All language subtitles for Mors.Elling.2003.NORWEGIAN.720p.WEBRip.x264.AAC-[YTS.GG - YTS.BZ].dan

Downloaded from
YTS.BZ

Official YIFY movies site:
YTS.BZ

Det har altid kun været mor og mig.
Far ligger på kirkegården.

Og så var der mormor og morfar,
før de flyttede til syden.

Da var der ture til Sandefjord
på alle tider af året.

Ikke så spændende vil nogle sige,
men det var det faktisk.

– Mor, nu nærmer vi os Drammen.
– Ja, det gør vi, Elling.

Er det rigtigt, at folk i Drammen
kommer fra det ydre rum?

Ja.

De kommer fra Drammentorius 41,
som ligger syv milliarder lysår væk.

De blev fordrevet på grund af deres
onde gerninger. De er ikke mennesker.

Hvorfor ser de så ud som os?

De trækker menneskehud over
deres gyselige, violette kroppe, –

– der er fulde af pus og bylder.

Sjovt nok blev jeg ikke skræmt
af det, hun sagde.

Mor forsikrede, at folk i Drammen
levede i deres egen verden.

Og talte de til en, skulle man bare
tale dem efter munden.

– Bare rolig. Jeg passer jo på dig.
– Altid?

Ja, altid.

MOTHER'S ELLING

Hvor længe er "altid"?

Hvad mon fars sidste tanke var?

At han skulle være
sammen med os altid? Næppe.

Han tænkte vel på sin madpakke.

Der er nogen,
der har alligatorer dernede.

De har fået en ny forsyning,
hr. og fru Pedersen.

Det er fjerde gang i denne uge.

Elling, dog. Du skulle jo
have vækket mig for en time siden.

Vi må skynde os.
Jeg har tid hos lægen.

Du har fået
en rykker fra biblioteket.

De bøger, du låner, skal du
selv aflevere. Det er aftalen.

Vær nu sød.

De fodrer dem i badekarret og slår
dem ihjel, når de bliver voksne.

Det er et ungt par, der flytter ind.
De bliver snart skilt og flytter.

Hr. Pedersen dræber,
fru Pedersen flår.

For at lave tasker,
tegnebøger, bælter og den slags?

Og du ved, de hedder Pedersen?

Alle ved, at folk, der holder
alligatorer, hedder Pedersen.

– Du kan ikke komme med ind.
– Jeg kan vente i venteværelset.

Aflevér bøgerne,
mens jeg går på apoteket.

– Men jeg gik jo med dig til lægen.
– Du må se at blive mere selvstændig.

– Du må lære at klare dig selv.
– Hvad mener du? Forlader du mig?

Den tid kommer vel.

– Med en hemmelig elsker?
– Du må også møde andre mennesker.

Men det gør jeg da også.

Damen på biblioteket
og kassedamen.

– Du må lære at stå på egne ben.
– Jeg står da på egne ben.

Så vis,
at du også kan gå på dem.

Møde andre mennesker?

Stå på egne ben?

Hvad har den læge
bildt hende ind om mig?

– Hvad med mormors stuvede ærter?
– Du får også stuvede ærter.

Jeg tænkte,
vi skulle se os lidt om i verden.

Jeg har bestilt
to billetter til Palma på Mallorca.

Jeg vil så gerne se Palma,
mens tid er.

Mor, jeg vil gerne tages med på råd,
når den slags beslutninger træffes.

– Særlig når det angår min hverdag.
– Men jeg ville overraske dig.

Selvom en handling er godt ment,
fører den ikke altid til noget godt.

Det tror jeg, at den gør.

Det tror jeg ikke.
Du skulle have spurgt mig først.

– Du ville bare have sagt nej.
– Ja, nemlig.

Mor?

Mor!

Mor?

Hørte du ikke, at det ringede?

Sol og varme liver op
i en gammel krop.

Jeg kan forstå, at gigtplagede
astmatikere drages mod syden.

– De, der har angina ...
– Alle på din alder har da angina.

Selv er jeg frisk som en havørn.

Det kunne være sjovt at se det sted,
hvor mormor og morfar boede.

Da de boede i syden.

Men vi rejser jo aldrig
nogen steder, mor.

Jeg har læst, at kvinderne
på Mallorca er smukke og sensuelle.

