All language subtitles for Bilal.A.New.Breed.of.Hero.2016.NORDIC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da

Denne film er en fortolkning af
fortællingen om en historisk person.

Selv om den har et kunstnerisk præg,
er kernen i fortællingen sand.

Det er stadig
en af de ældste beretninger

om menneskets kamp
for lighed og frihed.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

INSPIRERET AF EN SAND HISTORIE

EN FILM AF AYMAN JAMAL

Ghufaira!

Mor, hvem er de?

Mor!

Beskyt din søster, Bilal.

Bilal, har du det godt?

Jeg har det fint.

Var det den samme drøm igen?

Her. Jeg har gemt den til dig.

Der mangler en bid.

Nå? Jeg venter...

Mange tak,
min vidunderlige, fantastiske søster.

Det var så lidt, min kære bror.
Sådan skal det lyde.

- Hvad kan man købe for en dirham?
- En velsignelse fra en af guderne.

En af dem redder dig måske
fra dine mareridt.

Hvor var guderne,
da mor havde brug for dem?

Jeg vil købe dig
noget sødt at spise i stedet.

Ghufaira! Hent vand til mesteren!
Skynd dig!

Jeg henter det.

Religiøse idoler til salg!

Vi har alle farver og former!
De opfylder dine ønsker!

Idoler, der skænker berømmelse.
Idoler, der skænker styrke.

Idoler, der skænker frugtbarhed.
Idoler, der skænker skønhed.

Jeg kan se, at du ikke har brug for
et idol, der skænker skønhed.

Idolet har brug for dig.

- Tak.
- Men til frugtbarheden...

Du vil vel gerne have en søn?

Med den her kan du få trillinger!

Se dig for, dreng!

Idolerne ser alt.

Idolerne ved alt.

Vandr ikke vildfaren i ørkensandet,
for vredens ild fortærer dig.

Kom! Træd ind!

Bevis din tro med rigdom og gaver.

Blidgør idolernes vrede.

Ellers...

Træd frem, dreng. Træd frem.

Du vil være fri for
mareridtenes greb, ikke sandt?

Tag mønten fra din lomme.

Ingen gave er for lille.

Intet ønske er for stort.

Du kan få alt, du drømmer om.

Idolerne ser alt.

Du missede!

Med vilje.

Mine pile skal have værdige mål.

Jeg ville ikke spilde dem på en høne.

Men et rådyr...

Hvor skulle vi finde et rådyr?

Hvad? Safwan, hvad laver du?

Safwan.

Der er et rådyr. Et sort rådyr.

Herovre, slave!

Jeg sagde: "Kom her!"

Stands, slave! Jeg befaler dig!

Rådyret tror, at det er en løve.

Du må hellere passe på.

Nej, du må hellere passe på.

- Jeg lavede bare sjov.
- Hold mund og hent hende!

Slip mig!

- Rør dig ikke.
- Nej, gør det ikke!

Nej!

Safwan, du ramte dit rådyr i halen.

- Du gør hende ikke noget.
- Hvor vover du at befale mig?

Giv denne rotte en lærestreg!

Tilgiv ham, mester Safwan.

Hallo! Hvad laver I drenge?

Jeg så ikke, at det var dig,
unge mester Safwan. Undskyld.

Forstyrrer disse slaver dig?

For så giver jeg dem prygl.

Kom nu.

Sig til din far, at jeg leverer
hans bestilling i dag.

Ghufaira, gjorde de dig fortræd?

Jeg skulle have været her
for at beskytte dig.

Jeg vil ikke lade nogen
gøre dig fortræd igen.

Træd frem, vær storsindet!

Giv mig et bud,
så kan dette fine eksemplar blive dit.

Hører jeg en anden? En tredje?

Solgt! Solgt!
Før denne usling væk herfra!

Det her er den bedste slave i mit eje.

Han er klog. Han kan læse og skrive.

Han taler 20 sprog!
20, siger jeg!

Han kan endda tale med dyrene!

Å, store Umayya, du kan ikke bede om
en bedre tjener på dine handelsrejser!

Den der er ikke helt så klog,
men han er stærk som et muldyr.

- Jeg tager ham.
- Gør du?

