All language subtitles for Badehotellet.S07E02.DANiSH.720p.WEB-DL.AAC2.0.H.264-DBRETAiL.da

Tillader damerne,
at jeg slår mig ned?

Det er sådan en rolle, jeg har
brug for. Jeg ringer med det samme.

- Jeg skal tale med Jan Larsen.
- Vi måtte afskedige ham.

- Havde jeg vidst, I var venner...
- Spørg, hvor langt det er kommet.

Hold de fisk væk fra mine sæder.

Køretilladelse, hr. grosserer.
Det har Deres datter ikke.

Tyskerne har brug for lufthavnen.
Et dansk firma bygger for dem.

- De burde holde sig for gode.
- Hvor har I det der fra? Værsartig.

Det er en soldaterbog. Når de finder
ud af det, stiller kompagniet her.

Pjat.

Melder, De damer.
Ingen tyskere på stranden i dag.

Hvad mente han med det?
Har der været det?

- Nej. Det var bare for sjov.
- Og holdt! Ind at have tøj på.

Hjalmar har fået brev
fra sin fætter i Norge.

Jeg var ikke klar over,
du havde en fætter der.

Aurland er en norsk by.
Det er der, slægten kommer fra.

Hjalmar og jeg var på besøg deroppe.
Der er utroligt smukt.

Der kan man bare se.
Nå, jeg...

Min fætter skriver, at tyskerne er
i gang med at gøre Norge nazistisk.

Det rygtes,
at man kun kan bevare sin stilling -

- hvis man bliver medlem af partiet.

Vi står og taler om, at det jo også
kan blive virkelighed i Danmark.

Med de store, tyske sejre, ender hele
Europa med at blive ondskabens rige.

Har man så lyst til at leve længere?

Hvorfor? Hvorfor?

Hvorfor skulle han absolut med?
Han vil jo ikke holde ferie!

Det ville være dejligt uden krig,
men den går ham på.

Det har jeg bemærket.

Det er ikke alle, der evner
bare at lukke det ned i en skuffe.

Hvad mener du med det?

Hvad gør vi med den her? Det er
den soldaterbog, Leander huggede.

Jeg kan ikke holde det ud.
Jeg kan ikke sove.

Jeg tænker hele tiden på,
om de henter den.

- Så var de kommet for længst.
- Jeg vil ikke have den.

Nej, nej, nej. Så tager jeg den.
Jeg skal nok få den smidt ud.

- Hvad hvis nogen finder den?
- Jeg brænder den, Helene.

Så. Tag det nu roligt, ikke?
Det hele går fint.

Jeg går ned og får drengene i tøjet.

- Har Flygelhorn ringet?
- Nej. Du må nok selv ringe igen.

Det kommer aldrig til at ske.
Så kan han sejle i sin egen sø.

Jeg har aldrig i mit liv
tigget om en rolle.

Hr. Ramsing?

Jeg fik lyst til at tage en tur
i omegnen. Vil De gøre mig selskab?

Pænt af Dem at spørge, men jeg
skal med fru Madsen ned at bade.

Efter frokost. Der skulle være fint
på den anden side af Råbjerg Mile.

Der er lidt langt at gå.
Jeg har desværre ingen cykel.

Det har fru Berggren. Der står
fire jernheste og vrinsker i gården.

Jeg har allerede lejet en til Dem.

Det lyder hyggeligt, men jeg har
foreslået min datter at lave noget.

Hun kan jo bare tage med.
Der er cykler nok. Ved De hvad?

Jeg går ned og reserverer en til.

Mor er lidt anstrengende.
Vi skal lege, vi ikke er uvenner.

Jeg har slet ikke fortalt dig,
at ham, vi mødte i toget, er her.

- Han kræser hele tiden om mor.
- Er hun interesseret?

- Det ved jeg ikke.
- Hvad er han for en?

Er du bange for,
han er ude efter hendes penge?

Leslie, tag omkring Jan Larsen
og fortæl ham -

- jeg ikke vidste,
mor ville smide ham ud.

Han blev afskediget med flere andre.

- Tag omkring ham.
- Jeg kan ikke troppe op hos ham.

- Hvorfor skulle han tro det om dig?
- Fordi mor ved, at vi ses.

- I ses. I er jo ikke kærester.
- Selvfølgelig ikke. Glem det.

Skal jeg komme over og holde dig
med selskab? Hvis du keder dig.

