All language subtitles for Den.Sista.Resan.2024.RETAIL.DKSUBS.720p.WEBRip.x264.AAC-[YTS.GG - YTS.BZ]

Downloaded from
YTS.BZ

Official YIFY movies site:
YTS.BZ

Er der noget sted,
hvor du ikke har ondt?

Ja, i panden.

Hvis beskeden er,
at der ikke er noget, så er du rask.

Så kan du bare omfavne livet.

Vi har fået svar på røntgenbillederne,
og alt er godt.

Han er rask. Men han lader til
at have mistet al livslyst.

Det skulle være vores gyldne år.
Vi skulle hygge os som pensionister.

Og nu sidder han der bare.

Han synes ikke,
at livet er særlig sjovt længere.

Far, hvordan er det,
at det er din sidste dag her?

Ja, her har jeg gået.

Selv på lørdage og søndage.

Det har været fantastisk -

- men det føles lidt mærkeligt nu.

Sådan. Nu låser jeg døren
til klasseværelset op for sidste gang.

- Sikke en følelse.
- Nu går du på pension, Lasse.

Og med dig forsvinder
noget af gymnasiets sjæl.

Lars vil gerne det her.
Vi har jo også vin, mad og rejser.

Det føles,
som om jeg har fået fornyet energi.

Lasse! Lasse! Lasse!

Hav det godt.

Stilen er der stadig.

Held og lykke. Vi ses.

Lars Hammar siger altid:

"Livet er ikke en pølse med brød
uden for supermarkedet."

"Livet kan være så meget mere."

Nå, Lars. Hvad skal du så lave nu?

Jeg kommer nok til at rejse meget.
Til Frankrig, naturligvis.

Nu håber jeg på at få min,
som man siger på fransk: troisième âge.

Min tredje alder.

Jeg håber, den begynder,
når jeg træder ud ad døren her.

Husk på, hvem du var.
Vil du sidde og rådne op -

- i en skide lænestol i Köping
i din sidste tid?

Lænestolen er fra Belgien.

Mor siger, at du ikke laver noget.

Hun mener, at jeg ikke har noget
at tage mig til. Det er sandt.

Jeg ved ikke, hvad jeg foretager mig.

Jeg forsøger at læse lidt,
men det er ikke ligesom før.

- Sidder du kun og har negative tanker?
- Ikke kun.

Men ingenting er ligetil.

Alle vil have dig op
af den her belgiske lænestol.

Du ligner en,
der sidder og venter på at dø.

Ja, jeg har mistet min livslyst lidt.
Det har jeg.

- Det er hårdt at være vidne til, far.
- Det kan jeg godt forstå.

Det er jo helt tosset,
at det er blevet sådan.

Men du kommer stærkt igen, Lars.
Det har vi jo aftalt.

For min og for din egen skyld.
Der er ti år tilbage af vores liv.

Mindst ti år.

Tror du, at du har ti år tilbage?

Ti år? Det ville nok gå,
hvis jeg fik en åbenbaring.

Jeg elsker jo stadig livet
og vil gerne leve videre -

- også for mine børns
og min kones skyld.

Men jeg kan ikke
kende mig selv længere.

Vi forlod Köping den 28. juni.

Det var en fredag.

Vi kørte fra ved Baden-Baden.

Det glider fantastisk på autobanen.

FRANKRIG 87

Mandag den 15. juli.
Tillykke med fødselsdagen.

Far bliver 49 somre.

Om aftenen spiste vi på Catalan.

Jeg, Filip, fik ratatouille og skinke.

Vi spiste ostefondue
og hyggede os bravt. Det kostede ...

... 771 kro... franc.
Det smagte rigtig godt.

Vi har været ude at gå i Beaulieu
og spiste pizza på gågaden.

Vi har badet
på La Baie des Fourmis.

Far droppede som altid solcremen,
men det går over efter et par uger.

- Hvad laver du, Linda?
- Spiser chips.

- Og hvad drikker du?
- Coca-Cola.

Hvornår har du sidst steppet?

Det var nok, da jeg sagde farvel
til min sidste gymnasieklasse.

- Helt ærligt! Skal jeg ruske liv i dig?
- Nej, sådan her må det bare være.

Nu skal du steppe igen.

- Er det Anders?
- Ja. Hej.

- Har du en orange Renault 4 til salg?
- Ja, det har jeg.

Den står heromme.

Du må bare finde dig i det,
hvis jeg begynder at tude.

Se lige her. Den her bil
er billedet på hele min barndom.

- Den har jo ikke aircondition.
- Nej, men der er en fin ting her.

- Du kan sagtens overføre på mobilen.
- Jeg er lykkelig.

- Hejsa.
- Jeg har lige hentet bilen.

Det er ligesom at køre i en flyttekasse.

Lige nu forsøger jeg
at presse den op på 60 km/t.

Er det lovligt?

Vi skal ikke køre frontalt sammen
med en lastbil på autobanen.

- Du lyder ikke så entusiastisk.
- Jo, jo.

Jeg kan bare ikke helt se -

- hvordan jeg skal
hjælpe din far på rejsen.

Du skal ikke hjælpe min far, men mig.

Nogle af mine idéer
er du den eneste, der forstår.

Jeg ved, det er dit hadeudtryk,
men det her er en organisk proces.

- Det må du nok sige.
- Jeg kan ikke gøre det uden dig.

Den er helt utrolig.

Vær forsigtig med bagsmækken.
For helvede!

- Hørte du ikke, hvad jeg sagde?
- Jeg fatter ikke, hvad du siger.

- Lad os køre.
- Nu må vi se, om jeg kan sætte i gang.

Det er ikke så let.

- Er der ...? Ja, der er seler.
- Der er alt!

Når vi nåede til kysten ved Nice,
sagde han: "Vågn op, børn."

"Nu er vi der.
Nu begynder det rigtige liv."

Og: "Om lidt, børn. Sidste sving."
Nu begynder jeg at tude.

Jeg får gåsehud.

Vi havde også et sidste sving
i Grebbestad, før man så havet.

"Det sidste sving, børn,"
og så åbnede bugten sig op foran en.

"Det er kun Sukkertoppen i Rio de
Janeiro, der kan måle sig med det her."

Jeg bliver helt rørt.

I hele vores liv har Frankrig
symboliseret glæde for min far -

- så nu tager jeg ham med på en rejse
ligesom dem, da jeg var barn.

For at ruske op i ham.

Min teori er, at når han oplever
steder og situationer fra dengang -

- så tror jeg, at det kan
få ham tilbage som menneske.

