All language subtitles for Euphoria.2018.NORDiC.1080p.WEB-DL.H264.DD5.1-TWA.da

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicbits.org

Det er godt at se dig.

Jeg var bange for, du ville aflyse.

- Vi har bestilt et dobbeltværelse.
- Hvad er navnet?

- Emilie Thompson.
- Ines Thompson.

- Sig til, hvis der er noget.
- Tak.

- Sikke et sted.
- Jeg ville forkæle os.

Det er jo kæmpestort.

Det er skønt at komme væk
fra New York.

Jeg så,
de havde anmeldt din nye udstilling.

De var lede.
Du har garanteret arbejdet hårdt.

Engang elskede de dig.

Sådan kan det gå.

Folk kan måske ikke lide det,
men de føler i hvert fald noget.

Meget fornemt.

Jeg fik mere,
end jeg troede, for lejligheden.

- Har du solgt din lejlighed?
- Ja, jeg flyttede ud i sidste uge.

Hvis jeg begynder at læse igen,
er det nok med et værelse.

Vil I bestille?

Hummer og champagne til mig.

Jeg tager det samme.

Se, hvad jeg fandt.

- Hvad er det?
- Mors ring. Måske vil du have den?

Nej, behold den.

Skål.

Jeg er så glad for, du er her.
Taknemlig. For at du tog dig tid.

- Undskyld?
- Ja?

Er der en af jer smukke kvinder,
der vil danse?

- Ja.
- Nej.

Emilie.

Fortæl om dig selv, Emilie.

Hvad skal jeg sige?

Jeg er ikke nogen. Alene, uvigtig.

Fuld af uopfyldte drømme.

Jeg er på ferie med min søster.

Hendes karriere går ikke så godt,
så hun ville pludselig gerne se mig.

Jeg har ikke tid til at lyve.

Hvad mener du?

Vær sød bare at danse med mig.

Du har følsomme hænder.

Jeg ville gerne gå i seng med dig,
men...

Jeg tror ikke, det går.

Godaften.

- Emilie?
- Hvad er der galt?

Hvad sker der? Hvad...
Tag og skrid.

Jeg burde ikke
have drukket champagne.

Der sker så meget i mit hoved.

Jeg må bare hvile mig lidt.

Det sted, vi skal hen til,
det bliver så fint.

Så roligt.

Så fredeligt.

Det bliver perfekt.

Helt perfekt.

Se.

Smukt.

Smil. Emilie...

Sig det nu!

Hvor skal vi hen?

Vi skal til verdens smukkeste sted.

Det har du allerede sagt.

Det er noget helt særligt.

Kan jeg få massage der?

Ja, selvfølgelig, frue.
Så meget, De ønsker.

Så er jeg glad.

Hallo? Hej.

Kan du høre mig?

Jo, jeg...

Jeg så det pressebillede,
I bruger...

Det var det, du valgte.

Jeg vil gerne have,
I bruger det andet.

Det, hvor jeg ikke smiler.

Hallo?

Kører vi ud af landet?

Sagde jeg ikke det?
Bare rolig. Vi er snart fremme.

Det er her.

Burde der ikke være et skilt?

De vil nok være så diskrete
som muligt.

Det har de klaret godt.

Du må være Emilie.

Og du må være hendes søster?

- Og hvem er du?
- Marina. Emilies ledsager.

Jeg er glad for, at I nåede frem.
De fleste gæster tager helikopteren.

Der er et stykke vej at gå, men
vi hjælper dig, hvis du bliver træt.

Skal vi ind her?

Der er ikke så langt.
Det klarer du.

Det er her.

- Ser det ud, som du forventede?
- Endnu bedre.

Her holder de fleste gæster af
at komme alene.

Eller med deres partnere
eller venner.

Bare at sidde her,
spille skak, være stille.

Begynd med at indskrive jer.
Receptionen er derinde.

Bare sig til, hvis der er noget.

Hallo? Velkommen.

Kom ind.

Hej. Aaron.

Og du må være Emilie. Sid ned.

Først må jeg bede om jeres pas.

Tak.

Værsgo.

Lægeattest, juridiske dokumenter
og betalingsbekræftelse.

Alt ser fint ud. Tak.

Du ved sikkert,
hvordan alting foregår her -

- men ifølge loven skal jeg
informere dig personligt.

Til forskel fra andre tilbyder vi
en individuelt tilpasset service.

Valgfriheden er af største betydning,
og at tjene det valg er vores mål.

Vi tilbyder forskellige aktiviteter.
Der er en tidsplan ved indgangen.