- Det er, fordi Nanna er her.
- Hun er blevet gift.

- Hun går ikke med vielsesring.
- Gør hun ikke?

Jeg løber.
Bye, bye.

Hr. Ramsing har reserveret en cykel
til. Til frøken Frigh. Hun skal med.

- Det er en gevinst med de cykler.
- Der er en tilbage til Deres far.

- Nu han mistede vognen.
- Jeg får ikke min far op på en.

Det troede jeg heller ikke
med fru Frigh.

Nu er det hr. Ramsing, der spørger.
Han er om sig.

Er jeg den eneste, der kan se det?
Hun vil gerne.

- Du tror altid, kvinder savner mænd.
- Vi er nogle, der klarer os uden.

Hør her, piger:

- I aften laver vi ragout a la turk.
- Ikke fransk.

Det er vi nødt til. Ellers opdager
gæsterne, at det er stegen fra i går.

Velkommen, hr. Molin.
Vi hørte slet ikke vognmand Larsen.

Nej, han gik i stå lidt herfra.
Det er vist det der sprit i benzinen.

- Han kommer til at hakke hjem.
- Det er værelse 1, som De plejer.

- Nu skal jeg følge Dem op.
- Jeg kender vejen.

Hr. Molin. De er ventet med længsel.
Han sidder deroppe.

Jeg troede, han var ude at køre,
nu da vognen ikke var der.

- Har jeg sagt noget forkert?
- Nej. De rammer bare et ømt punkt.

Georg har fået inddraget
sin køretilladelse.

Det siger De ikke. Grosserer Madsen
uden vogn? Det er jo helligbrøde.

Sådan betragter han det også.
Undgå at tale om den.

- Har De hørt det med min vogn?
- Ja. Deres hustru nævnte det lige.

Jeg har min sagfører på sagen,
men han kan ikke gøre noget.

Typisk en socialdemokratisk regering.
Alle skal være solidariske.

Fy for pokker.
Har De gode nyheder?

Det tror jeg, jeg har -

- men jeg starter med en beklagelse
fra de tyske myndigheder.

De er desværre ikke i stand til
at refundere Deres investering.

- De nævnte det godt.
- Til gengæld har de et andet tilbud.

- Aalborg Lufthavn.
- Den har Wright, Thomsen & Kier.

De har brug for forstærkning.
Tyskernes fly sidder fast i mudderet.

Der skal bygges tre nye startbaner,
36 hangarer -

- 60 bunkere samt løbegrave
og jernbanespor -

- så mandskab kan komme til Norge.

Det er en indtjening, der er langt
større, end hvad De har mistet.

Men at bygge for tyskerne
i Danmark... Jeg ved sgu ikke.

- Jeg forstår Deres betænkeligheder.
- Det er mest på grund af Therese.

Det er sgu svært at skjule for hende.

Og hvordan vil man se på os, hvis
vi direkte hjælper tyskernes krig?

Ja. Wright, Thomsen & Kier må
have haft de samme overvejelser.

Ikke mindst Thomsen, der er
næstformand i Arbejdsgiverforeningen.

Skulle jeg ikke ringe til ham
og tage en snak med ham?

- Det kan vel ikke skade.
- Så er det det, jeg gør.

- Hvordan er vandet?
- Skønt.

- Men også koldt.
- Det er tidligt.

- Ser vi familien i år?
- Desværre.

Mitzi og Wilhelm er i Baden-Baden.
Mor er optaget af sin nye mand.

- Dejligt for hende.
- Ja, bestemt.

Nå, men nu vil jeg så
gå ned og bade-bade.

God fornøjelse.

- Tak for selskabet.
- I lige måde.

- God cykeltur.
- Det er kun, hvis Bertha kommer med.

Er du allerede færdig med hr. Molin?
Du har slet ikke hørt:

Hr. Ramsing har inviteret fru Frigh
på cykeltur. Det er da sødt.

- De kunne have glæde af hinanden.
- Fordi han også har en fabrik?

Der må være meget, de kan dele.

Der er forskel på tobak
og kemisk industri.

Tænk, hvor mange gange vi er kørt
forbi Ramsings Kemiske Fabrik.

- Og nu bor han her. Det er sjovt.
- Ja, hylende.

Hvordan gik dit møde?
Hvilket tilbud havde han?

Vi blev ikke helt færdige.
Therese, du er helt våd.

- Ja, jeg har badet.
- Slip mig nu.

