Original subtitles

Skyndhed, elegance og luksus.

Det vil jeg dem sige hver gang, at de ansætter nye piger.

Jeg ved, hvor glad du var for at gå på sygeplejerskerummet. Det er fint.

Hvis du lærer at bruge det, så kommer du til at finde ud af, at det slet ikke er

dem, der bestemmer.

Det er dig, der bestemmer.

Jeg hedder Gustaf.

Jeg er den nye kok.

Du skal slappe af.

Hvad fanden laver du? Du skal rense den der. Du tiger stille nu, ellers er du

ud. Jeg skal ikke være enlig mor.

Det kan jeg godt fortælle dig.

Vi ses.

Hvor skal du hen med ham der?

Du kan sgu da ikke bare tage til Paris med en mand, du ikke kender i tre dage.

Det er da det største eventyr.

Eva. Jeg har giftet mig med ham.

Er det ikke bare fantastisk?

Jeg læser ind i sociologi på universitetet.

Ej, hvor spændende.

Jeg var Tina.

Bare, bare.

Det er det byens finteste hotel.

Det vil jeg gerne.

Vi kan også tage med færgen til Sverige.

Hvad med sådan en afbudsrejse til Spanien?

Vi har fået fri i to dage.

Men vi når også det sommer, ikke?

Jeg gider ikke noget krisefest.

Hvorfor ikke?

Men helt ui solen, med hele stedet patekriser og helse.

Jeg skulle da ikke rejse ud i verden for at møde danske pensionister.

Jeg er faktisk lidt irriteret, hvem vi møder.

Har du med?

Nej.

Hej.

Hej, hej.

Hej, Katrine.

Goddag, Gustaf.

Velkommen. Tak skal du have. Jeg har hørt meget om dig.

Kun godt.

Kom med ind og hils på de andre.

Så er der gæster.

Hej.

Ja, dobbelt en pige.

Hej Svend. Hej.

Goddag. Jeg hedder Jørgen, jeg er Katrines far.

Gustaf. Jeg er Katrines kæreste.

Og det er Svend.

Hej. Hejsa.

Og der kommer Ida. Hej.

Hej. Hej Gustaf. Hej Ida.

Vil du med og skyde med gevær?

Det skal ikke skydes med noget gevær lige nu.

Du må gerne dække bord.

Og Svend, vil du hente to øl?

Hej. Det kan jeg godt.

Det er da et dejligt hjem, I har, ja?

Tak skal du have.

Har du slet ikke gået i gang? Nej.

Men hvad om, hvis du gider at åbne grøntsagerne?

Åbne grøntsager? Ja.

Frisk fra dåse.

Må.

Hvad?

Jørgen kan godt lide det.

Og jeg når ikke nyheder hjemme. Jeg er på karmen i døgndrift.

Ham her kommer mandag om en uge.

Nå. Hele karmen er på den anden ende.

Hvad skal han?

Jamen han skal hilse på og kaste glans over det store forretningseventyr mellem

Danmark og USA.

Nej, hvor spændende.

Ja. Alle landets aviser kommer.

De kommer også fra fjernsynet.

Ja.

Ja, det er et kæmpe arrangement.

Det må jeg nok sige.

Du er rigtig blevet sådan en, der er venner med ambassadører og alt muligt.

Venner og venner.

Så er der kartofler.

Ej, hvor er han flot, Gustaf.

Ja, han er sød.

Ja, men han er virkelig sød.

Jeg kan godt huske, hvordan det var at præsentere sin kæreste for familien

første gang. Det kan jeg.

Og du har ikke noget at være nervøs for? Jeg er ikke nervøs.

Hvis bare jeg opfører jer normalt? Ja, det må vi jo se, om vi kan klare.

Hvor mange børn skal egentlig have?

Ida. Hvad?

Vi har lige mødt hinanden.

Vi skal have 25.

Og de kommer alle sammen til at hedde Ida.

Gustaf, skal du ikke have en portion af min?

Jo, det skal jeg.

Det smager simpelthen så godt.

Hvad laver din far godt nu?

Han er blikkenslager.

Nå. Og du er kopkaffe, du. Ja.

Skal du så have din egen restaurant?

Nej, det tror jeg ikke.

Men måske en dag bliver jeg chefkak.

Hvorhenne?

Grænne, måske.

På Grænne?

Ja. Ja, så kan Katrine jo blive overtjener.

