Original subtitles

Efter Nazi-Tysklands nederlag blev 22 ledende nazister udsat for omfattende

psykologiske tests, for eksperterne var ikke i tvivl om, at disse mennesker

måtte være sindssyge.

Ledende psykologer endte dog med at konkludere, at nazisterne var mentalt

velfungerende mennesker, og forskellene mellem dem var langt større end

lighederne.

Konklusionen er klar.

Der eksisterer ikke nogen personlighedstype for den slags ondskab.

Det er noget, der er i os alle.

Hjælp.

Hjælp. Hjælp. Hjælp. Hjælp.

Hjælp. Hjælp.

Hjælp. Hjælp.

Hjælp.

Hjælp.

Jeg hader disco.

Man tænker ikke over det, du. Nej, nej.

For en gang skulle du godt tænke meget højt hjælp på. Man tænker ikke over det.

Du kommer til at være en interessant case, også med dit liv. Du må bare være

med i det.

Jeg inviterede også Gunnar.

Han spurgte, om jeg ikke ville med ud at spise, og det kunne jeg jo ikke. Og

derfor sagde jeg bare, at han skulle tage med.

Hvad? Du har selv sagt, at han er min venner. Han ved godt, at jeg har en

kæreste, og jeg er i øvrigt slet ikke interesseret.

Velbekomme. Tak. Rigtig tillykke.

Kom, nu vil du få en drink.

Okay, alle sammen, vi skal lige møde nogle af mine gymnasievenner.

Det er Valene, og det her er Iben, hedden fra Nairobi.

Iden var der som medhjælpsarbejder, da hende og fire andre pludselig blev taget

som gidsler midt ude på til vandet.

De har ikke noget mad, de har ikke noget vand, og efter bare en uge, der begynder

en af dem at torturere Iden med glødende kul.

Hun panikker ikke.

Hun gør sig til venner med en af fangevogterne, så han slipper hende ud,

og så kan hun løbe efter hjælp.

Det gør sikkert også en fortælling, kan jeg forestille mig.

Jeg synes bare, at det i borgere, det kan man jo.

Det kan man jo.

Det kan man jo.

Det kan man jo.

Fantastisk.

Måske.

Måske.

Måske. Måske.

Måske.

Måske.

Det var tit klart siden jeg var ung til at læse dem. Ja, hvor interessant.

Det låter osyndt, men... Ja.

Kan ikke være, jeg udgør det hele.

Træt på at prøve at tænke om Afrika.

Jeg tror da, jeg tænder mig for at kæmpe med folk, der ikke har været der.

Mærkeligt det der.

Jeg har sat det mest...

Fruktansvære saker der nede.

Men endå så vil man bare... Åke til Blåkaja.

Helstemang.

Vi skal have et shot.

Nej, jeg har et.

Hej.

Hej. Ja,

Leni, hvad siger du, tror jeg, til hjem? Jeg har det...

Min fødder er her.

Okay. Du gik der?

Ja.

Man skal ikke hjælpe dig hjem.

Du er jo der.

Ja, selvfølgelig.

Tak, for at I har haft et godt nat.

Det er sikkert.

Det var trevligt at prate, tykker jeg. Ja, lige med.

Jeg håber, at vi kan gøre det igen.

På Metroborg, kanskje. Jeg tykker, man sætter det her på tidsdager, når der er

musik.

Han er ret sød, Gunnar.

Ja.

Søn, han ikke har kærestemateriale.

Sådan nogen som Gunnar skal man holde sig fra.

De er født utro.

Du kan bare tage den videre.

Ja, det er okay.

Skal jeg ikke lige hjælpe dig med? Nej, det er okay.

Det er mest bare mine fingre nu.

Så. Nå, okay.

Ej, hvis jeg ikke er frisk på mandag, så...

Jeg skal nok holde Anne-Lise væk.

Og hun kommer ikke til at få dit job.

Hun vil jo slet ikke kunne få noget af det.

Tak.

Sov godt, lille mig.

Kort skade tak. Ja tak.

Du har tanker om at ende som invalid.

Du har tanker om aldrig at skulle have sex igen.

Du tænker om, at din kæreste forlader dig?

Støtter han dig?

Ja.

Meget.

Hvad tænker du?

at jeg er begyndt at hade raske mennesker.

Det bliver så selvtilfredst.

Jeg ved bare ikke, hvordan man kommer udenom det eneste land i verden og sådan

noget der.

Kunne du ikke flytte dig sammen med den stramme danske asylpolitik over

Polenlands køder i 30'erne? Har prøvet. Det møder. Okay.

Godmorgen. Godmorgen, Lise.

Godmorgen. Godmorgen.

Har I haft en sjov weekend?

Ja. Ørnen er rigtig fin. Den er rolig.

Er det redningsmænd under Holocaust-lancherne der?

Ja. Jeg synes, det er så dejligt, at vi også laver noget om nogen, der har gjort

noget godt.

Godmorgen. Godmorgen, folkens.

Det ser sgu da godt ud.

Tusind tak.

Har du fundet en titel til? Nej, ikke endnu.

Hvad med, alle kan gøre en forskel?

Det er da en god idé.

Jeg tænker, det er sådan en positiv måde at minde folk på, at vores handlinger

har betydning.

Ja, ja.

Den skriver jeg på lidt.

Fint.

Camilla? Ja? Kan du sætte et møde op med Udenrigsministeriet onsdag eller torsdag

i næste uge? Ja, selvfølgelig. Tak.

Vi kan også starte ugen med noget sjovt.

Jeg har i hvert fald virkelig brug for at starte ugen med noget sjovt.

YouTube video.

Jeg fandt den virkelig sjov ind i weekenden.

Jeg fandt også en, der var så sjov her i weekenden. Vil I se den? Ja, helt

sikkert. Henrik og jeg, vi har rettet den.

Må jeg stemme nogen på? Ja, ja.

Jeg ved ikke, om du kan se derfra. Jeg kan sagtens høre.

Det er CFD'en.

Ja, hej.

Hej, tak fordi du ringer tilbage. Jeg ringer ind fra Dansk Center for

Information om Folkedram, og jeg har brug for en oversætter, der er kyndig i

lettisk. Er det noget, I kan hjælpe mig med?

Ja, det er om de er folkeretslige konsekvenser.

Sygt. Det er jo en grund til, at din berømte

svampesauce er så berømt, Henrik.

Det er Annelies, der har lavet den.

Han har selvfølgelig bare delt en opskrift.

Den er så til gengæld komplet med, hvilken led svampene skal skæres på.

Man skal høre Barry White, mens hun gør det.

