Original subtitles

Først så ta'r vi Göring i hans fede ben

derpå ta'r vi Goebbels og slår ham med en sten

så hænger vi Hitler i en strop

ved siden af von Ribbentrop

så bli'r de rent til grin

de 4 nazi–svin.

Ja, ja.

Årh, det bliver jo i familien.

Man muss Privat–leben haben.

(rumsteren)

Nåh ... et privat gemmested?

Lars, kom nu!

– Hvem er de andre? – Min bror og hans kæreste.

De gør ikke noget.

Jeg har ikke taget noget.

Men ... det er der vist andre, der har.

Jeg siger ikke noget.

Satans!

Du skal bare holde ud i 30 sekunder.

– Det er stadig helt op til dig. – Ja.

Er alt parat deroppe?

Vi ses. Du kender reglerne. Held og lykke, brormand.

(orgel–spil)

(på kirke–loftet)

Sværg på, at du vil følge klubbens regler.

... tænk på din fader i himmerig

han er så rig han er så god ...

Lige meget hvad der sker, er din mund lukket med 7 segl.

oh, Gud ske lov.

... at du ikke accepterer tyskernes indtrængen, –

– at du vil indgå i kampen mod Hitler og hans utøj.

– Tid, Luffe! – 10 sekunder.

Det er luften til orglet!

... sover så sødt på kampesten

som under tag på kvist og gren

oh, Gud ske lov

ikke den pløjer eller sår

lægger ej op fra år til år ...

– Hvad fanden sker der? – Gud straffer de vantro, Rosen.

Velkommen i klubben!

Op med benene.

Hold armene stille og koncentrér dig.

Det holder blod–omløbet i gang og er godt for din psyke.

– Min psyke? – Ja, det er vigtigt.

Hvis du vil opleve livet.

Jeg troede, du var fatalist.

Det er lidt for fint for mig. Men ...

Jeg tror på begrebet "ödet". Skæbnen.

Du tror altså på, at alting er forudbestemt?

Jeg udtrykker mig måske lidt klodset, men ja, det tror jeg.

Hvorfor har du så alle disse ting?

Derfor kan man godt være nysgerrig.

Jeg er nysgerrig.

– Så vis mig denne film. – Det kommer.

Vi tager én ting ad gangen.

Vi takker dig Herre for det daglige brød. Amen.

– Fik du bestilt salmebøgerne? – De kommer om 14 dage.

Godt. Tak for mad.

Hvis man har en fastlagt skæbne, kan man jo ikke gøre noget.

Hvis nu alting er bestemt fra oven ...

... så behøver man ikke at være bange.

Jeg tror, jeg er fatalist.

...vil forfølge sabotage ...

Vi kan nøjes med at bytte de to baspiber ud.

Da piberne er i kontakt med lufttilførslen, så ...

Hvordan bærer De Dem ad med at bevare entusiasmen?

Hitler marcherer frem, og nu siger rygterne ...

Det er ét af Europas bedste orgler.

... eller mod den tyske værnemagt ...

Rosen! Rosen!

... det er i dansk interesse at undgå sabotage.

Det er en del af optagelses–prøven.

– Er det stadig den bryste–holder? – Størrelse 100.

– Hvem skulle købe den? – Lars.

Hvad er du bange for? Damen er 108 år gammel.

Du siger: Jeg vil gerne have en gigantisk bryste–holder.

– Hvad foregår der? – Adolfs granater.

Hvad skal han?

(militær–musik)

– Kom, passér gaden. – Tag det roligt.

– I fik det? – Ja.

Nu ...!

– Få den ned! Omgående! – Javel, hr. general.

– Hold inde! Øjeblikkeligt! – Regiment, holdt!

Jeg vandt! Giv mig konge–mærket.

– Værsgo. – Tak.

I er nogle pattebørn. Kom nu!

– Jeg anbefaler mig ærbødigst. – Oh, jeg beder.

Han gør kompliment til sig selv.

