Original subtitles

Godmorgen til en ny dag p� det gode fart�j Vertigo.

Klokken er 8.30. Udenfor er der minus 6 grader.

Hej med jer derude, her er jeres Maximum Max computer-

- og her er lidt fra fortiden til at starte dagen p�.

Kan I huske den her?

- Se her. - Gider du lige. Jeg pr�ver at styre.

Styre? Dette er et rumfart�j til flere milliarder, ikke en bil.

Du er syg, Rodzinski, og jeg vil anbefale, at du f�r det hvide snit.

H�r her, du er ikke for god. N�r man bor i glashus, du ved...

Og alle ved, at du kigger ned i officer McQues bluse...

...s� tit du overhovedet kan. - Knyt sylten!

Hvordan har vi det i dag? Hej, lille vuffi. Hej, lille missekat.

Eleven John bedes melde sig p� niveau 3, afdeling K, gang 9-

- til en supersteril hygiejnisk operation.

Godmorgen, dr. Stark. Se ud ad vinduet til en �benbaring-

- det ser ud til at blive en mindev�rdig dag.

En ukendt og uopdaget planet, som De �benbart har opdaget.

En ukendt og uopdaget planet. Og jeg opdagede den.

Det er en livslang dr�m, det er helt utroligt.

Vi m� omg�ende sammens�tte en ekspedition.

I historieb�gerne vil den blive kaldt... Stark-planeten.

Baseret p� dr. Starks us�dvanlige oplysninger, lander vi p� planeten-

- tager billeder, indsamler pr�ver og tager dem med tilbage til jorden.

I m� forst� vigtigheden af dette. Vi st�r overfor noget nyt og ukendt.

Kors, jeg er ved at skide grise.

Kom inden for, venner. Lad mig stikke jer en sang.

- Kan vi n� den n�jagtige position? - Se p� monitoren.

Her boede en civilisation, som blev jaget af nogle ordentlige krabater.

D�rlige vibrationer i atmosf�ren �ndrede disse v�sener fuldst�ndig-

- og skabte nogle slemmerter som Attila den Fremmede, der �d en hel by.

Snart gik alle ind for det voldelige, godt nede i skidtet.

Efter en total kommunikationsbrist blev hele civilisationen udslettet.

Men unders�g det selv. M�ske finder Rodzinsky lidt fremmedartet porno.

Det taler vi om senere, makker!

Jeg beder dig, Max. Dette er yderst vigtigt.

Nemlig. G�r fart�jet klar og unders�g sagen.

- 10, 9, 8, 7... ...8...

...6... ...9...

Meget morsomt. Nu m� jeg begynde forfra.

- 10, 9, 8... ...14...

...7, 6... ...331/3...

...5, 4, 3... ...111/7, 111/8...

...2, 1... - Fis af!

Klar til landing. Sp�ndingen af. Backup-systemer stabile.

- Landingsudstyr klar. - Det er noget han finder p�.

- Han aner ikke, hvad han laver. - Knyt sylten!

Jeg unders�ger de atmosf�riske forhold, ilten svarer vist til vores.

Min videnskabelige m�de at sige, at vi ikke d�r uden hat p�.

- Jeg har min hat p�. - Hjelme.

- Gode Gud. Jeg f�ler mig som Columbus. - Det g�r jeg ogs�.

- Max, luk d�ren op. - V�rsgo.

Er du tosset?

Se der.

Se!

- Hvad er det? - Det ligner en plante.

Den college-uddannelse er �benbart ikke helt spildt.

- Hvad? - Plante.

F� endelig noget kattesand med, doktor.

- Hvad? - Kattesand. Sammen med busken.

Havde jeg ikke vidst bedre, ville jeg sige, at dette er en s�lsom by.

- Det er umuligt. - Ja, det ved jeg.

Bortset fra planten er her intet tegn p� liv.

Hej! Det er et livstegn. Blev du bange?

Rolig. Rolig. Lad dig ikke g� p� af det d�dssyge fjols.

- Se, jeg fandt noget gele. - Gele?

Lad mig se.

Gode gud. Det er en slags levende organisme. Lad mig f� det.

Det vil ikke give slip p� min finger. Det kan lide mig.

- Tr�k det af. - Jeg kan ikke... Det sidder fast.

- Jeg vil have det. - Gerne, men jeg kan ikke f� det af.

