Original subtitles

Hør du må ikke sidde der.

Lad os gå ned og lære med de andre.

Se min autografbog.

Jeg har fået et par rejkart i går. Vil du se?

Ja, han er ikke sød.

Det var i går eftermiddags. Jeg stod udenfor det kongelige teater, og så kom

han. Han skrev med min kuglepind.

Og så kom jeg for sent hjem til middag og blev skældt ud.

Jeg har fået en hud.

Åh, hvor er den sød. Skal vi bytte?

Jeg har en elefant og fem blå fugle.

Mor, hjemme. Du kan få elefanten og en fugl for hunden.

Kan vi ikke bytte huden?

Vi kan også bytte andre måle.

Ja, det kan godt være.

Jeg har også et dukkehus.

Med badeværelse? Ja, med fliser. Og min mor har sagt, hun gerne vil se dig.

Vil hun?

Ja, jeg har fortalt om dig.

at du kom i vores skole og i min klasse, og at din mor var Maria Lehmann.

Det er rigtigt, hun kender Paul Reichardt, ikke?

Hun var underlig at være gift.

Rigtigt. Og så gifte sig med en anden på film.

Min far sagde også, at det ville han ikke have min mor gjort.

Jeg har tænkt Lene at slå Addison fald.

Må jeg se?

Kan I hjælpe Anna ovenpå?

Hvorfor gjorde du det, Lene?

Hvad?

Vi tager lige et til, fru Leman, hvis de lige vil løfte hovedet en smule og se

lidt mere herhen.

Sådan.

Tak. Tak.

Vil det ikke være det bedste, hvis fru Lemann læste?

For eksempel i et rollehefte. Hvad er jo rollehefte?

Må jeg?

Er mor hjemme? Ja, det er hun, men hun er optaget. Her kunne hun grave for en

dame.

Hør, vi kan jo også tage et billede af fru Lehmann ved vinduet med blomster.

Åh, blomster.

Nå ja.

Hvis fru Lehmann vil.

Blomster er nu godt, jeg tror.

Sådan.

Altså, vi skal være hos en skibsredder i Bredgade kl. 3. Og bagefter skal vi ud

til ham der mekanikeren i Ballerup, der har fået en topper. Nå, nå.

Øhm, det de sagde før fru Lehmann om deres opfattelse af Beatrice i

kærlighedsbåndene.

Ja, du der lille skat.

Kom og se goddag.

Hvad hedder du?

Lene. Lene?

Det er godt.

Sådan. Var det ikke det, jeg med tog Lene med på billedet, fru Gotthof?

Jeg ved ikke. Jo, kom, skat.

Ja, kan vi lige få det billede?

Det, de sagde før om opfattelsen af Beatrice i kærlighedsbånden.

Værsgod. Så.

Så nu skal jeg.

Tak, mange tak.

Der kommer min lille ven Ene og drikker efter om deres kaffe.

Det er Lene.

Kom ind, lille ven.

Jensen.

Lad os gå, lille ven. Sæt dig ned. Tag en bolle.

Og må jeg også tage en lille ind til fru Jansen?

Lad os gå.

Lene er ny her i kvarteret. Det er ikke mere end en måned siden, vi er flyttet

ind.

Lene har ikke fået nogen legekammerater endnu, men vi er blevet kaffesøstre.

Vores mor er skuespillerinde.

Nå. Det er Maria Lehmann, de ved, fru Jensen. Hende, der er gift med Mogens

Vestergaard.

Storforretning med skibs og alt det der. Det er vores far.

Vores mor filmer også.

Flammende hjerter.

Og kærlighedsbrønden, der hvor vores mor går alene i natten. Det regner. Hun har

forladt sin mand. Hendes elsker har forladt hende. Hun er helt forladt. Her,

se den.

Kærlighed. Åh, kærlighed.

Vores mor er en stor kunstner i den. Ikke ret, lille skat.

Værsgo, Jensen. Tak, tak.

Alene. I er på til at... Åh.

Gå og tag en bold til.

Hvordan er det nu, man siger, at scenen, den er skrå?

Hvad mener de, fru Jensen?

Ja, den skråner, ikke?

Scenen skråner jo. Man ser det ikke nedefrem. Den går.

Hvor må det være underligt.

Og den dame deroppe, det er din mor, der står og skæver sig.

Vores mor spiller dejlig komedie.

I det nye stykke, der hedder noget med de hellige tre konger, der spiller hun

en pige i mandetøj, i trikot og små bukser. Ja, det er meget interessant.

Nå, men der er ben til det.

Må jeg have lov at gå?

Ja, stik du bare af, lille ven.

Tak for købet.

Det var købet.

Han kommer senere hjem i dag, så vi må spise hver for sig.

Nu hviler jeg. De må vække mig klokken seks.

Noget dig.

Er de fremmedgået? Ja, og din mor er lige lagt til at hvile, og du skal lægge

sig.

Hej. Nå, har du været nede og lege?

Har du fundet nogen?

Nej.

Har du drukket kaffe med fru Jørgensen?

Er du sur i dag?

Er der sket noget i skolen?

Nej.

Var det trist til en århjælp?

Ja.