Folk siger måske, at man ikke skal
genskabe fortiden. Men hvorfor dog ikke?

Måske fordi man risikerer
at blive skuffet.

Men hvis det lykkes,
får man jo så meget tilbage.

Det trumfer smerten
ved at blive skuffet.

Du tager også med, fordi du elsker mig.

Hvad er det for en reaktion?
Jeg er glad for, at du tager med.

Hvis han ikke rejser,
eller hvis jeg ikke vækker ham -

- så har vi ham ikke meget længere.

- Halløj.
- Jamen hej, Filip.

Hvor er far?

Hej med dig.
Vi tager til Frankrig i dag.

- Hvordan mon det går?
- Hvad?

Nu tager vi til Frankrig,
og så genoplever du de gode tider.

- Så skal jeg have tøj på.
- Du er vel ikke nervøs?

- Jo, helt vildt.
- Hvad er du nervøs for?

Jeg går jo her
med mine kramper og alt det -

- og føler mig lidt svagelig.

Det hjælper ikke på ryggen eller synet,
men på din sjæl.

Gå med mor.
Jeg vil ikke blande mig i pakningen.

- Men vær lidt glad.
- Det kan jeg ikke på kommando.

- Jeg blev også lidt rystet.
- Stop. Tag nu bare og pak.

Jeg skal have et glas vand.
Ellers besvimer jeg.

- Hvilke shorts vil du have med?
- Jeg kan ikke huske dem.

Så tager vi dem her.
Og toilettasken.

Jeg ved ikke ...
Er der plads til den tykke bog her?

- Den handler om de Gaulle og ...
- Få nu noget tøj på, Lars.

Jeg kan ikke gøre alting på én gang.

- Sådan. Værsgo at trække.
- Gider du løfte den op over tæppet?

Lars har en lille rygsæk med
med lommetørklæder og et lille leksikon.

- Det er ligesom før i tiden.
- Et lommeleksikon?

Det vil han altid have med.

Fredrik er god at have med til ...

Du skal have hjælp til at bære mig
ind og ud af institutionerne.

Han kan give dig noget livsglæde.

- Du er jo deprimeret.
- Vel er jeg ej deprimeret.

- Hvad vil du så kalde det?
- Jeg er lidt nede.

Det er jo det, en depression er.
Nu gør vi det her.

- Vi ses nok snart igen.
- Det ved man aldrig.

Det gør I da, Lars!
Det skal nok blive sjovt.

- Pas på, jeg ikke falder.
- Jeg holder dig, Lars.

Det ved du da.
Du kommer til at klare det godt.

- Er den ikke flot?
- Den er suveræn.

Her skal du sidde, far.
Kan du komme ind? Perfekt.

Det er en tro kopi af den, vi havde.
Renault 4.

- Der er ikke meget plads.
- Fredrik sidder bagi.

- Er han ikke kommet ind?
- Jo. Jeg sidder her, Lars.

- Det dér er foruroligende.
- Lad os komme af sted.

- Sikke et eventyr, Lars. Ikke?
- Jo. Den sidste rejse.

- Det behøver det ikke at blive.
- Vi får se, Lars.

Den sidste rejse

- På vej til Paradiset. Findes det?
- Paradiset?

- Findes det?
- Det håber jeg.

- Du fortjener det mest af os tre.
- Det tvivler jeg på.

Én synd har været slem.

- Hvilken synd har du begået?
- Jeg skældte en taxachauffør ud.

Det var, da jeg studerede i Lund.
Jeg blev færdig i 68.

- Din største synd er 60 år siden?
- Det nager mig stadig.

Han ville ikke have flere med,
og så slog det klik for mig.

Skal du ikke have andet?
Vi kører hele vejen til Malmø.

Han skal have flere tissepauser.

- Kan du tisse i en flaske?
- Nej tak.

Lad os køre.

- Vi er her.
- Nå, der er I.

Frokost i Albace. Albace.

46 franc. Voila!

Sæt farten ned,
når du nærmer dig betalingsanlægget.

Der er meget hastighedskontrol.
Husk det!

Nu husker jeg en masse.

Jeg fik idéen,
da jeg så lægens diktafon.

- Var det derfor?
- Det var vist der, jeg fik idéen.

På torvet i Beaulieu
så man alle mulige, der var påvirkede.

Der var en araber,
der lavede strækøvelser.

En araber, der lavede strækøvelser?

Hej, far.

Hvad skete der i nat?

Jeg skulle på toilettet,
og så faldt jeg -

- og jeg lå på gulvet
fra klokken tre til otte.

Mit ben er færdigt.

- Jamen er det brækket? Nej, vel?
- Det ved jeg ikke.

Men her har du slået dig.
Det er tydeligt. Hvordan har du det?

Jeg føler mig faktisk lidt usikker,
fordi ...

- Er alternativet at tage hjem?
- Ja, det er det nok.

Vi må høre en læge ad.
Jeg synes bare ... Jeg kender dig jo.

Du kommer til at ligge derhjemme med
angst, fordi det ikke blev til noget.

- Jeg er sgu ikke meget bevendt.
- Vel er du så. Hold nu op.

Er du blevet opereret i hjernen
eller hjertet? Har du pacemaker?

- Nej.
- Ingen andre implantater i kroppen?

Nej, det har jeg vel ikke.

Hvis det ikke er brækket,
så må vi tale om, hvad vi gør.

Du vil vel heller ikke bare hjem?

Jeg har ondt af ham,
men jeg er også frustreret.

Han er så utryg ved alt. Han er så ...

Ja, jeg ved det.
Og så har han ikke nogen fightervilje.

Jeg kender ikke nogen
med så lidt fightervilje.

Hvis han ikke har brækket benet,
så skal han af sted.

Han skal opleve noget.

Vi kan se en lille revne.

Den sidder lidt længere ude
på knoglen her.

- Jeg mærkede smældet.
- Lige præcis.

Når det kun kan ses på røntgen,
plejer man ikke at operere.

Planen var jo
at rejse allerede i eftermiddag.

Sådan som jeg tolker det,
så anbefaler du det ikke. Eller hvad?

Nej. Vi anbefaler, at vi beholder dig
her på afdelingen weekenden over -

- så vi kan se, om fysioterapeuterne
kan få dig op at gå.

Hvis det kræver genoptræning,
må du love os at være positiv og klø på.

Ja, helt sikkert. Helt sikkert.

En, to, en, to. Dette er en prøve.
Rejsedagbog.

Turen til Frankrig. Og nu sidder jeg her
i en hospitalsseng i Malmø -

- hvor vi får fremragende service
og hjælp.

