All language subtitles for Mysteriet.Om.Menopausen.2026.DANiSH.1080p.WEB.H264-EGEN.track3.dan

Det her er mig.

Som et indstillet ur har min krop
altid vidst, hvad den skulle.

Da jeg blev født,
bar jeg en skat med mig.

Millioner af umodne æg
gemt i mine små bitte æggestokke.

Jeg er 12-13 år. Min krop ved nu,
at den skal lave hormoner ...

... og vækker det første æg,
som begynder sin rejse.

Jeg får menstruation,
bumser, bryster.

Hormonerne er min usynlige drivkraft.

Mit indre ur tikker derudad.
Jeg vil være gravid -

- og det finder min krop
så også ud af.

Med to æg og lidt andet arbejde ...
det kom der dem her ud af.

Årene suser af sted.
Nu er jeg i starten af 50'erne.

Børnene flyver selv.

Jeg føler mig fri, stærk og glad.
Der er stadig så meget, jeg skal nå.

Menstruationerne kommer ikke
så tit længere.

En dag er det sidste æg trillet ud.
Jeg tænker ikke så meget over det -

- men pludselig begynder kroppen
at sende signaler, jeg ikke forstår.

For første gang er det, som om
min krop ikke ved, hvad den skal.

Jeg kan ikke sove.

Og så har jeg også bare
haft det sådan, at ...

... at jeg er for ked af det.

Og for, altså ...
Sådan helt sådan ...

Når jeg skal stå op om morgenen ...
Jeg kan ikke se nogen mening med det.

Kan slet ikke overskue de år,
der ligger foran mig.

- Sådan skal det ikke være, vel?
- Nej.

Jeg har da hørt om overgangsalderen
og ved, man kan få hedeture -

- men det, der sker med mig,
føles langt værre.

Jeg vil vide, hvad der foregår, når
hormonerne i min krop ændrer sig -

- og forstå det her mysterium,
som så mange af os oplever.

For jeg er ikke den eneste.

Kvinder over hele verden er
ligesom mig løbet tør for æg -

- og ligger søvnløse og prøver
at finde ud af, hvad der sker.

Jeg var ligesom et ur,
men så ændrede uret sig -

- fra den ene dag til den anden.
Bang! Så var jeg pludselig en anden.

Jeg kiggede i spejlet og vidste ikke,
hvem hun var. Jeg kendte hende ikke.

Jeg gik til flere læger.
Alle sagde, der ikke var noget galt.

Ingen af lægerne sagde, at det kunne
være et symptom på overgangsalderen.

Selv min gynækolog sagde: "Det lyder
for voldsomt til at være hormonelt."

Jeg mangler noget.

Jeg har brug for hjælp,
men jeg fik ikke hjælp.

Det kan undre, når det er halvdelen
af Jordens befolkning -

- at der ikke er mere ...
ja, mere viden.

Jeg har fandeme været rasende over,
at jeg selv skulle løse den her gåde.

Videnskaben har opdaget
de mest fantastiske ting.

Man har fundet ud af at sende mænd
til Månen og alt muligt andet.

Men der er stadig fundamentale
spørgsmål om overgangsalderen -

- som der endnu ikke er svar på.

Min mor blev desværre ikke så gammel,
så hun kom aldrig i overgangsalderen.

Men det gjorde min svigermor, farmor,
alle mulige kvinder før mig.

En dag holdt de også op
med at menstruere.

Men jeg hørte aldrig nogen
tale om det.

Ingen har fortalt om overgangsalderen.
Jeg kendte ikke til den.

Min mor talte aldrig om det.

Min bedstemor talte aldrig om det. Jeg
har aldrig talt om det med mine søstre.

Ingen talte om det.

Når jeg prøvede at tale om det
med jævnaldrende kvinder, sagde de:

"Ti stille. Folk kan høre dig.
De siger bare, vi er gamle."

Jeg indser også nu, at min gynækolog
heller ikke har talt om det.

I årtier har videnskaben om kvinders
sundhed været dybt underbelyst.

Især når det gælder overgangsalderen.

Men nu skubber forskere
over hele verden feltet fremad -

- og jeg er taget ud
for at møde dem.