Vi prøver at tilgodese gæsternes
ønsker -

- så deres sidste dage bliver
så rige og behagelige som muligt.

Emilie. Hvis du vælger at fortsætte -

- vil din afrejse finde sted
om seks dage.

Inden afrejsen ringes med en klokke.

Personen føres til afrejsehuset
og tilbydes et stærkt sovemiddel.

Hvad mener du?

Valget om at drikke overlades
til personen selv.

En uge senere transporteres liget
til den opgivne adresse.

Fotografering er ikke tilladt.

Har I nogen spørgsmål?

Hvor er mine tasker?

- Det ved jeg ikke.
- Vil du bede nogen om at hente dem?

Slap af. Jeg er ikke rask.

Taskerne er allerede
på jeres værelse.

- Følg med mig.
- Hvad laver du?

Rør mig ikke!

Du behøver ikke gøre noget.
Du skal bare blive hos mig.

Hvordan er du ikke rask?

Hvad taler du om?

Jeg tager et bad. Vi kan tale sammen,
når du er faldet til ro.

Jeg falder ikke til ro.
Fortæl mig det!

Jeg vil bare have et bad!

Jeg fik diagnosen for tre år siden.

Jeg fik kemoterapi,
men det hjalp ikke.

Det er overalt.

Jeg har ikke langt igen.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Jeg ville ikke forskrække dig.

Så ville du måske ikke være kommet.

Jeg havde ret til at vide det.

Mener du det?

Det synes jeg ikke.

Jeg prøvede.

Jeg prøvede at ringe.

Men du svarede ikke.

Jeg ventede,
men du ringede aldrig tilbage.

Senere mailede du og skrev,
at du havde travlt.

Og så...

Det ved jeg ikke.

Tiden gik...

og ordene forsvandt.

Og det her sted?

Det er sådan her, jeg vil gå bort.

Emilie?

Guldkorn?

Det spiste vi altid, da vi var små.
Kan du ikke huske det?

Nej.

Mors blåbærpandekager.

Jeg gav dem opskriften.

Perfekt.

Undskyld, hvis du føler,
jeg ikke respekterer dig -

- men jeg synes virkelig,
at vi skal komme væk.

Du har brug for ordentlig pleje.

Hvis du rejser,
gør jeg det alligevel.

Tag nogle pandekager. De er gode.

Åh gud.

Godmorgen.

- Har du sovet godt?
- Ja.

Og morgenmaden var skøn.
Præcis, som jeg ønskede.

Det lyder godt.

Hvordan har du det, Ines?

Fint.

- Jeg tænkte...
- Undskyld, men...

Hvad gør I med disse mennesker?

Vi hjælper dem.

Vi kan ikke redde deres liv,
men de sidste dage er vigtige.

Så de kan rejse på den måde,
der er rigtig for dem.

Dette er en frizone.

Uden den dømmende verden.

Hvad vil du lave i dag, Emilie?

Jeg havde håbet,
at vi tre kunne sætte os og snakke.

Naturligvis.

- Kom med mig.
- Emilie...

Ingen musik, tak.

Så... Emilie?

Der er nogle ting, jeg vil tale om.

Jeg har skrevet dem ned.

Jeg har aldrig kunnet styre
mine følelser.

Alting er bare løbet lige ind i mig.

Min søster, derimod -

- har altid været meget klarsynet.

Hun kan slå sine følelser til og fra
og føle, hvad hun vil, når hun vil.

Det begyndte, da vores far forsvandt
med en ny kvinde.

Jeg var ni, min søster var syv.

Mor kom aldrig over det.

Jeg blev hos hende og forsøgte
at holde sammen på hende -

- men det kunne jeg ikke.

For fem år siden hængte hun sig
i skoven.

Hold op.

Hvad laver du?

Hvad kan hun sige om det?

I går sagde du, at du skal dø, og nu
vil du have mig til at sidde her -

- foran denne kvinde og tale
om vores barndom. Er det det, du vil?

Du ville jo aldrig tale om det.

Jeg behøver ikke høre på det her.

Det her går ikke.

De charmerende dødsklokker.

Jeg tror ikke, det der er tilladt.

Det er personligt. Til inspiration.

Så du er hævet over reglerne?

Kunst er hævet over reglerne.

Jeg har intet imod regler.

Jeg har bare aldrig fundet nogen,
der var værd at følge.

Jeg forstår alt.

Men jeg har ikke fundet nogen mening
i noget.

Må jeg tage et foto af dig?