Jeg har lidt smerter og er usikker på,
hvordan det skal gå.

Tiina er på vej for at støtte mig -

- og drengene kører bilen
ned til den franske grænse -

- hvor de vil have, at jeg slutter mig
til dem, når jeg har det bedre.

Filip vil så gerne have,
at rejsen bliver til noget.

Din mor kommer.
Han lider ingen nød.

- Må man drikke øl?
- I Tyskland?

Altså når man har efterladt sin far.

- Det synes jeg godt, man må.
- Han kommer jo derned senere.

På grund af besøgstiderne
kunne jeg heller ikke blive hele natten.

- Alt det, vi gør nu, er rimeligt.
- Burde jeg ikke sove hos ham?

Jo, måske.

Det føles lidt,
som om det er en flugtbil.

Ja, vi flygter.
Det er sgu lavt.

Europas mest overhalede bil.

Vi finder et godt sted at mødes
ved den franske grænse.

Ved du godt,
at du måske skal bade ham?

- Nej.
- Jo, hvis han har brug for hjælp ...

Ved du, hvem der skal bade ham?

Nej, nej, nej.
Det kan slet ikke komme på tale.

Jeg er ikke mentalt klar
til at bade ham.

For dig betyder det ikke noget.

Han er jo bare en gammel, nøgen mand,
som du sæber ind.

Jeg har aldrig badet nogen.

Livet må gå ud på ...

Når man er lille,
bliver man badet af sine forældre.

Når man bliver ældre,
bader man sine forældre.

Livet går også ud på,
at man hjælper sine venner med ...

Med at sæbe sin vens far ind?

- Nej.
- Vi kan gøre det sammen.

- Hvorfor skulle jeg det?
- Fordi jeg har brug for støtte!

Jeg prøvede at ringe til min far,
og så skrev sygeplejersken:

"Jeg var der, da du ringede."

"Jeg sagde: 'Det er nok din søn,
der vil tale med dig.'"

"Lars var meget træt og sagde:
'Sig, jeg sover.'"

Måske er det for overvældende.
Han synes, du presser ham.

Det er 0,0 % tilfældet. 0,0.

- For at være ærlig ...
- Nu kommer det.

Jeg tror, at det, du er god til -

- er at fortrænge det, der ikke
er bekvemt eller behageligt for dig -

- så det ikke længere er sandt.

Selvfølgelig vil man ikke ...
"Sig, jeg sover."

Hej. Det er Tiina Hammar.
Jeg skal besøge min mand, Lars Hammar.

- Det har været en hård omgang.
- Ja, det ved jeg.

- Kan du slet ikke gå?
- Jeg har ikke måttet.

De siger, man skal op og gå.
Har du hørt fra Filip?

Ja, rigeligt.

Skal han gå?
Han siger, at han ikke må gå.

- Jo, det må han godt.
- Du må godt gå, Lars.

Det er sørgeligt.
Når jeg ringer, siger han altid:

"Kurt Wuolikainen: Parkinsons.
Gun Ädelroth: MS."

Han gennemgår dem én for én.
Han sidder og skriver en liste.

- Sygdommenes Hall of Fame.
- Fredrik Wikingsson: aids.

- Jamen altså ... Okay.
- Der findes god medicin.

Filip Hammar: gigt.

- Mener du podagra?
- Ja, podagra.

- Fredrik Wikingsson: hjernedød.
- Nej ... For helvede.

- Filip Hammar: pukkelryg.
- Det er der ingen, der har.

Filip Hammar: væske i lungerne.

Skal jeg fortælle hotelhistorien?
Han havde tisset i bukserne.

Jeg tager hans underbukser af
og henter nogle nye.

Jeg giver ham dem på, og føler næsten,
at det er en hemmelighed.

Det er næsten
ligesom at gøre noget ulovligt.

Der er nok tusind sider
om de Gaulles liv.

Det kommer til at tage nogle år.
Måske dør jeg inden.

Jeg har mødt ham gennem flere år,
og skrøbeligheden tager hurtigt til.

- Det må du også kunne se.
- Han skal tage sig sammen.

Det er sådan, du godt vil have det,
men måske er det ikke sådan længere.

Jo, det er.

- Vil du komme op og gå lidt?
- Jamen jeg kan jo ikke gå.

Lidt kan du godt gå.

Ved du, hvorfor han gør det her for dig?
Det er, fordi han elsker dig.

- Han vil have, at du har det godt.
- Det er belastende.

BRUXELLES

Ved du, hvem der er fra Bruxelles
og betyder meget for min far og mig?

- Nej.
- Kør nu. Hvad laver du?

Jamen sidespejlet ...

- Hvem er fra Bruxelles?
- Jacques Brel. Det er min fars husgud.

Min far kunne gå ind i stuen,
lukke døren og komme tårevædet ud.

Det var, som om han tankede op
med lidenskab og kærlighed.

Min far sagde altid: "Her indgav Brel
sine skilsmissepapirer."

- Blev han skilt mange gange?
- Måske slet ikke.

Men det tror din far.
Vend dig om. Vi sender det til din far.

- Er det Brel?
- Munden er ikke så vellykket.

Nej, det er sateme noget af et gebis.

- Det ser lidt makabert ud.
- Ja. Det er ikke godt.

- Det blev godt. Hvad skal jeg skrive?
- "Vi ses snart."

Du har været her tit med din far.
Hvad plejede han at sige?

- Jeg må aldrig blive emotionel.
- Hvad sagde han, når I stod her?

"Sorg og glæde.
Brel ændrede sig aldrig."

Jeg ser lige, at statuen er fra 2017.

Sikke et barndomsminde.

- Hej med dig.
- Hej. Tak for de flotte billeder.

- Det er jo fars dag i dag.
- Det er sødt af jer.

- Til fars dag sendte jeg dig ...
- Underberg.

- Du er jo vild med det.
- Ja, ja. Für den Magen.

- Für den Magen.
- Skål.

Hvordan har du det?

Tænk, at jeg skulle sidde sådan her
som 80-årig.

Lider du af aldersangst?

Nej. Det kan vi snakke om,
når vi er kommet hjem.

- Nej, Lars. Når vi er i Frankrig.
- Det føles meget fjernt.

Stop nu. Nu bliver jeg ked af det.
Kan du høre mig?

- Jeg sidder i kørestol.
- Men det er jo mest oppe i dit hoved.

Nej, men det ...
Det føles umuligt, Filip.

Han lød meget mere frisk,
men det var dårligt nyt.