Jeg mener, et glimrende valg!

Han er ret dyr, men jeg ved,
at guderne har været dig venligt stemt,

min kæreste Umayya.

Okba, en skønne dag dypper jeg
din tunge i en skål med tørt sand.

Lever ham.

Tak, tak, mange tak!

Elskværdige herre! Vidunderligt!

Deres nåde, jeg har de idoler med,
som du bestilte.

Skal jeg bringe dem til dit hjem
eller til standen på markedet?

Hvad tror du selv?

Markedet, din idiot!

Næste gang du kommer for sent,
betaler jeg ikke.

Tusindvis af undskyldninger.
Det vil ikke ske igen.

Jeg blev forsinket. Jeg var nødt til
at hjælpe din søn, Safwan.

- Hvad skete der med Safwan?
- Han blev overfaldet af en slavedreng.

- Hvilken slave?
- De kaldte ham Bilal.

Han havde slået din søn til jorden,

men jeg hev drengen væk
og reddede ham fra en gang prygl!

Det er nok. Bring idolerne til
min stand eller glem vores aftale.

Naturligvis. Lige på en studs.

Bilal.

Saml det op.

Jeg sagde: "Saml det op."

- Hvis æble er det? Hvis er det?
- Dit, herre. Dit.

Og hvad er forskellen
på dig og dette æble?

Der er ingen forskel, herre.

Glem ikke det igen.

Før ham til gårdspladsen
og pisk ham.

Kom af sted!

Hvad du end gør...

En mester avler en mester

og en slave avler en slave.

Far, jeg håber, at du lærer ham
en lektie, som han aldrig...

Hvordan kunne du lade
en slave besejre dig?

Bilal lyver, far! Slaven lyver!
Han besejrede mig ikke!

Du fik mig til at tabe ansigt.

Stop. Hold op med det der, siger jeg.

Hør her.

Han græder ikke.
Du burde heller ikke græde.

Jeg er ligeglad med, hvad der skete. Lad
aldrig en slave gøre mig til grin igen.

Mor, hvad slags mand var min far?

Din far var en stor mand.

Hvad vil du være,
når du bliver stor, Bilal?

En bonde? Eller en købmand,
som tjener en formue?

Jeg vil være en stor kriger!

Og det skal du blive!

En stor kriger med en smuk stemme.

Og jeg vil ride på en stor hest!

Og jeg vi kæmpe mod mine fjender
og beskytte dig og Ghufaira.

Det er meget ærværdigt, Bilal.

Men husk, at et sværd og en hest
ikke kan gøre dig til en stor mand.

- Kan de ikke?
- Nej, at være en stor mand...

- indebærer at leve fri for lænker.
- Lænker?

Lænker, som du ikke kan se.
Lænker inde i dig.

Inde i mig?

At være en kriger
gør dig ikke til en stor mand

hvis du er fastlænket
til vrede og hævnbegær.

Overtro og frygt er også lænker.
Og der er flere.

For at blive en stor mand,
skal du bryde fri af dem alle.

Men hvordan gør jeg det?
Jeg kan ikke se ind i mig.

Det kan jeg.

Og jeg ser
en stor mands hjerte slå, Bilal.

Du finder din vej.
Vejledningen kommer. Bare vent.

Ingen lænker vil holde dig fast,
ingen lænker.

Du tog fejl, mor. Jeg er en slave.

Og jeg vil altid være i lænker.

Hvorfor piskede de dig?
Du havde ikke gjort noget!

Det spiller ingen rolle. Mester Umayya
kan gøre, hvad han vil med os.

Bilal...

Se, hvad jeg fandt.

Jeg ved, at du ikke
tabte den med vilje.

Du kan stadig bruge den
som en offergave.

Jeg hørte præsten sige, at store
velsignelser kan komme fra små gaver.

Jeg har ikke brug for den.

Jeg vil aldrig håbe på noget igen.

Jeg er en slave, og det kan ingen gud
fra markedet lave om på.

Som du vil. Jeg beholder den.

Og jeg bruger den heller ikke.
Det er din.

Jeg opbevarer den i sikkerhed,
til du spørger efter den.

Det er sjovt.