Kærlighed, det er den vigtigste ingrediens.

Hvordan går det på arbejdet?

travlt.

Den her uge har jeg siddet med spanske, tyske og engelske rapporter om

afbrænding af byer inde i Nigeria.

Men når folk staver gerningsmænd af steder forskellige, så kan vi ikke

sammenkøre databaserne. Så det sidder jeg med.

Og de er okay, dem du arbejder med.

Henrik sagde noget om, at de ikke er så søde derinde. Hvad?

Nej.

Altså bare, at de var svære at arbejde sammen med.

Altså, jeg fortalte om en chef, som er efter mig.

Og så sagde Henrik bare, at du også havde nogle problemer.

Nej.

Jeg skal nok bare lige lære kulturen at kende derinde. Det er jo noget andet end

et kommunebibliotek.

Rasmus, jeg kan ikke.

Undskyld.

Var der galt?

Jeg kan bare ikke lige finde det, tror jeg.

Skal jeg hente et glas vand med jer? Med lidt lime?

Okay.

Jeg kan også hjælpe dig med... Jeg er ikke en ko, der skal mangles.

Det var heller ikke sådan, jeg mente det. Nej.

Det ved du godt.

Fortæl mig om München. Hvordan gik det?

Det var kun... Det var fint.

Jeg har altid glædet mig ud at rejse.

Jeg gør virkelig alt, hvad jeg kan.

Det ved jeg godt.

Og jeg vil gerne støtte dig i alt.

Men jeg vil også gerne glæde mig til at komme hjem igen.

Hjem til dig.

Kom nu ind i seng, Skat.

Jamelig.

Hallo?

Rolig.

Hallo, rolig. Jeg kan slet ikke høre, hvad du siger.

Jeg ringede til Alarmcentralen og forklarede dem, at det nok var nogen fra

Kenya. Men de ville ikke gøre noget, fordi det bare var en mail. Og jeg

prøvede at forklare dem, at jeg for fanden har været gissel hos

krigsforbrydere. Iben, Iben.

Jeg har også fået en.

Hvad for noget?

Jeg har den her.

Du, Melina Jensen, har svåret til din sikkerhed, Ivo, som leder og præsident

af dit rige. Med lojalitet og brændelse har du betalt til Ivo og de største, der

er anvendt af Ivo.

Obedighed til døden.

Du,

Iben Højgaard, er for dine aktioner anerkendt som selvfølgelige blandt

mennesker. Det er derfor min frivillighed og glæde at bringe dig død.

Der er nok ikke nogen fra Kenya, tænker jeg. Men de kunne da godt have sendt til

dig også.

Ja.

Men prøv at læs igen.

Min bygger på SS-officeernes sprogskabshed til Hitler, og din

refererer mere til indskriften på Holocaustmuseet.

Jeg tror ikke, at det er en kenyansk isseltager.

Nej.

Det er samme afsender.

Jeg kan finde en spejl, hvor jeg sendte retur.

Det er ikke sikkert, at det virker.

Men det er besøget værd.

Men hvorfor lige os?

Når man arbejder med den her slags ting fra et hyggeligt kontor med kaffe og vin

og brød og kolere, så er det bare så nemt at glemme, at vi slås mod nogle af

verdens mest magtfulde mænd.

Selvfølgelig kommer de efter os den dag, vi gør det.

Hvad har vi to lavet, som de andre ikke har været involveret i det sidste stykke

tid?

Mirko Sigich.

Du har hjulpet mig med min artikel om mundskab og psykologi. Du har jeg nævnt

som medforfatter.

Ud af en gruppe soldater, der bliver bedt om at udføre krigsforbrydelser, vil

50-80% gøre, hvad de bliver beordret til, selvom de egentlig er imod.

10-30% udvikler sig til såkaldte ekscessgerningsmænd, der dræber og

voldtager langt mere end beordret.

Et moderne eksempel er den serbiske krigsforbryder Mirko Zikic.

Zikic voksede op som en almindelig teenager.

Han havde talent som musiker.

var populær i skolen, havde gode venner og en normal opvækst, og endte alligevel

som leder af en af de aller værste serbiske militser med hundredevis af

mord og voldtægter på samvittigheden.

Hvor de fleste krigsforbrødere efter en krig er i stand til at vende tilbage til

et tilsyneladende helt almindeligt liv, så er der andre, der aldrig rigtigt

finder tilbage til normalen.

I dag mener man, at Zikic er involveret i den østeuropæiske mafia, Hvor han

fører voldsregimet videre gennem afpresning, kvindehandel og mor.

Altså, vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at det er Mirko. Men jeg mener

bare, at hvis han ville slå jer ihjel, ville det være dumt at sende jer en mail

først. Jo, men det kan være, at han er ude på at skræmme os til tavshed.

Hvis det er ham.

Undskyld. Der er en betjent nedenfor, der ikke vil lukke mig ind. Ja, der er

lidt ekstra sikkerhed lige i dag.

Marlene og Iben har modtaget nogle ubehagelige trusselsmails.

Hvad?

Nej.

Øh, jeg bliver nødt til at løbe. Jeg skal til møde i ministeriet.

Jeg forstår godt, hvis I har behov for at snakke det hele igennem og ikke få

lavet så meget i dag.

Lige nu, der må vi bare være ekstra opmærksomme og så støtte hinanden.

Og så en dag, så er vi ude at gå tur i skoven.

Og så stikker Max pludselig af.

Og da min far så finder ham, så har han dræbt et jordekid.

Han var helt vild af oppisselse og blod i hele hovedet.

Og dyrlægen siger så til os, at vi desværre er nødt til at afleve ham.

Fordi han var prøvet at gå i blodrose.

Og det er jo det samme med folk som Mirko.

Men nu forstår jeg ikke, altså forsvarer du ham? Nej.

Jeg prøver bare at forstå det.

Det er jo det, vi gør her.

Men hun er jo ikke hunde. Sådan en som Mirko, der nu sidder alene tilbage, uden

at forstå, hvad der er sket, uden at kunne tale med nogen om det. Jamen, nu

er det jo bare ikke alle, der har behov for at tale ud om tingene på den måde.

Jeg ville da for eksempel ikke kunne holde ud og sidde inde på et kontor

alene, dag ud af dagen, ligesom dig, Annelise.

Jeg ville blive skør.

Jeg kunne da også godt tænke mig... ... med nogen at snakke med.

Hvad mener du?

Du kan da altid snakke med os.

Jo jo, men... Det lyder bare lidt hårdt.