Kyske, men hede. Knipser man,
kommer de med frugt og vin.

Med brede smil
og svaj i hofterne.

Nøgne som regel.

– Mor ...
– Godt, vi må hellere blive hjemme.

– Jeg kender dig jo.
– Hvad er det for noget at sige?

Hvad ved du om mine
højst velmente hensigter?

"Jeg kender dig jo"?

Hvis det betyder så meget for dig,
tager vi til Mallorca.

Elling!

Men du skal vide, at jeg ikke
gør det for hyggens skyld.

Jeg gør det kun,
fordi en kvinde i din alder –

– har brug for en gæv mand
ved sin side.

Mod min vilje har jeg faktisk
registreret, at jeg er lidt spændt.

Ikke at jeg gerne vil rejse, –

– men jeg bliver nok lidt skuffet,
hvis det hele skulle blive aflyst.

Ja.

Husk badebukser.

Jeg vil da ikke plaske rundt –

– med uvaskede mænd
og menstruerende kvinder.

– Hvad skal du med den?
– Læse på en bænk under palmerne.

Jeg har lagt sidste uges
eksemplarer af Dagsavisen til side.

– Det lyder godt.
– Måske jeg skal tage sikringer med.

De ryger jo, bare man slipper
en vind, som morfar sagde.

Nej, vi skal bo på hotel.
Det er vel ikke nødvendigt.

Jeg har jo betalt
fuld pris for rejse og ophold.

Hvad er der sket her?

– Det ved jeg ikke.
– Du må jo ikke tage dem op.

Måske sover han.

Den er død.

Så står vi her og siger farvel
til endnu en lille krop.

Du glædede os fra din bowle,
til du pludselig fik nok.

Elling, du skal op.
Klokken er snart kvart over fem.

Elling! Stå op!
Elling, vi skal rejse.

Har du tænkt på,
at næste gang jeg barberer mig, –

– står jeg på et hotelværelse
i et vildfremmed land?

Hvordan mon kvaliteten
af toiletpapir er dernede?

Det har de selvfølgelig også dernede.

Har du skåret dig?
Det er vel ikke slemt?

Tag det roligt, mor.

Jeg bliver ikke hjemme,
bare fordi jeg har skåret mig lidt.

– Nej, lad mig.
– Jeg kan da selv.

– En kvinde i din alder ...
– Tusind tak, Elling.

Hvordan ved jeg,
at kufferten kommer frem –

– og ikke havner i en idiotisk
lufthavn i det sydlige Nordkorea?

Mit pas? Jeg skal bruge det
til at bevise, at jeg er den, jeg er.

Det er kun af rent praktiske grunde,
at du har opbevaret det.

Det forstår jeg.

– Mor og jeg vil en tur til udlandet.
– Javel.

Til Palma. På Mallorca.
Vi er kun væk en uges tid.

Boardingkort.
Jeg skal se boardingkort.

– Den tone vil jeg have mig frabedt.
– Dem har jeg her. Værsgo.

Så må du godt rykke videre.

Hvad skal det betyde?
Man rykker ikke videre.

Man kan gå, spadsere eller vandre,
men man rykker ikke.

Du sagde ikke et ord
til mig om de kort, mor.

Det skal vi til bunds i.
Jeg var nær blevet afvist.

– Nu overdriver du.
– Det er da ingen overdrivelse.

Du skubbede mig foran dig
uden papirer. Det er sagens kerne.

– Boardingkort, tak.
– Ja, nemlig.

I må have en fortsat god tur.

Mange tak.

– Det er karbonader med stort K.
– Næsten lige så gode som mine.

Netop, men dine er bedre.

– Er der ledigt her?
– Ja, værsgo.

Jeg hedder Bugge–Høvik.
Ernst Bugge–Høvik.

– Jeg hedder Kari. Min søn, Elling.
– Goddag.

Pudsigt, hvor kort afstanden er
mellem hygge og ubehag.

Næste stop Palma?

– Jeg tror, vi tilhører samme gruppe.
– Javel.

Jeg har mistet min kone.
Det er fire år siden.

Så gik jeg
og tullede rundt for mig selv.

Men så sagde jeg: "Nu finder du
nogle rare mennesker at tale med."

Men man må jo selv
tage initiativ til det.

