All language subtitles for Steppeulven.2014.da

Vil nonnen bede en b�n
For b�rnene ved indgangen

De, som ikke vil g� og ikke kan bede:
Bed for dem, der valgte en anden vej

Jeg l�nges med ord, der ikke findes,
og med tanker, der ikke kan udtales -

- efter at se dig.

Tale eller ikke tale. Bare at se
et menneskes �jne, som jeg ved har set.

Efter et menneske,
om hvem jeg ved, at det ved.

Jeg vil rejse tilbage til Nepal.

Jag vil pr�ve at blive frisk.

K�re Iben.

Jeg kender ikke slutningen,
men jeg kender begyndelsen.

Jeg havde bare sat plakater op mod
atomv�ben. Politiet kunne ikke lide os.

Det var tredje gang, jeg blev taget
den aften. S� f�r man t�sk.

Men det handlede ikke kun om de v�ben,
men om Danmark, som var g�et i st�.

Et land,
som skulle v�kkes og forandres.

Hej, Eik.

Eik arbejder sammen med mig.
Iben, min k�reste.

N�, s� du er Eik.

- Carsten taler om dig.
- Jas�? Jeg taler aldrig om Carsten.

Hold din k�ft, Eik.

Alvorligt talt, det koster os penge,
n�r dine plakater bliver konfiskeret.

- Du m� passe bedre p�.
- Jeg er ikke hurtig nok.

S� m� du blive hurtigere.
Og meget st�rkere.

Der var en god ting
ved at v�re politisk aktivist.

Jeg m�dte Iben.

Eik Skal�e. Flot efternavn.

Iben er datter af Halfdan Rasmussen.

- Hej.
- Hej.

- G�r det ondt?
- Nej. De var tre mod en.

Det her er asfalt.

Det her... er kniplen.

Jeg skal skide.

Hallo. Lokum!

Tak.

Side 1 i den uf�rdige roman.

Jeg spillede penge ind til en fly-
billet, fl�j fra Teheran til Bagdad -

- solgte en l�derjakke
og flyttede p� hotel.

Dette er starten p� romanen
om Biens liv. Og om Blomstens liv.

Om at �bne for sine sanser s� st�rkt,
at man tror, man skal d�.

Og om at overleve det.

Om at tro, selvom andre holder op.

Om at g� og g� og aldrig komme tilbage,
n�r verden �bner sig.

En uge senere besluttede jeg mig for
at flytte ind hos Iben.

Du er et svin, Eik.
Du er et stort, reaktion�rt r�vhul.

All right.

Iben boede i et havehus
i sin mormors have.

Der m�dtes man for at tale og t�nke.

Vi knaldede hele tiden.
Vi havde ikke brug for andre.

Vi holdt os v�gne for at finde ud af,
hvem vi var.

- Vi m� definere os politiskt.
- Hvorfor det?

Frihed er at kunne g�re,
hvad man har lyst ti.

- Vi skulle v�re blinde passagerer.
- Vi kan blaffe.

Det hele sitrede.
Der skete ting omkring os.

Alt er naivt.
S� smukt og dumt p� samme tid.

Vi ville forandre magtfordelingen.
Vi ville have nedrustning.

Vi ville f� ungdommen
til at protestere.

Jeg skrev politiske kommentarer
og klagede til myndighederne.

Jeg havde en mening om alt.

Til jeg ikke havde det mere.

- Eik. Dit digt, er det f�rdigt?
- Ja.

Til jeg opdagede, at politik
ikke bet�d noget som helst.

- Dit digt.
- Ja, det kommer nu.

"Til Iben."

"Tolker dit ansigt. Dine uudgrundelige
�jne, jeg hemmeligt vover at spejde i."

Sikke et smukt digt.

For fanden, Eik, du skulle ikke skrive
et digt om din k�rlighed til Iben.

"Gennem tusind blade, f�dt af en
svedende skov..." Hvad t�nker du p�?

Jeg er begyndt at tvivle.
Jeg havde faktisk et digt.

Jeg skrev en historie om en sm�-
borgerlig mand, angst for atomv�ben.

- Men hvorfor er vi s� bange for dem?
- Fordi de kan udslette os.

- Er det ikke nok til et digt?
- Jo, men g�der r�dslen ikke truslen?

For helvede, Eik...

- Det g�r dem ikke mindre farlige.
- R�dslen g�r, at vi t�nker p� bomben.

Men hvis vi er bange,
glemmer vi at leve.

Du bliver mere og mere reaktion�r.

Er der legitimitet i k�rlighed,
n�r der findes atomv�ben?

Carsten havde en ny k�reste. Maj-Britt.

- M� vi v�re glade?
- M� vi v�re liderlige?

Hun var stukket af hjemmefra
og f�lte sig fri.

- Sikke noget vr�vl.
- Hvad?

Han har ogs� en mening.

Eik tror ikke l�ngere,
at vi kan forandre verden.

- Jo.
- Hvordan?

Se her.

- S�dan. Nu har jeg �ndret verden.
- Hvad mener du?

Jeg har flyttet flasken to centimeter.
Jeg skabte en bev�gelse i verden.

- Men jeg er stadig den samme person.
- Hvad mener du med det?

Hvordan kan vi forandre verden,
hvis vi ikke forandrer os selv?

Jeg synes hellere, I skal skride.
Jeg orker ikke at h�re p� jer.