Nu kan hun jo heller ikke tage hinanden over skrivebordene. Nej, det ved jeg

godt, men det er jo ikke vores skyld.

Nej, det har jeg altså heller ikke sagt.

Du fik det bare pludselig til at lyde som om, at vi ikke vil tale med dig. Det

synes jeg bare er en underlig ting at sige.

Nej, jeg synes simpelthen, at

tonen ændrer sig lidt, når jeg prøver, ikke?

Jo, men Marlene og jeg, vi kender jo også hinanden privat.

Ja, men det er klart, det forstår jeg godt.

Hvis vi holder en pause, så siger vi det til dig også.

Men måske husker vi ikke altid at gå ind og hente analyse, når vi er midt i

noget.

Det kunne vi jo godt blive bedre til.

Jeg synes, vi skal tale om det her på en ordentlig måde.

Ikke?

Det er vigtigt, at tingene fungerer herinde, og at man ikke går rundt og

anklager hinanden for alle mulige ting.

Det gjorde jeg altid.

Jeg sagde mand.

Det var generelt.

Og jeg har vel også lov til at sige, hvordan jeg oplevede situationen.

Men hvis jeg misforstod den, så prøv endelig at forklare mig, hvad det var,

du mente.

Jeg ville måske foretrække.

Når jeg altid er alene, så er det også fordi, at døren ind til kontoret skal

være lukket, ikke?

Nej, Annelise, du må simpelthen kunne forstå, at Malene sætter jo ikke sit

helbred på spil, bare fordi du keder dig. Så er der også det med

brugerkontakten.

På andre biblioteker, der taler brugerne med bibliotekaren.

Og jeg troede, jeg skulle være bibliotekar.

Ikke at jeg bare skulle...

Arkivier. Hvis du følger dig udenfor, Anneliese, så er det rigtig godt, du

siger det. Det er så godt, du siger det.

Du skal selvfølgelig bare ikke gå ud over centerets brugere. Nej, nej. De kan

godt lide at have en kontaktperson herinde, og den kontaktperson, det er

mig.

Der er så masser af gange, hvor de gerne vil snakke med mig. Nå, er der det? Du

skældte Camilla ud sidste uge, fordi hun stillede Stine fra Genève ind til mig.

Nej. Ej, det passer ikke.

Du sidder og anklager mig for nogle ret alvorlige ting, Anneliese, og det synes

jeg simpelthen ikke er fair.

Jeg synes ikke, jeg laver andet end at hjælpe dig med forskningsproblematikker.

Det er jo opgaver, der ligger uden for min uddannelse.

Hvorfor giver I mig altid opgaver, som ligger uden for min uddannelse? Men folk

plejer da at være glade for lidt afvekslende arbejde. Men I bruger mig jo

ikke til det, jeg kan.

Jeg regner mig for en sekretær.

Ikke en ting at være sekretær.

Det var heller ikke det, jeg mente.

Det var ikke særlig kollegielt sagt.

Jeg går hjem nu, jeg har det ikke så godt.

Gode bad, ikke?

Undskyld, hvis jeg overreagerede derinde.

Det gjorde du slet ikke.

Hun anklagede dig.

Hun talte nedladende til mig.

Du bliver selv nødt til at gøre noget for at få det her til at fungere.

Jeg synes, det er en lille smule ubehageligt.

Og hun sådan går og smiler til os og lader, som om hun godt kan lide os, og

så går hun i virkeligheden og hader os.

Få tænkt på, at jeg går og lader så meget hver eneste dag.

Jeg vil sige, at jeg går og lader.

Det kan hun måske heller ikke.

Måske kan hun ikke holde det ud.

Og så brænder hun inde med det.

Og så er hun nødt til at få det ud.

Nej, så er hun jo syg i hovedet.

Hun siger, at hun godt forstår forskellen på at være veninder og

kolleger.

Men alligevel så opfatter hun det som mokning, hvis jeg ikke behandler hende

sådan lidt.

Ja, men altså hvis hun oplever det, så er det jo rigtigt for hende.

Ja.

Er det helt forkert, hvis man bare konfronterer hende med, at hun har sendt

de mails?

Man skal altid være påpasselig med at konfrontere folk med en anklage.

De kan jo være uskyldige.

Og selv hvis de ikke er, så kan det godt føles fra deres side som en aggression.

I nogle tilfælde kan de ligefrem have gjort det, uden at være bevidste om det.

Nå, men det lyder jo næsten helt personlighedsballad.

Ja, altså det er noget, som mange mennesker har en snært af i sig. Hvor

mange? Ja, omkring syv milliarder.

Ikke? Vi har alle sammen prøvet at gøre noget, som vi skammer os over.

Jo. Jo.

Men det er meget sværere at huske, hvor skammen egentlig kom fra.

På den måde er vi alle sammen lige en smule spaltet.

Hvis man er psykisk ustabil, så er det bare en stærkere version.

Har du set mine oplader?

Danske tekster af Nicolai Winther

Jeg så det ikke særlig godt.

Heller ikke mig.

Jeg har virkelig tænkt på det kritik.

Ja.

At det, Anne-Lise oplever, det er jo hendes virkelighed.

Måske oplever hun virkelig, at vi bare ikke er søde ved hende.

Det er godt, I er så ærlige omkring.

Det skal jo være et godt arbejdsmiljø for alle.

Jeg er ked af, hvis vi ikke har været nok opmærksomme på det.

Anne-Lise, mener du, at de andre er efter dig?

Nej.

Det er jeg glad for at høre.

Men du savner brugerkontakt?

Ja.

Jamen skal vi så ikke give hinanden hånden på, at vi i fællesskab kommer

videre herfra?

Og så lader vi døren stå åben.

Og brugerkontakten gives til Annelise.

Nej, Poul, det har vi ikke aftalt noget om. Det er ikke nok, at vi bare taler om

det her, men vi er også nødt til at lægge handling bag ordene, ikke?

Hvad vil I ellers foreslå?

Vi kunne måske også flytte over på skrivebordet bag trammen. Ja.

Så forstyrrer vi heller ikke dig, Annelise, når vi taler, og så kommer vi

tættere på dig, kan vi lade.

Ja, lyder hyggeligt.

Godt. Og så bare lige med hensyn til brugerkontakten. Som projektleder har

jeg en naturlig daglig kontakt med dem.

De kender mig, og jeg synes ikke, at de skal indrette sig efter os. Vi skal

selvfølgelig indrette os efter dem.

Jeg er enig med Marlene.

Ja, jeg er også enig med Marlene.

Jeg skal tænke over det.