Ja. Det er dejligt,
at han er mere frisk, men du må indse ...

Drik noget mere øl.
Du har fået fire.

Du må da selv kunne indse,
at når han siger ...

- Hej, mor. Er du på hospitalet?
- Det er jeg hele tiden i øjeblikket.

Tag far med ned i gården.
Jeg har en overraskelse.

- Hej med jer.
- Hej, hej.

Lars, det er snart 35 år siden,
at vi mødtes i Köping.

Filip har fortalt mig, at det gjorde
et stort indtryk på både dig og Filip.

Så nu er vi blevet inviteret til
at synge nogle Brel-sange for dig.

Vel har vi haft vore storme.

Livslang kærlighed er for tåber.

Mindst tusind gange
har jeg vendt dig ryggen

og du har pakket dine rober.

I denne stue for to
findes alle gamle lynnedslag.

Selv vore møbler dem mindes.

Vi har fået længere til gråd,
du er træt af nederlag

og jeg er træt af altid at vinde.

Min elskede

min ømme
underskønne elskede ...

Tillykke. Far bliver 49 somre.

- Hvad laver du?
- Spiser chips.

Og hvad drikker du?

Coca-Cola.

Filip gør det her for dig,
fordi han elsker dig.

Tirsdag. Smerten er konstant,
men jeg gør, hvad jeg kan.

I dag klarede jeg ti meter.

Se der, Lars.
Det gør mig virkelig glad.

- Torsdag: 20 meter.
- Du kæmper.

BRUXELLES

FRANKRIG

Det er vist det længste, du har gået.

Så, sgu. Nu kører vi sgu.

Godmorgen og velkommen om bord
på denne flyvning til Luxembourg.

Der bliver rystet på hovedet.
Så kør dog forbi!

- Forpulede ... Han gjorde sådan her.
- Nej da.

Der kommer de.

- Er det dem?
- Det tror jeg.

- Goddag, monsieur.
- Goddag, venner.

Se, hvor tæt vi er på Frankrig.
Nogle få meter. Hej, for resten.

Jeg ville ellers ikke kramme,
før vi var i Frankrig. Du ser godt ud.

Der er Fredrik. Op med hånden.

- Hej, Lars.
- Kan du se, hvad der står der?

Hold da op. Det er længe siden,
jeg har været så tæt på.

Hjertet begynder at hamre.

Hej, Lars.
Dejligt at se dig.

- Hvad var det for en hilsen?
- Han har jo været indlagt.

Det var da vildt kikset.
Det er det koldeste, jeg har set.

- Er det godt, Lars?
- Rigtig godt.

Det er næsten en religiøs oplevelse.

- Er du med, Lars?
- Hold fast i rattet.

- Men jeg kan jo ikke se noget.
- Drej mod højre.

Mere mod højre.

Vive la France.

Mod venstre, far.
Han er næsten blind.

Voila! Nu er vi i Frankrig, far.
Så kører vi.

- Der kan være glat her.
- Vel kan der ej.

Nu ryger proppen.
Lad os få noget calvados.

- Sig: "Hold kæft, livet er skønt."
- Hold kæft, livet er skønt.

Hvordan føles det?

Den er skidestærk.

Nu da vi er i Frankrig, kan vi så ikke
køre direkte hen til en kirke?

Jo, bestemt. Men nogle gange
synes jeg ikke, at Gud fortjener dig.

Hvad har han gjort
helt specielt for dig?

- Han har skabt dig.
- Det var måske det, jeg ville høre.

- Jeg forsøger at komme i gang igen.
- Jaså.

Alting har ændret sig.
Jeg er blevet passiv.

Før var jeg målrettet.

- Jeg har mistet ...
- Du vil genvinde din styrke.

Og din indre, åndelige styrke.

- Du ønsker at vække dit indre jeg.
- Ja.

Det er vigtigt.
Du har begivet dig ud på en smuk rejse.

Let dit hjerte.
Bekend dine synder.

Det er en meget gammel sag.

- Det kan godt være, det er lidt dumt.
- Det gør ikke noget.

Jeg opførte mig meget grimt
over for en taxachauffør.

Det nager mig den dag i dag.

I Faderens, i Sønnens
og i Helligåndens navn -

- forlader jeg dig dine synder. Amen.

Vi slår korsets tegn. I Faderens,
i Sønnens og i Helligåndens navn.

- Amen.
- Amen.

Det føles godt. Måske kommer
jeg tilbage, inden jeg dør.

- Føler du, at tiden er nær?
- Ja, i høj grad.

Jeg bandede, da jeg
behandlede taxachaufføren dårligt.

Jaså. Bandeord.

Jeg forstår ikke,
at jeg kunne gøre det mod ham.

- Han er en vældig god mand.
- Ja, helt bestemt.

Mange tak.

"Amortisseur": Lyddæmper.

"Le turbot": Pighvar.

Til aftensmad fik Linda
spaghetti à la ratatouille.

Det er det, jeg aldrig glemmer.
Hvad skal jeg gøre?

- Det var unødvendigt.
- Sådan et møgdyr.

- Vi må ændre syn på Frankrig.
- Han er polak.

Han er vildt lettet over,
at det var en polak.

Hvorfor blev det lige Frankrig?

Jeg har ikke nogen anden forklaring -

- end at min mor satte en baskerhue
på mit hoved, da jeg var barn.

Den baskerhue styrede mine tanker.

Skal jeg hjælpe dig lidt?

Det gør jeg lige.

Du behøver ikke at ...

Nu har du ikke noget på gaflen, far.
Den er tom.

- Mit syn er ...
- Nu gør vi sådan her. Se her.

Du kan lægge det direkte på den.
Nu har du gåselever på.

- Ja.
- Nå?

Det er uforligneligt.

Men jeg har tænkt meget over Frankrig.
Var det mest mentaliteten?

Det var sjovt at møde et folk,
der ikke stopper ved et stopskilt.

Hver franskmand
er sin egen lille præsident.

Du kan jo ikke se noget.
Hold den sådan her.

Jamen ... Hvad sker der?
Det er, som om du er gået i barndom.

- Skål, far.
- Skål.

- Exquis.
- Hvad betyder det?

Udsøgt.

Det lyder lidt barnligt,
men hvad er din absolutte livret?

Min egen ratatouille.

- Den er jeg europamester i.
- Ja.

Den er faktisk god. Jeg bliver
helt kæphøj, når vi sidder her.

Hvad er hemmeligheden?
Man steger jo bare alting.

Man må ikke gå for tidligt fra køkkenet,
men skal blive ved i en evighed.

