Original subtitles

Tak for at du så med.

Jammerens tro, det var for en starrut. Ja, enten var han fra uddannet, eller

også var han fra Amerika.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvad er det, du ikke forstår?

At det skal vække alt sammen. Den her gamle gårdsplads og bygningerne.

Stedet, som har været familiens hjemme i generationer.

At I kan få jer selv til det.

Man kan ikke præmse udviklingen.

Tiden er løbet for sådan noget som dette her.

Produktionen af kirsebærvin, det kan jo ikke gøre for rente sig. Nej, fordi det

ikke er blevet passet.

Jørgen siger også, hvis det er Jørgen Knudsen, du mener, så har han ikke noget

at skulle have sagt.

Ja, der er selv ansat ham som bestyrer.

Ja, på Sofienberg.

Men han skal ikke rode sig ind i noget her på Vingården.

At du finder dig i det, Johan. At du finder dig i kritik fra den personage.

Du er alt for skikkelig.

Det er du til gengæld ikke.

Hvem var det for nogen? De er hverken fra udlandet eller Amerika.

Nej, de er fra Næstved.

Nå, det fik nuller i den galde hest. Altså, den hest. Den går rundt og er

skidefuld altid.

Spiller ingen rolle.

Fuld skærpe over, lille Morten. Det gør dumhed ind.

Kom.

Øh, I er klar over, at disse byplanstegninger er strengt fortrålige?

Så ikke et ord om det til nogen, vel?

Naturligvis ikke.

Vil det sige, at kommunens borgere normalt intet ved om, hvad der kommer i

inderzone, og hvornår det sker?

Ja.

Jamen, hvorfor?

Ja, undskyld, jeg spørger så dumt.

Af hensyn til jordspekulation.

I det øjeblik gården her kommer i byzonen, vil jordprisen ryge helt i top.

Og kommunen er meget interesseret i at købe.

Det ved jeg alt om.

Se på hele dette område her.

Der bliver der altså villa bebyggelse.

Og syd for linjen, der bliver der højhuse.

Og herovre der bliver der supermarked og kafeterier.

Og plads til parkeringsplads.

Kom ind.

Brevene til underskrift?

Nej, det kunne nu godt have ventet. Og det kan særligt være, at vingården

åbenbart er i.

Jo, til i morgen kl. 12.

Men så heller ikke et minut længere. Det her ville aldrig ske, hvis onkel Olsen

havde livet.

Hvad mener du med det?

Olsen var ansat i firmaet. Han havde vel ikke noget at spørge om.

Hvordan skal de helvedes maskiner her?

Rive hele lorten ned i morgen tidlig klokken otte.

Jamen, jamen, det er så, det er så, det er så, Ulla, så gør de det.

Det er nok desværre rigtigt. Se nu, hun er lige ved at besvime. Der er ikke

nogen, der begynder i morgen tidlig.

Det skal de jo slet ikke råde med en lille frø.

Jo, det kan de lige stole på, jeg skal.

Der blev hun sgu galt.

Det ser sgu lukkende ud.

Ja, det gør det.

Det er simpelthen dit livs forretning.

Du får jo også noget ud af det. Jamen, jeg klæder skam eller ikke.

Gud ved, hvad hun nu finder på.

Find lige ud af, hvad der er af vejen. Anders, gå ned og snak med hende. Du er

nok den, der bedst kan bringe hende til fornugt.

Jeg kan da prøve.

Alt det plader rager mig en par band. Jeg har mine ordre fra konsul, og dem

retter jeg mig efter. Skal jeg sæve det ud i beton?

I den gamle konsulstestamente står der klart og tydeligt, at Vingården hverken

må sælges eller rives ned før tidligst 30 år efter hans død. Så frem der bare

var en Martin, der satte sig imod det. Og jeg er en Martin, og jeg sætter mig

imod det.

Rete, de 30 år er jo gået. Nej, først i morgen middag kl. 12. Det er nemlig

tidsfristen. Og hvis nogen begynder nedrivningen før, så er det lovstridigt.

Jeg er så meget jurekata. Og hvis en af familien ønsker at købe, så er

vedkommende forekøbsret.

Fuldkommen rigtigt, men du kan jo ikke skaffe en halv million til i morgen kl.

12. Hvad ved du egentlig om det?

Lad os nu ikke stå og diskutere det her.

Jeg kommer over og snakker med dig senere på dagen.

Jeg lover dig, der sker ikke noget, før vi to har talt sammen. Okay.

Jeg er bange for, at vi har set vores egen ende her på Vingården, lille

nuller.

Men hestebøffer, det skal de i hvert fald ikke komme til at lave hver dag.

Han har altså været en kedelig fyr, den konsul.

Ja, hans bror, Vilhelm, det var en gutter mand. Altid venlig og høflig og

ærlig og hæderlig.

Jeg er lige til at røge spjældet for bedrageri. Han har sgu aldrig været

noget at spjælde. Han rejste til Amerika.

Jeg får unge at komme i spjældet.

Så ville jeg dog være, da han rejste og da han døde. Han ville aldrig have gået

med til at jævne virengården og jorden. Nej, han ville have jævnet konsumt med

jorden, hvis han havde vidst det her, og inden var rejst til Amerika, og inden

var død.

Katie, tre hånd. Ja.

Ja, skål og velkommen.

Tak, tak.

Og de fungerer altså sådan som det hele?

Ja, jeg fungerer både som benzin- og krogvært. Det vil sige, det er min

søster Nicoline, der har krogen. Ja, og hun er på vej lige nu.

Nok for satan.

Nu søtter Nicoline. Hun kan ikke lide dig.

Ja, sådan går.

Nej, det har jeg forstået.

Skål.

Søren!

Hvorfor er du ikke ude at køre?

Jeg kan ikke få tanke på det nu. Den herre har placeret sin bil, så jeg ikke

kan få den ud.

Men du har jo selv set det.

Er det dem, der har parkeret sig idiotisk?

Den herre kommer direkte kørende fra Amerika. Han vil gerne både spise, sove

og bo her. Hvorfor det?

Hvorfor? Ja, hvad bringer den på disse kanter?

Det er jo ikke ligefrem et sted, turisterne plejer at komme i mylderne.

Nej, netop.

Det er derfor.

Jeg vil gerne være i ro og fred.

Og der er jo smukt på disse kanter.

Katie, hvis den her er oppe på nummer tre.

Har du ingen bagage?

Jo, det har jeg våben, men det klarer jeg selv.

Mystisk. Meget mystisk.

Hvad tror du, han kommer fra, Pallesen?

Jamen, han sagde, at han kom fra at få fred.

Og den tror du på?

Sådan helt for alvor?

Jamen, hvorfor skulle han ellers være her?

Hva'? Det finder jeg ud af.

Jeg forstår naturligvis godt, du er ked af det.

Vingården betyder jo også noget for mig.

Vi har dog lavet sammen dig som børn.

Men hvad?

Ja, du må også prøve på at se sagen fra din grandonkels side.