Når du flyver ud af sadlen...
Det overrasker mig hver gang.

Det er kun sket to gange... i dag.

Jeg, på den anden side, misser aldrig.

Du elsker at vise dig frem, Saad.

Desuden har du tid og penge til at øve.

Du har brug for mere end penge
for at blive den bedste.

Man skal have beslutsomhed.

Så du er beslutsom til at jage frugt.

Jeg skal tilbage. Tro mig, du vil
ikke gøre mester Umayya vred.

Sig mig, Bilal, hvorfor sætter du dig
ikke i sadlen og fortsætter med at ride?

- Kryds klitterne, hvor de end fører hen.
- For at finde mit palads?

Hvis jeg fandt det, ville jeg sikkert
blive tvunget til at arbejde der.

Vi ses senere, æblejæger.

Her. For din hjælp.
Til næste gang, min ven.

Hjælp mig, blot nogle mønter.

Bare nogle mønter til mad.

- Giv mig mønter.
- Skrid, knægt.

Jeg har ingen mad.

Nej.

Du vil ikke gøre det.

Men jeg er så sulten.

Her. Tag den her.

Du er meget venlig.

Ville du hellere betale selv
end se guden miste sin rigdom?

Jeg ville redde drengen fra
at blive pryglet.

Så du går mere op i
en tiggerdreng end et idol?

Tror du ikke på præsternes løfter?

Jeg undskylder.
Jeg er kun en slave og ved ikke bedre.

Gør du ikke...

eller gør du?

Du er ikke en præst.
Du er købmændenes herre.

- Al-Siddiq.
- Sandelig.

Gik du ned på knæ,
fordi du troede, jeg var en præst?

Eller var det mit spørgsmål,
som skræmte dig?

Rejs dig, dreng.
Og vær ikke bange.

Nej, herre. Jeg er ikke bange.

- Du morer dig vist.
- Deres nåde, hvad ved du om frygt?

Jeg har set tilstrækkeligt af det
i folkets øjne.

Tilstrækkelig meget til at forstå
hvordan flertallet gøres til slaver.

En kvinde frygter,
at hun skal føde en pige.

Hun betaler en offergave
og beder idolerne løse det.

En rig mand frygter fattigdom.

Han giver af sine aktiver
til guderne

og lover dem mere, hvis de hjælper
ham med at beholde sin rigdom.

En gammel mand frygter døden.

Så han betaler en præst
for at frelse ham.

Denne frygt får dem til
at søge nåde hos guderne.

Guder af grådighed
og uretfærdighed.

I håb om at alle deres problemer
vil forsvinde.

Den hellige bygning
blev ikke bygget

for at huse denne korruption.

Den blev bygget for, at menneskeheden
skulle stå sammen som ligemænd...

- og følge den eneste skaber.
- Bortset fra slaver.

Dreng, ingen er født til slave.
Du var fri engang, ikke sandt?

Det var jeg.
Engang for længe siden.

Djævle plyndrede min by,
ødelagde mit hjem.

De tog mig og Ghufaira,
min søster, til fange.

- Hvad skete der med din...
- Hun taler stadig til mig.

Min herre, al denne snak om lighed
er kun ønsketænkning.

Det har ingen betydning for mig,
så spar dine ord til en mand

som har råd til at købe,
hvad det end er du sælger.

Unge mand, livet er mere storsindet,
end du tror.

- Jeg er her ikke for at sælge noget.
- Måske, men ikke for slaver.

Min mester venter på mig.
Jeg skal tilbage.

- Hvem tjener du?
- Mester Umayya. Byens rigeste mand.

- Og hvad hedder du, dreng?
- Bilal.

Bilal, jeg så storhed i hånden,
som reddede drengen i dag.

Och glem ikke, at store mænd
er dem, der vælger sin egen skæbne.

Fart på!

Godt gjort, min herre.

- Min herre?
- Mester Safwan!

Mester Safwan!

Mester Safwan, din far kalder på dig.

Hvor mange gange skal jeg minde dig om

at gå ned på knæ i mit nærvær, slave?

Gå ned på knæ.

Få er født til at regere.
Andre til at tjene.

Du ser ikke godt ud på knæ, broder.
Op på fødderne, min ven.

