forstand på. -Så smukt.

-Her ser jeg, hvordan vejret bliver. -Det har De ret i.

Kom og se!

De skal gøre sådan, ellers kommer spanden op tom igen .

-Går det godt med taget? -Jeg mangler tagsten.

De nye sten er mindre. Det ødelægger helheden!

-Det kan man da ikke se på et tag. -Jo, da.

-Men forsyn Dem nu selv. -Tusind tak!

-Endnu flere møbler? -Gud ved, om vi klarer denne bakke.

-Jeg har 200 kilo rør. -Hvilken slags rør?

Cementrør.

-Mange? -Måske 40 m.

-Hvad er de til? -Til vand, vil jeg tro.

Måske til at samle regnvand til vandtanken.

-Sagde han det? -Jeg har også en pumpe med.

-Til hvad da? -Aner ikke. Det giver jeg fanden i.

-Men hvad skal han med 300 kg trådhegn?

Klar, papa!

-Hallo, Monsieur Jean! -Hallo!

-Se her! -Hvor skal De hen med de tagsten?

Jeg har haft dem liggende i årevis. Nu kan De få dem.

Hjertelig tak! Det skal jeg ikke glemme.

Jeg har tænkt på vandproblemet.

Vandtanken giver nok lidt vand, men den løber hurtigt tør.

Når det regner, kommer der meget vand. Med nogle cementrør-

-kunne De lede vandet til tanken. Så den stadig er fuld.

En glimrende idé! Og det passer fint.

Se her: Rør har jeg nok af.

Hvad skal De med dem? Og trådhegnet?

Det er en hemmelighed.

-Skal De sætte hegn op? -Et helt specielt hegn.

-Det skal gå 60 cm ned i jorden. -For at holde kaninerne ude?

Tampen brænder! Men De tager fejl af retningen.

Jeg forstår ikke...

Først vil jeg plante porrer, tomater, kartofler og kørvel.

-En times arbejde om dagen. -En køkkenhave, altså?

Derefter vil jeg forberede vækster nødvendige for massiv kaninopdræt.

Massiv? Mener De store kaniner?

Han mener flere hundrede kaniner om måneden. Tusindvis, måske!

Overdriv nu ikke, Aimée!

Hent brochuren, så er du sød.

-De har sikkert selv haft kaniner? -Jeg har seks, og Papet ca. 30.

Men De ved tydeligvis ikke, hvor hurtigt de formerer sig.

-Se på dette. -Jeg bliver bare forvirret af tal!

Det forstår jeg godt. Med et enkelt kaninpar-

-kan man efter tre års opdræt komme op på 500 kaniner om måneden.

En produktion på mere end 5.000 ville være til offentlig skade.

6.000 voksne dyr oversvømmer ejeren med 30.000 dyr på en måned.

To millioner kaniner efter ti måneder.

Hele provinsen, ja, hele landet ville være truet af sultedøden!

Fortæl om Australien!

Hele kontinentet var ved at gå til grunde pga. et importeret kaninpar.

Gnaverne raserede opdyrkede marker og hele prærien.

For at redde landet måtte man sætte et elektrisk hegn op over 2.000 km.

Flere millioner måtte skydes!

-Vil De bringe disse kaniner hertil? -Nej, bevares!

-Det skete nok pga. klimaet der. -Og tak for det.

-De vil opdrætte 5 00 om måneden? -Nej. Man skal jo være mådeholden.

Jeg deler regnestykket med fire.

Jeg regner med at have 125-150 dyr om måneden om to år. Det er nok.

Det lyder straks mere fornuftigt. Det tager sin tid at rengøre burene.

-Det vil ske af sig selv. -Hvordan det?

Jeg vil have, at kaninene skal løbe frit omkring. Opdræt i det fri!

-Hvad med ræven? -Hegnet bliver næsten to meter højt.

Højden skræmmer ikke ræven.

Derfor har jeg planlagt kunstige, underjordiske gange.

Indgangen bliver gennem cementrørene.

Åbningen er stor nok til kaninerne, men ikke til hovedet på en ræv.

Det var et snedigt påfund. Men hvad skal kaninerne fodres med?

-Her er svaret. -Tændstikker?

Er det vandmelonfrø?

-Det er det "autentiske". -Autentisk? Rigtigt!

Det er helt autentiske frø fra Asien, fra Curubita Melanosperma.