Står glasset her skævt,
eller ser jeg skævt?

Du tænker alt for meget.
Bare tag dit glas og drik.

Op, op, op, op, op.

Nu kommer det, nu kommer det.
Ja, for pokker.

- Fik du noget?
- Nej.

- Vi prøver igen.
- Nej, vent, vent.

- Jeg har lidt svært ved ...
- Helt i orden.

- Ville du have valgt lærerfaget i dag?
- Ja.

- Ja.
- Det svar kom hurtigt.

- Hvis du var 20 nu ...
- Jeg ville være lærer.

Det er en stor mulighed at være lærer,
hvis man ikke kigger på lønnen.

Det er en fantastisk mulighed for
at være god ved unge mennesker.

Føler du, at det lykkedes for dig?

Det kan man jo kun håbe på.

Du havde det tit næsten bedre med
dine elever end med dine kolleger.

Jeg reklamerede for fransk,
for jeg sagde "bonjour" til alle.

Jeg møder stadig tidligere elever,
der aldrig har haft fransk -

- men de siger "bonjour, monsieur".

Jeg mødte en tidligere elev inde i byen.

Han var helt til rotterne. Han sagde:
"Hej, Hammar. Er du ikke i Frankrig?"

Der gik et rygte om,
at jeg altid var i Frankrig.

Jeg sagde:
"Nej, Torbjörn. Det passer ikke."

Så satte han sig tilbage på bænken,
og jeg gik ind i Systembolaget.

Så kom han farende og sagde: "Hammar,
for fanden, du kunne huske mit navn."

Det er nok
min største oplevelse som lærer.

Når en mand, der var gået i hundene -

- glædede sig over,
at jeg huskede hans navn.

Jeg følte næsten,
det var min største bedrift som lærer.

Der blev det stort, må jeg sige.

- Skål, far.
- Skål, Filip.

Rykker du lidt den vej?
Godt, far. Og så lægger du dig ned.

For fanden.
Engang var det dig, der puttede mig.

- Kan du huske det?
- Ja, selvfølgelig kan jeg det.

Jeg er helt færdig.
Tak for en fantastisk dag og aften.

- Godnat.
- Godnat. Sov godt.

Kærligheden har altid en pris,
om det så er et barn eller en kvinde.

Når døden kommer.

Måske betaler man den pris,
at det er hårdt at elske.

Ja, det er det.

Første morgen på fransk jord.

Morgenmaden var den bedste her.
Fantastisk og med gode råvarer.

Lad os se.
Hvor kan du bedst holde? Der?

Der har været mange bump
på vej hertil.

Men jeg er superglad for
at være tilbage i mit andet hjemland.

Nu er der ikke langt til endemålet.

Beaulieu-sur-Mer nede ved Middelhavet.

Hver dag på stranden skulle du
ud til den orange afmærkning.

Der tissede du.
"Filip, svøm lige lidt væk," sagde du.

Og så lå du der og flød.
Jeg elskede det.

Jeg kan huske, at du havde det så godt.

Det var verdens smukkeste sted at tisse
med udsigt til Alperne.

Ja, derfor svømmede jeg rygsvømning.

Hvad er det skønne ved at tisse i havet?

Friheden.

En, to, tre.

- Sådan.
- Mishandling.

En søn, der får sin far ud af sengen.

Jeg hører så ubeskrivelig dårligt.
Alderdommen er ...

Skid hul i din alder og tænk på,
hvordan det er at se Frankrig igen.

Se, far. Livet er ikke noget lort.

Nej, men jeg er vel bare pessimist.

Jeg kan huske,
at vi bestilte en stor øl -

- og så fløj en papegøje op på disken.

Pludselig stak papegøjen
hele hovedet ned i øllen.

Når du kører forbi byer, så tænker du:

"Béziers! Det var der, hvor papegøjen
stak hovedet ned i øllen."

- Og så har du det godt.
- Du har ret. Det er fantastisk.

- Så du papegøjen mere end den ene gang?
- Vi overnattede der.

Den sad på disken og så sur ud.

Han griner hele tiden.

Her sad vi i bilen hver sommer.

"Børn, nu er vi der snart.
Kun to sving igen."

Det glædede vi os til hvert år.
Det var pissefedt.

Nu kommer det, far.
"Sidste sving, børn."

Jeg ved ikke, hvornår vi var fremme.

Halv syv, siger Tiina.

Om aftenen gik vi en tur
til Saint-Jean og satte os på en bar.

Mor og Widéns fik fire calvados.
Det blev ret dyrt. 38 kroner stykket.

Deroppe boede Tina Turner.

- Mødte du hende?
- Nej, det var Krister.

"Min fætter mødte hende
i en telefonboks," sagde du.

Jeg kommer over og hjælper dig ud.

- Det er længe siden, du har gået her.
- Meget længe.

- Det er præcis den samme farve.
- Intet har ændret sig.

Måske er det de samme sure naboer.

Husker du den her lugt?
Som når franskmænd laver frokost.

Og den sidste. Sådan.

Det går helt fint.

Det er hellig jord, vi betræder her.

Ja, det var den her, vi lejede.
Det er fantastisk.

Ved du hvad?
Vi skal også bo her nu.

Nu træder du over dørtærsklen
til lejligheden 20 år senere.

Det kan ikke gøre det.
Sikke en følelse.

- Alt ligner sig selv.
- Hvad lavede du på komfuret der?

- Ratatouille.
- Det må vi lave igen, far.

Prøv at vende dig om.

Sikke mange minder vi har herfra.

- Her sad du og så fransk fodbold.
- Ja, nu du siger det, husker jeg det.

- Her var en masse larm.
- Ja, når togene kom.

Gud, hvor er her skønt.

- Hold kæft en larm.
- Man vænner sig til det.

Prøv at rette dig lidt op.
Så kan du bedre se Middelhavet.

Ja, det er jo fabelagtigt.

I mit liv er det her et museum.
Her stod han og fortalte, og folk lo.

Og så kom de skide tog hele tiden.
Lige når toget kom ...

- Han stoppede lige op.
- En kunstpause.

Han var så selvsikker og vidste,
at resten var værd at vente på.

"Vent lidt."

Der er en anekdote om Belafonte,
der var Rivieraens yndling.

I en lille kreds.

Jeg husker den om Harry Belafonte.

Vi sad og spiste,
og Harry Belafonte sang i fjernsynet.

Fortæller du nu den igen?

Han sang ved en velgørenhedsgalla
for børn i Afrika.