De arbejder dedikeret
for at hjælpe kvinder -

- gennem en af livets
mest dramatiske forandringer.

I Norge møder jeg
professor Silje Mæland.

Hun forsker i et mønster,
som ingen hidtil har kunnet forklare.

40-50-årige kvinder forsvinder
fra arbejdsmarkedet i lange perioder.

Mange vender aldrig tilbage.

Helt kort.

De vil gerne høre om de opdaterede tal.

De klager mest over
muskuloskeletale smerter -

- samt fysisk og mental udmattelse.

Og så også glemsomhed.

Jeg har tænkt meget over,
i min forskerkarriere ...

Hvad sker der egentlig
i et kvindeliv i 50'erne?

Jeg tror, nogen har vidst det,
men ikke talt højt om det.

Det er ligesom en statshemmelighed,
der ligger begravet.

Sådan har jeg det.

Overgangsalderen har alle hørt om, og
jeg ved ikke, om jeg tænkte over det -

- men når noget bliver fortiet -

- så er der ofte skam eller stigma
knyttet til det.

Som arbejdslivsforsker -

- har jeg altid prøvet at løse gåden
om kvinders sygefravær.

Her ser man kvinder og mænds sygefravær,
og den bule viser -

- at kvinders sygefravær øges,
fra de er midt i 40'erne -

- og det falder ikke igen.

Det er en enorm ressource, der går tabt.

Hvis der ligger noget hormonelt bag,
så skal det dæleme da på bordet.

Min mor var i starten af 50'erne,
da hendes helbred begyndte at skrante -

- og hun måtte gå på førtidspension.

- Vil du have en kop kaffe?
- Ja tak.

Sæt dig i sofaen, mens jeg laver en kop.

Det var svært at se på en -

- der havde været et forbillede
og stærk, blive svag.

Når man ikke kan passe sit arbejde,
så er det jo et nederlag.

Når jeg ser på billeder fra dengang,
kan jeg se, at jeg er sådan ...

Helt flad.

Som om jeg er på autopilot.

Det var lidt skamfuldt.

Og man kunne ikke forstå det.
Du ledte jo hele tiden efter svar.

Men alt det med overgangsalder
og hormoner ...

... det var ikke et tema.

Man havde gener,
men man skulle ikke gå og beklage sig.

Man skulle bare bide det i sig.

Det gik jo også ud over din far.

Nå ja. Fordi han måtte
begynde at lave mad?

Ja, det var jo meget ...

Der har været mange hypoteser.

At kvinder knækkede
under deres egen perfektionisme.

"Har du ikke strammet den lidt
på det sidste?"

"Mon ikke du skulle tage den lidt med ro
og passe på dig selv?"

Det er en psykologisering -

- der skubber ansvaret for generne
tilbage på kvinden.

Alle de hypoteser provokerer mig.

Vi har ikke belæg for de hypoteser,
så skal vi stadig slæbe rundt på dem?

En dag var vi på restaurant
med hele min svigerfamilie -

- og pludselig begyndte sveden
at hagle af mig ned på dugen.

Sveden drev af mig.

Alle stirrede på mig og sagde:
"Marta, er du okay? Hvad er der galt?"

Jeg vågner ved, at jeg kan mærke
en sitren her foran på mit bryst.

Det føltes nærmest, som om
jeg holdt fast i et elektrisk hegn.

Hvis man holder fast i et elektrisk
hegn og får det første stød -

- så slipper man, men her kunne jeg
ikke slippe det der hegn.

Der blev ved med at komme
stød igennem min krop.

Hedeturene begyndte om natten -

- mens jeg sov.

Men de var så kraftige, at jeg måtte
have to sæt sengetøj klar nogle nætter.

Jeg fik nærmest ingen søvn.

Mine øjne lukkede sig i.

Så slukkede jeg for lyset,
og så tændte hele mit nervesystem.

Så lå jeg der bare,
mens minutterne gik.

Jeg skal sove nu.

Jeg skal sove nu.
Så faldt jeg i søvn efter en times tid -

- i en halv time, en time,
og så vågnede jeg igen.

Når det er rigtig dårligt,
har jeg fået halvanden times søvn -

- og det har været
et kvarter hist og pist.

Og så at vågne op udmattet
og skulle i gang med dagen.