- Ikke før du fortæller det.
- Der er ikke noget at fortælle.

Ja, ja.

- Medmindre du tager badedragten af.
- Ikke hvis ikke du fortæller først.

All right.

Jeg er blevet tilbudt at bygge
nede i Aalborg. På lufthavnen.

Hvordan forestiller de sig,
at du er dum nok til at sige ja?

Wright, Thomsen & Kier
bygger jo dernede.

Så lad dem om det. Du gør ikke.
Gå ud. Jeg skal skifte.

- Men skulle vi ikke...?
- Ikke nu. Jeg er ikke i humør.

Kvinder.

- Jeg bliver hjemme. Kør du bare.
- Ikke når du ikke vil med.

Jeg kan godt passe mig selv.

Er du stadig vred over din ven?

Han er ikke min ven på den måde.
Vi har bare talt sammen nogle gange.

- Er damerne enige?
- Bertha bliver.

- Min mor vil gerne med.
- Jeg bliver.

- Nej. Tag af sted.
- Det er to mod en.

Jeg har ikke cyklet,
siden jeg var ung.

Altså siden i går?
Lad os tage af sted med det samme.

Jeg bestiller en frokostkurv dernede.
Det tager jeg som et ja.

- Jeg kan stadig nå at blive.
- Ja, men det gør du ikke.

- Skal vi skifte servietter hver dag?
- Ja, det tænkte jeg.

Det bliver da meget vask. De kan da
godt bruge dem flere dage i træk.

Men det er sket,
at de er blevet lagt forkert -

- så fru Fjeldsø har fået
grosserer Madsens.

Det er sket én gang
for otte år siden.

Du får det til at lyde,
som om det altid er mig.

Det er ikke det, jeg siger.
Det har nok været os alle sammen.

- Gæster, Amanda.
- Måtte jeg tage en frikadelle?

Ja.
Værsgo.

- Volmer Gregersen?
- Goddag, fru Berggren.

Undskyld, at jeg taler
med mad i munden. Den er god.

- Hvad kan vi hjælpe med?
- Nå ja.

Vi har fået en henvendelse
fra den tyske garnison i Skagen.

Der er bortkommen en soldaterbog.
Den er muligvis tabt på stranden.

- Har en af gæsterne fundet den?
- Nej, det tror jeg ikke.

Det ville vi have hørt om.
Tror I ikke også det?

Jo.

- Har nogen af gæsterne børn med?
- Ja, hr. Weyse.

Weyse?

- Mener De Edward Weyse?
- Ja.

Jeg havde hørt, han ferierede
heroppe, men ikke hos Dem.

Hvorfor spørger De om hans drenge?

Et par drenge skulle have moret sig
med at fjerne tøjet -

- imens et par soldater badede her.

Hr. Weyse havde talt med dem. Måske
vidste han eller hustruen noget.

- Jeg kan spørge.
- Jeg kunne også selv.

- Fru Weyse sidder på terrassen.
- Det kan ikke være nemmere.

Ja, den har vi.
Drengene fandt den nede på stranden.

Vi vidste ikke,
hvad vi skulle stille op.

Det forstår sig.
Så længe den er fundet.

- Det er nogle raske drenge, De har.
- Ja. Nu skal jeg finde bogen.

- Hvad laver du?
- Hvad ligner det?

Du brænder den vel ikke!
Var det ikke det, du ville have?

- Hvorfor nu det?
- Politiet er dernede. De henter den.

Jeg kan ikke give den her.
Jeg har lige fortalt, at vi har den.

- Hvorfor?
- Jeg kunne ikke vide, du var ved...

- Det var det, vi havde aftalt.
- Hold ham hen.

- Hvem?
- Betjenten. Så må jeg redde den.

Hr. Weyse.

Glæder mig meget at træffe Dem.

Min hustru og jeg har set
"Solstrejf og pigehjerter" tre gange.

- Vi har allerede aftalt en fjerde.
- Mange forstod den første gang.

Der lød De fuldstændig
som onklen fra Amerika.

De varmer mit hjerte ved at sige det.

Det er det humør, vi har brug for
i disse tider, ikke, fru Berggren?

Jeg er her i en anledning,
som Deres hustru har fortalt.

Det var den bette af Deres drenge,
der snuppede en lille souvenir.

- Drenge er jo drenge.
- De har så evigt ret.

Men nu får værnemagten bogen tilbage,
og det er det vigtigste.