Tiina kunne ikke skjule sin beundring
for ham og udbrød:

"Han er også pæn, og så
sender han penge til børn i Afrika."

Hvilket til sidst får mig til at sige:

"Hvem ved, om pengene når frem?"

Jeg har fået nogle gamle venner til
at komme, så han kan fortælle den igen.

- Han skal være storyteller igen.
- Men så skal der komme et tog.

Ja. Jeg vil time det
med kirurgisk præcision.

Så han er midt i anekdoten
og kan stå der og nyde kunstpausen.

- Hvor lang plejer anekdoten at være?
- Han bør nå til det efter 25 sekunder.

Jeg må tage toget i den anden retning,
starte et stopur her og afmærke stedet.

Så tager jeg toget igen,
ringer og siger "nu" ved mærket.

Og så skal jeg sætte ham i gang
med det samme.

Gæsterne kommer snart.
Gå ned og tjek tiderne og kør.

Perfekt. Mange tak.

Se nu der.

Jeg så først Luc og så Ella.

Hvordan har I det?
Jeg bliver vakt til live.

- Jeg er så glad for at se dig.
- I lige måde.

- Vi havde nogle skønne stunder sammen.
- Hej, Lars. Godt at se dig igen.

Du har forandret dig lidt.

- Det har du også, ikke?
- Meget.

Okay. Nu.

Nu er vi ... dér. Når vi passerer tanken,
ringer jeg og siger "nu".

Gad vide hvordan det kommer til at gå.

Pierette, fantastisk.

Åh, far.

Han passer dig som en lille baby.

Kan du huske vores picnic?

- Ja, ja. Oppe på ...
- Vi spiste godt og drak som svin.

Det var der, hvor vi dansede.

Jeg har fundet et pejlemærke
og tager toget mod lejligheden nu.

For fanden da. Det er stopfyldt.

Vi må prøve.

- Undskyld.
- Pas på.

Okay.

- Nu kører vi.
- Hvor lang tid tager det?

Kun et par minutter.

Ved du godt, at du sidder
ved siden af en 79-årig pinup?

Jeg er ikke en pinup.

Der er en sær stemning med fokus på ham.
Det er bedre om en time.

Du skal ud på altanen nu,
for nu er vi på vej.

Øjeblik. De sidder lige
og opdaterer hinanden og hygger.

- Gordon er død.
- Det er Jean også.

- Jeg hørte, at Yves gik bort.
- Og hans kone får ilt døgnet rundt.

Er I med deroppe?
Det er lige om lidt.

- Nu.
- Filip, Yves er død.

Ja, men nu skal du fortælle
historien om Harry Belafonte.

Fortæl den nu.
Anekdoten om Harry Belafonte.

Han skal begynde nu!

- Jeg har svært ved ...
- Ja, ja, ja.

Okay, far.
Fortæl Harry Belafonte-historien.

- Okay.
- Nu.

- Lykkedes det? Fortalte han den?
- Han ... Han er ikke engang gået i gang.

Vi sad og så en udsendelse
med Harry Belafonte.

- En velgørenhedsgalla.
- Vent.

Tiina sagde:
"Hvor er ham Harry Belafonte flot."

"Og han er rig,
men han giver penge til de fattige."

Det blev mig for meget, så jeg sagde:

"Hvem ved, om pengene når frem?"

- Det var historien.
- Fantastisk.

- En skål for Lars.
- Skål.

- Flot! Du kan stadig.
- Det kunne jeg godt have gjort bedre.

Nej, det var fantastisk.

- Pas på dit hjerte.
- Ja, jeg ved det godt.

- Du var på stranden hele dagen.
- Du lignede en kogt krebs.

Min mand og jeg grinede -

- når Lars gik hjem og drak vin
og bagefter gik ned på stranden igen.

De stakkels gæster sad og måbede.
De har ikke set far i 15 år.

- Hans søn står og presser på ...
- "Fortæl om Harry Belafonte!"

Det gik, som det gik.
Han fik sig en lærestreg.

"Han fik sig en lærestreg ..."

For helvede da.

Modbydeligt. Det var iskoldt sagt.

Vi vil have ham til
at blomstre som fortæller -

- og så sætter vi ham under tidspres
med et tog. Hvis idé var det?

Det var din.

- Din stress smittede alle.
- Jeg var der ikke engang.

Du tror, at vi sætter din far
ud på altanen, og så bliver alt som før.

Du må indse, at det aldrig sker.

Men det var jo ...
Jeg lever stadig i håbet.

Endnu en smuk dag
i det her fantastiske land.

I dag har jeg bedt drengene om
at køre mig til Sète -

- den store trubadur
Georges Brassens' fødeby.

Du skal se Sète igen.
Det må da glæde dig.

Ja, helt bestemt.

Ikke mindst alle de klimazoner,
som man passerer i Frankrig.

- Er der så mange?
- Bare lad ham blive i troen.

Behøver du virkelig vade i det?

Hvad?
Lad ham for helvede da blive i troen.

Hvad er det bedste, han har lavet?

Det bedste var,
at han var de svages forkæmper.

Og selvfølgelig hans musik.

- Se lige.
- Nu retter du dig op.

Hold lige den her.
Kig på min hånd.

- Du ser ud, som om du heiler.
- Det dur ikke.

Du har talt med mig om døden,
siden jeg var fem år gammel.

- Er det makabert at tænke på?
- Nej. Man forbereder sig.

Et trin ad gangen.
Ikke så store skridt.

Nu!

Det går da skidegodt!

- Den sidste ramte jeg ikke.
- Men det lød da skidegodt.

Du spillede hans sange på guitar.
Hvornår begyndte du på det?

Jeg er så rørt,
at jeg ikke kan finde ord.

- Vil du sidde her lidt alene?
- Ja, det er lige før.

- Goddag, hr.
- Goddag, hr.

- Hvorfor sidder De her?
- For at mindes Georges Brassens.

- Jaså.
- Jeg er her sammen med min søn.

- Vi er på vores sidste rejse sammen.
- Nå, på den måde.

Jeg har taget nogle blomster med.

- Nu skal jeg lade Dem være i fred.
- Tak.

Tag et skridt mere, Lars,
så du kommer lidt tættere på. Sådan.

Okay.

- Vil du gå uden rollatoren?
- Nej, det kan jeg ikke.

- Kan du spille guitar?
- Nej, heller ikke.

- Jeg har forsøgt.
- Det har været en stor del af dit liv.

Jeg kan simpelthen ikke.

Jeg synes trods alt,
at man i glimt ser den gamle far.

Det er utroligt. Det er et eksperiment.

