All language subtitles for The.Spy.2019.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

Du tror sikkert,
at krig ikke angår dig.

Det troede Bill også.

Men sådan er krigens natur ikke.

Den tvinger dig til at vælge side.

TIL OSLOS BEFOLKNING!

Du har nok aldrig hørt om Bill,
og det har naturlige årsager, –

– for alt, hun gjorde,
blev hemmeligstemplet.

Men måske kender du hende
som Sonja Wigert. Ikke?

Det er delvis min skyld,
hendes navn er gået i glemmebogen.

Det er på tide,
at Bills historie kommer frem.

Om den er sand eller ej,
må andre bedømme.

Det her er i hvert fald
min version af den.

Hvad det end må være værd.

Mine damer og herrer,
tag godt imod Sonja Wigert!

Tusind tak, fordi I er kommet
i aften. Det er en stor dag.

Jeg håber, I kan drømme jer væk.
Grine lidt og virkelig fejre livet.

Det fortjener I. Jeg ønsker jer
en fremragende forestilling.

Tak. Hvorfor er her så få kolleger?
Der er heller ingen fra teatret.

Jeg er her.

Det har været dejligt
at have dig her.

Jeg siger tingene ligeud.
Skål og tak for godt kammeratskab.

Hr. rigskommissær.

– Synes De ikke, hun er god?
– Jo, Goebbels vil synes om hende.

Jeg vidste ikke, hun var
sådan en åbenbaring. Lyshåret.

Og den rigtige slags lyshåret.
Strålende.

Et sandt fund, Sinding.

Goebbels kommer til middag
på Skaugum i weekenden.

– Sørg for, at hun kommer.
– Naturligvis.

Du kunne starte min karriere. Tænk,
hvis vi altid kunne leve sammen.

– Inspirere og beånde hinanden.
– Sammen? Du og jeg?

Det var en stor ære,
hr. rigskommissær.

Jeg vil skubbe på processen,
så meget jeg kan. Mange tak.

Vi elskede dig alle sammen.
Hele Norge elsker dig.

Der er en,
du skal møde til en middag.

Vores store drøm er ved
at blive til virkelighed.

Jeg har fået positive signaler om,
at "Else" bliver til en film.

– Med dig i hovedrollen.
– Er det sandt? Passer det?

Der er middag på Skaugum på lørdag.

– Jeg spiller i Stockholm på fredag.
– Tag nattoget efter forestillingen.

– Hvad med visum?
– Alt er ordnet. Visum. Billetter.

– Bryd ikke dit smukke hoved...
– Vipsen? Vent.

Det er fantastisk, Leif. Tusind tak.

Hvorfor går du?
Skal vi ikke fejre det?

Se dig om.
Vil du hyldes af de mennesker?

– De er bare publikum.
– Sonja.

Jeg vil bare have, at folk skal
hygge sig. Er det så slemt?

Nej, du må gerne blive,
men jeg tager hjem.

Hvis jeg bliver set med det pak,
er jeg arbejdsløs i morgen.

Rapport baseret på norske aviser.

Dagen efter den tyske invasion blev
Quisling udråbt til statsminister.

To uger senere erstattede Hitler
ham med Josef Terboven –

– som rigskommissær i Norge.

Han forbød alle andre partier
og påtvang den frie presse censur.

Han er flyttet ind på Skaugum,
kronprinsparrets residens.

Konsekvensen af dette
for svensk sikkerhedspolitik –

– vender jeg tilbage til
i nye rapporter.

Heil Hitler.

Vi har brug for en dygtig meddeler
nær Terboven. Løjtnant Akrell.

Der går rygter om,
at tyskerne vil angribe os.

Det skrev jeg
i en separat rapport.

GODE KARAKTERER
I NYT NORSK LYSTSPIL

– Bagagen er båret ned. Bilen er her.
– Tusind tak.

Dette er kommet til Dem med bud.

Tysk bud.

– Er det store sager?
– Nej. Tak for et dejligt ophold.

Det har været en glæde, fru Wigert.

Kiellands "Else".

RIGSKOMMISSARIATET
FOR DET BESATTE NORGE

Ifølge statistikken er antallet af
indbrud fordoblet i de seneste år.

Det har vi inkluderet en beskyttelse
mod i vores nye husforsikring.

Vi blev kaldt C–bureauet.
Officielt et forsikringsselskab, –

– men i virkeligheden et netværk af
spioner, som arbejdede for mig.

Selvom fjenden ikke
havde invaderet os, –

– var alle krigsførende landes
efterretningstjenester på plads.

Stockholm vrimlede med spioner,
som udspionerede os og hinanden.

Ingen stolede på nogen.

Hej. Er du ikke på vej til Stockholm?

Jo, men jeg tænkte så meget
på jer i går. Jeg savnede jer.

Fik du vores besked om, at vi ikke
ville deltage i det tyske pr–nummer?

– Jeg laver lidt mad til dig.
– Nej.

Du er blevet tyndere.
Jeg bikser noget sammen.

Ja...

Sonja...

Kom.

Det er ynkeligt at se en voksen mand
gemme sig for at få en smøg.

Det er medicin, far.

Må jeg se?

Sonja, ham filmmanden Leif Sinding.

Jeg vil ikke have, at vores navn
skal forbindes med ham.

Han er en forbandet forræder.

Hvordan kan du arbejde sammen
med ham? Du forstår ikke alvoren.

Skal jeg sætte mit liv
og min karriere på pause, –

– bare fordi alt det her sker?

Hvor mange gange
har du ikke sagt "Grib chancen"?