Malene? Ja? Vi gør det på den måde, at I deler bord og kontakt. Du tager

spørgsmål til udstillinger og projekter, og Annelise tager borgspørgsmål.

God frokost.

De fleste tror, at et menneske, der rammes af ondskab, selv har været ude om

det.

Hvis vi begår handlinger, som er i uoverensstemmelse med vores holdninger,

så ændrer vi vores holdninger helt umærkeligt.

Vi skaber vores virkelighed på samme måde som den indonesiske bødel, der

dagligt huggede kinesiske kommunister i el under folkemordet i 1965.

Da denne bødel senere blev interviewet, sagde han, til ikke frygtelige ting, de

må have gjort, siden de har fået sådan en straf.

Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018

Nej, men er det ikke hjalten fra Nairobi?

Goddag.

Hej.

Hej.

Hvad gør du?

Ikke så meget. Jeg sidder og arbejder lidt og får lidt mad.

Ja, men det tænkte jeg også.

Kan jeg slå mig ned?

Ja, selvfølgelig.

Hvad trevligt.

Ja.

Hvilken overraskning.

Jeg læste nogle af dine artikler, forresten.

Ja.

Onskens psykologi, det var spændende.

Tak.

Det er en interessant allegori med lægerne, som helt okompliceret veksler

mellem omsorg og dråb. Er der ikke så mange, der våger at tænke så?

Altså, jeg tror helt klart, at vi er meget mere komplekse end det. Men jeg

tror, vi har nogle trygge knapper. Vi er sådan dyrt.

Der udløser vores borde også.

Vi aner selvfølgelig bare ikke selv, hvor de knapper sidder, eller hvem der

trykker på dem.

Men bare tænk, hvis man kunne finde de knapper i mennesker, så man kunne gribe

ind på et tidligere tidspunkt og forhindre, at det udviklede sig.

Eller så forsøger man at hitte noget, som man skulle kunne kalde for

modeknappen.

Jeg ved ikke, jeg synes bare ikke, jeg har set bevis for den mor knap.

Du må se indåt i stedet, ikke udåt.

Hvor mange har du træffet, som har fået dig at trykke på blodtørste knapper?

Og hvor mange har du træffet, som har vækket noget andet i dig? Noget ovæntet?

Noget kærlighedsfuldt? Hvor du instinktivt kender, at den her menneske

skulle jeg kunne gøre hvad som helst for?

Et par styre, tror jeg.

Og du lærer at blive flere?

Men jeg sagde det jo.

Jeg vidste det.

Jeg vidste, at han ville komme.

Fordi.

Fordi sådan nogen som ham.

Er du okay?

Ved du hvad?

Jeg lægger på nu.

Folk er begyndt at komme her, så vi kan bare snakkes ved jer.

Hej.

Er der nogen eneste om, hvem der gør skade her?

Rasmus har sendt et spyware tilbage til adressen.

Han skal nok finde ud af, hvem det er.

Godt.

I første omgang synes jeg bare, at det er vigtigt, at du prøver at slappe lidt

af og tage det roligt.

Du er velkommen til at tage fri, hvis... Nej, nej, nej.

Ikke nødvendigt.

Det siger efter Camilla.

Hej.

Men altså, hvorfor i alverden skulle hun have sendt dig?

Fortæl, hvad Grit sagde.

Altså, man kan fortrænge, at man gør ting, hvis man er bange nok.

Hvis man er under nok pres.

Ja, og derfor tænkte vi bare, at det måske ville hjælpe hende, hvis hun blev

bedt om at tage en pause.

Hør lige her.

En hjemsendelse, det er en direkte vej til fyring. Det ved I lige så godt som

jeg. Nej, nej, nej. Nej, det er slet ikke det.

Det er slet ikke, som det skal forstås. Anne-Lise, har mand og børn det her

kunne gå ud over?

Jeg er godt klar over, at der er problemer her.

Men jeg har så tænkt mig at glemme den her samtale.

For jeres skyld.

For I tager jer ikke særlig godt ud.

Kan jeg også være Mirko?

Ej, det tror jeg ikke på.

Hvorfor skulle Mirko sende en mail til Camilla?

Jeg skrev til Liliana fra Beograd, som var min kilde på artiklen.

Og hun kender ham og havde kontakt med ham for nogle år siden. Og hun siger, at

han er sindssyg nok til at finde på det.

Var hun hans e-mailadress?

Ja.

Hvis hun så giver den til Dag, så kan jeg lave et spyware-program og sende til

Mirko. Og hvis jeg gør på ham til at aktivere det, så kan jeg læse alt, hvad

han har i sit system.

Og hvis jeres mailadresser så er i sendt post, så ved vi da.

Lilianer sagde også, at det sidste sted, han er blevet set af Sverige.

Hallo, Ms. Iben.

Hvad er det, du gør der?

Det kom i natten, og så eksploderede det bare her til morgen, da min kæreste tog

afsted.

Du burde ikke kunne hæve så hurtigt.

Vi plejer det heller ikke at gøre.

Har du gjort noget uvandt i går?

Nej.

Nu kommer der lige et lille stik.

Ja, ja, ja. Jeg ved det godt.

Sådan der.

Fint, fint, fint. Det var vist det.

Din journal siger, at du er på metotrexat én gang om ugen, og det har

du været i halvanden måned.

Ja.

Ja. Indtil det virker, så skal du tage binehjørbarhormon hver dag, så du ikke

får de der uprovokerede udbrud.

Men det gør du da også, gør du ikke? Jo.

Må jeg se dine piller?

Det er jo ikke Binyøbakke-hormonen.

Jo, det er det.

Nej, det er det ikke. De har en anden kæv.

Du må have taget fejl af Binyøbakke-hormonen og dem her.

Nikolaj, skal du lige huske at tage skoene af, ikke?

Hej, Poul.

Hej, Annelise.

Forstyrrer jeg?

Nej, nej. Hvordan er Rom? Jeg er sulten.

Du skal ikke spise sko.

Du skal have de der sko af. Der var lige noget, vi skulle... Katarinen ringede.

Hun har været på hospitalet med Malene.

Ja, ja, Camilla sagde, at der var noget med Malenes gilt, ikke? Jo, eller... Jeg

vil helst have den her samtale inde på kontoret, ikke?

Men... Sagen er, at når Malene siger, at hvis Malenes piller på en eller anden

måde er blevet bygget ud med nogle andre piller, der ikke virker, så vil det give

Malene meget stærke smerter.

Er der noget slik? Jeg skal ikke have slik.

Men jeg er sulten!

Hun siger, at fordi hun altid har pillerne med i tasken...

Og de vil jo ikke selv tale med dig om det.