Han har jo aldrig følt noget særligt for stedet, og nu har han en chance for at

gøre en rigtig god forretning sammen med fars. Penge, penge, penge, penge. Det er

åbenbart det eneste, det drejer sig om. Ikke altid, men denne gang drejer det

sig om millioner.

Om millioner?

Ja.

For Vingården? Ja, ikke for Vingården som sådan. Den er jo ikke noget særligt

værd, specielt ikke sådan, som den har været drevet de senere år.

Jorden, altså.

Den kommer i byzonen.

Jeg har ikke sagt noget.

Men du benægter det heller ikke.

Din far er borgmester og en meget dygtig sagfører.

Han kender alle byudviklingsplaner længe før nogen anden kender dem.

Derfor har han dannet det der konsortium sammen med konsulen.

Så køber de jorden nu, hvor den er billig.

Fordi de ved, at om et par år får de millioner for den som byggegrunde. Ikke

om et par år.

Om fem måneder.

Det er din far, der laver i den forbindelse.

Er det ikke misbrug af betroede dokumenter? Ja, nogen vil vel opfatte

det på den måde.

Jeg foretrækker at kalde det forretning.

Jamen er det virkelig lovligt?

Far indlader sig aldrig på noget ulovligt.

Det er han for smart til.

Det er du åbenbart også.

Nej du, jeg er ikke smart.

Hvis jeg havde været smart, så havde jeg vel ikke været så åbenmundet, som jeg

har været overfor dig.

Du skal heller ikke prøve på at være smart.

Det egner du dig slet ikke til.

Er du forresten klar over, at jeg elsker dig?

Hvad er det, du siger?

Du hørte det jo godt.

Jeg er nu ved at misbruge det.

Jeg løber en lille tur.

Jeg kommer ikke selv tilbage.

Jeg går med. Det kan jeg ikke tænke mig.

Nå nej, nu du siger det.

Hallo.

Er det dig igen?

Hvad så? Er han dansk-amerikaner? Hans bil har amerikanske nummerplade, men han

taler pærdansk.

Ja.

Ja, jeg lovede jo at ringe, hvis der pludselig skulle dukke nogen fremmede

op.

Hvad for noget?

Nej.

Nej, det er jeg altid ikke mad for.

Det er muligt, men det er nødvendigt.

Det er usandsynligt, at en dansk-amerikaner skulle flytte ind på

kroen, medmindre han har tilknytning til egen.

Nu er ikke så meget brøv.

Gør som jeg har sagt.

Færdig.

Hvad skal I have?

To øler.

Det kan du ikke.

Luk så din dør.

Det kan du ikke.

Stå stille.

Det er en ordre fra Jacobsen.

Skal du blive ved med at være i kløerne på de mennesker?

Åbenbart ja.

Jeg kan ikke lide det.

Jeg kan ikke lide det.

Tror du, jeg kan?

Man kan blive tvunget til at gøre mange ting her i livet.

Som man ikke kan lide.

Synes du, det er morsomt?

Jeg fandme er det morsomt.

Læg de ting på plads, og så kom ned.

De kommer hjem fra Amerika og tror, de kan ordne alting i et snuptav.

Selvom de er født i Danmark, hvad kender de så til danske forhold?

Det er ikke længere vingården, det drejer sig om. Det er jordspekulation.

Det er pludselig et hav af penge.

Der er intet, der kan stanse de mennesker.

Jo, de kan.

Jeg? Ja.

Jeg ved gennem korrespondancen, dels med dem, dels med afdøde onkel Osen, at

familien Martin har forkøbsret til vingården.

Så fremt vinproduktionen fortsættes, er det ikke rigtigt?

Jo. Og de er født, Martin. De tilhører ganske vist en sidegren af familien.

Men de ønsker da at fortsætte vinproduktionen, gør de ikke?

Jo, men... Godt, så køber vi to den i morgen i fællesskab.

Jamen, jeg har ingen penge. Nej, men det har jeg.

Så synes jeg jo, at de skulle byde mig et glas af Martins meget berømte

Kirsbergvin. Ja, naturligvis.

Undskyld.

Jamen, det hele er så overrumplende, så forvirrende. Jeg fatter det slet ikke.

Det er dig, et hus.

Det er ham, I kaldte onkel Osen.

Ja, jeg har arbejdet efter ham.

Han havde ikke noget familie.

Kendte I ham?

Ja, kendte og kendte. Det er som jeg har sagt, vi skrev en del sammen.

Angående Vingården, men det var før, de kom ind i billedet.

Skål. Skål.

Ja, kvaliteten har sørget mig ikke noget galt med.

Den produktion må fortsætte. Ja, det synes jeg også.

Jeg synes, at der er noget bekendt ved dem.

Synes du det?

Ja. Har vi mødt hinanden før?

Simmergang, hvem er han?

Ja, det er Wilhelm Martin.

Han er rejst til Amerika for mange år siden.

Han er død.

Kendte de ham?

Ja, jeg husker ham flygtigt som en meget rar mand.

Jeg har nu aldrig troet på alt det, man sagde om ham.

Hvad sagde man da om ham?

Ja, at han havde bedraget firmaet for et par hundrede tusinde, og det var derfor,

han stak af med koneophøren.

Hvorfor troede de ikke på det?

Sådan var han ikke.

Jamen, det sagde onkel Olsen også.

Onkel Olsen havde fundet ud af et eller andet, som han ikke ville fortælle mig.

Han sagde, han ville gemme det til...

Jeg ved ikke, hvad han ville give mig det til.

Nu er han også væk.

Skal vi ikke drikke dus?

Jeg får pludselig lyst til at drikke dus med dig.

Jeg hedder Erik.

Jeg hedder Grete.

Skål.

Bulldozerne. Hvis de nu alligevel begynder nedrivningen i morgen.

Ja, men det gør de ikke.

Skål.

Hvorfor vil Morten ikke starte? I trænger måske til en ekstra hestekraft.

Dit gamle fælde er svigende stor, indtil han dør af ældre.

Satan.

Bare vent.

Jeg skal sgu nok få ramt på jer.

Jeg synes ellers, at det er Morten, der får ramt på dig hver gang.

Det er en nuller, der trænger til en lille simulans denne dag.

Godmorgen, Herr Jarvsen.

Hvem har bedt dem om at fylde olie på?

Grete.

Grete Martin.

Det har hun ikke noget med at gøre.

Hvad?

Det plejer da ellers at sortere under hende.

Jamen, det gør det altså ikke mere, og der skal ikke fyldes olie på.

Nå.

Hørte de ikke, hvad jeg sagde?

Jamen, det er da ikke den, der er i vingården.

Det er konsulen.

Og når Grete beder mig om at fylde olie på, så fylder jeg på, indtil jeg har

fået en anden besked af rette vedkommende.

De bliver nok klogere, Palsen. Ja, det håber jeg også endelig, jeg gør.

Jeg løb til at få olie.

Næh, du, det er ikke det, der er i vejen.

Hvad er det så?

Altså, hvis jeg vidste det, du.

Ved du, hvordan telefonen hernede hedder?

Ikke her, men hjemme hos mig.

Nå, hvor er det?

Bare følg med.

Deres financier.

Er det den danske amerikaner, der bor nede på kronen?

Ja.