- Ja. Så fandt vi den, hr. betjent.
- Det var dejligt.

Den har åbenbart ligget
ude i regnvejr, før vi fandt den.

Leander har lige fortalt,
at han huggede den.

- Nå? Har han det?
- Den har været i nærheden af ild.

Ja. Jeg var i færd med at brænde den,
da min kone sagde, at De var her.

- De ér altså kostelig, hr. Weyse.
- Gid jeg kunne sige det samme.

Spørgsmålet er, hvad jeg skal sige
til tyskerne, når jeg afleverer den.

- Behøver De at aflevere den?
- Hvad mener De?

Jeg vil sige som fru Weyse:
Sig, at De ikke fandt den.

Det er svært, når jeg står med den,
men det skal De ikke bekymre Dem om.

Jeg finder på noget.

- Hvad sagde betjenten?
- Det fortæller jeg bagefter.

- Kan vi ringe til frokost?
- Ja, gør bare det.

Hvad sagde han?

Hr. Weyse havde forsøgt
at brænde soldaterbogen.

- Så havde fru Weyse slukket den.
- Hvor ved du det fra?

- Hun spurgte betjenten.
- Ellers får man ikke noget at vide.

Så er der frikadeller.

- Goddag.
- Dav.

- Kan man købe to øl her?
- Det tror jeg godt.

Jeg har cyklet helt fra København.
Man bliver tør i halsen.

- Nu skal jeg hente dem.
- Skal jeg give en hånd?

- Det behøver De ikke.
- Jo, jo. Skal den derind?

Ja.

- Goddag.
- Er det her Andersens Badehotel?

- Den herre vil købe to øl.
- Og tale med en, der bor her.

Bertha!

- Jan?
- Hvordan går det?

Hvad laver du her?

Jeg fik pludselig god tid og tænkte,
jeg ville kigge forbi.

Kom.

Jeg skal lige have mine øller.

Søde piger.
Er det dem, der varter jer op?

- De arbejder her.
- Fagforening?

- De er glade for at være her.
- Det bærer lønnen i sig selv.

Ellers havde de ikke været her
i årevis. Nu har de noget at tale om.

- Du kunne godt have skrevet.
- Det skulle være en overraskelse.

- Fandt din mor ud af os to?
- Min mor ved ikke noget.

- Kun, at vi har talt sammen.
- Ikke andet?

Nej.
Det rager ikke andre.

Jeg vil have det for mig selv,
men du kommer væltende.

Så må du fandeme undskylde.
Jeg har kun cyklet 500 kilometer.

Jeg kan da bare køre igen.
Gå tilbage til din mad.

De søde piger venter sikkert
med desserten.

Er du færdig med at spise?
Hvem ringer du til?

- Flygelhorn.
- Du ville da ikke tigge.

Jeg har ikke noget valg. Jeg vil ikke
høre mere om onklen fra Amerika.

Jeg vil have en rigtig rolle. Ja,
lille frøken. Ja, jeg venter stadig.

- Alle ved det.
- Jeg har ikke rollen endnu.

- Soldaterbogen, Edward.
- Optaget? Bed ham ringe tilbage.

Sig, at det er vigtigt.

Går du ikke med ned? De tror,
tyskerne kommer efter det med bogen.

Hvorfor skulle de det?

Det ville være fint,
hvis du sagde det til dem.

Helene, jeg venter på telefonen.

Hr. Aurland, har De hørt,
der var tyskere på stranden?

- Nej, det er nyt for mig.
- Men du har vidst det.

- Jeg ville ikke forurolige dig.
- Hvordan tror du, jeg har det nu?

Og Weyses drenge.
De burde vide bedre.

Jeg er helt enig. Det har jeg
så sandelig også fortalt dem.

Politimanden sagde,
der ikke ville ske mere.

Han har et godt forhold til dem.

- Han ville finde en forklaring.
- På, at Deres mand brændte den.

Når min fætter skriver
om forholdene i Norge -

- skal vi være glade for, at det er
det danske politi, der tager den.

- Så glæder vi os over det.
- Må jeg tage Deres tallerkener?

Jeg har slet ikke sagt tillykke.
De blev jo gift i efteråret.

Ja.

- Jeg har ledt efter dig.
- Jeg skulle friskes op.

- Gregersen er et nummer for meget.
- Det her får dig på andre tanker.

