Original subtitles

I Bibelen står der: "Alt har sin tid."

En tid til fødsel, en tid til død.

En tid til at plante, en tid til at rykke op.

En tid til at græde, en tid til at smile.

En tid til at danse.

Kersti var en vidunderlig, varm mor, livsledsager og ven.

Altid så sprudlende. Livlig og kvik til det sidste.

Trods sin sygdom besad hun et godt humør -

- og ønskede mest af alt, at hendes nære -

- skulle leve videre, som om intet var sket.

At gribe dagen var vigtigere end noget andet for Kersti.

"Sprudlende, kvik til det sidste" havde han ikke behøvet at sige.

Det føltes ikke rigtigt, som om han kendte hende.

Hele ceremonien føltes falsk, hvis du spørger mig.

Jeg har ikke spurgt dig.

- Sikken forbandet, værdiløs præst. - Sig ikke "forbandet" ved kirken.

Kære barn. Hvor er det sørgeligt.

Jeg forstod virkelig præsten. Det var, som om han kendte Kersti.

En ægte, fin ceremoni. Åh, Sten! Sørgeligt, så ufatteligt.

- Jeg er så ked af det. - Vi er alle kede af det.

Og elskede, lille Aron! Din mor talte altid rosende om dig.

Hvad er hendes problem? Hun overtager jo hele begravelsen.

Hun har også ret til at være ked af det.

Hej, skat.

Du bør spise lidt. Det hjælper ikke at lade være.

Det hjælper heller ikke, at jeg spiser marcipankager.

- Hvem er damen i slør? - En skide kælling.

- Hun kendte mor overfladisk. - En vaskeægte grædekone.

Alle sørger forskelligt.

Kællingen kunne ikke lide mor, da hun levede.

- Han tager det ret godt. - Han sørger.

- Ligesom mig. - Som os alle. Vi sørger alle sammen.

På forskellig vis. Far har lidt i to år.

- Derfor sørger han ikke mindre. - Det var ikke det, jeg sagde.

Jeg mente bare, at han ligesom ...

Se ham lige. Han kunne godt have brug for at more sig lidt.

Skal du sige alt? Kan du ikke mærke stemningen lidt?

- Man bør sige, hvad man mener. - Ikke altid.

Dine sidste ord til mor var, at hun så tyk ud. Hvordan føles det?

- Jeg sagde aldrig, at hun så tyk ud. - Hvad sagde du så?

Jeg sagde, kjolen var stram. Det er sgu da forskel.

Du ved, hvad jeg mener.

- Jeg gjorde det for fars skyld. - Helt sikkert.

Han er som en trykkoger. Han eksploderer en skønne dag.

Mor var led mod ham. Husker du det? Du var der jo.

Nogen måtte tage hans parti, og det gjorde du ikke.

Vi tager lidt mere kaffe, skat.

- Hvordan går det, far? - Fint.

Der er mange ansigter, man ikke kan genkende.

Jeg undrer mig over, hvor de var -

- i løbet af de år, hvor Kersti havde det dårligt.

- Skal jeg hente mad til dig? - Nej tak.

- Vil du have noget at drikke? - Jeg har drukket.

- Alkohol. - Hvor skønt.

Du må køre mig hjem.

Skal jeg gøre det nu?

Jeg kører far hjem.

... været syg længe.

Den sidste gang sagde hun: "Ulla. Jeg orker ikke mere."

- Kom, far. - Hvor sørgeligt.

Jeg havde købt en rejse til vores 40-års bryllupsdag.

Ikke bare en rejse. Stedet hed Senior Love Romantica.

- Det siger mig ingenting. - Heller ikke mig, faktisk.

Det skulle åbenbart være det bedste af det bedste.

- Rejsen kostede 40.000. - Hold da op.

- Det havde mor ikke godkendt. - Det var en overraskelse.

Eller rettere, det skulle være en overraskelse.

Men alligevel, 40.000. Du har aldrig brugt så mange penge på noget.

- Men alt var inkluderet. - Rimeligt.

Vi kunne bade i champagne.

De ville strø rosenblade på værelset og folde håndklæderne som svaner.

Men nu bliver det ikke til noget. Hun er væk.

- Du burde rejse alligevel. - Nej, vi burde rejse sammen.

Det var i kærlighedens tegn. Senior Love Romantica.

Det fremgår. Både "love" og "romantica" i samme navn.

Skat?

Vil du hjælpe med at bære affaldet ud til bilen?

Elsa, min mor er lige gået bort.

- Tusind tak. - Hvad fanden laver du?