Denne plante vokser lige så hurtigt, som en slange hugger sit bytte.

I troperne efter regntiden vokser den med 40-50 cm om dagen!

-Men vi har jo ikke tropisk klima. -Gudskelov!

Heller ikke regntid. Statistikkerne fra observatoriet i Marseille siger:

"April, seks regnvejrsdage. Maj, fem. Juni, fire dage."

"Juli, to. August, tre. September, seks." I gennemsnit.

-Det lyder rigtigt nok. -Regnen er altid uberegnelig-

-og vil næppe være nok. Men jeg regner med 15 cm om måneden.

50 cm om dagen var lidt meget! Så ville vandmelonerne vokse i byen.

Jeg regner med, at hver plante vil give 50-60 kg vandmeloner.

-Ikke værst. Men med bare fire frø? -De er vanskelige at få fat i.

Om seks måneder bliver det største problem at begrænse væksten.

Hvordan skal dette ende med så mange kaniner og vandmeloner?

Vi vil blive rige! Vi er dømt til at få succes! Aldrig mere byliv!

Godt og dårligt nyt. Han vil opdrætte kaniner derude.

Kaniner..?

-Har han en bog? -Den siger, to kaniner parrer sig-

-så der bliver 1.000 efter 6 mdr., og så ender det hele i ulykke.

-De ødelagde hele Australien. -Vi er ikke i Australien.

Og det er let at formere kaniner med nogle pennestrøg.

Men han vil kun have 150 om måneden.

150... Bravo!

Skål for taberne, mine herrer!

-Har han lejet gården? -Nej, han har vist købt den.

-Er han bonde? -Nej, pukkelrygget.

-Hvor køber han brød henne? -I Ruissatel.

-Tror han, at mit er forgiftet? -Han vil ikke komme i landsbyen.

-Han er fra Crespin. -Og det siger jo sit!

-Ikke alle derfra er lige slemme. -Hvad lavede han der?

-Var bogholder hos skatteopkræveren. -Vi får måske nye skatter.

-Tror du, han bliver her længe? -Ved det ikke. Han reparerer huset.

-Gør han det alene? -Ja, med handsker på!

-Det bliver sikkert fint. -Jeg kan ikke lide den fyr.

-Han gør da ingen fortræd. -Han er måske spion.

Hvad skulle han udspionere? Dine kikærter?

Det er lidt af en fyr, Vorherre der har sendt os! Han rejser nok snart.

-Han er dømt til succes, sagde han. -Det får vi se.

-Han har penge. -En arv er ofte let brugt op.

Han er snart færdig. 6.000 franc, og gården er vores.

Lad ham more sig med kinesiske vandmeloner og kæmpekaniner!

Hvor det lugter godt! Hun har sikkert stegt små fugle.

Bare han nu ikke finder kilden...

Han har vist brug for hjælp...

-Hallo, nabo! -Goddag, Monsieur Jean!

-Hvor skal De dog hen med den? -Det går for langsomt med en hakke.

En plov derimod gør arbejdet på tre dage.

Vore bønner var ikke forgæves. Her er svaret fra himlen.

Det er jord fra hans mark.

Egnens bedste. Den er guld værd.

Så god en jord... Det er til at blive gal af.

-Han er en god mand. -Jeg kan ikke lide ham.

Fordi han ikke er pæn at se på?

-Han skræmmer pigebarnet. -Manon, da!

-Kan du ikke lide den rare bonde? -Han er styg som en skrubtudse.

Det er dine tanker, som er stygge. Han har måske en ren sjæl.

-Se her!

Manon, kom!

Du skal få en vigtig opgave. Hver aften skal du vande planterne.

Hvor jeg dog morer mig.

Han plantede tomaterne på nordsiden. De bliver aldrig modne.

Kikærterne stak han ned med en pind. Dem bliver der næppe noget af.

Og løgene plantede han rundt om oliventræerne.

Kartoflerne lagde han altfor dybt.

Han strøede bare frøene rundt omkring. Det vil vokse op overalt.

Hvis han har tænkt sig at brødføde sin familie med det...

På en måde er det morsomt, men jeg bliver samtidig syg af at se det.

-Jeg får sådan lyst til at vise ham. -Lad ham bare fortsætte.

Hvis han laver fejl, er det til vores bedste.

-Hallo der! Skal I ud på en tur? -Vi skal op at hente vand.