Men du skal se, nu du har gået lidt længere i den nye skole, så får du nok

en masse veninder.

Og herre Harting siger, at han allerede kan mærke, at du hører til de dygtige i

klassen. Hvornår har du talt med ham? Jeg ringede med ham i går.

Nå.

Lene, i morgen er det lørdag, og jeg skal ikke noget om eftermiddagen, og du

kommer tidligt hjem fra skole, og så kører vi to en tur på landet.

Og henter? Ja.

En hundevalg?

Ja.

Og så skal vi være sammen, og vi skal sidde ved havet.

Med hundvalgen.

Og se på bølgerne.

Det hjælper ikke.

Du skal.

En lille putter. En lille baby.

En lille damevalg.

Jeg kan huske, da du var en lille bilen.

Og jeg kørte med dig i barnevognen.

Hvor skal vi købe den?

Ja, der er jo mange steder, man kan købe hunde.

Der er samtidig nogen, der forærer dem væk. Jeg fik en gang, hun forærede, da

jeg var på landet sammen med min farmor.

Mor, hvorfor har du altid så travlt og skal på teateret?

Nu skal jeg hvile, og nu skal du være stor og gå ind til dig selv og læse dine

lektier.

Det er så kedeligt at sidde derinde alene.

Så gør nu, som jeg siger, du vil. Jeg skal.

Imorgen. En lille damevalg?

Nej, det er din fjollede unge.

Så, løs og middag.

Vil du mad til møde? Er du da tosset, Blomst? Det er dødhamrende kedeligt. Og

så er det aften, og du skal snart i seng.

Du kan tage mine sorte sko ud til Sørensen og bede hende at give dem en

omgang.

Godt, skat.

Vestergaard.

Ja, goddag, Larsen.

Nej, men kunne det ikke have ventet til i morgen?

Jamen, jeg... Jeg står lige og skal ud af døren.

Nå, hvad står der?

Må jeg... Nej, det er vel tit, du.

Du kan fuldstændig sætte dig med kluden.

Du kan lukke op. Det er vigtigt.

Lene Vestergaard Lehmann i sigte.

Så står vi af, så kører vi ikke længere.

Nå, husk lige igen.

Hvad er det skabt af, Viggo? Du kan selv tage dig en kop.

Amstine, ikke?

Vi skal lige have hr. Vestergaard ude af huset. Stik sig ind med den.

Ah, italienske.

Bor frøken nummer 44.

Pjat.

Ja.

Ja, til næste år. Til påske.

Nej, det kan jeg ikke lade sig gøre.

Altså, det er helvede... Altså, det må du lade være med, det der.

Hvad? Ja, undskyld.

Hvor kommer I fra?

Jamen, så send et telegram, at ordrene er i orden, hva'? Ja, tak.

Far?

Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig.

I dag i skole. Ja, det vil jeg vældig gerne høre.

I morgen.

Jeg har så kraft, forstår du.

Sørensen!

Sørensen, sig til fruen, når hun kommer hjem fra teatret. Hun skal ikke vente på

mig. Det kan blive sent.

Hvis der er nogen, der ringer, så bed dem om at ringe i morgen. Jeg er i

ingeniørhuset. Tak skal du have, skat.

Godnat, Blomst.

Kan du gå pænt i seng?

Svarer jeg med dig i aften?

Nå. Men i aften er nu vejr. Det er jo slet ikke noget for dig.

Jo, det er.

Altså, gå nu med Sørensen.

Lene skal på lande med sin mor i morgen.

Hvad pokker? Det har du jo slet ikke fortalt mig noget om.

Bare, at det var mig, der kunne tage med jer. Men den går desværre ikke.

Nå, så langt, skat.

Kom ind, Sørensen.

Små fugle skal fløjte.

Ja, fløjte.

Prøv.

Ja.

Sådan taler de små fugle til hinanden.

Nu skal du gå i seng, Lene.

Godnat, Lene.

Godnat.

Du har jo saget dit sag, ikke, Lene?

Din

nattekjole

ligger parat. Giv mig dine sko. De skal pudses.

Du kommer vel ind og siger godnat, ikke?

Ja, ja.

Fy her, tit så forvirret.

Line skal på landet med sin mor i morgen.

Send et telegram, hvis det er vigtigt.

Så langt, skat.

Så langt.

Så langt.

Lidt mere kaffe?

Vores mor er skuespiller ene.

Nu skal jeg betale den noget.

Du skal op.

Hør, hvordan du drømte.

Du skal op i skolen.

– Det er lørdag i dag, ikke?

– Jo, skal det nu.

Torvald.

Godnat. – Godnat.

– Godnat.

Du, min lille søvnfugl.

Sov godt nu.

Nu er jeg så hjælpemikke.

Aldrig sige ham mere.

Aldrig.

Aldrig.

Aldrig.

Aldrig næse på ham.

Heller ikke dem.

Åh, dette iskolde, sorte vand.

Åh, dette bundløse.

Dette.

Åh, når du bare må forbi.

Nu rager han breven.

Nu læser han.

Åh, nå hvad?

Nej, ikke endnu.

Thorvald.

Farvel.