Hvor vil de det fra?

Så burde han være her nu.

Der er jo ikke langt fra kroner hertil.

Han skulle helt ind til byen og ordne noget med sin bank først.

Så venter vi.

Vingården.

Ja, det er mig.

Hvor? Hos en købmand. Min bil gik pludselig i stå.

Ja, folk kan først hente mig om en time.

Ja, jeg har prøvet med en taxa, men det er åbenbart også svært.

Ja.

Ja, jeg kommer så hurtigt, jeg kan.

Et øjeblik.

Det er Erik Hagen. Ham, jeg talte om.

Hans bil er gået i stykker. Han er blevet forsinket.

Lad mig fra ham.

Hej, dog.

Jeg er advokat Jacobsen.

Jeg kunne da have... Ja, det er jo beklageligt, men det kan vi jo ikke

vente på.

Ja, jeg ved godt, hvor det ligger. Det er 7-8 kilometer herfra.

Så det kan de jo nok ikke nå.

Ja, naturligvis, hvis de når frem til tiden, så er vi da absolut

forhandlingsvenlige.

En øjeblik, så skal de få ind.

Hallo? Ja, jeg ved nøjagtigt, hvor det er.

Jeg skal sørge for, at du bliver hentet.

Nå, så må jeg hellere køre ind og hente ham. I vis vogn.

Har du din egen med?

Nej, men jeg kan vel tage din?

Jeg låner af princip aldrig min bil ud.

Ja, jeg går ud fra, at du har det på samme måde, Johan.

Naturligvis. Man kan jo mærke det lige med det samme, hvis det er en anden, der

har fingre i ens vogn. Jamen, det kan I da ikke.

Manden ringer pænt og siger, at han er forsinket, og den telefonopringning er

det rene frup.

Det er naturligvis noget, Greta har lavet for at trække tiden ud.

Ja, lad os gøre en ende på sagen.

Lad os skrive de papirer under, og så hæve det lidt efter de er mødt. Ja.

Nej.

Som borgmester og advokat kan jeg ikke gå med til noget, der ikke er fuldt

udreglementeret. Vi venter.

Hvis herregnen når frem til tiden, så... Men det kan han jo ikke.

I ved jo godt, hvor svært det er at få en taxa her på egnen.

Anders. Nå, nå, far. Ikke vil låne mig sin vogn.

Hvad vil du have, jeg skal gøre?

Vis dig som et mandfolk. Rejse dig. Slå i bordet.

Så gør jeg det.

Nu skal jeg sige jer en ting.

Det her kan ikke være bekendt.

Det... Det... Det klæder dig ligefrem.

Fortsæt. Hvor skal du hen i den forret?

Har du ikke fået det fra, at hun giver hende rap med pisk?

Giv en nuller et rap!

Nej, nu har jeg aldrig hørt noget i dine hele mit udslagende liv.

Tag tømmerne. Ja. Ja.

Lille nuller.

Hr. Cain?

Ja, det er mig. Værsgo, til Rosk. Ja, men ja. Ja, men man venter dem på

bingården. De ved vel, hvor den lever.

Jamen, hør nu her. Hvem er de?

Karoline Martin.

Vi snakkes ved senere. Kør nu, menneske.

Hun

kunne

godt tage vold med derepøl. Ja, for 20-30 år siden.

Erik Hagen.

Undskyld, hvis jeg er forsinket.

Det er helt i orden. Den mangler fire minutter i tolv.

Tak.

Og hvad kan vi så gøre for dem her, Hagen?

Ja, det er naturligvis rigtigt, at en af familien Martin har forekøbsret til

Bindegården, specielt så frem Bedegården vil drive firmaet videre.

Og pengene har de jo også, men... Men hvad?

Ja, spørgsmålet er, om vi kan anerkende frøken Grete Martin som tilhørende

familie. Hun er jo en fjernslægning.

Hvad mener du, Johan?

Jeg siger nej.

Det kan jeg godt forstå.

Min mands slægtskab med Grete Martin er så langt ude, så...

Spiller ingen rolle, så køber jeg den selv.

Farbror.

Farbror? Ja.

Jeg er søn af din bror Vilhelm, som rejste til Amerika.

Hvorfor kalder de dem så for Erik Hagen?

Det gør jeg engang imellem.

Det er min mors pigenavn.

Ja, det burde de da vide allesammen. Det er løgn. Det er simpelthen løgn. De er

fast ned med en flyvemaskine. Og blev slået ihjel, da de var 10 år.

Ser jeg sådan ud?

Ligner jeg et spøgelse?

Det lyder meget usandsynligt.

Vi fik i sin tid at vide, at Wilhelm Martin, hans kone og hans søn, omkom med

en flyuløk i Amerika for... Ja, det er snart mange år siden. Det er mange år

siden.

Begge mine forældre omkom med den flyuløk, men jeg var slet ikke med i

maskinen. Det er løgn! Det er svindel! Kan de bevise, at de er en søn af

Wilhelm Martin?

Naturligvis. Hvorfor lager de?

Dopsatest.

Kørekort.

Pas.

Ja, det er det. Far, der naturligvis er en betydelig... Gør det det?

Ja, mon ikke. Det er jo en helt ny situation, så jeg må lige drøfte igennem

med deres farmor.

Er der noget at drøfte?

Jeg har forkøbsret, og jeg har pengene.

Det skal også kun være et øjeblik.

Vi går lige ind ved siden af.

Nej, sagde ikke et ord.

Jo, du sagde... Man kigger ikke ind

igennem nøglehuller.

Hvor er det da morsomt.

Hvad er det, der er morsomt? At de ikke er døde.

Ja, det synes jeg da også.

Ja, det kan jo godt gøre en en lille smule forvirret, når man sådan pludselig

bliver tante til en fuldt udvokset nervø.

Det kan jeg da godt forstå.

Men nu da vi er i familie, så synes jeg ligefrem, at det er min pligt at advare

dem. Mod hvad?

Mod at købe vingården.

Det er en dødssyg forretning.

Nå, det var det da ikke før tiden.

Da de rejste herfra, var de en lille dreng. Og der er sket mange ting i de

mellemlæggende år, som... Som ikke rigtig tåler deres lys.

Men Gud, hvad mener de med det? Nå, ikke noget.

Jeg troede bare, det var det, de ville sige.

Undskyld mig et øjeblik.

Hvad i himmels navn

foregår her?

Vi øver os, ja. Der skal jo snart være høstball.

Sige mig, Hengang.

Hvor længe har du i sinde at beholde de to renselsfulde klovner her? De er jo

ikke til at holde ud.

Deres farbror er kommet til et noget andet resultat.

Han vil slet ikke sælge vingården. Hvad skal det sige?

Ja, deres farbror respekterer naturligvis deres forkøbsret den dag,

han ønsker at sælge.

Det er bare ikke aktuelt nu.

Og han fortsætter vinproduktionen?

Ja, naturligvis.

Og kører firmaet helt i seng, så det til sidst ikke er om kroner værd.

Nej, det er for stærkt.

Er man virkelig nødt til at finde sig i den slags grove insinuationer? Kan I

ikke lade være med at skinnes til jer er gået?