Det var, som om min hjerne gik
helt i stå, så jeg ikke ...

Jeg lavede fejl.

Jeg skar mig,
brændte mig, når jeg lavede mad -

- alt det, jeg ellers laver dagligt
uden at skænke det en tanke -

- men mine reflekser var blevet sløve.
Jeg var som et åbent sår.

Jeg kender følelsen.

Lange nætter, der bliver
til morgener, uden søvn.

Dage, hvor det føles, som om en tung
tåge er trængt ind i min hjerne.

Jeg forstår nu, at overgangsalderen
ikke kun handler om kroppen.

I Chicago møder jeg professor Pauline
Maki, som i årtier har forsket i -

- hvordan overgangsalderens symptomer
kan sætte varige spor i hjernen.

Min drivkraft har altid været -

- at kvinder fortjener bedre.

Jeg gør mit ypperste
for at finde evidens -

- så kvinder kan træffe oplyste valg
om deres sundhed i overgangsalderen.

Jeg blev meget interesseret i -

- om overgangsaldersymptomer
påvirker kvinders risiko -

- for at få alzheimer.

Før mente vi, at hedeture var
kortvarige, godartede symptomer.

Så kom der en undersøgelse,
der viste -

- at kvinder i gennemsnit har hedeture
i 7-11 år. Hedeture er ikke kortvarige.

Nu sætter jeg elektroder på dig.

Når du får en hedetur,
så tryk på de her to knapper.

Så bliver hedeturen registreret.

Jeg undersøgte sammenhængen -

- mellem antallet af en kvindes hedeture
og resultatet af hukommelsestesten.

Jeg læser en række ord op.
Hør godt efter -

- for bagefter skal du sige så mange
af de ord, du kan huske. Klar?

Muffins. Kiks.

Cookies. Cupcakes.

Kylling. Kalvekød.

- Ih du milde.
- Får du en hedetur nu?

Jeg tager lige min trøje af -

- for nu bliver det ubehageligt.

Vi har kredsløb i hjernen,
der regulerer vores evne til -

- at bevare
en "neutral" kropstemperatur.

Der er særlige neuroner i hypotalamus,
der hedder KNDy-neuroner.

Disse KNDy-neuroner får øget vækst.

De leder efter østrogen,
men finder det ikke, og så vokser de.

Når de vokser -

- mister kvindens krop evnen til
at regulere kropstemperaturen -

- og så får hun hedeture.

Sig nu alle de ord, du kan huske.

Muffins, kiks, cookies ...

... kage.

Jo flere hedeture hun havde, desto
flere fejl fik hun i hukommelsestesten.

Det første sæt billeder tager
et halvt minut.

Jeg undersøgte, om antallet af hedeture
er knyttet til hippocampus' funktion.

Det område af hjernen er følsomt
over for østrogen -

- og centralt for vores evne til
at lære og huske.

Det viste sig,
at jo flere hedeture en kvinde havde -

- desto hårdere arbejdede hippocampus.

Der er noget ved selve hedeturen -

- der er knyttet til hukommelsesbesvær.

Denne deltager havde
et stort antal hedeture -

- og hun har også et ret stort antal
af små stroke-lignende skader -

- kaldet hyperintense områder
i hjernens hvide substans.

Jo flere hyperintense områder
i den hvide substans -

- desto større er risikoen
for alzheimer.

Kvinden her har færre hedeture
og ikke lige så mange skader i hjernen.

Vi ved ikke, om hedeture forårsager
de hyperintense områder -

- men der er en sammenhæng.

Hedeture kan være skadelige
for kvindehjernen.

Jeg oplever nogle gange, at jeg har
lidt svært ved at huske ting.

For eksempel kan en kollega
komme ind på mit kontor -

- og referere til noget,
vi har talt om på et møde -

- og jeg er blank: "Jeg var ikke
til det møde. Han må tage fejl."

Jeg var den, der var
allermest produktiv og struktureret.

Jeg var den,
der altid var på forkant -

- og pludselig anede jeg ikke,
hvad pokker der foregik.

Jeg mødte på arbejde en aften -

- og stod foran et apparat,
jeg havde betjent tusindvis af gange -

- og jeg kunne ikke tænde for det.