– Er det det, du tror, du gør?
– Jeg er bare en skuespillerinde.

Du kan ikke gemme dig.

Du må vælge side. Hvad du må
sætte på pause, betyder ikke noget.

Sonja? Sigvald?

Jeg vil ikke opfattes
som nazisympatisør.

"Else" er en klassiker,
og Leif er en god ven.

Tag det roligt.

Vi kan ikke holde op med
at lave film, bare fordi der er krig.

Skal vi have dessert?

Sonja Wigert.
Født 11. november 1913 på Notodden.

Datter af Sigvald Hansen
og Carmen Kirsebom.

Uddannet på statens
kunsthåndværkerskole.

Men har arbejdet som skuespillerinde
siden sin teaterdebut i 1934.

Populær i Norge efter
flere roller i film og på teater.

Hun kender den norske kulturelite.
Nordmænd og tyskere.

Der er planer om en film
med hende i en større rolle.

Hendes far og bror har forbindelser
til modstandsbevægelsen.

Men Sonja virker ikke
helt overbevist.

Hvad har De foretaget Dem i Norge?
Rejs Dem op.

– De forstår ikke tysk.
– Sæt Dem ned.

Sæt Dem straks ned.
Ellers smider jeg Dem ud.

Borgerlige kælling!

Rejs Dem op.
Vis mig Deres pas og kuffert.

Rejs Dem op!

Gift med Torsten Flodén,
en svensk dramatiker.

Men det lader til,
at ægteskabet er i opløsning.

Laura Jonsson forlod deres
lejlighed efter frokost. I affekt.

– Laura Jonsson?
– Sonjas påklæderske.

Det var ikke så godt.

Du glemte den her!

Slet ikke.

Så nu er det min skyld?
Er jeg skurken?

Det er så synd for Sonja. Har du
bollet dig til nogen nye roller?

Forsvind!

– Er hun besværet værd?
– Det tror jeg.

Hun taler tysk og engelsk og kan
gøre sig forståelig på fransk.

Hendes status, kontakter og talent
gør Sonja Wigert unik i mine øjne.

Regeringen er nødt til at vågne.
Se, hvad der skete i Norge.

En invasion af Sverige er både
sandsynlig og nært forestående.

Udenrigsministeren og jeg
deler Deres bekymring.

Men det er en politisk følsom sag.
Vil De have, vi skal starte en krig?

Se Dem omkring, for helvede.
Der er allerede krig.

Længdegrader. Breddegrader.

De kortlægger vores skærgård.

Øer, dybde,
brohøjder, militære anlæg.

Nogen sender materialet
ud fra Sverige.

En af vores svaler, frøken C,
mener, at det her er en kode.

At Maria er en spion,
der leverer direkte til Berlin.

– Nogen teorier?
– En med sympati for Tyskland?

Familie i Tyskland? Militær baggrund?
En handelsrejsende eller journalist?

Så venter vi på, at din svale
kommer med konkrete beviser.

Satans også.

det er den berygtede
trojanske hest

moderniseret
til den femte kolonne

major Quisling er en papegøje

som imiterer
så godt han har forstand

vi er tilsyneladende
fredelige gutter

Sikke noget møg! Du er en skændsel
mod Sverige, Karl Gerhard!

det Europa
som højlydt proklamerer

at magt har ret
har nu fået sit symbol

– Hvem er De?
– Bare rolig, fru Wigert.

Jeg kommer fra det svenske militær.

– Jeg vil bare tale med Dem.
– Hvad vil De mig?

– Undskyld, hvis jeg skræmte Dem.
– Du godeste. Det svenske militær?

Deres store popularitet giver Dem
adgang til mange kredse.

Det er meget værd i min branche.
Jeg går direkte til sagen.

Jeg vil gerne have, at De tager
nattoget til Oslo i aften, –

– og at De deltager i middagen.

Hvordan kender De til den?

Jeg ved ikke, hvordan De vil
forvalte Deres popularitet, –

– men ønsker De, at det, der skete
i Norge, også skal ske her?

Ønsker De ikke,
at Sverige fortsat skal være frit?

Tyskerne kortlægger den svenske kyst
for at kunne invadere os også.

Der findes spioner,
som arbejder med dette netop nu.

Den, der styrer hele aktionen,
er Josef Terboven.

Hvad?

Var I om bord på toget?
Har I skygget mig?

Jeg beder Dem. Deltag i middagen.

– De skal holde øjne og ører åbne.
– Og bryde alle bånd til min familie?

Det handler om
en hel nations fremtid.

Hvad tror De, der vil ske,
hvis de marcherer ind her?

Hvad vil der ske med teatret?

Tror De ikke, Deres teaterkollega
løber en ganske stor risiko for –

– at blive stillet op mod en mur
og henrettet?

Jeg har brug for Dem til middagen.
Sverige har brug for Dem.

– Men jeg har ikke brug for jer.
– Rejs til Oslo.

Tak for blomsterne.

Det er synd, fru Wigert.
Både for Dem og os.

Hvis De skulle komme på bedre tanker.
Café Blom. Et bord ved vinduet.

De var god i aften. De har virkelig
talent for at kunne være en anden.

Lad mig præsentere filminstruktøren.

– Jeg vil møde skuespillerinden.
– De får hende til bords.

Det er Leif Sinding.
Propagandaministeren.

– Det er mig en ære.
– I lige måde.

– Hvor er hun?
– Hun kommer. Intet problem.

Denne vej.

– Fru Wigert.
– Patrik!

– Hvor er du fin.
– Tak. Jeg kastede bare noget på.