- Iben og jeg kan vente p� bomben her.
- For fanden, hvor er du egoistisk.

- Det er jo Ibens hus.
- Skrid herfra!

Det skal du kraftedeme
ikke sige til mig.

Hvad handlede det om?

Jeg vil have dig for mig selv.

- Det kan du ikke f�.
- Hvorfor ikke det?

- S�dan er vi ikke.
- Hvordan er vi s�?

I hvert fald ikke s�dan.

H�r her...

Om lidt falder der
en atombombe over K�benhavn.

Hold nu op, Eik.

Pr�v at h�re flyet?

Kan du h�re det?

Nu sker det.

Lige nu.

K�benhavn er blevet ramt
af en atombombe.

Om to minutter bliver du
ramt af trykb�lgen.

Hvad ville du lave i de to minutter?
Hvad ville du g�re?

- Det er ubehageligt at t�nke p�.
- Ja, selvf�lgelig.

Udslettelsen af en civilisation
er altid ubehagelig.

Hvad ville du g�re?

- Ryge, m�ske. Selvom jeg ikke ryger.
- Ja.

Nej, ved du hvad?

Jeg ville tage hjem og d�
med min mor og far.

Ja, det vil jeg.

Ville det g�re forskel, hvis du gr�d,
var lykkelig eller mellemforn�jet?

Nej.

S� hvorfor ikke d�
i lykke over at have levet?

I stedet for at g� og s�rge over,
at man skal d�?

Hvad ville du g�re?

Hvis der kun var to minutter tilbage,
er der kun en ting at t�nke p�.

K�rlighed.

Jeg ville t�nke p� dig.

Jeg tror,
at du er rigtig forelsket i mig.

Ja...

Det er ikke s� godt.

Jeg kan ikke forst�,
at min dreng fylder 20 �r.

Det f�les,
som om det var i g�r, jeg r�bte:

"Hvis det er en dreng, skal han hedde
Eik." Pr�sten syntes, det var s�rt.

"Det er ikke et navn, det er en lyd",
sagde han.

Ibens far: Halfdan Rasmussen,
stor forfatter.

Ibens mor: Ester Nagel,
ogs� en kendt forfatter.

- Min far. Og min s�ster.
- ...far og jeg forst�r det knapt.

Men far og jeg st�tter dig altid
i dine valg, Eik.

- Nu sk�ler vi for det forelskede par.
- Har I noget i glassene?

- For fremtiden.
- Sk�l.

Mor, hvad mener du med "forelskede"?

Kan man v�re for elsket?
Kan man elske for meget?

Eller er der noget "f�r" k�rligheden?
Jeg kan ikke lide formler.

- I er da k�rester?
- K�rester og �gtepar ejer hinanden.

Det g�r vi ikke.

Et nyt syn p� k�rligheden
ville kunne �ndre samfundet.

Hvilket samfund ville v�re
bedre end det her?

Et hvilket som helst samfund ville v�re
bedre end det nuv�rende.

Der er s� meget i tv
om d�rlig �nde og svedlugt.

Hvorfor taler vi ikke
om politik i stedet?

- Stop!
- Ingen politik nu.

Jeg bliver s� t�r i halsen.

- Vi sk�ler i stedet.
- Sk�l.

- Hvad laver du ellers, Iben?
- Eik og jeg vasker tog om natten.

- Hun startede i huset hos Rifbjerg.
- Forfatteren?

Eik vil ogs� v�re forfatter.

Hvad skriver du, Eik?

Det ved jeg faktisk ikke. Jeg pr�ver
at arbejde mig ind i sproget.

Det er h�rdt arbejde at skrive.

Det dur ikke at vente p� inspiration.

S�t dig ved skrivemaskinen hver dag.
M�ske rummer du mere poesi, end du ved.

Hvad gik der galt
mellem Bien og Blomsten?

Hvad skete der?

Blev de gamle for hurtigt,
eller var de unge for l�nge?

Hvad var det, jeg ville?

Jeg ville skrive romanen,
som forandrede alt.

Jeg tog til Paris for at f� stof
og lede efter mit forfatterskab.

For at udtrykke de titusind ord,
som rumsterede i mit hoved.

Jeg sov i parken med eksistential-
isterne og skrev hjem til Blomsten.

K�reste Iben. Denne gr� morgen i Paris
er jeg s� glad og fortvivlet.

Det h�rdeste arbejde i verden er
at �ndre sig. At �ndre sig.

Side 63:
Hjemme i K�benhavn skete der noget.

Iben m�dte en mand, som lignede
den mand, alle kvinder dr�mmer om.

Han var smuk,
han var cool og r�g filterl�s.

Hvem er du?

Jeg... Jeg...

Men Henrik stammede utrolig meget.

Han var deserteret fra livgarden
p� grund af mobning.

Han flyttede til Canada, men det var
endnu v�rre at stamme p� engelsk.

Men Henrik havde andre tricks. Bilen.

Kroppen. Og pladen.

Iben ville udtrykke sig kunstnerisk
med sin krop.

Dans, sang, sm� hop. Hun vidste bare
ikke, hvordan hun skulle bruge kroppen.

Men det fandt hun ud af med Henrik.

Jeg vidste intet om, hvad de lavede,
men s� skrev hun, at hun var p� vej.

Jeg fik v�relsesnummeret
p� et hotel i Paris.

Jeg vidste kun, at Henrik var en
desert�r som havde givet hende et lift.