Jeg sagde så til den studerende:
"Vil du tjekke EKG-maskinen?"

Jeg forstod ikke, hvad der var galt.

Han svarede: "Ja, hvis du lige
viser mig, hvordan den virker."

Jeg lader som ingenting. Det er jo
pinligt, jeg ikke kan huske mødet.

Jeg kan ikke huske, hvad vi har
besluttet, og hvad vi talte om.

Jeg har det,
som om min gamle hjerne ...

Hvis min hjerne før overgangsalderen lå
på 100 -

- så føler jeg,
at min nuværende kapacitet er -

- på omkring 30 %.

Jeg mister selvtillid og troen på,
jeg kan være en god leder -

- når jeg ikke kan huske simple ting,
vi har aftalt på et møde.

Jeg har stadig ikke fortalt
mine kolleger -

- at jeg sagde op på grund af mit hoved.
Det blev nemlig min sidste vagt.

Her har vi kvinden på 50.

Karrieren kører. Gælden er betalt ud.
Børnene flytter hjemmefra.

Manden er flyttet. Hunden er død.
Aldrig har friheden været større.

Det er der, vi topper, har det hele,
og så mister vi vores østrogener.

Det her slide har jeg lånt
af en kollega.

Hendes mand tog en blodprøve på hende
hver anden eller tredje måned.

Hun startede som 38-årig.
Her er hendes østrogental.

Hun svinger nydeligt
inden for normalområdet.

Så sker der noget,
da hun er 53-54 år.

Den ene dag har hun en høj østrogen-
produktion. En anden har hun ingen.

Når vi snakker om rasende hormoner i
overgangsalderen, er de ikke rasende.

Det er de kæmpe udsving i
østrogenniveauerne, der er problemet.

Så østrogen er et vigtigt hormon
for kvinder.

Østrogen er et vigtigt hormon -

- fordi vi har østrogenreceptorer
i alle organer og væv.

Østrogen er vigtigt for knoglerne,
vores blodkar -

- vores mave-tarm-system, vores hud -

- bindevæv, slimhinder
og vores hjernefunktion.

Som tommelfingerregel har 1/3
af alle kvinder så svære symptomer -

- at det påvirker, måske invaliderer,
deres arbejdsliv og sociale liv.

Så det er ikke noget lille problem.

Indimellem tænkte jeg:
"Jeg er jo helt væk."

Og jeg var også helt væk indimellem.

Man er bare ikke sig selv længere.

Når der kom et vredesanfald -

- fik jeg lyst til at kaste med
og slå til ting -

- hamre dørene i,
kaste mit tøj ned på gulvet -

- på en måde,
jeg ikke havde kendt til før.

Hvor kommer det fra?

Den var så gal med hormonerne,
at jeg fik det sådan:

"Jeg vil slås lige nu."

"Jeg vil slås midt i metroen kl. 6.30,
og jeg har lyst til at slå nogen."

Indeni sidder en vild,
uglet, klam trold -

- og den sidder bare og spyr ild.

Og mentalt skal jeg sige:
"Ssh. Du skal ikke ..."

Det var, som om jeg boede med
en ekstra person i den her familie.

Det var hende, der lavede rav i den.

Sidste gang trolden vandt,
hvor jeg ikke nåede at fange den ...

For mig er det altså faktisk ...

... var det ...

Det var et tab af værdighed.

Jeg besøger professor
Jayashri Kulkarni i Melbourne.

Hun forsker i, hvorfor så mange
kvinder oplever depression -

- når hormonerne ændrer sig drastisk.

Hun leder et psykiatrisk forsknings-
center og behandler kvinder -

- der ikke har fået hjælp
andre steder.

Okay, din patient er altså Jenny.

Det er på grund af psykiske problemer,
at hun er blevet henvist til os.

Det er interessant, at hun ikke fejlede
noget psykisk, før hun blev 47.

Hvordan kan man leve hele livet uden
alvorlig psykisk sygdom, og så bang?!

Man sagde længe, at det intet havde med
overgangsalderen at gøre. Helt sikkert!

Jeg har set de uretfærdigheder,
der er overgået mange kvinder.

I 1985 -

- er jeg på andet år
af min uddannelse til psykiater.