- Ups, det kan vist godt lide mig. - Jeg skal bruge den organisme.

- Det vil ikke hen til Dem. - Lad os f� det ned i kassen.

Stop en halv. Vi vil ikke have den gang snot med om bord.

Kom s�, min dreng.

En levende organisme, som jeg fandt. Den vil blive kaldt Stark-organismen.

Det var faktisk John, der fandt den. Ret skal v�re ret.

Vil De kalde den John-organismen? Den er min!

Rodzinski, kom til postafdelingen. Dit nye pornoblad er kommet.

Jeg har talt med kommandocentralen. De beder os vende tilbage til jorden.

- S� kan mine studier begynde. - Max, hvad er vores kurs?

Langt ude, kaptajn. Dybt inde i kosmos p� vej til det uendelige. Fedt!

Hvorfor lavede de dog disse f�lelsesm�ssige ustabile computere?

Jeg pr�ve at se lyst p� tingene. Desv�rre, det er spisetid.

Klokken er 19.30, og det her skal nok f� jer i stemning.

- Jeg er sulten. Hvad lyder menuen p�? - Syntetisk and a la syntetisk orange.

- Den virker lidt h�rd, John. - Er det en m�de at tale til John p�?

Han har brugt hele eftermiddagen p� at forberede maden.

- De spiser ikke, doktor. - Jeg har desv�rre ingen appetit.

Der er g�et to uger siden den historiske rejse.

Jeg f�ler stadig, vi har udrettet noget stort.

- Det f�ler jeg ogs�. - Det f�ler vi vist alle sammen.

- Hvad med den levende organisme? - Jeg sagde jo, jeg ikke er sulten.

Jeg bad Dem ikke spise organismen. Hvordan g�r det med den?

�h, jeg misforstod. Fint. Der er intet galt. Den er plingeling.

- Jeg er nok bare sulten. - Er der nogen, der vil have dessert?

- Meget gerne. Hvad er det? - Syntetisk t�rte.

Og I undrer jer over, at jeg hellere vil spise ude?

- Hvorfor laver du s� ikke maden? - Godt, det skal jeg nok.

Jeg vil lave mad til dig. Middag for to.

Krabbet�rte, lidt r�dvin og som hovedret: Dig, min skat.

Rodzinski, hold op med at genere folk, eller jeg m� indberette dig.

Stakkels mig. Ikke en indberetning. Jeg ryster i bukserne.

S� er det nok! Du er indberettet.

I m� have mig undskyldt, men jeg skal arbejde.

Vil De ikke se filmen med os? Det ville g�re Dem afslappet.

Jeg er skam afslappet. Det s�rger videnskaben for.

- Et stykke t�rte? - Videnskaben er min t�rte.

Nysgerrighed er min s�de tand. Viden er mit slik. Farvel.

Doktoren er vist rejst til de tossedes land.

Nej, det er bare presset. Det rammer os alle f�r eller siden.

Presset, ja. Rummets d�moner.

Kaptajn Jaminson. M� jeg f� et ord med dig?

Selvf�lgelig. Lad mig lige undvige disse meteorer.

T�t p�. Blot en af rumrejsens hverdagsagtige farer. Kan jeg hj�lpe?

Jeg vil bare h�re, om du medvirker i talentshowet?

Selvf�lgelig. �h, undskyld mig...

Tilbage p� ret kurs. Aldrig et �jebliks ro.

Har du set Rodzinski. Han skal v�re med i showet.

�h, nej. Ikke Rodzinski. Han er slem nok som publikum.

- Men jeg mangler talenter. - Du ved, hvad der skete sidst.

Sandt nok. Det har han kun godt af, n�r han ikke siger, hvor han g�r hen.

- Vi ses i aften, sir. - Jeg kommer for fuld udbl�sning.

Venner. V�r stille. Det er tid til at begynde.

Venner? V�r stille? Der er tre mennesker til stede!

Det er talenternes aften. Lad os byde den f�rste deltager velkommen.

Mig! Jeg vil nu underholde med lidt dramatisk opl�sning fra logbogen.

Tirsdag den 4. december 2012.

Udf�rte vores morgenpligter.

Spiste morgenmad, syntetiske pandekager og drikkelse.

Tager han gas p� os?

- Hvad rager det os? - Knyt sylten.

Eftermiddagen skred langsomt frem.