-Vi kan ikke altid tage Deres vand. -Min brønd kan jo også løbe tom.

-Jeg føler, det bliver regn i nat. -På reumatismen?

Der skulle have været seks dage med regn i maj, det blev kun til tre.

Og nu i juni to dage. Vi har fem dage til gode.

Overtrækket på himmelens konto bør være dækket ind inden 4 8 timer!

-Vis mig den korteste vej. -Den letteste er denne:

I går ned i bunden af dalen, og så drejer I til højre.

-Grotten er for enden af vejen. -Tak! Vi ses i aften.

-Af sted! -Farvel, lille frøken. Madame.

Det er så smukt...

Vi er de nye ejere.

Vær ikke bange. Vi jager jer ikke bort.

Vi skal bare hente vand. Vores vandtank er tom.

Tænk at have sådan en kilde. Alle vores sorger havde været slukket.

Vi må sætte vor lid til statistikkerne og forsynet.

Hallo, nabo! Jeg skal til Aubagne.

-Kan jeg gøre et ærinde for Dem? -Nej tak! Jeg ikke brug for noget.

-Skal De købe flere frø? -Nu skal jeg hente avlsdyrene!

-Kom og se dem i aften. -Ja, jeg vil gerne se kaninerne.

-Og jeg tager snegle med til fruen. -Så ses vi i aften.

Forstår De, disse hunner har ikke haft unger.

Hvis man vil fremelske racedyr, er det en betingelse.

Og her er hannen.

Manon, skynd dig at lukke døren! Den må ikke stikke af.

Mig slipper den ikke fra.

-Hvilken race er det? -Krydsning mellem fransk og belgisk.

Jeg har aldrig set magen.

Hundepels, harepoter og æselører.

-Den må have kostet meget. -Ja, den var dyr.

-Lidt af en kuriositet! -Den skal avle mange små!

Lidt af en vildbasse. Den siger sikkert ikke nej til en kotelet!

Han er rigtigt blevet narret!

-Hvilken race, sagde han, det var? -Rosmarinracen!

Lille ven, nu skal du give os mange små kaninunger.

Du skal give os Rosmarinracen.

Der er ikke meget tilbage af arven på 13.862 franc.

Men jeg er sikker på, vi klarer os. Alle udgifter er betalt.

Jeg betror dig resten: 1.123 franc. Det må vi klare os med i et år.

Men jeg håber at kunne sælge kaniner om tre måneder.

Vi kan jo altid sælge min halskæde. Den skal være 10.000 franc værd.

Sælge kæden? Aldrig! Jeg går hellere barbenet.

Nu kommer de!

Hvad er der?

César!

-Sigt på puklen, så bliver han lige! -Det er ikke morsomt.

Du er for lille. Løb du bare!

Den vil ikke ud.

Den er for lille. Men denne her er flot!

Et flot eksemplar af Rosmarinracen!

Skal vi tage den? Hvor meget..?

Papa!

Det varer nok ikke ved.

Passer til vinstokkene, men nok ikke til grøntsager.

Hvad siger du så, Ugolin? Dette kan blive en katastrofe.

Vand!

"Kristi Himmelfartsdag med regn, det er et dårligt tegn."

Vær ikke bange... Netop nu regner det-

-men det er bare et tegn på en brændende varm sommer.

l juli er alle grøntsagerne gule som en moden kornmark.

Majsbladene vil knase som laksko!

"Regn i alle junis dage, giver ingen mad i bondens mave."

Jeg skal til markedet i Aubagne. Tag denne som tak for gode råd.

Godt jeg ikke brugte hele haven! Er kartoflerne ikke modne?

-Nej, ikke før om tre uger. -Se hvor flotte mine er!

-Hvordan gør De det? -Værsgo!

Amandine!

Jeg glemmer bestandig, at hun er døv.

Ja da, ja da! Jeg er sulten.

Det værste er, når det er ham, der giver mig råd.

Alt dette er flot. Men sommeren er ikke begyndt endnu.

Vi har allerede den 20. juli. Og vi får regn i august.

-Skade om alt bliver ødelagt nu. -Vandtanken er propfuld.

12 kubikmeter. Det er nok til at vande i otte dage.

Det er ikke sikkert, at det regner om otte dage.

"Et såkorn giver en kolbe med 400 korn. Nogle gange to kolber."

"Teoretisk set får man 400 gange det, man sår."