Ved du, hvad der står i dette brev? Ja.

Ja, så stanser vi her for i dag. Så tager vi slutnescenen i morgen

eftermiddag.

Søndag. Vi er nødt til at tage den søndags prøve. Ja.

Må jeg også stikke af nu? Jeg tror, de står og venter ude på filmen.

Ja. Tak for i dag.

Farvel, Maria.

Tak for i dag.

Farvel, du. Tak for i dag.

Det var fint.

Fint, du.

Åh, ja.

Jo, jo. Det er bare en lille ting, du. Når nu Helmer han går med breven, ikke?

Så... Lad være med at starte så højt oppe. Det er ligesom, du ikke har nok at

stige på.

Hvad er der?

Det var bare, som vi talte om i morges. Hvis kjolerne og de italienske kostyme

skal være færdige til på mandag, så er det nødvendigt, at fru Lehmann prøver

dem i dag. Ja, det er rigtigt.

Balletmesteren kommer jo i dag kl. 12.

Men så kan du også prøve kostymet igennem, når du skal have tarantellen.

Nu kl.

12. Det aner jeg da ikke et ord om. Ja, det må du sgu. Jeg skulle have sagt det

til dig i morges, men jeg vidste jo ikke, at han har så travlt med sin nye

ballet. Der kan kun komme her mellem 12 og 2.

Nej, jeg regnede med, at den ene af os skulle filme, så er vi færdige endnu.

Ja. Jeg har lovet Lene, at vi skal en tur til stranden. Prøv at høre i lille

vejret, ikke? Hvorfor sagde du da ikke det i går? Jeg vidste ikke, at han kun

kunne komme mellem 12 og 2.

Nej, nej, det kan jeg altså ikke. Jeg har lovet. Maria.

Jamen, det var Helmer som min scene, der skulle prøve at sidde der, og nu kan jeg

have ham fri, så han kan gå kl. 12, så må du altså være undskyld, men så vil

jeg. Ja.

Maria.

Du ved jo, vi skal have første generalprøve på tirsdag, ikke?

Simen, er det nødvendigt at prøve alle de kostymer i dag? Kan man ikke nøjes

med lige så lidt ænske? Nej, hvis de skal være færdige, så skal de prøves i

dag. Og så skal vi endda arbejde hele søndagen.

Ja, balletmesteren kan være her med et øjeblik, og så er vi allerede i gang,

ikke?

I vil udmærke godt, så er eftermiddagen ødelagt. Du kender vores arbejde, Maria.

Hej, Maria.

Er du klar til tagentellen?

Jeg skal på lande med min mor i dag.

Vi skal have en hulvand.

Det er dejligt, hva'?

Kikikik, en lille damevalg. Det er en dreng.

Hvordan er det, du kimer huset ned?

Mor?

Hvor er du?

Mor?

Hvor er mor?

Din mor har ringet. Hun er til kostymeprøve. Hun kommer sent.

Jamen, vi skal jo på lærne. Ja, det sagde din mor også, men det må vente til

en anden dag.

Jeg har stillet mælk og benalmeret til dig i køkkenet. Og jeg har bundet en

snor i nøglen. Så hvis du skal ned og nage, så tager du nøglen om halsen og

smækker dør.

Skal du gå?

Ja!

To givet leje. Værsgo.

En billet til givet leje. Et barn? Ja.

Ikke lavet dobbelt?

Nej.

Et enkelt barn givet leje. Tre og en halv.

Det har jeg ikke.

Så må du gå hjem og hente flere penge.

To og en halv turretur, Frederik Sverd.

Så,

så, så, drenge. Så, så. Ja, så. Kan du gøre den tilbage?

Må jeg have lov at se din lætter?

Må jeg have lov at se billetterne?

Må jeg have lov at se billetterne?

Hør, kan de ikke få deres børn til at opføre sig ordentligt?

Se billetterne.

Danske tekster af Nicolai Winther

Er det din? Ja.

Hvor er den sød.

Hvor har du købt den henne?

Jeg har fået den.

De andre blev drukne. De blev puttet i en sæk.

Og så bandt jeg ind og smed dem i mavelgraven.

Hvem er Einar?

En jeg kender på Harregården.

Manden sagde, han skulle gøre det. Men jeg fik lov at få denne her.

Må jeg prøve at holde den?

Ja.

Ingenting. Det er en lumuh.

Den kunne have været lækker.

Ja.

Jeg havde engang kat, som var kisser.

Men min far smelte den ud. Han vil ikke have dyr.

Jamen, hvad så med den her?

Den vil han heller ikke have.

Den bor hos egner. Så lader jeg med den om eftermiddagen.

Pas på!

Lad se den høne! Nu løber den!

Domme hund.

Du skal ikke løbe for pigen.

Pigen er sød.

Den får mægt med rugbrød.

Men i dag er det mors fødselsdag, så jeg tænkte, du skulle have en kage.

Jeg kunne godt tænke mig at købe den hund af dig. Har du penge?

Ja. To kroner 31 øre.

Det er sjovt nok.

Men hunden her koster netop to kroner 31 øre. Så har jeg lige akkurat penge nok.

Måske.

Og flere penge.

