All language subtitles for La.fille.de.dArtagnan.1994.NORDiC.1080p.WEB.H264-qaa.da-DanishDAN

D'ARTAGNANS DATTER

Tolv hovedklæder fra Holland.
Seks lærredskjoler, to blegede.

Otte og seks, fjorten og to...
seksten écu af tre pund.

Fire bluser.
Otte sol... tre liard.

- Milde Jesus, det er Djævelen.
- Ja, det er selveste Beelzebub.

Nej, det er en indfødt fra Afrika.
Et levende menneske, som os.

- Et sort menneske?
- Ja, naturligvis.

Få ham ind til mig, og hold op
med at kagle som en flok høns.

Hertug de Crassac?
Ikke dig, Eloise. Søster Huguette.

I beder videre.

De må ikke vanhellige helligdommen.

- Hvor er negeren? Tal!
- Aldrig.

Led overalt og find ham.

- Eloise, for himlens skyld!
- Vi må sgu da hjælpe ham.

Ikke bande!

Frygt ikke. Gud beskytter Dem.

Sæt Dem her, og luk ikke op for nogen.

Hvad er det nu det hedder?
Zubulemi.

Han er deroppe.

Jeg forbyder Dem det. Det er
helligbrøde. De bliver udstødt!

- Hun har nøglen på sig.
- Rør mig ikke. Jeg vil hellere dø!

- Hvad skulle det nu til for?
- De bad selv om det.

Ransag stedet. Men roligt!

Jeg klarer mig uden.

Det kommer til at koste Dem dyrt,
når det kommer min far for øre.

Hvordan kunne I lade ham flygte?
Tænk hvis han taler med nogen.

Han kan jo ikke et ord fransk.

Men alligevel. De ville læsses i
Afrika og aflæsses i Amerika.

- Jeg har hørt, at han var stærk.
- Det er kun de bedste, der kan flygte.

- Du godeste, en af de dyreste!
- Måske mere.

- Hvad skulle I så tæt ved land?
- Vi skulle jo læsse af i hemmelighed.

- Det kunne gøres længere ude.
- Jo, men jeg har også familie her.

- Dem har jeg ikke set i syv år.
- Det skal de ikke bryde sig om.

- Hvor meget bliver vi forsinket?
- En uge eller måske to.

Og hvad er det?

Det sidste nye indenfor geværer,
og dem smider I på jorden?

Den skyldige skal have ti slag!
12, 25! 12 foran, 25 på ryggen.

Pisk ham, og kast så allesammen i fængsel.

Eloise, jeg kender dig,
som var du min egen.

Da Herren kaldte din mor til sig,
kom din far til mig.

- Jeg skulle opdrage og beskytte dig.
- Lad mig hente far og hans mænd.

Nej.

Hør, jeg har nok på damen i rødt
til at få hende fængslet.

- Sværg...
- Jeg sværger.

De er mange, og vi er svage.
Sværg, at du ikke...

Jeg sværger, at jeg skal få hævn.

Åh, nej...

Jeg sværger, at jeg vil hævne Dem,
hellige Moder. Jeg vil hævne Dem!

- Den er vel god nok.
- Benene er for korte.

Gartneren er for kort og pedellen for
tyk. Jeg har stjålet, hvad jeg kunne.

- Det kunne danne mode.
- Damer i bukser?

- På gaden? Oh rædsel.
- Det tillader Gud aldrig!

Hvorfor har han givet os ben,
hvis de bare skal skjules?

- Jeg er godt tilfreds med mine.
- Hvad med mine?

Jeg kan da også.

Kommer I med?

- Nej.
- Her får vi mad hver dag.

Hør, unge mennesker, hvem vil tjene
kongen? Det giver guld og ære.

Kongen er 16 og kan bestige tronen,
og så skal vi slås med kanoner.

Jeg går ikke uden fem frivillige.
Kom og skriv jer på.

Værsgod, min dreng.
Hvad har du af nyheder til os?

Er suppen god?

Hører I mig, I døgenigte?
Hvad med at give et glas?

- Jeg er også tørstig.
- Giv ham et også.

Kære frøken... Nej.

Der er andre fordele. I enhver kro
er alt gratis: Seng, brød, vin...

og den lille kropige.

Dans, sommerfugl, dans...

Om vinteren har I endda
tid til at lave en lille soldat.

- Skriv jer på.
- Hold dig fra min tromme.

- Skriv jer på.
- Sæt et kryds, hvis I ikke kan skrive.

Dans, sommerfugl, dans...
Kærligheden...

Sender man nu små breve til drenge?

Er du til drenge, så er hæren lige sagen.

Du kan jo skrive, så skriv dig på.
I kan jo få samme værelse.

- Hvad laver han?
- Jeg er så klodset.

Han stikker af. Fang ham!

Det er min mad.

De kunne godt hjælpe mig.

- Du kan jo godt fægte.
- Det er arveligt. Kan du ride?

Jeg er bedre til fods.

Sig frem.

- Gættede du det med det samme.
- Kærligheden er ikke blind!

- Hvor skal du hen?
- Til min far i Paris.

Jeg må hellere tage med.
Der er mange skurke i Paris.

Du kan ikke klare dig alene.

Mod dig, eller hvad?

- Gad vist hvordan han ser ud.
- Har du aldrig set ham?

- Det er længe siden.
- Har du ikke et billede?

Han er soldat. Han er kendt overalt.
Jeg behøver bare at sige hans navn.

- Sig det.
- D'Artagnan.

Ja, og jeg er Richelieus søn.

Vent på mig, Eloise.

Du havde ellers været et kup for hæren.

Negerne er på mode.
Det er ikke som muhammedanerne.

- Hvad er det?
- Det er jeg ved at finde ud af.

De har vist syv koner,
men man kan kun se deres øjne.

I Amerika findes der rødhuder,
og de har fjer i håret.

- Det er noget du finder på.
- Det er mit arbejde. Jeg er digter.

Eloise, må jeg spørge dig om noget?

Elsker du mig? Sådan for alvor?

Det er med kærligheden
som med muhammedanerne.

Jeg er først ved at lære den at kende.

- Jeg søger La rue aux Ours.
- Det er mine sidste.

Bed til at Mazarin får pest.

- Er der altid sådan et leben i Paris?
- Ja.

Det er også Mazarins værk. Det er
derfor jeg vil skrive imod ham.

Vi må videre, jeg er eftersøgt.
Får de mig, er det Bastillen.

Kardinalens mænd. Træd til side.

Stop tyven!

Så er vi der.

Jeg går alene derind.

- De kommer for sent til Deres time.
- Hvad for en time?

En garde! Fægt! Fremad! Fægt...

Constance!

Slut for i dag.
Gør nu bare, som jeg siger.

Smuk... graciøs!

- Glad?
- Lykkelig!

Et øjeblik troede jeg, at du var din mor.

Hov!

- Du har ikke betalt.
- Min tante kommer med kyllinger.