"400 gange af det, man sår"! Lad os sige i hvertfald 300.

Jeg plantede 10 kilo. Det skulle give tre tons majs.

Vi kan regne med 20 tons vandmeloner. Halvdelen er nok.

Bogen taler om 800 tons dyrefoder om året...

Vi har kun 720 franc tilbage.

-Men det vi tjente på kaninerne? -Det er regnet med. Vi må spare.

Måtte Gud være på vores side!

Papa!

Der kommer ikke mere vand.

Der er ikke mere vand.

Sådan måtte det gå.

Sådan måtte det gå. Regner det ikke i nat, må vi finde på noget.

-Vi har heldigvis vand deroppe! -I slår æslet ihjel.

Henter vi 100 liter hver gang, bliver det 3 2 00 liter på otte dage.

-Men regner det ikke om ti dage... -Jo, jo. Man ved jo aldrig.

Fortsætter det på denne måde, må jeg bede om at leje Deres muldyr.

-Ja! -Tak. Så kan vi fortsætte lidt.

Galinette... Nogle smukke dage endnu...

Han vil aldrig kunne redde majsen med nogle tønder vand.

Hvad er der?

-Du skræmte mig. -Jeg drømte bare.

Den pukkelryggede! Jeg er her ikke.

Er Monsieur Ugolin hjemme?

Når De ser ham, så spørg, om jeg kan leje hans muldyr fra i morgen.

Det er meget vigtigt. Fra i morgen. Tak!

-Mine kikærter rådner. -Og mine abrikoser vokser ikke.

Mine vinstokke giver knap to tønder. Det er en katastrofe!

Det er galt for os, men for ham... Han har daglig brug for 1.000 liter.

Kan han klare det med et æsel, halvandet kvindfolk og en pukkel?

-Otte dage til, og han er færdig. -Han spurgte om at leje muldyret.

Så redder du ham jo. Det dyr kan bære 500 liter om dagen.

Du bad mig blive hans ven.

Og nu har jeg drukket vin hos ham, og vi er blevet venner.

Din torsk! Vil du dyrke nelliker eller venskab?

Du snakker akkurat som din mor!

Har man først katten i sækken, skal man drukne den!

Tro mig! Klarer han sig i år, vil han prøve igen næste år.

Og bliver ulykkelig resten af livet.

Med pengene, som jeg vil give ham, kan han begynde i byen på ny.

Sådan gør vi ham en tjeneste.

-Nå, er De tilbage? -Til vinhøsten.

-Går alt, som det skal? -Nej. Vandtanken er snart tom igen.

Det er hårdt for alle i år. Også for vindruerne. De er helt rynkede.

-Jeg ville leje muldyret. -Papets muldyr?

-Vi har brug for det til vinhøsten. -Om nogle dage, måske?

Bagefter skal vi hjælpe Casimir og derefter smeden.

Det vil tage mindst ti dage.

Men det er da ikke umuligt, at det bliver uvejr i nat.

Måtte De have ret!

Der har vi tossen.

-Han tager sin død over dette. -Jeg synes, det er synd for æslet.

-Koster et muldyr meget? -Jeg kan købe et i Aubagne.

Måske 400-5 00 franc. Så kunne jeg sælge med fortjeneste i efteråret.

-Men så... Må jeg bede dig om at ofre noget...

Eller give det fra dig midlertidigt. Din halskæde. Hvis du vil.

-Skal du sælge mamas kæde? -Nej, bare pantsætte den.

Jeg kan få mindst 2.000 franc. Smaragderne er meget mere værd.

Og muldyret vil trives i bjergluften.

Jeg sælger det med fortjeneste om to måneder og indløser kæden.

-Godt, det er sådan! Vil du, mama? -Javist.

Vi har meget at gøre i morgen. Det er på tide at gå i seng.

Vil du meget nødig give den fra dig?

Jeg har allerede gjort det!

Hvad?

Jeg har allerede pantsat den!

-Hvornår? -For en måned siden.

Jeg havde ingen penge tilbage. Du har købt så meget...

Bøger, værktøj og foder til kaninerne.

Og vi drikker så meget vin...

-Hvor meget fik du? -100 franc.

Smaragderne var falske!

Jean!

Kære Gud, giv os regn!

Kære Gud, giv os regn!

Vandtanken vil være fuld på 20 minutter. Hvilket uvejr!