Jeg forstår naturligvis godt det her skuffelse, de er rejst hjem for at købe

og overtage vingården, men jeg har en lille overraskelse i baghånd.

Jeg har overtalt deres farbror til at sælge Sofienbær til dem.

Sofienbær? Ja, hvis de er interesserede.

Det er dog der, de først og fremmest har tilbragt deres barndomsår.

Jeg er interesseret.

På én betingelse.

Jeg tror, de misforstår situationen. De kan ikke stille betingelser.

Man viser dem en venlighed.

Deres venlighed tvivler jeg stærkt på.

Ligesom jeg tvivler på alt muligt andet.

Nu synes jeg, de bliver ubehagelige.

Er der nogen grund til det?

Ja, i allerhøjeste grad.

Bulddoserne dernede, de er skudt i jævne vingården med jorden. Det sker jo ikke

nu, da deres farbror beholder ejendommen.

Sørg lige for at få de buldosere fjernet, va'? Det er noget lettere sagt

end gjort. Det kan nemlig ikke starte.

Nå nej, det er sandt. Det kan de jo heller ikke.

Men nu kan de.

Det var lige de der, der manglede.

Jeg kigger på Sofienbær.

De kan godt regne med mig som køber.

Det...

Det er jo sabotage. Hvorfor i alverden skal det menneske have lov til at købe

Sofienbær? Der har jeg overhovedet ikke været taler om at sætte i Sofienbær.

Nej, men det bliver der.

Og hvis jeg var dig, så ville jeg afskede frøken Grete Martin.

Selvom hun tilhører familien, så kan du ikke være tæt med at have en

funktioneret firma, der i den grad modarbejder dine interesser.

Tak for i dag.

Jamen, det kan I da ikke. Jo, det kan du tro, vi kan. Du er fyret.

Du kan gå med det samme.

Men Grethe, det er fuldstændig meningsløst. Jeg er kun glad for det. Så

slap jeg for selv at sige op.

Ja, det kan lige godt konstatere en, at du er Vilhelms søn og sådan er kommet

hjem igen og skal overtage dit fødehjem, så fint.

Hvad siger du, Jeppe?

Ja, jeg siger, der er nogen meget overtaget. Jeg mener, hvis man skal

sammenligne det med, som det var fyr.

Hvem er bestyrer på Sofienberg? Hvem har ansvaret?

Ja, Jørgen.

Jørgen Knudsen. Ja, han er god nok, hvis han altså kunne få lov til at være.

Få lov? Ja, det hele er misrygtet. Det er jo ikke, at det er en kirkspatræer,

der ikke er passet. Nej.

Nå, han kommer der.

Så kan du selv snakke med ham.

Hvordan var det at køre på mine knaller?

Hvordan er det at ride på min hest?

Deres hest? Ja.

Jeg køber Sofienbær med besætning, og jeg går ud fra at ride hesten og følger

med.

Køber de Sofienbær? Ja.

Jamen, det er jo pragtfuldt.

Jørgen, kom lige.

Det er den nye ejer, Sofienbær.

Det er ham, du ved, jeg fortalte dig om, der lånte mine knaller.

Det må jeg sige. De har handlet hurtigt.

Velkommen til Sofienbær.

Er det dem, der bestyrer gården?

Ja.

Har de tid til at tage dem en ridetur sådan midt på dagen?

Jeg forstår ikke, hvad de mener. Men ikke det.

Jeg har lige besigtet makkerne og frugtplantagen, og jeg har sjældent set

noget så misrygtet.

Nu har jeg sgu nok af det. Den afdeling sorterer slet ikke under mig, og

konsulen har selv givet mig... For fremtiden er det mig, der giver besked,

og der bliver ikke ret meget, der kommer til at sortere under dem.

At den tone gider jeg overhovedet ikke høre på. De er nøjagtig lige så

uforskarmede som min far. Kom, Jørgen.

Med hov, et øjeblik.

De kører med Morten og Jeppe op til gården.

Hvad bilder han sig ind? Han er søn af Vilhelm.

Vilhelm Martin, og det er ikke nogen, han bilder det.

Beret, I er jo ikke til at være uforskammet. Jo.

Siger du jo?

Ja. Kan du ikke få nuller i gang? Jo. Vi har ligesom det halvt skrævt. Ja, ja.

Den fordrukne krikker har vel allerede en ordentlig blæser på? Jo.

Sig mig, kan du ikke sige andet ja og jo?

Jo, jo.

Tak for hjælpen.

Hvilken hjælp?

Ja, jeg lånte jer deres knalder, ikke?

Uden den har jeg aldrig nået frem i tide til det møde.

Jeg går ud fra, at I er på Grete Martins og mit parti.

Ja, hvad? Det er jeg ikke mere.

Hvorfor ikke?

Sådan som de har opført dem over for bestyren.

Min far har simpelthen forbudt ham at drive landbrug på Sofinbær.

Er de konsulens datter? Ja.

Hahaha.

Dag, kusine.

Kusine? Ja.

Jeg hedder Erik Martin.

Jeg er din kødelige fætter.

Jeg tror vi to har en helt masse at snakke om.

Tak.

Du tager det destillerede forkert.

Han er den ikke så slem.

Nej, han er værre.

Han ligner sin far.

Du skal være glad til, at du ikke fik et par på skrinet.

Jeg er revnende ligeglad. Jeg rejser.

Hvad sker der her? Jeg rejser.

Ej, det gør de ikke. Jo, det kan de bande på, jeg gør.

Ej, hjemme, tag lige et bagage, du bærer op igen. Ja.

Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej, nej, nej, nej,

nej, nej, nej Men Line, synes du ikke også, at Jørgen Knudsen skulle blive?

Jo, absolut.

Nu begriper jeg ikke et ord af det hele.

Nej, men det kommer de til.

Tag dem en ridtur sammen med Line.

Så vil hun forklare dem alt om den sag.

Er han rigtig god? Nej!

Åh, for den selsbevægelse. Tror jeg godt nok, at Lille Nuller trænger til en

lille en. Nå, nå, nå, det gør vi andre måske ikke. Jo, at du og jeg og Lille

Nuller, men ikke Morten, har kunnet blive forfattet.

Aff, alle væserstykkelige og ondskabsfulde mennesker, jeg har mødt.

Der er sgu lige godt den værste. Åh, det kan du ikke mene, Lille Morten. Kun

solen er værd.

Så det var altså ikke din skyld, at de guldroser ikke ville starte af konsul,

det var det ikke? Nej, men det ved jeg, Nevar, det ved jeg. Skal vi prøve igen i

morgen?

Nej, hvad er så tiden anden?

Hvor er den anden tobe?

Jamen, han stod jo...

Kun Sune lige har snakket med.

Så er det godt.

Hvor har du været?

Jeg kørte Erik Martin over til Sofienberg.

Ved det forsøg, at hans bil var gået i stykker.

Har jeg bedt om det?

Nej. Har jeg givet tilladelse til det?

Nej, men... Neber!

Neber spændte far for krig i stedet. Ja, velkommen til. Nej, nej, nej. Jamen,

nej!