Nej, ikke flere kyllinger. Oksekød!

- Hvad er det dog for et antræk?
- Det er mit rejsetøj.

- Jeg havde glemt dine grønne øjne.
- Det gør ikke noget.

Hvad er det for et kloster, som lader
dig ride rundt uden min tilladelse?

- Jeg skal tale med din abbedisse.
- Hun er død.

Er hun død?
Jeg vidste ikke, at hun var syg.

Planchet. Det er min den lille.
Eloise.

- Er det Eloise? Vores Eloise?
- Ja.

Kan du kende Planchet?
Han er blevet så gammel.

Den hellige Moders død betyder
ikke, at du må ride alene til Paris.

Det er en røverkule med masser
af lediggang. Kvinder uden mænd.

- Og så i den mundering.
- Skulle jeg være klædt som novice?

I mange år har jeg drømt om vort
møde, men det her er anderledes.

- Det her er da udmærket.
- Jeg troede, at du boede i et slot.

Du kan da bo her. Planchet klarer
kreditten, og han laver god mad.

Jeg kom ikke efter et festmåltid.
Jeg har brug for din hjælp.

- Hun sagde: ”Din far kan hjælpe”.
- Naturligvis, naturligvis.

Det har hun ret i, men
tidspunktet er bare ikke så gunstigt.

Kongen lytter vel til sin bedste mand?

Ham skal man bukke så dybt for,
og så får jeg ondt i ryggen.

Alderen trykker.

Jeg arbejder ikke for kongen mere.

Jeg arbejdede for ham
i 20 år uden at blive forfremmet.

Efter 20 år og en dag gik jeg
til ham og sagde min mening.

At han var et utaknemmeligt skarn,
som glemte alt om sine egne løfter.

Jeg havde da frelst ham og
hans mor og Mazarin. Hele banden.

- Sagde du alt det?
- Ikke direkte, men han forstod.

- Blev du ikke arresteret.
- Så skulle jeg selv udstede ordren.

Det havde jeg bare nægtet.
Sådan er det bare, min pige.

- Din timing er ikke god.
- Den har jeg ikke selv bestemt.

Her, nu skal du se. Den hellige
Moder døde p.g.a. dette dokument.

- Har du fortalt nogen om det her?
- Nej, jeg kan holde tand for tunge.

- Det er vel en statshemmelighed.
- En blodig liste over noget tøj?

Moder Thérèse er død. Negeren
bløder. Døde overalt. Et komplot!

De sorte riddere. Damen i rødt.

- Var der også en blå enhjørning?
- Godt, så går jeg selv til kongen.

- God dag. Quentin la Misère.
- Hvem er De?

- Digter. Misère er mit kunstnernavn.
- De forstyrrer. Gå med Dem.

- Og du skal ikke til kongen.
- Det er nok et dårligt tidspunkt.

- Jeg vil anmode om Eloises hånd.
- Nej, nu har jeg aldrig. Ud!

- Ikke uden et svar.
- Jeg skal give dig svar!

- Hvad hvis du slår ham ihjel?
- Det gør jeg ikke.

Den gamle er jo gal!
Tror han, at han er d'Artagnan?

- Du var advaret.
- Du sagde kun, at din far var soldat.

Er De d'Artagnan?

Mit idol!
Jeg er en stor fan.

Jeg har skrevet digte til Dem på
Bastillen. Jeg vil have hans datter!

- Nu skal den herre vist gå.
- D'Artagnans datter!

- Den slapsvans får du ikke.
- Hvad hvis jeg vil?

- Jeg forbyder det.
- Så gør jeg det!

Nej, det er den første du har mødt
efter at være kommet ud fra klosteret.

- Ja, der var jeg jo af vejen.
- Nej, men jeg var jo altid på farten.

- Jeg kunne ikke opdrage dig.
- Så kunne jeg bare kede mig ihjel.

- Jeg tænkte på at blive nonne!
- Uha, nej. Du er jo ikke grim.

Eloise. Kan De huske,
at hun gemte sig bag Deres støvler?

- Men nu!
- Ja, det husker jeg.

Og hun sov under hestene
på grund af regnen.

Ja, den regntid, den regntid.

De skulle arbejde, og jeg...

Han er blevet gammel.

- Ham Quentin er vel næppe rig?
- Var du rig, da du red ind i Paris?

Ak ja, min gamle hest. Du skulle
have set den på vej til Meung.

- Far, nu ikke sentimental.
- Jo, men minderne.

Dem lever man på i min alder.
Jeg har 33 minder i skabet.

Aramis' tørklæde, Porthos' bælte.
En af Louis XIV's mælketænder.

Ham tjente jeg i tykt og tyndt.
En lok af Athos' hår.

Athos!

De kunne godt have advaret mig.

Min kære Athos.

Jorden lugter godt.

Husker De det vi sagde til Aramis?
”Det er ikke andet end koketteri.”

De må give mig et råd.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op
med det barn. Min datter.

Ja, Eloise, hvem ellers?

Tro mig, hun er køn.
Graciøs som sin mor.

Og en gejst af den anden verden.

Siger jeg noget, farer hun i flint.

Det er længe siden, vi var
musketerer sammen, vi fire.

Altid i kamp.
Altid med draget sværd.

Og Aramis har jeg ikke set i årevis.
Porthos er flyttet langt væk, -

- og De ligger der, i Deres grav.

Jeg sidder måske på Dem.

De har nu aldrig været
særlig snakkesagelig.

Eloise?

For fanden! Sagde jeg ikke,
at du skulle beskytte hende?

Så lader du dig overvinde, som
en skoleknægt. Hvor mange var de?

Det var da hende. Eloise.

- Hun var da låst inde.
- Hun lokkede mig til at låse op.

Så så jeg en stor tåre på hendes
lille næse, og så ved jeg ikke...

- Pludselig var hun væk.
- Min datter?

- Hvor kan hun være taget hen?
- Det ved jeg da ikke, for helvede.

Markis eller ej, De kommer ikke ind.

- Hertugen af Aloigny med familie.
- Det er i orden.

Gør plads for Hertugen.

Hr. Ambassadør af Spanien,
jeg har store nyheder til Dem.

Hans Majestæt har besluttet
at afbryde sit projekt med Cromwell.

- Det var da ikke det, vi besluttede.
- Undskyld, mit fransk er så dårligt.

Jeg taler lige med Deres søn. Kunne
De ikke underholde ambassadøren?

- Så vidt jeg forstod.
- De forstod rigtigt.

I går forhandlede vi med
englænderne, og de er protestanter.

I dag gælder det spanierne,
som er katolikker.

- Så vi glemmer lige Cromwell lidt.
- Er det ikke uærligt?

Det er prisen for fred. Denne aftale
sikrer os hjælp fra katolikkerne.

De er klar til kamp, de skal bare
holdes hen til det bliver vinter.

