Original subtitles

NETFLIX PRÆSENTERER

LIVET DU FORTJENER FRIGISMART HVIDEVARER

Wow.

"Livet du fortjener."

En klassiker.

Tak.

Så mange minder. Jeg kan se mig selv spise syltetøjsmadder foran tv'et.

Hvornår er den fra? '94?

-'98. -Åh.

Jøsses. Hvor gammel var jeg...?

15, ikke? Og du?

12.

Vi bliver ældre.

"Livet du fortjener."

-Din idé? -Min idé, ja.

Kunden kunne ikke lide den, så vi måtte kæmpe for at få den testet,

-for ingen gjorde det på den tid. -Klart, det fungerede dengang.

Og nu?

Ja...

...også nu. Selvfølgelig.

Nogle elementer er tidløse.

Har du noget nyere arbejde?

Tja... Jeg har...

-...Telefónica-kampagnen. -Movistar.

Nej, Telefónica. Jeg har også...

Cordonius nytårskampagne fra sidste år.

STORE ERKLÆRINGER GLÆDELIGT 2018

Niks.

Siger mig ikke noget.

Nej? Den klarede sig rigtigt godt.

-Lavede du den hos Tilson? -Ja.

Ja... det var min sidste inden...

Tja, jeg havde været der længe og ville prøve noget nyt.

Jeg ville prøve et mindre bureau.

Ikke så lille.

Nej, men...

Nej... slet ikke.

Jeg mente yngre og mere risikovilligt.

Det søgte jeg.

Og du forlod Tilson...

For et år siden.

Lad mig se...

Javier... Du har et imponerende CV.

Jeg ville kalde dig en legende.

Bestemt.

Og...

...stillingen her... er under din værdighed.

-Ikke nødvendigvis. -Jo.

Den er på juniorniveau... for begyndere.

Jo, men er alting ikke en begyndelse?

Jeg forstår ikke.

Det er ikke under min værdighed. Jeg smøger bare ærmerne op...

Hør, Javier, du siger,

at du vil være et ungt sted, der tager chancer.

Men jeg ser ikke risiko i det her.

Jeg ser...

...en flaske cava

med en nissehue.

Beklager.

Jeg følger dig ud.

Vil du validere min parkering?

-Selvfølgelig. For hvilken klient? -Undskyld?

-Hvem arbejder du for? -Nej, ingen.

Jeg var til samtale.

Beklager, vi validerer kun parkering for klienter.

Okay, men de inviterede mig.

Jeg parkerede bilen. Ingen nævnte...

Javel...

De burde have sagt det.

Men det er reglerne. Beklager.

Kan du gøre en undtagelse?

Men jeg skal skrive en kode.

Hver klient har en, som skal registreres.

-Beklager. -Ja, det har du sagt.

Undskyld mig?

Det er tredje gang du "beklager".

Kan du ikke bare validere min parkering?

Beklager.

Iker?

Er der et problem?

Herren bad mig validere sin parkering. Jeg forklarede, at det kræver en kode.

Valider den.

Skriv vores kode.

Mange tak.

Hvad tænker du på?

Fortæl mig, hvad det er.

Min samtale i dag.

-Hvordan gik det? -Godt.

Rigtigt godt. Jeg har en god fornemmelse.

De giver besked om et par uger.

Javier...

-Spørg mig. -Hvad?

Hvad jeg tænker på. Kom nu.

"Hvad tænker du på?"

-El Carmel. -Nej.

Vi ejer det og lejer det til nogle asiater for ingenting.

Niks.

Hvor længe kan vi fortsætte sådan her?

-Huslejen ruinerer os hver måned. -Det er vores hjem.

Det er fire vægge, Javier. Det er alt.

-Jeg vil hellere sælge bilen. -Den også.

For helvede, Marga. Skal jeg cykle til samtaler?

Tag Fiaten.

Eller metroen. Du kan sige, at din bil er til reparation.

Hvad?

Vil du have mig til at lyve?

-Javier... -Hvad?

Han forstår intet.

Hej.

Har du snakket med mor?

Der er ikke noget at bekymre sig om.

Flytningen er midlertidig.

Ja, det har hun allerede sagt.

I nogle måneder til tingene falder til ro.

Vær ikke bekymret for skolen,

vi har betalt for resten af året.

Så du kan fortsætte.

Det er ikke nødvendigt.

Hvad?

Skal jeg skifte skole, bør jeg gå på den nærmeste folkeskole.

Klart, men den er betalt.

Hvorfor skal jeg blive? De ler af mig. Hvad når de hører, jeg bor i Carmel?

Ler de af dig?

Hvorfor?

Hvad tror du?

Det ved jeg ikke. Fortæl.

Far...

-Hvorfor ler de? -Kan du ikke se det?

-Jeg kan ikke se noget, Dani. -Klart...

Jeg kommer for sent.

Araceli.

Det regner. Vil du...

Vil du have et lift til metroen?

Jamen...

Tak.

Araceli.

Jeg må fortælle dig...

Min kone har vel fortalt dig, at vi flytter.

Det har hun.

Og pengene er små, meget små.

Nej, hr. Muñoz.

Beklager, Araceli.

Gør ikke det her imod mig.

Bliver det bedre om nogle måneder, så måske...

Og Dani?

-Jeg elsker den dreng... -Dani klarer sig.

-Kom nu... -Mit hjerte er knust...

Vi er også kede af det.