Ja, det kan være, I to skal overtage Grænne. Og jeg kan levere svinekød, hvis

du betaler en ordentlig pris.

Det skal jeg nok nå.

Så kan kvinden komme og spille koncert om lørdagen.

Så kommer vi alle sammen og danser. Ja.

Det skulle jeg da lige få. Skål, skål, skål. Det var så hyggeligt, I ville

komme.

Hej. Hej.

Kan du huske mig, Annie?

Ja, selvfølgelig.

Ja, du sagde, at du arbejdede på Grænne, og de gav mig din adresse. Hej.

Jeg boede og spillede ikke så langt herfra, og så ville jeg tomle hjem, og

så begyndte chaufføren at rave på mig. Nej.

Jo. Og så pludselig havde han hånden ned mellem benene på mig.

Men det skulle han ikke have gjort.

Så klappede han en på hovedet og sagde, at han skulle sætte mig af.

Nej, slog du ham?

Ja, sgu da.

Så vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle gøre bagefter, så kom jeg til at tænke

på dig.

Det var sgu da godt, du slap væk, hva'? Ja.

Nå, så da.

To gange løg, sagde du. Nej.

Velbekomme.

Mh.

Mh.

Mh. Mh. Mh. Mh. Mh.

Mh. Mh.

Mh. Mh. Mh. Mh. Mh. Mh. Mh.

Mh.

Vi ses.

Vi ses, Emilie.

Så hun skred bare og lå dig hænge på huslejen?

Hun var forelsket.

Det er Evas.

Jeg tror altså, jeg var blevet lidt sur.

Jeg håber bare, hun er lykkelig.

Hvad med dig?

Er du lykkelig?

Jeg er glad.

Jeg er glad for Gustaf, og jeg er meget glad for det her sted.

Men... Jamen... Ej, det er orden, hvis du ikke vil snakke om det. Vi kender jo

nærmest ikke hinanden.

Jeg forstår på en måde godt Eva.

Jeg tror også, at det er derfor, jeg ikke er sur på hende.

Hun ville noget mere med sit liv end at stå bag en bardisk og bruge den her by,

og da hun fik chancen, så... Og sådan har du det også?

Mhm.

Det kender jeg godt.

Hvorfor holdt du egentlig op på sygeplejeskolen?

Min far er blevet syg, og jeg skulle hjælpe med at tjene penge til hans

behandling. Nå.

Blev han rask?

Ja. Det er jeg glad for.

Hvorfor kom du så ikke tilbage?

Det ved jeg ikke.

Jeg mødte Eva, og så fandt vi det afsted.

Ja. Jeg tror, at du er blevet en helt vildt god sygeplejerske.

Eller læge.

Tak.

Nej.

Det mener du ikke.

Det er Evas. Nå, det er også Evas? Ja.

Okay.

Den skal vi da høre.

Nej,

det er slet ikke sådan, man gør. Nu skal du se.

Ja?

Ja?

Ja?

Hvad?

Udnyttelse af lande, undertrykkelse af folkeslag. Det gør russerne da også. Ja,

kaster russerne en nagepalme på små børn.

Tager russerne om på den anden side af jorden for at starte en krig. De gav

atomvåben til Kuba.

Ja, tak udelukkende for at prøve at forhindre USA i at prøve at invadere dem

igen. Godmorgen.

Godmorgen.

Hvad taler I om?

Ja.

Nå ja.

Skulle have stået knæfald for krigsforbrydere. Nu stopper du. Ja, dem

der arrangerer det her.

Ledelsen på karmen, de er de mest grådige, amoralske... Min mor arbejder

på karmen.

Nå ja, men nu er det jo heller ikke arbejderens skyld. Hun er i ledelsen.

Hun har været med til at arrangere, at alle landets aviser kommer og fjernsynet

kommer. Altså hun arbejder i et døgndrift for at planlægge alt det her.

Og hun har ansat hundredvis af kvinder.

Hun er hverken grådig eller amoralsk.

Nej.

Det var ikke ment på den måde. Jeg kan bare blive så skide... Det er fint.

Jeg er sikker på, at din mor er virkelig sød.

Her. Vil du ikke sidde hernede? Vil du have en kop kaffe? Jeg kan desværre

ikke. Jeg skal snart på arbejde. Men kom forbi, inden du tager afsted. Og få en

kop.

Ses.

Hun læser to bøger om ugen.

Og så har hun rejst rundt i hele verden.