Nu kommer det! Jeg mærkede en dråbe.

-Også jeg! -Kom ind igen.

Jeg vil modtage den velsignede regn, som forsynet giver os. Tak, Gud!

Men regnen falder jo derhenne...

Jeg er pukkelrygget. Ved Du ikke det? Tror Du, det er let?

Der er ingen deroppe.

Aimée, kom og se!

-Se det her. -Hvad er det?

Det er sciroccoen. En katastrofe! Jeg løber efter vand.

-Jean! -Jeg har ikke tid, må hente vand!

Skynd jer. Det gælder liv eller død!

Papa bliver syg.

Nu ved jeg, hvorfor Gud gjorde mig pukkelrygget.

Hun siger, at hun vil tage solen bort.

Går solen ikke bort, vil han være død om to dage.

-Alt det for at vande vandmeloner. -Det gør ondt at se dem sådan.

-26! -Det beviser blot, han tog fejl. 27!

-I den varme er de hurtigt færdige. -Men der er jo en kilde der!

-Den er blokeret. -Sådan af sig selv?

-Spørg Soubeyran. Det siges at... -Der siges ingenting!

Soubeyran gør, som han vil. Man skal ikke blande sig i andres sager.

Det bliver til altfor meget snak!

Galinette, øjeblikket er kommet.

Marken ligner en slagmark.

Han må ikke dø. Hør: Tilbyd ham 6-7.000, ting om prisen!

-Papet, jeg er så glad! -Vi har ikke tid til det her. Løb!

Tag disse flasker med ny vin med. De vil gøre den syge godt. Løb!

Vinen er god, kære nabo. Men her er slaget tabt.

Det er en katastrofe!

Man kan anklage himlen og vejret-

-men jeg ser på det som min egen fejl, min mangel på fornuft.

Jeg troede, at jeg var dygtig, men jeg overså det vigtigste.

-Det eneste problem var vand. -Klart. Uden vand, går det ikke.

Her er, hvad jeg har tænkt at gøre:

Så snart jeg er kommet til kræfter igen-

-vil jeg grave en brønd. Jeg vil bruge en ønskekvist.

-Er De troldmand? -Ikke lige akkurat.

Men...jeg har en gammel bog, som jeg vil læse meget nøje.

Når jeg har studeret den, finder jeg sikkert vand.

-Kan De lave brønde? -Det er da bare at grave et hul.

Den skal være 12 m dyb... Giver den ikke vand, er mit problem dog løst.

-Hvad skal den tjene til? -Det bliver vandtanken.

Med to meter i omkreds vil den indeholde 43 kubikmeter!

Den vil blive fyldt hvert forår, og med vandtanken-

-vil vi have 55 kubikmeter. Mere end nok til at vande i 36 dage.

-En tørke kan vare længere end det. -Hvor er der sådanne tørkeperioder?

Måske i Sahara. Eller i Gobi-ørkenen.

Men ikke her.

Det er statistisk set umuligt.

Lad os få et glas.

Der er kun en ting, jeg kan lide ved det, du siger:

-At han drikker. -Og ønskekvisten?

-Den kan jeg ikke lide. -Kan han finde hemmeligheden?

Næppe. Det er et spørgsmål om styrke.

Måske søger han hjælp hos en troldmand.

Der var en i Ombrée. Hvis han kom til Romarin med ønskekvisten-

-vil han finde kilden på et sekund. -Er han stadig i Ombrée?

Ja, men han ligger heldigvis under mulde.

En troldmand koster penge. Snakkede I om penge?

Ikke endnu. Han var altfor ophidset.

-Jeg tror ikke, han har langt igen. -Det er ikke godt at vide.

Aimée! Jeg tror, at der var noget, der bevægede sig!

-Hallo! Det går da vist godt? -Ja, men det værste er tilbage.

-Er det hårdt? -Ja.

-Jeg er ved den hvide klippegrund! -Grundfjeldet?

Er vandet under det klippestykke, tager det kun 14 dage.

Men er det under grundfjeldet, så vil det tage et halvt år!

Nu forstår jeg, hvordan arbejdere har det. Det gør godt med lidt vin.

Monsieur Jean... Der er noget, jeg gerne vil sige.

Jeg blander mig måske i noget, men jeg synes, det er synd for Dem.

Nu har De slidt og slæbt i to år, det er det rene selvmord!