Den vibe–unge har æggeskallen på hovedet.

Han gjorde kompliment for sin moders brystvorter ...

Ind eller ud, Balstrup?

Ja, det er meget, meget morsomt. Vi tager det igen.

Uh! Dér er den nye avisdreng.

– Avisdrenge plejer at råbe. – Hvad med den her:

Heil Hitler, smid skjorten og gå med kitler.

Dét vil jeg ikke høre her på skolen.

Har du forstået det?

Bukser, vest og trøje! Og bukser.

Oh, Gyldenstjerne, udfri mig af min pine.

Vi er i avisen.

"Drenge–streger vendt imod værnemagten."

"Udover hærværk, tyveri af vejskilte og nummerplader –"

"– har byen været udsat for lov–overtrædelser –"

"– grænsende til ... sabotage."

Sabotage ...!

Sa–bo–ta–ge!

Hvor bliver I af?

Åh, jeg er et dyr, der savner al fornuft.

Min svaghed, dit navn er kvinde. Oh, hjerte brist ...

Sabotage?

(kirke–uret slår)

Der er 3 vagter. Torsdag er der helt dødt.

Er det sabotage eller trikotage?

Jeg kan ikke torsdag.

– (radioen spiller) – Det er dén!

It's in the air ...

Anders, klap i.

– Luffe, du kan ikke torsdag? – Næh. Hvad med onsdag?

– Eller lørdag. – Onsdag er fint nok.

– Hvad med vagterne? – Vi prøver med slangebøsser.

Jeg var der i går. Det vrimler med køtere.

Bare slip dem løs, og så er vi ...

– Jeg har en vagtskifte–plan. – Kender hundene den?

Vi sætter de plakater op, og så er vi væk.

Hvad hvis der kommer en møghund farende?

Hvad hvis der kommer en rottweiler?

– Så skyder vi den. – Med hvad?

– Med vores nye Luger. – Har vi sådan én?

– Vel har vi ej. – Vi kan få én, hvis vi vil.

– Det ville være sindssygt. – Vi vil ...!

– Selvfølgelig vil vi det. – Hvad er det, vi render og laver?

Maler fine opslag og hænger dem op.

– Så er vi bange for en vagthund! – Tre vagthunde!

– Er det mystikeren, der snakker? – Nej.

Han har sgu hugget den fra tyskerne.

– Tror du, de synes, det er sjovt? – At blive bidt af en rottweiler?

Ja, bang, Luffe! Du vil skyde på det hele, ikke?

– Så vi kan være sikre. – Åge, du holder vagt.

Det vidste jeg! Men sådan er det ikke. Det er lige omvendt.

Jeg fatter det ikke. Jeg var så sikker på ...

Helt til grin.

Gunnar! Kunne du ikke lige ...

Forsvind!

– Jeg synes, du skulle prøve ... – Ud!

Det er sgu en Parabellum.

Kunne vi ikke snakke om det?

(han affyrer et skud)

Utroligt, at du gider lytte til sådan en lille drengerøv.

Og dig skal vi nok få fat på!

(han affyrer to skud)

Alt er ved det gamle, Gerda.

– Vent lidt. Lad mig lige se. – Du pjatter.

Man pjatter ikke med fremtiden.

– Hvad er det? – Ikke noget.

Du skal nok blive lykkeligt gift.

Sig, hvad det er.

Lars ... Lars!

– Er du besvimet, Lars? – Nej, det er bare ...

– Du driller. – Lad mig se den igen.

Kom nu med den.

Man skal gøre sig umage.

Nu kan jeg se den.

Det er din kærligheds–linie.

En dag vil en ung mand ... en smuk, ung mand komme ridende ...

Han kan!

Jeg har en dyb kærligheds–linie.

– Fatalisten har talt. – Jeg tror ikke på tilfældet.

– Kan han se noget? – Jeg kan se alt.

– Jeg kan se alting. – Sludder.

– Nej, kom nu. – Irene, hold op.