Trykker du affald ind i fars bil? Ved du, hvad bilen betyder for ham?

Den mindste skramme ville gøre ham trist.

- Vil du have hjælp med andet? - Nej tak. Pas på dig selv.

Sæt dig ind i bilen. Skat, lad være. Kan du sætte dig ind i bilen?

Du må begynde at tænke på dig selv nu.

Du har betalt 40.000 for chokolade og svanehåndklæder.

- Mor ville blive vred. - Ja, fordi du har betalt det.

Og nu vil du ikke rejse. Det ville gøre hende tosset.

Jeg forstår, du er knust. Det er alle.

Men vi kan ikke holde op med at leve, fordi hun ikke er her mere.

- Der er gået en uge. - Du skal ikke undlade at sørge.

Kan du ikke sørge, mens du propper dig med trøfler?

Intet bliver bedre, fordi du sidder hjemme og kigger i gamle album.

Livet udenfor fortsætter jo.

Nej, drej ikke her. Kør ligeud. Hold her.

- Skal jeg køre eller standse? - Kør.

- Gud, jeg kører jo. - Hold ind her.

Jeg går en tur.

- Du kan ikke gå herfra. - Jo, jeg har brug for det.

- Klarer du dig? - Ja. Farvel.

Jeg synes, du bør rejse. Det vil være godt for dig!

Du behøvede ikke tale sådan til ham. Han hjalp bare til.

Har du brug for hjælp, så hjælper jeg dig.

Jeg spurgte dig.

Han stirrede ned i din kavalergang hele dagen som en stodder.

Hold nu op.

Stefan og jeg er fætre. Tænk, at han vover det til min mors begravelse.

- Jeg vil ikke. - Du har ikke spist i tre dage.

Jeg vil have, at du spiser en mad.

Jeg elsker dig.

Hvad?

- Skal du på arbejde nu? - Ja.

Kan du ikke blive hjemme i aften?

- Bare i aften. - Jeg skal arbejde.

Jeg kunne godt bruge min kærestes støtte nu.

- Så tag med. - Og stå i baren som en skide freak?

Eller blive hjemme som en freak, og så kommer jeg.

Fatter du ikke, at jeg er ked af det?

Har du ingen af det der skide ... empati, eller hvad fanden det hedder?

Skat. Jeg forstår, at det er virkelig svært lige nu.

Men jeg kan ikke gå i stå, fordi din mor er gået bort.

Det har ikke noget med min mor at gøre.

Nej, slet ikke.

- Hvad drejer det sig så om? - Dit modbydelige job.

Jeg er træt af at se dig i skridtkorte miniskørter på Instagram.

- Hold op. - Jeg kan ikke. Det går ikke.

- Hvis du ikke accepterer mit job ... - Det gør jeg.

- Du behøver ikke gå ... - Gå på job?

- Det gør man. Man går på arbejde. - Gå nøgen!

Du behøver ikke gå nøgen på arbejde!

Det vil jeg sige, hvis du gad at lytte.

- Lytter jeg nu ikke? - Kun det, du vil. Det er så umodent.

Ved du, hvad du er? Dum i hovedet. Pis af med dig!

Kom ikke hjem, hvis du har brug for mig, for så er jeg der ikke.

Bare så du ved det!

Tager du noget mere på, eller går du sådan?

Jeg tager også den her på.

- Er du bange for at fryse ellers? - Gå!

Du bad mig fjerne afbestillingsforsikringen -

- for at få rejsen billigere.

Du kan ikke få dine penge tilbage. Jeg beklager.

- Min kone er død. - Og det er virkelig trist.

Ja, det er ret trist.

Men vi kan ikke stille noget op. Beklager.

- Nej. Men tusind tak, så. - Tak i lige måde.

- Jeg håber, rejsen bliver god. - Fortsat god dag.

Præsten var god. Sten burde have indset, hvor syg hun var.

Kersti var jo sengeliggende. Gad vide, hvordan han skal klare sig.

Han vil aldrig kunne vove sig ud i livet på egen hånd.

Kersti bestemte alt. Han er ikke i stand til det.

Det er så sørgeligt.

Nej, vent. Jeg behøver ikke de her længere.

- Jeg kan lægge dem til side. - Ja. De var til min kone.

- Hun var syg. - Det er trist at høre.

- Ja, men nu er hun død. - Hvor forfærdeligt.

Ja, det er forfærdeligt.

- Sten. - Jamen Ulla, hej.

- Det var en smuk ceremoni. - Tak igen.

Det havde Kersti også ment.

Det kan være sværere end ventet at komme videre bagefter.