Det er rigtigt. Jeg har været enke
i mange, mange år.

Han døde i en sprængningsulykke,
kun fire uger før Elling blev født.

Sprængstof er grimme sager, ved jeg.
Jeg har været officer i hæren.

Det er måske derfor, jeg er
så djærv og direkte. Erhvervsskade.

Jeg blev pensioneret som oberst
i ingeniørtropperne.

Hvor gjorde du tjeneste, Elling?

Det var som at få
en geværkolbe i ansigtet.

Jeg havde drømt om militærlivet –

– med lange underbukser
og hårde øvelser.

En drøm, som de trampede i stykker
uden forklaring.

Efter to dage som rekrut
blev jeg bare sendt hjem.

Mine ydelser havde ingen
interesse for det norske forsvar.

Elling.

Kære, søde Elling, han kunne jo ikke
vide noget om den dumme historie.

Hvad laver du på herretoilettet, mor?
Ud med dig.

– Men flyet går snart.
– Fint.

– Søde Elling, vær nu sød.
– Nej.

Jeg ved ikke, hvordan det skal gå,
men så rejser jeg alene.

De kommer snart.

– Der kommer de.
– Så er det i orden.

– Han savlede i glasset. Så du det?
– Hvad er det, du siger?

Korporal Bugge–Høvik
savler i glasset.

Det var da mærkeligt.
Du bløder jo stadig.

Se her.

Hvad laver du?
Få det griseri væk.

Hej, hej.

Det går ikke, for helvede.
Vi må have pengene tilbage.

Fald nu ned, Georg. Du ved, at flyet
er tjekket. Det falder ikke ned.

– Gå hen og sæt dig.
– Det var fandens, som du bløder.

Kan vi to bytte plads? Jeg vil gerne
sidde ved siden af min kone.

Det går desværre ikke.
Jeg er lidt skrøbelig, –

– så Elling skal sidde her
og passe på mig.

Gå hen og sæt dig, Georg.
Det skal nok gå.

– Du er da ikke skrøbelig, mor.
– Nej da.

Bare jeg tager pillerne,
så går det fint.

– Det gør du jo.
– Det, der bekymrer mig, er din rift.

Ret stoleryggen op,
og spænd sikkerhedsbæltet.

Læs sikkerhedsbrochuren,
og læg mærke til følgende punkter.

Der er en redningsvest under hvert
sæde. Den trækkes over hovedet ...

Hvorfor er alle, som arbejder på
fly, så smukke og velplejede?

Og så venlige?

Sådan er det ikke
med betjeningen på Østensjøbanen.

Falder vi ned, hjælper det ikke
med en redningsvest.

Hvem ønsker at overleve
et flystyrt?

Med brækket ryg og perforeret lunge
og klemt mellem et lig og en vinge.

Med tarme i hænderne.

Det her er jo helt fandenivoldsk!

Her kommer Elling med flere
hundrede kilometer i timen.

Har du set noget lignende?
Det var sjovt.

Nu kan du godt give slip på min hånd.
Det gjorde faktisk lidt ondt.

Ler de?

Nej da, min dreng.
Her er der ingen, som ler af dig.

– Hvorfor skulle de det?
– Fordi jeg brølede.

Brølede? Det har jeg ikke hørt.

– Hørte du ikke, at jeg brølede?
– Nej, jeg har ikke hørt noget brøl.

Af og til kommer jeg til at tvivle
på min egen eksistens.

Her sidder man og brøler,
og så er der ingen, der hører det.

En okay dame.

– Vil du låne det?
– Hej.

– Du er kommet til skade?
– Han skar sig, da han barberede sig.

– Bare et lille snitsår.
– Kom med mig et øjeblik.

Hun vil have mig med ind
i det lille rum oppe foran.

Tænk at få lov til
at holde sådan en i sine hænder.

Foran pejsen sent juleaften,
efter at pakkerne er delt ud, –

– og mor er gået i seng.

– Svider det?
– Nej.

Sådan.

Og så gør vi sådan her.

De er virkelig effektive,
de her blodstillende stifter.

Den må du beholde, hvis uheldet
skulle være ude en anden gang.

Tusind tak.

Er det lettelsen over at være
i live, der får dem til det?