Jeg bliver sendt
til Royal Park Psychiatric Hospital -

- hvor alle de tossede er spærret inde.

Jeg er utilpas ved situationen
og også nervøs for -

- hvordan jeg klarer
det her halve års turnus.

Lægen gav mig en stor jernnøgle
og sagde:

"Du har trukket nitten."
Jeg sagde: "Hvad mener du?"

"Afsnit 80 er der,
hvor alle de kroniske patienter er."

Der var helt mørkt. Der var revner
i betonen, og der var koldt.

Der var kvinder, der sad og savlede,
og kvinder, der sad oprejst og sov.

Men det, der virkelig slog mig, var,
at der ikke var nogen bevægelse.

Kvinderne var kraftigt medicinerede.

Jeg var for stolt til at stikke af,
så jeg gik hen til en kvinde.

"Hvor længe har du været indlagt her?"

Efter en lang pause sagde hun: "12 år."
Jeg var rystet.

Jeg begyndte at læse de gamle journaler
og opdagede -

- at ni kvinder var blevet indlagt,
efter at de havde født -

- og 11 kvinder var blevet syge
i 40'erne.

Begge grupper havde altså et fællestræk:

Hormonsvingninger.

Jeg kan huske, at tre af dem sagde:
"Det er mine hormoner, doktor."

Så indledte jeg
verdens første forsøg med østrogen -

- hvor jeg gav kvinderne østrogen.

Det var slående,
at flere af kvinderne fik det bedre.

- Hej.
- Hej, Jayashri.

Godt at se dig.
Kom med og lad os snakke om det.

Angsten kom bare ... ud af det blå.

Jeg havde bare lyst til at gemme mig.
Jeg følte, der var noget galt med mig.

Selvbebrejdelser, lavt selvværd,
ingen glæde.

Jeg bliver opsøgt af kvinder -

- der ikke har haft skyggen af psykiske
problemer, før de er midt i 40'erne.

Rent klinisk kan vi påvise -

- at den ene kvinde efter den anden
får det bedre med hormonbehandling -

- når vi har afklaret, om hun har
en overgangsalderrelateret depression.

Farvel igen.

Vi vil have svar på -

- hvorfor nogle får
psykiske problemer i overgangsalderen -

- når andre ikke gør.
Og hvad er den bedste behandling?

Caro, skal vi lige se på nogle data?

Vi er i gang med et projekt -

- fordi jeg drøfter med
lægemiddelstyrelsen og sundhedsvæsenet -

- om de vil anbefale hormonbehandling,
hvis vi kan levere kliniske data.

Mange mener ikke, at overgangsalderen
kan forårsage psykiske problemer -

- så når man søger finansiering
til et klinisk forsøg -

- lyder svaret ofte:

"Hvordan kan vi finansiere noget,
der ikke er belæg for?"

Så kan vi ikke få finansiering. Uden
finansiering kan vi ikke skaffe evidens.

Uden evidens bliver symptomerne
ikke klassificeret.

Det er altså en ond cirkel,
og den cirkel skal brydes.

På lægestudiet bliver fremtidens læger,
kirurger og forskere uddannet.

I årtier bestod den medicinske verden
af mænd.

Mænd, der forskede i andre mænd.
Sunde og raske hvide mænd.

Mandens krop er standarden,
og kvinders en afvigelse.

Kvinder må ikke være med i forsøg.
Deres cyklus er forstyrrende -

- uforudsigelig,
og desuden kan de også blive gravide.

Så det, der gør kvinder til kvinder,
betød, man ikke kunne forske i dem.

Først i 1993 blev det lovpligtigt
i USA at inkludere kvinder i forsøg.

Men de fleste medicinske studier
bliver stadig lavet på mænd.

Af alle penge, der bruges
på sundhedsforskning globalt -

- går mindre end 5 %
specifikt til kvinders sundhed.

Inden for medicinsk forskning
rangerer ikkehvide kvinder nederst.

Det vil Alexandra Paget-Blanc
på Pauline Makis team ændre.

Alex, hvis du kan påvise -

- at midaldrende sorte kvinder har flere
problemer med mange aspekter af søvn -

- og at de enten delvist
eller helt skyldes hedeture -

- så er det et gennembrud.