Ikke s�rt, at jeg var paf over da at se
hendes n�gne krop sammenslynget -

- med en veltr�net elitesoldat.

Hej.

Hej.

- Det var ikke p�nt gjort.
- I lige m�de.

Han lader mig v�re fri.
Du ejer mig ikke.

Du har ret.

- Du mener det ikke.
- Jo.

Jeg ved bare ikke, hvordan man g�r.

Jeg ved ikke, hvordan man s�tter
nogen fri, som man virkelig elsker.

Du kan m�ske l�re mig det.

Det her er helt forkert.

Undskyld.

Er vi ikke sammen l�ngere?

Jo, det synes jeg.

Hvem er han s�?

- Han er en anden.
- En anden?

Det h�rdeste arbejde, der findes,
er at forandre sig.

Jeg ville give det nye forhold
en chance. Jeg havde ikke andet valg.

Goddag. Jeg hedder Eik.

Hen... Hen...

Jeg he...

- Hen... Hen...
- Henrik.

Du er jo soldat,
s� vi kalder dig soldaten.

Du er k�reste nummer to her.

Hvad... Hvad...

- Fint, s� er vi enige.
- Her er en plade, han har med.

Du f�r den som et tegn p� hans venskab.

Bob Dylan. Det er jo os to.

Tak, Henrik.
Du er ikke med p� billedet.

Der opstod straks en mandskamp.

Vi k�rte mod Gibraltar. Den, som fik
Blomsten flest gange p� vejen, vandt.

Blomsten vidste ikke, at der var kamp.
Hun n�d bare al opm�rksomheden.

Henrik var bedre p� guitar. Han k�rte
bedre end jeg, der ikke havde k�rekort.

Og han sang smukt uden at stamme.

S� det stod snart 1-0 til soldaten.

Men som r�dh�ret
er man vant til at k�mpe.

Det blev ikke lettere af, at soldaten
blev et vilddyr, n�r han var presset.

Henrik sang godt,
men jeg havde sj�l.

Hvad sker der?

Den er tom.

- S� m� du hente noget benzin.
- Det er mig, der...

Ja, det er dig, der k�rer,
men det er din bil. Du henter.

Plat.

Jeg vidste, at det var som
at lade r�ven vogte f�r.

Og at f�ret gerne lod sig �de.
Med hud og h�r.

Henrik havde vundet. Men mens jeg
modtog nederlaget, skete der noget.

En forbipasserende
havde ringet politiet.

Henrik og Iben blev anholdt
for bluf�rdighedskr�nkelse.

Jeg blev anholdt for at have langt h�r.

Og her i en spansk provins indhentede
Henriks fortid som desert�r ham.

Han blev sendt hjem
for at afsone sin straf.

Du... Hvem er du?

Hvad hedder du?

Jeg hedder ingenting.

"Hvad skulle luften, jorden, vandet
og ilden vide om mit navn?"

Walt Whitman.
Men hvad hedder du?

Jeg kunne stj�le din sj�l,
s� du f�r noget at k�mpe for.

For at f� den tilbage.
Jeg hedder Vincent.

Jeg har mistet passet -

- og nu venter jeg p� nye papirer
i dette fascistiske land.

Hvem er I?

Eik og Iben fra Danmark.

Eik... Iben. Hvor skal I hen?

Vi har talt om Mexico eller Athen.

- Men vi ved det ikke.
- Stjernen vil lede jer den rette vej.

- Ikke sandt?
- Hvilken stjerne?

Det finder I snart ud af.

Da vi blev l�sladt, gik vi ned til
stranden for at finde et sted at sove.

Der sad Vincent.
Som om han ventede p� os.

Sid ned, tvillingesj�le.
Der er slangek�d, hvis I t�r.

Vincent var opvokset i Milano,
Paris og New York.

S� de har l�sladt jer nu.
Hvad havde I gjort?

Bluf�rdighedskr�nkelse.

Hvordan kan det v�re kriminelt?

Sikken smuk stjerne, du har p� foden.
Hvad symboliserer den?

Den symboliserer friheden
og frihedsk�mperne.

- Du lyder hele tiden som et digt.
- Det er alt, hvad jeg vil v�re.

- S� du er frihedsk�mper?
- Ligesom dig, min ven.

Fjenden bor i dit hjerte.
Det er altid der, den gemmer sig.

- Vil du ogs� have en stjerne?
- Ja.

S� skal du f� en.

Vi fik stjernen p� foden.
Frihedsstjernen. F�lgestjernen.

Nu kunne vi aldrig fare vild.

Side 98 i den ufuldendte roman:
Marokko, Algier, Libyen.

Fire m�neder uden tvivl og mandskamp.

Vi rejste videre til �gypten, blaffede
gennem Tyrkiet og derfra til Beirut.

En morgen ankom vi endelig til Athen.

Det bedste og det v�rste
ved taget i Athen:

Jeg m�dte Christian.

Maj-Britt havde m�dt ham �ret f�r.
Han kom fra simple k�r p� N�rrebro.

Han var pusher for amerikanske musikere
i Paris, og nu var dette hans rige.

Mesdames et Messieurs.
Mine damer og herrer.

Velkommen til min hashrygerh�jskole.

Undervisningen starter nu.
Cannabis.

Han var leder for en masse unge,
som ville invies i nye hemmeligheder.

- Har I set det her f�r?
- Cannabissens hemmeligheder.

Godt, godt. Eik?