Der er tale om regulær sabotage. Jeg kan ikke sige mere lige nu.

Men vi har brug for en ordonnans.

Vi skal bruge forskellige ting ... og våben.

Det er her, du kommer ind i billedet ... som skaffer.

– Jeg kan skaffe det meste. – Præcis.

Vi skulle have skyderen, ikke?

Nu har jeg dig.

Kom, lille skat.

Elskede ... jeg elsker dig.

Feltmadras!

Sådan skal de have det!

Du sagde ikke noget ... vel?

Det er vores pligt at lære, hvordan man opfører sig, ikke, Franz?

Et, to, et, to, et, to.

Sig undskyld til Franz.

Sig: Jeg undskylder min dårlige opførsel.

Undskyld.

Hvad stiller man op med sådan en flab, Franz?

– Lad ham nu være. – Hvad med et kys?

Hvad siger du, Franz?

Hmm.

Er de andre kommet?

Du har taget skyderens far med?

Det er Otto. Gider du spørge de andre, om det er i orden?

Vi venter her.

Så er døren åben.

Hundene er heller ikke noget problem.

Lars og ham der står dernede.

– Otto ... – Jeg troede, han kendte reglerne.

– Har han pistolen? – Jeg troede, Lars kendte reglerne.

– Ingen fremmede på loftet. – De er heller ikke heroppe.

– Vil vi have den pistol? – Det er helt forkert.

– Gunnar! – Vi er stemt ned.

Fjäril'n vingad syns på Haga

mellan dimmors frost og dun

sig sitt gröna skjul tillaga

och i blomman sin paulun

minsta kräk i kärr och syra ...

Og du er til at stole på, Otto Hvidmann?

... till en ny högtidlig yre

eldas vid sefiren flakt ...

Kan vi ikke pille bindet af ham?

Du véd, hvad du skal gøre, Hvidmann?

Han er for let. Han er for let uden den her.

Han er for let uden taljen.

– Få godt fodfæste og hold fast. – Ja.

Udmærket.

Otto Hvidmann er til at stole på.

Sværg på, at du vil følge klubbens regler.

Fjäril'n vingad syns på Haga ...

– I er fandme ikke rigtig kloge! – Få splitten i. Nu ...!

– Jeg sagde, han var for let! – Splitten, Søren!

Se for helvede at få ham fri!

– Splitten, Søren?! – Er du vanvittig!

Der kommer nogen!

Vi lover dig, at det ikke sker igen. Aldrig.

Jeg troede ærlig talt, at I havde lidt mere omløb i hovedet.

Velkommen i klubben, Otto Hvidmann.

Tak.

Godt, I véd, hvad I skal gøre.

Jeg fatter det ikke ...

– Skynd dig nu! – Giv mig den.

– Spark døren ind. – Nu holder du mund! Vi aflyser.

Lad os komme af sted. Åge, kom.

Tegne–stifterne, Luffe.

(telefonen ringer)

Hvorfor tog du ikke bare stikket ud?

Vi skulle bare smøre rummet ind i tjære og høvlspåner!

Ja, dét ville der være stil over!

Se lige, hvad der sker derovre!

Tag hundene med.

– Så er det nu! – Så går vi!

Hvidmann!

– Hvad fanden er dét? – Det er sgu benzin.

Det havde vi sgu da ikke aftalt noget om.

Vi skulle mødes med de andre ovre i Sankt Petri.

– Vil du høre noget? – Hvad?

Det er ovre på bryggeriet.

– Bryggeriet? – Kom.

Jeg pissede sgu i bukserne.

Jeg slår ham ihjel.

Den lille proletar. Den snottede lille proletar.

– Ja, ja. – Er dét, hvad du har at sige?

Er det?!

Du er hysterisk.

Og hvorfor er det, at jeg er hysterisk?

– Hold nu op, Søren. – Slip!

Du ville have en pistol. Vanvittigt!

Jeg er helt enig.

– Tag det nu roligt. – Roligt?