Aftenen gik hurtigt. S�vn indfandt sig p� Vertigo kl. 23.30.

Slut.

N�ste indslag: John med en livlig diskussion om syntetisk madlavning.

"Madlavning med John".

Velkommen til "Madlavning med John".

- Jeg hedder John. - Det siger du ikke, Sherlock!

I aften skal vi l�re at lave farseret, syntetisk kalkun.

Bland den syntetiske kalkun i en sk�l til en melet dej.

Tag den syntetiske kalkuns benbygning frem...

...og bekl�d denne med den melede dej.

Uhm, det ser allerede l�kkert ud.

Tilbered den syntetiske fars.

Stik h�nden ind i kalkunens bagdel og fordel farsen.

S�t den syntetiske kalkun med fars i mikroovnen og giv den 5 sekunder.

V�rsgo, farseret, syntetisk kalkun, den moderne madlavnings mirakler.

Der er smagspr�ver til alle. Tak, fordi I s� "Madlavning med John".

- Fjern det skidt. - Det smager virkelig godt.

Her er det, alle har ventet p�: Officer Annie McQue synger nu for os.

Alle tiders!

3. 1, 2, 3. Jupiter! Den k�ber jeg.

Dr. Stark, kig venligst til geleen, jeg tror, den vokser.

Giv mig terningen.

Det bliver m�ske regn. Hvem ved? M�ske solrigt eller overskyet.

Tag en frakke med, det kan aldrig skade.

Grace, tak for endnu en uddybende vejrmelding.

- Lad v�re med at v�re s� pirrelig. - H�r nu, Margie var ikke pirrelig.

- Jo, hun var. - Margie var pirrelig. Nemlig.

Grace, Margie, I g�tter aldrig, hvad der skete i dag.

L�ger i Virginia har udf�rt den f�rste perfekte kropstransplantation.

Den blev udf�rt p� mr Harvey Furmann fra Virgina, som meddeler:

Jeg f�ler mig som et nyt menneske. Der er mange fordele ved den nye krop.

Alt er transplanteret og �ndret for at opn� bedre styrke og bev�gelse.

Problemet er bare, at jeg skal tisse, og jeg kan ikke finde tissemanden.

M� Gud v�re med ham, stakkels mand.

- Det sagde han da ikke! - Ved min mors grav.

- Er din mor d�d? - Det g�r mig ondt.

Det er i orden. Jeg har noget rigtig godt til jer to i dag.

Her er Walter Chamberlain i Philadelphia-

- som blev invaderet af en gorilla- styrke fra Mars i g�r aftes.

I morges angreb en k�mpegorilla Philadelphias centrum.

Tidligere i dag bekendtgjorde leder Bonzo Kahn ved en pressekonference.

Vi forts�tter angrebet, indtil en mars-stat er etableret.

Og senere i vores telefonprogram diskuterer vi:

"Mord, det tager livet af mig."

Godmorgen, her er en ny dag i rummet, magen til b�de i g�r og i morgen.

Lad os f� gang i den med dette raket-nummer.

Hej, lille organisme. Hvordan har du det i dag? Godmorgen.

S� st�r vi op, Rodzinski.

- Hej, John. - Godmorgen.

- Vil du smage min nye forret? - Hvad er det?

- Syntetisk Cordon Bleu. - Jeg har n�sten lige spist.

Jeg har brug for din mening, ingen andre vil smage det-

- og jeg stoler p� dit udsagn. Vil du ikke nok?

Vil du have noget lyser�dt v�ske?

En bid til?

Du kunne lide det? Godt. Vi skal have det til aftensmad.

- Officer McQue. - Dr. Stark.

- Jeg m� tale med Dem. - Ja?

Jeg vil ikke at lyde ildevarslende.

Ja?

De husker rejsen til den ukendte, ukortlagte og ret s�lsomme planet?

Selvf�lgelig, doktor. Et betydningsfuldt �jeblik.

De husker gele-massen, som nu ligger i boksen med pr�ver?

- De virker bekymret, dr. Stark. - Bekymret er ikke det rette ord.

Forbl�ffet. Vantro. Svimmel. Alle disse ord er passende.

Jeg fort�ller det til Dem, fordi de andre sikkert vil reagere fjollet.

Organismen synes at... vokse.

- De mener... - Nemlig.

Jeg har unders�gt det to gange. Hver gang er den vokset betydeligt.

- Gode gud. - Nemlig.