Kom nu, Araceli.

Beklager.

Tilgiv mig.

Det, jeg mener, er...

Ja?

Nøglerne.

Vil du give mig nøglerne til lejligheden?

Araceli.

Det er flere glas. Du kan sætte dem der. Forsigtig med den i elevatoren.

DRØM STØRRE

Javier Muñoz?

-Hej, undskyld, hvor er manageren? -Hun er nede bagved.

Tak.

Javier Muñoz?

Hej. Javier Muñoz?

Kom med mig.

At vente på at røven bliver større og håret mere gråt,

er det sådan, I vil ændre tingene?

Nej!

Eller tager I tyren ved hornene,

og holder ved? Er det sådan, I skaber forandring?

Ja!

Hold op med at komme med undskyldninger. Hold op med at spørge om lov.

Javier?

Ja.

Og så sagde jeg: "Jacinto, jeg er ikke sælger."

Nej.

Jeg er en drømmer.

Reklame handler om at drømme og at vise mennesker...

Lad os være ærlige. Drømmen er ikke så original.

Vi må vise dem... at der er mere i livet, ikke?

Mere end de vil nøjes med.

Hør, Lucas. Det her lærer man ikke på universitetet.

Jeg gør notater.

Jeg har taget min portefølje med.

Det behøves ikke.

Jeg behøver ikke se den. Vi kender dit arbejde.

BMW, Frigismart...

-Jeg elskede cavaen med den lille hat. -Ja, klart.

Jeg har et spørgsmål: "Hvornår kan du starte?"

Tja, jeg ved ikke... Nu?

Fantastisk.

Beklager, jeg har et telefonmøde med London.

-Du og Lucas kan ordne detaljerne. -Godt.

-Velkommen. -Tak.

-Nå, velkommen. -Mange tak.

Her er kontrakten.

-Hvis du vil læse den igennem? -Selvfølgelig.

Tak.

Undskyld...

-Lucas? -Ja.

Hvad er det?

Prøveperioden... Tre måneder.

Uden løn?

Korrekt.

Jo, men vent. Det er en...

...praktikkontrakt.

Ja, præcist. Det stod i annoncen.

Vil du bede Darío komme tilbage?

-Desværre. Han er i gang med et opkald. -Darío og jeg er gamle venner.

-Han ville ikke bede om en prøveperiode. -Han var overrasket...

...over at se dit navn. Overrasket over, at du kom.

Og?

Han sagde, du var billig.

Nej, nej, nej...

-Hej. -Hvad så?

Jeg har stået op hele dagen. Jeg har vist fået en vabel.

Jeg får brug for bedre sko, ellers...

Åh, blegemiddel.

-Og Dani? -På sit værelse.

Der er makaroni til dig i mikroovnen.

KÆLDER

Rolig nu.

Tag det roligt.

Tag det roligt. Der er ingen.

RYTMISK GYMNASTIK

-Hvad så? -Ikke noget. Lektier.

-Hvordan gik skolen? -Fint.

Bedre uden uniform, ikke?

Mere komfortabelt, mere... afslappet.

Vi har ikke lavet noget sammen et stykke tid.

-Vi så Star Wars. -Ja, men det er længe siden.

Hør, jeg løber en tur for at klare hovedet og få noget luft.

-Kommer du ikke med? -Nu?

Ja, vi har lidt tid inden aftensmaden.

Jeg ved ikke, jeg laver algebra.

Mens sana in corpore sano. Har I ikke lært det i latin?

Jøsses. Vi har ikke latin længere.

Sikke et røvhul.

Jeg skifter tøj og viser dig, hvad din far kan. Vi ses ved døren om 5 min.

Rigtigt godt.

Kom så, min ven.

Gennem næsen.

Træk vejret ind gennem næsen og ud gennem munden. Ikke?

Nej, du trækker det ind gennem munden, Dani.

Du bliver udmattet. Brug næsen.

-Okay. -Kom så. Godt arbejde.

Sådan der. Kom så.

-Du trækker det gennem munden igen. -Undskyld.

Lad være med at undskylde. Ti stille, kom så.

Ind gennem næsen og ud gennem munden.

Nej, stop ikke.

-Så når du ikke toppen. -Jeg kan ikke.

-Jeg kan ikke. -Jo, du kan. Kom nu.

-Nej. -Vi er der næsten.

Nej, Dani. Stop ikke. Bliv ved, Dani.

Hvad er der sket?

-Ikke noget. -Hvad mener du?

Intet. Vi løb en tur og han blev træt.

Kastede du op? Hvad har du gjort?

-Mig? -Det var ikke fars skyld.

-Vi løb op ad bakken. -Bakken omme bagved?

-Jeg troede, han kunne. -Men hvorfor?

-Hvorfor hvad? -Hvorfor op ad bakken?

-Han underviste mig. -Motion er sundt.

Det er sundt, ikke?

Det er overvægt ikke.

-Javier. -Ved du, at de griner af ham?

-Stop. Javier. -Du vidste det ikke, vel?

Selvfølgelig ved jeg det, han er min søn, okay?

Jeg har talt med rektor og hans hjælpelærer.

Hvad med mig?

Hvorfor ikke tale med mig, Marga? Alle vidste det undtagen mig.

Vil du vide hvorfor? Det her er grunden.

Din løsning på din søns problemer er, at han kaster op.

Jeg vil ham det bedste. Det bedste for dig og Dani.