De mener, at fordi der har været en del konflikt her det sidste løb til, så...

Det er jo vanvittigt. Kan du ikke høre det?

Jo, jo, jo. Du kunne jeg da aldrig finde på.

Nej, men det er heller ikke noget, jeg overhovedet ville tro om dig, Annelise.

Jeg vil også bare sige, at hvis der er noget, der trykker dig mere end det, vi

har snakket om, så vil jeg selvfølgelig som din chef sørge for, at du får den

hjælp, der skal til.

Tak for alt. Det er en pæn datter.

Jeg bliver nødt til at løbe nu.

Okay, men...

Jeg har ligget med hele weekenden, og jeg kan faktisk stadig ikke rigtig

bevæge mig.

Vi aner ikke, hvem der er.

I og mig, vi joker også bare med, at det er en herinde på centret, der gerne vil

have mit job.

Nej, undskyld, det skal du ikke tænke på.

Hvad var det?

Kørselinddokumenterne, du skulle bruge?

Ja. Dem finder jeg til dig.

Det er godt.

Hej.

Kan I ikke bare prøve at have et professionelt forhold herinde, hvor I

ikke generer mig, og jeg ikke generer jer?

Hvad mener du?

Er du generet også med noget?

Nej, I ved godt, hvad jeg mener. Hvad mener du med, at du har generet os?

Jeg har ikke generet jer.

Det sagde du da lige.

I ved godt, hvad jeg mener.

Jeg kan ikke undgå at høre... Hvis det stresser dig, at du kan høre, så kan vi

bare lukke døren.

Erik? Hej, Malene.

Ære.

Forne, besøg. Hvad kan vi hjælpe dig med?

Lad os lige lade det ligge nu, hvor vi her bor.

Trods alt dem, vi er her for, ikke?

Jeg forstår dem godt.

Der er ikke andre end mig, det kan være.

Det kan da være alle mulige.

Det kan da være en selv.

Det kan være en...

Bror, eller det kan være... Måske det er Poul.

Hvorfor skulle Poul gøre det? Han har jo ingen kæreste.

Den eneste, der har problemer med dem, det er mig.

Men du har ikke gjort det.

Hvad hvis jeg har?

Vi snakker hele tiden om, at man kan være spaltet.

At man kan gøre ting, uden at vide det selv, hvis man er presset nok.

Aledise.

Hvad hvis de har rettet dig, hvis det er mig?

Du må ikke begynde at tænke sådan der. Det skal stoppe nu, okay?

Tillykke på mig.

Men selvfølgelig er det ikke dig.

Du har jo heller ikke noget problem med Camilla på samme måde. Hun fik jo også

en mail.

Hun er bare...

Hvad er der?

Camilla sagde noget i telefonen den dag. Hun fik mailen. Hun sagde...

Hun sagde, hun vidste, han ville komme.

Hvem?

Det ved jeg ikke, men det var en... Hun var bange.

Og det var ikke med hende, jeg skulle høre det. Hun blev meget flov.

Hvad ved du om hende?

Hun siger aldrig rigtigt noget om sig selv.

Hun har en mand, der hedder Finn. Han er BVS'er.

De går lige og sparer penge. De går til Tandlerov i Sverige.

Så går hun til kor med nogle veninder.

Det er da mærkeligt.

Ikke at vide mere om hende end det.

Jeg kunne prøve at se, om jeg kunne komme i kontakt med nogle af hendes

venner og prøve at finde ud af noget.

Tror du, det er klogt?

Hun går ikke til kor længere.

Hun skal sammen med Poul til det ugenlige ledelsesmøde.

Så hun er der ikke.

Jeg vil godt tage dig ind og prøve at få noget mere at vide om hende.

Hej.

Hej. Ej, hvor dejligt at have set mit ansigt.

Hvad hedder du?

Jeg hedder Mette. Hej Mette, jeg hedder Tess. Velkommen til. Tak.

Har du sunget i kor før? Nej, det er første gang.

Hvordan har du fundet os?

Jeg har en gammel veninde, som har gået her.

Nå, hvem er det?

Hun hedder Camilla.

Camilla Batts?

Ja.

Kender du hende? Ja, selvfølgelig.

Hvor kender du hende fra?

Det er langt tilbage. Vi var venner i folkeskolen.

Jeg troede ikke, Camilla havde venner i folkeskolen.

Vi gik heller ikke i samme klasse.

Jeg er bare to år gange ældre end hende.

Hun er nok også lige på trapperne, tænker jeg.

Nej, det er hun ikke.

Det var sådan noget med hendes chef.

Hun har lovet for ham og sagt, at det var det eneste tidspunkt, hun kunne få

en unieaftale hos en, der kunne hjælpe hende med hans nekrine.

Sådan.

Hej! Ja, se, der er man.

Jeg skal lige tage vand, inden vi går i gang. Er toilettet derude? Ja.

Mette? Ja, hun sagde faktisk ikke, at hun ville tæfte navn.

Mette?

Jeg hører mærkeligt.

Mette?

Mette?

Nå, nu er de også her.

Altså, om du vil og har lyst, så har jeg masser med godt vin at passe med.

Øh, ja.

Det er... Jo, det er ved beklagning.

Hvad hænder?

Hun er 21.

Og læser film og media.

Åh, skat.

Ja, så har han da endelig fundet en, som gider at høre hans recensiøse lorter med

asiatiske gangsterfilm.

Hvorfor er du så fin?

Jeg var bare til noget familiehus i dag.

Men hvad så?

Jeg spurgte ham, om hun var rask.

Og det gad han i hvert fald ikke at tale om.

Og så sagde jeg, at hun kunne altså også godt have givet til, eller kraft,

eller få det.

Og så havde vi kunnet få det.

Og det ville han ikke, men det var slet ikke det, det handlede om.

Nu ligger jeg selvfølgelig bare og slikker på et par ukomplicerede, gigfri,

kraftløse patter.

Og jeg er alene.

Ej, hvor du er sød.

Det hører du virkelig ikke.

Undskyld, men jeg er lige lidt i tvivl.

De dokumenter, som Ilona har bedt om.

Ej, det har hun. Du skal ikke tage den.

Nej, lad være.

Ilona skal altså bruge de her dokumenter i eftermiddag. Jeg har ikke set, at der

er krydsafferenser til dokumenter om både domstolen i Lubæs og Grøffis.

Og der må være en af jer.

Jeg tager op og henter mine ting i lejligheden efter arbejdet, og bliver

der til, du kommer hjem. Jeg fik hakket mig ind, inden jeg tog afsted, og jeg

synes, vi skal mødes.