- Lige til eftermiddagskaffen.
- Jeg har taget på på grund af dig.

Ja.
Det klæder dig.

- Den er perfekt.
- Tak.

Philip, hvordan synes du,
det går med Edith og Otilia?

- De to veninder bider af hinanden.
- De er ikke veninder.

- Det har de da været alle årene.
- Hund og kat, siger Ane.

Så var det måske forkert at spørge
Otilia om forslag til forbedringer.

- Hun har været her længst.
- De startede samtidig.

Edith har været her længere.
Otilia var gæst sidste år.

Alle tiders.
Jeg har i dén grad klokket i det.

Nå, her er I.
Prøv og se her.

"Danske nazister afholder
sommerstævne på Frijsenholm."

Det er min stedfar. Så snart jeg er
væk, rykker nazisterne ind.

- Hvad gør du?
- De må bringe en dementi.

I din stedfars egen avis?

Det har været min families hjem
i syv generationer.

Frits Clausen og hans folk
skal ikke sole sig på Frijsenholm!

Weyse.

Molin?
Ja, han bor her.

Jeg venter faktisk en vigtig samtale.

Et øjeblik.

- Nå, det er til Dem.
- Det var da dejligt.

Tak skal De have.

August Molin.
Goddag, hr. Thomsen.

Nå?

Så har jeg talt med Thomsen.
Det er meget interessant økonomisk.

Pengene kommer fra Nationalbanken
via clearingskontoen.

Så Danmark selv betaler?
Det ér sgu interessant.

Det er vel ud fra den betragtning,
at vi overtager anlægget bagefter.

Men det økonomiske er
meget favorabelt.

Der kan uden problem lægges 20% over,
hvad vi plejer.

Sagde han det?
Men hvorfor?

Risikoen. Englænderne forsøgte
allerede i april at bombe lufthavnen.

- Det var pokkers.
- Uden held.

Men alligevel. Det er sgu nok
ikke noget, der overbeviser Therese.

Det forstår jeg.

Og hvordan vil man se på os, hvis vi
arbejder for besættelsesmagten?

Nøjagtig samme spørgsmål stillede de
sig på Wright, Thomsen & Kier.

Derfor spurgte de både statsminister
Stauning og K's Christmas Møller.

Og?

Begge opfordrede dem til
at påtage sig opgaven.

Gjorde de det? Nå.
Det var lige godt fandens.

- Skal vi holde en lille pause?
- Har De svært ved at følge med?

- Jeg havde glemt, hvor skønt det er.
- Så De fortryder ikke?

- Gør De?
- Nej, nej.

Det er noget andet
end bilturen til Frankrig.

- Plejer De at tage derned?
- Ja, til Le Mans og ser væddeløb.

Biler, fart og smukke kvinder.
Men dem finder man også her.

- Jeg troede, farmaceuter var tørre.
- Med et øje efter mikroskopet?

Noget i den retning.

Jeg troede ikke,
at tobaksfabrikanter så ud som Dem.

Allerede da jeg læste om Dem,
blev jeg fascineret.

- De klarer det hele selv.
- Mine børn hjælper til.

- Har De også børn?
- Desværre nej.

Det blev ikke
min hustru og mig forundt.

- Hun ville ikke med?
- Vi er skilt.

Arbejdet tog for meget tid.

Der er ikke mange kvinder som De -

- der forstår,
hvad det kræver at drive en fabrik.

Gud, er den så meget?
Vi skal nå hjem til aftensmad.

Vi kunne også... Vi kørte jo
forbi en kro lige hernede.

- Jeg har ikke penge med.
- De får ikke lov til betale.

På det punkt er jeg gammeldags.

- Hvad kalder De desserten?
- Fersken a la Melba.

Jeg har ikke fundet på den.
Det er den franske kok Escoffier.

Melba er navnet på den sangerinde,
han lavede retten til i 1893.

Jamen dog.
Sikke meget De ved.

Jeg har selv smagt den i Paris.
Man glemmer den ikke sådan.

Sukkerkogte ferskner på en bund
af vaniljeis med hindbærpuré.

Det ser dejligt ud da.

Har der været en ung mand
og spørge om arbejde?

Han var hos os, men vi har intet.
Han var cyklet helt fra København.

Nå, ham. Det var Berthas bekendte.
Han spurgte ikke efter arbejde.

Nej, vel ikke hvis han er
hendes bekendte.

Jeg ved ikke, hvor bekendt han var.
Hun virkede overrasket.