Han skal ikke være udstødt. Du skal ikke lugte af blegemiddel.

Det er et job, jeg klarer det.

Ja, men det er ikke at klare det... Det er at give op.

Gå en tur med dig.

-Ja? -Hej, jeg ringer angående annoncen.

-Hvilken annonce? -Den brugte bil. Er den stadig til salg?

-Er den til salg, spørger jeg. -Nej.

Nej... Beklager, den er solgt.

Allerede?

-Må jeg komme og se den eller give et bud? -Nej, den er solgt.

Godaften.

Vi præsenterer vores nye smage...

dem, der løber risici... rebellerne...

...drømmere, folk der...

...den nye 48-timer, superbløde...

...succes kommer ikke af sig selv.

...når du oplever noget nyt hver dag.

...tid til succes...

...fuld dækning.

Lad os gøre det sammen. Det handler om din sjælefred...

...og din families.

LARA FIRMA CARLA SVØMMEPØLE

TOMÁS KONTOR MONI COACH

EN DAG

ULYKKEN

PÅVIRKET AF ALKOHOL

MIDLERTIDIG FRAKENDELSE AF KØREKORT

ET ÅR

KALENDER 21. SEPTEMBER

CHEFMØDE - TANDLÆGETID - SKYTSENGLEN SOGN

SKYTSENGLEN SOGN

-Hvordan går det? -Godt.

-Gå ind. De venter. -Okay, godt.

Jeg kommer snart.

Velkommen.

-Nej... Jeg er ikke... -Kom ind.

Vi bider ikke.

Amparo.

Javier.

Første gang?

Ja.

Kom ind.

Sid, hvor du vil.

Hej. Godaften.

-Hej. -Hvordan går det?

God uge?

EN MÅNED

Hej. Velkommen.

Lad os gå i gang.

Vi har et nyt ansigt i dag.

Det er hans første gang, lad os byde ham velkommen.

Sig noget, hvis du vil, men du behøver ikke. Del. Lyt.

I må alt, undtagen afbryde.

Hvem vil starte?

Mig.

Tja, det har været...

...en træls uge.

Toni og jeg gik fra hinanden.

Jeg ved, I siger: "Det er for det bedste.

Hul i den fyr. Han skabte kun problemer." Ja...

Han sniffede baner hele dagen. Men...

...nu han er væk, så...

Nu vil jeg sniffe coke.

Dette...

...er det vigtigste, jeg har.

Virkelig.

Men jeg tror, jeg leverer den tilbage snart.

Ja, det går godt. Nogle gange går jeg forbi en bar

og tænker: "Jeg kunne bare gå ind...

...drikke en carajillo og spille.

Når...

Når han kysser mig,

ved jeg...

...han bare prøver at...

...lugte min ånde.

Det er svært at gå ud. Det er svært at være sammen med venner.

Det er hårdt at være ude blandt øl og drinks.

Det er sgu min fødselsdag i dag.

36 allerede.

Men hey, ingen cava, vel?

Ingen cava. Vi skåler i danskvand.

Andre?

Hvis ingen har mere at sige,

så lad os slutte...

Undskyld.

Øh...

Hej.

Jeg hedder...

...Javier.

Det er min første gang.

Jeg ved ikke rigtigt,

hvordan det virker.

Men jeg ville...

Jeg vil takke jer for at dele...

...jeres historier og hjælpe mig...

...indse, at...

...jeg ikke er alene.

Det havde jeg brug for.

Ikke at stå alene med det her.

Jeg forsøgte at stoppe...

...ikke bare et par gange...

Det må have været...

...fem.

Det er fem gange, jeg er vendt tilbage, til fyren...

...jeg køber af.

Jeg vendte tilbage ud af svaghed, dumhed,

fordi jeg ikke har andet.

Jeg har mistet min kone

og min datter.

Jeg har plaget dem...

...følelsesmæssigt...

...og på andre måder, hvis I forstår, hvad jeg mener.

Jeg vil ændre mig.

Jeg vil tro, at jeg er en bedre person...

At jeg er bedre end det.

Det var ikke mig.

Tak.

...du har ret.

Tillykke.

-Åh, dejligt. Tak. -Og velkommen.

Velkommen.

-Tak. -Det første skridt er det sværeste.

Ikke? Tja, og det andet, tredje, fjerde, femte,

og det sjette...

Hvad?

For der er 12...

...trin.

Nå ja. Undskyld mig.

Hej.

Jeg vil bare opmuntre dig.

Jeg forstår dig. Jeg gennemgik det samme.

Tilbagefald...

...er hårde.

Jeg faldt ofte, men rejste mig igen.

Men se mig nu.

Et år.

Hold ud.

Tak.

Godnat.

Hey...

...må jeg...

Jeg har bare mange bekymringer og spørgsmål.

Skal vi tage en kaffe?

Det er sent. Beklager.

Der ligger en café ved siden af.

-Javier. -Tomás.

En fornøjelse.

Tricket er at se dem først.

Kende sine fristelser. Det der får dig til at træde ved siden af.

At kende sine svagheder.

Du kan ikke beskytte dig imod dem alle.

Men at kende dem er den halve sejr.

-Tro mig, jeg kender dem. -Men tager du ansvar

eller giver du andre skylden?

-Godt spørgsmål. -Det vigtigste.

Og... dine?

-Hvordan ved du, hvad de er? -Øvelse.

Sommetider på jobbet...