Hun har været i Indien og Nepal.

Hun er så beregst.

Hun er virkelig... Skør.

...klog.

Vi ses senere.

Åh, det var 25 kroner og 65 ører. Og så to kroner ekstra for et sødt smil.

Så siger jeg mange ting.

Godt, det er helt meget.

Skal jeg klappe om en?

Man vender sig til det.

Det giver gode drikkepenge. Klar.

Gode penge i banken.

Påvælg kvindesag.

Kaffe? Ja tak.

Ved du, hvad du skal?

Nej. Du skal med mig i sommerhus den her weekend.

Jeg tager dig op på fredag med tre venner. Jeg skal arbejde på fredag.

Så kan du komme om lørdagen.

Det gad jeg virkelig godt med, at jeg skal på tur med Gustaf.

Og cyklet.

Hvor skal I to hen?

Jeg kan ikke.

Tag med.

Jeg er vild med Gustav.

Og hans mad.

Du kommer ikke til at fortryde det.

Det bliver virkelig sjovt.

Skål, Vejt.

Hej! Hej!

Godt at se jer!

Hej der.

Hej. Kan jeg have en god tur?

Det synes jeg.

Jeg kunne godt finde det.

Tak skal du have.

Hvem ejer det her sted?

Mine forældre har lige købt det.

Hvor stort er denne?

Det er stort.

Det er kæmpestort.

Og skide koldt. Så derfor sover vi alle sammen inde i stolen.

Kan ikke man sige hej? Jo.

Så bliver det stolen. Hvad med det her?

Lidt mere.

Du skal altså også sidde her lang tid. Så er det jo.

Hej. Hej. Hej.

Niels-Peter.

Katrine.

Gustaf. Niels-Peter.

Det er os, der går på overgang sammen. Og det er Lotte, min kæreste. Hej.

Hej. Hej, Lotte. Dejligt at møde dig.

Hej. Hej, Kosta. I lige måde. Hej.

Hej, Lotte. Hej, Katrine.

Hej.

Det er ikke noget seksuelt.

Det er fordi, vi er ved at udvikle et teaterstykke.

Så er jeg mere rolig.

Hvad handler det om?

Om alt muligt.

Mest om politik og jer som frihed, selvfølgelig.

Vi håber på at få sat dig op på studenterhuset.

Spændende. Det var sådan en idé, jeg fik sidste måned, da jeg blev sat i fængsel

efter en demonstration foran den amerikanske ambassade.

Har I lige været i fængsel?

Ja. Ja, det var bare en nat.

Kom, vi skal lige hilse på Kurt.

Hyggeligt at møde jer.

Dejligt, at I er her.

Så er der gæster.

Hej.

Hej.

Katrine. Kurt.

Gustaf. Kurt.

Han går også på sociologi.

Jeg er deres mentor.

Der er skuro.

Simpelthen.

Helt sikkert.

Kurs skriver speciale.

Nå, om hvad?

Jeg skriver om Vietnamkrigens irreversibilitet i kraft af Truman

-doktrinen. Hold da op.

Det er på ingen måde så højpandet, som det lyder.

Okay, lidt måske.

Han har skrevet på det i to år, men efter at amerikanerne satte landetropper

ind i Vietnam, så skal han skrive det op.

Det hele?

Ja, det bliver jeg jo nødt til.

Hvad er det, jeg siger, du har gået på i sygeplejeskolen?

Nå, det er længe siden.

Spændende.

Lige så spændende som at gå på universitetet.

Nå, men mindst lige så vigtigt.

Nå.

Hvor kan vi bare gå ud?

Det kan jeg gøre herinde.

Kom.

Jeg tænker i hvert fald, at vi skal have 10 meter rev.

Skal publikum så være med i forestillingen? Ja, hvis de vil.

Vi hiver dem op en af gangen, og så binder vi dem på scenen.

Ej, det vil de sgu da ikke være med til.

Men det skal de.

De skal mærke følelsen af fængsel.

Og de skal også synge.

Det her smager så godt, Gustav.

Ja, godt. Vi har allerede fire sange med.

Ja, indtil videre.

Det har da ikke en skidt med politisk teater at gøre at binde folk og tvinge

dem til at synge. Det var fordi du selv synger så fissefalt, Kurt.

Jo, Kurt. Jeg synger faktisk en lille smule dårligt, men det er okay.

Du er bare bange for at blive hedret op. Ja.

Skål.