Unders�gelserne blev foretaget med to ugers mellemrum.

Endnu to uger er g�et, og organismen skal unders�ges igen.

�rlig talt, s� vil jeg gerne have Dem som vidne.

...s� hvis De tilkaldte nogle flere, jeg er vist ikke s� god til det her.

Doktor. Kors i r�ven!

S�dan ligger landet. Og det kr�vede en del overtalelse-

- af dr. Stark at f� lov til at fort�lle jer dette.

Han var bange for, I ville reagere overilet og dumt.

Det, der startede som en lille, geleagtig organisme-

- er nu vokset til en st�rre, levende og skrigende organisme.

- Hvad foresl�r I. - Sl� kr�et ihjel.

Hold mig tilbage. Er De tosset?

Ser De ikke, hvad det betyder for videnskaben og menneskeheden?

Beklager, jeg kan ikke tale p� videnskabens vegne-

- men p� menneskehedens vegne, og jeg siger: Sl� svinet ihjel.

Dette var humanistens argument. Som kaptajn er min beslutning-

- at vi holder tingesten forsvarligt lukket inde, til vi n�r jorden.

N�r jeg er i en afstand af 150 km, kan de g�re med den, hvad de vil.

Godt t�nkt.

Der er lige �n ting, jeg vil indskyde som tredje part.

Hvad der end er i boksen, s� l�d den ikke glad for at v�re der.

Om den kan lide det eller ej, er uden betydning-

- for d�ren til boksen kan modst� ethvert tilf�lde.

Kaptajn Jaminson har ret. S� vi beh�ver ikke g�re noget overilet.

Dr. Stark har ret. Vi m� alle forholde os s� rolige som agurker.

Officer McQue har ret. Er d�ren s� st�rk, er der ingen grund til uro.

- John har ret. - Nej, jeg sagde, hvad John sagde.

At d�ren er st�rk nok til at modst� ethvert tilf�lde.

Godt. Stark har ret. Fordi han sagde...

- Dr. Stark havde oprindelig ret... - Ved at l�gge den ind i boksen...

Han er her igen i sit koldeste og mest sp�ndende eventyr.

Den mest beskidte strisser af dem alle. Beskidte Harry.

Hej, din gamle svinger.

Xxx H�r godt efter. Du er et r�vhul.

Han er ondskabsfuld, hans opgave er at rense byen.

Nu kommer vi efter dig, bedstefar.

Beskidte Harry, mere ond end nogen- sinde i 'Beskidte Harry sl�r igen'.

Denne film er klassificeret som moralsk anst�delig for alle.

Giv mig lidt spillerum. Jeg f�r aldrig noget spillerum! Hold k�ft!

Jeg er frustreret. Ansp�ndt. Om natten dr�mmer jeg-

- at jeg h�nes af legeml�se bryster og l�r.

Jeg har brug for en kvinde, McQue.

Husk, st�rstedelen af vores tr�ning bestod i at forblive k�nsl�s.

Jeg er skam k�nsl�s. En k�n �n. Du sidder der og ser s� sexet ud.

Giv mig et lille kys, bare et lille kys.

Du m� sige til dig selv, at jeg ikke er en kvinde.

- Jo, du er. - Nej, jeg er et bes�tningsmedlem...

...ligesom du, kaptajn Jaminson, dr. Stark og John.

- Jeg er ikke et stykke bagdel. - Jo, du er.

- Jeg er ikke en sexet knaldperle. - Jo, du er.

Heller ikke de andre ting, du ynder at kalde mig bag min ryg.

G� hellere tilbage til dit v�relse og barber dig.

N�, det var nok en fin lille moralpr�diken, McQue.

Jeg er glad for at kunne hj�lpe.

�h, John, du gjorde mig s� forskr�kket.

- Kan jeg f� lidt hawaii-musik, Max? - Aldrig i livet.

Xx Jeg spurgte p�nt.

Tag du dig af hovederne, s� snupper jeg tallerkenerne.

Du burde kigge ind til mig, s� vi kan tale lidt om dine d�rlige manerer.

Jeg har ingen problemer, jeg g�r bare, hvad jeg skal.

- L�kker krop. - Hvad laver du?

- V�r ikke s� ansp�ndt, McQue. - Hvad laver du?

- Jeg ville bare g�re dig selskab. - Selskab? Selskab?