-Hvad laver du? -Jeg er vicechef i Altamira Transport.

Wow.

-Ja, "wow". Men der er pres, konflikter. -Nogle gange føler man sig ikke værdsat.

-Også derhjemme. -Ja?

Ja, som alle andre.

Jeg arbejder meget og Lara... Det er min kone.

-Hun synes ikke, jeg er nok hjemme. -Som om man kan klone sig selv.

-Jeg er der ikke for min datter. -Siger hun det?

Nej, men hun tænker det.

Det gør ondt.

Og er det en af dine svagheder?

Jeg siger det bare fordi... Det lyder, som om du giver hende skylden.

Ser du?

Det er en let fælde at gå i, selv for mig. Du så det.

-Undskyld. -Tag den bare.

Nej, det er ikke vigtigt.

Nej.

-Jeg betaler. -Klart, værsgo.

-Det har været en stor hjælp. -Helt i orden.

Jeg ville spørge...

Vi har lige mødt hinanden, og jeg spørger...

Det er i orden. Hvad er det?

Jeg er lige begyndt på rehabiliteringen...

Jeg skal bruge en sponsor og tænkte, om du...

Jeg ved det ikke.

Jeg har aldrig været sponsor. Det er et stort ansvar.

Undskyld, jeg ville ikke presse dig.

Jeg er lige flyttet til Barcelona...

Jeg kender ikke nogen her, så...

Okay. Vi kan godt prøve.

Et par måneder. Ser, hvordan det går.

-Godt, tak. -Okay.

-Tak. -Det var så lidt.

Ja?

Godaften, jeg ringer om bilannoncen.

Den er solgt.

Javier?

-Hvor har du været? -Timen trak ud.

-Og læreren inviterede på en drink. -Du kunne have ringet.

Min telefon døde.

Jeg må lade den op.

Så hvem inviterede han?

Nørderne?

Hans favoritter.

Duksedreng.

Har han noget arbejde?

Ja, han har brug for hjælp med et projekt. Det lyder interessant.

Ja? Det er godt. Ikke?

Ja, jeg tror, det lysner.

TREDJE ETAGE

Carla?

-Kommer du? -Jeg kommer.

Skat, elevatoren kører.

Jeg kommer.

Har du nøglerne?

Nej... Dem gav jeg dig før.

Kan du ikke finde dem?

Jonás!

Tag det roligt, Jonás. Tag det roligt.

Vi går en tur, så du falder til ro.

RING TIL ADVOKATEN - MÓNICA GYMNASTIK - TELEFONMØDE JAPAN

MÓNICA GYMNASTIK

SYNKRONISER KALENDER AFVIS - UDFØR

SYNKRONISERER KALENDERE

KALENDER SYNKRONISERET

Jonás!

Hvad er der, Jonás?

Jonás!

Jonás!

Jonás!

Kom nu.

Fremskridt!

Penge!

Undskyld, Lara.

-Der var et kalenderproblem. -Du er problemet.

-Hvorfor bliver du altid vred? -Jeg er ikke vred.

Lara.

Nyd øjeblikket fuldt ud.

SPORTSHAL

Efter års rejser...

Vi bringer det til dig...

Er du klar til at opdage dem?

Hvad vil du have?

En cognac, før du bliver forkølet?

Hvad vil du have?

Det er... nogen tid siden, jeg har talt.

Seks måneder? Mindst.

Nej.

Det går fint. Jeg skal ikke aflevere den tilbage.

Men jeg indså, hvor let den er at miste.

For nogle dage siden skændtes min kone og jeg lidt.

Jeg ved ikke.

Det var nok for mig at høre den stemme igen.

-I kender den godt, ikke? -Bestemt.

Men jeg er næsten taknemmelig for skænderiet, for jeg indså,

at ædruelighed er en skrøbelig ting.

Vi må være opmærksomme og passe på.

Det er godt at huske på.

Tak, Tomás. Andre?

Javier. Værsgo.

Tja, jeg ville bare...

Tak, alle sammen,

for sidste gang, der var min første.

Jeg var fortabt, ledte efter noget at holde fast i.

Men ikke længere.

I hjalp mig.

Virkelig.

Nu har jeg...

...et mål, et projekt, som jeg kan lægge min energi i.

Ja, for man indser...

...eller det gjorde jeg, at mit problem var apati.

Man bliver komfortabel, holder op med at yde sit bedste,

og en dag siger de, at man er for gammel,

man koster for meget, og man ryger på porten.

Men ikke længere.

Jeg er færdig med at se andre...

...nyde ting, de ikke kan værdsætte eller fortjener.

Så fra nu af tager jeg livet, mit liv, ved hornene

uden at spørge om tilladelse eller undskylde.

Tak.

-Hej. Gode nyheder om projektet, ikke? -Jo.

Hvad er det?

-Det er for tidligt at sige det. -Så det er hemmeligt?

-Top-hemmeligt... -Hvad vil I have?

-En sort kaffe... -Med mælk, tak.

-Okay. -Tak.

Hvordan var din uge? Travl?

Næ.

Har I skændtes?

En misforståelse.

Som jeg sagde, skal man være forsigtig og kende sig selv.

Hvad skete der?

Jeg var dum, lavede rav i den. Kom for sent til at hente Mónica.

-Mónica? -Min datter.

Nå ja, selvfølgelig.

Sådan er det altid. Et lille fejltrin og så er man en dårlig far. Ikke?