Det er mig en glæde at ønske jer
velkommen her til Palma Mallorca.

Jeg hedder Grete Iversen,
og jeg er jeres guide i solens land.

Jeg håber, I får en hyggelig tur,
og takker for opmærksomheden.

– Værsgo. Velkommen.
– Tusind tak.

– Hun lugtede af aftershave.
– Hvad?

Hun lugtede af aftershave, Old Spice.

Hvor fint.
Det er næsten som i tv.

– Det kan blive helt rart at bo her.
– Ja, tror du ikke det?

Hør efter, alle sammen!

Nu får I alle nøglen
til jeres værelse.

Vi mødes til en briefing
i spisesalen klokken 17.

Hvis I har nogen spørgsmål inden,
kan I ringe 277. Det er mit værelse.

– Men kun hvis det er vigtigt.
– Hold op, Georg.

– Værsgo.
– Tak.

Jeg har en god hørelse,
førsteklasses, sagde skolelægen.

Fint.
Eller er der noget galt?

Lige før sagde du, Grete Iversen, –

– at vi alle
ville få udleveret en nøgle.

– Nå, sådan.
– Men jeg har jo fået nøglen, Elling.

Har mor og jeg ikke betalt lige
så meget for rejsen som alle andre?

Er vores penge af dårligere kvalitet
end korporal Bugge–Høviks?

Så find også en nøgle til mig! Jeg er
normalt omgængeligheden selv, –

– men jeg vil ikke trædes på
af en pervers guide, –

– som rager sex til sig
med hver anden spanske tjener i byen.

– Jeg er så flov, at jeg kan dø.
– Ti stille!

Stod det til dig,
havde vi ikke fået nogen nøgle.

– Jeg går hen og siger undskyld.
– Det gør du ikke!

Det var min fejl. Nøgle til alle
betyder nøgle til alle. Værsgo.

Hej. Jeg vil også
gerne sige undskyld.

Håber, nøglen virker.

Det er Juan. Bare spørg ham,
hvis der er noget. Han kan svensk.

Ja tak, jeg har en glimrende hørelse.
Mange tak.

– Du glemte at spørge om etagen.
– Vi bor selvfølgelig på fjerde.

– Hvorfor er det en selvfølge?
– Nummeret begynder jo med 4.

Er du nu blevet hotelekspert?
Du har jo ikke boet på hotel i 40 år.

– Tryk på knap 4.
– Du kan da selv trykke på knappen.

– Hvor har du alt det fra?
– Det ved jeg bare, Elling.

– Hvorfor er du så besværlig?
– Er det en nøgle?

Jeg kan jo se,
at det ikke er en nøgle.

Det må jeg sige.
Det gik hurtigt. En ren Sputnik.

Her er det.

Lås op. Du har jo din egen nøgle.

Men her er der jo rigtig hyggeligt.
Nydeligt toiletpapir og ...

Åh nej.

– Nogen har misforstået bestillingen.
– Misforstået bestil...?

Det er sabotage.
Når man bestiller dobbeltværelse –

– med to enkeltsenge,
så kan det ikke misforstås.

Træk vejret med maven.

End ikke en dum spanier
kan misforstå det.

Enkeltsenge er enkeltsenge.

Her er masser af værelser.
Det ordner vi.

Det virker,
som om hotellets ledelse mener, –

– det er normalt, at en 40–årig søn
sover i samme seng som sin egen mor.

Det er ikke til at fatte!

– Tag dig nu sammen.
– Mig? Hvad med dig?

Som tydeligvis går med til en uge
i samme seng som din egen søn.

Er det en sammensværgelse?
Er denne tur arrangeret af dig –

– for at få din egen søn
fanget i en grotesk sexfælde?

– Hvad er det, du siger til din mor?
– Jo, det skal jeg fortælle dig.

Jeg læste en bog af Knud Faldbakken
om en ung student og hans mor.

En udmærket bog, tænkte jeg.
Indtil den mest afskyelige slutning.

Du tror det næppe, men de havde
samkvem med hinanden –

– i sidste kapitel.
I dobbeltsengen!

Du snakker!

– Græd ikke, mor.
– Jeg orker ikke mere.

Mor, inderst inde
tror jeg ikke, at du er sådan.

Men du må også indse,
at vi befinder os i en dum situation.