Om jeg s� blev anbrebet af en flok vilde kratsvin fra Saturn-

- og du var indehaver af universets eneste kratsvin-udrydder-

- s� �nskede jeg ikke dit selskab.

I orden, McQue, hvis det er s�dan, du f�ler.

Er du sikker p�...

Bevares... elsker dig, lav aldrig om p� dig selv.

Rodzinski.

Rodzinski, sig ikke, at jeg ikke advarede dig.

Se nu, hvad De har gjort, doktor. De tog noget s�lsomt med om bord-

- og nu er vi alle i fare. Vi ved alle, hvad det er...

- D�mp jer ned! - Hold k�ft, dit dumme pigebarn.

Dette er m�ske menneskets st�rste opdagelse nogensinde.

Stop en halv, doktor. Her er det mig, der giver ordrer.

Vi g�r derned. Dette er m�ske men- neskets st�rste opdagelse nogensinde.

- Meget originalt... - Styr dig, Rodzinski!

- Der er ingen tid at spilde. - Jeg tager nok den her med.

Kaptajn Jaminson. Deres pizza er kommet. Kom og hent den.

Jeg h�rte vist en lyd.

Det var bare min hammer.

V�r forsigtig, for guds skyld. Du giver os myrekryb.

- Gode gud. - Det var hammeren igen.

D�ren. Det var ikke noget. Bare d�ren.

Vi m� tage os sammen. Lad os ikke f� myrekryb.

V�r ikke bange. Blot fordi det er et ukendt r�stof-

- beh�ver vi ikke opf�re os som skr�mte pr�rieharer.

Det er det med det ukendte, der g�r mig p�.

Hvorfor kommer tingesten ikke bare frem. Er den bange?

Hvorfor viser den sig ikke. Er den fej? Den er nok genert.

N�h, er den lille pussenusse bange for at komme frem?

Den er nok en kylling. Er den en kylling?

Det var bare min sp�g.

Hvorfor st�r I bare der? F� den slimede tingest v�k.

- R�r dig ikke. - Alle tiders. R�r dig ikke.

F� den ting v�k. F� den v�k!

- Fald nu lidt til ro. - Er du tosset?

Hvad var det? Slimet og klistret og... f�j.

- Noget i den retning. - Det var ikke noget k�nt syn.

- Kan du forestille dig resten af den? - Nej, helst ikke.

- T�nk p� menneskeheden. - Hold op med det vr�vl.

- Jeg ser efter, om den er der endnu. - God id�.

- Du skulle jo sige: Nej, lad v�re. - Du er den modige kaptajn.

Du kan selv se efter.

Ikke fordi jeg ikke vil, men jeg er kaptajnen-

- og sker der mig noget, overtager Rodzinski kommandoen.

- G� ikke. - En eller anden m� se efter.

Jeg gik gerne, men nogen m� blive her og f� myrekryb.

- Jeg er kaptajnen, s� jeg g�r. - Held og lykke.

Tr�ner?

Juhu, tr�ner?

Hvad laver du? Du skr�mte os n�sten til d�de.

Vi er p� sammenbruddets rand. Vi troede, du var v�senet.

- Der er en vis lighed. - Pas p�.

Jeg m� opponere mod Deres brug af ordet v�sen.

Det er provokerende og ford�mmende. Det er en levende organiske.

Dr. Stark, hvis jeg m� tale lidt med Dem.

Dr. Stark, det er nu en undveget organisme. Hvad skal vi g�re?

Bare vi opf�rer os rationelt og forholder os rolige.

Kan vi komme herfra?

Det var ellers noget. Alt det savl og slim. Den slubrede.

Han har ogs� en yderst ubehagelige kropslugt.

Fyldt med klistret stads. S�dan en ufortr�den kraft.

Hold s� k�ft!

- Hvad g�r vi? Nogen forslag? - Jeg foresl�r, vi finder organismen.

Og viser den, at vi er venligsindede.

Den hyler som en d�dens �nd og gemmer sig i m�rke gange.

Kalder du det venligsindet? Hvordan taler man fornuft med klister?

Ligesom man taler fornuft med dig, Rodzinski.

Dr. Stark har for s� vidt ret. M�ske er den lige s� bange som os.

Men sp�rgsm�let er nu: Hvem skal g�?

For at g�re det retf�rdigt, m� vi tr�kke lod.