Har du et billede af den lille?

Ja.

Se.

De er smukke.

-Du er heldig. -Ja, det ved jeg.

Og du? Nogen billeder?

Nej.

Nej.

Undskyld, jeg ville ikke...

Nej, det er i orden.

Tak.

Skål for dit hemmelige projekt.

-Kan man skåle i kaffe? -Hvorfor ikke?

Skål.

Jeg skal nå i supermarkedet. En fraskilts køleskab er en ynkelig affære.

Du kan spise hjemme hos mig.

Nej... Jeg vil ikke trænge mig på.

-Og din kone venter ikke gæster. -En anden dag. I morgen, i overmorgen.

Kom nu.

Okay.

-Ja? -Tomás? Javier.

Vent. Jeg henter dig.

En bølle hældte lim i anlægget, og det er ikke repareret endnu.

Okay.

Hr. Muñoz?

Hr. Muñoz?

Hej, Damián.

-Du arbejder sent. -Ja, meget sent.

Siden de fyrede ecuadorianeren,

har jeg ikke haft fri.

Fyrede de Gustavo?

Ja, nedskæringer.

Så det er bare mig, der arbejder for to og får løn for en.

Hvad med dig? Hvad laver du her?

Intet, jeg kom... for at hente noget post.

Ikke alle har vores nye adresse endnu.

De er til Marga... Vores bryllupsdag.

Og lejligheden ligger på vej til restauranten...

Javel.

Godt at se dig igen...

I lige måde, Damián.

Hils din kone fra mig.

Det gør jeg, tak.

Og drengen.

Pas på dig selv.

-Undskyld ventetiden. -Intet problem.

Kom ind.

Jeg håber, du er sulten. Jeg har købt nogle lækre bøffer.

-Du er ikke vegetar, vel? -Nej.

Heldigt, at naboens hund er stille i dag.

Den er uudholdelig.

Kom indenfor, så får du en rundvisning.

Ikke dårligt, vel?

Forrygende.

Ikke?

Lara og jeg ledte, men kunne ikke beslutte os.

Jeg syntes, lejen var for høj,

men mægleren åbnede gardinerne, og jeg tænkte: "Tomás, det er dit hjem."

Jeg hørte stemmer.

-Du skal møde Lara. -Javier?

-Ja, en fornøjelse. -I lige måde.

Jeg ville tage vin med, men...

Jeg har også hørt meget om dig.

Du er Mónica, ikke?

Din far sagde, du er en ægte Almudena Cid.

Hun vil være Margarita Mamun, når hun bliver stor.

Bare rolig, Mónica...

Jeg er altid bagud.

...kan ikke forstille mig frustrationen. Seks måneders hårdt arbejde

med at hjælpe Amina med at få sine børn til Spanien.

Nu siger dommeren, at hun nok ikke får lov at blive.

Det er hårdt.

Udmattende.

Men vel også tilfredsstillende?

At hjælpe andre, mener jeg.

-Ja, selvfølgelig. Det er det værd. -Synes du det?

Hvad mener du?

Jeg mener, pro bono er... pro bono.

Klart, men...

...penge er ikke alt.

-Det mente jeg ikke, men... -Men?

Jeg ved ikke. Man skal jo ikke vælge

mellem penge og tilfredsstillelse.

Se bare, hvor du bor.

-Sæt det der. Jeg sætter det ind. -Lad mig hjælpe dig.

Har du og din kone børn?

Min kone?

Nå... den.

Nej, altså...

...vi er skilt.

Jeg bærer den uden at tænke over det.

Det må være...

...vane eller...

...at det er svært at acceptere.

Vi har også en lille pige. Eller ikke så lille mere. Hun må være 14.

Undskyld... Jeg burde ikke have spurgt.

Intet problem. Det kunne du ikke vide.

Det er okay.

Hendes mor vil ikke lade mig se hende. Ikke underligt.

Hun finder sig i meget. Mere end nogen burde.

Og...

Jeg måtte vælge.

Det var dem eller gin.

Jeg valgte forkert.

Så når jeg ser en kvinde som dig, der bakker sin mand op,

beundrer jeg dig. Jeg beundrer din styrke.

Og misunder hans lykke.

-Kom nu. -Mónica.

Vent.

En blomst... til en blomst.

Hvad siger man så, skat?

-Tak. -Hvor er hun sød.

Lad os gå.

Hvad synes du om den gamle lejer?

Hvilken lejer?

Fra din lejlighed. Kom han ikke efter sin post i går?

Du tager vist fejl.

Jeg husker forkert. Du er i lejlighed to på femte. Han boede på fjerde.

-Lyt ikke til mig. -Intet problem. Skal vi gå, skat?

-Godmorgen. -Farvel.

-Ja? -Tomás?

Javier.

-Er du okay? -Nej.

Jeg faldt i.

Hvor er du?

Pis.

Javier!

Javier!

Javier, er du okay?

Jeg er i et stykke.

Giv mig den.

-Giv mig den. -Tomás!

Tomás, kom nu.

Pis.

Hvad har du gjort, Javier?

-Jeg ville bare have en drink. -Vi vil aldrig have bare en.

Nej.

Du er nødt til at se det... som en allergi.

Se på mig.

Allergisk overfor peanuts. En kan slå mig ihjel.

Det samme gælder drinks og coke. Det ødelægger os.

Forstår du mig?

Ja, men i går var en svær dag for mig.