En chillum, som jeg fik i Istanbul, p�
hotel G�lhane, stedet for de hippeste.

Der m� ikke v�re luft mellem fingrene.
Helt t�t. Godt. Parat?

"Come away, O human child!"

"To the waters and the wild..."

"Come away, O human child!"

Side 117:

Jeg s� menneskehedens udvikling
i denne flok p� taget.

Fra sm� bakterier over krybdyr,
rovdyr, aber... til homo sapiens.

Jeg s� deres sm�lighed, deres str�ben
og deres forf�ngelighed.

Deres storhed. Deres dyriskhed.
Deres k�rlighed.

Alt var godt.

"With a feary, hand in hand."

"For the world's more
full of weeping..."

"Come away, O human child."

"To the waters and the wild..."

- Hvad leder du efter?
- Iben.

De er taget af sted.

- Hvorhen?
- Aner det ikke.

Vincent har ligesom taget p� hende.
Jeg har ikke taget p� hende.

- Jeg har taget p� hende.
- Har du det?

Eik, du er blevet taget
med bukserne nede.

Tak. Hvor er de?

Jeg beklager, Eik, men de talte jo
hele natten. H�rte du dem ikke?

"Jeg f�ler... Jeg ser... Jeg ser..."
Bla, bla.

Hun efterlod den seddel til dig.

K�reste Eik.
Jeg tager til Kreta med Vincent.

Jeg savner dig allerede,
men jeg er n�dt til at g�re det her.

Iben.

N�r du har det s�dan der,
skal du ikke ryge hash.

Jeg tror, vi har brug for
en overbygning.

Str�k armen, hr. Skal�e.

Aldrig. Altid p� vej et sted hen.
Altid. Den gik p� to ben.

Aldrig. Den havde t�j p�.
Hun var et utilfreds menneske.

Altid p� vej videre. Aldrig.
At han slet ikke var et menneske.

Aldrig. Men en ulv. P� steppen.

Altid p� vej videre.
Altid p� vej et sted hen.

Aldrig i ro. Aldrig i ro.

Jeg spillede penge ind hver dag.

Jeg ville rejse til Kreta
og finde Iben.

Dagene gik...

- Eksamensdags.
- Jeg passede min skole.

Hvad er det her?
Hvad er det vigtigste ved en chillum?

Ingen luft mellem fingrene.

Jeg sled mig gennem pensum.

Du har hermed best�et eksamen ved
Christian Arl�vs hashrygerh�jskole.

Pludselig en dag... stod hun der igen.

Der skete ikke noget mellem os,
hvis du vil vide det.

- Det vil jeg faktisk ikke.
- Han ville ikke komme imellem os.

Og s� sendte han mig hjem.

Det var da p�nt af ham.

Jeg opdagede, at jeg var gravid.

Hvad sagde du?

- Hvad siger du?
- Jeg er gravid.

- Jeg skal have et barn.
- Med hvem?

Med dig.

Er du sikker?

Det m� v�re sket i Afrika, s� ja.

Okay.

Jeg har f�et en adresse.

Til hvad?

S� jeg kan f� det v�k.

Barnet?

- Det synes jeg ikke.
- Jeg vil ikke have noget barn.

Man m� tage skraldet.
Det er ikke barnets skyld.

- Det er kun et foster.
- Det er vores foster!

Det er vores!

Dit og mit.

Se p� mig.

- Se p� mig.
- Aborten er dyr, s� spil penge ind.

Vi kan v�re en rejsende familie.

Jeg kan skrive og s�lge artikler.
Du kan tegne.

- Lidt som dine for�ldre.
- Jeg har haft en dr�m, Eik.

Flere gange.

Jeg dr�mmer, at vi er i Afrika.

Vi k�rer rundt i en bus.
Bagerst sidder en gammel kvinde.

Hun synger s� smukt.

Jeg vil vende mig om
og se p� hende.

Jeg vender mig om ...

... og opdager ...

... at hun er d�d.

D�d under rejsen med os, Eik.

Hvad har det med noget at g�re?

Hvis det er d�den at rejse,
s� tager vi hjem og f�r det barn.

Jeg spillede penge ind,
s� Iben slap for at f�de vores barn.

Jeg fulgte med hende.
Et hus i udkanten af Athen.

Et hus uden vinduer med hemmelig-
heder jeg ikke kunne tr�nge ind til.

Hvad var det, der gik galt?

Var det vores uf�dte barn eller det,
som vi ikke kunne s�tte ord p�?

Var det, da Iben blev syg?

Jeg troede, du ville hente mig.

�benbart ikke.

- Jeg rejser nu.
- Hvorhen?

Hvor jeg vil. Jeg starter
med Hotel G�lhane i Istanbul.

Og s� videre, s� langt �stp� jeg kan.

Indien kunne v�re en mulighed.

Eik, jeg har det ikke s� godt.

Det er en infektion, Jeg har den
rette blanding: Penicillin og morfin.

Hold hendes arm.

H�rdt.

Du bliver rask igen.

Det skal du v�re hele tiden,
hver gang du tager et nyt sted hen.

Kom efter mig, n�r du er klar.

Ja, skat. Jeg kommer.

Itsi-Bitsi.

Lillebitte.

Jeg rejste. Til lands,
til vands og i luften.

Tyrkiet, Israel, Iran, Irak.

En dobbeltd�kkerbus k�rte to af
mine t�er af. Jeg blev indlagt.