Vent, til du ser, hvad jeg har til
aftenens fest. Du vil elske det.

Hvor er han?

Du er sent på den.

Du husker min søster, Ghufaira.

Min dame, jeg hedder Soheib.

Førsteklasses slave
og en ekstraordinær smed.

Ja, en sjov mand.

Hvor var du henne? Festen begynder snart.
De pisker dig, hvis du kommer for sent.

Ingen steder.
Mesteren bad mig hente Safwan.

Gjorde han dig noget?

Jeg havde slået Safwan til en sæk
kartofler, hvis jeg var kommet før.

Den prinsesse...
Han og den lille bisse, der følger ham.

Du må være stærk, Bilal.

De er kun lige så stærke
som frygten i os.

Vi må aldrig give op.

Godt. Tilbage til arbejdet.

Se. En leverance til jeres mester
fra min mester.

- Den skinner.
- Godt arbejde, Soheib.

Det er mit bedste hidtil.

Jeg kan næsten ikke tro,
hvad jeg hører om denne Al-Siddiq.

Den mand vandrer i gaderne
og taler imod guderne.

Hver dag. Hver dag.
Hvor mange følgere? Aner det ikke.

Du lader for meget være udsat.
Du satser for meget på held.

- Lykken står den kække bi.
- Det er muligt.

Men er du villig til at løbe
samme risiko i virkeligheden?

Du spørger, som om
du ikke kender mig.

Jeg spørger, fordi jeg ser
en tiltagende trussel.

Du er sandelig besat
af dette nonsens.

Dette nonsens kan
ramme dig hårdt, Umayya.

Vi gør dem til et eksempel. En påmindelse
til dem, der går imod os.

Når alt kommer til alt,
har vi forretninger at passe.

Abu Al-Hakem, som altid har du ødelagt
aftenen med dine bekymringer.

Bilal, kom og syng for os.
Vi skal i godt humør.

Ja! Jeg har hørt mine slaver
tale om hans stemme. Lad os høre.

Se, han græder!

Løb hjem til din mor, slave!

Syng en sang til for os!

Blasfemi!

Blasfemi!

Synder. Bespotter.

Hvad ser du på?
Blikket i jorden, slave!

I slukker jeres tørst med vand,
som vores guder har givet jer.

Men hvad tilbyder I til gengæld?
Nå? Ingenting!

I dag skal I bekende jeres synder
til mig, forrædere.

Nej! Soheib! Slip ham!

Kujon!

- Nej!
- Tag den her! Pisk ham!

- Se! Det er ham!
- Det er løven.

Det er Hamza!

Hamza, du kom i rette tid.

Se disse hunde! Disse syndere!
De skal straffes og...

Og hvem, kujon?

Kalder I jer mænd?

I vanærer Mekka og jeres forfædre.

Siden hvornår har dette vand
ikke været frit for alle?

Og vid dette: Jeg ser kun Herren
gennem menneskenes handlinger.

Jeres barbariske handlinger
afslører kun jeres tros sande farver.

Så slås mod mig
eller forsvind fra mit åsyn!

Hamza.

Velsign dig. Tak.

Du kom i rette øjeblik, min gamle ven.

Al-Siddiq, det har varet alt for længe.

Kom, vi har meget at tale om.

Kom, Bilal. Hjælp ham op.

Mit folk, tag, hvad I har brug for
fra Zamzambrønden.

Ingen soldat stopper jer.

Tror du, at forandringen kommer,
også for os?

Måske.

Mor troede det.

Hvorfor spørger du?

Bilal?

Denne morgen...

Jeg opsøgte ham igen.

Og hvem er dette? Der er ingen
unge tyve at redde herude.

Herre, hvad mente du tidligere,
da du sagde, at vi vælger?

Tilbyder du at købe mig?

Ville du gerne have det?

Du virker som en bedre mester
end den, jeg tjener nu.

Tro det eller ej, Bilal,
men din mester er også en slave.

Virkelig? Hvem er hans mester?

Grådighed. Den værste af dem alle.

- Siger du, at ingen nogensinde er fri?
- Nej, det gør jeg ikke.

Hvordan skal jeg i så fald blive fri?