Officer McQue laver nu nogle sedler, alle i samme l�ngde undtagen �n-

- som er kortere. Lad os s� komme i gang.

Nu r�der sk�bnen.

John, min dreng. Sk�bnen har talt. Retf�rdigt nok.

Lad mig klare det, kaptajn.

John, du skal g� derud og vide, at det nok skal g�.

Du kan blive en helt.

Jeg m� st� ansigt til ansigt med mit ansvar. Ikke?

Jeg m� finde modet og g�re, hvad der skal g�res. Ikke?

Jeg er den udvalgte. Sk�bnen har talt, og jeg m� tage udfordringen.

Ligesom David og Goliath. Moses og Farao. Sodoma og Gomorra.

Jeg kan klare det!

Hej, venner. Har I problemer med den store, stygge klat?

- Max, kan du angive, hvor den er? - Aldrig i livet!

- Er der fremmedlegemer om bord? - Lad mig nu se. Xx

Der er han. Grim, ikke?

Gang 9. Niveau 3, gang 9, afdeling BB. S� er det nu.

- Men den spiste kameraet. - V�r s�d ved den, John. Lok den frem.

- Vi skyder den med noget bed�vende. - Ja, John, lok den frem.

- Lokke den frem? - Lok den frem, makker. Af sted.

Vi bliver her. Lok den frem og forsvind s�.

- Lok den frem. - Ja, lok den frem, John.

- Vi er lige bag dig. - Lok den frem, makker.

Hallo? Er her nogen?

Jeg er venligsindet.

Jeg vil dig ikke noget ondt.

Vil du mig noget ondt? Ondt er noget grimt.

Forst�r du engelsk? Er jeg i vanskeligheder?

Hej!

Jeg vil dig ikke noget ondt. Vil du mig noget ondt?

Flyt dig, John. Duk dig, din t�be. Hvad laver du?

Hvem skyder du efter, tr�ner?

Jeg fik ham. Det stads holder ikke l�nge. Lad os lukke ham inde.

Jeg r�rer ikke den bussemand.

- Den er aldeles forbl�ffende. - Den er aldeles grim.

T�nk, at den kunne vokse s� hurtigt. Den er aldeles forbl�ffende.

Vi skylder at sige John tak for det mod, han udviste. John.

John, min dreng.

Lad os nu ikke g�re ham til helgen, fordi han fik den mindste seddel.

Hvad er der galt, f�r du ikke nok opm�rksomhed?

Det er ligesom, den pr�ver at sige noget.

- Det lyder som musik. - Ja? S� er jeg en hester�v.

- S� m� det v�re musik. - Den synger m�ske p� "v�sensk".

Den er god med dig. Der er tale om klister. Klister laver ikke musik.

Der er tale om noget ukendt. Alting er muligt.

- Dr. Stark. Jeg har en id�. - Hvilken?

Lad os koble den til Max. S� kan han overs�tte-

- hvad den pr�ver at sige, til vores sprog.

Selvf�lgelig. Genialt!

- S� kan vi se, om den er venligsindet. - Nemlig.

For f�rste gang kan vi h�re, hvad et v�sen fra en fremmed planet-

- pr�ver at kommunikere. Gode gud.

- Hvad tror De, den pr�ver at sige. - Det finder vi ud af.

- Jeg er �r af forventning. - Det er vi alle, dr. Stark.

- Jeg dirrer af sp�nding. - H�r efter, alle sammen.

For f�rste gang kan vi h�re, hvad et v�sen fra en fremmed planet-

- pr�ver at kommunikere. Gode Gud.

Sl� overs�ttelses-kredsl�bet til.

Jeg har lyst til at spise dit ansigt

det ville v�re s� l�kkert

bare jeg havde dit ansigt i min mave

jeg har lyst til at spise dit smil

dit smil er s� lokkende

kunne jeg blot spise dit smil s� ville jeg smile

jeg har lyst til at spise din arm

jeg har lyst til at spise dit ben

v�r nu s�d

s� jeg ikke beh�ver at tigge

jeg har lyst til at spise dine kn�

de ville virkelig smage mig

s� lad mig spise dine kn�

lad v�re med at drille

jeg har lyst til at spise dit ansigt

jeg m� have dit ansigt

lad mig dog spise det vidunderlige, smukke

eventyrlige ansigt

jeg har lyst til at spise dit ansigt

Nu har mit liv mening. At opdage en organisme, der kan g�re s�dan.