Jeg tænker på Åkes kollega, der gik bort.

- Det var en svær tid for os alle. - Tak for omtanken.

Jeg vil snart kunne vove mig ud i livet igen.

Selvfølgelig kan du det.

Kersti vil jo altid være der.

- Var det alt? - Ja. Det var fint.

Det tager sin tid at sørge. Man bør tage sig tid til det.

- Jeg må gå. - Ja, gå hjem og sørg.

- Ulla. - Hej. Hvordan går det?

Skide sladderkælling. "Gå hjem og sørg."

- Clara, er alt okay? - Er urinblæren tømt?

Ja, men hun er træt. Og kurven er faldende.

- Er alt okay? - Ja. Eller hvad mener du?

- Du begravede din mor i går. - Ja, jeg var der.

- Det er ret betydningsfuldt. - Folk dør, og folk fødes.

- Jeg tænkte ... - Det behøver du ikke.

Jeg tager ikke min sorgbearbejdning med mig på arbejde.

- Jeg kan ikke mere! - Vær ikke svag foran dit barn.

Du er den stærkeste. Du må holde hende og sige, at alt går i orden.

Hvis ikke du kan det, hvem kan så? Ingen!

Pres barnet ud, og sørg for at blive verdens bedste mor.

Du skal ikke køre i grøften en skide tirsdag -

- og få amputeret benet og blive sengeliggende!

Og så få et slagtilfælde, når din datter er i kiosken for at købe slik.

Hvad taler du om?

- 4,3 kg. Sikke en kæmpe. - Flot.

Du behøver ikke. Jeg ved det godt.

- Kan du vente lidt ... - Men hvad?

Jeg ved, at jeg gik over grænsen.

Jeg ved, at det var upassende at inddrage min mors amputation -

- i hendes fødsel. Du behøver ikke træde i det.

Jeg ville bare sige, at du var vældig god derinde i dag.

Lidt skør måske, men god.

Det var sjovt, at du sagde "hun" hele tiden, når det var en dreng.

- Flot. - Uheldigt.

Det kunne have været en pige. 50 procents uheld kan man vel sige.

Jeg trænger til en drink, tror jeg.

- Jeg troede også, det var en pige. - Siger du det for at være sød?

- Den var meget lille. - Den var ekstremt lille.

Der er intet galt med dig. Det er babyen.

Jeg er voksen. Men det var jeg ikke, da hun holdt op med at holde af mig.

- Selvfølgelig holdt hun af dig. - Jeg fik topkarakterer.

Jeg blev læge, selvom jeg ikke engang ønskede det.

Så hun ville blive stolt. Men det sagde hun aldrig, at hun var.

Du mindede hende måske for meget om den, hun ville være.

- Var hun misundelig på sin datter? - Ja, måske.

- Det er sygt. - Naturligvis holdt hun af dig.

- Hvorfor var hun altid efter mig? - Fordi hun var din mor.

Hun holdt måske af mig, men ikke på den måde.

Hun elskede mig ikke betingelsesløst.

Hun elskede mig, som man elsker nogen, der står en nær.

Hun elskede mig ikke ind i marven.

Når jeg får børn, hvis jeg får børn ...

- Selvfølgelig får du børn. - Jeg fiskede ikke.

Når, hvis jeg får børn, vil jeg elske dem betingelsesløst.

Jeg vil vide, hvordan de har det.

Jeg vil være den, de ringer til om ethvert tænkeligt emne.

Jeg vil være nærmere på dem, end de selv er.

Skønt. Det lyder slet ikke kvælende.

Jeg skal være en ansvarlig mor, der ved, hvornår man stopper.

- Vil du have mere? - Ellers tak. Ikke mere.

- Jeg skal hjem. Klokken er snart 23. - Åh gud! Er den snart 23?

Var det ikke dig, der vidste, hvornår man skulle stoppe?

Jeg sagde ikke, at jeg vidste det. Det var det her, jeg sagde:

Hvis jeg får børn, vil jeg vide det.

Nu har jeg ingen børn. Jeg er barnet. Det er så dejligt.

- Kan vi få to vodkashots? - Nej, det ender ikke godt.

De kommer til at rulle ned i struben som et vandfald.

- Du vil fortryde det. - Nu ringer min far.

- Tag den. Jeg må gå. - Reddet i sidste sekund.

Jeg har ikke ringet og bedt ham om at ringe. Det var bare gas.

Jeg må gå. Lad hende ikke drikke mere.

Vi ses på mandag. Farvelkys.

Sov godt.

Åh, for fanden ... Hvor lækkert.