Jeg er optaget af sammenhængen
mellem søvn og hukommelse -

- blandt midaldrende sorte
og latinamerikanske kvinder -

- fordi de ofte er underrepræsenteret
i store studier -

- og tit har flere hedeture
og sover dårligere end hvide kvinder.

Hallo? Står du udenfor? Okay.

Nu får jeg nye data.

- Hej. Tak. Hvordan gik det?
- Godt.

Det lyder godt.
Tusind tak.

Jeg håber,
der er nogle gode, tydelige hedeture.

Der er en hedetur.

Hun har haft mindst 10 hedeture
på 12 timer.

Hun vågnede, og så gik der to timer,
før hun faldt i søvn igen -

- og det er ikke en særlig god nat.

Jeg vil gerne vide -

- hvorfor sorte og latinamerikanske
kvinder sover så dårligt.

Skyldes det noget socialt, eller er der
en underliggende biologisk årsag?

Det ved vi ikke.

Vi kan ikke se bort fra,
hvor meget hedeture påvirker søvnen -

- og at kroniske søvnforstyrrelser
skader kvinders helbred.

Vores forskning peger på, at der kan
være en undergruppe af kvinder -

- hvis hjernesundhed bliver påvirket
af overgangsalderen.

Kvinder, der har moderate
til alvorlige hedeture -

- og som sover dårligt
på grund af hedeture om natten ...

Hvis det ikke bliver behandlet,
bliver hendes hjerne mere sårbar -

- over for alzheimer,
hvis hun får alzheimer.

Hun har ikke bygget den
bedst mulige hjerne til sin alderdom.

Jeg tror, at dét er sammenhængen
mellem overgangsalderen og alzheimer.

Vi har bare ikke et klinisk forsøg,
der stiller spørgsmålet:

Gavner hormonbehandling
hukommelsen for kvinder -

- der har mange hedeture?
Det vil kvinder have svar på.

I 60'erne bliver østrogenpiller
tilgængelige for kvinder i Vesten.

Hormonbehandling, en kur
mod hedeture og humørsvingninger.

Produktet markedsføres
som en slags ungdomseliksir -

- så kvinder kan holde
deres mænd tilfredse.

"Med østrogenbehandling bliver kvinder
ikke kedelige og utiltrækkende."

Salget af hormonbehandling
eksploderer.

Gennem årene vokser spørgsmålene -

- om hormonbehandlingens langsigtede
effekter på kvinders sundhed.

Kan behandlingen forbedre
kvinders helbred på langt sigt -

- eller øge risikoen for brystkræft,
en af de største dræbere af kvinder?

For at få svaret igangsætter
USA's nationale sundhedsinstitutter -

- det største studie
af kvinders sundhed nogensinde.

Jeg arbejdede for NIH,
de nationale sundhedsinstitutter.

Min karriere var kun lige begyndt,
da studiet blev offentliggjort.

Som mange andre troede jeg,
det ville vise -

- at hormonbehandling var gavnlig.

Da resultatet blev offentliggjort
på pressemødet -

- var der helt stille.

Jeg sad selv i salen.

Godmorgen. Kvinder bør ikke indlede
eller fortsætte hormonbehandling.

Det øger risikoen
for brystkræft og blodpropper.

Det var chokerende.

Folk var lamslåede over at høre det.

Budskabet var, at hormonbehandling var
skadelig for kvinder.

Hormonbehandling drages i tvivl.

Risikoen for blodpropper øges med 41 %.

Risikoen for invasiv brystkræft
øges med 26 %.

Budskabet lød: Hormonbehandling
forårsager hjertesygdom og brystkræft.

Hvis man kun siger: "Det øger risikoen
for at blive syg med 30 %" -

- så hører kvinder, at 30 % af
de kvinder, der får hormonbehandling -

- bliver syge,
men det er ikke tilfældet.

Hvis der er 9 kvinder i placebogruppen
med brystkræft -

- så er en forøgelse på 30 %
12 kvinder.

Det stiger altså fra 9 til 12 kvinder.
3 kvinder ud af 1000.

Det er en meget lav risiko,
men sådan fremlagde de ikke dataene.

Jeg kan huske, at jeg tænkte:

Nu vil kvinder ikke have
hormonbehandling længere.