Det eneste, der er her,
er Aage Svendsens tørvemose.

Det vil man ikke foreslå
noget anstændigt menneske.

Han ville vist køre videre.

Hr. Ramsing har lige ringet.
Han og fru Frigh spiser ude.

Gør de?

De skulle vide,
hvilken dessert de går glip af.

- Weyse.
- Flygelhorn. Nå, så lykkedes det.

Herligt. Jeg har tænkt nærmere
over Deres venlige tilbud -

- om rollen i "Hærværk",
og jeg forsøgte at lægge en besked.

Jeg har været ophængt
af besværlige møder.

De kære mennesker i censuren
har været så bange for -

- at filmen ikke slipper
gennem tyskernes nåleøje.

- Hvorfor ikke?
- Det er der god grund til.

Det er et portræt af alt det -

- der har kastet os i armene
på den nazistiske bærme.

- Er det?
- Jeg troede, De havde læst bogen.

Jo, jo.

Denne Ole Jastrau, denne såkaldte
fritænker, denne kunstner -

- denne kulturpersonlighed er
ikke andet end en filister -

- der er optaget af sin småborgerlige
eksistens' problemer.

Det er på grund af folk som ham,
at Hitler har kunnet stable -

- sit rædselsregime på benene.
Er De ikke enig?

- Jo, jo.
- Det glæder mig, De vil have rollen.

Jeg kan ikke forestille mig
nogen bedre end Dem til -

- at udstille dette
dekadente borgerdyr, hr. Weyse.

Det lyder politisk.
Jeg har ikke læst den på den måde.

Jeg er også i tvivl. Jeg vil
ikke deltage i noget politisk.

- Så du sagde nej.
- Jeg sagde ja.

Han kommer med kontrakten snart.
Så kan jeg nå at skifte mening.

Hvis censuren ikke har stoppet den,
må det politiske jo være antydet.

Det er noget andet
end onklen fra Amerika.

Du har ret, Helene. Når jeg først
spiller, glemmer folk alt om politik.

Jan?

Du er ikke kørt?

Jeg ville bare lige sige, at jeg er
rigtig glad for, at du er kommet.

- Nu kan vi holde ferie sammen.
- Desværre. Jeg skal arbejde.

Fagforeningen ville sende mig til
Tyskland, men jeg skal ikke derned.

- Der er ikke meget arbejde her.
- Jeg har fundet noget.

- Aage Svendsen har en tørvemose.
- Han er et svin.

Jeg legede med en af hans feriedrenge
ved navn Leif. Aage slog ham.

Han kan bare prøve at slå mig.

- Kan jeg godt blive lidt?
- Der er ikke mere øl.

Jeg kan også bare gå.

- Hvad skal det til for?
- Du skal fandeme ikke skubbe mig.

- Det kan du da se.
- Nej, det skal du ikke.

Kom her, kom her!
Sådan.

- Både Stauning og Christmas Møller?
- Begge to opfordrer.

Det er ikke det samme som
at kræve det.

Hvorfor synes de mon, vi skal gøre
det? Hvad sker der, hvis vi ikke gør?

Så henter værnemagten tyske arbejdere
og bygger det alligevel.

Så er der tyske arbejdere på dansk
jord, og det vil Stauning undgå.

Det lyder som en national handling.

- Det ér det. Vi holder tyskerne ude.
- Ved at bygge for dem.

Sådan er verden. Der er plusser og
minusser. Det er ikke sort og hvidt.

Men jeg kan selvfølgelig sige nej.
Så må vi se, hvad Stauning siger.

Men så er det slut med
at bygge for ham og hans parti.

Det tror jeg sgu, Therese.

- Grev Ditmar.
- Godaften. Det er Preben.

Jeg håber,
der er hyggeligt på det lille hotel.

Jeg vil blot rette
en lille misforståelse.

Du har bedt mig
indrykke et dementi i min avis.

Det er ikke nogen misforståelse.

De har arrangeret et møde
på min ejendom uden at spørge mig.

De foretrækker den formelle tone.
Den troede jeg, vi havde forladt -

- når nu jeg har været gift
med Deres mor i et år.

Men sehr gut, hvis det er sådan,
De ønsker det.

Jeg bor på godset med Deres mor
og har ret til at åbne mit hjem.

Godset er mit, og det skal ikke indgå
i nazistisk propaganda.