– Hvor er Flodén?
– Det står snart i sladderpressen.

– Jeg smed ham ud denne gang.
– Verden er fuld af bedre mænd.

Sikke du lyver.
Jeg kommer til at dø ensom og glemt.

Jeg har negativerne
fra fotograferingen til Hjemmet.

– Du ville gerne have dem.
– Ja. Tak.

– Kom med ind til en drink.
– Det kan jeg ikke.

– Jeg skal fotografere.
– Vi gør sådan her.

Perfekt. Kom nu.

Mange tak. I er vidunderlige.

Men nu trænger sangfuglen
til noget at drikke. Måske senere.

Tak.

– Fru Wigert!
– Baron von Gossler!

Jamen dog.

Fremragende optræden som altid.
De skal hilse på Albert Finke.

Vores turistchef.
I har måske hilst på hinanden?

– Nej. Sonja Wigert.
– Albert Finke. Det er en ære.

Jeg er en stor beundrer
af Deres film –

– og Deres arbejde på scenen.

– Sikke meget De ved om mig.
– Jeg er jo turistchef.

De skal også hilse på Andor Gellert.

Attaché ved den ungarske
ambassade... Hr. ambassadør.

Skal vi danse?

Hendes tog er nok forsinket. Vi må
få styr på det norske trafikvæsen.

– Jeg trækker mig tilbage.
– Godnat.

Få fat i Fehlis. Befalingshavende
for sikkerhedstjenesten.

Heinrich.
Det er angående en anholdelse.

Sigvald Hansen?
Anhold denne mand.

Fortæl mig hvorfor.

– Lad hende være!
– Sigvald!

Ja!

Ja?

– Sigvald Wigert?
– Ja.

Ja.

– Hej.
– Hej. Kan jeg også få sådan en?

Har I et bord ved vinduet?

Du godeste.

– Fru Wigert.
– Min far sidder i Grini.

Det var dumt
ikke at deltage i middagen.

Sid ned. Jeg er overbevist om,
at de ikke er ude efter Deres far.

Det er Dem, de vil have.
En stjerne i deres propagandamaskine.

Min far har ondt i lungerne.
Er der noget, jeg kan gøre?

Det er det, jeg håber.

Maria. Det er et kodenavn.

Vi tror, Maria er en brik i et spil
om Sverige, som vi ikke må tabe.

– Jeg vil have et ansigt på Maria.
– Hvad har det med min far at gøre?

Den, der kan få din far løsladt
og føre os til Maria, –

– er Josef Terboven.

Men vi må begynde forfra. Vi må finde
en måde at genoptage kontakten på.

– Finde på en undskyldning.
– Hvordan skal det foregå?

Vi hjælper hinanden.

Har vi en aftale?

Der holdes fest
på den ungarske ambassade.

Alle tyskere i Stockholm kommer
og folk fra de andre aksemagter.

Denne aften kommer også
en hr. Hartmann.

Han er en gammel ven af Terboven.
De studerede sammen.

Får du ham til at give Terboven
en troværdig undskyldning...

Hvordan ved jeg, hvem det er?

En lav fyr med blå øjne,
som er temmelig populær.

Sørg for, at han får dig
i kontakt med Terboven.

Jeg var rædselsslagen. Jeg blev ført
ned i en kælder med bind for øjnene.

– Kan jeg hjælpe Dem?
– Godaften.

– De kan ikke genkende mig, vel?
– Burde jeg det?

Vi mødtes ikke officielt
på Berns forleden aften.

– Jeg vidste ikke, De var inviteret.
– Jamen det er jeg.

– Eller det burde jeg have været.
– Hvorfor?

Har De virkelig ikke hørt
om Sonja Wigert?

Måske er De ny her. De bør kende
de mest grundlæggende...

De er ikke så lidt fræk.

– Lukker De mig ind?
– Det er en privat fest.

– Godaften.
– Gid jeg kunne sige det samme.

– Fru Wigert!
– Jamen dog. Hej.

– Min lille nattergal.
– Min ridder.

– Hr. Gellert.
– Hr. von Gossler.

– Er De på vej ud?
– Det er en misforståelse.

Denne mand vil smide mig ud.

Skal De måske ikke
synge lidt for os senere?

Lige præcis.

– Jeg skal synge her i aften.
– Vil De ødelægge aftenen for os?

– På ingen måde, hr. Finke.
– Skal vi gå?

Farvel. Nu skal vi have
noget godt at drikke.

For nylig blev jeg inviteret til
middag hos en kendt tysker i Norge.

– Vil De have os undskyldt?
– Naturligvis, hr. Hartmann.

Men jeg blev desværre
forhindret i at deltage.

Og jeg kunne ikke sende afbud.

Det har gjort mig helt fortvivlet.
Jeg tænker hele tiden på det.

– Jeg ved ikke, om De forstår.
– Naturligvis. Kom med.

Hvem var den kendte tysker?

De kan trygt sige det.

Det var en vis hr. Terboven.

Jeg ville så gerne finde en, der
kunne viderebringe min undskyldning.

Måske kan jeg gøre det.
Jeg møder Terboven i morgen.

Kender De ham? Vil De gøre det?

– Eller måske med det samme?
– Med det samme?

Ville det være muligt? Så skal jeg
ikke længere bære på den byrde.

Kom med mig.

Undskyld, at jeg forstyrrer.
En sød pige vil gerne tale med dig.

Ja. Godt.

Hr. Terboven?
Det er Sonja Wigert.

Deres invitation var så personlig.

Jeg ville personligt undskylde for,
at jeg ikke kunne komme.