At se alt det, du har.

Familie, succes...

Succes.

Tomás, du er...

...vicedirektør i det næststørste transportfirma i landet.

Og hvem tror du ejer det?

Laras far.

Uanset hvor hårdt, jeg arbejder, er jeg svigersønnen med forbindelser.

Det er min succes

At slide i et job, jeg hader, så Lara ikke skal indrømme,

at hendes far forsørger os.

Det anede jeg ikke.

Er kranvognen på vej?

Min mobil gik ud, efter jeg ringede til dig.

-Må jeg låne din? -Selvfølgelig.

Tak.

Pis.

INDBAKKE

NY BESKED

FRA: TOMASANDRADE... TIL: JAVIER

Kender du nummeret?

Jeg måtte slå det op.

-Bare en ting. -Hvad?

Lara.

Hun skal ikke tro...

Kan du undlade at sige det til hende?

Ja, selvfølgelig.

-Du skal ikke få problemer. -Bare rolig.

Tak.

Og bilen?

Solgt.

Pengene kommer om et par dage. Var det ikke det, du ønskede?

Endnu en køber. Jeg siger, den er solgt, ikke?

Javier?

Ja, hvem er det?

Det er Damián.

Damián... Jeg kender ikke...

Gartneren.

Et øjeblik.

Det er køberen. Det er noget med bilen.

Ja, undskyld. Hej, Damián.

Hvor har du dette nummer fra?

Den gamle lejeroversigt.

Javel.

Hvad vil du?

Vi bør mødes.

Hvem? Du og jeg?

I morgen tidlig.

Klokken ti.

Jeg tror ikke, jeg kan dér.

Jo.

Jo, du har tid.

-Beklager, Damián. Jeg siger... -Blomsterne var smukke.

Meget smukke.

De har smidt dem ud allerede.

De er stadig flotte.

Så klokken ti?

Hvor?

Hvem deltog i mødet?

Lucía, Manolo, marketing.

Gik I ud?

Nej, sandwicher i mødelokalet.

-Lara. -Nej, jeg gør ikke det her igen.

-Jeg orker ikke. -Det er ikke, hvad du tror.

Jeg har oplevet nok til at kende lugten af gin.

Har jeg ret?

Ja. Men det var ikke mig.

-Helt ærligt, Tomás! -Det var Javier.

-Javier? -Ham, der var her til middag.

Han ringede, helt opløst.

Jeg måtte hente ham og tage flasken fra ham.

Ringede han til dig?

-Fyren er alene. -Hvorfor så lyve for mig?

Han bad mig om det. Så du ikke...

-Du løj for en fremmed? -Han er ikke fremmed...

Det er indviklet, Lara.

Klart.

-Undskyld. -Lyv ikke for mig igen, Tomás.

-Kom her. -Nej.

Kan du lide at gå i zoo?

Det ved jeg ikke.

Jeg elsker det.

Jeg elsker tigeranlægget.

Jeg står her.

Røvhul.

Hvad kigger du på?

Hvad?

Knur af mig.

Alle andre steder ville han flå mig.

Men ikke her.

Han kan knurre og brøle af mig.

Men han kan intet gøre.

Hvad koster det?

"Hvad?"

Ja, hvor meget? Jeg kan skaffe 2000, måske 3000.

Hvad helvede er det?

Du går ind i lejligheden i dag. De må have en kurv med beskidt tøj.

Kig efter brugte trusser.

Ikke fra skuffen.

Læg dem i posen. Luk den.

Det holder på duften.

-Laras? -Nej.

Jeg må overveje det.

Det er tigerens blik.

Tænk hurtigt.

Ellers fortæller jeg Tomás, hvem du er.

Ja, undskyld.

Jeg glemte min telefon derhjemme. Men jeg er færdig.

Okay.

Jeg ringer lige hurtigt og tager afsted.

Vi ses snart.

Det er Javier. Læg en besked.

Hej Javier. Det er Lara, Tomás' kone.

Kan vi mødes kort i dag?

Vi bør tale sammen.

Ring til mig, når du kan. Tak.

Jeg har intet imod dig.

Du er en flink fyr og et godt menneske.

Derfor vil jeg nødigt bede dig om det, men...

Det er bedst, at du og Tomás ikke ses længere.

Tomás klarer sig godt.

Det er gået godt et stykke tid. Men det er hårdt.

Vi kan ikke risikere det igen. Det er ikke fair overfor mig.

Eller Mónica.

-Du forstår, ikke? -Jeg er ikke sikker.

-Er jeg en dårlig indflydelse på Tomás? -Det sagde jeg ikke.

Jo. Og det er okay, men det gjorde du.

Jeg forstår bare ikke hvorfor.

-Hvorfor? -Ja.

Javier, Tomás fortalte mig om i går.

-Fortalte han dig det? -Ja.

Jeg er hans kone. Bed ham lyve, men i sidste ende...

Vent lige.

Jeg er forvirret. Hvad bad jeg ham om?

Du ringede til ham.

Du bad ham om hjælp, fordi du havde drukket.

Hvad?

Hvad?

Jeg ringede ikke til ham. Han ringede til mig. Han skrev.

Han sagde...

...at han havde brug for hjælp. Han var faldet i.

Nej.

Nej.

-Lara. -Niks.

Du behøver ikke tro mig.

Faktisk vil jeg helst ikke fortælle dig det her.

Men for Mónicas skyld...