Kun du kan gøre dig selv
til slave, Bilal.

Undskyld, jeg er...

Jeg er aldrig blevet behandlet
med sådan en velvilje.

Jeg forstår ikke, hvorfor
en som dig vil hjælpe en som mig.

Forventer du noget til gengæld?

Du må forstå, Bilal, denne mand
viste mig vejen, da jeg var vildfaren.

En stor og nobel mand,
som spredte sit budskab om lighed.

Jeg har valgt at gøre det samme,
og derfor står vi her nu.

Og hvem ved, Bilal, du vil måske
også inspirere mange hjerter.

Jeg? Hvordan kan jeg gøre det?

Kom og sæt dig. Du opsøgte mig,
fordi du ville tale med mig, ikke?

Lad os tale sammen.

Så vores mor havde altså ret.

Ja, det havde hun.

Det virkede altid sådan.
Hun var altid så klog.

En skål for min søn, Safwan.

Han havde forretningssans til at tjene
en formue på de små idoler.

Nu har han råd til
at holde sin første fest.

Surmuler du stadig,
fordi du sagde nej til en god handel?

Jeg sagde jo,
at de små idoler ville sælge godt.

Det kan blive de sidste penge,
nogen af os tjener.

Hvad taler du om?
Der er en formue i de små idoler.

Du skulle have hørt præsterne
sælge dem på markedet.

Du var der ikke senere.
Der opstod uenighed, og folk lyttede.

Uenighed?

- Hvem var skyld i denne uenighed?
- Ulve fra den nye bevægelse.

Deres ry
spredes som en ild gennem byen.

Begynd nu ikke igen. Hvis en hær
marcherer imod os, bekymrer det mig.

- Bekymrer deres snak om frihed dig?
- Hvad siger du?

De siger, at vi lever
af folkets desperation.

De siger, at en ægte gud aldrig
ville begære en mands ejendom.

Hvad bliver der af fore forretninger,
hvis det budskabet får fodfæste?

Hvor længe tror du, de andre købmænd
tolererer sådan et budskab?

De bliver grinet ud af byen, eller
også indgår nogen en aftale med dem.

Bare vent.

Se dig omkring.

Der er kun en gud, og det er penge.

Det er byens sande religion.

I dag tilbeder
ikke alle købmænd vores idoler.

Hvor er den dovne mand,
som før solgte idoler i sækkevis?

Han sluttede sig til bevægelsen forleden.

Og hvor er købmandens herre?

Han gik også med dem, for længe siden.

Abu Al-Hakam har ret.

Folket køber stadig mine dadelidoler,
men de spiser dem til dessert.

Er der andre
forrædere i mit hus?

Nå? Rejs jer og vis jer!

- Du burde måske spørge din slave.
- Hvad? Hvad taler du om?

Slave, hvorfor fortæller du ikke
min far om din nye ven?

Umuligt. Du må have taget fejl.

Der er ingen forrædere i mit hus.
Vel, Bilal?

Tal.

Safwan har beskyldt dig for noget.
Hvad har du at sige til dit forsvar?

Jeg sagde tal, slave.
Du har min tilladelse til at tale.

Vi er alle født lige.

Vi indånder det samme luft.

Vi bløder samme farve.

Og vi dør og bliver begravet...

under samme jord.

Jeg mener, at jeg er lige så fri...

som du er.

Fri? Lige? Jeg hader de ord.

Umayya, den her vågnede på
den forkerte side af marken i dag.

Fri? Lige?

Alle, se os, vi er hinandens ligemænd!

Du gav mig en lussing, fordi jeg lod
denne slave gøre dig til grin.

Hvad vi du nu gøre, far?

Vagter!

For at blive en stor mand

skal du fri af alle kæder.

Hurtigere, slave! Af sted!

Bind ham!

Frasig dig din påstand!

Knus hans vilje.
Lad ham rådne i buret.

Intet vand, ingen mad.
Han skal nok føje sig.

Bilal! Hold ud!

Jeg ser en stor mands hjerte, Bilal.

Frasig dig din påstand!

Ingen må røre slaven.
Umayyas ordre.

- Frasig dig din påstand, slave.
- Det gør jeg ikke!