– Det er jeg enig i, min dreng.
– Vi skulle bare være blevet hjemme.

Jeg ville jo bare have,
at du skulle ud blandt folk.

Nu ringer du til Grete Iversen,
og så får vi ordnet det her.

– Tast nødnummeret, 277.
– Nej.

– Gør det nu, mor.
– Nej.

Det taler vi med hende om
på mødet klokken fem.

Skal vi bare skubbe
det hele ud i fremtiden?

– Nej, kun til klokken fem.
– Godt, så gør jeg det selv.

Hvis det ikke er en nødsituation,
så ved jeg ikke.

Hun svarer ikke. Her ringer man til
nødtelefonen, men hun tager den ikke.

Det skal jeg huske.

Og her er udsigten over Middelhavet,
som du snakkede så meget om.

Elling, nu tager du dig sammen!

Nej, bliv bare liggende.
Jeg har talt med Grete Iversen.

Vi får to enkeltsenge i morgen.
Udsigten kan vi ikke gøre noget ved.

Men pyt, vi skal jo ikke
sidde herinde hele dagen, vel?

Kender jeg dig ret,
har du ikke presset hende nok, –

– men bare accepteret
hendes første tilbud.

Vil du med til mødet, eller vil du
prøve at komme til hægterne først?

– Er klokken så mange?
– 16.45. Det varer nok ikke så længe.

Jeg bliver her.
Jeg tager mig et bad.

Så tager jeg
de lyseblå bukser og sandalerne på.

Det vil se fint ud.
Og så kan vi gå ud at spise bagefter.

– Skal vi sige det?
– Ja.

– Jeg er ked af det, mor.
– Hvad er du ked af?

Fordi jeg lo af dine drømme.

Eller da dine drømme sank i grus.

Det var, som om jeg skulle
på toilettet. Det røg bare ud af mig.

Det forstår jeg, min dreng.
Lad os glemme det hele.

Kommer du der, Elling?

Ja, skulle jeg ikke det?
Hvordan var mødet?

De har udflugter til det sted,
som mormor altid snakkede om.

Valldemossa.

Jeg har altid drømt om at se
det sted. Kan vi ikke tage dertil?

Hvorfor skal vi rejse fra Palma,
når vi lige er kommet hertil?

Turen tager kun fire timer,
og frokost er inkluderet i prisen.

– Se lige den udsigt.
– Undskyld.

Jeg beklager, hvis jeg kom til
at sige noget forkert i lufthavnen.

Planlægger I også at tage til
Valldemossa? Det er et dejligt sted.

– Jeg har været der mange gange.
– Nej, vi planlægger ingenting.

Jo, Elling.

Der er et hyggeligt sted udenfor.
Må jeg invitere på en drink?

– Nej, vi drikker ikke drinks.
– Man kan vel også få sodavand.

– Nej, ikke i Spanien.
– Tak, det kunne være hyggeligt.

Men vi er trætte efter flyveturen,
så vi må nok holde os i ro i dag.

Måske kan vi spise middag sammen
eller et eller andet?

Ja, hvorfor ikke?

Hav en rigtig god aften.

– Kan du aldrig sige nej tak?
– Han er alene og måske ensom.

– Hvad mente han med et eller andet?
– Jeg forstår ikke, hvad du mener.

Nu går vi op på værelset,
og så finder vi et sted at spise.

Kun os to,
for jeg vil vise dig noget.

Selv den mest fantasifulde løgner
vil vel ikke påstå, at her er smukt.

Nej, det kan du have ret i.

Her er det.
På tiende etage.

Mormor og morfars
lille hemmelige ferieparadis?

Var det her, de tilbragte de lange
vintermåneder i deres sidste år?

Ja, der brast illusionen
om hvidkalkede vægge og røde roser.

– Det er lidt underligt at tænke på.
– Ja.

Tror du, vi kan finde et lidt
hyggeligere sted, når vi skal spise?

Det skulle vel ikke
være helt umuligt.

– Man advares mod de her steder.
– Her er da meget pittoresk.

Pittoresk, siger du?

Hvad skulle jeg gøre, hvis en flok
sortsmudskede banditter slog dig ned?

Og skar din finger af
for at få din vielsesring –

– og lod dig ligge
blødende og skrigende?