Jeg havde problemer derhjemme.

Jeg ville bare sige,
at rollen som Else...

Jeg forstår,
at der findes alternativer, men...

Det forstår jeg.
Naturligvis, hr. rigskommissær.

Farvel.

Javel ja. Godt.

– Kom her!
– Nej. Lad være.

– Jeg sagde nej!
– Fru Wigert.

Vil De ikke komme
og synge for os?

Alle venter på Dem
og Deres vidunderlige talent.

Fru Wigert? Den mand tilhører
ikke den ungarske delegation.

Vi har sendt ham til hotellet,
så De er velkommen til at blive.

Tak, men klokken er mange.
Jeg skal hjem.

– De sang fantastisk i aften.
– Tak.

– Må jeg vise Dem noget?
– Hvad er det?

Det er en overraskelse.
De vil ikke blive skuffet.

Jeg er taknemlig for det, De gjorde.

Men jeg er meget træt,
og De er vært for en fest.

Godt. Måske en anden gang.
Farvel.

Hvilken slags overraskelse?

Overrask mig.

– De har kun øl.
– Så overrask mig med øl.

– Hej.
– Hej, Andor.

Hej. Sonja.

Godt. Når damen og jeg
har fået en øl.

Har du hørt om Blue Note?
Det er en jazzklub i New York.

Den er på størrelse
med en dagligstue, men propfuld.

– Fuld af mennesker, der elsker jazz.
– Det lyder fantastisk.

Jeg vil besøge den,
når den forbandede krig er slut.

Hun har ventet på nærbilledet.
Vi filmer foran et stort vandfald.

– Sinding?
– Ikke nu.

– Jeg vender mig mod kameramanden...
– Der er telefon.

Hun kaster sig direkte i vandfaldet,
og kameraet kører ikke engang.

– Det er rigskommissæren.
– Hvad sagde du?

Det er rigskommissæren.

Ja, hr. rigskommissær.

En prøveoptagelse?

Det kan sagtens lade sig gøre.
Intet problem.

Mange tak.

Ja!

Jeg er nødt til at rejse til Norge.

Til min mor og far.
Det er et familieanliggende.

– Nej.
– Andor, jeg er nødt til at gå.

Så vær interesseret. Lyt.

Husk alt og skriv alt ned,
og så aflægger du rapport.

Skrive rapporter og læse alt det her?
Jeg skal øve en nyskrevet tekst...

Din fars lunger har det
ikke så godt, vel?

Fra nu af gør vi nøjagtig,
som jeg siger. Ellers glemmer vi det.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg vil have noget konkret på Maria.

Hvad skal jeg helt præcist gøre?

Det tror jeg,
du ved meget bedre end mig.

Hvem er Bill?

Det er dig.

Du skal ikke undervurdere ham.
Terboven er belæst og intelligent.

Han kan virke charmerende
og tilmed menneskelig.

Men glem ikke, at han drives
af sin nazistiske ideologi.

– Tak skal du have.
– Så går du op her.

Tænk, at kameraet er din modspiller.
At kameraet er fangevogteren.

Stille til optagelse!
Lyd! Kamera!

Og værsgo.

Hvad laver jeg her?
På dette trøstesløse sted.

Jeg har måske nok begået mange fejl,
men at havne her i fængsel?

– Nej. Leif, kan vi...
– Fortsæt med at filme.

– Jeg føler mig utilpas.
– Værsgo.

Hvad laver jeg her?
På dette trøstesløse sted?

Jeg har måske nok begået mange fejl,
men at havne her i fængsel?

Når folk ser på mig,
så ser de dette ydre.

En fattig loppe.
Det har ikke altid været sådan.

Min familie er rig.

Min far er magtfuld.

Jeg bliver ikke her længe.

Jeg er her,
fordi jeg blev tvunget til det!

Som med alt andet i en loppes liv
blev jeg tvunget!

De vover ikke at gå nu.
Det tillader jeg ikke.

Hvis De ønsker retfærdighed,
og at verden bliver et bedre sted, –

– så må De også
behandle mig derefter.

Jeg er ikke så lurvet,
som jeg ser ud.

Og De er ikke så ynkelig,
at De bare vil lade mig sidde her.

Skiderik.

Der findes ingen retfærdighed.

Der findes intet enkelt svar på,
hvad der er rigtigt og forkert.

Bravo! Det ville Kielland have
syntes vældig godt om.

– Josef Terboven.
– Sonja Wigert.

Mig en fornøjelse.
Kender De hans andre værker?

– "Gift" er min yndlingsbog.
– "Gift"?

Nå ja, "Gift".
Den er jeg ved at læse.

Måske kunne vi diskutere det
over en middag?

– Må jeg sende en bil i aften?
– Ja.

Farvel, hr. rigskommissær.

– Hej, Sigrid.
– Er du her igen?

– Hr. Gleditsch.
– Er du her igen?

Uden at advare mig?
Du kan sætte dig sammen med os.

Ja, det...

Hr. Gleditsch. Tillykke med alt det,
De gør på Trøndelag Teater.

Jeg har hørt meget godt om det.
Hvordan går det deroppe?

Det går. Men det går ikke, –

– at De tog Vipsen med
til en nazifest forleden.

Og De ser ikke ud til
at skamme Dem over det.

De farer rundt
med den forbandede Sinding.

– Er du her sammen med ham?
– Han lefler for nazipakket.

Det vil klæbe sig til Deres navn,
når vinden vender.

Hvis De da overhovedet
har et navn, når det sker.