Det er i orden.

Jeg har en terminal hjernetumor
i tredje fase.

- Hvad med dig? Du ser ikke syg ud.
- Jeg er her med min søster.

Er hun også kunstnerisk?

Nej.

Det er kun mig.

Det holder sammen på mig.

Jeg forstår ikke det her sted.

Folk tror vist,
at der er en slags mening.

Noget, de skal forstå, før de dør.

Der er intet at forstå.

Man dør bare.

De nægter at indse,
at deres liv er totalt meningsløse.

Især kvinder.

Hvorfor skulle livet blive vigtigt,
bare fordi man er ved at dø?

Folk kommer her og giver op.

Det er ynkeligt.

Hvad er alternativet?

At fortsætte
med udsigtsløse behandlinger?

Mere lidelse, endnu højere regninger?

Nej tak.

Heldigvis findes der steder
som dette, hvor vi, der har råd -

- kan betale for en behagelig død.

Når alt kommer til alt,
er vi alle ynkelige.

Er det ikke ret kunstnerisk?

Ja, at være ét med natten

ét med mig selv

med lysets flamme,
der ser mig i øjnene

uudgrundeligt og stille

et med aspen

som skælver og hvisker

et med blomsternes flokke,
der læner sig ud af mørket

og lytter til noget,
jeg havde lige på tungen

men aldrig fik sagt

noget, jeg ikke ville røbe,
selv hvis jeg kunne.

Undskyld.

Og flammen stiger

det er, som om blomsterne trængte sig

nærmere, nærmere

og nærmere lyset

i en regnbue af glitrende punkter

aspen skælver og spiller,
aftenrødmen skrider.

Jeg vil gøre mit bedste.

Og alt, der var usigeligt

og fjernt

er usigeligt

og nært.

Jeg synger om det eneste,
der forsoner

det eneste praktiske

for alle...

Jeg prøver at tænke på det,
der har været smukt i mit liv.

Såsom hvad?

Bare små...

hverdagsting, egentlig.

Solopgange.

At komme ind i varmen
en kold vinterdag.

Bløde ting.

Jeg har aldrig haft særligt god sex.

Nej?

Måske var jeg bare bange.

Jeg tror,
jeg har været bange hele mit liv.

For hvad?

Kom nu.

Fortæl mig om den bedste sex,
du nogensinde har haft.

Det ved jeg ikke.

Jo, der var en gang. I Madrid.

Jeg havde spist middag
med en gallerist efter en udstilling.

- Havde du sex med en gallerist?
- Nej, sådan var det ikke.

Det var hans søn.

Og sønnen havde også
en meget sød kæreste.

Fortsæt.

Fortsæt? Hvad skal jeg sige?

Detaljer. Jeg vil have detaljer.

De kørte mig til mit hotel -

- og jeg havde nok drukket
alt for meget -

- og jeg kunne slet ikke gætte,
hvad...

De spurgte bare, om de måtte komme
med op på værelset.

- Gjorde de?
- Ja.

Kunne du lide det?

Ja.

Kom nu. Jeg vil vide det.

Hvad vil du have, jeg skal sige?

Detaljer? Hvordan hun knappede
min bluse op og kyssede mine bryster?

Ja, fortæl! Jeg vil vide alt.

Hvorfor?

Det skylder du mig.

Vi gik op på mit værelse.

Hun tog min hånd...

og lagde mig ned på sengen.

Og så trak hun mine trusser til side
og lod tungen glide ind.

Han knappede sine bukser op
og gik gennem værelset...

mod sengen, hvor jeg vendte mig
og løftede hendes nederdel...

og slikkede hendes smukke,
vidunderlige kusse...

mens hendes kæreste tog mig
bagfra.

Åh gud...

- Er du tilfreds?
- Hvornår var det?

Det ved jeg ikke.

En sommer for fire-fem år siden.

I august. For fem år siden.

Hvor længe har du været vågen?

- Kaffe?
- Ja, tak.

Hvad laver du?

Ved du, hvor hårdt det er
at arrangere en begravelse?

Du vil ikke arrangere min, vel?

Du hyrer bare en festarrangør
til at ordne det.

Lad nu være...

Mens jeg begravede Mor, alene -

- var du altså i Madrid
og havde dit livs bedste sex.

Hvordan kan man blive væk
fra sin egen mors begravelse?

Måske handlede det om
at være konstruktiv.

Hun var allerede død.

Du bliver ikke et bedre menneske,
bare fordi du har grædt hele livet.

Hvad fanden!