Man kan se,
at han godt kan have det godt.

Han kan godt glemme mørket.

Kør over for rødt. Det er Frankrig.
Her kører alle over for rødt.

Apropos det så er der noget,
jeg godt vil prøve for at hjælpe.

Din far har sagt 117 gange -

- at han elsker måden,
franskmænd skændes i trafikken på.

De springer ud af bilen,
råber og skriger, og så ræser de videre.

Det er skørt, at han romantiserer det.

Et castingbureau har skaffet nogle
skuespillere, der kan opføre det.

- En tåbelig idé på mange måder.
- Det ved jeg godt.

- Nu tager jeg over.
- Ja tak.

- Hej.
- Hej. Jeg hedder Filip.

Hej med jer. Bliv bare siddende.
Taler I engelsk? En smule.

Har I hørt om projektet?

- Skulle jeg ikke tage over?
- Han tager den.

Scenen er to personer i trafikken,
der råber ad hinanden.

- Hans far siger: "Åh, de franskmænd."
- "Den lidenskab."

Det vil vi skabe for ham.

- Han vil tro, at det er ægte.
- Ja.

Det er der, nøglen
til hans genfundne livsglæde ligger.

- Er alle friske på en lille flad?
- Ikke en lille flad. En rigtig flad.

Og så står du bare og ryger, fjols!

Gider du flytte din bil?
Så flyt den dog!

Sig, når hun skal give ham en flad.
Nu må det være nok.

Og nu en lille flad.

Du skal sige: "Og nu en flad!"
Du sagde: "En lille flad."

- Råb lidt mere, og så en flad.
- En flad! En flad!

Udmærket. Alle er med i scenen.
Du er den, der råber -

- og du spiller ham, der får en flad.

Her sidder den gamle mand med sin søn.

Klar til prøve.
Tænk at få lov at sige det.

Værsgo. Undskyld. Værsgo!
Næste gang gør vi det rigtigt.

Vi er klar. Lige en vigtig ting:

Vi skal vide, hvornår du vil have,
at vi skal gå i gang. Sig:

"Det begynder at klare op."
Det er kodeordet. Så går vi i gang.

Lad mig se, om jeg kan.

Det går da rigtig godt.

- Ja, næsten.
- Det kom da ind i munden.

Lyder min stemme ikke mærkelig?

Skal vi rømme os? En, to, tre.

- Vi kan ikke sidde her og ...
- Det er der ingen, der tager sig af.

Jeg tror sgu, det klarer op nu.
Ja, nu klarer det op.

Bil nummer et, kør.

- Hej.
- Hej.

- Går det godt?
- Ja tak. Hvad med dig?

Bil nummer to, kør.

Er det Deres bil, hr.?
Vær sød at flytte den.

Tag det roligt.

Kan du flytte din bil?
Hvad laver du? Der er ensrettet.

Jeg må godt holde her.
Du må vente lidt.

Hvad snakker du om?

Flyt din bil,
så jeg ikke kommer for sent.

- Slap nu lidt af.
- Tænder du en smøg? Flyt den nu!

Han tænder en cigaret.
Der har vi friheden.

- Flyt den bil!
- Slap af. Gå hjem og vask op.

Helt ærligt!
Tror du, jeg er rengøringshjælp?

- Okay, okay.
- Flyt så den skide bil!

Og du siger som sædvanlig
ikke en skid. For helvede!

Kør!

Det er jo det rene teater,
når man sidder her.

Den franske frihed.

- Det må De undskylde.
- Det har en vis charme.

Hvis De synes.

Jeg har haft nogle fantastiske stunder
på Champs-Élysées -

- når jeg har siddet
og betragtet trafikken og menneskene.

- Han blev ...
- Det her var et højdepunkt.

Jeg kan mærke, at det her optrin
vil brænde sig fast i mit hoved.

Det virker,
som om du nyder det en smule.

Første gang, jeg var på Rivieraen,
var i 1963.

Jeg forelskede mig straks
i den her del af Frankrig.

Alting ligner sig selv.

Det er kun mig, der har forandret mig.

Det glæder mig, at Filip husker
så meget fra vores tid her.

Far, her købte vi bladet Onze.
Kan du huske det?

Han husker endda mere end mig.

Det var VM i 82. Jeg var syv år.
Vi havde sådan en på hvert år.

Vi kan ikke lade, som om det er 82,
men vi kan se klip fra kampen.

Her er apoteket. Der gik du ind,
dengang du havde hæmorroider.

Du ville ikke sige, det var dig.
"Min søn har anale problemer."

Dernede plejede vi at ligge.
Hver eneste dag hele sommeren.

Sådan. Jeg holder den.
Tag et skridt mere. Ja, sådan.

Det er rørende at se,
hvor umage han gør sig for min skyld.

- Måske skal du have en papegøje.
- Ja, jeg har overvejet det.

Nogle papegøjer lærer at bande
og sige: "For fanden."

Det kunne være sjovt at høre.

Det var her, Linda lærte at gå,
og her lærer du at gå igen.

- Utroligt, far.
- Det er tæt på et mirakel.

Rocheteau med det lange hår.
Hvad hed målmanden? Schumacher?

Marius Trésor, kæderygeren.
Hvad f...?

- Hvad fanden?
- Se. Han går i ham med vilje!

Det er for groft.

Alain Giresse. Du sagde altid,
at han var lavere end dig.

Far og søn
kommer tættere på hinanden.

Jeg har savnet de her stunder.

- Hvad er status på papegøjen?
- Jeg sender et billede af min favorit.

Vent lidt.
Det er ikke engang en papegøje.

- Der står "perruche".
- Jeg tror, det er en parakit.

- Det er ikke en papegøje.
- Er det så vigtigt?

En stor, kulørt papegøje -

- der helst kan både snakke,
synge og imitere lyde.

Det skal være en karismatisk papegøje.

Det ville være fedt, hvis far nåede
at se en papegøje, før vi rejser.

Så er det sidste dag, far.
Der lavede du altid din ratatouille.

Europas bedste.

- Vi skal have peberfrugt.
- Løg.

- Og her er der aubergine.
- Det ville være rigtig godt.

Nu slår du dig løs.

Har I hvidløg?
Jeg skal lave den sidste nadver.

- Han er pessimist.
- Det er kun oppe i Deres hoved.

Det var sjovt at få sagt.

- Hvad siger du så?
- Fantastisk.

- Køkkenet, far.
- Fantastiske minder.

- Lyden af børnene i skolegården.
- Det er dejligt at høre deres latter.