– Hyggeligt at se dig igen, Henry.
– Hvad laver du?

Det er Müller–Scheld.
Den tyske kulturattaché i Norge.

Det bliver en meget stor produktion.

– Den største i Norges historie.
– Men, fru Wigert...

De får et stort ansvar,
hvis De skal spille Else.

Vi hyrer ikke kun
en skuespillerinde.

Den, der får rollen,
skal også repræsentere os –

– og stå for samarbejdet mellem
det norske folk og det tredje rige.

Hun skal legemliggøre
den nationalsocialistiske bevægelse.

– Er De lige så begejstret for det?
– Naturligvis.

Deler De vores ideologi
og visioner for fremtiden?

Naturligvis.

Jeg vil meget gerne høre det
fra fru Wigert selv.

Sig mig, hr. Müller–Scheld.

– Er De kristen?
– Kristen? Ja.

– Tror De på Gud?
– Hvad har det med sagen at gøre?

Bevis, at De tror på Gud.

– Det kan jeg ikke.
– Præcis.

Ligesom jeg ikke kan bevise,
hvad jeg tror på.

Jeg er på Deres side.
De må tro mig på mit ord.

Skål for det.

– Heil Hitler.
– Heil Hitler!

"De allierede klager
over kystlinjen."

"De klager hele tiden."

"Kysten, som Tyskland har erobret.
Frankrig, Spanien."

"De allierede klager hele tiden."

– Fru Wigert!
– Rigskommissær Terboven.

– Har De været her før?
– Aldrig.

Der var en vis elegance.

– Nu er det mere kultiveret, ikke?
– Jo.

– Godaften.
– Godaften.

– Lad os sætte os, fru Wigert.
– Må jeg bede Dem kalde mig Sonja?

– Det må De da. Sonja.
– Josef.

– Værsgo.
– Tak.

– Skål for Kielland.
– Kielland.

Tror De, at vi vil kunne komme
godt ud af det med hinanden?

Måske.

Måske ikke.

Er De sulten? Kom med.

Men de allierede, jeg kender,
klager hele tiden.

Hvad skal vi gøre
med Frankrig og Spanien?

Må jeg også bede om noget?

Denne aften skal ikke handle
om politik. Det er mit arbejde.

Nu har jeg fri.

Hvad skal aftenen så handle om?

Jeg er altid ærlig, og vi skal
være ærlige over for hinanden.

Jeg har intet imod ærlighed.

Hvorfor er De her?

Jeg er her, fordi jeg ikke
fik mulighed for det sidst.

Og jeg vil meget gerne have,
at "Else" bliver til noget.

– Jeg vil gerne spille rollen...
– Vi begynder forfra.

Hvorfor er De virkelig her?

For at få Dem til at løslade min far.

Han er syg, og jeg ved ikke, hvor
længe han vil overleve i fængslet.

Han er en gammel mand.

– Klokken er blevet mange.
– Ja.

Et værelse er gjort klar til Dem.

– Bare føl Dem hjemme.
– Tak.

Det er meget smukt.

Ja, det... Hvis De vil.

Jeg kan få ham til at stole på mig.

Terboven ved, der findes
mange tyske sympatisører i Sverige.

Men han nævnte ingen detaljer.

Han troede, Sverige ville forsvare
Norge. Hvorfor gjorde I ikke det?

Det skal du ikke spørge mig om.

Jeg har ikke hørt noget
om en invasion af Sverige, –

– men de tolererer næppe ubegrænset
anti–tysk propaganda i aviserne her.

Terboven er oprevet over,
hvordan tyskerne bliver fremstillet.

Godt. Vi bør give ham noget.

Fortæl ham, at Sverige mobiliserer.

– Gør I det?
– Jeg strikker noget sammen.

Falsk information?
Bringer det mig ikke i fare?

– Får det min far ud af fængslet?
– Det er en ordre, fru Wigert.

På gensyn.

Hvad vil du gøre efter krigen?

– Tage hjem igen?
– Det ved jeg ikke.

Du er diplomat.
Tror du, at du vil rejse meget?

– Hvad med dig?
– Jeg spurgte først.

Måske skulle vi rejse væk sammen.

– Sikkert.
– Jeg mener det.

– Hvorhen?
– Til New York.

– New York?
– Verdens bedste by.

Byen, der aldrig sover.

Central Park, avenuerne,
jazzklubberne. Du ville elske det.

Du kan fortsætte med
at lave film der –

– og blive en stjerne på Broadway.

Lort! Nej!

Flot skud.

Der er de.

Et æble.

Vi ved ikke, hvad Berlin mener.

Vi fremstår feje, hvis vi bare
venter på, at Sverige mobiliserer.

Sverige mobiliserer ikke.
Det er bare rygter.

Jeg er velinformeret
om situationen der.

– Sverige vil ikke gøre noget.
– Måske har De ret.

Min skat, hvad ved du om det?

En slægtning i Värmland
er blevet indkaldt.

Hvad sagde jeg? De mobiliserer.

Ja, men de kalder det "organisere".

Men han fik både hjelm og gevær.

– Er det rigtigt?
– Ja.

Så er det ikke kun rygter.

Sagde han det selv til dig?
Hvornår fik han geværet?

Jeg kan kun fortælle,
hvad han sagde til mig.

– Jeg ville ikke starte et skænderi.
– Det har du lige gjort.

Hvem taler vi om?

Spørgsmålet er,
hvor længe vi kan tillade det, –

– når vi ved,
at det foregår for næsen af os?

Hvad ved en skuespillerinde om krig?

