Original subtitles

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

Den tilhører mig.

Du stjal skriften og tvang guderne til at oversætte den.

Den tilhører ikke dig.

Se lige.

Du kan ikke stoppe mig.

Hey!

Åbn døren!

Sværd. Dolke.

Pak det.

Alle dæmonerne er her til middagen.

Hvis de bliver udødelige, bliver det aldrig som før.

Vi lader det ikke ske.

Vi skal bruge forklædninger.

Jeg har sagt, det er planen.

Teatret kalder det kostumer.

Vi lægger os i baghold.

- Hvad er det? - Vagt nr. to i forestillingen.

Hvem er du?

Jeg spiller Abekongen.

- Jeg gør. - Hey!

Jeg var til prøve. Jeg øvede mig.

Det er min rolle. Tak.

Det…

Vi er guder, ikke skuespillere.

- Det er… - Den eneste måde at komme ind på.

Stol på planen.

Har I set nogen? Måske gemte de sig?

Er I sikre?

Bare fortsæt.

Det er uopdragent at spytte.

Alt er oversat.

“Og ingen dæmon må nogensinde se disse ord.”

Nå.

- Undskyld mig, hr. - Hvad?

Vi har ikke kunnet finde den lille pige.

Eller Abekongen.

Okay.

Kom her. Kom.

Hør nu på mig.

Dette er mit store øjeblik, okay?

Dette er min storladne overgang til et højere niveau.

Til udødelighed.

Det lader jeg ikke Abe ødelægge.

Altså skal alle vagter patruljere, indtil I finder ham.

Javel, herre!

Farvel, I kloge gamle klumper.

Det er, hvad der sker, når man er blødsøden.

Komfortabel.

Åh, og mange tak.

Find fangen og Abekongen.

Hvordan kommer vi ind?

Havde du deltaget i træningen, behøvede jeg ikke at gennemgå det igen.

- Okay. - Ved du hvad?

Jeg kender planen, men hvad med Tripitaka?

Ingen plan efter festmiddagen.

Et skridt ad gangen.

Hvis vi ordner Davari, er paladset vores.

Grise.

- På scenen om fem minutter. - Jeg er på vej.

Der er noget, du ikke ved.

Tripitaka er en pige.

Ja.

Hun lod som om, hun var en dreng.

Okay.

Sagde hun hvorfor?

Grise, hun er født sådan.

Nej, hvorfor hun var forklædt som dreng.

Jeg havde ikke tid til at spørge.

Stoler du på hende?

- Tripitaka? - Ja.

Ja.

Jeg tror på ham.

Hende.

Vi har alle noget, vi skjuler.

Vi har alle gjort noget, vi gerne glemmer.

Jeg stoler på hendes bedrifter.

Hej, vent.

Undskyld, jeg…

- Okay. - Tak.

Jeg er den stærkeste gud i verden!

Ja, det siger du jo altid.

Jeg tager kronen, og paladset er mit!

Bare se, hvor god jeg er.

Men Abekongen svansede rundt og elskede sig selv mere end verden,

og mens hans tale var varm luft i stedet for alderens visdom…

- Ja. - …opstod en helt.

En helt opstod for at redde os.

- Det er Davari! - Verden har brug for nyt blod, ny visdom.

En ny tidsalder begynder, og vi er her.

Farvel, gamle livsstil.

Bare gør som jeg.

Jeg skal overvåge vores smukke verden fra min forunderlige flyvende sky.

- Jeg må få jer ud herfra. - Nej, gå.

Du må standse ham.

Vi har givet dig midlerne.

Midlerne til hvad?

Jeg kan ikke klare en dæmon, jeg er et menneske.

Gå.

Du har alle svarene.

Bliv ikke fanget her. Gå!

Og hvem er du så?

Jeg er Sandborg.

Vagten.

Smut med dig, Sandborg.

I aften er helt særlig for os alle.

- Men jeg er her! Jeg er her! - Navn.

Locke. Prinsesse Locke.

Hej med dig.

- Gør ikke noget dumt. - Hvad snakker du om?

Jeg er okay.

Jeg er okay.

Han er en flirt.

Jeg kan lide et godt grin.

Skål. Du er meget smuk.

Tripitaka.

Godaften, venner.

Sæt jeg bare ned. Sæt jer.

Nå.

Velkommen herskere

fra alle verdenshjørner til universets centrum.

Hvad er forskellen på en gud og en dæmon?

Vi har begge magt og evner

og visse magiske kræfter, som de kære mennesker ikke har.

Det er så stort og uretfærdigt.

Men dæmoner lever kun i 600 år,

mens guderne lever evigt.

Udødelighed!

Et evigt liv!

Ikke rigtigt.

Ikke retfærdigt.

Og nu, mine kære venner…

…ikke længere.

Hvad tænkte I på?

Sølver! Eg!

Kunne I bare snige jer ind, uden jeg vidste det?

- Nej! - Giv slip!

Jeg beder dig.

Styr hans kraft.

Kontrollér dem.

Hov, du der!

Sandy.

Vogterne.

- Vi må dræbe dem. - Nej!

De er Davaris kraft.

Vi må kunne vække dem.

Det hele var bare en skøn drøm.

Skæbnen gav mig min gamle ven tilbage, førte ham til mit hus.

Ja.

Og han bragte med sig munken, der kunne oversætte…

…og gøre mig udødelig.

Hvorfor virker det ikke?

Det er en besværgelse.

Skal besværgelser ikke bruge ingredienser?

De små pakker.

“Vi har givet dig midlerne.”

En guds hår.

De er vågne.

Nu ved jeg, hvad jeg skal.

Nu skal fjender blive venner.

Vi må gøre noget.

Du kan intet gøre.

Hvad er det?

Hvilke ordrer har bragt dig til min festmiddag?

Nedkæmp Davari.

Vagter!

Lad os gøre det.

Eg, Sølver. Kom med mig, hurtigt.

Grise, min skat.

Prinsesse.

Hvordan undslap du kærren?

De kørte mig rundt i tre dage og smed mig i en grøft.

Og der blev jeg,

indtil en af Davaris kønne vagter fandt mig, så her er jeg.

Grise, hver ting til sin tid!

Åh, ja.

Det er den rette tid.

Sådan, min dreng.

Pænt af dig at komme.

Du har savnet mig, ikke?

Det er jeg ikke sikker på.

Hvor er Tripitaka?

Og Davari?

Jeg ved, hvor de er.

Lad os få en ende på det!

Jeg vil ikke slås med dig.

Den kraft er ikke din.

Shaman.

Abe.

Du har et vidunderligt valg.

Jeg sender det lille menneske i døden, hvis du krummer et hår på hans hoved.

- Det er forbi. - Stands ham, Abe.

Vi må stoppe ham.

Lad hende gå.

Ellers hvad?

Abe!

- Er det gjort? - Ja.

Du er den første dæmon, der opnår udødelighed.

Davari, måske er du udødelig, men aldrig fri.

Det er gjort.

Mange tak, vise munk.

Jeg er ingen munk og ikke særlig vis.

Du er så modig som en gud.

Nej.

Modigere.

Vores rejse er ikke slut.

Vi må finde de andre skrifter og tage dem med til Vesterlandsbjergene.

Godt. Jeg begyndte at kede mig.

Jeg kan blive et par dage.

Overveje det hele.

Få en massage.

Eller en klipning.

Nu, da du er en anden, hvad skal vi så kalde dig?

Jeg er Tripitaka.

Tekster af: Dinny Crast