Så har Monsieur de Turenne tid
til at forberede sig, og sejren er vor.

Har jeg måske ikke underskrevet
aftalen med englænderne?

Så er det jo et aftalebrud.

Men alliancen skal jo holdes
hemmelig, ellers gælder den ikke.

Vær ikke bange for at nægte den.

Hvis De nægter alliancen, -

- så er den hemmelig,
og så gælder den igen.

Jeg elsker politik!

Det er en gave. Jeg kan alt.

Som jeg sagde, en misforståelse.
Jeg taler jo sproget dårligt.

- Deres øjne har en fantastisk farve.
- Kongen gav en kompliment.

Eloise d'Artagnan.
Jeg har en bøn til Dem.

- Vover De at tale Deres fars sag?
- Nej, det kan han selv gøre.

- En bommert.
- Kan han ikke selv undskylde?

Hvad mener han med at sende en anden?

Jeg vidste ikke,
at d'Artagnan havde en datter.

Jeg kan se, hvorfor De er blevet
skjult. De gør alle jaloux.

Lad os gå ind til mig. Overtag mit
spil, men De betaler selv tabene.

- Hvad hvis jeg vinder?
- Det er mit spil.

- Angribe et kloster? Respektløst!
- De var vilde af raseri.

Hvad laver du dog?
Og de dræbte abbedissen?

Ja, det beordrede damen i rødt.

Man slår da ikke bare en fra kirken ihjel.

- Det var et komplot.
- Jo, men hvilket?

- Min efterretning kender til otte.
- Nu er der ni.

Moder Thérèse skrev et dokument,
som negeren kom efter.

Til hvem?

Og hvorfor en neger?
Afrika! Du godeste.

Det fattige Italien har altid haft
Europa i ryggen, men nu?

Rolig, jeg må kende dokumentet
for at kunne forstå situationen.

- Hvilken slags dokument?
- Skrevet i kode.

Der findes kun én side tilbage,
som faldt i hænderne på negeren.

De kunne godt have advaret mig.

Nu skal De snart ikke frygte la
Misère, som har skrevet om Dem.

- Om deres skatter og misbrug.
- Godt. Videre.

- Han har kaldt Dem en pengepuger.
- Har I fanget ham?

Næsten, han er kommet til Paris.
Han er under opsyn.

Godt! Send ham i Bastillen.

Jeg er ikke nærig.
Jeg huser mine fjender helt gratis.

- Har De så dokumentet med?
- Nej, Abbedissen brændte det.

- Jeg skal ikke opholde Dem længere.
- Blev hun ikke dræbt?

Hun brændte det alligevel.
Nå, men tak fordi De hørte på mig.

Vi mødes nok igen.

Kvinder er sære. Her taler man
fredeligt, og så bliver hun skør.

- Kendte De hendes far?
- Ja, i et andet liv, så at sige.

Lagde de mærke til,
at hun var ganske snakkesagelig, -

- indtil jeg underskrev papiret.

Jeg tror, at hun har papiret.
Deres underskrift skræmte hende.

- Som Guds skrift på væggen.
- Min underskrift?

- Ja, hun genkendte den.
- Netop, og nu mener De altså...

At hun havde set den før.
Jeg underskriver jo mange papirer.

- På dokumentet!
- Det hemmelige dokument!

Fang hende. Jeg vil vide, hvilken
af mine hemmeligheder man kender.

Lærte I ulydighed i det kloster?
Forbød jeg dig ikke at se kongen?

- Ned med dig.
- Lad mig være.

- Du har da altid gjort som du ville.
- Jeg var ikke en pige.

- Hvor skal du nu hen?
- Redde Quentin.

Kujoner. Fingrene væk.

Nu bliver kardinalen glad.

Det er min datter, de generer.

Du er meget pænere i en kjole.

Lås nu ikke kården. Parade,
septim, sekund og modslag.

Det var Athos' stød.

Det var Aramis'.

Og så Porthos.
Lidt akademisk, men pyt.

Se blot. Visse ting skal hærde øjet,
mens man er ung.

Men alt er godt, hvis øjet er hærdet,
og hjertet er mildt.

Er det en af din mors kjoler?
Jeg kan kende den.

Den klæder dig.

- Kom, nu skal vi vist vaskes.
- Jeg har også et hemmeligt stød.

- Meddelelsen?
- Ja, og stadig dugfrisk.

Hvor er underskriften?

Var det et anonymt komplot?

Dans sommerfugl, af kærlighed
Jeg brænder mine vinger

i kærlighedens flamme
men jeg vinder derved

jeg er skyggen,
som spøger i Spaniens slotte

Der er ingen tvivl.
Det er en kodet meddelelse.

- Ilden, flammerne.
- Skyggen hedder ”ombre” på spansk.

Det lyder som homme på fransk.

Ligger klosteret
på hertug Crassacs jorder?

Jeg troede ikke, at han gav sig af
med komplotter. Kun slavehandel.

- Og han snyder i skat.
- Det ved jeg. Men meddelelsen...

Tro mig,
det lugter langt væk af et komplot.

Der er lagt i kakkelovnen.

- De har flyttet Dem, Monseigneur.
- Hvor vover De?

Jeg må vide, hvilken rolle
d'Artagnan spiller.

Hvorfor sendte han sin datter?

Det vil tage mig seks måneder
at tjene nok til at dække skaderne.

Du kan ikke nægte, at der er
et komplot. Mazarin er efter mig.

Manden var enøjet. Det betyder
ulykke, som slangen i Paradis.

Var han enøjet. Med hensyn
til kongens ildere, så...

- Er de værre end din gule ganger?
- Den var ikke gul, den var gylden.

Planchet.

- Har du set min forlovede?
- Der er besked fra en ung mand.

- ”Vær ikke urolig. Vi ses igen.”
- Var det alt, søde lille Planchet?

Nej, to minutter senere kom han
ilende med Mazarins mænd i hælene.

- Jeg smutter.
- Nej, du må vente på ham her.

Han kommer jo efter dig her.
Gå op og gør dig klar.

Planchet, vi skal tale forretning.
Jeg skal betale min gæld til dig.

- Jeg skylder dig 1000 livres.
- 2000!

Nå, for søren. Så siger vi det.
Så må du låne mig 14000.

- Hvad?
- Vil du betales tilbage?

- Forklar lige.
- Nej, du forstår dig ikke på penge.

Kom nu bare med fire poser
med hver 1000 livres, her!

Godt.

- Hvad laver du?
- Leder efter skjulestedet.

Her er de salte, og så op til rosinerne.

Så skal vi seks til højre.

Hen til rabarberne.

Ned til sildene og så ni... ni.

Var det nu højre eller venstre?

- Der har vi ærterne.
- Hvorfor så du ikke bare der straks?

Hvor var så livets små mysterier?

De skulle have 4000 livres.
Værsgod.

Godt, så betaler jeg min gæld.

- Betaler De mig med mine penge?
- Ja, lidt sent, men hvad?