Stop!

Hvad er der? Hvad sker der?

- Jeg kan ikke få vejret.
- Jo, det kan du godt.

Slap af.

Jeg vil ikke have det sådan her!

Jeg vil ikke være sådan en,
der har det sådan her!

Du kan godt klare det. Det ved du.
Vær ikke bange. Kom nu.

Kom nu, du kan godt klare det.
Kom, lad os gå.

Vi kan ikke tale sammen,
når du er sådan.

Jeg vil vide hvorfor.

- Hvorfor respekterer du mig ikke?
- Så kører det igen.

Du behandler mig som lort!

Jeg måtte tage mig af Mor.

Frem og tilbage til hospitalet
for at prøve at holde hende i live.

Jeg ventede på, at du ville ringe.
Hun spurgte efter dig, ved du det?

Og jeg løj, altid forskellige løgne.

"Hun er begravet i arbejde. Hun
ringede, men hun har brækket benet."

Jeg kunne ikke sige,
at du ville skide på os!

Jeg har ikke ansvaret for din lykke!

Livet fungerer ikke sådan!

Du er ikke menneskelig.
Du er som en maskine.

Du får ingen bonuspoint i himlen,
bare fordi du har ondt af dig selv!

Du vil måske ikke have det sådan,
men sådan er det!

Sådan er virkeligheden. Somme tider
må man lukke af for at overleve.

Det har alting altid handlet om.

Dig, og din skide overlevelse.

Rul ned... Stop.
Fjern alt om den kvinde.

Rablende gal. Og så...

ned til alle de fattige
mennesker.

Må jeg ...?

Ja. Kan vi få det til at se ud,
som om jeg omfavner en flygtning?

Hvad laver I?

Hun kan ændre ting om en på nettet.

Så hvis nogen googler en
om nogle år -

- vil man fremstå meget sødere,
end man egentlig er.

Emilie?

Undskyld.

Google Ines Thompson.

Hvad laver du?

Der er nogle fotos,
en hel del anmeldelser...

Var der noget bestemt,
jeg skulle ændre?

Værsgo. Du ved, hvordan man gør.

Vent.

Jeg forstår godt,
at du må have det frygteligt lige nu.

Du har ingen anelse om det!

Jeg var et helt andet sted.

Vil du have noget at drikke?

Din søster er bange.

Det var naivt af mig
at tage hende med.

Du er ikke naiv. Du er betænksom,
venlig og intelligent.

Du har gjort, hvad du kunne.

Her.

Hvorfor er du her?

Jeg fulgte med min mand
for to år siden.

- Hvor er han nu?
- Han tog af sted herfra.

Har du været her lige siden?

Jeg havde ingen grund
til at tage tilbage.

Hold op. Nej.

Emilie? Sig det nu.

Hvor skal vi hen?

Til verdens smukkeste sted.

Det har du allerede sagt.

Det er noget helt særligt.

Undskyld?

- Hvornår flyver helikopteren?
- I morgen tidlig.

Er der plads til en mere?

Der er du jo.

Tag en drink.

- Hvad sker der?
- Det er min afskedsfest.

De har fået så mange penge,
de ikke kunne sige nej.

Vær nu ikke så kedelig. Slap af.

I gør en gammel mand meget lykkelig!

Morer du dig? Bare tag for dig.

Skønt. Fyrværkeri!

Op med humøret.

Se engang...

Jeg vil gerne i seng med dig.

Hvad?

Undskyld. Ikke noget.

Du kender mig ikke.

Spiller det nogen rolle?

Jeg ser frygtelig ud.
Jeg har ar overalt.

Min pik fungerer ikke.

Så jeg kan ikke...

knalde.

Jeg ved ikke...

Men da jeg så dig her...

Du var bare så smuk.

For fanden.

Det er, som om jeg siger alt,
hvad jeg tænker. Undskyld.

Okay.

Jeg ville ikke trænge mig på.

Okay. Mere musik!

Spil min yndlingssang.
Jeg har betalt. Kom nu!

Det er nok, det er nok...

Tal bare om at piske en død hest.

Lige meget.

Jeg vil gerne have, du trøster mig.

Bare giv mig... Læg den der!

Trøst mig! Det er dit job. Jeg vil
have trøst, din forpulede nar!

Din skide amatør!

Åh, gud!

Okay, okay.

Åh, gud...

Okay.

Okay.

Jeg er klar.

Vil du lade ham dø sådan her?

Vores opgave er at lade ham tage
sine egne beslutninger.

Han er fri.