Han ved, hvem der har sendt mailsen.

Hun er sindssyg.

Hun har byttet mine gikpiller ud med hovedpinepiller.

Hun har skrevet trusselsnils. Og hun vidste, at Rasmus havde fundet ud af, at

det var hende.

Teknikerne er i gang med at undersøge lejligheden, og indtil videre er der

ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

Men vi undersøger selvfølgelig alt.

Ja.

Men hvorfor skulle han være faldet i dag?

Din nabo sagde, at han...

tit sad på kanten af vindueskarmen og røg.

De har ofte tænkt, at det så farligt ud.

Camilla, hvis du vil sende noget til begravelsen for os alle sammen, ville

det være godt?

Selvfølgelig.

Malene tager selvfølgelig nogle dage fri nu.

Eller længere.

Så meget hun har brug for.

Og Anise, hvis du kunne hjælpe Iben, og så tage Malenes opgave?

Ja. Så meget af det, du kan nå.

Men det er vel det.

Iben? Hvis du foretrækker arbejdet alene, så forstår jeg det godt.

Jeg skal nok lade være med at sige noget til Poul.

Nej, det er okay.

Men tak.

En betjenten ringede i går.

Og?

De fandt ikke noget på Rasmusses computer.

Hvad for noget?

Ikke nogen mening.

Han sagde jo, at han vidste, hvem det var.

Hvad vil de så gøre?

De betragter det som et uheld, og det er lukket i sagen.

Hey, er du okay?

Jeg skriver breve til ham hver aften på computeren.

Er det underligt?

Nej, det er da ikke underligt.

Hvad skriver du om?

Alt muligt.

Hvad jeg laver om.

Hvordan jeg har det.

Hvor ked af det jeg er.

Hvor meget jeg hader hende.

Men hvis de siger det ikke var hende?

Det kan det jo stadig godt være, de kan bare ikke bevise det.

Måske skulle du komme tilbage på arbejdet, ikke?

Prøve at tænke på noget andet.

Jeg kan ikke kun tilbage på arbejdet, før jeg har en afklaring.

Men det bliver jo nok ret svært at få.

Hun skriver dagbog, det har hun fortalt.

Jeg tror ikke, hun vil skrive det, hvis hun har slået nogen i. Nej, men måske

kan hun have skrevet et eller andet om, hvor meget hun hader os, eller dengang

hun skrev mailsene, eller et eller andet andet, som kan få dem til at genåbne

sagen.

Men måske er det slet ikke hende.

Måske ikke.

Hvad? Hvad?

Hun er syg.

Hun er syg.

Hun lyver. Hvad så?

Hun skælder.

Hun læser.

Hvad er det hendes?

Jeg må prøve at holde fast i, at de andre ikke har ret til at mene, at jeg

skal udsluttes.

Jeg må holde fast og kæmpe tilbage.

Jeg kan mærke mig selv forsvinden.

Der er intet tilbage af den, jeg var engang, der kun vrede og havde og så.

En gang imellem prøver jeg.

Jeg spørger til ting, jeg ved, de interesserer sig for.

Eller jeg viser dem noget, som jeg ved, de synes er sjovt.

Men de bliver vrede, hvis jeg er sød eller interessant.

For så kan de ikke være afstumpede.

De ødelægger mig.

Hun er sindssyg.

Nej, ellers sådan... Altså de sidste par dage, hvor jeg har arbejdet med en, har

hun... Kan du selv høre, hvad hun skriver? Hun skriver, at hun vil kæmpe

tilbage. Hun er jo sindssyg.

Men står der noget om Rasmus? Nej, ikke direkte, men det er da lige meget.

Hun skal ud af mit liv.

Og det bliver ikke mig, der stopper derinde.

Dine handlinger kontrollerer dine holdninger.

Hvis du lever i et samfund, hvor det er socialt påkrævet at gå i kirke hver

søndag, vil de fleste opleve, at de begynder at blive troende.

Hvis du bevæger dig blandt folk, der udtaler had mod en bestemt person eller

gruppe, vil du begynde at tale dem efter munden, og langsomt og ubevidst vil

hadet følge med.

Er du okay?

Vil du til lægen?

Nej.

Man skal huske at gå til lægen, hvis man ikke er rask.

Ja, jeg har ikke brug for flere sammenbrud herinde.

Vi har rigeligt med psykopater her.

Jeg vil ikke nok bare holde op.

Hold op med hvad?

I sidder og taler om mig.

Ej, du er da ikke psykopat, er du det?

Hvem er det så, du sidder og taler om?

Jamen, der er det ikke andet end bøger om psykopater herinde. Jeg kan virkelig

ikke se, hvorfor du tror, vi sidder og taler om dig.

I taler om mig.

I taler om mig på den måde, I altid gør.

I lavede som om, det ikke er mig, I taler om, men det er det.

Det lyder altså en lille smule paranoid, hvis du spørger mig.

Hvilken slags kan en læge hjælpe med, Anne-Lise?

Paranoi er en alvorlig ting, Anne-Lise. Det skal du også se at få gjort noget

ved. Ja, du ved godt, jeg ikke er paranoid.

Men har du en god læge?

Jeg har en veninde, hun fik et sammenbrud en gang, og jeg vil gerne

høre hende, hvem hendes psykiater var.

Jeg ved også, at man på nettet kan downloade alle mulige

patientfrejledninger om skizofreni og sådan noget der. Hvorfor skal I være

sådan? Du skal jo tulle. Ej, nu skulle du prøve at gøre den, Lise, fordi vi

sidder altså ikke her og taler om dig, vel?

Vi talte om dig, Annelise.

Du er ikke ved at blive sindssyg.

Nej.

Vi talte om dig.

Nej. På den måde, vi altid har gjort.

For at genere dig.

Holder du med nu?

Jeg har lagt mig nu. Jeg siger bare, hvad vi gjorde.

Tak.

Mette?

Hej.

Tess fra postkoret?

Ja, selvfølgelig.

Hej.

Hvor blev du af sidst? Du kommer aldrig tilbage.

Nej, det var ikke rigtigt... Ja, jeg kunne ikke

rigtigt overskue at se Camilla.

Vi kunne ellers godt bruge nogle flere derinde.

Ja, men der var noget opbrud i vennekredsen, så jeg fandt et andet.

Det kan altså også godt være lidt svært nogle gange.

Jeg var gode venner med hende, før hun mødte Finn.

Men jeg blev simpelthen nødt til at trække mig, da hun begyndte at se ham

der idioten fra Serbien.

Ja.

Hvad var den, han hed?