Skål. Skål.

Skål. Skål for Kurts hæsselige stemme.

Skål for den.

Og skål for vores to nye venner, Katrine og Gustaf.

Skål. Skål.

Skål. Skål.

Tak fordi vi må være her.

Det er så hyggeligt. Mange tak for det.

Kurt, nu er det jo et frit land, og du behøver selvfølgelig ikke være med, men

nu handler det jo... Demonstrerer egentlig tit.

Og kommer i fængsel.

Hvorfor spørger du?

Vil du gerne være med?

Jeg er bare nysgerrig.

Jeg tror ikke, det er noget for dig.

Hvorfor siger du det?

Du slår mig bare af som en, der er bekendt med loven.

Ja, så det gør jeg ikke.

Hvad slår hun det så som?

Du ved... Sygeplejerskestuderende fra landet, de plejer ikke at være så...

Kurt for fanden.

Har du da gjort noget ulovligt?

Ja.

Har jeg faktisk.

Har du taget den fra kassen på kran?

Nej, hun har sgu da ikke.

Nej.

Jeg har engang fortidende boet på min veninde.

Det er løgn.

Jeg er blevet nødt til at hjælpe hende.

Det er en lang historie, men hvis ikke jeg gjorde det, så ville hun gøre det på

sig selv. Det er klart.

Og det er smukt gjort.

Jeg havde ikke rigtig noget valg.

Ej, det skal vi da have med i stykket.

Jo, det mener jeg.

Det er en virkelig god idé.

Ikke også?

Jo.

Jo, jo, jo, jo. Det skal vi. Vi skriver en sang om det.

Lad os lige gå ind og se med A-sang nu.

Kom nu med. Der er ikke noget at gøre. Vi er ikke engang færdige med at spise.

Det er vi nu. Kom med.

Tag nogle bajer med.

Det spiller.

Mørkt og fyldt i et hår.

Øjne fyldt med vor.

Stemmen hæs, men blid.

Huden flot og... hvid.

Ligner en almindelig pige, men tager ikke

fejl.

Hun er ikke så jomfruelig.

Hun er en særlig tøs, stærkere end

nogen knøs. Og hun er modig, stolt og slet ikke

nervøs. Hun hjælper alle dem, der kommer for nær.

Jo jo.

En gang til.

Hun er en særlig tøs, der gør hende værre end løs. Og hun er

modig, stolt og slet ikke nervøs. Hun hjælper alle dem.

Velkommen for nærmeste.

Så er det dig, Petrine.

Nej. Hvem er du? Jo jo. Nej, nej, nej, nej.

Kom nu. Nej, Annie, nej.

Jeg er en særlig tøs. Ej, det kan jeg ikke. Kom nu!

Stærkere end hver en knøs.

Og jeg er modig, stolt og

slet ikke nervøs.

Jeg hjælper alle dem.

Og det må I tage derned.

Hvor de stolt, og sjældent gør dig, hvis hun hjælper.

Godmorgen. Godmorgen.

Hvad laver du?

Jeg fik bare en idé.

Hvad er det der?

Ikke noget du har lyst til at se.

Hvor ved du det fra?

Jeg har ikke engang set det, hvis du har set den.

Jeg vil gerne.

Måske senere.

Nej, kom nu.

Men du får det dårligt.

Lad mig nu bare se det. Tror du, at du får det rigtig dårligt?

Lad mig nu se det.

Jeg tager chancen.

Det er bare et ansvar, det ved du godt.

Fint.

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen.

Har du sovet godt?

Ja.

Hvad laver I?

Vi taler bare.

Om kun speciale.

Okay. Ja.

Skal vi lave nogle måneder? Ja, det lyder dejligt.

Det gjorde du bare ikke.

Jo.

Hvor er det skørt. Ja, der var du heldig. Du blev aldrig opdannet.

Det gjorde du virkelig.

Kom her.

Hej. Prøv lige at sidde her.

Så er det dig til at komme med et spørgsmål, Lotte.

Mig? Ja.

Jo.

Hvor er I om 10 år?

Om 10 år?

Årh, det er svært.

Ja.

Et andet sted end Grænne, håber jeg.

Hvad med dig, Annie?

Jeg tror...

Jeg er politiker.

Ja, det tænker jeg også, jeg er.

Hvor er

du om 10 år, Lotte?

Jeg har min egen teatertrup.

Selvfølgelig har du det.