Vi skal helt op.

Her er ikke en sjæl.

(dampfløjte–tuden)

Spred jer. Det er Kronborg det her.

Skønt mindet om vor broder Hamlets død endnu er grønt ...

Tak. Det er for slapt. Hvor er Laertes?

– Han har kighoste. – Hvad har han?!

Kighoste?!

Lars, du springer ind her. Irene, giv ham et overskæg.

Vi tager den igen. I behøver ikke gå ud.

Bliver jeg smuk?

Ja.

Tror du selv på dét med at spå?

Det tænkte jeg nok.

Vi kommer ikke videre med det her i dag. Vi ses.

Det kan De ikke tillade Dem!

Her. Ud. Er De venlig at forlade lokalet?

Jeg har ikke tid til at argumentere med Dem.

Alt er i orden. Vi bliver her.

– Hvad er nu dét? – Kronborg er erobret.

Jeg beklager. Der bliver desværre en længere pause i forestillingen.

Kom så, op med dig!

Kylle har taget min kandis.

– Du huggede den. – Jeg gav også dig noget. Aflevér.

Kylle ... lad være.

Det er ligegyldigt med cyklen. Jeg bliver hentet.

Ja, jeg bliver også hentet i dag.

Meister Jacob Meister Jacob

schläfst du noch schläfst du noch

hörst du nicht die Glocken hörst du nicht die Glocken

bim, bam, bum ...

– Nå, er der storvask? – Næh.

Det er Bitten.

Og Kylle.

Gå ind med dig.

– Jeg ville vise dig den her. – Om os?

– Lars Balstrup. – Goddag.

Jeg vidste ikke, du havde så fine venner.

Meister Jacob, Meister Jacob schläfst du noch ...

De er meget musikalske, ikke også, Otto?

"Og så ... så løb hun sin vej, så hurtigt hun kunne ..."

"... hjem til far og mor."

"Det var sidste gang, at Guldlok løb alene –"

"– ud i skoven uden at få lov."

– Og nu skal I sove. – Nej, du plejer at læse mere.

Nej, ikke i aften.

Kylle ...

Nu skal I sove.

Op med benene.

Sov godt.

Her kommer svinget. Og her kommer Luffes ...

Virkelig overbevisende, Luffe.

Goddag, goddag.

– Hvad er dét, Luffe? – En togbane.

– Jeg er ikke idiot, vel? – Nåh.

– Thorsgade Kaserne. – I dag?

Luffe, du er ikke begyndt at tænke på det dér, vel?

Nej, nej.

(et brag)

Det var ... en selv–antænding.

– Nå, skal vi begynde? – Første punkt hedder "Otto".

Hvad har du at sige, Otto Hvidmann?

Jeg véd ikke ... om vi kan bruge dem.

Det er nogle maskin–pistoler.

Måske ...

– Maskin–pistoler? – De er nede i pumpe–huset.

– Er du sikker? – Man går vel ikke bare ind?

Er jeg usynlig?

Nej, vel?

Hvorfor taler vi om maskin–pistoler, når ...

Søren, slap nu lidt af.

Tak, Gunnar. Det er udmærket.

Der er to vagter.

– Jeg er gået. – Det skulle ikke være svært ...

– Søren, sæt dig nu ned. – Hvorfor?

Er der overhovedet nogen leder i den her gruppe?

For vi skulle snakke om moral, strategi og disciplin.

Hvad med barakken?

Is this little fool in command now?

Hvorfor taler du ikke bare dansk?

Jeg havde tænkt mig at gøre det på søndag.

Præmie!

Du havde tænkt ... alene?

– Det er alt for farligt. – Det synes jeg ikke, han skal.

Jeg foreslår en afstemning.

Du er stemt ned, Lars.

... med løfter og med løn

fælles sprog giver vore tanker mæle

fælles vilje gør kampdagen skøn

nye stridsmænd skal dér

nye stridsmænd skal her

slutte kreds om den fane vi har kær

ja, det haver så nyligen ...