Bilal, har du det godt?

Du må være stærk, Bilal.

- En mester avler en mester.
- Fri? Ligemænd?

- Og en slave avler en slave.
- Jeg bliver en stor kriger.

Hele menneskeheden er et rige.

De, der ser væk, drømmer kun...

Vejledningen kommer. Bare vent.

Frasig dig din påstand!

Fald på knæ i mit nærvær, slave!

Og de, som ser indad, vågner op.

Og når du er vågnet, vil din
fortælling nå uden for ørkenen...

hvor store mænd sættes på prøve.

Stålsæt dig, Bilal.

For at være en stor mand
skal man leve fri for lænker.

Bilal, er du vågen?

Godt.

Du er modigere, end jeg troede.

Jeg tager æren for det.

Det skyldes sikkert
alle de år, du har set mig.

Det krævede mod at afsløre dig selv.

Men desværre tænker du stadig
som en slave.

Jeg vil sætte dig på rette spor
med en lille hemmelighed.

Jeg har aldrig troet på guderne.

Nej, nej, nej. Jeg er ikke en tåbe.

Sandheden er,
at vi begge er slaver, Bilal.

Forskellen på os er,
at jeg tilbeder alt, der styrker mig.

Og du? Du tilbeder noget,
som vil ødelægge dig.

En fri mand ville have søgt en mulighed
for at få gavn af situationen.

En fri mand ville have tilbudt
at udspionere sin mesters fjender.

Han indser måske fordelen ved det.

Forstår du, hvad jeg siger, Bilal?

Hent vand til ham.

Skal jeg tage lænkerne af dig?

- Hvad siger du, Bilal?
- Mine lænker...

er allerede brudt.

Det er lidt sært, for jeg kan se dem.

Eller gør din usynlige gud
andre ting usynlige?

Jeg taler om lænkerne i mig.

Tal nu ikke i gåder.

Ved du, hvor store problemer du har?
Jeg kan dræbe dig her og nu.

Det spiller ingen rolle,
hvad du gør mod mig.

Og dee er intet, du kan give mig.

Jeg er allerede fri.

Hvordan nu med din søster?
Er hun også fri?

Vil du overveje
mit forslag eller ej?

Du ville have en hest? Jeg giver dig to.

Og jeg giver både dig
og din søster et hjem.

Tag imod hans tilbud.

Hvor er slaven? Hent ham!

Hent ham!

Derfor er du en slave, og jeg er rig.

Du forstår ikke,
når du har fået en mulighed.

Synd.

Så dræb mig.

Jeg vil ikke dræbe dig.

Men du dør måske alligevel.

Din tid er kommet!

Sig mig, slave, hvem tilbeder du?

Er han stærkere end mig?
Er han stærkere end mine guder?

For med deres kræfter
kan jeg dræbe dig, eller befri dig.

Dette er min gud.

Skal den hjælpe dig?

Bed om det, så vil jeg spørge,
om dine synder kan tilgives.

- Jeg har allerede tilbudt en rimelig pris.
- Meget rimelig.

Hvorfor har du så ført ham hertil?

Knus ham!

Hvis du skader ham,
har han ingen værdi...

- og tilbuddet gælder ikke.
- Vi får se.

Denne slave står anklaget for
den mest afskyelige forbrydelse.

Han rejste sig mod sine mestre.

For denne forbrydelse
skal han straffes.

Nej! I dræber ham!

Kan du mærke det, slave?

Giv op, Bilal, så er det overstået.

Bed om tilgivelse
og anerkend os som dine mestre.

Og disse som dine sande guder.

Hvor mange guder er der?
Kan du tegne, slave?

En. Kun en.

Det kan ikke være sandt!

Du er en tåbe!

Jeg er fri!

Nej, Bilal!

Stop! Han dør!

Jeg fordobler mit tilbud.

Jeg tror, du har mistet
din forretningssans.

Solgt! Fjern stenen!

Jeg havde givet alt,
hvad jeg ejer for ham.

- For en slave?
- Nej...

For en bror.

Påstå ikke, at denne nye bevægelse
gør slaver og adelsmænd til brødre.

Kan du tro det?

Det gør den.

Forsigtig.