Dragan.

Jeg husker, jeg engang var til fest hos ham. Det var helt sindssygt.

Jelicic.

Dragan Jelicic.

Ja.

Det handler om en mærkelig en.

Kort efter Iben var begyndt på centret, gik vi over rådspladsen, og ved du, hvad

hun sagde?

Er det ikke utroligt, som rådhuset ligner hovedvagsbygningen i Birkenau?

Hun har arbejdet kortere tid på DCF end mig, men hun tænker på folketræb 24

timer i døgnet.

Jeg tror ikke, hun har haft sex i over et år.

Hun har kun ondskab på hjørnet.

Måske er hun ved at få et sammenbrud, ligesom da hun kom hjem fra Kenya og

blev indlagt.

Måske går hun igen med kniv.

Måske er det i virkeligheden hende, der har sendt de mails.

Hende, der har byttet de piller.

så hun elsker mig.

Hun bliver ved med at sige, at vi har været for hårde med Anneliese, men

Anneliese er jo lige så slem.

Hun presser og presser for at få mit job, selvom hun ved, at jeg har den

forbandede sygdom, og aldrig ville kunne få et andet arbejde.

Har du lyst til at se et afsnit?

Rasmus.

Kan du forstå, at man bliver sur?

Jeg er afhængig af iben, og du fik.

Jeg ligger bare her og lytter til mine knogler, der smuldrer.

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen.

Godmorgen, Alice.

Godmorgen, Iben.

Har du to minutter på et tidspunkt?

Ja, selvfølgelig.

Lovlig død.

Har du et forhold til Dragan Jelicic, hva'? Har du et forhold til ham?

Dragan Jelicic var en af Mircos soldater, og de stod bag torturregimet i

Umarska lejren, som er en af de værste og mest brutale lejre, hvor voldtægt og

tortur var en del af dagligdagen. Jeg vidste ikke, at jeg mødte ham.

Jeg vidste det ikke, og da jeg fandt ud af det, så kørte jeg forbi med det

samme, og bagefter så søgte jeg arbejdet herinde, fordi jeg synes, det var så

forfærdeligt, og jeg ville gerne hjælpe. Hvordan mødte du ham?

Jeg mødte ham til en fest hos en veninde.

Jeg tænkte, at det var synd for ham, fordi han var langt væk fra sit hjem.

Han fortalte mig, at hans søster var blevet voldtaget og dræbt.

Han var slet ikke sådan, som det står.

Han kunne lide mig.

Han var ligeglad med, at jeg var tyk.

Jeg sagde det med ham i fire måneder.

For jeg begyndte at høre rygterne om ham.

Han indrymmede.

Han indrymmede, at han havde gjort nogle slemme ting.

Rigtig nok.

Slet ikke sådan noget.

Slet ikke.

Hvor ved du det fra?

Fordi sådan var han ikke.

Good girl.

Du kan godt blive vred.

Han sagde altid undskyld bagefter.

Var han voldelig?

Det var en god mand.

Det var han.

Hvorfor blev du så bange, da du fik mailen fra ham? Jeg gjorde heller ikke.

Jo, du gjorde, Camilla. Jeg hørte dig i... Er han i Danmark? Jeg ved det ikke.

Camilla, tror du, det er ham?

Jeg ved det ikke. Hvor er han og skubbet Rasmus? Hold nu op!

Han vil aldrig gøre sådan noget der. Aldrig.

Han siger alt, hvad der står i den bog af løgn. Ser du ham stadig? Nej,

selvfølgelig ikke.

Han kender mig da.

Han hader Mirko. Han vil aldrig nogensinde se ham mere. Han siger, at de

ikke har noget med hinanden.

Nu vil jeg gerne hjem til min mand.

Hej Gunnar. Det er Malene.

Er du sikker, at du er okay?

Det er så cool.

Jeg kender mig ikke sikkert god.

Men det er du.

Det er røvvinet, som jeg havde med mig, og som jeg nu har drakket op.

Har du kunnet betale vaccinationen for 20 børn, og reddet livet på mindst ét?

Det er ikke det, jeg mener.

Jeg tror, at vores barnbarn kommer at se på os på samme måde, som tyskerne ser på

deres nazistiske mor og farforældre.

De kommer at stå der og tænke på os, og de kommer at spørge os.

Vi forstår ikke.

Og vi kommer at sige,

Ja, men på den tiden var det vanligt at låte mennesker i små landsbyer arbejde

ihjel sig, for at vi skulle få billigt kaffe.

Og de kommer og siger, men vidste ni ikke om det?

Jo.

Jo, det vidste jeg.

Men vi tænkte ikke på det.

Og det faktum, at vi ignorerer den lille glimt, den har vist indud til os,

Det er ondske.

Den lille glimt i den visdom, det er vores enda chance, som vi får, at kunne

vælge det gode, og den dykker op, kanskje, et par minutter hver anden

måned.

Du lød ligesom iben.

Jeg har ingen aning om, hvad iben har for et forflut, men...

Det kan være, at hun må påminne sig om noget.

Er der noget?

Gun også sov hos mig i nat.

Nå.

Det må jeg høre mere om senere.

Vi gør mekanismerne omkring folkedrab alt for komplicerede.

I virkeligheden er det simpelt.

Når en befolkningsgruppe har en fordel i at slå en anden gruppe ihjel, vil

ideologier og historierevisioner opstå af sig selv, som vil retfærdiggøre

drabene.

I sidste ende slår den ene gruppe simpelthen den anden ihjel, fordi de har

en interesse i det.

Bagefter leder alle efter svar i ideologien, men den bagvedliggende

drivkraft er hver gang egoisme.

Vi undrer os over, at gerningsmænd kan fortrænge deres handlinger.

Men måske skal vi ikke tænke på menneskets psyke som et samlet hele, men

som en drogeklasse, hvor hver droge har sit eget karakter at trække.

På den måde kan vi skifte bevidsthed fra droge til droge.

På den måde kan vi skifte personlighed.

afhængig af, hvad der gør os mest.

Hvad er der galt?

Jeg vil ikke, at du bliver bekymret.

Det vil ikke skade dig.

Hvad er

der

sket?

Det var den anden soldat.

Den store.

Du ved, hvem jeg er.

Når du ved, at du skal komme med mig.

Get in the car, please.

Hallo?

Hej, det er mig.

Hvad ved du?

Hvad sker?

Hvad gør som de siger? Not a word.

On the floor.

Hvad gør som de siger?

On the floor.

Okay,

hvad gør som de siger?

Is the file still on Malenas computer?

What file?

Den mail, du sendte os?