...bør du kende sandheden.

JEG FALDT I. HJÆLP MIG. SIG INTET TIL LARA.

Har han løjet for dig før?

Jeg beklager.

TOMÁS ANDRADE - OPKALD AFVIS - SVAR

Timen var aflyst.

Jeg går ud med skraldet.

Vi ses senere.

Til Sant Adrià, tak.

...hvor du oplever noget nyt hver dag.

Er du klar til at genopdage...

Undskyld, jeg kom i tanke om noget. Kør mig til Montealegre.

Okay.

Wow.

Hvem har vi her?

-Javier, ikke? -Jo.

Den fortabte søn vender tilbage. Vi troede, der var sket dig noget.

Problemer derhjemme. Det er alt.

Du ved, det er et nyt semester, ikke?

Jo.

Jo...

Men du er ikke på listen. Er du tilmeldt?

Ja, det tror jeg.

Nej, jeg kan ikke se dig.

Henvend dig på kontoret.

Jeg taler til dig.

Jeg går derhen efter timen.

Nej, nu.

-Nu? -Ja, i modsætning til senere.

Okay.

Er du døv eller hvad?

Nej.

Gå så. Hvad venter du på?

Jeg går nu.

Gå så.

-Jeg ventede på dig i aftes. -Undskyld, jeg måtte tage en omvej.

Her.

-Hvor skal du hen? -Hjem.

-Jeg trænger til et bad. -Troede du, det var ovre?

Kom, luk døren.

Jeg sagde: "Luk døren."

Sørg for, der er godt udsyn.

Pigens seng.

-Resten af værelset om muligt. -Nej.

-Nej? -Nej.

Jeg gør ikke Mónica ondt.

Heller ikke jeg... Jeg kigger bare.

Du er syg.

Helt sikkert. Tror du ikke, jeg ved det?

24 timer.

Ellers ringer jeg ikke til Tomás, men til politiet.

-Hej. -Hej.

Javier Muñoz. Tomás Andrade bad mig komme.

Hvad laver du her?

-Hvad er der? -Hvad sagde du til Lara?

-Lara? -Hvad sagde du?

Sandheden. Hun ringede og spurgte mig hvad...

-Og du løj for hende. -Hvad?

Du sagde, jeg ringede til dig og bad om hjælp.

-Ja, selvfølgelig. -Dit røvhul.

Tomás, jeg var bekymret.

-For hvad? -Dig.

Hvorfor lyver du?

-Tomás, stop. -Nej, du stopper.

Se på mig. Du stopper.

Vi er alle bekymrede, Tomás.

-Husker du det ikke? Du skrev og... -Det er løgn.

-Du bad mig komme. Du faldt i. -Nej.

Og din bil?

-Min bil? -Hvor er den?

Solgt.

Stop.

-Stop. -Din bil.

Slip mig.

Javier?

Javier?

Hvad er der sket?

Det var ikke Tomás, vel?

Er Mónica hjemme?

Nej, hun er i skole.

Hun skal ikke se mig sådan her.

Jeg frygter, at han mister kontrollen.

Han er... paranoid, jaloux.

Jaloux?

Jeg ved ikke. Måske tror han, du og jeg...

-Jeg ved ikke... -Du og jeg?

-Absurd, ja. Men hvis han falder i... -Havde han drukket?

-Har han været voldelig før? -Aldrig.

Er du sikker?

Det var et uheld. Han kørte galt, da han var syg.

-Han stoppede næste dag. -Klart.

Hvornår venter du ham?

Det gør jeg ikke. Vi skændtes i går.

Han tog på hotel. Han... ringer eller kommer sikkert.

Jeg håber ikke, det gør noget, at jeg købte den her.

-Hvad er det? -En sikkerhedsforanstaltning.

-Nej. -Bare hvis nu. Ingen siger...

Jeg vil ikke have den.

Den er lovlig. Det er ikke et våben.

Selv ikke for Mónica? Så hun er i sikkerhed?

Har du brug for noget, så ring.

-Ja. -Dag eller nat.

Tak.

Forklar mig, hvad der forgår.

Jeg talte med banken. Bilpengene er ikke gået ind.

Jøsses. Hvad har de gjort ved dig?

Javier!

Hvor skal du hen, Javier?

Javier!

Javier!

Javier, luk op.

Javier, luk op.

Javier, luk op lige nu.

Hvad sker der?

Jeg kommer måske tilbage efter resten.

-Dani. -Nej.

Dani.

Er det det?

Foretrækker du skænderier...

forklaringer du ikke tror på?

Ja.

PENSIONAT BAD PÅ ALLE VÆRELSER

Du har ringet til Lara Blasco. Haster det,

så ring til Agustina på 660-130-410. Hvis ikke, så læg en besked.

Hej, det er Javier.

Jeg ringer, fordi jeg opdagede,

at gymnastikmesterskaberne bliver holdt i Barcelona.

Og jeg huskede, at vi lavede en kampagne for Valentina.

Valentina Costa, den spanske mester.

Og jeg tænkte,

at Mónica måske havde lyst til at møde hende.

Hun fortjener lidt adspredelse, og det gør du også.

Så sig til, hvis det er noget, så laver jeg en aftale.

Farvel.

-Hej. -Hej. Hvordan går det?

Godt.

Du må være Mónica, ikke?

-Ja. -Tak, fordi du ville mødes med os.

Ingen årsag.

Vi skal træne. Vil du se på?