Hun bliver syg senere. Og jeg bliver syg af at se på dig.

Nu kan det være nok. Jeg gider ikke at se dig mere, Jeppe. Og

heller ikke Morten. De kan skubbe af helvedesind.

Og du er fyret.

Jamen, det kan du da umuligt mene.

Jamen, jeg har da altid vundet her. Og lille Nuller. Jamen, hvad skal der blive

af lille Nuller?

Hestebøffer. Og det vil jeg sgu glæde mig til. Det får man jo så sjældent.

Hestebøffer. Tænk det, sagde han.

Og han ville sætte æde i den. Nej, den tror jeg sgu da på.

Nuller er for sej.

Heden kan da blive nogen årlig bøffer ud af.

Nu skal du se. Nu skal der få en lille en til ansigtet.

Læg jo lige det.

Jamen, jeg kan da anse det. Jeg er en lille spiritus, når nulleren får det

noget.

Giv det min ældre anbitter. Må mor også få? Nej.

Jeg tror, de trænger til det.

Ja, flytter i morgen.

Så hvis de vil være skværdige at gøre min regning op.

Flytter de ind på Sofienberg så hurtigt?

De ved det allerede.

Her på egnen ved vi alting om hinanden.

Så ved de måske også, at de stadigvæk er sort i ansigtet.

Så ved de måske også, hvad der skete, da min far rejste til Amerika.

Da han blev beskyldt for bedrageri. Og hvad der skete bagefter.

Så kender de måske også onkologsens hemmelighed.

Ja, jeg aner ikke, hvad de snakker om. Jo, de gør.

De var nemlig husbestyret inde hos min farfar på Sofienberg, lige til han døde.

Så fik de pludselig udbetalt den som penge af min farbror, som de købte broen

her på. Hvor ved de det fra? Fra onkel Olsen.

Han skrev nemlig til mig, og sagde, at når jeg kom hjem til Danmark, skulle jeg

opsøge ham og dem.

De ville kunne tale mig af skillet, som ikke rigtig tåler dagens lys.

Onkel Olsen er død? Ja.

Det er han.

Men de lever stadigvæk.

Jeg tror, det ville være klogt af dem at slukke den til mit parti. Hvor er min

nøgle?

Det der sort stas går ikke af ved vand og sal.

Prøv med margarine.

Værsgo. Det er min omgang.

Jamen, Nicodin, det ligner langs det, ikke?

Så var det lige bilnøglerne.

Du vil da ikke ud at køre nu. Det kan du fandeme på, jeg vil. Du kan bare sidde

her og drikke dig fuld.

Hold nu op med det flæberi. Jeg skal nok sørge for, at du får nuller tilbage.

Tror I virkelig, at hun kan åbne kunsthjulet?

Ja, det kan dog tro, hun kan.

Jamen, vil du virkelig rejse? Ja, hvad skal jeg blive her for? Din far har jo

sørget for at få mig fyret. Jeg har spildt over mit liv på vingården, og så

bare smidt ud fra det ene minut til det andet. Jeg fatter heller ikke, hvad der

gik af far.

Skal I ikke tale med ham? Nej tak, jeg har slet ikke lyst til at blive. Kan I

ikke holde ud og se, hvordan man helt bevidst kører vingården i seng?

I fortalte mig, at Vilhelm var død. Hans kone var død. Hans søn var død. Så det

kunne være komplet ligegyldigt alt sammen.

Skis dig nu ned, ikke?

Der er jo ingen grund til at råbe op. Nå, det synes du ikke.

Du har fuppet mig hele livet igennem, men nu skal det også være Hvad mener du

med det? Jeg mener, at jeg ikke har i sinde at holde kæft et sekund længere.

Det bliver du nok nødt til.

Har du lyst til at komme i spil for falsk vidneforklaring?

Og hvad tror du, din datter vil sige? Du mener vores datter.

Skal du nu også til at rippe op i den gamle historie?

Har jeg ikke betalt, måske?

Betalt? Du har snydt og bedraget hele dit liv.

Altså, jeg gider ikke høre mere på dit æv. Det kan godt være.

Men det er der nok andre, der vil.

Hvilke? Andre.

Billeder du dig virkelig ind, at der er nogen, der vil tro på dig?

Det bliver påstand mod påstand.

Og hvad vil man tro på?

En foranværende tjenestepige?

En løsagtig krokone med en uægte datter?

Det her, det vil du komme til at fortryde, Johan. Nå, hvad er det?

Ja. Din nevø Erik er på sporet af onkel Olsens hemmelighed.

Onkel Olsens hemmelighed? Ja.

Han skrev en tilståelse før sin død. Det fortalte han mig.

Han sagde, han ville gemme den, hvis rette vedkommende dukkede op. Og rette

vedkommende må være Erik, Vilhelms søn.

Det er løgn.

Det er simpelthen løgn.

Rukkel Olsen var min mand fuldt og helt.

Han ville aldrig have drømt om at falde mig i ryggen.

Hvorfor skriger du sådan om... Åh, undskyld.

Jeg vidste ikke, at du havde besøg.

Det har han heller ikke mere.

Resøgstiden er forbi.

Hvad i alverden vil det skrækkelige kvindemenneske her?

På denne tid af aftenen? Jeg må fatte Jacobsen. Jeg må fatte Jacobsen

omgående.

Hvem er Jacobsen?

Hvad?

Nicoline?

Ja, is da nu ned.

Hvis der skulle finde sådan et stykke papir blandt onkologsens

efterladenskaber, så har den unge mand i hvert fald ikke fået det.

Jeg bliver godt til at sige det selv, så er han jo fremlagt i dag ved mødet.

Tag det nu roligt. Tag en sovetablet, gå i seng og lad mig klare dette her.

Godnat.

Men er det da slet intet, der kan få dig til at ændre din beslutning? Nej.

Men du er så glad for det her hus. Lad mig nu være i fred.

Skal du ikke snart gå?

Jo.

Hallo?

Hvem?

Jo, han er her.

Jeg har et øjeblik.

Det er din far.

Hallo?

Godaften. Ja, jeg tænkte jo nok, at jeg kunne finde dig der.

Du er jo så svag for den unge dame.

Jeg er frygtelig ked af, at det er sket i dag.

Jeg vil da meget gerne gøre noget for hende. Ja, det tror jeg slet ikke, hun

bryder sig om. Hun rejser.

Ja, hun flytter fra huset.

Møblerne?

Jamen, det skal jeg da spørge hende om.

Synes du virkelig, det er så morsomt? Ja, det er simpelt. Det er det

morsomste, jeg har hørt. Var man halvårlig med? Ja, du ved, Anders' far,

advokat Jacobsen, han har lige fået mig fyret i dag.

Og så med plaster på såret, vil han nu købe alle de gamle møbler, som jeg har

arvet efter onkel Olsen.

Jeg kan ikke se dig noget at læge af.

Far er virkelig ked af det.

Og det med møblerne, det mente han.

Nu kan du jo tænke over det.

Godnat.

Vil du... Vil du virkelig rejse? Åh nej, begynder du nu også?

Jeg troede, vi skulle overtage vingården i fællesskab.

