All language subtitles for Secrets of Sulphur Springs - S02E08 WEB.dan

I tidligere afsnit…

Vi hedder ikke Harry og Hermione.
Jeg er Griffin.

- Harper.
- Virkelig?

Kan jeg investere i hotellet?

Det er slut.
Familien Tremont er tilbage.

- Kan I se det?
- Det kom fra spejlet.

Hendes ånd er fri.
Her er ikke flere spøgelser.

Sam, din tidsmaskine virker.

Han forsvandt i nattens løb.
Ved du, hvor han er?

Sam?

"Jeg er på tidsrejse. Er jeg ikke
tilbage om tre uger, ødelæg radioen."

Fremtiden.

Jeg savnede dig, da du var væk.
Meget.

Jeg savnede også dig.

Vores forældre giver den hele armen
med åbningsfesten i aften.

Gaveposer, temafest.

Og musik.

- Ja, det bliver sikkert sjovt.
- Ja.

Vi har ikke været været
sammen i ugevis.

Ikke, fordi jeg ikke vil. Men…
alting har bare virket underligt.

Måske hjælper det at tale sammen.

- Du mener om … du ved nok.
- Sig det bare. Vi kyssede næsten.

Vi er desværre fuldt optaget,
men De kan komme på venteliste.

Super. Jeg håber, vi ses snart.

- Er der en venteliste?
- På to sider.

Folk står i kø,
og vi er endnu ikke åbnet.

Det var vist pengene værd.

Og nu kan vi glæde en på den liste.
Jeg fandt nøglen til 205.

Ungerne er ved at gøre det rent.

Men det trækker. Vi ved stadig ikke,
hvor det kommer fra.

Det er ikke noget,
et ekstra tæppe ikke kan klare.

Det er Ben Campbell
fra The Tremont.

Der er lige
blevet et værelse ledigt.

- Se hjemmesiden om åbningen.
- Dyrk lige kommentarerne.

"Jeg har altid drømt om at bo
på et hjemsøgt hotel. Glæder mig."

Spøgelset er væk. Vi så det.

Så åbningen bliver nok et flop.

Medmindre…

- Hvad vil du?
- Give folk, hvad de vil have.

Folk, der er stressede,
gør ting, de ellers ikke ville gøre.

At lade, som om man er en anden,
er meget stressende.

Daisy gjorde sig umage,
men hun var ikke dig.

- Jeg kunne se forskel.
- Altid?

- Bortset fra i bunkeren.
- Okay.

Jeg fokuserede kun
på at bytte dig tilbage.

Sam vidste, der var noget galt.
Vi burde fortælle sandheden.

- Risikoen er for stor.
- Det kunne ændre for meget.

Og det ønsker vi ikke.

Gør vi? At ændre noget?

- Vi må se at blive færdige her.
- Ja.

HJEMSØGT HOTEL

TAG TILBAGE

Mrs. Barker, goddag.

- Harper, fra caféen.
- Kan vi hjælpe Dem med noget?

Nogen bør vide, at De er her.

De bor på Shady Acres, ikke?

Det ser ud til,
at Deres bil er kommet.

- Gør det ikke.
- Undskyld, hvad?

- Tag ikke fremad.
- De skal tilbage nu, mrs. Barker.

Tag ikke fremad?

Hun er forvirret
og ved ikke, hvad hun siger.

Hvad hvis hun taler om fremtiden?
Tag ikke frem i tiden?

- Det betyder…
- Hun kender til portalen.

Kom ind.

- Hej mor.
- Frokosten er næsten klar.

- Kommer du ned?
- Jeg er ikke sulten.

Jeg er sikker på,
Sam har det godt.

Måske behøver han hjælp.

Skat, du har sådan et stort hjerte.

Men måske skal du acceptere,
at Sam ikke kommer igen.

- Han forsvandt for uger siden.
- Tre uger. Der kan være sket meget.

Måske vil Sam ikke findes.
Det må vi respektere.

Vi ses nedenunder.

Du må ikke gøre det mod mig, Sam.
Kom tilbage.

Tror du, det virker?

Jeg er jo ekspert i det her.
Kom nu, prøv det.

Som jeg sagde: Et spøgelse.

- Vi har set et rigtigt et.
- Det er mere uhyggeligt.

Rolig nu, folkens.
Jeg er først lige begyndt.

SHADY ACRES
PLEJEHJEM

Mrs. Barker er tiltrukket
af hotellet.