-Det var en interessant indledning. -Den brønd får De aldrig færdig.

Det hjælper ikke med mere vand nu ikke engang med en syndflod.

Sandheden er, at De ikke egner Dem til et liv som bonde.

Fortsæt. Dette er interessant.

Sådan en som De passer bedst i byen. De kan blive postbud eller lærer.

Et arbejde med pæn, hvid skjorte. Det er mere Deres lykke.

Denne tilværelse tager livet af Dem.

Og De har ikke flere penge. Det er vel ingen skam.

Kaninkød med mælkebøtteblade er ikke mad for en slider.

Derfor drikker De for meget vin.

Det er ikke godt. Og hvordan skal det gå fruen og den lille pige?

De ser nedslidte ud, synes jeg.

-Hvad mener De, gården er værd? -Salgsprisen?

-Papa... -Vent.

Det har jeg ikke tænkt nøjere over.

Den egner sig ikke som sommerhus, og den er umulig at drive uden vand.

Hvis der var to vandtanke, måske. -Ja, måske...

-7.000. -Er det højeste bud?

-Muligvis 8.000. -Vil du sælge din mors hus?

Med så høj vurdering, kan jeg låne 4.000 i hypotekbanken i Crespin.

-Du vil altså ikke sælge? -Aldrig! Her vil jeg leve og dø!

Vi kan leve godt med 4.000 franc.

Jeg kan købe et muldyr og få sprængt den pokkers sten i luften.

Om et år betaler jeg hypoteklånet tilbage, og alt er godt.

-Ved du hvad en hypotekbank gør? -Den låner penge ud mod fast pant.

De må skrive under på dokumenter, og kan de ikke betale til tiden,-

-mister de ejendommen. Javel, ti minutter. Lad os være i fred.

Dette har både gode og dårlige sider.

Hvis han får 4.000 franc, kan det lykkes for ham næste sommer.

På den anden side er han ikke særlig heldig, og meget kan ske...

Og desuden passer vin og sprængstof ikke sammen.

Hypotekbanken har alle kortene på hånden.

Jeg vil give ham prioritetslånet.

Hvis det lykkes for ham, betaler han beløbet tilbage med renter.

Går det dårligt for ham, er gården vores.

Du er klogere end alle andre.

Vel... Jeg har penge, det er alt.

Du skal få æren.

Løb hen og hent mor. Jeg vil have, at hun skal se vandet strømme. Løb!

Jean..?

Er der sket en ulykke?

Jeg løb, for at se vandet strømme...

Stenene fløj højt op i luften, og jeg fik dem i hovedet.

Det er nok ikke så farligt. De snakker jo.

Det er her, doktor.

Det var bare en lille sten.

For lidt siden prøvede han at snakke. Han skar tænder...

Han har sikkert forladt denne verden uden store smerter.

Han må have brækket en halshvirvel.

Der var ikke meget, jeg kunne have gjort.

Papet...

Jeg har stoppet væguret henne hos Monsieur Jean.

Er det derfor, at du græder?

Det er ikke mig, der græder. Det er mine øjne.

-Hvad vil de mon nu gøre. -De sælger nok gården.

-Du er måske så rar at købe den? -Det afhænger af, hvad den er værd.

Ikke meget. I hvertfald ikke en mands død.

Kom ind.

8.000 franc er en god pris.

Med vand ville den nok være gået for det dobbelte. I har kun en vandtank.

Huset er gammelt, ligger ensomt.

De får pengene med det samme. Når renter og afgifter er betalt,-

-har De 3.880 franc tilbage.

Hvis De er så rar at skrive under...

Og sætte Deres initialer her.

Jeg tror, jeg kan sige, at køberen giver Dem en god pris.

De kan stadig bo her. Han køber for at leje det ud til mig.

Jeg vil kun bruge jorden. Jeg vil aldrig komme uden at banke på.

Dette er fortsat huset til Monsieur Jean.

De vil ikke se mig spille tosse. De rejser deres vej. Kom!

Vent, jeg har den!

Tænk på det, der findes her nedenunder.

Dine nelliker, Galinette. 15.000 franc om året!

Her kommer formuen strømmende! Se det her!

Hvad var det?

Sikkert bare en hare, der blev opskræmt.

I Faderens, Sønnens og Den Hellige Ånds navn-

-døber jeg dig Nellikekongen!

Slut på første del