Var det ikke aftalen? De giver aldrig afkald på vingården.

Er du sikker?

Ja.

De kan blive tvunget til det.

Hvordan?

Hvis bare jeg vidste det.

Jeg vidste bare, hvad det var, der var onkologsens hemmelighed.

Vi begyndte at skrive sammen for et par år siden, onkologsen og jeg.

Det var mig, der skrev først. Jeg kendte ham jo fra dreng.

Først troede han slet ikke, at jeg var Vilhelm Martins søn.

Jeg var jo erklæret for død.

Men senere, så bad han mig komme hjem.

Han ville være fuldstændig sikker på, at jeg var den, jeg udgav mig for.

Før han røbte sin hemmelighed. Han sagde også noget til mig.

Men hvad gik det hele ud på?

Ja, ja. Jeg ved det ikke.

Et eller andet med, at far var uskyldig i bedrageriet mod vingården.

Onkel Olsen skrev det hele ned, men han ville ikke sende mig det.

Han ville have, at jeg selv skulle komme og hente det.

Typisk Onkel Olsen.

Mistroisk, mistænksom, menneskeskyld.

Det vil være at være med årene.

Ja, det var virkelig, som om han bar på en hemmelighed.

Selvfølgelig. Hvad er selvfølgeligt?

Hvis det er noget, han har skrevet ned, så er det naturligvis gemt her i huset.

Det ved Jacobsen.

Og det er derfor, han pludselig er blevet så interesseret i at købe de

gamle møbler.

Jeg tror, du var ret.

Kom så med det sidste lille bemseben.

Ja, sådan.

Ja, vi er snart færdige. Jo, nu! Så gå og rulle den med den liste.

Kan du selv liste rigtig pænt? Det er nat, det er nat, nu tager timene fart.

Kan du da aldrig holde den kage lukket?

Slog du det?

Jamen, det var godt.

Kunne du ikke holde op med den her rikkerøg, Lille Nuller, hvertid vi er

kommet ud af gården? Jeg kan godt kunne sige hold op.

Man skal bare gøre den forsrækket.

Det er rigtigt, at vi er bange for dig.

Man kan også gå en helt anden vej. Man kan sige, helt nikke nikke, giv mig sød

mælk at drikke.

Kunne du virkelig nænde og give Lille Nuller sød mælk?

Sådan en dyreplager.

Hvis onkel Lose der har gemt nogle papirer, så er det i hvert tilfælde ikke

her i huset.

Nej, jeg tror, du har ret.

Ja, det billede der af din far, det er dit.

Tag det bare.

Tak skal du have.

Det er jeg glad for.

Den gang Nuller kun var født, der blev hun flasket op med øl.

Siden faldt det søde svin i vandet og fik brænderin.

Nuller hun lige er noget en gyngehest. Hun er heldfuld, når hun har det bedst.

Hun skulle have styrt hjælp med redningsmæst, og de er et meget noget,

der slanker.

Nuller hun lige er noget et nokkefor, og hun forklarer...

Det har hun fået i 20 år. Det er noget, der giver skavanker. Hikke,

nikke, nikke, giver den sødmælk at drikke. Skur med mælk og kerne, med så

slagt en sin hikke.

Hvem drikker sødmælk? Måske en rødkælke. Nuller gør det ikke.

Nuller hun skulde på antabus.

Drikker sol og vand, har en antisius.

Blusset på lampen er faren til... Ja, for 0 og 100 ranker.

En gang Nullok hun var barn, der var hun med et uerfaren.

Tænk, så møder hun en tingest, en herrehest, en præmiehengst.

Nullok hun bliver nu en gyngehest, nu skal hun til fest, hun er haderskæst.

Borte er styrhjem og redningsvest, og hun svinger og hun drejer.

Tingsten er ude for eventyr, sådan en charmefyr, så da dagen kryder, og han er

vild som et prægetyr, så står Nuller der og svejer.

Nikke, nikke, nikke, giv den sølvmælk og drikke, skummemælk og kernemælk, så slap

den sin hæk. Hængsten han hakker og hoppen hun spakker Det der vil hun ikke

Nul og den dødssyge råkker mere Da han kom for nær, så blev hun kontrær

Alt det besvær han kan rollerere Hun vil hellere have en bajer

Hvor er indrømmen af lån og drikker?

Hvad fanden biler I af et leje hestetyve?

Er det noget, jeg lærte af ham, amerikaneren, hva'? Nååå, lærte og

lærte. Der var jo visse ting, vi kunne i forvejen. Jeg skal i hvert fald lære dig

at holde snuden væk fra den dødssyge kødmæst i fremtiden! Du sover væk! Du

kan ikke lade dig stå på en død mindre end dig selv! Ja, du måske også mindre,

hva'? Nej, nej, nej!

Hvad er du gammel?

Jeg tager lige en tur til.

Du gør det ikke. Det kan du tro, jeg gør. Og jeg kører stærkt. Du skal komme

til at løbe, det gamle skrumle.

Hun dør.

Hun dør. Hun får et hjerteslag.

Ja, hvad så?

Hun skal jo slagtes af livet.

Jeg skal have den hest med hjem. Du skal ikke have nogen hest med hjem. I hvert

fald ikke på den person. Det er jo dyrplageri. Nu skal jeg sige dig en

ting!

Jeg er glad for, at det blev dem, der fik Sofie i mørket.

Er det?

Ja, jeg kunne ikke have valgt det godt i deres far.

Han var både charmerende og velbekævet.

Ja, det var synd.

Hvad var synd?

At det skulle gå ham sådan.

Hvad mener de?

Ej, det ved de jo godt, ikke?

Han bedrog firmaet for 200.000.

Ja, han var guldekør for, at han var lidt sind i en eventyr og en spiller,

men nogen forbryder, det var han ikke.

Blev det bedrageri nogensinde bevist?

Ja, må det ikke.

Han skal jo selv under på en tilståelse.

Har de den?

Ja. Må jeg se den?

Ja, naturligvis.

Her er den. Jeg tror, den ligger øverst i bunken.

Undertegnet Vilhelm Peter Andreas Martin, jeg kender herved, har gjort mig

skyldig bedrægeri og underslæb overfor firmaet Vingården.

Beløbets størrelse udgør ca.

200.000 kroner. Må jeg selv læse det?

Ja.

Lad os gå. Tak.

Det er skrevet i deres brevpapir. Ja, som de ser det bevidende af deres

farbror, konsul Johan Martin og fru Nicolene Pallesen.

De har vel ikke noget imod at tage det med mig?

Jo, det vil da godt jeg har.

Vil de få det tilbage?

Jamen, det kan være vanvittigt. Vil de øjeblikke dig at give mig det stykke

papir igen?

Nej, ikke nu.

Senere. Jamen, det er jo selvtægt.

Jeg melder dem omgående til politiet. Ja, gør det.

De har eksperter, der kan finde ud af, om underskriften er ægte. Sig mig, hvad

er det, de insinuerer?

Ingenting. Jeg vil bare være helt sikker i min sag.

Og de skrev under som vidderlighedsvidende for min fars

tilståelse.