Og så kan du give en fødselsdagsgave til din mor.

Og to sådan jakstænger til os selv. Ja.

Så er det divet.

Kom.

til stranden herfra. Det er den vej, hvor jeg bor.

Du må godt gå med mig hjem, hvis min far ikke er kommet.

Min mor er sød.

Slår de en fra dig?

Min mor og far er begge to søde, og de slår mig aldrig, men de er mægtigt

travlt.

Jeg er glad for, at min løb skal være hos dig.

Jeg holder så meget af den.

Jeg vil lige ind og se.

Vent lidt, gulder.

Jeg kommer med nogle flere bajer.

Har du set, Holger?

Erik har fået jer med en broche.

Til det er mors fødselsdag.

Hvor har du fået penge fra?

Hvor har du fået penge fra?

Hvad fanden bilder du dig ind? Erik har gjort det for at glæde mig.

Det er det fandeste hus med jer begge to.

Hold så op med dit hoved, ringdreng.

Hvad siger du?

Nu vil jeg ikke mere.

Nu vil jeg skiles.

Vi vil have fred.

Skiles?

Ja.

Skub så ud og hent de øller.

Det er satan herude.

Jeg kan ikke lide dig mere.

Jeg vil ikke lide dig mere.

Jeg vil ikke lide dig mere.

Lene? Lene?

Frank Sørensen?

Til tjeneste.

Åh, dig.

Jeg troede, det var Sørensen og Lene.

Bare mig.

Tidligt hjemme for en gang skyld, hva'? Jeg kunne slet ikke høre, det var dig,

der kom.

Har det været en anstrengende dag?

Åh, ja.

Nå, nu har du da fået hvile der lidt.

Ja.

Og det var synd, I kom afsted. De kørte også til mig i skraft efterhånden.

Er Sørensen og Lene kommet hjem? Nej.

Det er da mærkeligt. Nå, de har fundet på et eller andet, og vi er helt alene.

Nej, nej, der bliver mons. Nej, hvad nu sygt.

Læk.

Duer ikke?

Jo, duer. Men først i aften er slet ikke nogen, hvor de andre kan komme ved et

øjeblik. Der kan du se, der er de.

Hej, Lene.

Frønge Sørensen.

Ja? Hvor er Lene?

Lene? Er hun ikke her? Har hun ikke været med dem i byen?

Nej. Jamen, hvor er hun? Hun kom hjem fra skole, da jeg skulle gå, og jeg gav

hende nøjet af hendes nord, og sagde, at hun kunne gå ned og lege.

Jamen, kæreste, hvor er du sørensen? Jeg vidste ikke, at jeg skulle blive hjemme,

så synes han, at han forlover jer en fast aftale. Vi skulle mødes klokken et.

Og jeg mener, at jeg kunne ikke sørge dig om, hvordan det forgaves.

Men så kunne de da have taget hende med.

Men hendes nøje, det ligger her.

Jeg har set den.

Jeg har ikke fået besked om at tage en med på min nye fredagsdomælder.

Herregud, de kan da nok bestå, når der bliver ringe hjem, og jeg må aflyse

turen, så må de tage dem alene.

Jeg vidste slet ikke, at de

De må hellere gå ud og sove på middagsmaden.

Det er fuldstændig uansvarligt.

Altså, Lene har jo bare glemt sine nøgler, og så har hun smækket døren. Nu

venter hun med at komme op, indtil hun er sikker på at tage nogen hjem.

Hun er nede og lege på gaden.

På gaden?

Så du hende på gaden?

Nej, men så var hun nede i gården eller hos sin ven inde i kolonialkælderen.

Ej, det er jo kun hjælpe for galt.

Jeg betaler mig en ung fin masse penge, og så er hun fuldstændig tåbelig.

Nej, undskyld, jeg ved godt, hvad mig selv skal lade ud på. Jeg havde lovet at

vinde den tur i Salkes Sørensen fri. Jeg er ked af det. Nej, nu går jeg ned og

henter hende.

Det kunne man ikke sige mere om. Det er vejen til stranden.

Ville kølingen være en?

Så svinger du til venstre, hvor der står Limkærgård.

Og så følger du bare vejen videre, indtil du kommer til Limkærgård.

Og der går en stig langs den her.

Ikke svætte, du. Bare du husker at gå ned, hvor der står Limkærgård.

Og så bliver du ved, indtil du kommer til Korsvej.

Og så skal du af venstre, så du sagtens ser et vej.

Goddag.

Jeg troede, du var taget til Græsted.

Nej.

Skulle du ikke være med at gå af en på Nordtoften?

Jo, men far og mor har taget forvejen.

Vil jeg have lov at komme ned nu?

Hvem er det?

Det er en pige, der spurgte om vej til stregen.

Er det din hund?

Ja.

Hvor er den sød.

Synes du ikke, den er sød, Gustaf?

Jo.

Vil du ikke have en blomme?

Jo, tak.

Du skal også have en.

Jeg skal også selv have en.

Vil du ikke have en til?

Vil du ikke have en gungtug?

Vil du have en tur?

Nej tak.

Hjælp mig op, kus.

Jeg tror ikke, at min mor og jeg kunne klare min far.