Disse 2000 skal ikke stå og dovne
bag dine grøntsager.

De skal med i en forretning,
og du skal også være med.

- Mine 2000 og dine 2000.
- Men jeg havde jo 4000.

Jeg gav dig to. Du tager to, og jeg
tager to. To og to er fire. Sådan!

Vi skal afsløre et komplot, og jeg
får min pension og det hele tilbage.

Det kommer også dig til gode,
så hold op med at pibe.

- Kan vi ikke spørge den lille?
- Pengesager er ikke noget for børn.

Tænk nu ikke som en købmand. Du
samler pengene, og jeg lever livet.

Jeg redder skindet og mine venner.
Du er pungen, og jeg er livet.

- Vi deler lige over.
- Hvad så med Aramis og Porthos?

- Ja, uden Porthos...
- Jo, han kan sikkert nok fristes.

Vort gamle venskab
skal nok få ham til at sige ja.

Porthos kan overtales
med en af dine patéer.

Ej, I har allerede seks patéer,
tre kasseroller og en steg.

- Og dig finder vi et kloster til.
- Et kloster? Igen?

Skal jeg tage op til kongen igen?
Det gik fint, til jeg nævnede dig.

Lærte I ikke historie i klosteret?
Alle kongerne er syge.

Francois II havde ondt i ørerne
og Henri III havde ondt i maven.

Og Louis XIV er hårdest ramt.
Det er hans hjerte.

Han kan ikke se en pæn pige
uden at sukke. Han er utålelig.

Du skal i kloster, med det samme.

- Du vil bare af med mig.
- Jeg ville da savne dig.

Han er faldet til ro om fem minutter.
Jeg kender ham og hans humør.

- Jeg kan huske, da Richelieu...
- Quentin?

Quentin!

Mazarins folk er efter mig.
Jeg måtte lige ”låne” denne vogn.

Så kører vi i den allesammen.
Planchet, du rider hen til Porthos.

Tag dit muldyr, og tag mine heste med.

Tror d'Artagnan
at jeg står til hans disposition?

Hørte jeg fra ham ved min første
kones død, eller ved mit bryllup?

Inviterede han mig måske til festen
for musketerer hos Monsieur Tréville?

- Tréville!
- Hvad sagde jeg da?

Ikke noget.

Jeg er faret i flint for mindre! De
har vel ikke glemt mit temperement?

Nu skal du få et svar til din herre.
Det er et Nej!

Om han så falder på knæ,
så siger jeg nej, nej og atter nej!

Ja, jeg husker din hest,
En kanariefugl på fire ben.

Men farven var ikke det værste.

Den lugtede af hvidløg.

Nej, den lugtede ikke af hvidløg.
Lidt mere af det der, tak.

Den stank af hvidløg.
Spørg bare Aramis.

Aramis...

Monseigneur!

Hvad er nu det? Man forstyrrer
da ikke en biskops meditation.

- D'herrer insisterer.
- Skal vi sparke døren ind, Aramis?

Ud!

Jeg vil have en uovertruffen gift,
ikke da en, der dræber på tre timer.

- To timer og nogle minutter.
- Man skal spise det, ikke drikke det.

Dette laboratorium koster mig
en formue. Jeg vil se resultater.

En salve. Jeg tager den, rører Dem,
og så er De død. Forstået?

Er De ikke læge? En hurtig død
bør ikke være noget problem.

Mine tanker er andetsteds.
Jeg tror, at Mazarin overvåger os.

Rolig, det er bare nervøsitet
inden den store triumf.

Ja, triumfen.

Men hvorfor et forbud mod et kloster,
som ligger så langt fra Louvre?

Og alle disse spørgsmål. Jeg har
ikke flere brevduer til at sende svar.

Jeg tror, at abbedissen genkendte mig.

Hele klosteret vil afsløre mig
og dermed også jer. Det skal ordnes.

- Hvordan ordnes?
- Få ryddet op på stedet.

- Ikke flere vidner.
- Men den anden har spioner overalt.

Hvis Mazarin mistænker Dem,
sender han en mand.

Han tænker før han handler. Han vil
kende sine chancer for at vinde.

- De er en handlingens mand.
- Det er rigtigt. Lad os komme i gang.

Et slot i Spanien...
Dans sommerfugl...

Det her er altså ikke,
hvad det giver sig ud for at være.

Tre dage uden resultat. Ricardo!

Tre dage uden resultat!

Du knækkede koden fra paven.
Hvad er det her?

- Vi gør vort bedste.
- Hvor svært kan det være?

Pavens kode var let. Man skulle
bare erstatte konsonanterne, -

- men springe over hver syvende.
Det var den rene barnemad.

Men den her er vanskelig.
Den er forfærdelig.

Den er nemlig noget helt nyt!

Noget helt nyt... Jeg
brænder mine vinger...

Der står ikke noget med usynligt blæk.

Jeg har lige fået Crassacs svar.

Han skriver, at en af negrene
flygtede og gemte sig i klosteret.

- Vrøvl!
- Ja. Abbedissen blev da dræbt.

Han tror, at jeg er idiot. Svaret viser,
at jeg har fuldstændig ret.

Han handler med andet end slaver,
og uden at dele med mig.

Alle ved jo, at jeg kan købes for penge.

Han har ikke tilbudt mig noget,
så han vil have hele kagen selv.

Han er ude efter min plads.

Nøglen ligger her. Kom i gang.

Jeg skal nok knække den.
”Fire kapper, otte sol og tre liard”.

Måske er det kapitel 48? 5. vers
i Jeremias... hvert femte ord.

Godt, altså Choronaim.

Altså: Choronaim, rosa, Angelique,
sytti, skønhed, astra, kamel.

- Det er da sært. Især kamelen.
- Og hvem er Choronaim.

Det er et land. Vi nærmer os.

Man skulle bare se i Fader Josefs
hemmelige kode, profeten Jeremias.

Nu skulle vi kunne finde
meningen med alt det her.

Skønhed, Angelique, sytti.
Det er et poetisk komplot.

Nej, vent lige lidt. Ikke da
vildsvin og agerhøne sammen.

Det vender sig i mig. For ikke
at tale om, hvad løgene vil gøre.

- Er der artiskokker i patéerne?
- Ja.

Et lag i bunden, salt, peber, væde,
et lag til og resten ovenpå.

Godt, artiskokkerne
skal nok få det hele til at glide.

- Er det nu ikke bare en liste?
- Du tænker som en ost!

Sender Mazarin sine folk ud for at
hente en liste over lidt vasketøj?

Se der oppe til venstre. Så ser man,
at der står noget om ”Holland”.

- Er det ikke noget om noget stof?
- Holland er på Spaniens side.

- De er imod Englands Cromwell.
- Så passer det! Undtagen kamelen.

I morgen besøger vi til Crassacs
kloster for at finde ud af det.

- Jeg så gerne, at Eloise...
- Hun skal naturligvis med.