Nu skal vi lave ratatouille.
Kan du huske det?

Kilder det i maven?
Du bliver mesterkok igen.

- Laver du mad for tiden?
- Nej, ikke længere.

De ting, som du er holdt op med -

- fordi du ikke føler, at du kan,
skal du i gang med igen.

- Måske skal du spille guitar igen.
- Så skal jeg jo lære det.

Du kan godt spille guitar.

Nu er den låst.

Verden skal nyde
verdens bedste ratatouille igen.

Vi når langsomt
tilbage til din glansperiode.

- Det her er et stort skridt.
- Ja.

Er de sløve?

Vi prøver en anden stor en.
Jeg vender den lige. Sådan.

- Så du ikke fremstår ...
- Som helt affældig.

Måske lidt længere inde.
Sådan. Og så skærer du.

Jeg holder den. Skær, skær.

Hvad hvis vi gør den mindre? Vi er
startet med den forkerte grøntsag.

De er alt for hårde.
Hvad med auberginen?

- Skær den ud, som du vil.
- Sådan.

Prøv at skære den ud i stedet for.

Sådan.

Far.

Vent lidt. Jeg kommer tilbage om lidt.

Så sidder man her med sin guitar.

Den dag, jeg ikke
kan synge den her sang mere -

- så hurtigt som jeg plejer,
da stopper jeg.

Det vers gik godt. Andet vers.

Nu kommer det.

- Hej. Nu er vi klar.
- Hej. Jeg ...

Jeg tror, vi skal droppe papegøjen.

Hvad mener du?

Jeg pressede min far for meget.

Nu er han ked af det,
og jeg føler mig så dum.

Luften er gået helt ud af ham.

Det er fantastisk
at sidde her sammen med dig.

Jeg håber ikke, du er skuffet over mig.

Hvorfor skulle jeg være det?

Fordi jeg ikke er den, jeg var engang.

- Årene er gået.
- Det er jo sådan, det er, far.

- Jeg har en sidste ting til dig.
- Et filmlærred?

Fantastisk.

Det her er et af dine yndlingssteder
i hele verden.

Hvilke film er der?
Er der nogen, jeg vil kunne huske?

Det tror jeg.

Du sagde engang,
at din aske skal spredes ud her.

Den tager vi næste gang.

Lad os se filmen.
Det vil gå op for dig, hvad det er.

- Hej, Lars.
- Hej, Lars.

Da jeg valgte fransk i 1973,
havde jeg ingen anelse om -

- at jeg skulle møde
en dengang 31-årig lærer -

- der kom til at påvirke
min måde at tænke på.

Hans-Erik.

Et udtryk, der passer som hånd
i handske til dig er "one of a kind".

Du bragte Frankrig ind i klasselokalet -

- og tog os med på en pragtfuld rejse
gennem kunst og musik.

Vi lærte om Jacques Brel og Edith Piaf
og omeletopskrifter.

Du gav os så meget af dig selv
og løftede alle elever i klassen.

Det, jeg mest har taget med mig, er,
at livet skal leves.

Det er bedre at tage det forkerte tog
end at stå på perronen og vente.

Du var sådan en person,
som man har brug for i sit liv som ung.

Man skal have en,
der ser én i øjnene og tror på én.

Hej, Lars. I 1986 begyndte jeg
på Ullviskolan i Köping.

Jeg var en ung fyr,
der syede mit eget tøj.

Og jeg var enormt bange,
hver eneste dag, jeg gik i skole.

Jeg kunne se alle dem,
der kunne beskytte mig -

- og du var en af dem.

Jeg er så taknemlig for,
at du gjorde mit liv lidt lettere.

Hej, Lars.
Uanset om man mødte dig i skoletiden -

- eller 20-25 år senere, hvor vi mødtes
i byen nede ved Systembolaget ...

Dig med franske vine
og mig med min ølkasse.

Du har altid taget dig tid til en snak.

Det var en rigtig dejlig følelse.

Jeg havde det meget svært,
da jeg gik i skole.

Jeg blev mobbet i hele min skoletid,
lige indtil jeg blev student.

Hvis det ikke havde været
for mine samtaler med dig -

- så havde jeg nok ikke været den,
jeg er i dag.

For du var den eneste, der så mig.

Hej, Lars. Da jeg kom til Sverige
og endte i Köping, kendte vi ikke nogen.

Du var det første menneske,
der hjalp mig med min lille søn.

Jeg husker, at du inviterede os
hjem til dig til flere juleaftener.

Du har et hjerte af guld.

Det er de færreste, der har påvirket mig
så meget gennem hele mit liv, som dig.

Jeg følte mig set.
Jeg følte mig hørt.

Jeg følte mig elsket på en anden måde -

- end andre lærere
normalt behandler deres elever.

Jeg er bestemt ikke den eneste,
der har det på den måde -

- men du er den eneste,
der er, som du er.

Og jeg er meget taknemlig for ...
at du er til.

Hvor smukt.

- Tak.
- Så jeg siger bare: Tak, Lars.

- Tak, Lars.
- Tak, Lars.

- Tak, Lars.
- Tak, Lars.

Fantastisk.

Det er pragtfuldt, hvordan ...

Det er så stort,
at jeg næsten ikke kan tale.

Hvis jeg ikke kan gribe livet
efter det her, så er der ingen, der kan.

- Jeg elsker dig, far.
- Ja.

I lige måde, Filip.

Her.

- Skål, far.
- Skål.

Det er sådan, at hvis jeg kan tale,
lige inden jeg dør -

- og Gud spørger mig:
"Nå, Lars, har du haft et godt liv?"

Så svarer jeg ja.
Det gør jeg. "Ja." Højt og tydeligt.

Far, jeg tisser.

Frihed!

Sidste rapport fra Frankrig.
Få timer til hjemturen.

Beaulieu, mit paradis på jord.

Måske er det sidste gang, vi ses.

I så fald var det et smukt adieu.

Over and out.

Nu skal jeg hjælpe dig.
Sådan. Nu er den låst.

Vend dig om.
Den er låst. Jeg har den.

- Nu triller den.
- Bare sæt dig, far.

Jeg tjekker lige.

- Ja, den er låst.
- Jeg ved ikke rigtig ... Er den?

Ja, den er låst.
Perfekt. Nu kan du sidde her.

Kan vi ikke blive lidt længere?

Her er Kulturnyt.
Sangeren, skuespilleren -

- og aktivisten Harry Belafonte er død.
Det oplyser ...

Trikolorens farver.

Tekster: René R. Salqvist
Dansk Video Tekst