Hun advarer os
mod at rejse ind i fremtiden.

- Du nævnte fremtiden.
- Hvad kunne hun ellers mene?

Alt muligt.
Hun kunne tale til chaufføren.

Hun tog min arm og så mig i øjnene.

- Hun advarede os.
- Okay.

- Undskyld, vi søger mrs. Barker.
- Besøgstiden er forbi.

- Vi bliver ikke.
- Vi har noget til hende.

- Det er souvenirs fra The Tremont.
- Mrs. Barker kan lide hotellet.

I kan aflevere det
i receptionen nede ad gangen.

Tak.

- Det var et flop.
- Måske ikke.

Mrs. Barker? Husker De os?

- Vi så Dem på The Tremont.
- De advarede os.

- Hvad sker der, hvis vi går fremad?
- Har De set det?

Vi må gå.

Har De været i fremtiden,
kan De fortælle det.

- I må ikke være her.
- Vi så mrs. Barker.

- Vi ville give hende det.
- Mrs. Barker har brug for ro.

Jeg følger jer ud.

Harry, Hermione.
Det var godt at se jer igen.

Savannah?

Mrs. Barker kommer tit på caféen,
men jeg genkendte hende ikke.

Hvorfor skulle du det?
Savannah er nok 70 nu.

Hun er stadig den samme.

Noget burde have virket bekendt.

Jamen … Savannah blev voksen.

Hun blev gift og levede et helt liv.

Det ville være sært,
at hun er uforandret.

Vores forældre har ændret sig meget,
siden de var børn.

Det er rigtigt. Hvordan tror du
egentlig, vi er i deres alder?

Højere.
Det håber jeg i hvert fald, jeg er.

Ville vi genkende hinanden,
hvis vi mødtes på gaden?

Hold nu op. Du er temmelig svær
at glemme. Skabsninja.

- Vi har et problem.
- Er det servietterne?

Vi må lukke kilderne.

- Jeg var dernede…
- Banke på.

Allison. Dejligt at se dig igen.

Allison skriver en artikel
til lokalavisen.

Undskyld, jeg kommer tidligt, men jeg
vil se kilderne, før her er fuldt.

Vi har bare haft
så travlt med hotellet -

- at vi er lidt bagud med haven.

Derfor vil vi invitere dig -

- på en overnatning til,
når kilderne åbner.

Lad mig tage din taske.

Glem ikke den her.
Det er bare en lille velkomstgave.

Tak.

Vi har et godt værelse til dig.

- Hvad nu?
- Kilderne er ulækre.

- De lugter som en festivalplads.
- Selvfølgelig.

Hvert nyt firma har småproblemer.

Det er nok ikke det eneste,
der går galt.

- Det skal være diskret.
- Jeg er superdiskret.

Hej med jer.

Superdiskret?

- Er 205 færdigt?
- Helt rent.

Bortset fra gulvet. Hvad er det her?

Hænger det sammen med det,
I skjuler på ryggen?

- Det er slim til at skræmme gæsterne.
- Du må lære at holde mund.

Meget afhænger af i aften.
Der må ikke ske fejl. Altså ingen…

- … numre.
- Det blev lavet længe før slimen.

Nedenunder. Nu!

Som barn forbandt jeg The Tremont
med sommerlejre og søndagsbrunch.

Dengang anede jeg ikke, at jeg ville
få min egen restaurant her.

Eller at mine børn ville blive
forbundet til hotellet -

- og dette stykke land.

The Tremont er nu en genfødsel -

- for mig,
for næste generation af familien -

- og for vores kære venner,
familien Campbell.

At sætte hotellet i stand var først
min mands projekt, hans passion -

- men det blev hele familiens.

Processen var lige ved at knække os -

- men har også styrket os.

Vi har haft meget
specielle oplevelser her.

Vi håber, at I får det samme.

Det er os en fornøjelse
endelig at kunne sige:

Velkommen til The Tremont.

Hørte du
den underlige skrabelyd i går aftes?

Det kom fra den anden side
af gangen, fra værelse 205, tror jeg.

- Underlige skrabelyd?
- Fint. Bliv ved.

Det lød, som om nogen
eller noget prøvede at komme ud.

Hvad skal jeg blive ved med?
Og hvorfor råber du?

Vi må overbevise folk om,
at det spøger.

Forstår du ikke det?