Jeg var...

professionel fodboldspiller.

På vej mod toppen.

Jeg kunne være blevet så skide god.

Hvad skete der?

Bilulykke.

Er det det hele?

Det betyder måske ikke så meget
for dig.

- Men for mig...
- Men ellers er du rask?

Du er ikke syg.

Det er bare dine ben?

Alt gik ad helvede til,
da jeg mistede dem.

Alt, hvad jeg var.

Men resten af din krop...

Jeg hader den her krop.

Det her skide...

handicap...

Jeg kan ikke håndtere det.

Det frastøder mig.

Hvordan kan du sige det?

Jeg kan ikke klare det her mere.

Det kan jeg se.

Kan vi ikke tage et sted hen?

Bare dig og mig.

Før jeg rejser.

Så...

Hvad vil du gøre, når du kommer hjem?

- Det ved jeg ikke.
- Selvfølgelig gør du det.

Fortæl.

Hvad skal du lave i næste uge?

Jeg har bestilt...

nogle nye...

vægge til mit atelier.

Men jeg ved ikke, om de kan
komme ind gennem bagdøren.

Hvad ellers?

Sove. Måske...

vil jeg...

begynde at tænke
på mit næste projekt.

Efter de anmeldelser...

Noget nyt.

Der vil nok være...

temmelig meget at gøre.

Du har altid forladt mig!

Emilie?

Undskyld. Emilie?

Kom her. Så...

Hey. Vågn op. Emilie?

Hey...

Emilie?

Hjælp!

Hjælp!

Hun har ikke langt igen.

Men hun skal ikke dø i dag.

Helikopteren er klar.

Du rejser altså.

Jeg gør det bare værre.

Jeg vil vise dig noget,
før du rejser.

Bare følg med. De venter på dig.

Kom her ind.

Lås op!

Hun drukner i sine følelser.

Sådan har hun altid været.

Far skred, og hun og mor klyngede
sig sammen og trak hinanden ned.

Jeg nægter at leve som et offer.

Din mor døde af et knust hjerte.

Hun døde, fordi hun var svag.

Hun døde, fordi hun ikke kunne klare
livet, som det er.

Hun holdt op med at tage på arbejde.

Hun spiste ikke.

Hun kunne ikke...

Hun kunne ikke betale regningerne
eller gå ud og købe cigaretter.

Man måtte gå ud og købe cigaretter
og mælk for bistanden.

For ens mor var ikke længere en mor,
og ens familie var ikke en familie.

Hun svigtede.

Drukne sig i badekarret,
hovedet i ovnen, sovepiller...

Ved du hvad? Da det endelig lykkedes,
var det en lettelse.

Ja.

Sådan var det, da mor døde.

En lettelse.

- Kom her.
- Nej...

Det er okay.

Jeg savner min mor.

Jeg savner hende så meget.

Kan du huske den sommer i huset?

Det hus ude på øen.

Mor havde lånt det af nogen.

- Kan du huske det?
- Det var så varmt.

Du lærte mig at svømme.

Det var sommeren, før far forsvandt.

Der stod et klaver ovenpå.

Far sad og spillede.

Vinduet stod åbent.

Hele natten, ja.

Det var så varmt.

Jeg var lykkelig dengang.

Alle var lykkelige den sommer.

Du flettede mit hår om morgenen.

Der var en kiosk, hvor vi købte is.

Kan du huske det?

Vi gik med bare tæer.

Nogle gange mødte vi en traktor.

Jeg holdt dig i hånden.

Hårdt, som mor havde sagt.

Du holdt mig i hånden.

- Emilie Thompson?
- Ja.

Værsgo.

Hermed spørger jeg dig, Emilie
Thompson, om du er helt sikker -

- og af egen fri vilje ønsker
at tage af sted.

Ja.

Som du ved, smager det bittert.

Når du har drukket, får du et bolsje,
som lindrer smagen.

Få sekunder senere vil du falde
i søvn.

Og nogle minutter senere
ophører dit åndedræt.

Er du sikker på,
at det er, hvad du ønsker?

Ja.

Jeg har noget til dig.

Hvad vil du gøre med dit materiale?

- Hvad mener du?
- De billeder, du har taget, filmene.

Vil du bruge dem i dit arbejde?

Jeg ved det ikke.

Bare vær ærlig over for dig selv.

Gå nu.

Gå nu.

Tak.

Tekster: Eske Troelstrup
sdimedia.

Ansvarlig udgiver: Michael Porseryd,
Svensk Filmindustri