Det var nok dejligt at lave, hva'? Skulle du forresten ikke ned til

stranden?

Og nu du kan finde vejen.

Ja.

Værsgo.

Kommer du ikke herover og gynde en anden gang?

Jo tak.

Det skulle jeg jo.

Skulle du ikke have været til fodbold?

Hvis du ikke bliver min, slår jeg dig ihjel.

Vil du slå mig ihjel, hvis jeg tog en anden?

Vil du helst være fri for mig?

Nej.

Hvorfor smiler du?

Jeg tænker på, hvis hende, den lille med hunden, ikke var kommet.

Så kørte du ned og tog at sige til dig, du skulle blive.

Måske.

Se bølgerne, lady.

Og solen.

Den er ligesom en stor appelsin.

Blondt hår med flæbninger, lyseblå småtærnet kjole,

stribede sokker og grå skug.

Og de har talt med alle deres pårørende? Ja.

Så, så, så, så. Ja, de må forstå, fru Limann. Vi skal have spørget.

Dræk nu din kognak.

Skal jeg?

Ja, det er nok Harting. Han vil jo komme over.

Goddag. Goddag, Harting. Lad os sgu komme ind i rummet.

Ja.

Goddag, Fulima.

Ja, ja.

Jeg synes, jeg er vild. Tak.

Goddag, Andersen.

Må jeg have lov til at lave den selv for dig?

Ja. Vi kan tage den ud i entréen.

Lad os sgu.

Tak.

Råbund Sørensen, vil I tage et glas til, Harting?

Og så kan de godt gå ud og ordne.

1448.

Ja.

Nå.

Sagde politiet noget?

Nej. Det er det sædvanlige.

Jeg husker, da jeg var dreng, der var der en lille pige i vores gade, der blev

kvadt. Der kunne politiet heller ikke.

Det er da for fanden ikke min skyld. Nej, nej.

Det var jo ikke ved at ske noget.

Hun flakker om.

Ja, de må ikke forestille dem andet.

Man læser hver dag.

Og det er min skyld.

Maria.

Hvordan skal jeg kunne spille i aften?

Jeg skal have ringer og bede dem aflyse.

Nej.

Nej, jeg må ind og klemme om.

Ja, hun er sikkert gået hjemmefra et kort tid efter, at nogle piger gik i

byen. Men man kan ikke sige noget bestemt. Her må være sket noget.

Ellers var hun kommet hjem.

Det er ikke sikkert.

Det er pænt af dem, at de vil trøste os.

Ellers var hun da ikke blevet borte.

Man har jo hørt om andre årsager.

Hvad skulle det være?

Børn har også deres at kæmpe med.

Mener de, hun skulle være gået hjemmefra med vilje?

Er det det, de vil sige?

Ja. Hvorfor?

Lene.

Hun, som har det så godt herhjemme.

Vi, som holder så meget af hende.

Det kan da umuligt passe.

Der er mange børn, der er ensomme.

Selvom det ikke ser sådan ud.

Det er ikke altid, at vi lever med dem.

Virkeligt. Og giver os tid.

Ja, vores voksne verden. Hvad er det med dems små timer, hastigt af korte år?

Hvad er det mod barnets?

Mod den rigdom?

Den tillid?

Alt det, der langsomt brydes ned.

Undskyld. Jeg vil blot sige, at nu går jeg.

Det billede der, det er Lene. Ja.

Må jeg have lov til at låne det?

Ja, værsgo.

Nu skal jeg følge dem ud.

Vi kører på teateret nu, så vil de have ringet dertil, hvis...

Nu måske prøve på at lade håbet

være det største.

Men det kan jeg ikke.

Hvor ledet ser han ud.

Hvor gammel er han?

Ja, ikke gammel nok til at gætte for en mand.

Og heller ikke ung nok til at gætte for en dreng.

Ligesom et begyndelse til en ærtebæk. Eller et lille grønt ægle. Ja, han står

midt imellem dreng og mand.

Han har et meget kønt ansigt. Og han taler meget uartigt.

Jeg kan bare sgu tro, at hans mors mælk ikke var ude af ham endnu.

Der har han kommet.

Ja.

Der har han kommet. Kalver min kammer Jomfru.

Hvem er husets ærende herskerinde?

Tal til mig.

Jeg svarer så i hendes navn.

Hvad ønsker I?

Strålende.

Jeg har et uforligneligt skønhed.

Jeg beder I, at I siger mig, hvem der er husets herskerinde, til jeg har aldrig

set hende.

Jeg vil nødig spille min tale, til foruden den er ypperlig skreven.

Så har jeg også gjort mig stor umage med at lære den, uden at...

Mine skønne damer, jeg beder jer, driv ikke spot med mig.

Jeg er meget ømskindet mod en hver slags forhåndelse.

Hvorfra kommer I, mine herrer?

Jeg kan ikke sige synderlig mere, end jeg har lært uden at.

Og de spørgsmål hører ikke til min rolle.

Ædle, yndtige damer, vis mig den artighed at give mig besked om I, husets

frue, for at jeg kan gå videre i min tale.

Er I skuespillere?

Nej, min dybsindige.