Hun er den eneste, der har set angriberen.

Quentin, jeg skal med.

Quentin?

Det var synd for dig, la Misère.

Vi står sammen med kongen, hans
bror, søster, mor og kardinalen.

Her står biskoppen med pokalen,
som er byttet ud med den her.

Biskoppen tager lidt creme
og begynder kroningen.

Den unge konge dør, og man vil se
det som Guds eller Djævelens værk.

Man må endelig ikke se det som
vores værk. Kongen erklæres for død.

Kardinalen bliver henrettet og den
unge bror bliver udråbt til tronarving.

Jeg bliver udnævnt
som hans protektor... af jer.

Hvordan gør vi det med salven?

Der er lavet en meget stærk gift.

Man dør så snart man
kommer i kontakt med den.

Giften og dens ophavsmand.

- Gør man det ikke syv gange?
- Jo. Panden, tindingerne og...

De vidste for meget, min ven.
Han vidste for meget.

- Hvad med min søde lille kone?
- Hun får en anden og bedre.

Fra nu af har vi ingen
kontakt med hinanden, -

- før vi mødes hos den stakkels
konge, som aldrig bliver konge.

Vi skulle have taget vognen,
den er mere komfortabel.

- Vi skal have stil, som Cyrano!
- Skynd jer nu, I to.

- Hun er skrap, hvad?
- Lad mig føre ordet i klosteret.

Hvis de ikke vil tale,
lader jeg dem skrifte.

- Du gik glip af et syn i går.
- Af et syn?

Ja, noget som du måske aldrig
kommer til at se igen.

Kom nu, d'herrer.

- Min hest er ved at dejse om.
- Og min er ved at smelte.

I kan ikke få en hest,
for jeg har ikke flere.

- Den sidste røg for en time siden.
- Jeg har venner højt oppe, så pas på.

Det sagde ham den anden også.
Han skulle også skynde sig.

- Han var enøjet.
- Det er ham fra Louvre.

- Hvordan enøjet?
- Kun ét øje!

Det er ham, vi må
finde nogle heste længere fremme.

Rider I uden mig?

- Jeg ville gerne...
- Men der kom en enøjet.

- Som tog det hele?
- Dæk op til os, jeg er sulten.

- Vi skal bruge nogle værelser.
- Jo, men...

- Lukket?
- Hvorfor det?

Det er onsdag, og på søndag skal
kongen krones. Der tager jeg hen.

Vi lukker kun, når kongen skal krones.

Rolig, abbed.

Her går det godt nok, men i kamp
går det ikke altid så godt.

- Medfølelse?
- Ja, det har forhindret mig i meget.

Jeg er ikke kommet
for at høre om Deres fægtekunst.

Jeg ved alt.

- Vi har meddelelsen.
- Hvilken meddelelse?

Dans sommerfugl. Kærligheden til
Mademoiselle. Jeg brænder vingerne.

- Siger det Dem noget?
- Nej. Det lyder som en dum sang.

Kom nu, vi vender det blinde øje
til den myrdede abbedisse.

Kender De dette hemmelige stød?

- Hemmelige? Det er Cahuzacs stød.
- Hvad med det her?

Nej, nej. Det går jo kun,
hvis De har solen i ryggen.

Det er Nemours' trick. Giv mig
koden, så viser jeg Dem et trick.

- Man kan dræbe to mænd med det.
- I Guds navn... jeg hader at bande.

- Jeg sværger, at jeg ikke kender den.
- Sværg nu ikke falsk.

- Hvad vil De egentlig?
- Jeg spionerer for kardinalen.

Og forhandler.

Negerne læsser ting af skibet,
men hvad er det, de læsser på?

Ikke noget.
Det var en kær venindes idé.

Eglantine de Rochefort?
Damen i rødt?

- Ja, de ved også alting.
- Jeg lukker øjnene.

Men komplottet!
Hele Frankrig taler om det komplot.

Hele Frankrig? Der kan man bare se.

Her er så kardinalens andel.
Fire pistoles pr. hoved.

- 16.000 doublons.
- En kvittering?

Aldrig blandt fjender.

- Vil De ikke spise med?
- Jo, tak.

- Duer?
- De er væk allesammen.

Jeg får altid narret Mazarin.

Hele min familie har fået stillinger.
En kongelig arkitekt, en klokkestøber.

Chefapotekeren for Paris. Var det
noget med en ambassadørpost?

- Jeg vil hellere støbe klokker.
- Udmærket, så siger vi det.

Lad os lege. Jeg siger tre navne,
som er indblandet i komplottet.

Så siger De tre til mig.
Ikke noget med at snyde.

Så får De lige hvad De vil, undtagen
kongens mor. Hende vil Mazarin have.

Altså det første navn:
Crassac de Mérindol.

Andet navn: Eglantine
de Rochefort. Det er Dem, kære.

- Det tredje navn: Turenne.
- Nej, han er ikke med i komplottet.

Hvilket komplot?
Måske er der ikke noget komplot.

Nej, vi bor jo så langt
fra alle komplotterne.

Hvis De vidste, hvor kedeligt her er.

Tag dog et stykke kage til.

”Jeg skriver med mit hjerteblod”.
Det er da rødt blæk!

Digterisk frihed.

Jeg har ikke sovet i det fri
siden belejringen af La Rochelle.

- Da var De 20 år yngre.
- Tyve år og lidt til.

Jeg føler mig ikke anderledes.

For tyve år siden smed I jer vel ikke
i græsset ved først givne lejlighed?

- Nu er hun der igen.
- Du kunne jo vande hestene.

Eloise, mine støvler, Eloise, mit
spænde, Eloise, hestene...

Så er det godt.

- I hendes alder havde Marie en søn.
- Det var vel med Helligånden?

Så er der dækket op.
Jeg håber, at d'herrer er sultne.

- Kommer du, Quentin?
- Han bliver her.

- Det var sjovere i klosteret.
- Der sender jeg dig hen i morgen.

- Du er en elendig far.
- Hvor vover du at tale sådan til mig?

Elendig, elendig...

Og jeg, som sådan havde
glædet mig til at finde dig.

Jeg foretrækker patéer til dessert.
Fromager fylder for meget.

Så for fa...
Så får Faderen velsigne maden.

Det er en mirakeldrik. Bønnerne
kommer fra Afrika. Qahwa hedder de.

Italienerne siger Caffé.
Jeg får eneret for Frankrig.

Den holder én vågen.
Den fjerner onde som gode drømme.

Man lever i stedet for at sove,
og man bliver afhængig af drikken.

Alle skal have det, og jeg er den
eneste leverandør. Jeg sætter prisen.

- Prøv at smage.
- Det dufter af intrige.

Ja, ja. Det er det, der er i sækkene.
Et monopol!

Jeg hjælper med at lancere drikken
for 6% til kardinalen og 4% til mig.