... og vi kender det ord

det har slet ingen hast for dem, som tror.

Kom, så går vi. Vi går hjem.

Vi kommer senere.

Slipset, Lars. Knuden er skæv.

Det er meget godt.

Alle går rundt og forelsker sig

hjerterne banker på alfarvej ...

Herover ... Lys!

Vent, Dieter. Her er en lommelygte.

Hallo? Er her nogen?

... og gik i den grønne skov

og gik i den grønne skov

I, piger, kær vi danser med jer

den gamle han gav jo forlov

vi svinger jer ret som var I så let ...

(dampfløjte–tuden)

så går vi i skoven to og to

og snakker om lysning hos præsten

bind dit skørt og flet dit hår

læg an dit hovedklæde ...

(dampfløjte–tuden)

Lars er lige ovre i kirken.

– Velbekomme. – Tak.

Skal du ikke have noget?

Bekymrer verdens–krigen dig, Otto Hvidmann?

– Hmm. – Jeg er et snakkehoved.

– Rosen, Jacob Rosenheim. – Hvad drejer det sig om?

Det er hans opholds–tilladelse.

– Det er Otto. – Nå.

Hvis der er problemer, så kunne jeg måske ...

Vi vil nødig miste vores organist.

De er nok venlig at ringe, når han kommer tilbage?

Så går vi.

Otto ville aflevere den her.

Kom.

(skrigen)

... du sollst mein Mädel sein ...

Hold op øjeblikkelig! Dietrich og Meyer!

Forsvind herfra.

Nu kan du sige undskyld til den herre.

Nå, det vil du ikke? Godt, så må jeg.

Jeg beder Dem undskylde den unge mands opførsel.

Det er i orden.

Godt, Lars.

Fantastisk! Hvad kommer de her og blander sig for?

Min opholds–tilladelse?

Forhold Dem nu lidt til virkeligheden, Rosen.

– De er jøde. – Ja, jeg er jøde. Satans!

– Vi kan ikke have den her. – Hvor så?

Otto må finde et gemmested.

Irene sagde, at du var helt vild.

Vi har også et lille problem med Søren.

– Han skulle sgu smides ud. – Det er min bedste ven!

Jeg stoler på alle i gruppen.

Var det på grund af Rosen, de var her?

Hvad mener du?

Jeg tror, vi skal holde en pause.

Og så får du den dér ud af huset.

Som en slange.

Du er tosset, Hvidmann.

– Må jeg ikke give den væk? – Til hvem?

Det er en hemmelighed. 2 minutter. Du holder vagt.

(et bump)

(kaglende høns)

(kaglen)

Lars?

Lars, Lars!

Lars ...

– Skete der noget? – Nej.

Hvad laver du?

Jeg ville bare give dig denne her.

Vi kan ikke være det bekendt over for Gunnar.

Næh.

Jeg har lovet hende det billede. Hun har spurgt efter det 100 gange.

Jeg véd, vi har et.

– Så må det være i kælderen. – Jeg går ikke derned alene!

Nu skal du se, hvad vi skal. Det er alletiders film.

– Det siger du ikke. – Vil du ikke se den?

Jeg er ked af det, men en så fjantet lillesøster –

– fortjener ikke det syltetøj, jeg henter mig nu.

Jo, hun gør.

– Gider I lige redde vasketøjet? – Ja.

Du med dine billeder.

Hvad med ét af mig?

– Hvad med brombær? – Udmærket.

Kom.

– Hvor? – Det er noget, Otto har opsnuset.

– Søren vil tale med dig. – Hvor?

– Kan vi snakke? – Ville Søren tale med mig?

I fysiklokalet.

Jeg vil have en garanti, Gunnar.

– En garanti? – Ja.

– Det er en afhentning, ikke? – Vi henter varerne og går igen.

Du skal bare holde vagt.

– Hvad er det for varer? – Nogle pistoler.

– De skal bare hentes? – Ja.