Jeg vandt de filer, du stjål. Min adressebuk.

Min kalender.

Min personlige information.

Du stjældte ikke noget.

Det må være en forståelse, eller... Måske er det en virus.

Åh. En virus.

En virus, der downloader alle mine kontakter til en computer på et research

center for genocider.

Hvad for en tilfælde.

Hvor er din computer?

Jeg boede i arbejde.

Don't. Shit.

It's true. I left it at work.

Hvis du taler dansk igen, vil en af jer dø.

Jeg havde tænkt mig, at du sagde, at den ikke var her.

Hvad? Din computer.

Det er ikke det. Jeg lavede den på arbejde.

Det er ikke min computer. Det må være min bøger.

Nu er jeg der.

Det burde ikke være.

Hvor mere hvad?

Alt det her arbejde, vi laver på centret, handler om, hvor forudsigelige

mennesket er, og hvor egoistiske vi er.

Så al forskning tyder på det, og så gør Malene det her.

Der var flere vidne, der så, at Malene offrede sig.

Hun ville skyde i dem også.

Rang Malina ind. Foran.

Hvad tager du nu?

Hej.

Hej.

Det er jo pænt af dig at komme.

Selvfølgelig.

Har I fundet noget?

Hvis Rasmus' spyware har haft adgang til Mirko's data, så sender vi filerne til

en tabu.

Og hvis vi finder noget på hvem, der har sendt trusselsmælse... Så kigger vi

selvfølgelig på sagen igen.

Tak.

I går aftes fik jeg en opringning fra politiet.

Mirko kom med mig til, fordi han fandt ud af, at han var blevet hacket fra

Marlenes computer.

Han er nu sigtet for mord på Marlene.

Har man blivet dømt og efter udslået straf, så vil han blive uddannet til den

europæiske menneskerettighedsdomstol.

Det er godt.

Tror I stadig, at Rasmus var et uheld, eller kan det også være Mirko?

Ja.

Det er lige det.

Marlene skrev jo brevet til Rasmus, efter han stod på sin computer.

Og i et af de her breve, der bekender hun, at...

Hun har haft nogle fortrængninger, som hun har svært ved at skjule længere.

Minder om at have sendt trusselsmidt.

Og... Hvad?

At have skubbet Rasmus ud af vinduet, da han fandt ud af, at det var vildt

konfronterende.

Det kan da ikke passe mig.

Nej.

Nej, jeg synes heller ikke, det er et behageligt.

Men det er sådan, det er.

Gik fremad.

Det er Dorte Ingemann, politiet.

Øh, ja?

Valenes sofa?

Ja.

Ja, hendes far gav mig et par af hendes ting.

Det var da søndagen. Ja.

Hvad øhm... Hvad jeg vil.

Ja.

Øh, bruger du mælk eller sukker?

Nu bliver alting godt.

Det kan jeg mærke.

Jeg følte ingenting, da hun døde.

Ingenting.

Blættelse måske.

Det er ikke så mærkeligt, hva'? For min skyld kunne de andre også dø.

Jeg ville være ligeglad.

Og jeg arbejder med dem hver dag.

Iben har ret.

Vi er dyr.

Vi har rådt af et eksperiment, og der er ingen vej ud.

Du må ikke sige sådan.

Det er sådan, det er.

Hvad så?

Se på Marlene.

Rige ordet med hver stemme.

Men hun gjorde noget, som Iben aldrig ville kunne forklare med sine teorier.

Og når man kan gøre sådan, så er der noget

uforudsigeligt godt i os alle sammen.

Også i dig.

Og i mig.

Ikke?

Er der noget galt?

Nej, det var Poul.

Han har bare brug for noget materiale hele tiden.

Nu skal du så afsted.

Der er nok noget til.

Vi kan desværre ikke komme videre, og sagen er lukket.

Men der er noget, jeg ikke kan lade være med at tænke på.

Nu har vi undersøgt Marlenes pc.

Og vi har ikke kunne finde nogen af Mirkos filer.

Var Monique Malene på et tidspunkt panikket og slettede alt, hvad Rasmus

fandt? Jo.

Hvis det altså var hende, der sendte trusselsmalelse.

Men hun indrymmede det jo.

Hun skrev det jo i brevene til Rasmus.

Hvis man ved, hvad man laver, kan man jo godt ændre et dokument, uden at vi kan

opdage det.

Annelise?

Du tror, det er mig?

Er det dig?

Selvfølgelig er det ikke mig.

Du var indlagt på psykiatrisk efter Kenya, ikke?

Jeg tror også, du ville have haft et lille sammenbrud, hvis det var... Hvis

du kunne holde gissel.

Flere af Malines veninder gav udtryk for, at Malene lidt synes, hun havde

patent på grund af.

Hun måtte have været irriterende, og hun måtte have været dominerende.

Vil du aldrig rasne på hende?

Misundelig?

Måske havde du brug for at lukke lidt vrede ud af systemet, så du sender et

par mails. Malene var min bedste ven. Så fandt Rasmus ud af, at det var dig.

Hvis det kom frem, så ville du miste alt. Kan du klare over, hvad du sidder

og beskytter mig for?

Og Rasmus sidder lige der.

I vindueskampen.

Og et kort øjeblik tager instinktet over.

Det er instinkt, du selv skriver om.

Jeg skriver om mænd, der har været i krig.

Jeg tror ikke helt, man kan sammenligne den situation.

Har jeg ret i, at... gerningsmænd kan fortrænge deres handlinger og fortsætte

deres liv, som om intet er sket.

Ja.

Men man kan ikke fortrænge for evigt.

Du kan fortælle mig sandheden.

Du kan blive undtagelsen for reglen, fordi du har din frivillige.

Du har et valg.

Og ellers vil din samvittighed plage dig.

Altid.

Marlene skubbede Rasmus ud af sit vindue.

Og det gav måske meget god mening, at hun...

sprang ind foran kulen, hvis det var hende, der skubbede ham.

Hvis det var hende, der skrev det brev.

Jamen, så farvel. Farvel.

Og lige en ting til.

Hvis nogen har været inde og skrive, i Malenes breve, så ville det jo kræve

adgang.

Ved du, om der er nogen, der havde passwordet til Malenes computer?

Nej.

Ikke hvad jeg ved af.

Hej.

Hej.

Har du andet?

Nej, nej.

Efterforskningen er lukket. Vi spekulerer bare.

Så. God aften.

Ligemod.

Det blev kaldt.

Jeg tror, Marlene havde ønsket os det her. Tror du det?

Det ved jeg.

Marlene ville kun det bedste.