- Det er for meget.
- Så fem til mig og fem til kardinalen.

- Det er i orden.
- Aftalen bortfalder ved dødsfald.

Nå, men jeg har et hus at se til.

Jeg må lige se til vaskepigerne.

- Så sent?
- De kan stadig nå at vaske meget.

Ja, naturligvis. Se du bare
til vasketøjet, min kære.

Hun har rengøringsvanvid.
Det fremelsker de i klostrene.

Qahwa smager godt sammen med
vores lokale vin. Armagnac 1572.

Det er en fin årgang.

Jeg vil aldrig se ham mere.
Lad ham bare tro, at jeg er død.

- Vent til daggry. Vi farer vild.
- Du kan jo bare blive her.

- En flod. Vi vender om.
- Ikke tale om.

- Klosteret ligger lige derovre.
- Hvor er der en bro?

Langt væk.

- Kommer du, Quentin?
- Jeg kan ikke svømme.

Det kan din hest.

- Jeg gifter mig ikke med en kujon.
- Det er hesten, der er en kujon.

Koldt!

- Skriver De dagbog?
- Bare nogle af mine vigtigste tanker.

- Hvad er det?
- Den gedulgte meddelelse.

- Gedulgt?
- Ja, skjulte, det er et gammelt ord.

Det er sjovt, at man kan lave
andre ord med de første bogstaver.

Crassac.

Ja, C... r... a... o.s.v.
Crassac!

- Naturligvis.
- Så havde min Eloise jo ret.

Eloise, du havde ret!

Så må man bede om godt vejr.
Børn er så utaknemlige.

Derfor har jeg ikke fået nogen.

Jeg skulle prædike for Nådesøstrene i dag.

Brune kapper og blå hætter.
De dufter af jasmin.

- De undskylder Dem nok.
- Hun er stukket af. Til hest!

Hvad sker der?

- Eglantine de Rochefort. Hvem er du?
- Eloise d'Artagnan.

- Hvad laver du der?
- De skal vel fjerne alle spor?

Moder Thérèse talte for meget.
Og det gør du også.

Eloise?

Er du sur?

Seks hovedklæder fra Holland
to bluser... bare en opgørelse.

Til slottet med de andre.

Eloise!

Der var langt ned.

- Er det nu det rigtige kloster?
- Ja, men vi kommer for sent.

- Messieurs Porthos og d'Artagnan.
- Quentin!

- Har du bortført min datter?
- Jeg er sprunget ud fra et vindue.

- Hvor er Eloise?
- Hos damen i rødt. Jeg har ondt.

- Hvorfor gik De fri?
- Fordi jeg ikke kan svømme.

- Hvor er hun?
- Hun er sikkert ført hen til Crassac.

- Så må vi finde slottet.
- Vi finder Eloise, ikke Porthos?

Alle slottene tilhører hertugen.

Crassac-le-Petit, Crassac-le-Vieux.
Crassac-le-Sec, Crassac-la-Source.

- Han bor vel fast på et af dem?
- Ja, et af dem.

Men hvilket?

Her er lasten.

- 40 pistoles.
- De skal købes enkeltvis.

Jeg er vant til negrene,
men disse søstre...

- Hende der er for tynd.
- Det vil man også have i Amerika.

- Jeg skal have 100.
- Så 60 da, men jeg taber penge.

Hende får du gratis.
Hun er en gave.

- Jeg har mine grunde.
- Eglantine de Rochefort?

Ja, hende du lod faste i fjorten dage,
for at have stjålet en kiks.

Og som du bortviste
for et lille blik på skriftefaderen.

Hun skal sælges til en rødhud.
De skulle være så kærlige.

En rødhud!

Hun kan ikke sælges.

- 40 pistoles.
- Halvtreds.

Her er en guldfugl.

- 300.
- Så kommer jeg ikke af med hende.

Se bare her.

Hør, det lille under må I sælge til mig.

- Crassac de Mérindol.
- Eloise d'Artagnan.

- Hvem har han en datter med?
- Med min mor, din morder.

- Hun er ilter.
- Hun bed mig.

Du godeste. Lad mig se hendes
tænder. Sikken et livstykke.

Jeg køber hende.

Jeg er blevet narret.

Nu er der så englene.

Jeg trænger til en stærk qahwa.

- Hvor mange er der, tror De?
- Der er vel mellem 100 og 150.

Jeg bør befri den kvinde, jeg elsker.
Jeg melder mig frivilligt.

Jeg krydser fjendens linier
og henter forstærkning.

Fjenden har ingen linier, og
forstærkningen er os! Af sted.

- Hvad med mig?
- Betragt og bed!

Værsgod.

Er der ikke en lettere vej?

Jeg besøgte alle slottene i Loire
med min anden hustru. Undskyld!

Det fik jeg hurtigt nok af.
Men det her er altså værre.

Det er for meget i deres alder.

Nu er jeg vel ikke for latterlig.

- Vi klarer os ved håndkraft.
- Ja, men kraften er aftagende.

- Er det ikke en sang?
- Jeg kan ikke høre noget.

Du hører ting, fordi din mave er tom.

Jeg synes, at det lyder som Salme 70.

Hold nu op med at sparke sten
ned i hovedet på mig.

Jeg gør mit bedste, Monsieur Duvallon.

- Hvad sker der deroppe?
- Jeg skal ned. Gør venligst plads.

Vi har førsteret. Vi er på vej op,
og det er sværere.

- Jeg skal ned, og det er værre.
- Den stemme...

Det er Mazarins enøjede mand.

Ja, på hemmelig mission.

- En død mands røst.
- Athos, er det Dem?

- Jeg kravler op igen.
- Det var en god idé.

- Jeg har grædt ved Deres grav!
- D'Artagnan!

- Jeg har holdt messe for Dem.
- Jeg skal nok forklare jer det.

Hvor er Porthos?

Slottet er fuldstændig tomt.

Hørte I, hvad jeg sagde?

- Der er intet spor efter Eloise.
- Du godeste, mit barn.

- Det er jo den enøjede!
- Det var værre end slottene i Loire.

- Nu skal vi have lidt at spise.
- Fin idé.

- Hvad laver vi egentlig her?
- Leder efter min datter.

Hun var med de andre.
De små hellig ungmøer.

Søstrene, om jeg må bede.
Eller de hellige søstre!

- Vi ved stadig ikke, hvor hun er.
- Her, den er ganske vist kold.

Kaffe! Det fik jeg i... Venedig.
Det er godt for hukommelsen.

I skal have noget allesammen.

Det gode er, at det er vanedannende.
Vi skal handle med det.

- Vi skal have monopol på det.
- Jeg kan se dem.

Søstrene.

Jeg vidste, at jeg ville finde dem.
Jeg finder altid alting.

- Med hensyn til de 4000 livres.
- Ikke nu, Planchet.

De bagerste trosser!
Få dem nu hevet op.

Op med landgangsbroen. Hurtigt!