– Ingen betvivler Dem.
– Mine herrer, det er tid til at gå.

Sonja... Din bil venter udenfor.

– Jeg er...
– Sonja, jeg mente det ikke sådan.

Du må naturligvis gerne
have dine egne meninger.

Undskyld.

Tilgiv mig.

Vil du blive?

Godt!

Stop. Stig af.

Se her.

Nej! Du bløder.
Skal jeg hente en læge?

Nej, ingen læge.
Det er bare en skramme.

Åh nej. Du godeste.

– Det var dumt.
– Ja.

T vil mødes oftere.
Han skaffer visum og vil se mig, –

– så snart jeg er færdig
med at indspille.

Indspilningen går langsomt.

Jeg synes ikke om de ændringer,
tyskerne tvinger Sinding til.

Men jeg vil ikke forværre
hans situation.

T besøger studiet nu og da.

Vi kan ikke ændre Elses skæbne.

Den 24. juli.

T er bekymret for, at Sverige
ikke vil forsvare sig mod England.

Han siger,
at det diskuteres med Berlin.

Otte tyske officerer på besøg.

De pralede af nye erobringer
og deres overlegenhed.

T er overbevist om, at krigen
er slut inden otte måneder.

T er rasende over sabotagen
i Trondheim.

Han frygter, modstanden breder sig,
og har fordoblet politiets indsats.

Han mente, nogen stjal bestik, og
sendte en husholderske til fronten.

Sådan gør han, når han er rasende.

Den 31. juli. Jeg tror, jeg kan
bevare mit særlige forhold til T.

Jeg vil tage
min fars situation op.

Det er risikabelt,
men jeg kan ikke vente –

– på grund af hans dårlige helbred
og for min egen skyld.

Jeg er blevet en anden.

Jeg håber, jeg kan finde mig selv,
når det her er forbi.

Stadig intet nyt om Maria. Bill.

– Undskyld, Josef. Har du tid?
– Kom ind.

– Jeg vil gerne tale med dig.
– Sid ned.

Jeg har talt med Fehlis
og sikkerhedspolitiet.

De er enige med mig,
men jeg vil gerne høre din mening.

De forbandede sabotører
oppe i Trøndelag.

Jeg vil ikke gøre dem til krigshelte.
Det bliver de, hvis jeg straffer dem.

Jeg forstår dit problem.

I morgen bliver det norske folk
bekendt med de påkrævede principper.

– Hvilke principper?
– Henrettelser.

Når de spytter
i vores fremstrakte hånd, –

– har vi intet andet valg
end at tvinge dem i knæ.

Men er der ikke en risiko for,
at det har den modsatte virkning?

– At modstanden bliver styrket?
– Jo.

Det er netop pointen.
Så bliver de faldne modstandshelte.

Det gavner mig slet ikke.
Jeg må angribe problemets kerne.

Det åndelige ophav.
De intellektuelle. Journalisterne.

De kommunistiske urostiftere.
Alle, der puster til ilden.

Vi må statuere et eksempel
med lederne.

Jeg vil gøre følgende.

Jeg sætter nogle nøglepersoner
ud af spillet.

Men jeg vil lade alle vide, hvad
den virkelige grund er. Sabotage.

– Du vil aldrig blive tilgivet.
– Det ved jeg.

Der må findes en anden udvej.

Den sag giver mig hovedpine.

Undskyld. Hvad havde du på hjerte?

Ikke noget.

Ikke noget.

Sonja?

– Hvad er der?
– Det var bare en drøm.

Det skal nok gå.

Vi...

Vi løslader din far.

Vil du gøre mig en lille tjeneste?

Ja.

Vil du spionere for mig i Sverige?

Min lille spion.

Vipsen?

De har taget Gleditsch. Han er død.

Hvad er det, du siger?

De har henrettet ham
og ni andre i Trondheim.

Uskyldige mennesker.
Helt uden videre.

Heinrich Fehlis. Befalingshavende
for sikkerhedstjenesten i Norge.

– Hvor er Josef?
– Han har en krig at tage sig af.

Klæd Dem på, og kom med mig.

Det vil være mig en stor glæde
at arbejde sammen med Dem.

Bilen venter. Fem minutter.

Ikke alle er så heldige at have
indflydelse på rigskommissæren.

Vil De ikke hilse på ham?

Hvis De skynder Dem,
kan De nå det, inden toget kører.

Stå nu ud, så jeg kan se på.

Jeg elsker lykkelige slutninger.

Rejs tilbage til Stockholm.
Vores kontakt vil opsøge Dem.

Han vil spørge,
om De vil gå tur med Deres hund.

Han vil give dem oplysninger
om opgaven.

Mere behøver De ikke vide.

Kære mor. Jeg håber,
far har kommet sig, –

– og hans lunger er i bedring.

Jeg savner jer sådan.

Jeg ville ønske,
jeg kunne forklare, –

– men tro mig,
der er en forklaring på alt.

Tal med far om ikke at deltage
i modstandsbevægelsen.

Jeg ved, hvordan han vil reagere,
men det er meget følsomt nu.

Jeg beklager at virke kryptisk.

Men der er opstået noget,
der påvirker jeres sikkerhed.

Krigen er gået ind i en ny fase.

Rigskommissær
Josef Terbovens brutale regime –

– viste sit sande ansigt
for to måneder siden.

Han indførte krigslove
og beordrede en massehenrettelse, –

– hvor 72 mænd blev dræbt.

Forfølgelsen af jøder
er endnu mere udtalt.

Norsk politi blev tvunget til
at anholde alle jødiske mænd...