– Her er jo næsten kun svenskere.
– Ja, netop.

Elling, nu giver jeg op.
Du må bestemme.

Her er det oversat til engelsk,
tysk, fransk og svensk.

Men ikke norsk,
det internationale oliesprog.

"Pollo", det betyder kylling.

Jeg tror sandelig,
du har fået dig en bejler, mor.

Skål, min dreng.
Jeg tror sandelig, det er sherry.

Nu er vi jo altid forsigtige
med alkohol, mor, –

– men vi er heller ikke
afholdsfanatikere.

– Skål.
– Skål.

– Den er god. Sød og god.
– Den smager af sommer.

Nej tak.

Så så. Jeg bærer dig altså ikke
tilbage til hotellet.

Paella.

Det må være en slags lokal biksemad.

Det her ville Einar Gerhardsen
have kaldt frås.

Einar Gerhardsen er død.

Er det ikke eksotisk?

Her går du og jeg
langs Middelhavets strand.

– Du er så smuk, mor.
– Elling ...

– Men det er du.
– Det er jeg da ikke.

Jeg synes ikke,
du skal sove på altanen.

Men det synes jeg.
Nu har jeg været sød hele aftenen, –

– og nu kræver realiteterne,
at jeg trækker en grænse.

Jeg vil under ingen omstændigheder
sove i samme seng som dig. Godnat.

Hvad lo jeg egentlig så højt af?
Udsigten er da lidt skuffende, –

– men den her baggård er nok langt
tættere på de spanske realiteter.

Autentisk på en måde.

Det var da en nydelig dame.

Hvad hedder du?
Nej, nu laver du sjov.

Vi kan sige, at du hedder Erna.

Hvor uretfærdigt. Der var sikkert
en masse dejlig mad i de sække.

Ja ja, Erna.

– Nej, Georg!
– Giv mig flasken!

Hej, din møgkat.
Kom og smag det her.

Georg, det gør du ikke.
Så bliver det skilsmisse.

Stå så stille.

– Du ramte den vel ikke?
– Nej, den stak af.

For helvede, Mag.

Kom her.

Bløderen ligger på altanen.
Han har redt op og det hele.

– Jeg sagde jo, han var bims.
– Hvad snakker du om?

Ham med fingeren på hagen.
Hej, kammerat. Du sover jo ikke.

Er du blevet smidt ud?

Vi greb ham i at spille den af.
Vis ham patterne, så når han i mål.

Hej. Sover du?

Tag dig ikke af Georg. Han er fuld.
Slap af, for fanden!

– Gå ind med dig.
– Ja ja.

Har du haft en god aften?

Er det første gang i Palma?

Ja.

Her er egentlig ganske pænt.

Med alle stjernerne,
der er så tæt på. Karlsvognen og ...

For helvede, Mag ...

Jeg kommer nu, Georg.

Hvad kunne det
ikke have været optakten til?

Hvis ikke Georg havde væltet rundt
derinde som en skamskudt flodhest.

Den morgenmad var en hån
mod al viden om ernæring.

Ja, man må da kunne finde
noget bedre end det.

Vi spørger Juan,
hvordan vi finder stranden.

– Juan?
– Han er meget rar og hjælpsom.

Jeg skal ikke på nogen strand.
Så er det sagt.

Hvordan kommer jeg ned på stranden?

Der har vi Margareta.
Eller lille Mag.

Hun havde lyse fremtidsudsigter,
indtil en vis Georg dukkede op.

– Et umætteligt sexdyr.
– Hvor fanden er mine solbriller?

Som frejdigt forlangte, hun førte
hånden ned i hans underbukser.

Lige der, hvor du har sat dem.
Lige oven på dit tykke hoved.

Hun vil væk, men han nægter at give
slip. Har hun brug for min hjælp?

– Elling!
– Vi skal på stranden.

– Men du sagde jo ...
– Lige nu.

– Fik I snuset lidt til livet i byen?
– Ja.

– Er planen for dagen klar?
– Ja, Elling vil på stranden.

– Det havde jeg også tænkt mig.
– Nej, vi har en vigtig aftale.

– Har vi det?
– Ja, det haster.

– Hvem var det, vi skulle møde?
– Et bekendtskab, jeg har gjort.