Heltemodigt, men unødvendigt.

- Tag den.
- Hvordan bruger man den?

Enkelt: Peg og stød til.

- Det virker. Læs lige det her.
- Jeg har ikke tid, hvad er det?

En liste over vasketøj. Meddelelsen
er bare en liste over vasketøj.

Nu bliver jeg vred!

Eloise.

Et øjeblik. Er der nogen der synger?

Sværdet er velsignet, min søn.

Der er nogen, der synger.

Irriterende, ikke sandt?
Nu kan det være nok.

- Skifter du øje af og til?
- Ja, det hænder.

- De er hverken enøjet eller død.
- Det er et hemmeligt våben.

Man træner det ene øje
og hviler det andet.

Jeg søger Eloise d'Artagnan.
Jeg er Quentin, hendes forlovede.

- Har De noget at slå med?
- Hvad vil du gøre med det der?

- Er det dig, biskop?
- Hvad drejer det sig om?

- Et skriftemål.
- Det er i orden.

Nu skal jeg vise jer noget, som man
ikke ser så ofte. Se godt efter.

Slangen fra Montparnasse.

- Hvordan gjorde De det?
- Så se dog efter!

- Eloise.
- Hende har jeg, og hun bliver her!

Hvad sagde han?

- Bered Dem til at møde Deres Gud!
- Prøv hellere at redde Dem selv.

Jeg er såret. Jeg dør.

Eloise?

- Men hvor er Eloise?
- Det ved jeg.

Ham der fortalte mig det
lige inden han døde.

- Hvad venter du på? Sig det.
- Giv mig først Eloises hånd!

- Hvor hun er.
- Giv mig hende, i vidners påsyn.

Det er jo afpresning.
Nu siger du det, ellers...

- Du var selv lige så slem.
- Det har Porthos ret i.

Godt, så siger vi det.
Hvor er hun så, svigersøn?

Lige et øjeblik.

Bad denne afdøde om en præst,
inden han døde?

- Jeg er præst, og De tog min plads!
- De var optaget. Manden var døende.

Det kunne vente. Det han sagde,
var til mig. Jeg vil vide det først.

- Stadig lige hidsig.
- Jeg troede, at det var forbi.

- Husker I det lommetørklæde.
- Tal ikke om det.

Jeg troede, at han kunne
lide min svigersøn.

Hun er vel faldet i Crassacs hænder?

- Fandt hun ud af en hemmelighed?
- Ja, et komplot.

- Kongen skal myrdes, før kroningen.
- Det er da gået helt af mode.

Men Crassac er naturligvis skør.

Kroningen skal foregå i Chazeilles.

- Ja, det sagde manden også.
- Vi kan nå at standse det.

D'Artagnan får sin position tilbage,
og jeg vil have Angoulême.

Bispedømmerne Angoulême, Cognac og Jarnac.

- Skal jeg...
- Ja, det er ikke så svært ved hoffet.

Et ord her og et ord der.
Husk det nu. Angoulême, Cognac...

- Og Jarnac.
- Ja. Fint!

- Er det ikke det forkerte øje?
- Ikke nødvendigvis.

Det her drejer sig ikke alene
om bortførelsen af Eloise.

- Også mordet på kongen.
- Kongen?

- Men min datter...
- I klosteret ved Chazeilles.

Av mine lænder.

- Sidder hans bind ikke forkert?
- Det kan godt være.

Rolig. De er et gidsel, og ingen
fornuftig mand skader et gidsel.

- Er De da fornuftig?
- Hun har gejst!

- Jeg gifter mig med hende.
- Aldrig!

Det var jo bare noget jeg sagde.

- Sover De aldrig?
- Hvorfor skulle jeg det.

For hvilen og drømmene.

- Mine drømme er værre end livet.
- Ja, det er vel Monsieur Labédie?

- Det var forkert at fængsle ham.
- Han voldtog mig.

De blev dømt for prostitution.
Sendt til fængslet i Saint Lazare.

Hvor ved du det fra?
Sagde Moder Thérèse det?

Nej.

Hun holdt af Dem på sin egen måde.

Jeg læste det i papirerne.
De sider, De havde revet ud.

Ingen kan sove, hvis de har gjort
det, der stod i de papirer.

Det gode ved hæmorroider er,
at man glemmer sin gigt.

- Så skal vi af sted.
- Lige et øjeblik.

Nej!

Tillader De?

Værsgod.

Utaknemmelige skarn.

Snart skal De være konge, så jeg må
lige forberede Dem på virkeligheden.

Tillad mig at komme med nogle råd
nu, hvor vi er alene for sidste gang.

Vær overlegen og vær alene!

Vælg gode medarbejdere.
Tag Colbert, Tellier og Louvois.

Ud med Turenne. Pas på Vauban.
Glem Condé og Rohan. De er stolte.

- Gondi?
- Han er for snu.

Paris er en sær by. Bo hellere på
landet. Alle kommer til Dem!

Versailles ville være godt.

Kvinder. Dem elsker De for højt.

De elsker alt for mange.

Skænk ikke nogen Deres hjerte. De
sætter sig på det som på en trone.

De kan ikke gifte dem med både
England og Spanien. Tag den ene.

- Giv den anden til deres bror.
- Ja, men...

Ja, jeg ved godt, at han er meget ung.

Men det ville være godt for riget.

Prøv ikke på at skabe en ny stil.
Louis XIII er udmærket.

Man kunne da arbejde lidt
på interiøret og forgylde lidt.

Nej. Tro mig: Louis XIII.

Jeg vil bare redde møblerne.

- Hvorfor er De så upopulær?
- Ellers blev jeg betragtet som konge.

- Nu er jeg kun staten.
- Kan de to ikke være ét?

Det bestemmer De, efter kroningen.

Kongen, det er mig. Staten,
det er mig. Jeg vil savne Dem.

En dag vil De takke mig.
Jeg har altid holdt af Dem, min prins.

- Jeg beundrer Dem.
- Er det alt?

I dag holder jeg lidt af Dem.

Jeg glemte det nantiske edikt.
Ophæv aldrig det nantiske edikt.

Jeg har set Mazarins kongelige vogn
sammen med 20 andre.

- Det er for at beskytte kongen.
- Jeg så også Crassacs vagter.

- Det er ikke normalt.
- Men så er ham og Eloise der.

Jeg har truffet min beslutning.

Jeg har kastet jer ud i det her
og ladet hende fange af den slyngel.

Jeg må redde hende alene.

Alene!

- Stedet vrimler jo med vagter.
- Jeg har en plan.

For Eloise, for Frankrig og for Kongen.

- Ak ja, den mand.
- Og hans gule hest.

- Det er tyve år siden.
- Mindst.

- Hvilken farve var den hest?
- Gul, hvorfor?

Louis, det er synd med den krone.
Du skal passe på mig.

- Jeg kysser jo som en dronning.
- Kan du så være stille imens.

Louis, Louis.