Og dog sværger jeg, at jeg ikke er, hvad jeg forestiller.

Er I husets bror?

Er I husets bror?

Jeg kan ikke.

Min lille pige.

Lille pige.

Lille hund.

Ja.

Gå din vej, lille pige.

Gå hjem.

Gå din vej.

Nej.

Du fryser jo.

Kom da.

Lille pige.

Lille hund.

Kom, kom.

Kaptajn Nemo, gammel artist, trilleri, buksning og knivkast, tidligere dykker

ved havnevæsenet. Mit hjem er dit.

Nå, du er jo våd her.

Hjemmelighedsfulde havfru er våd af væsen.

Skal du se?

Tag det håndklæde her, og så gå derind og klæd dig af.

Gør nu som jeg siger, ellers bliver du syg.

Hvad skal jeg tage på bagefter?

Skal du have noget andet tøj på?

Det kan jo være, vi har en lille datter på din alder.

Det skal vi ikke undre med.

Intet er umuligt.

For øvrigt må du vide, at små havfugere ikke bør svømme ind til fremmede fisk.

Du kan være glad for, at jeg bare er sådan en stilfærdig og vanlig lille

røsbæt.

Vi har jo mange tøjlader til.

Lingeri og lavender.

Skuffe i, skuffe op, klæde til hver en lille krop.

Åh, han trøje.

Du bliver en dolder prinsesse.

Ja, det kan du fandeme tro.

Ja, en pompon og pynt til de små radisser.

Altså, jeg tror, at du bliver den flotteste dame i hele kontinentet.

En fin dame skal sidde stille med sukker på næsen, ja. Og så klapper folk i

circus. Og så siger far, værks nu, Elisabeth. Og først så, så hapser vi

godt, ja. Så det er simpelthen... Tak for maden.

En dose til, lille havfru. Nej tak, jeg kan ikke mere. Du kan ikke, nej. Nej,

men det er det her. Hun klapper. Jeg tror sgu aldrig, at hun bliver ansat i

circus. Det tror jeg ikke. Det gør jeg heller ikke.

Du tager det lette, Havfru.

Du er jo ung, og du er far og mor. Du skal ikke stille noget. Du behøver

heller ikke at tjene penge.

Tjener du mange penge? Jeg arbejder jo på min måde, Havfru.

Jeg har ikke flere penge. Jeg har brugt alle mine.

Har du det?

Ja, det gør man jo.

Åh.

Jamen, Havfru.

Det er der råd for.

Det er der råd for, Havfru.

Ved du, hvad jeg tænkte på?

Jeg tænkte på, om ikke jeg må ligge her.

Åh, ja.

Det rasler her. Du skal ikke være bange.

Det klinger, det gyldne guld.

Det kunne dog være.

Nu skal vi se.

Nu kommer den.

Nu kommer den.

Hvad giver du mig?

Jeg vidste det din. Det kom jo ud af din næse, ikke?

Ja, du kommer ikke flere til, skal du ikke tro. Det er jo ærgerligt, at hun

sidder og putterer det på næsen der.

Jeg tror, jeg vil lære min far den kunst.

Det kan være, han kan den på sin måde, ligesom jeg kan den på min.

Er der noget i vej, havfru?

Jeg skal hjem.

Du må følge mig til toget.

Det kan jeg ikke, havfru. Jeg må jo vente på min kone.

Hun kommer.

Om et øjeblik.

Sige mig, hvad hedder du?

Lene Vestergaard.

Lene Vestergaard. Og hvor bor du?

Malmøgade. Nå, det er et fint sted. Har I telefon?

Ja. Ja, hvornår var det?

Øbro 74 09.

Øbro 74 09.

Ja.

Nu skal du høre.

Når nu min kone kommer, så går hun eller jeg over og ringer til dine forældre.

Kan jeg så komme hjem?

Jeg tror ikke, at vi når toget i aften, men hvis vi ringer, så må det jo være

godt, ikke?

Nu skal du se. Ja, nu skal du se.

Ja,

ja.

52 kilo riger og en joker.

Tusinde muligheder.

Vælg. Hvad vil du have, jeg skal gøre, kaptajn? Du skal vælge et kort, lille

havfue.

Og du må ikke vise mig det.

Se nu godt på det.

Kan du huske det?

Ja. Så stik det ind igen. Jeg bruger som helst.

Sådan her.

Og så lad vi bunkerne kysse hinanden.

Se, nu er dit kort.

Men vi finder det igen.

Må jeg sige dig, hvad det var for et kort?

Ikke et par damer?

Nej.

Men... Jeg tror, du fyrer søren.

Ja, du skal vi se.

Der er min kone.

Steren fløj derud.

Månesken, det er ikke godt.

– Hvorfor går hun sådan?

– Ja, det gør hun altid.

Gå bag ham.

Der er lås for hoveddøren.

Ja, hun er mærkelig, min hustru.

Jeg undrer mig tit.

Jeg spørger mig selv, hvad det er for en underlig dame, jeg føles med.

Lady, stille.

Det er jo en dame, som du ser i. Hun er bare lidt i størrelse. Nå.

Hvad er det?