- Far sagde: "Ingen numre".
- Han forbød ikke rygter.

- Er det Savannah?
- Du store! Det er hende.

- Se!
- Derhenne.

Du store. Det er jo hende.

Jeg trækker mine ord i mig.
Det var utroligt.

- Hvordan gjorde du det?
- Kan du være mere præcis?

Savannah gik gennem lobbyen.
En dobbeltgænger eller et hologram.

Jeg er god. Men ikke så god.

Så du har ikke lavet det?

Min mor har allerede givet mig
en uges husarrest. Det er nok.

- Så var det et spøgelse.
- Hold op.

- Hvorfor skulle hun komme herop?
- Der må være sket noget.

Vi deler os. Vi må finde hende.

Hjælp! Er der nogen?

Forlad mig ikke!

Savannah er ikke hernede.
Vi må lede ovenpå.

Harper, kan du se hende?

Jeg så dig. Fanget i en brand.

Jeg ved ikke, hvordan det virker.

- Måske betyder visionen intet.
- Jeg tager ingen chancer.

Savannah har haft
en grund til at advare os.

- Jeg beder dig ikke om at følge med.
- Hvis du gør det, tager jeg med.

- Savannah!
- Gudskelov.

- Er du tosset! Hvad vil du her?
- Sam rejste ind i fremtiden.

- Fremtiden?
- 2024.

Han skrev, at jeg skulle ødelægge
radioen efter tre uger. Det er nu.

- Hvad vil han i 2024?
- Få en behandling til sin mor.

Men uden radioen kan han ikke.

- Hvad gør jeg?
- Tag hjem.

- Men Sam.
- Krystallen revner, Savannah.

Tager du ikke hjem nu,
får du måske ikke flere chancer.

Du riskerer for meget.

- Tænk, at jeg ikke ser jer mere.
- Det tror jeg, at du gør en dag.

Værsgo.
Ingen andre må vide, at du er her.

Harper? Det er Allison Carter.

Hun skriver om hotellet
og vil stille dig nogle spørgsmål.

Din mor fortalte om dokumentet,
du fandt i byens arkiv.

Jeg vil gerne høre mere.
Vil du fortælle om det nu?

Bare lidt mere…

Hvad ville du gøre,
hvis du mødte Savannah?

Jeg ville bede hende om en dans.

Hold dig væk. Jeg afleder dem.

Hej. Nyder I festen?

Hold da op. Har du det godt?
Du må hellere sætte farten lidt ned.

Man ved aldrig, hvem man støder på.

Det sidste spørgsmål:

Hvad betyder det for dig at få
ejendommen tilbage i familiens eje?

Kort sagt: Det betyder alverden.

Okay. Tak skal du have.

Undskyld mig.
Hør, hvad sker der?

- Hvad mener du?
- Du ser bekymret ud.

Har det noget
med Griffin og pigen at gøre?

Det er ikke et lille problem.

- Hvor er Griffin?
- Han afleder Topher og tvillingerne.

- Jeg så dem. Griffin var der ikke.
- Er han i bunkeren?

Lad os se.

Se alt det vand.

- Hvor er Zoey med nøglen?
- Flere håndklæder!

- Værsgo.
- Er det mine lagner?

Det var det, der var.

Det fosser ud.
Det må være et vandrør.

- Snarere en kloak.
- Det lugter som kilderne.

At lukke vil være en katastrofe.

Hvad er det her så?

Jeg har nøglen.
Far vil afbryde på hovedhanen.

Der er noget foran døren.

Gør plads for den rå muskelkraft.

Og for andre planer.

- Har den lige…
- Flyt jer!

BESKYTTELSESRUM

2024. Der er Sam.

Ville Griffin advare ham
om krystallen? Få Sam tilbage?

De kommer ikke tilbage.

Far! Mor!

Nej. Min familie er måske derinde.
Giv slip!

- Wyatt! Zoey!
- Det har stået tomt et stykke tid.

- Et stykke tid? Er du sikker.
- Ja.

Bortset fra værelse 205.

Noget ondt slog sig ned og ville
ikke rejse. Nu har det intet valg.

Sam fik krystallen fra kilderne.
Vi kan finde en anden.

- Savannah…
- Nej, vi må løse det her.

Jeg kan ikke blive her.
Jeg har en familie nu.

Jeg har en familie.

Harper?

Mr. Campbell.

Hvad er det for sted?

Tekster af: Tine Demandt