Skønt de vidste, at jeg var falsk.

Og de fik penge for det.

Så mange penge, at de kunne købe kronen her. Det var ikke derfor, jeg gjorde

det.

Det kom først langt senere. Hvorfor gjorde du det så?

Fordi jeg elskede ham.

Jeg ville forhindre, at Johan kom i fængsel.

Min farbror?

Ja.

Han er far til min datter.

Og deres far var jo død. Ham kunne det jo aldrig skade.

Vil det sige, at det dokument, min fars påståede tilståelse, Om bedrageri.

Først blev oprettet efter hans død.

Ja.

Det er da en ganske ualmindelig bevægelse.

Svin i en død med hans rygte til.

Vi må have fat i det stykke papir.

Det ordner du.

Ja, men hvordan?

Det ved jeg ikke.

Find ud af det.

Du plejer jo ikke at være bange for at anvende dit lidt grovere metoder.

Og det er dig, der hænger på den, hvis der sker noget.

Jeg anede intet om, at den tilståelse var falsk.

Vil du virkelig påstå, at du ikke vidste, at det var mig, der skrev din

brors navn efter?

Ja, naturligvis.

Jamen, det var jo dig selv, der diterede ordlyden.

Det var dig, der fik ideen. Det var dig, der var med til at bruge pengene.

Du husker vist forkert.

Skræft et stykke papir, og så taler vi ikke mere om det.

I tilfælde af en retssag, vil I så fortælle dommeren alt det, de lige har

siddet og fortalt mig?

Ja.

Jamen, hvad kan det nytte?

Der var ingen, der ville tro mig.

Jacobsen ringede mig op i formiddags lige efter, at de havde været hos ham,

og han sagde... Hvad sagde han?

Han sagde, at han ville stemple mig som en gemen løgnerske og anklage mig for

afpræsning.

Og når han stod op i en ret som borgmester og kendt advokat, så kunne

jeg sige mig selv, at det var hans ord, man ville tro på.

Alt, hvad jeg sagde, ville blive opfattet som løgn.

Hvad til? Det er nogle snu og durkdrøvende personager, du har med at

gøre. Tja, nu har jeg fortalt jer, hvordan landet ligger.

Jeg betragter jer alle sammen som mine venner.

Derfor synes jeg også, I har krav på at få det hele at vide.

Og hvad vil du gøre ved det?

Jeg ved det ikke endnu.

Det er klart, at Nicolines videnudsavn ikke er nok.

Det har jeg også nogen tvivl og ret i.

Jamen, en skriftekspert må da kunne konstatere, at man har forfalsket din

fars underskrift.

Nemlig? Det er også den vej, jeg vil gå i første omgang.

Og hvad så?

Politianmeldelse?

Ja.

Synes du ikke, de har fortjent det?

Jeg er normalt ikke ude efter at hævne eller ødelægge andre mennesker.

Men i det her tilfælde... Jeg ved sgu ikke, men... Jeg synes i hvert fald, de

har handlet meget groft.

Det er ikke noget mod, jeg tager hjem nu, vel?

Jeg følger dig hjem.

Vil du virkelig?

Også efter alt det, du har hørt om far?

Ej, Dinje.

Jeg skulle nok ikke have sagt alt det, mens Line var til stede.

Kæld synd for hende. Hun er jo en sød pige.

Går du nu også? Ja, du må vist være på de tider. Jeg føler dig hjemme. Jeg kan

desværre ikke køre dig.

Nej, men hvornår får du en i din vogn? Ja, de sagde hende på værkstedet, der

sagde, hun skulle gå under hus-tid.

Alle mennesker i hele verden, de er så forlovede.

Hvor er ikke jeg?

Hvad mener du med det?

Jeg er alene måske ikke forlovet med Jørgen, og bliver Grit måske ikke

forlovet med Erik.

Jo, det skal nok have sin rigtighed.

Men hvad så med mig?

Du? Jamen, du er sgu da for lov ud med nuller. Sig mig, er hun ikke en

damehest? Jo, det er hun.

Hun både bider og sparker, hvis der er noget, der indpasser hende. Hun er

præcis ligesom alle andre damer, der er temperatur.

Hvad er der sket?

Vi har skabt noget lys.

Hvad fanden er der sket?

Selvfølgelig.

Selvfølgelig. Selvfølgelig hvad?

Du, jeg må have fat i grillen.

Her midt om natten? Ja!

Ekspert!

Jeg har fundet det! Jeg har fundet onkologsens hemmelighed!

Jamen, et urals dyrenes! Hørte du det?

Ja, han har fundet onkologsens hemmelighed. Jamen, det var jo helt

kolonormt. Hvorfor det?

Kender du onkologsens hemmelighed? Ja, hvis jeg kendte onkologsens hemmelighed,

så var det jo en ond hemmelighed.

Grejte, luk op!

Hør du!

Skynd dig, luk op!

Grejte, luk op!

Det er mig, Erik!

Kom, luk nu op!

Jeg har jo fundet det! Hvad har du fundet? Onkel Osens hemmelighed! Kom!

Ja, skynd dig, kom!

Nå, de slap nok ikke helt uskat fra det i nat, hva'? Hvad med det?

Ej, jeg faldt ned ad en trappe. Jeg ved det, ja.

Var det en trappe på soffinbæren, nipper?

Åh, min mand er optaget. Han sidder i et vigtigt møde. Han kan desværre ikke tage

imod dem lige nu. Det bliver han sandelig nødt til.

Nej, det er dog for stærkt. Nibber!

Vil de øjeblikkeligt smide det menneske ud?

De må høre det ikke, hvad jeg siger!

Nå, de er her også, Jakobsen.

Jamen, så er vi jo samlet alle sammen.

Hvad fanden, Biller dit mind?

Kom brasen uden at banke på?

Der var heller ingen, der bankede på hos mig i nat.

Der var han boet ind og stjælte min fars falske tilståelse.

Hvad er de fabler om?

Nå, det ved du slet ikke.

Jeg troede ellers, at Nebo havde afleveret dokumentet til dig.

Eller til dem her, Jacobsen.

Et øjeblik, herr Martin, mener de det der dokument, som de enhentligt

tilegnede dem i går inde på mit kontor?

Ja.

Og de har det ikke mere?

Ikke alene frarøver de mig et vigtigt dokument, de passer ikke engang på det.

Jeg er bange for, at det her bliver en meget alvorlig historie for dem, herr

Martin. Er det?

Tænkte jeg ikke.

Det stykke papir er ganske uden betydning.

Så behold det bare.

Vil de virkelig insinuere, at enten jeg eller konsulene skulle stå bag det der

påståede indbrud hos dem i nat?

Skal vi så holde op med det komediespil og komme til sagen?

Jamen hvad er det for en sag, det drejer sig om?

Onkel Olsens hemmelighed.

Afdød og regnskabsfører Olsens efterladte dokumenter.

der beviser, at det ikke var min far, der bedro firmaet for 200.000 kroner.

Men dig, den fine, velrenommerede konsul Johan Martin, og den lige så fine,

velrenommerede advokat og borgmester Jacobsen, manden med de mange

tillidsværger. Det er grove beskyldninger, herr Martin. Det er en

jury, og med det er de vel klar over.