Og sådan gik det også.

Det havde følger for mig som forsker,
fordi budskabet var:

Hormonbehandling er skadelig.
Vi bør ikke forske i det længere.

Hvis jeg ville fortsætte min forskning,
måtte jeg forlade NIH -

- og så tog jeg til Chicago.

NIH skal have ros for -

- at de finansierede min forskning
i andre overgangsalderbehandlinger.

Derfor studerede jeg plantemedicin,
for det var det, kvinder tog.

Vi kiggede på rødkløver.

Soja.

Sølvlys.

Havde planteøstrogener
en gavnlig indvirkning -

- på hjernen og hedeture?
Det havde de ikke.

Som med så mange andre ting
kaster jeg mig frådende over Google.

Der står alskens alternativer.

Alt fra noget rødkløverhalløj
i pilleform -

- foredrag med nogen, der har
fremstillet noget bipollenhalløj -

- der virker for nogle.

Gået til akupunktur,
akupressur, zoneterapi.

En lille creme, homøopati,
planteøstrogener.

Andre mere naturlige midler.
Dem kunne jeg da godt bruge.

Så prøver vi det naturlægemiddel og det.

Måske skulle du prøve med pot.

Jeg gav 2000 euro for en blodprøve,
der ikke påviste noget.

Der gik endnu et år.

Jeg fik det bare værre og gik til en
immunolog. Jeg troede, jeg var dødssyg.

Uanset hvad jeg prøvede,
detoxbade eller meditation -

- blev det ikke bedre.

Jeg er ked af -

- at så mange kvinders livskvalitet
er blevet så forringet -

- fordi de ikke fik tilbudt behandling.

En hel generation af kvinder
fik ikke mulighed for -

- at få gavn af hormonbehandling.

Succeskriteriet for mig er:
En kvinde går ud ad min dør -

- med den løsning,
som giver hende et bedre liv.

For nogle er det østrogen.

For andre er det en samtale,
der afklarer spørgsmål.

Når blødningerne bliver
uregelmæssige -

- så kører din østrogenproduktion
egentlig, som den plejer -

- men du får ikke ægløsninger
og producerer ikke progesteron -

- som styrer blødningerne.

Jeg har haft de symptomer længe.
Er det noget, man kan gøre noget ved?

Man har læst de her skrækhistorier
med at få brystkræft -

- og det holder en tilbage.

Men hvor længe skal man gå
og finde sig i de her gener?

Alle siger bare, det er normalt.

Hvis man vælger hormontilskud til at
lindre symptomer i overgangsalderen -

- løfter man risikoen for brystkræft
på 10 % på livstid med 1 % -

- hvis man tager østrogen i 5 år
eller mere efter 50-årsalderen.

- Hvordan er det gået?
- Mine hedeture er nærmest væk.

- Hvad med sexliv, sexlyst?
- Jeg har stadig smerter.

Også når jeg cykler.

Og så når jeg har sex,
og det er ærgerligt.

Og du har brugt stikpillerne
dagligt i de første to uger?

Jeg foreslår, at du fortsat bruger
dem dagligt i to uger mere.

Der er mange kvinder, der døjer,
men ikke klynker.

Når de endelig når til en læge, er
det, fordi de har det ad helvede til.

De har brug for hjælp.

Der kommer sådan en melankoli
ind over det hele.

Tristhed og tungsind.

Jeg havde ikke overskud til noget.

Mit daglige arbejde
og mine studier var -

- en kæmpe anstrengelse for mig.

Jeg udviklede angst
i forhold til min datter.

Hvis hun ikke havde haft en god dag,
magtede jeg det ikke.

Mine nerver var så tyndslidte -

- at jeg ikke magtede det,
når min datter græd.

Alt var udmattende.

Jeg kom så langt ud -

- at jeg ikke kunne overskue,
hvordan jeg skulle leve videre.

Hvis jeg ikke kunne sove
og slukke for min hjerne -

- og jeg ikke kunne finde ind
til den, jeg var -

- hvordan skulle jeg så leve videre?

Det blev rigtig dårligt,
når jeg sagde til mig selv:

"Måske har du ikke været
en god nok mor."

"De har været kede af det nogle
gange. Det er sikkert min skyld."