Bilal, sig noget.

Hans søster...
Jeg betaler samme pris for hende.

Du spørger den forkerte.
Jeg gav hende til Safwan som en gave.

Jeg sælger hende ikke.
Ikke engang for hele din formue.

- Før hende væk!
- Hvad er meningen med det her?

- Slip hende!
- Hold op!

- Bilal!
- Ghufaira...

TRE MÅNEDER SENERE

Jeg er for evigt taknemmelig for,
at du har reddet mit liv.

At redde et liv, min bror,
er at redde hele menneskeheden.

Hvordan føles det at vandre
i Mekkas gader som en fri mand?

Det føles godt bare at gå.

- Hvor er Soheib?
- Hos Hamza og købmændenes herre.

De venter på os ved porten.

Rygtet om din trodsighed
spreds gennem byen.

Umayya og hans slavedrivere
vil opsøge dig.

- Vi må rejse fra byen.
- Hvor skal vi hen?

Til en stor by, som byder os velkommen
med åbne arme.

Det lyder tillokkende.

Mennesket skabte sværdet for
at jage og skaffe mad til sin familie.

Men nu anvender de sværdet
til at knuse hinanden.

Dets sande værdi er gået tabt.

- Kan du lære mig at slås?
- Hvorfor?

Tror du, det var endt anderledes,
hvis du havde haft et våben?

Eller vil du tage, hvad du ønsker,
ved hjælp af et sværd?

Husk på, at jeg kun kan vise dig,
hvordan man anvender det.

Du skal selv afgøre
hvornår og hvor.

Vold løser ikke
alle meningsforskelle.

Tillad dig ikke at blive lokket
ind i en kamp, som du kan undgå.

- Hvornår begynder vi?
- Så snart du lægger sværdet væk...

og samler pinden op.

Saad!

Godt. Så forsøger vi med sparring.

- Vis, hvad du kan, nybegynder.
- Efter dig, æblejæger.

Vend dig om, Bilal. Duk.

Parer. Som vi øvede, Bilal.

Ghufaira?

Jeg slog dig igen!

Kom her. Rejs dig.

Vi øver mere,
når du er blevet rolig, Bilal.

Slå aldrig et slag i vrede.

Vi befrier hende, Bilal.
Mist ikke håbet.

Han, der besejrer sin vrede,
er stærk.

Han, der tilgiver,
når han kan få hævn, vinder ære.

Jeg lover at forsøge mere.

Lov mig at træne det her.

Sand styrke findes i sindet, Bilal,
ikke i våbenet.

Det er Hamzas hemmelighed.

En dag vil du opdage
din egen hemmelighed.

- Velkommen!
- Velkomme, store krigere!

Velkommen til Medina!

Følg med mig.
Vi fører dig til dit hjem.

Vent lidt!

Hvor fører du mig hen?

Mor, se mig bygge et hjem!

Se os bygge et hus,
hvor vi kan samles for at sprede håb.

Håb, som inspirerer mænd.

Han beder dig kalde på dem,
mester Bilal.

Herfra vil jeg kalde på dem.

Vis mig det.

Vise mig, hvordan din stemme
skal inspirere andre.

Hvordan du hæver din stemme
for retfærdighed og lighed.

Det, jeg frygtede, er sket, min herre.

De vokser i styrke og antal.

Skal vi stå her uden at handle?

Han har ret, far.

Når en slave modsætter sig sin mester,
bliver verden vendt op og ned.

Vi begynder her. I aften.

Vi samler en stor hær, som udsletter
de steder, der beskytter dem.

Vi begynder med
vores egne husholdninger.

Find dem alle... og dræb dem.

Mod porten!
Hamza er tilbage med flere flygtninge!

En vidunderlig hest.

Den fulgte efter os på vejen tilbage.
Kender du ham?

Ja, det gør jeg. Vi er gamle venner.

Engang var Umayya hans ejer.

Han er vist også flygtet
fra undertrykkelsen.

Pas godt på ham.

Den gamle mand har nyheder fra Mecka!

Undertrykkelsen bliver værre
for hver dag.

Vi har mistet meget,
men vi, der slap væk, var heldige.