Jeg håber, at jeg bliver chefkøn. Nej, okay.

Så er det dig, Katrine. Du skal komme med et spørgsmål.

Øhm... Hvad frygter I allermest?

Den er nem.

At ændre min mor.

Hvad med dig, Gustaf?

Hvad frygter du allermest?

Tjende en.

Det tror jeg godt. Ja, for søren.

Det, jeg frygter allermest, det vil nok være at sidde som gammel og indse, at

mit liv har været fuldkommen meningsløst.

Det kommer ikke til at ske.

Det ved du da ikke.

Nej, men jeg ved, du prøver at gøre en forskel.

Så er det din tur til at komme med et spørgsmål.

Har I nogensinde oplevet noget, som ændrede jeres liv?

Rikalt.

Det ved jeg ikke.

Da jeg blev født.

Du er så dum.

Idiot.

Hvad med dig, Annie?

Har du da haft sådan en oplevelse?

Ja, det har jeg.

Da det endelig gik op for mig, hvilke krigsforbrødere amerikanerne i

virkeligheden er.

De hjælper os stå under krigen.

Ja, jeg ved godt, at de er i alt med at slutte krigen i Europa.

Men det berettiger dem ikke til at føre krig hele verden og stå skyldige

mennesker ihjel.

Siden 2. verdenskrig har USA angrebet Iran, Guatemala, Cuba, Panama to gange

og den Dominikanske Republik.

Så selvfølgelig Vietnam.

Og ja, de siger, det drejer sig om at forhindre kommunismen i at brede sig.

Er det ikke meget godt?

For det første, nej, Gustaf.

Og for det andet, så handler det kun om penge.

I USA, der handler alting om penge.

Og det der, det er omkostningerne.

Er der slet ikke noget, man kan gøre?

Jo, det er der faktisk.

I år morgen, der skal den amerikanske ambassadør besøge en dansk fabrik, som

arbejder meget tæt sammen med amerikanerne.

Der kan vi lave en kæmpe aktion.

Mener du karmen?

Ja.

Katrines mor arbejder der. Vi kunne snige os ind, gemme os, og når de så

kommer... Snige os ind?

Hvis du kunne skaffe nøglen... Hele pressen kommer til at være der.

Fjernsynet kommer.

Er det ikke rigtigt?

Det er oplagt. Jo, men... Lad mig lige se, om jeg forstår det her.

I vil have Katrine til at stjæle nøglen til hendes mors arbejde, så I kan bryde

ind og... Ja, så folk kan læse om og forstå, hvad for nogle svin amerikanerne

er. Ja.

I skal sgu da ikke ødelægge Katrines mors arbejdsplads. Hver time, hvert

minut, der bliver børn skudt, bombede og brændt af amerikanerne.

Og ses.

Jeg synes, det er i orden.

Men I vil ikke gøre noget ved det? Nej.

Det vil vi ikke.

Okay.

Okay, jeg er med.

Mener du det?

Ja.

Fantastisk! Wow,

du bliver skide god!

Spændende! Ej, hvor er det spændende!

Jeg tænker... Hvad er det? Jeg tænker, at min... Nå,

vent lige lidt.

Hvem er det?

Katrine.

Er du sikker på, at du vil være med til det her?

Godt, vi pakker vores ting! Hvad? Hvorfor?

Hvad laver politiet?

Ja, det er ikke min kvæl, der synes.

Et hus, der er til salg, altså.

Er vi brugt ind? Ja, i et tomt hus, der ringer på opkald. Kom nu, den har vej

ud. Jeg har det med politiet.

Dottie!

Så gør det engang.

Dottie, kom nu!

Kom nu!

Kom nu!

Kom så, kvæl!

Dada? Kom nu!

Jeg vidste ikke, du havde også kommet.

Se, mor.

Hej. Hej, Katrine.

Hej,

Katrine. Har du godstag med?

Nej, jeg kom faktisk bare for at høre, om han har klemt sit halsterklæde her.

Hvordan ser det ud?

Det er sort og grønt.

Aksel og Fint, du hjælper lige med at bage småkager i dag. Ja, vi løber lige

igennem de sidste detaljer ind i morgen. Den amerikanske ambassadør kommer på

fint besøg på karmen.

Ja, det har jeg hørt.

Herborgmesteren kom også.

Ja.

Nå, jeg må hellere lede efter det tørklæde der. Ja, tak. Ikke lige af jer,

den mor.