Medmindre de kan bevise deres påstand. Jo, men det er jo netop det, jeg kan.

All right, så vis os de dokumenter.

Ja. På rette tid og sted. Og det er ikke her og nu, mener de? Nej.

De har dem ikke på dem? Nej. De ligger, hvor de hele tiden har ligget.

Jeg er en modstander af vold, herr Martin.

Men det er nipper ikke.

Vel?

Åh nej, åh nej, nej, nej. Hold op, jeg kan da ikke gøre det fuldstændig

sindssygt. Fedt de dokumenter.

De er enten på Sofienbær eller Rosenhus.

Jamen, du gør, som jeg siger!

Den er galt!

Anders har begået indbrud, der ser herrens ud. Jeg rider over til Vingården

og ser, om jeg kan få fat i Erik og Grete. De skal ud at mødes der. Jeg

tager med. Nej, rid over til Sofienberg og se, om den også er gal der.

Altså. Hvis ikke mine øjne og mine øvrige syv ordene ni-ti sanser bedrager

mig, så er den unge Jacobsen ved at bryde i stuehuset på Sofienberg.

Man kan da ikke sådan trænge en til folk, når man ikke er inviteret.

Men det skal han nu ikke slippe at gå fra.

Hvad skete der?

Nemo slog dig ud.

Ja, ja, ja, det er klart.

Men bagefter? Ja, det er jo vanvittigt.

Tænk, de smed os herned.

Og nu er Anders sendt ud for at lede efter dokumentet. Hvoran finder du det?

Selvfølgelig er vi ikke det.

Selvfølgelig er vi ikke det.

Det kan du da nok forstå.

Hvis du vidste, hvor meget jeg ser den slags i Amerika, hvor folk alligevel

slipper godt fra.

Jeg troede bare ikke, man benyttede sig af den slags metode her i England.

Du må se at få os ud herfra.

Hvad i alverden laver i der?

Ja, du må få os ud herfra. Der er jo ingen til til forklaringer. Men pas på

ham, Nebo.

Giv mig de nøgler.

Skrub af med dig.

Giv mig selv de nøgler, Nicker.

Jeg kommer at hente dem.

Ja, kom nærmere endnu.

Nærmere endnu.

Dem her, du vil have... Hva?!

Det var nipper, der kørte bort.

Hvad er det, du siger?

Tak skal du have, du. Jeg forstår ikke et ord af det hele. Nej, det behøver du

heller ikke. Bare du forstår, hvad jeg siger til dig nu. Se konsul, når

Jacobsen er stadig oppe i kontoret. Sørg for, at de bliver, hvor de er.

Tag til Nicoline på krogen og ring til politiet.

Og det er ikke magtigt.

Han er sluppet ud.

Han redde væk.

Jamen, så tror jeg også, at jeg tager afsted nu.

Jeg har glemt, at jeg har et vigtigt bestyrelsesmøde inde i byen.

Jamen, det kan du da ikke.

Hvorfor ikke?

Hvem skulle forhindre mig i det?

Jeg. De tager ingen steder.

De har ret.

Jeg har ombestemt mig.

Jeg tager ingen steder.

Jeg ved ikke, hvordan man gør, men man må kunne lave et eller andet, så lort

inden går i gang. Ja, det er sgu meget let. Man skal på. Åh, for syv små lille

forbande forbistre småtjævler.

Gør det ondt? Ja.

Nej, men det var godt.

Hvad laver I?

Utyskestræger. Den unge Jacobsen er ude med snøren. Ja, han har brugt en på

gården, men han skal komme herfra.

Det skal I have nu. Ja, ja!

Det er gældende, det er gældende, det er gældende. Ja, dengang gjorde det ondt.

Lad mig.

Har du travlt?

Ja, for så kan det godt komme i vanskelighed, og din bil, den har det

ikke så godt.

Men er du da velkommen til at bibeholde vores andre med selskab.

Jamen, skulle vi alligevel ikke have sendt bud efter landbetjenten?

Rasmussen? Ja. Den skvatterød.

Han vil ikke turde blande sig i noget med kondensiden.

Hvordan ikke at kalde ham borgmesteren? Jamen, så bud tid ind i byen, da. De

ville ikke kunne nå at komme herud, før det hele var overstået. Hvis der endelig

skal gøres op med de varryler.

Så vil jeg sgu være på pletten.

Det vil jeg ikke gå glip af.

Jamen, Nicoline, det kunne du også godt tænke sig. Der sker jo også så sjældent

noget her på egen. Hop nu ind.

Den var på tide, at du afleverede onkel Olsens hemmelighed til vods. Ja, for det

var jo den, du var inde for at stjæle, ikke sant?

Efter ham! Han har papirene!

Unde hyren, man nipper.

Nu er det vist på tide, at vi blander os. Jeg spænder lige 0 for vogn. Nej,

det eneste held, vi tog at bruge for nu, det er påsletæstet. Kom!

Ud for langt i det fjerne.

Hvad dælen?

Er det for noget ammunition,

du bruger? Haha, havn.

Kom.

Kom.

Hvad må der få foretaget sig noget? Jeg er lige klaret med vingården og papiret.

Bare der ikke er sket Erik noget. Bare der ikke er sket Jørgen noget. De skal

nok klare den.

Gud bærer lov.

Hvorfor siger du det?

Læm og slap væk med papirene. Det skulle vel ikke rent tilfærdigvis være disse

her?

Hvor i alverden har I på jer det?

Og I tænker da også kun på jer selv og papiret. Hvad med hjørnet?

Du har ret.

Hvor skal du nu hen? Til Vindborg.

Fyld med altså.

Jeg tror, den onde lyn, hvor de har glemt os.

Ja, men det får de nu en lov til.

Hvem så den govn at følge efter til vingården?

Hvad vil du, Jørgen? Hvad vil du have det godt?

Det er en udmærket bestyrer, de har fået i den unge Jørgen Knudsen.

Hvem kan de være tjent med?

Og hvis de nogensinde skulle få brug for en god sagfører, så ved de, hvor jeg

bor.

Jamen, hvad fanden er... Ja, det kan godt være, jeg har dummet mig, men det

er jo Lines forældre, og du er jo ikke ude efter at hævne dig, vel?

Du kunne jo godt have rådet politi og myndigheder ind i det, men det er da

bedre at ordne sagen i mindelighed.

Tror du overhovedet, de mennesker er indstillet på orden? Noget som helst i

mindelighed. Jamen, alt er da i orden. Du får vingården, og din fars minde

bliver renset.

Jacobsen har lavet papirene, og konsulen har skrevet dem under.

Tror du, vi har spildt tiden, mens I renderlejede røversoldater?

Det er jo sgu pragt, hun, Gjort. Ja, er han ikke?

Ja, hun er sgu et pragt, hun. Hun er kun fuld.

Det er ligesom en anden en føler sig overflødig.

Her er der ingen, der skal føles overflødig. Nu skal der festes. Ja, skal

vi så i gang.

God aften.

Tak fordi du lyttede med.