Men jeg frygter, at de, der er her,
snart mister deres liv.

En besked til dig
fra Umayyas søn.

Ghufaira!

- Hvor er Bilal?
- Han er ved...

Mit barn!

- Hvor er resten af jer?
- Vi er de eneste, der er tilbage.

Ghufaira!

Ghufaira!

Få ham ud! Følg mig!

Nåde, nåde!

Det er slaven! Fang ham!

Det var en stor fejltagelse
at komme tilbage hertil, dreng.

Få ham op på fødderne!

Hvor er din gud nu?

Vent!

Ghufaira...

Fortsæt.

Nu skal du møde din gud.

Kom!

Jeg forlader ikke byen uden dig.
Skynd dig.

ET ÅR SENERE

Jeg vidste, at jeg ville finde dig her.

Jeg har ingen ord,
som kan få dig til at få det bedre.

Jeg kan kun bede til, at du holder
hovedet koldt og hjertet på rette sted.

Vær sikker på,
at Gud altid er der for dig, Bilal.

Jeg har fremstillet det her til dig.

Når du beslutter dig for at anvende det,

så husk, at sværdet ikke
skal tage beslutninger for dig.

Herre, al ros og ære tilhører dig.

Vi forlader os på dig
i modgang og medgang.

Disse tåber gik sammen
for at styrte os.

Jeg leder angrebet fra fronten.
Du må overvåge byen.

De truer vores kontrol, vores magt.

Skuf mig ikke.

Beskyt os mod al ondskab.

For der er ingen magt,
ingen kraft...

foruden hos dig. Amen.

Det må være din spøg.

Meget ulykkeligt.

- Se deres styrke.
- De er for mange.

Vær stærke, mænd. Tro på det.

Send vores bedste ind.

Først knuser vi deres moral,
så henretter vi dem en efter en.

Hvad der end sker, hjælp os ikke.
Hold linjen.

Gør plads!

Jeg vil nyde det her.

Knus dem!

Angrib!

Dræb dem alle!

Kom, Hamza! Løb!

Bueskytter!

- Bueskytter!
- Nej!

Stol altid på løven.

Skyd!

Skyd!

Hvor kom det fra?

Jeg har lært af den bedste.

Han er for stærk!

Slave!

Vi er brødre, som dræber brødre!

Sæt en stopper for det her!

Vær en større mand!

Du er ikke min bror, dreng!

Vis mig, hvad du kan!

Behandler du din mester sådan?

I dag vil jeg gøre en ende
på din elendighed!

Ikke i dag, Umayya.

Nu skal du møde din søster!

Mekkas hersker er faldet!
Umayya lever ikke længere.

Send bud til herskerne i Hijaz.
Vi må forberede os på kamp.

- Hent mester Safwan!
- Død over dem alle!

Der vil komme sejre.

Sejre for sindet og sjælen.

Sejre, som bryder lænkerne,
der binder menneskeheden.

Du klarede dig godt, lillebror.

Sejre, som forener os.

Men denne fjende vil ikke give op.

Den vil planlægge.

Den lurer i mørket...

og venter på en mulighed for
at slå mod vores hjerter.

Der vil komme sejre.

Og der vil komme nederlag,
som knuser vores hjerter.

Had ikke, mine brødre.

For had er en frygtelig ting.

Krigen venter os.

Må lyset sejre.

Er det her et udtryk for din tro, Bilal?

Afslut det.

Hvorfor?

Hvorfor dræbte du hende?

Svar mig.

Det svar, du søger,
er lige uden for vinduet.

Ifølge din tro bliver man dømt
efter sine handlinger.

Er der en bedre målestok
end en mands gaver?

Så der er hun.

Min eneste moralske handling.

Lad det ikke blive din sidste.

Ghufaira!

Bilal!

Gør plads!

Han skal kalde til Mekka!

Hvad vil du være,
når du bliver stor, Bilal?

Denne beretning er inspireret af
Bilal Ibn Rabahs liv (580-640 e.Kr.)

Han var kendt for sin mørke stemme og var
historiens første bønneudråber.

Bilals liv lærer os betydningen af lighed,
at stå samlet, uden diskriminering.

Uden lænker...

Tekster: Torben Christensen