Nej.

Ja, så.

Så tager jeg lige den her.

Hvad skal der så ske i morgen?

Skal han vises rundt, eller?

Ja. Ja, vi starter med pressemøde kl. 9 i kantinen.

Så er der interview, rundvisning i halverne, og så slutter vi med håndtryk

på fotograferne.

Det kan ikke overdrives, hvor vigtigt det er at have et godt forhold til

pressen.

Det er dem, der bestemmer, om du er konge eller klovn.

Ej, Erik, så må jeg ikke lige låne det der hjert? Jo.

Tak.

3, 4, 5, 6, 7, 8.

Har du lavet 8?

Mhm.

Det er godt, at der er nogle flotte stjerner, du har lavet.

Ja.

Du var på mester i det. Hvad ville du så bestemme?

Jeg tror, jeg ville bestemme, at ingen skulle tage i skole.

Hvad med dig, Fjell?

Jeg ville.

Katrine? Fandt du det?

Nej. Så må han have glemt et eller andet sted. Ej, hvor er det typisk.

Men tak for hjælpen.

Går du allerede?

Ja, jeg skal på arbejde.

Det var da jeg også.

Vi ses.

Farvel. Hej.

Jeg skal lige vise dig noget.

Se.

Nå. Den er ny.

Den skal jeg have på i morgen.

Den er virkelig flot.

Er der noget galt?

Nej, nej, nej.

Har dig og Gustav ikke haft en god weekend sammen? Jo, den måske.

Vi ses morgen.

Ja.

Der er nok nogen, der holder fest her.

Hej. Hej.

Hvad fik du?

Hold kæft, hvor er du god.

Hvem er det?

Det er Ulla fra Kommunistisk Arbejdskris.

Og Henning H.

Hej. Martine.

De der fra gruppe 61, de har lavet tonsvis af demonstrationer. Kom med.

Hej.

Hej, Katrine.

Var noget galt?

Nej.

Vi kan altså ikke have beståeligt på dem. Ja, ja. Det er så fint. Jeg troede

bare kun, det var os.

Hej.

Godt. Hej. Hej, Katrine. Hej.

Hvordan gik det?

Fint.

Godt. Det er den helt perfekte forhold. Er det sådan?

Ja. Vi samles lige. Helt sikkert. Så stiller vi frem, så... Okay, jeg vil

bare have nogle flere stramme. Ja. Ja, godt.

Alle sammen!

Klokken fem i morgen tidligt, der tager vi sammen hen til fabrikken.

Katrine låser os ind og hjælper os med at finde... Kantine.

Godt.

Når vi har sat alt op, så låser Katrine og Gustaf fabrikken af igen, tager hjem,

vi andre, vi gemmer os, indtil at pressen og ambassadøren ankommer. Så

rykker vi ind.

Ja, ja.

Vi smadrer hele lortet.

Nej, det gør vi ikke.

Kender I Lars Sømand fra Sofigo?

Ja.

Jamen, hans far er modstandsmand, og han har skaffet mig en af hans gamle

pistoler.

Henning... Ja, hvad?

Mener du, at vi skal skyde ambassadøren?

Jeg tænker da, at en tale giver mere genlyd end en aktion.

Henning, hvad er det, du foreslår?

Det er for sjov.

Er det sjovt?

Ja, det er sjovt.

Jeg skulle bare lige teste jer.

Ja!

Vi fortsætter arbejdet.

Ja. Så snakker vi sammen igen om en times tid.

Kan vi lige gå og snakke sammen? Ja.

Hvis du gerne vil trække dig, så forstår jeg det godt.

Hvorfor skulle jeg det?

Katrine, de snakker om pistoler. Det var for sjovt.

Han mente det ikke.

Pakker du ud nu?

Nej.

Men vi kender dem, ikke?

Han ikke kender dem.

Stoler du ikke på hende?

Det henter ikke på, at det vi gjorde var pissehammerende ulovligt. Gustaf.

Når jeg hører dem tale om deres overbevisning og deres ønske om at ændre

verden, så vil jeg være med.

Jeg vil være med til at gøre en forskning. Det forstår jeg godt, men det

kan du også sagtens gøre, uden at du behøver at ødelægge karmen.

Det handler ikke om at ødelægge karmen.

Det handler om at få folk til at forstå, at amerikanerne er krigsforbrydere og

bademortere.