Eloise? Det kan ikke passe.
Hvor vover du?

Du er blevet opdraget af nonner
men kaster dig i favnen på enhver.

Så for fanden, Deres Majestæt.

- Hvis De ikke var sort, så...
- Ja, men det er ham... mig...

- D'Artagnan?
- Desværre, Deres Majestæt.

Jeg har leget med Eloise.

De kan anse vort møde for slut.

Gå De kun tilbage til Deres egen seng.

Om de så er konger,
så er mænd nogle idioter.

Ikke så hastig. De må hellere
have god grund til at forstyrre mig.

Jeg søger den, der er mig kærest i
livet, undtagen min konge.

- Eloise-Adélaïde-Jeanne D'Artagnan.
- I et munkekloster?

- Hun er taget til fange.
- Under mit tag?

Undskyld, Deres Majestæt.
Jeg hørte støj...

- D'Artagnan bringer dårligt nyt.
- Bliver man ikke bleg med alderen?

Det er ikke tid at spøge.
Der er tale om et komplot mod mig.

Min bedste mand arbejder på sagen.
”Tolv hovedklæder fra Holland”.

- Nej, forklar ham det.
- Det er ikke andet end vasketøj.

Javel, hvad med: Dans sommerfugl,
kærligheden...

- Det er et digt af min svigersøn.
- Er det?

Deres politi koster mig en formue,
men I har ikke opdaget dette komplot.

- Hvilket komplot?
- Kongens død, ministerens død.

- Hvor?
- Her, i morgen.

Listen over de sammensvorne
består af ene hertuger!

- Jeg er målløs.
- Der er 100 mand på slottet.

- De har jo reddet kronen før.
- Dengang var jeg ikke i unåde.

- Majestæten tilgiver dem.
- Lad mig dog selv. De er tilgivet.

Jeg kunne vel ikke få lov til at...

Jeg er ikke urimelig. De har fået
dommersædet, De har marinen.

De har skatterne og jeg vil have
Flandern. Jeg elsker at jage.

- Der er meget vildt dernede.
- Godt, men ikke Alsace og Lorraine.

- Dem har jeg da fået.
- Så er det nok, ellers går det galt.

Bliv ved med at synge, dernede.
Det er det, De bliver betalt for.

Ja, men husk at De har
lovet mig Ursulinerklosteret.

- Det var da det, min nevø...
- Får vi så en sang?

Nu må vi stå sammen.
Det er vor eneste chance.

Tænk, seks gode hoveder
forenet til ét eneste.

- Deres, Crassac!
- Ja, netop.

Det er åbenbart mig, der skal lave
det hele i mit nye dynasti.

Jeg har skaffet os nyt blod.
En med et kendt navn.

Hvem?

Eloise d'Artagnan.

- Crassac vil giftes med dig.
- Det nægter jeg.

Ja, i dag. Men hvad med i morgen?

- Han lovede mig rigdom og magt.
- De kan da ikke elske ham.

Hvorfor ikke? Han er god nok.
Han er en glad idiot.

- Han nærmer sig tronen.
- Jeg er ikke til salg for en krone.

Uden ham er jeg fortabt. Her i livet
findes der kun de gode og de onde.

- Det kan ændre sig.
- Nej, de gode kan blive onde.

Men aldrig omvendt.

Dræber De mig,
vil det følge Dem resten af livet.

Du skal ikke dræbes. Bare glemmes.
Klosteret her har gode fangekældre.

Fangekælder. Lyder det ikke godt?

- Det er nærmest som et kælenavn.
- Nej. De gør det ikke.

Det er for meget sent.
Det var meget lettere før.

- Men nu er De fortabt. De er bange.
- Nu ikke provokerende.

Hvis De hjælper mig,
bliver De mindre ensom.

I er alle inviteret til mit og Eloise
d'Artagnans bryllup i Paris.

Hvilket bryllup?

Jeg er Eloise, og vil aldrig
forenes med denne morder.

Hvad laver De her?
Hvem har sat Dem fri?

Eglantine?

Hvorfor? De ville da stadig have
været min favorit. Er det så slemt?

Monsieur Crassac, jeg udfordrer Dem!

Hvad? Jeg kan da ikke
kæmpe mod et barn.

Jeg skærer jer i småstykker!

- Hvor er du, far?
- Her, min pige.

Gjorde det ondt?

- Det var en liste over vasketøj!
- Men der var da et komplot.

Hun vil altid have ret!

Jeg havde da ret.

Husk de lave parader, Eloise.

- Kender alle det hemmelige stød?
- Idiot. Solen skal være i ryggen.

Det var hårde ord.

De har vel ikke en længere kårde end min?

Det hele er spildt. De kunne have
fået det halve monopol på kaffe.

Nu må du så betale. Man braser
ikke bare ind hos familien Crassac.

Hvor er det dog en skam.

Hvad er nu det?

- Det var et uværdigt stød.
- Det er jo min datter.

Datter?

Ak ja, hans datter.

Se, de er sikre på,
at vi har afværget al fare.

Hoffet vender tilbage til kongen,
som kyllinger til et fodertrug.

Jeg er smadret.

- Jeg er helt færdig.
- Er der noget i vejen?

Ja, jeg gør ondt over det hele.

Selv på steder, jeg ikke vidste om.

Du gjorde mig bange. Dine
modstandere var jo ikke amatører.

Cavagnac har 16 sejre, Jusseaume
Aîné har 26 og Percepied mindst 30!

- Jeg var også bange.
- På mine vegne? Men Eloise.

Jeg er da stadig i god form,
og så var jeg jo stolt.

Over mig? Virkelig?

Ja, var så smuk da du kæmpede
med solen i ryggen.

Så fantastisk.

Så levende.

Ved du, hvad der ville glæde mig?

- At du tog en kjole på.
- En kjole?

Det ser bedst ud, når man møder kongen.

- Eller springer du kroningen over?
- Ja, så kunne vi jo tage hjem.

Så kan jeg fortælle dig om mine planer.

Hvis en pige skal stifte hjem,
skal hun kunne sy og lave mad.

- Du kan hverken brodere eller bage.
- Jo, jeg kan.

Jeg kan i hvert fald kæmpe.
Kongen vil ansætte mig.

- Som hvad?
- Specialist i komplotter.

- Kun i dem, du selv finder på.
- Jeg opdager dem da.

- Det tror du.
- Jeg afslører dem.

- Og jeg løser dem, og jeg...
- Eloise...

Eloise d'Artagnan.

Quentin, min forlovede, som jeg vil
være tro, tror jeg nok.

De kender min far:

Kaptajn d'Artagnan
til Deres tjeneste, Deres Majestæt.

Athos.

Porthos.

Aramis.

Fjenderne: Eglantine de Rochefort.

Hertug Crassac, greve af Mérindol,
markis af Blaisemont...

Nå, lad historien dømme.

Den har dømt.

Hvad med de 4.000?