Iben kom ikke.

Jeg burde ikke have
efterladt hende.

- Rut S�rensen.
- Hej, mor.

Hej, Eik.

- Tillykke med f�dselsdagen.
-Tak, skat. Og tak for kortet.

Jeg savner dig.
Det g�r vi alle sammen.

- Hvorn�r kommer du hjem?
- N�r min roman er f�rdig.

- Iben var her med en gave.
- Hvordan har hun det?

Ikke s� godt.
Det virkede i hvert fald ikke s�dan.

Hun er blevet s� lille og bleg.

Hun siger, hun har det fint. Hun havde
en fyr med, der skr�mte mig lidt.

- Christian hed han vist.
- Christian?

�ndring i romanen, side 214:
P� vej til Danmark.

Jeg kontaktede ambassaden. Jeg kunne
ikke overlade Iben til Christian.

Kan du kende det hele?

Har du gemt alle mine postkort?

- Fort�l om det der hotel.
- G�lhane?

Det er ligesom i Athen,
men meget st�rre.

Og s� bor alle folk...

Fort�l bare videre.

Vil du have noget?

- Iben...
- Hvad?

Hvad er der sket?

Hvad er der sket med dig?

Iben, se p� mig. Se p� mig.

Der sker ikke en skid!

- Giv mig den. Jeg skal have den.
- Nej, det kan du ikke t�le.

- Hvad fanden ved du om det?
- Du kan ikke t�le det.

Slip mig!

Det er ikke det, vi skal, Iben.

Det der er ogs� en formel. Alt det,
vi ikke bestemmer over, er fjenden.

Hvorfor kom du hjem?

- For at hj�lpe dig gennem det her.
- Slip.

Slip mig nu.

Iben, se p� mig.

Vi g�r det her sammen.

Vi g�r det sammen, okay?

Vi g�r det sammen.

Bliv liggende.

Hun var jo syg.
Hun svedte og l� og rystede.

V�r glad for, at jeg havde det her.

- Jeg troede, du forstod opr�ret.
- Hvilket opr�r?

- Det ved du godt.
- Junk? Det er der ikke meget opr�r i.

Du tager fejl. Hashen forestiller
livets sande meningsl�shed.

Junken er mere radikal,
vores h�vn over skabelsen.

Det f�rer os tilbage til vores
oprindelige form, hvor vi intet m�rker.

Og ikke ved, vi eksisterer.

M�let er ikke stoffer.
M�let er at v�re sig selv.

Du var en d�rlig elev. Det er en l�gn,
de har solgt dig, Eik.

Wienerbr�d med glasur eller creme,
- det smager af det samme.

S�dan. Nu spinder hun.

Jeg vil gerne have,
at du holder dig v�k fra Iben.

- Vil du ryge?
- Helt v�k.

- Jeg er holdt op.
- Det siger alle.

F�rste gang siger du ...

... "nej". Anden gang siger du ...

... "nej".
Tredje gang siger du "hvorfor ikke?"

"Det skader jo ikke."

Det skader jo ikke.

Fjerde gang siger du ...

Fodnote side 222:

Det gik ikke helt
efter spejderens plan.

Der startede en ny mandskamp,
mens jeg fortsatte med at skrive.

Det var sv�rt at f� fat i stoffer,
s� vi var n�dt til at stj�le dem.

B�de Christian og jeg havde
vundet og tabt p� forh�nd.

Men vi spillede spillet.
Hvem turde mest?

Christian skaffede tomme lejligheder.

Ritualet var altid det samme.

Rovet blev stillet op,
og f�rst n�r alt var v�k, kom vi ud.

Side 233:

Jeg var en reporter p� research, som
skrev reportager fra en anden verden.

M�rket kommer listende,
og nu m� jeg st� for skud.

M�nen presser v�den ud
af min chillum-klump.

Hvor er I henne, venner.
Er festen forbi?

Er jeg er v�k, n�r I kommer tilbage,
er jeg fl�jet bort til �en, vi to s�.

Og jeg tager mine
violette snabeltyrkersko p�.

En dunhammeraften.

Hammer med stort H.

En dag fik jeg fat i det sj�ldne
og eftertragtede LSD 25.

En sl�r skulle rives v�k. Virkeligheden
bag virkeligheden ville tr�de frem.

"Kun for forrykte."

"Der var engang en, der hed Harry,
som blev kaldt Steppeulven."

"Han gik p� ben,
havde t�j p� og var et menneske."

"Men i grunden
var han en steppeulv. Men..."

Jeg tror, jeg flyver en tur.

- Christian kom aldrig til at g� igen.
- Der er mange etager.

Han begyndte at h�re stemmer
og blev indlagt p� den lukkede.

Uden at ville det havde jeg vundet
endnu en mandskamp.

Politiet havde f�et nys om mandskampen.
De havde i hvert fald fundet os.

Er der sket noget?

Spiser I vitaminer nok?

Vi blev f�ngslet. Jeg fik seks m�neder
for indbrud i et apotek.

Jeg aflagde fuld tilst�else ved at give
dem fra side 235-237 i min roman.

Iben blev l�sladt efter 14 dage.

Jeg tog det st�rste skrald. De havde
kun en kanyle med lidt morfin p� hende.

Celle 13. Helsing�r Arrest.

Jeg lukker brevet, men �bner det igen.
Jeg f�r ikke sagt, det jeg vil.