Jeg har sagt det til Dem før
og gør det gerne igen.

Med Deres levevis
ville jeg tænke mig om -

- før jeg udfordrede
de fremtidige magthavere.

De er klar over, hvad man gør ved
sådan nogle som Dem i Tyskland, ikke?

Ja, hr. redaktør, men det er
endnu ikke Tyskland. Det er Danmark.

Jeg vil bede Dem meddele nazisterne,
at stævnet er aflyst -

- og gennemfører De det alligevel,
får jeg politiet til at gribe ind.

Farvel, hr. redaktør.
Hils min mor.

- I blev uvenner.
- Nej da.

Du sagde ikke farvel.

Han kan være lidt kantet, din søn.

Preben, er det rigtigt at afholde
stævnet her, når Ditmar er imod?

Han skifter mening.
Det er jeg sikker på.

Så.

- Jeg kan snart ikke mere.
- Så trækker vi bare.

- Er det ikke badetid?
- Nu?

Vi kan lige nå det,
før solen forsvinder.

Hvad siger De?
Skal vi ikke?

Bertha kan ikke forstå,
hvor jeg bliver af.

Mon ikke hun er gået i seng?

Heaven, I'm in heaven.

And my heart beats
so that I can hardly speak.

And I seem to find
the happiness I seek

when we're out together dancing,
cheek to cheek.

Heaven, I'm in heaven.

And the cares that hang around me
through the week

seem to vanish
like a gambler's lucky streak

when we're out together dancing,
cheek to cheek.

Jeg ved sgu ikke.
Jeg håber, vi gør det rigtige.

Regeringen opfordrer til samarbejdet,
men der er selvfølgelig et minus.

- De må regne med at få vognen igen.
- Der siger De sgu noget. Skål.

Tak, fordi De ikke har fortalt det
til nogen, det med Anders.

Det manglede da bare.

Fru Weyse foreslog, at jeg spurgte,
om De havde lyst til et parti skak.

Ja, hvorfor ikke?

Er du nu helt sikker på, at det er
folk, vi skal lægge os ud med?

De er den, der har været her længst,
så kom endelig, hvis De har forslag.

Det skal jeg da nok.

- Jeg har fortjent cognac.
- Jeg kommer.

Det kan jeg da selv ordne,
lille frøken.

Jeg forstår ikke et muk.

Han siger, at han er løjtnant
og kommer fra Skagen og spørger -

- om du er hr. Weyse.

Ja.

Han vil gerne tale med dig derinde.

Jeg tror lige, De skal hente Amanda.

- Han siger, du er berømt, Edward.
- Selvfølgelig er jeg det.

Hvad er problemet?
Han har fået sin bog.

Han hørte,
du sagde nej til Odd Fellow-palæet.

Det var et forfærdeligt arrangement.

- Du sagde også nej til det i Berlin.
- Jeg var sygemeldt.

Han spørger, om det er, fordi du har
et modsætningsforhold til tyskerne.

På ingen måde.

Jeg er på ingen måde politisk.
Slet ikke.

Han vil gerne have,
at du synger for dem i Skagen.

Ikke på vilkår.

- Han har lige hørt dig spille.
- Det er da noget andet her.

Sig det til ham
og få ham til at gå væk.

Kan jeg hjælpe med noget?

Jeg bliver rykket og flået i
fra alle sider.

Flygelhorn vil have,
at jeg skal være politisk -

- og nu denne tysker.

Så må du jo vælge.

Man kan ikke gå gennem livet
uden at tage stilling.

Det er gået udmærket for mig.
Ja?

Nu er han kørt.

- Han vil have Edward til at optræde.
- Det sagde han.

Det gør jeg ikke.
Jeg siger nej til det hele.

Det kan jeg godt forstå.

Hvad sagde han ellers, Amanda?

At... hotellet lå rigtig godt -

- og fristende for tyskerne
at overtage -

- ligesom de har gjort
med andre hoteller.

Vil det sige, at hvis jeg ikke synger
for dem, tager de hotellet?

- Det må du have misforstået, Amanda.
- Det tror jeg desværre ikke.

- Jeg ser lige til Bertha.
- Er det ikke synd at vække hende?

Jo.
De har ret.

- Godnat, fru Fright.
- Godnat.

Perfekt dag. Jeg er glad for at have
tilbragt den sammen med Dem.

I lige måde.

Sov godt.

- På gensyn i morgen.
- På gensyn.