– Hallo?
– Fru Wigert?

Hvordan har din lille hund det?
Er det på tide at lufte den?

– Ja, det trænger den til.
– Fremragende.

Vi kan mødes i Hagaparken.

Godt. Så ses vi der.

Pas på!

– Fru Wigert?
– Baron von Gossler?

– Hvor hyggeligt.
– Hvor er Deres lille hund i dag?

Jeg ser meget positivt
på det samarbejde, vi skal have.

Det er en stor ære for mig
at spille spillet med den bedste.

– Hvad har De brug for mig til?
– Se det store billede i de små ting.

De steder, De frekventerer, er fulde
af små, næsten umærkelige ting, –

– som måske ikke er så små,
når man tænker sig om.

Men skal jeg ikke vide, hvilke
umærkelige ting jeg skal se efter?

Hvad mener De om
en allieret invasion? Her i Sverige.

En allieret invasion? Sikke et syn.

Hvad tror De? De burde vide det,
hvis De er spion. Er De det?

Det var hyggeligt at mødes,
baron von Gossler.

Vi støder sikkert på hinanden.
Men nu har jeg andet at se til.

Vi har grund til at tro, at en i vore
egne rækker ikke er helt loyal.

Lækker information, som vi
ikke vil dele, til de allierede.

Infiltrer vores rækker,
og find meddeleren.

Jeg skal gøre mit bedste. Observere
med de forbindelser, jeg har.

Men det er ikke så mange.

Hvorfor ikke bruge
Deres ungarske elsker?

Vær ikke bange. Jeg vil ikke fortælle
rigskommissæren om ham.

Terboven har jo ikke selv
helt rent mel i posen.

Men det ville ikke ende lykkeligt,
hvis han vidste det.

Så ungareren bliver mellem os.
På gensyn, fru Wigert.

Kom så, Eva.

Jeg har brug for en rigtig meddeler.
Ikke bare sladder.

Aflytter I mig forresten?
Det gør I, ikke?

Så må I holde op.
Hvis de får mistanke om, –

– at jeg samarbejder med jer,
dræber de min familie.

Det her kan jeg læse i avisen.
Jeg har brug for et navn.

Vil du måske have,
at jeg angiver dig?

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.
Måske har vi nogen, der kan undværes.

Måske kan kontakten med von Gossler
føre os til Maria.

– Min familie skal til Sverige.
– Ikke nu. Vi må være forsigtige.

– Det kan vække mistanke.
– Der står mænd uden for min dør.

Hjælp os med at få fat i Maria,
så får jeg din familie i sikkerhed.

– Godt.
– Andor Gellert.

Hvordan er hans forhold til tyskerne?

Han forlader Stockholm med jævne
mellemrum. Hvor rejser han hen?

– Rejser? Hvorhen?
– Det er det, vi vil vide.

Nej! Jeg kender ham.

Gør du det? Hvor godt?

Måske holder han andet
end sine rejser hemmeligt?

– Du skal finde ud af mere om ham.
– Akrell.

Vi fandt en af vores svaler
druknet under en bro.

Hendes bror angav hende.
Nære forhold er ingen garanti.

Hvordan har skuespillerinden det,
der kan klare al slags vejr?

– Er det en, du kender?
– Bare en anden øboer.

Han lejer også en hytte herude.

Hvad er der?
Er vores forhold hemmeligt?

Nej.

– Hvad laver du herude?
– Det er mit sanatorium.

Det holder mig ved mine fulde fem.

Jeg vil vise dig noget.

Du må ikke sige det til nogen.

Dig og det her.

Sådan kunne jeg godt leve for evigt.

Sonja?

Vil du gifte dig med mig?

Undskyld. Jeg mente det ikke.
Du behøver ikke svare.

Jeg må gå.

Patrik? Patrik?

– Kan vi tale sammen?
– Ikke nu.

– Jeg har et spørgsmål.
– Ikke nu.

Det der! Hvad er det?

Du godeste. Det her.

– Hvad er det her?
– Bare en opgave. Naturbilleder.

For hvem? For tyskerne?

Er du rigtig klog?
Tyskerne? Helt ærligt.

For helvede!

Det er bare nogle billeder.

Hvem betaler dig?

Det ved jeg ikke.

Jeg har aldrig mødt nogen.

Det var nogle dage efter Berns.

Der kom det første brev.

Jeg ville få det dobbelte,
når billederne var blevet leveret.

Jeg tog bare billeder af kysten,
skærgården og nogle havne.

Tag det roligt.
Hvem afleverer du dem til?

– I en affaldsspand i Hagaparken.
– Har du set nogen?

Nej, jeg ved ikke, hvem de er.

Jeg så måske en engang, men det
kunne have været hvem som helst.

Skal du aflevere dem?

– Hvornår?
– I eftermiddag. Klokken fire.

Hvad skal du med dem?

Det er en rigtig dårlig idé.

– Hvad fanden? Sonja!
– Stol på mig.

– Hvornår begynder det?
– Du kommer for sent.

Maria skal hente den
klokken fire i Hagaparken.

Til gengæld for min familie.
Så må du have en fremragende krig.

Vi har talt om det. Jeg skal nok
få din familie hertil. Giv mig den.

Det er ikke identiteten,
men hvis det fører os til Maria...

Så er din opgave fuldført. Jeg får
din familie hertil hurtigst muligt.

Hvad skal jeg mere sige?
At jeg lover det?

– Hvor fik du fat i billederne?
– Hos en ven.

De skal lægges i en affaldsspand
ved Gustav III's pavillon.