N�r vi ses igen over en kop
gammel kaffe eller p� en strand...

Vores tankers rejse... S� skal vi tale
om at elske uden at eje.

Om tvivlen p� det, man tror p� og
elsker. Om angsten for, at det er slut.

Det er k�rlighed, smerte og gl�de.

Og et �nske om, at det skal v�re det.

Iben havde pr�vet at glemme morfinen.

Men nu m�rkede hun trangen br�nde.

Til sidst var det s� skingert,
at hun m�tte give efter.

S� det gjorde hun.

Efter et halvt �r blev
jeg endelig l�sladt.

Hej, mor.

- Jeg flyttede hjem.
- Hej, Eik.

- Er du okay?
- Ja.

Iben havde ikke skrevet i flere m�neder
trods alle mine breve.

Hvor var hun?

I stedet for Iben fandt
skygger fra fortiden.

Sid ned, Eik Skal�e.

Jeg vil vise dig noget.

- Har du h�rt, at vi er blevet gift?
- Tillykke.

- Du og Iben burde v�re blevet gift.
- Ja...

Hvor er Iben?

- Hvad?
- Iben.

P� et teater i Jylland.
Kropsteater.

Noget magisk teater med... kroppen.

Hun har efterladt et brev til dig.

Jeg har passet p� det.

K�reste Eik. Jeg er kommet ind p�
Odinteateret takket v�re mine for�ldre.

Jeg tror, jeg h�rer til her.

Jeg savner dig, men lad mig
v�re i fred. Jeg er ikke st�rk nok.

Din Iben.

Itsi-Bitsi.

Tag med mig ...

... til Nepal.

- Du kan da tage studentereksamen?
- Jeg kan finde et job til dig.

- Jeg har t�nkt mig at lave en plade.
- En plade?

- Hvilken plade?
- En med sange p�.

- Mine sange.
- Har du kontakter til det?

- Det f�r jeg.
- Det er nok ikke en god id�.

Naturligvis skal Eik lave en plade.
Bare den er p� dansk, ikke engelsk.

- Ja. Jeg er i gang med teksterne.
- Ja...

Jeg ville for en gangs skyld
f�lge et projekt til d�rs.

Jeg havde h�rt om en folkesanger,
som ikke kunne lide sangene, han sang.

Stig M�ller.

min undulat er d�d

Stig. Stig.

- Kender du den fyr?
- Nej.

- Hvem er det?
- Min producer.

Vi indspiller faktisk en plade her.

Stig... Jeg beklager undulaten.

L�s det her.

- Han virker sur.
- V�r venlig at forlade studiet.

- Det virker s�dan.
- Bed din ven om at g�.

Jeg skulle bede dig g�?

Okay. Det havde jeg ikke forst�et.

"Undulat", andet vers, Stig.

- Hvor skal du hen?
- Spise min mad, f�r vi forts�tter.

L�ste du min tekst?

"Hvor er I henne, venner,
Er festen forbi?"

"Er jeg v�k, n�r I kommer tilbage,
er det fordi ...

... jeg er fl�jet bort til �en,
som vi to s�."

"Hvor jeg tager mine violette
snabeltyrkersko p�."

"En dunhammeraften.
Hammer med stort H."

Det er godt.

Hav det godt.

Jeg har h�rt,
at du er tr�t af dine tekster.

Det er ikke mine tekster.

- Men de vil g�re mig til popstjerne.
- Ryg p� den her.

Skal vi lave en plade sammen?
Mine tekster, din musik.

- Det ved jeg ikke...
- Godt, det g�r vi.

- Kan du spille elguitar?
- Jeg kan pr�ve.

Nu g�r vi ind og siger,
at vi dropper dine papeg�jetekster.

- Undulat.
- Ogs� den. Jeg synger.

- Kan du synge?
- Nej.

- Hvad er det der?
- Hostemedicin.

- Du hoster da ikke?
- Nej, jeg tager jo medicinen. Her.

S� du ikke hoster
direkt�ren i ansigtet.

Stig skal ikke synge om undulater.
Elguitaren er vor tids skrivemaskine.

LP'en er vor tids roman. Musikken skal
udvikle. Vi fort�ller om det nye.

Vi s�ger erkendelser gennem narkotika
og musik. Vi s�ger. Forst�r du?

Jeg har hostemedicin.

Tak.

Tag dem alle sammen.

De gamle mure v�lter. Vi tror p�
kraften i nuet og lever med vanviddet.

Elske verden og give afkald
p� alt materielt, hr. direkt�r.

En plade er �nd kastet i riller.

"En plade er �nd kastet i riller..."

Pr�cis.

En plade er �nd kastet i riller.

Hvorfor sidder Stig M�ller i loftet?
Tag ham ned.

Direkt�ren er begyndt at forst�.

Fr�ken... Fr�ken J�rgensen
sidder inde i samtaleanl�gget.

Jas�?

Fr�ken J�rgensen, g�r en kontrakt
klar til de unge mennesker.

Der sidder han, ja.

Hej, skat. Det er Eik.
Det er Anita.

Vi skal lave en plade
med Eiks tekster i stedet for mine.

- Ja. Tak.
- Eik spiser med.

Han sover her et par dage.

- Jeg troede, vi skulle hygge.
- Ja, ja.

Jeg skal bare lige...

- Er du sulten?
- Jeg har ikke spist i nogle dage.

Og vist heller ikke badet.