-Okay. -Ja?

Appelsin.

-Ja? -Ja.

Godt.

-Tak. -Selv tak.

Undskyld.

...i morgen.

Op, en.

...en gave til dig.

...tre, fire. Lang.

Lang foran.

SÅ DU VED, DE HAR DET GODT

Jeg har hende.

Opsedasse.

Lara.

-Tomás, gå med dig. -Luk op.

Mor, hvad sker der?

-Du skal gå. -Skal jeg gå? Så går jeg.

Når du siger, hvad du laver med Javier.

-Hun bliver bange. -Jeg beskytter hende.

-Fra hvad? -Javier, det røvhul.

Han har intet gjort.

-Er du blind? -Nej, Tomás.

-Se det fra min side. -Det her? Du og Javier gjorde det sammen.

-Jeg kommer. -Skat.

Nej, alt er fint.

-Hun skal ikke se dig sådan. -Hvordan?

Du er ikke rask, Tomás.

-Hun er min datter. -Vent til du er rask.

Du nyder det her.

Du har bare ventet på, at jeg faldt i.

-Det passer ikke. -Du synes, jeg er svag, og nu får du ret.

Og det elsker du mere end noget.

-Tomás! -Tomás faldt i. Det måtte ske.

Jeg ringer til politiet.

Hvad vil du sige?

Det er sgu mit hus og mine møbler.

Min...

Tomás.

Tomás.

Åbn munden.

Åbn den, skat.

Pis.

-Javier. -Jeg er i taxien.

-Jeg så Tomás' bil. Er du okay? -Hvad skal jeg gøre?

Jeg har dræbt ham. Han er livløs.

-Hvem? -Tomás.

Jeg har dræbt ham.

Han bevæger sig ikke.

-Bliv der. -Han trækker ikke vejret.

Jeg er tæt på. Jeg vender taxien og er der snart.

-Jeg skynder mig. -Han trækker ikke vejret.

Lara.

Lara.

Jeg har dræbt ham.

Han er død.

-Han bevæger sig ikke. -Kom.

-Kom nu. -Hvorhen?

-På Mónicas værelse. -Nej.

Jo. Hun må ikke komme ud og se ham.

-Hvad gør du? -Ringer til politiet.

-ikke politiet. -Jo, det er vi nødt til.

Jeg lover, at det løser sig.

Det var et uheld. Okay?

Det er Alarmcentralen.

Ja, godaften. Jeg ringer angående et uheld.

-Er nogen kommet til skade? -Det ved jeg ikke, min ven...

Han ligger bevidstløs på gulvet.

Trækker han vejret?

-Det ved jeg ikke. Jeg tror det ikke. -Hvad er adressen?

Bosch 78 i Gimpera... Lejlighed to, femte sal.

-Okay, jeg sender en ambulance. -Skynd jer.

Du fortjener dem ikke.

Mónica.

Godmorgen.

-Darío er på dit kontor. -Hvordan har han det?

Han bad om urtete, så gæt selv.

-Hej. -Godmorgen.

De er på trapperne. Er du klar?

Hvad er der, Darío? Nervøs?

Hvad tror du? Altamira Transport. Det er tre millioner i salg.

Vi imponerer ikke...

-Jeg spillede tennis med min svigerfar i går.

Og?

Jeg lod ham vinde.

Der er intet at bekymre sig om, okay?

Øjeblik.

-Ja? -Din kone er her.

Lara?

Nej...

Marga.

Send hende til mødelokalet. Jeg kommer straks,

Alt i orden?

Ja, min ekskone.

Tag imod dem. Jeg kommer om fem minutter.

-Kom ikke for sent. -Nej.

Marga.

Vi kan ikke mødes på dit kontor.

-Hvad vil du? -Skjuler du noget?

-Hvad vil du? -Det tror jeg, du gør.

Først forstod jeg ikke al din kommen og gåen...

...selv da jeg så, hvad du smed væk.

Det var som brikker, der ikke passede sammen.

Så kom alle nyhedsrapporterne.

En forretningsmand var død.

I vores bygning.

Jeg genkendte billedet.

Det var vores køkken.

Et ulykkestilfælde under et skænderi.

En allergisk reaktion overfor peberspray.

PEANUT-EKSTRAKT

Så faldt...

...brikkerne på plads.

Nogen havde fusket med sprayen.

Nogen, der vidste, at han havde peanutallergi.

Jeg bærer ikke rundt på den.

Den er et sikkert sted. Jeg har tænkt på det i månedsvis.

Hvordan vil det påvirke Dani?

Men jeg tog en beslutning.

Jeg viser den til politiet.

Jeg fortæller dem alting.

Du er færdig.

Lejligheden i El Carmel er et palads i forhold til den celle, du ender i.

Gør det.

-Hvad? -Gør det. Ring. Giv dem flasken.

Fortæl det hele.

Fint.

Ved du, hvad jeg gør?

Kontoen, der betaler for Danis skole og forsørger ham...

...er det første, der forsvinder.

Jeg bruger pengene til en advokat. Den bedste og dyreste, jeg kan finde.

Dernæst din lejlighed. Eller min lejlighed. Den er i mit navn.

Jeg sælger den for at betale de dyre advokater.

Du ender på gaden.

Gå bare til politiet. Gå.

Det vover du ikke.

Er du sikker?

Hav mig undskyldt. Jeg har et møde.

Tekster af: Anja Molin