- Hej, far. Er alt okay? - Nej.

Altså, under omstændighederne.

Under omstændighederne føler jeg mig ret ensom.

- Jeg kender følelsen. - Du har ret, Clara.

- Jeg har bestemt mig. - For?

- Jeg rejser i morgen tidlig. - Hvor skal du hen?

- Senior Love Romantica. - Senior Love Romantica. Klart.

Det er godt, at du rejser.

- Det føles trist at rejse alene. - Det er ikke trist. Det er godt.

Forkæl dig selv. Det glæder ingen, at du sidder hjemme og er ked af det.

- Godt, at du lyttede til mig. - Billetterne kunne ikke refunderes.

- Din mor var jo økonomisk. - Mildt sagt.

Hun havde ikke ønsket, at jeg smed dem væk.

Så ville hun vende sig i graven.

Altså, bare rejs. Selvfølgelig skal du det.

- Havde mor ønsket det? - Det ved jeg ikke.

- Gør det for din skyld. - Ja, jeg gør det.

- Jeg rejser. - Gør det.

- Så ses vi om to uger. - Det gør vi. Hav det godt.

Kører Aron dig i morgen, så?

- Han har jo din bil. - Jeg må lige ringe til ham.

Mon han synes, at det er sært, at jeg rejser væk fra ham?

Ingen vil synes, at det er sært. Nu må jeg gå.

- Kys. - Hej.

Er du vanvittig? Vil du rejse? Rejsen var til dig og mor.

- Og mor er død. - Aron, sig ikke den slags.

Har ingen brug for at bearbejde det?

Jeg har bearbejdet det i to år. Hver eneste dag.

- Er det skønt, at hun er væk? - Det sagde jeg ikke.

Skal du fejre hendes bortgang med champagne og rosenblade?

Tal ikke sådan til mig! Du har min bil. Kan du måske ...?

Så rejs, far. Gør det, hvis det er så skide vigtigt for dig!

Jeg må tage en taxi.

Nej. Ved du hvad? Undskyld. Du er så ung.

- Hvor ung er du? - Spiller det nogen rolle?

- Jeg er myndig. - Tak, fordi du fortalte mig det.

- Lige nu føler jeg mig meget ... - Gammel.

Fuld, ville jeg sige. Men helt sikkert også gammel.

Kan du standse her?

Du må hellere hoppe ud her og ikke hjemme hos mig.

- Jeg kan lide modne kvinder. - Det er fint.

Men jeg føler mig overmoden. Nærmest marineret.

Nej, for fanden.

Uha. Nej.

- Hej. - Hvad er oddsene?

- Hvordan går det? - Hvordan jeg har det?

Vil du have hjælp?

Vær sød at holde op med at tale i spørgsmål. Okay?

Hvorfor fanden har du shorts på?

- Har du været henne og træne? - Ja.

- Har du været til fest? - Ja.

Det var smadderhyggeligt faktisk. Se! Her er de jo!

- Tak for hjælpen. - Det var så lidt.

Nu ringer det også. Jeg har vagt.

Jeg har ikke vagt. Hvor er min telefon? Her er den.

Min bror. Ham vil jeg ikke tale med nu eller nogensinde.

- Hvad? Jeg kan høre dig, Clara. - Ups.

- Kan du stadig høre mig? - Jeg er kørt galt.

Med fars bil? Er du dum i hovedet? Han slår dig ihjel.

Hvorfor tror du, at jeg ringer til dig?

Jeg er på vej til hospitalet i en ambulance.

Hvad siger du? Jeg hørte dig godt. Du behøver ikke ...

- Okay, jeg ringer efter en taxi. - Jeg giver dig et lift.

- Vent, Aron. Hvor skal jeg hen? - Hospital syd.

Jeg ringer efter en taxi og kommer derhen. Det skal nok gå.

- Jeg kører dig. - Jeg ringer efter en taxi.

- Min bil står her. - Du kender mig ikke.

Din bror sidder i en ambulance. Jeg kører dig gerne.

Fint, så kør mig. Gud.

Hallo! Her.

- Sikke en fin bil. - Tak.

Her er der låst. Nu er der åbent.

- Har du intet rat? - Der. Også et bælte.

- Pas på benet. - Jeg har intet ben.

- Er alt i orden? - Ikke så godt.

- Jeg er pløret og lidt trist. - Nå da.

Jeg er også lidt glad. Der er mange følelser nu.

- Kan jeg gøre noget? - Vi kan gå på date.

- Skal vi på date? - Vi? Nej. Eller vil du det?