Forst�r I, hvor omfattende dette er?

- Lyttede De til teksten, doktor? - Teksten?

Jeg er ligeglad med teksten. Det er en fremmed organisme.

Havde I forventet Rogers og Hart?

- Forstod De meningen med teksten? - Jeg er ligeglad med den slags.

Dette er en st�rre videnskabelig opdagelse. Det kan �ndre historien.

De forst�r det ikke. Denne tingest har lyst til at spise historien.

Den er venligsindet. Den er ikke en fjendtlig organisme.

Se bare p� den. Den menneskelige race er altid s� defensiv.

- Hvor er menneskets venlighed? - Det m� v�re Dem, doktor.

S� I tror, den er fjendtlig? At den vil g�re jer ondt?

At den er mere end blot en harml�s vise.

Skeptikere s�tter altid videnskaben p� pr�ve.

- Doktor! - Dr. Stark!

Doktor, den vil spise historien. Doktor!

I dumme mennesker. Altid bange for det ukendte.

Blot fordi I ikke kender en ting, beh�ver den ikke bide jer.

I m� have tro og tillid. Har I det, vil det ukendte ogs� have det.

Dette v�sen vil os intet ondt.

Det leger bare, laver sjov.

Det er en leg.

- Den har vistnok spist dr. Stark. - Vist nok! En fuldst�ndig fort�ring.

Vi m� h�be, dr. Stark er i en bedre verden.

Han er inde i dens mave. Skal vi finde os i det her?

- Vi m� ud og planl�gge n�ste skridt. - Jo f�r, jo bedre.

Vent et �jeblik.

Jeg synes, han skal have en ordentlig begravelse.

En modig mand, som til sidst lod videnskabens nysgerrighed regere-

- i stedet for almen fornuft.

- Vi hilser Dem, dr. Stark. - Hils I ham bare, men jeg vil ikke.

Det var ham, der tog det slimede svin om bord.

- Der forsvandt en mand. - Det var en �ske med et par briller.

- Vi ender s�dan, hvis vi intet g�r. - Hvad skal vi g�re? XxLad mig t�nke.

- Vi vil ikke tirre den yderligere. - Hvad skal vi g�re? Bede den g�?

- Vi m� sl� den ihjel. - Sl� den ihjel? Hvordan g�r vi det?

Br�nd svinet af. Skyd den i �jet. Stik den ned.

Vi lader den spise dig, det tager livet af alt.

N�, det mener du? Din forlygte er vist t�ndt.

Stop det sk�nderi, s� vi kan finde en l�sning.

Hvad siger I til det her: Det bed�vende gev�r virkede f�r-

- s� vi skyder den igen og smider tingesten ud i rummet.

Vi kan bruge det bed�vende gev�r og smider den derefter ud i rummet.

Lad os g� tilbage til laboratoriet og vise tingesten, at det er alvor.

Det kan give problemer.

Hvad nu, kaptajn?

Her er en lille ting tilegnet den afd�de dr. Stark.

Her er brug for noget drastisk. Lad os dele os op i to hold.

Finder vi v�senet, kalder vi omg�ende det andet hold.

- Jeg v�lger officer McQue. - Nul, jeg vil v�re p� McQues hold.

- Det bliver over mit lig. - Jeg er kaptajnen. I to danner hold.

Det bliver over mit lig.

L�sningen er, at kaptajn Jaminson og Rodzinski danner hold.

- Det bliver over mit lig! - Forts�tter vi s�dan, d�r vi alle.

Godt. Rodzinski og jeg er det ene hold og McQue og John det andet.

Vi deler os og unders�ger rumfart�jet til mindste detalje.

Eller er det for meget for din minimale hjerne, Rodzinski?

- Jeg tror, jeg s� noget! - Hvad?

- Jeg er ikke sikker? - Hvorfor g�r vi s� ikke?

Vi m� v�re modige. Vi skal v�re talst�rke.

8, 4, 12, 6...

- Giv mig radioen, Rodzinski. - Hvorfor?

Hvis vi finder tingesten, opholder du den, mens jeg kalder de andre.

Det bliver over mit I... Hvad er det, jeg siger?

- Officer McQue. - Kald mig bare Annie.

Officer Annie, slipper vi herfra i live, skal du med mig til showet.

- Fint. - Ja? Hvad har du lyst til at se?