Jeg h�ber, du kan synge.
For du har vist taget magten over Stig.

Hvad hedder jeres gruppe?

- Steppeulvene.
- Steppeulvene?

Efter Hesses roman?

Det er sjovt med Hesse.
Han skriver om steppeulven.

- Anita l�ser til psykolog.
- Steppeulven lever alene.

Men du er tydeligvis
bange for at v�re alene.

Man kan v�re alene i flok.

Men bogen handler
om en mand i 50-�rsalderen.

Og han overvejer at beg� selvmord.

Han er hvilel�s, rastl�s.
Alt er lidelse.

Hvorfor ikke bare v�re ung og glad?

Det har jeg ikke sagt, man ikke kan.
Men du mener ung og glad som dig.

Men du virker ikke ung og glad, men som
om du ved, hvordan livet skal v�re.

Du har en plan, ikke sandt?
En plan for dit perfekte liv.

"Stig, jeg vil gerne have b�rn."

"Stig, jeg vil have hus i Herlev.
Stig, et st�rre hus i Hellerup."

Til du v�gner en dag og m�rker,
at din unge gl�de st�r i garagen -

- ved siden af jeres store, fede Volvo.

Det er nok godt, der kommer en
og forstyrrer jeres hyggeaften.

Hvad fanden er det for noget?

Anita er faktisk ret ofte glad.

Jeg har m�dt dig f�r.
En romantiker og nihilist.

Som bare driver rundt i verden
med sin store smerte.

Han tror, han har l�sningen
p� problemerne, men er i vildrede.

Skal pladen handle om det?
Din romantiske forvirring?

- Vi har fundet vores f�rste anmelder.
- Jeg tror, jeg har noget her.

m�rket kommer listende
og nu m� jeg st� for skud

m�nen presser v�den
ud af min chillum-klud

hvor er I henne, venner
er festen forbi

er jeg v�k, n�r I kommer tilbage
s� er det fordi

vi er taget bort til �en
som vi to s�

hvor jeg tager mine
violette snabeltyrkersko p�

Jeg er stolt af at pr�sentere
vores nye orkester Steppeulvene.

I dag fejrer vi deres LP "Hip".

Stig fandt to garvede musikere:

Preben med en hashdom bag sig og
S�ren, som elskede sin farmors Ketogan.

- Hvad er id�en med pladen?
- Ingenting. Ikke som du tror.

- Der er ikke en opbyggelig id�.
- Hvad skal det sige os?

- Hvad kan en ny generation l�re?
- Ryger de hash?

Jeg tror, at folk i dag er voksne
og frie nok til at ryge hash.

- Er der hash i Deres cigaret?
- Nej.

Men De ryger meget hash?

- Som skorstene.
- Har De indtaget andet narkotika?

Hvem er teksterne skrevet til?
Hvem er fx Itsi-Bitsi?

Holstebro 1777.

V�rsgo.

- Ja?
- Iben?

- Dav, Eik.
- Dav.

- Jeg har ringet mange gange.
- Jeg har ikke v�ret hjemme.

Jeg arbejder hele tiden.

Jeg er p� turn�. Vi er
blevet den store hashsensation.

- Har du set aviserne?
- Nej.

Men nu er vi i Jylland,
og p� l�rdag kommer vi til �lborg.

- Du m� nok komme og h�re os.
- Jeg vil rigtig gerne se jer.

Jeg kommer, hvis jeg har tid.
Jeg m� l�be nu. Hej.

Skal vi k�re, Eik?

Er du okay, Eik?

Elskede, nu er jeg kommet tilbage
fra et vanvittigt trip i Mellem�sten.

Jeg bringer guld fra mosk�ernes tage
og �delt silke fra middelhavskysten.

Jeg har blaffet 10.000 kilometer.

Min tale er heftig
som bl�st p� trompeter

Lad mig kn�le for din bestjernede fod.

Og give dig et ...

... lotus... l�bekys.

min elskede, snus til min afghanjakke

broderet med isblomster fra G�lhane

n�r vi har grinet, s� skal vi snakke

dit sorte h�r
drypper smukt fra din pande

det er sv�rt at f� vejret
n�r man endelig ses og

bj�ffer af lykke
som sm� pekingesere

lad mig kn�le for din bestjernede fod

og give dig et lotusl�bekys

min elskede, n�r vi husker efter

hvad har vi s� gjort
at vi har det s� herligt

i arkivets stabler af h�fter

hvisker bl�kket til arkene
jeg elsker dig helt k�rligt

ligesom liljer
der vugger til ro p� en mark

vil jeg plukkes af vinden
der bor i din park

lad mig kn�le for din bestjernede fod

og give dig et lotusl�bekys

Itsi-Bitsi.

Itsi-Bitsi, tag med mig til Nepal

ja, Itsi-Bitsi, tag med mig til Nepal

vejen er lavet af r�gummis�ler

tag dine sko af, for asfalten t�ler

kun dine bare t�er

kys dine skarab�er

lyt til speedometeret, der skr�ler

Holstebro 1777.

Iben.

Hallo?

Goddag, det er Eik Skal�e, der ringer
p� vegne af popgruppen Steppeulvene.

Undskyld, jeg n�ede det desv�rre ikke.

Jeg kan lade r�re ligge her.
Skal jeg g�re det?

Nej, jeg bliver n�dt til at l�be.

- Hej.
- Iben...

- Vi ses, ikke ogs�?
- Jo, selvf�lgelig.