De tænker kun på penge, og de er helt ligeglade med, hvilke omkostninger der

er for at... Du er fuldstændig ligesom dem nu.

Hvis du ikke vil være med, så synes jeg, du skal gå.

Kammerater! Jeg tænker, at vi hænger det hele op ved scenen her.

Så snart alle har sat sig og ambassadøren begynder at tale, så

udløser Henning H. og Martine banderet og maskerne.

I lægger skjul heroppe, og imens springer vi andre frem med skiltene.

Hvem er det, der kravler op og sømmer banderet fast?

Det gør vi.

Hvad gør vi med maskerne?

Dem hænger vi bare op.

Der er en snig til herovre.

Gustaf, giver du ikke en hånd med?

Godt. Lad os gøre det.

Og Ulla, pas lidt på, at de er ret skrøbelige.

Var der et sted, vi kunne gemme os?

Ja, herinde, tror jeg.

Her tager du imod.

Og de er lidt tunge.

Er det fint her?

Det er helt perfekt.

Okay,

så når det er helt godt i gang, så skubber I det bare ud over, ikke? Ja,

ja. Jamen lad os se, hvordan det virker nu.

Ja, to sekunder.

Er I klar? Ja.

Skal de her ikke også være deroppe?

Jo.

Hvad er det?

Det er svineblod.

Svineblod. Ja, tag ambassadøren.

Ja, direktøren og alle de andre.

Vi smider derned på dem, når de står deroppe.

Alle sammen.

Nu ved vi, at det hele virker.

Nu pakker vi det sammen, og så er vi klar til, at det kommer om to timer.

Ikke?

Hvad var det?

Hvad fanden var det?

Det var fra ringkøringen. Det mener du ikke? Jo. Hvad gør det? Kom her.

Kom.

Hallo?

Er der nogen?

Hvad i helvede?

Er du sindssyg?

Hvad gør vi? Kom, kom med mine tændeben.

Pas på, pas på. Ja, ja, ja.

Godt.

Stil og rolig. Lidt længere.

Rolig, rolig, rolig.

Flyt jer.

Flyt jer!

Hold kæft, hvor er du dum, Henning.

Hjælpspult til normal.

Blodågen.

Ja.

Lidt.

Det er ikke alvorligt, hun er bare besvimet.

Ja, men hvor lang tid har hun det?

Det ved jeg ikke. Et, to minutter. Så hun vågner om lidt, eller hvad? Ja, det

håber jeg da.

Hvad gør vi så? Hun må jo se os.

Vi giver hende noget over hovedet. Ja, så løser vi hende ind. Nej, selvfølgelig

gør vi ikke det.

Hvor kan vi gemme hinanden?

Det ved jeg ikke.

Godt, har vi rent med?

Find noget, vi kan binde hende med.

Hvad hvis hun ikke vågner?

Jeg ringer efter en ambulance.

Gustaf, du skal sgu da ikke ringe efter en ambulance.

Hvis du ringer efter en ambulance, så kommer politiet også. Vi er nået alt for

langt nu til at kunne vende om.

Gustaf.

Du skal ikke ringe.

Gustaf, læg på.

Læg på.

Hvad laver du?

Hvad fanden laver du?

Henning.

Kom så.

Henning, læg den pistol nu.

Vi går hele vejen.

Du sagde det selv.

Og jeg skal ikke i nærheden af politiet.

Læg så den pistol. Læg den!

Jeg tror ikke, jeg ved, hvordan man bruger en pistol.

Hvad sker der? Hun vågner.

Vi skal væk.

Du må ikke se os. Nu!

Henning, alt er fint.

Så.

Katrine.

Annie! Har du ondt? Ja.

Hvis du bliver svindel eller kaster op, så skal du ringe efter din læge.

Hvem var alle dem, der var her før?

Det skal du ikke tænke på.

Men I må ikke være her.

Jeg er for at gøre klar til i morgen.

Midt om natten. Det vil jeg høre noget om.

Du skal ikke tænke på det.

Du skal bare til hjem, som jeg har sagt, og så skal du hvile dig. Jeg er ikke

færdig med ringgøringen. Du bliver nødt til at tage hjem.

Jeg går ingen steder, før du fortæller mig, hvad der foregår.

Ellers bliver jeg nødt til at ringe efter politiet.

Jeg mener det.

Tag dem her og gå hjem.

Og så glemmer du alt om, hvad der er sket i nat.

Vi skal nok klare rengøringen.

Øh!