Du f�r en chance til, Rodzinski.

- Se, om den er omkring hj�rnet. - Du dr�mmer vist.

- Jeg er kaptajnen. Det er en ordre. - Om du s� var en frossen lort...

...g�r jeg ikke om noget hj�rne. S� er det nok, Rodzinski!

S� vender vi kortene! Du er arresteret!

Og du kommer for en krigsret! Jeg finder mig ikke i det!

SOS! SOS! Niveau 2, gang 5. Kan I h�re mig?

Den har Jaminson, og Jaminson er ovenp� mig, den ubet�nksomme skid!

- Ram den med lommelygten. - Den �d lommelygten.

- Sl� den med... - Fjern dig...

Farvel. Farvel...

Hvis bare vi kunne f� den frem uden omg�ende at blive overfaldet.

Vi m� kunne sl�ve dens sanser bare et �jeblik.

Men hvad skulle det hj�lpe? Den spiste det bed�vende gev�r.

Den spiser alting. Bliver den aldrig m�t?

Den m� v�re blevet godt sulten af al den sang og dans.

Der har vi det, John. Sang og dans.

Vi har set den g�re to ting. Spise og dens primitive sang og dans.

Hvis vi m�der den p� dens betingelser, kan vi m�ske v�kke dens nysgerrighed.

Vi skal bare planl�gge det rigtigt. Synes du, vi skal fors�ge?

Lad mig se. Beatles. Nej, det g�r nok ikke.

Nu skal den s�reme f� musik. Kan du danse?

- Nej, jeg kan ikke danse. - Det er ligemeget. Kan du synge?

- Ikke s� godt, som jeg danser. - Godt, vi m� �ve os.

Ikke tango. Og al den musik fra Mars duer ikke. Det her er helt perfekt.

Ungkarle-billerne?

5, 6, 7... Det ville hj�lpe, hvis vi holdt rytmen.

Er der en rytme? Hvordan lyder den?

- Vi skal bruge din medvirken, Max. - Max ved alt.

- Ikke drille, vi skal bruge din hj�lp. - Bare sp�rg Max.

Vi lader v�senet vide pr�cis, hvor vi er, nemlig ved udgang 4.

N�r John giver tegn, starter du musikken.

- Er du med, Max? - Ja.

- Og hvis den venter om hj�rnet? - Det er bare �rgerligt...

...men vi finder ikke ud af det ved at blive st�ende.

- S� lad os blive st�ende. - Vi m� tage chancen.

Du har fuldst�ndig ret. Du bliver her, s� ser jeg efter.

- Du beh�ver ikke g�re det. - �h, det er godt.

Jeg kan ikke lade dig g� forrest. Hvis den nu er der-

- og spiser dig, f�r den spiser mig, vil jeg aldrig tilgive mig selv.

Jeg g�r forrest, s� venter du her.

- Jeg g�r nu og ser om den er der. - V�r forsigtig!

- Brystet frem. - Jeg har �ndelig styrke.

Stille. Du m� liste afsted.

Det er sikkert nok.

L�b for livet!

Vent! Vi slap fra den. F�j, den giver mig g�sehud.

Et par gange mere, og vi er ved udgangen. Kom!

Det er lige herhenne. Forhold dig roligt. Her er det.

Vi skal blive p� denne side af den gule streg, v�senet p� den anden side.

S� trykker vi p� knappen, og den automatiske sko kommer frem.

S� trykker vi p� den her og afsted med v�senet ud i rummet.

- Nu skal vi bare have den herhen. - Og hvordan skal vi g�re det?

- Vi kalder p� den? - N�, kalder p� den? Tingest!

- Hallo. - V�sen!

Kom og tag os.

Herinde.

Sir. Store skabning. Hallo.

Her er sikkert nok. Kom.

Giv Max kassetten. Skynd dig.

- Lav et par dansetrin. - Dansetrin?

Spil s�, Max.

Vi klarede det! Det er overst�et!

Kom nu, John. Han er s� glad for, det er overst�et.

Klokken er 14.30. Lette meteorer p� vej, men opklaring senere i dag.

Din mor har ringet, John. Hun ville h�re, om du f�r nok at spise.

Du er en helt, John. Nu er vi kun os to. Vi er helt alene.

Det var et mareridt, John. V�senet er v�k.

Danske tekster: CommuniCation Filmlab A/S