Undskyld, jeg har det dårligt. Kan du standse, så jeg kan kaste op?

- Vil du have hjælp? - Vær sød at sætte dig i bilen.

Er du sikker? Så venter jeg i bilen.

- For fanden, hvor klamt. - Jeg venter her.

- Er du okay? - Alt er helt kanon.

- Skat. - Hej.

- Åh gud. Hvordan går det? - Kom.

Jeg har fået masse smertestillende, så det er stabilt.

Hvad skete der? Hvordan kunne du køre galt?

- Jeg fatter det ikke. - Havde du drukket?

- Nej, jeg havde ikke drukket. - Faldt du i søvn bag rattet?

Der løb en ren ud foran bilen. Sådan en med gevir.

- En hjort? - Rådyr hedder det, for fanden.

Forbandede unger.

- Kunne du bare skride? - Fra arbejde?

Selvfølgelig. De forstår det jo. Ellers ville jeg skide på dem.

Jeg elsker dig. Undskyld, jeg er så dum i hovedet. Av, av!

- Hej, hvordan har du det? - Hvordan har du det?

- Jeg ligger ikke på hospitalet. - Det burde du. Hvad er der sket?

- Jeg var lidt fuld. - Nu er du ædru, ikke?

Nu begynder tingene at stå skarpt. Tak, fordi du spørger.

- Hvordan har du det? - Han har fået smertestillende.

Du er festligt klædt. Glemte du sweateren derhjemme?

- Hej, Peter. - Undskyld, Aron.

Det her er Peter. Han kørte mig herhen.

- Vi kender ikke hinanden. - Men vi skal på date.

- Men du er uskadt, ikke? - Jeg var forbandet heldig.

Jeg slap billigt. Jeg er proppet med smertestillende.

Jeg er døsig og skræmt. Jeg kørte fandeme galt.

Du kører nok ikke far i lufthavnen i morgen tidlig, vel?

- Rejser han? - Det er da godt.

- Har du opmuntret ham? - Nej. Jeg overtalte ham.

- Spøger du? - Må han ikke more sig lidt?

Skal han være alene, når han har mest brug for os?

Hvorfor tænker du ikke på far?

Tænkte du på far, da du smadrede hans elskede bil?

- Og selv var ved at dø? - Han kørte galt med 15 km/t.

Han har hold i nakken og har fået Panodil.

Kan I ikke tage hjem, så jeg kan få lidt fred og ro? Jeg har ondt!

Og kald på lortesygeplejersken, så jeg kan noget morfin!

Jeg finder lortesygeplejersken, så hun kan bedøve kællingen.

- Tak for liftet. - Tak for selskabet.

Jeg har andre sider også. Det siger folk.

Ja, men så ...

- Jeg må hellere gå op til mig selv. - Ja, jeg må også ...

- Det ventede jeg ikke. - Ikke?

- Jeg har jo kastet op. - Nå ja.

For fanden, hvor er det ulækkert.

Jeg synes, vi skal gå på den der date.

- Ring, når du er ædru. - Det er jeg nu.

Men jeg forstod, hvad du mente med, at jeg skal ringe ...

Sov godt!

Værsgo, du kan komme herhen.

Hej. Jeg skal flyve, men jeg frygter, at tasken vejer for meget.

- Læg den på båndet. - Hvad må den veje?

- 23 kg. - Så går det nok.

- Den vejede 11 kilo, så bare rolig. - Gudskelov. Jeg var lidt urolig.

- Må jeg bede om passet? - Her er pas og billetter.

- De behøves ikke. - Ved du da, hvor jeg skal hen?

- Du skal til Gran Canaria. - Utroligt! Kunne du ...?

Du skal tjekke ind ved skranke 21. Det her fly går til Helsinki.

- Der skal jeg jo ikke hen. Er ...? - Lige derhenne.

Mange tak.

Undskyld mig.

Undskyld mig. Tak.

- Gå du først. - Gik du også forkert?

Jeg var ved at komme til Finland.

Jeg var ved at tjekke mig ind til Zürich.

Her skal man på luksusresort og spise skaldyr -

- og så får man klæbrig ostefondue i Zürich i stedet.

- Hvor skal du hen? - Jeg skal også på luksusresort.

- Senior Love Romantica? - Jep.

Kiggede de også mistænksomt på dig, da du bookede én billet?

Nej, jeg købte til mig og min kone.

Jaså. Hvor har du fruen?

- Hun er død. - Nej ...

- Beklager. - Nej, det er vist ikke din skyld.

Tekster: Jakob Mølbjerg www.sdimedia.com