Havfug. Er du nej pænt for dronningen og Saba? Det er min hustru.

Lady, du må ikke løbe.

Hvad fanden er meningen?

Stille, gurle. En lille pige på vilde veje. Hun kom her og bankede på.

Så tog jeg jo ikke sande hende væk. Så kunne hun jo røge på os. Fik du

telefoneret? Der var sagt ikke, at hun var taget af sted.

Vi skal over med aftfærden fra Helsingør.

Godt.

Hun er jo hjemmefra, tror jeg.

Baravros!

Jeg må være kommet på weekenden.

Hvorfor ville I og Gurli?

Jeg vidste ikke, hvorfor vi skulle mødes i Helsingør hos Kai.

Du må se at blive af med hende.

Når fandt du dine hunde?

En normal højde efter sin alder har flætninger.

Hun havde en lyseblå, småt tærnet kjole på, stripede sokker og grå skue.

Oplysning om den otteårige.

Ikke noget.

Det skulle være mærkeligt, om hun kunne huske det sommerhus.

Det er jo fire år siden, vi har boet der.

Ja, men det kunne da have været.

Ja, ja.

Kører vi hjem nu?

Nej, nu må du ikke begynde igen.

Nej, men Måns, hvis hun ikke kommer tilbage, hvordan skal så det hele kunne

fortsætte?

For så er der jo ikke mere.

Men nu kører vi hjem, og så kan det jo være...

Nej, Måns, lidt

endnu. Lad os køre lidt endnu.

og de italienske kostyme skal være færdige til på mandag, så er det

nødvendigt, at fru Lehmann prøver dem i dag.

Mor, hvorfor har du altid så travlt?

For vi skal sidde ved hallet og se på bølgerne.

Du er en skat.

Og en lille putte.

Det er jo vanvittigt at blive ved med at køre.

Med det

sjælefulde

blik ser hemmelige linjer og tråd, der forbinder de

ensomme hundøre.

Og jeg ser dig som hjertedame.

Jamen, det er dig.

Det er dig, der vandrer i landskabet som Venus af haven.

Ja, det tegner godt, kan du se.

Og her har vi Rudolf Kong og hans dame.

De venter hernede.

Jeg har lige ringet og talt med dine forældre.

De var mægtig glade for at høre fra dig. Jeg skulle hilse.

Jeg synes, det var så dejligt, at vi havde det så hyggeligt, så de sagde, at

du måtte hellere blive her i nat.

Og så kunne du tage toget hjem i morgen.

Det var da godt.

Og så, lille mor, så er det dyne tid.

Det kan være, vi har nogle tæpper.

Se, det er et familieliv.

Hvor var vi kommet til i fremtidens dunkle korridor. Nu er Rudolf kommet, og

hans dame venter. Det er min far og mor. Ja, rigtigt, Sibylle, rigtigt. Men først

skal du køre med.

Jeg ser en jernbanevogn.

Sovevogn. Den er...

Skal vi sove?

I døren skulle en hytte

lå ved bredden af en kilde.

Dens væg var lert, dens tag var stråt, dens hegn var ros og hviler.

Dens egen løg var fattigdom. Nu var jeg glad til hjælp.

Jeg kan også noget.

Det er meget uhyggeligt.

Iskolde billede af en heldig konge.

Du blege støv af huset landkaster.

Blodløse levninger af kongeblodet.

Tilstede du mig at mane frem din skygge. At den må høre stakkels Anna's

klager.

Bravo, bravo.

Der er mere endnu.

Jo, nu har jeg det.

Fordøm den hånd, der åbnede disse sår.

Fordøm det blod, der udgød dette blod.

Gid være ufærds, timesmå, den usling, der har gjort os så usle ved

den død, end jeg kan ønske. Tusser, æderkopper, ejler. Det var vel nok. Åh,

godt. Og meget uhyggeligt.

Tuser og æderkopper. Ja, det kunne jeg ikke have hittet på.

Du er jo en hel skuespiller, Anna.

Ja. Kom så, Tusemor.

Ja. Nu skal vi i seng.

Godnat. Godnat, godnat.

Ja.

Den er sgu hård, for ørken slæver den.

Jeg kan altså ikke forstå, at de ikke kom.

Egon plejede da at kunne hitte ud af det.

Må vi have kommet et eller andet på tværs? Ja, der må vi have skidt noget.

Har du min serut?

Ja, det har vi.

Hvor satte du kufferten med generalkonsulens lys?

Inde i udehuset under nogle brædder.

Vil man huske at skrive om at hente den? Ved du hvad?

Jeg er ked af, at vi måtte løbe fra det lille menneske der. Hun snork sover lige

til hun vågter. Tror du virkelig?

Skal vi?

Hvad skal vi?

Gå.

Kan du ikke tænke dig at starte et nyt nummer?

Trapezen, den kan jeg altså ikke klare længere.

Det skal være noget med at trylle.

Selvfølgelig skal du være min partner.

Det er Magnus, du ser dejligt ud i trikot.

Nemo. Det kunne være, at vi kunne finde en særlig svær...

Jeg får en idé.

Selvfølgelig skal du være i balletskørt.

Noget til helvede.