– Okay, så er jeg med. – Det er jeg glad for.

(et tog kommer kørende)

Klar ...!

I holder vagt. Brug den om nødvendigt.

(tyske stemmer)

– Afhentning? – Så prøver vi, Lars.

– Det var jo dig og mig! – Mig og Lars gør det.

Kom så, brormand. I venter her.

(tyske stemmer)

Det nytter sgu ikke noget det her. Det nytter ikke noget.

Hvor fanden véd du det fra?

Det er sindssygt.

Så er de inde.

Er du tosset?

Åh nej.

(hans banken larmer)

Gunnar, for helvede!

(tyske stemmer)

– Hvad fanden er det, du laver? – Den går af om en time.

Er du blevet vanvittig!

Så går vi ind og hjælper. Kom.

Nej, Gunnar!

Alt i orden.

Ud ...!

Holdt. Stands!

(skyderi)

Kom med hundene!

(et skud)

(skyderi)

Skynd jer.

– Lars ...! Lars ...! – Otto?

Pas på. I dækning.

Ikke ud her.

Spær bag–udgangen!

Søren!

Af sted!

Så er det ud!

(sirenen går i gang)

Få så døren op!

Eckart! Bag sporene.

... du, en dødning, klædt i stål og plade ...

Hold nu kæft, Åge.

Luffe?

Det er dén! Sort krudt, for fanden. I véd ham den nye, fysiklæreren.

Døren ...!

– Vi skal bare ud herfra! – Hold kæft, Luffe.

– Nej, I må ikke! – Gunnar, hjælp mig.

Gunnar!

– Hvor kom han fra? – Bag forhænget.

Han var bag forhænget.

– Han kan genkende os, ikke? – Selvfølgelig!

– Fjolser ... fjolser! – Hvad fanden gør vi?

Otto! Du kan da ikke ...

Gunnar, for fanden. Vi kan da ikke skyde ham!

(der høres tyske stemmer)

Vi kan ikke slå ham ihjel!

Her, ud her! Vi kan komme ud her!

Op ...!

(sirenen aftager)

Lyskasterne! Tænd lyskasterne!

Hurtigt. Af sted!

– You are a fool. – Du holder kæft, Søren.

Næste gang ordner vi toget.

Næste gang? Der bliver sgu ingen næste gang.

Vi tager toget næste gang.

Hvad fanden foregår der oppe i hovedet på dig?

Han kan udpege os når som helst. Det véd I godt, ikke?

I er også klar over, hvad vi har gjort, ikke?

Luffe, vi er færdige!

Vi er helt færdige!

– Vi tager toget som aftalt. –Jeg tager ikke noget tog!

Jeg tager eddermaneme ikke noget tog!

Otto Hvidmann.

Otto Hvidmann ...

Hvad glor du på? Hvad?

– Hvad glor du på? – Se så og skrup ud.

Jeg gider ikke høre mere på dig.

Ud ...!

Det er i orden, Gunnar. Så skal du vide ...

Ud ... Nu!

Og fra nu af véd du ingenting. Overhovedet ingenting.

(dampfløjte–tuden)

Lars!

"Fugl, fugl".

– Hvorfor siger han "fugl"? – Det er engelsk.

Tænker du nogensinde på, at vi kan blive skudt?

Vi kan dø af det her.

Vil du med hjem og smage noget finere? Brandy?

Er det din mor, der sidder og pimper?

Pimper?

Nej, hun drikker aldrig ... ikke hjemme.

Hvor har I det fra?

Sprutten? ... Den får hun.

– Vil du se hvor? – Ja.

Hvad nu?

(tysk sang og munter snak)

– Hvad laver de her? – Kig.

Hende med det mørke hår ...

Jeg synes, vi skal skride.

Otto, for fanden!

(skud)

Ja, d'herrer fra værnemagten og deres danske kolleger –

– har bedt om et rutine–besøg.

Tak, hr. rektor.

Vi undskylder ulejligheden.