– Hvornår har du gjort det?
– Det skal du ikke tage dig af.

Er du sur,
fordi jeg talte med Bugge–Høvik?

Jeg fatter ikke, hvad du ser i den
lille korporal, men gør, hvad du vil.

– Men kom da med ud at bade.
– Du ved, jeg ikke bader i havet.

Bade er noget, man gør i kar.
Mutters alene.

Jeg har lejet tre strandstole.
Vil du holde mig med selskab?

Nej, jeg skal bade.

Hvorfor er mænd så primitive?
Mandens ukontrollerede erektion –

– har styret verdens udvikling
siden Adams tid.

Er der noget i vejen?

Nej, selvfølgelig ikke.
Jeg slapper bare af.

– Svøm du bare videre.
– Skal du bare stå der?

Svøm videre, sagde jeg.

Bilder den gamle kriger sig ind,
at han kan parre sig med min mor –

– lige for øjnene af mig?

Jeg er fanget i en biologisk fælde.
Selv vand hjælper ikke.

– Så du tog dig alligevel en dukkert?
– Ja, det var rigtig dejligt.

– Ernst har lejet liggestole til os.
– Nå, er det Ernst nu?

Vi har ingen hemmelige planer.
Og vi har aldrig mødt hinanden før.

Ernst Bugge–Høvik er bare
en rar mand, som vil have selskab.

Vi ved jo begge, hvad han vil.

Hold nu op. Du sagde jo,
jeg kunne gøre, hvad jeg ville.

Så det er min skyld, –

– at den brunstige kakerlak
af en korporal trænger sig på?

Du opmuntrede ham til det.

Den fyr er sandelig
ikke længe om det.

Vær glad for, at jeg passer på dig,
for det her vil du faktisk ikke.

Senge. Vi skal tage senge, ikke?

Det var også på tide.

Det er jo helt umuligt,
når jeg ikke har æsken med billedet.

Hvorfor er det altid
så vanskeligt at gøre sin mor glad?

Du er jo også tit urimelig, mor.

Hej.

Hej.

Undskyld det i går.
Vi holdt jer vel ikke vågne?

Bare rolig. Mor og jeg
har et godt sovehjerte, især mor.

Nogle gange vågner hun ikke, før jeg
klemmer hendes næsebor sammen.

Jeg så dig for resten
på stranden i dag.

Ja?

– Der er for mange mennesker for mig.
– Også for mig.

Georg blev dernede.
Han sover, så det dundrer.

Det gør han sikkert længe, tror jeg.

Se. Mis, mis ...

– Har du kat?
– Jeg må ikke for boligforeningen.

Jeg må ikke for Georg.

Hos mormor og morfar –

– havde de kaniner, jeg måtte klappe,
når jeg var på sommerferie der.

Jeg har nogle kyllingerester her.
Skal vi give katten dem?

– Jeg må hellere gå ned med dem.
– Du er virkelig sød.

Det kan jeg jo se, sådan som du
passer på din mor hele tiden.

Jeg synes, det er flot.

– Hun er vel ikke syg?
– Mor? Nej.

– Hun har bare lidt angina.
– Det havde min mor også.

– Hun døde af det.
– Gjorde hun det?

– Ja, desværre.
– Mor sover bare.

Kan jeg friste med noget,
når du kommer op?

Jeg har kold hvidvin i køleskabet.

Jeg har skåret meget ned på vinen
de sidste år, men ...

Det gør ikke noget. Jeg har både
øl og cola, hvis du foretrækker det.

Kommer du så?

Du godeste.
Er det nu, det skal ske?

Skal jeg endelig få
mit eget seksualliv?

Men hun er jo gift, og jeg er ikke
en, der udnytter enhver anledning.

Men bortset fra det er Georg
jo ikke noget at tage hensyn til.

Og så væg mod væg med sin egen mor.

Sådan må det være.

Hvad glor du på?

Mag! Luk op.

– Hvor blev du af?
– Det samme spørger jeg dig om.

– Du var der ikke, da jeg kom.
– Du var der ikke, da jeg vågnede.

Og det første, du gør, er at kaste
dig i armene på korporal Bugge–Høvik?

Han har jo bare inviteret mig
på udflugt til Valldemossa.

Jeg vil så gerne
til Valldemossa, Elling.