Jeg gør mig selv altid en ulejlighed, og så hører kælen min ikke engang efter.

Du må sgu høre efter, nu er jeg fisk.

Ja, det er godt med dig. Jeg skider mig så godt.

Hvad er klokken?

Lidt over syv.

Tror du ikke, det var bedre, at du gik rigtig i seng og prøvede på at sove

lidt?

Skal jeg gå ud og lave en krokodil, hva'? Det er da givet, at de ringer.

Politiet. Ja, ja, selvfølgelig.

Så tæppe rigtig om dig. Kom.

Åh, skat.

Det er længe siden, vi to har siddet sådan.

Vi har haft så travlt.

Og så har vi glemt vores lille unge.

Og så har hun gået fra os.

Er det dog nødvendigt, at mennesker slider sådan i det?

Ja.

Man skal jo leve.

Ha' mad og hjem.

Vi må se at finde tid til det allerbedste.

Det allerbedste, det er jo det lille menneske, som vi to blev til.

Tror du, vi får lov til at få hende igen?

Vi må håbe det.

Vi skal håbe det.

Den er blevet.

Kaptajn Nemo?

Kaptajn Nemo?

Undskyld, kan de sige mig, hvor stationen ligger?

Kom herop.

Ved du hvad?

Jeg har en lille pige netop på din alder.

Har du ikke lyst til at lege med hende?

Ellen?

Ellen?

Er det din hund?

Ja.

Hvad hedder den?

Lady.

Og hvad hedder du selv?

Line.

Jeg skal med to hjem til min mor.

Din mor?

Ja.

Men du kan nok lege med Ellen.

Bare et øjeblik.

Ellen!

Ellen, kommer du?

Vi har gæster.

Lene og Lady.

Hun er nok helt nede i den anden ende af haven.

Der har hun sit eget lille hus.

Nå, er du der, min skat?

Nu skal du se, hvem der er kommet for at besøge dig.

Du har taget dit forklæde på. Jamen, det var fornuftigt af dig.

Den står nu lidt stille, for vi skal jo... Vi skal være slejven til at sidde

lige.

Sådan.

Den skal ned i huset og lærge.

Komme frem, ikke?

Årh, synes du ikke... Synes du ikke, at den er søvn, hva'? Er den ikke? Den skal

have... Den skal have en kærlighed, ikke?

Kom.

En til, hva', din lille tæterske?

Ja, ja, se.

Se, hvor den dogger med handen, den der.

Byd det ene.

Byd det ene, en små kage.

Jeg glemmer og forestiller mig Ellen, da hun var

en lille pige.

Derefter automobilulykken.

Mine ben vil jeg selv blæse.

Kom.

Kom og få en kære.

Ellen er voksen nu.

Hun bor langt borte.

På den anden side havet.

I Amerika.

I den store by, New York.

Hun har så travlt. Hun spiller violin.

Meget smukt.

Det er svært for hende at...

og komme og besøge mig.

Men det gør jo ikke noget, bare jeg får lov at skrive til hende og vide, at hun

er lykkelig.

Og det er jo det bedste at holde af sin lille pige

og vide, at hun er lykkelig.

Min mor elsker også mig.

Så må du være meget lykkelig.

Ja.

Ja.

Se her.

Jeg har skrevet til Ellen.

Vil du lægge dette brev i en postkasse for mig?

Så det kan komme med nu til morgen.

Kæmpe det godt.

Put det i dine lunger.

Lidt bredt.

Det er som en hvid tue, der flyver over de dybe, Anna.

En dag kan du jo rejse over til hende.

Ligesom jeg nu rejser hjem til min mor.

Jeg vil rejse over til Helene.

Snart.

Kom. Tag din hund og kom.

Nu var du vel ikke mærkelig?

Hvis du bliver for underlig, så får vi ikke lov at blive boende.

Og så kommer du på hospitalet.

Jeg er fuldkommen normal.

Jeg ved, at Ellen er død.

Og det var min skyld.

Drebt.

den 23.

juni 1936 på vejen fra Boston til New York.

Hendes mor førte selv vognen og vendte sig

uagtsomt fra færdselsretningen for at tage en pakke

cigaretter, der lå på vognens barsæde.

Hov, hov, hov.

Forfærdelig dato.

Det er sikkert noget røv, men han er godt en trætende poet.

Hvad gør du?

Det er mig, der bilder en piger.

Et øjeblik.

Sådan kan du sgu ikke behandle folk.

Jamen...

Der løber en lille pige ned i tullen, og 1023 kommer.

Du er sgu snart for tosset, Andersen. Du skiller folk ud, og du ser syner.

Du må melde dem.

Og gør mig til grin, gammel idiot.

Jeg skal hjem med den til min far og mor. Ja, ja, det kommer du også.

Men jeg kan ikke lade dig løbe alene mellem skinnerne.

Man bliver så let forvirret. Og det er svært at se i mørket. Og toget

kører hurtigt.

Jeg kommer ikke!

Lille pige, jeg vil jo ikke endda være den her.

Og en anden lille køn.

Hvor er lætet?

Du er nok så skælder alligevel, Hermansen.

En lille dame, hva', ikke?