Jeg er sikker på, at det kun tager et øjeblik.

Vi skal nok finde dem. Der er altid én, der snakker.

Tak.

Afgang.

Ja, jeg bliver i byen ...

... indtil vi har fundet dem, der har sat sig op mod værnemagten.

Som I véd, bliver sabotører altid taget ... eller skudt.

Ja ... så kan I godt gå, drenge.

Pas på dem.

Er jeg så betydningsfuld? En lands–forvisning!

En lands–forvisning er en stor ting ... satan i helvede ... en stor ting.

– Nå, nu skal der bandes? – Ja, nu skal der bandes.

Nu skal der sværges og synges og kysses.

Men det nytter ikke noget, Gerda.

– Vi skal af sted nu, Rosen. – Man kan ikke flygte.

Man kan lade som om ... og gøre, som der bliver sagt.

Men linierne ... de er lagt fast.

Tak.

Den er din.

Tag, hvad du vil have ... og slip så hele skidtet løs.

Så let kommer de ikke af med mig.

(damperen tuder)

Satan ... Fest, for satan.

Livet er en fest.

(musik)

Skulle vi to gå ud og snakke lidt om den her?

Fra hans bæger skal en perle kastes

kastes så kosteligt

som ingen konge bar Danmarks kongekrone ...

som ikke 4 konger bar Danmarks kongekrone ...

De har været og afhøre Otto. Hører du, hvad jeg siger?

Selvfølgelig. Hvad skal jeg gøre ved dét?

– De fandt en skråhue. – Det bliver han vel ikke hængt for.

– Det gør man for vores juleplaner! – Har han sagt noget om det?

– Du kender sgu da Otto! –Ja, han er loyal.

(der bankes på døren)

Ja.

De har arresteret Rosen ovre i København.

– Hvad kan vi gøre? – Gøre ... hvad vil du gøre?

Vi er besat. Det er alvor. Forstår du det?

– Selvfølgelig gør jeg det. – Gør du?

Forstår du, det er alvor?

Ja, men jeg accepterer det ikke.

Du accepterer det ikke? Hvad skal det betyde?

De artikler i Stiftstidende ... Har du læst dem?

Ja, selvfølgelig.

Kender du noget til det, de skriver om?

Gunnar, kender du noget til det, de skriver?

Jeg kan ikke svare dig ...

... ikke som du vil have det.

Du skal love mig, at du ikke er indblandet.

Den lå i skuffen på loftet oppe hos jer.

Gunnar, jeg er ikke blind.

– Jeg må bede dig give mig den. – Det kan jeg ikke.

Du skal.

Du skal give mig dit løfte, at du ikke er indblandet.

Det kan du ikke få.

– (der høres et tog) – Nu ...!

– Alt i orden, Otto? – Ja.

– I véd, hvad der forventes. – Okay. Hvad gør vi med Göring?

Først så ta'r vi Göring i hans fede ben

derpå ta'r vi Goebbels og slår ham med en sten

så hænger vi Hitler i en strop

ved siden af von Ribbentrop

så bli'r de rent til grin

de 4 nazi–svin.

Først så ta'r vi Göring i hans fede ben

derpå ta'r vi Goebbels og slår ham med en sten

så hænger vi Hitler i en strop

ved siden af von Ribbentrop

så bli'r de rent til grin

de 4 nazi–svin.

Også om det har jeg det hverv at tale

fra ham hvis stemme flere til følge.

Lad det ske nu mens folkets sind er oprørt

at uvidenhed og rænker ikke volder mere ulykke.

Lad 4 kommandanter bære Hamlet

som god soldat herfra på løftet båre.

Var han blevet konge havde han fulgt en konges færd.

Nu ved hans bortgang skal soldatens skik og toner

tale højlydt til hans ære. Bær så de døde bort.

Synet er en slagmark værdig ikke salen her.

Gå og lad hæren give salut

Og lad hæren give salut.

(nogle knald)

(klappen)

– Jeg går et par timer. – Hvor skal du hen?