Vi ses. Jeg m� l�be nu. Hej.

Velkommen til ordensmagten. 1, 2, 3, 4.

den gamle dame ovenp� har taget gas

dj�velen har stemplet i hendes pas

undskyld, hvis jeg er lidt bleg i l�den

det skyldes ikk' kun
stor respekt for d�den

luften stinker
stoplyset blinker

hr. major, hvis De tror
der er en chance

s� send en rustvogn
og en ambulance

min pige ligger her p� niende m�ned

og i den elvte time er hun d�net

undskyld, at jeg er en smule pivet

det skyldes stor forundring over livet

sengen knager
r�dhuset flager

fru jordemor, hvis De tror
der er en chance

s� send en klapvogn og en ambulance

Det er mit.

Kanylen, tabletterne, chillumen, alt.
De andre har ikke gjort noget.

Side 320 i den ufuldendte roman:

Jeg tog skylden for det hele.

Det bet�d ingenting.

Jeg skabte Steppeulvene.

Jeg forlod dem igen.

En m�ned efter l�sladelsen
besluttede jeg at rejse til �sten.

Nu skulle vi hele vejen.

Hej, Eik.

Hej, Iben.

- Hvordan g�r det p� teateret?
- Det g�r godt, tak.

Der er meget at lave.

Din plade er virkelig god, Eik.

Jeg skulle hilse fra min far og sige:
"Bliv ved med det."

"Bliv ved med det"...
Tak til Halfdan.

- Og nu rejser du.
- Ja. Og du skal med.

Nej, det skal jeg ikke.

Hvorfor egentlig ikke?

Jeg var ved at d�, Eik.
Det vil jeg ikke.

Jeg kunne ogs� blive her.

Iben, hvorn�r har vi
virkelig pr�vet for alvor?

- Det har vi faktisk gjort.
- En af os var altid p� vej v�k.

Jeg kunne g� hjemme og have maden klar,
n�r du kommer hjem fra teateret.

Og skrive, selvf�lgelig. Vi kan have
en stue, hvor b�rnene kan l�be.

Jeg kan ikke f� b�rn, for helvede.

Jeg var s� syg, da jeg kom
hjem fra Athen. Efter aborten.

Jeg var n�dt til at blive opereret,
og nu kan jeg ikke f� b�rn.

S� bliver det bare os to.
Det er n�sten endnu bedre.

Vi k�rer bare. Motorcyklen st�r
derude, guitaren er her. Vi skrider.

Eik, jeg har m�dt en mand.

En fra teateret. Vi skal giftes.

Tillykke. Han kan tage med.

- Det g�r ikke.
- Nej...

Det g�r ikke.

Vil du ikke godt tage med?

- Vil du ikke tage med?
- Jeg kan ikke, Eik.

Jeg kan ikke.

Jeg m� g� nu.

Eik...

Jeg elsker dig.

Ja... det er, hvad man fandt.

Fru S�rensen... Fru S�rensen?

Kan De svare p�, om det her
kan v�re Deres s�n Eik Skal�e?

Var det ham?

Jeg solgte motorcyklen
og guitaren i Istanbul.

Siden har jeg blaffet
og taget toget til Nepal.

Jeg vandrer konstant. Jeg vil kun
eje det, jeg kan b�re med mig.

Og alligevel forts�tter jeg med
romanen, som aldrig bliver f�rdig.

Det kommer flere og flere
hippier fra vesten.

Det er godt med selskab,
men jeg bliver hurtigt rastl�s.

Jeg m� videre, videre, videre.

Kroppen m� ikke v�re andet end �mhed.

Godt. Og nu energi.

Mere kraft i bev�gelserne.

Vis, hvad I kan.

Iben, du har telefon.

- Ja?
- Hej, Iben. Det er Rut.

Hej, Rut.

Jeg ved ikke...

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal
sige det her, men...

Man har fundet knogler i �rkenen p�
gr�nsen mellem Indien og Pakistan.

Det er med al sandsynlighed Eik.

Der var et afskedsbrev til os
og en note til dig.

Skal jeg l�se det for dig?

Ja.

"K�re Iben. Sikke en historie."

Og s� citerer han et digt.

"Vil nonnen bede en b�n,
for b�rnene ved indgangen -

- som ikke kan bede og ikke vil g�..."

Hver morgen er du den f�rste, jeg
t�nker p�, og hver aften den sidste.

Ogs� nu.

Fred og meget k�rlighed.

Din Eik.

Jeg fylder b�ger med ord og tegninger
og s�lger dem til amerikanere.

Hver gang jeg s�lger en bog,
f�ler jeg mig befriet.

Jeg l�nges um�deligt
med ord, som ikke eksisterer -

- og med tanker, som ikke kan udtales,
efter at se dig.

Tale eller ikke tale. Bare at se
et menneskes �jne, som jeg ved har set.

Efter et menneske,
om hvem jeg ved, at det ved.

Er det muligt at miste livet
af aldrig at have ro?

Kan man d� af at v�re en steppeulv?

Steppeulv...

Ordet fylder mig med lede.

Utilpas blandt mennesker
og hjeml�s blandt dyr.

Jeg tager skraldet for,
hvad jeg har gjort.

Det her er nok det sidste, jeg skriver.

"Dette selvmord er besluttet
og udf�rt af mig selv.

Det er ingen andres skyld
end det onde menneske i mig."