– Hvordan fik du fat i billederne?
– Bare sørg for at få fat i ham.

Klokken fem på Café Blom.

– Kom der ikke nogen?
– Ellers havde jeg dem ikke med.

Nogen må have set mig.

– Patrik!
– Sonja? Vent!

Sonja...

Patrik?

Patrik?

Åh gud!

Patrik? Patrik?

Patrik?

Patrik!

Sonja. Vi kan ikke blive her.
Jeg ringer.

Vi er helt sikre. Han hedder
Andor Gellert, ungarsk diplomat.

– Hun fandt billedbeviser hos ham.
– Hvor har I billederne fra?

– De er fra den døde fotograf.
– Hun fandt de samme hos ham.

– Jeg har brug for mere.
– Major Petersén, med al respekt...

Jeg klarer mig fint uden respekt.

Gør det arbejde, De bliver betalt for,
og fang ham i live.

Hvor er jeg glad for at se dig.
Jeg troede, jeg havde ødelagt alt.

Jeg var bare ikke forberedt,
og jeg blev overvældet.

– Men jeg er ikke blevet skilt endnu.
– Det ved jeg godt.

– Vi har vel ikke travlt?
– Jeg kan vente.

Så længe jeg ved, at du...
At vi...

Så kan jeg vente for evigt.

Jeg vil vise dig noget.

Jeg fandt dem hos Patrik.

– Måske kan de gavne dig eller os.
– Dem burde du ikke have.

De er meget værd for tyskerne.

– Ved du, hvad det er for billeder?
– Ja.

Hvem arbejder du for? Hvem er du?

Jeg ved, du er Maria.
Det er i orden.

Han slap væk,
men vi skal nok fange ham.

Nu ved tyskerne,
jeg har samarbejdet med jer.

– Tag det roligt.
– Det kan du sagtens sige.

Hvad skal jeg gøre? Min familie
og jeg er så godt som døde.

Vi skal nok fange ham, siger jeg.

Jeg skal tale med Akrell.

Jeg talte med von Gossler. Jeg sagde,
at jeg vidste, hvem meddeleren var.

Nej, det ved jeg ikke,
men jeg sagde det.

Jeg sagde, at jeg kun ville
afsløre det over for Maria.

Ansigt til ansigt i morgen
på Bellmansro klokken 12.

Send hele politistyrken,
hvis det er nødvendigt.

– De havde noget til os?
– Ikke her og ikke nu.

Hvad er det, der kan siges i morgen,
som ikke kan siges nu?

Det er et udmærket sted.
Vi bliver næppe aflyttet.

For De har vel ikke haft kontakt
med den svenske sikkerhedstjeneste?

Naturligvis har de været
i kontakt med mig.

De har spurgt mig om alt og alle.
De er ikke idioter.

Godnat.

Vi er ikke helt færdige her,
fru Wigert.

Hvad blev der egentlig
af Deres unge, ungarske elsker?

Det ved jeg ikke.

Skyd mig. Så tager jeg det,
jeg ved, med mig i graven.

Og I kan vente jer et opgør
med rigskommissær Josef Terboven.

Tidholm, bilen.

Fru Wigert!

Maria.

– Hr. Finke?
– Fru Wigert!

Kom.

En sand fornøjelse som altid.

Lad mig gå direkte til sagen.
Vi har haft mistanke om, –

– at den unge, flotte ungarer
er meddeleren.

Han har haft nærmest ubegrænset
adgang til vores ambassade.

Og nu har han gemt sig
i jeres lille kærlighedsrede.

Jeg foreslår, at De viser vej.

Fru Wigert? Jeg kan ikke se en båd.

Her er ikke nogen.

Hr. Finke! Se her.

Det er jo vores billeder.

– Han har kopieret dem alle sammen.
– Forbandede forræder!

Kom så!

– Måske har han gemt båden.
– Hvor?

Der.

Vent.

Agent Bill identificerede
Maria som Albert Finke.

Den tyske turistchef.

Han og baron von Gossler havde
bedrevet omfattende spionage.

De blev anholdt, mens de prøvede
at makulere beviserne.

Jeg holdt mit løfte og fik
smuglet dem over grænsen –

– til deres sommerhus
i Falkenberg.

Var Bills indsats afgørende
for krigens udfald?

Måske ikke.

Hendes omgang med tyskerne
skadede hendes karriere.

Det er ikke let
at ryste mistanken af sig.

Slet ikke når man arbejder
som dobbeltspion.

RETUR TIL AFSENDEREN

Det tyder på,
at han er gået under jorden.

Ingen adresser eller spor
efter slægtninge. Ingenting.

Hvis han arbejdede for amerikanerne,
er han måske i England eller USA.

Jeg beklager.

"For tjeneste i kongens
og nationens interesse"?

De har gjort en heltemodig indsats
for vores land og vores frihed.

Desværre vil ingen få det at vide
i den nærmeste fremtid.

Så forvent ingen klapsalver.
Det findes ikke i vores branche.

Akrell?

Hvis du finder ud af, hvor han er,
vil du så give ham det?

Sonja...

Behold det.

Jeg gør alt, der står i min magt,
for at finde ud af, hvor han er.

Tak.

Sonja Wigert mødte Andor Gellert
én gang mere i New York i 1961.

Han afviste hende. Svenskerne prøvede
at rense Sonjas navn efter krigen, –

– og det gjorde amerikanerne også,
men det lykkedes kun delvist.

Hun døde i 1980, og oplysningerne
om hendes virke som dobbeltagent –

– blev frigivet først i 2000–tallet
af de svenske myndigheder.

Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service