Bare ud.

Otto ... hele byen er fuld af tyskere i aften.

Det var midt i julenat

hver en stjerne glimted' mat ...

(lokomotiv–fløjten lyder)

10 minutter.

Ja, vi er vist en succes. Tak for det.

– God fornøjelse, drenge. – Tak.

Ja, lad os nu se.

Vi kører hjem nu.

– I var dygtige. – Tak.

– Hvor skal I hen? – Ud.

Vi kommer ikke sent hjem.

Jeg har slet ikke tænkt over, om man skulle sige farvel.

Lys lige.

Havde han et dødninge–hoved i hånden?

Ja, du skulle have set ham. Han var utrolig.

"Der er noget råddenskab i det danske rige."

(lokomotiv–fløjten lyder)

3 minutter, Luffe.

– Er signalet oppe? – Nej.

Så få det gjort.

(lyden af biler og motorcykler)

(lokomotiv–fløjten lyder)

Så er det nu, Luffe!

(tyske stemmer)

Der kommer nogen!

Dér er de. Nede ved skinnerne!

Der må skydes!

Lars!

(skyderi)

Otto! ... Otto!

– For satan. Kom nu! – Af sted, Luffe.

(et lille bum)

– Hvad med Otto? Otto? – Kom så, Lars!

– Spil den nu. – Nej, Søren.

– Skal vi ikke danse? – Nej.

– Er helten ikke kommet? – Slip mig, Søren.

– Er helten ikke kommet endnu? – Slip!

Tuuf, tuuf! Helten er ikke kommet.

Så slapper vi lidt af.

Jeg tager ikke med. Jeg tager tilbage til skolen.

Det er vanvittigt.

Jeg bliver nødt til det.

Du véd ... sker der noget, så sker der noget.

Pas godt på dig selv.

Vi gemmer os.

Hvorfor? Hvorfor lige jer?

Nogen skal jo gøre noget. Nogen skal jo begynde.

Jeg elsker dig.

– Hvornår ses vi? – Snart.

Lars Balstrup?

Gudskelov. Det var godt, I nåede det.

Gunnar Balstrup. De er arresteret.

Før vi synger vores morgensang, –

– har byrådet bedt mig give ordet til politi–mesteren.

Denne skrivelse er fra byrådet.

Den er underskrevet af borgmesteren og mig selv.

"Byrådet har erfaret, at et antal unge mennesker –"

"– har foretaget meget alvorlige forudlempelser ..."

(småsnakken i salen)

"... mod den tyske værnemagt. Byrådet udtaler stor beklagelse ..."

I Danmark er jeg født dér har jeg hjemme

"... af det passerede, –"

"– som har vakt sorg og bestyrtelse i mange hjem."

... du danske sprog du er min moders stemme

så sødt, velsignet du mit hjerte når

du danske, friske strand

hvor oldtids–kæmpegrave

står mellem æblegård og humlehave

dig elsker jeg

dig elsker jeg

Danmark, mit fædreland.

(lyden af skud)

Holdt! Tilbage. Stands.

Stands!

Næste.

Det er Gunnar Balstrup, Anders Møller, –

– Åge Terkilsen, Oluf Juhl og Lars Balstrup.

Har vi dem alle sammen?

Kom så.

Videre, videre, videre!

Deres papirer?

(dampskibs–tuden)

(dampskibs–tuden)

(tramper i takt)

Først så ta'r vi Göring i hans fede ben

derpå ta'r vi Goebbels og slår ham med en sten

så hænger vi Hitler i en strop

ved siden af von Ribbentrop

så bli'r de rent til grin

de 4 nazi–svin

først så ta'r vi Göring i hans fede ben

derpå ta'r vi Goebbels og slår ham med en sten

så hænger vi Hitler

i en strop ved siden af von Ribbentrop

så bli'r de rent til grin

de 4 nazi–svin.

Tekstning for hørehæmmede: PS–Text v/Pia Schlüntz