"Nej, det er synd for dem -

- at jeg tit har ondt eller er trist
eller ikke kan give dem store gaver."

"Eller ... det er faktisk bedre for
mine børn, hvis jeg ikke er her."

"Så er de fri for mig
og alt mit shit."

Mine børn måtte ikke vide noget -

- for mor kan jo klare alt. Altid.

Det er næsten en universel tanke.

Men nu kunne mor ikke klare det,
og det kunne mor mærke.

Det var ikke kønt.
Det var ikke godt for mig.

En morgen efter en særlig dårlig nat
stod jeg op -

- og gik udenfor,
og så gik jeg bare af sted.

Jeg følte mig helt afmægtig.

Jeg overvejede alvorligt at gå
midt ud i trafikken, fordi jeg tænkte:

Hvis jeg gør en ende på det,
så går alt det her over.

Det gjorde jeg heldigvis ikke.
Min læge havde tidligt åben -

- og der var en ung kvindelig læge,
der blev meget forskrækket -

- og satte mig i en taxa
og sendte mig på hospitalet.

Hvad er din reaktion
på artiklerne i Lancet?

Jeg er bekymret
over Lancets artikelserie.

- Jayashri, har du læst Lancets artikel?
- Ja. Jeg er ved at koge over.

Forskning i overgangsalderen møder
konstant modstand.

Professor Kulkarni mærker det, da
et respekteret medicinsk tidsskrift -

- udgiver en stor artikelserie.

Lancet bringer en artikelserie -

- der bagatelliserer
overgangsalderrelateret depression.

De siger, det ikke findes,
og at samfundet skal holde op med -

- at fokusere på overgangsalderen
og sygeliggøre overgangsalderen.

Det er i modstrid med vores forskning -

- skønt jeg altid har sagt, vi ikke vil
sygeliggøre overgangsalderen.

Hvis kvinder danser gennem
overgangsalderen, som millioner gør -

- så er det da fantastisk.

De kvinder, vi ser, har det elendigt,
og det kan få alvorlige følger -

- hvis deres overgangsalderrelaterede
psykiske problemer ikke behandles.

Det er vores budskab.

I skal bare forberede jer
på en mediestorm.

Her er lederen.

Jeg håber ikke, det sætter alt tilbage.

Det gør det nok.
Det er en stor artikelserie.

Det er helt klart et tilbageskridt.

Nu skal vi kæmpe endnu mere
for de kvinder, der opsøger os.

- Tak.
- Tak, Jayashri.

The Lancet-serien får massiv kritik -

- for at bygge på meninger
i stedet for de nyeste data.

Jeg vil forstå, hvad for et budskab
forfatterne bag forsøger at formidle.

Overgangsalderen er blevet sygeliggjort.

De anerkender, at nogle har brug
for behandling -

- men advarer mod at gøre
overgangsalderen til en sygdom -

- for ikke at stemple kvinder
som svage.

Overgangsalderen udgør ikke
en sundhedsrisiko.

Alvorlige symptomer er vigtige, men ikke
ret udbredte og går som regel også over.

I stedet for at overlade det
til kvinden selv -

- at få behandlet sine symptomer -

- har vi kigget
på samfundsmæssige faktorer -

- der kan gøre det svært for kvinder
at være i overgangsalderen.

Kvinders overgangsalder
er vist blevet en kampplads.

Der bliver skrevet og sagt en masse -

- om artikelserien i Lancet.

I deres iver efter at "afsygeliggøre" -

- taler de endnu mere ned til kvinder:

Hun ved ikke, hvad hun vil have.
Vi siger bare, du ikke har brug for det.

Kvinder ved godt, hvad de vil have.

Kvindens stemme er overordentlig vigtig
i den næste fase af debatten.

Vi skal især forholde os
til anklagerne om -

- at vi sygeliggør en normal livsfase,
hvis vi taler for meget om det.

Helt sikkert.
Dem, vi har interviewet, har spurgt -

- hvad der sker, hvis det bliver
betragtet som et reelt problem -

- i arbejdslivet og på arbejdspladsen.

Bliver kvinder så
uattraktive medarbejdere?

Ja, det er en stor risiko.

Jeg har en konstant indre debat
med mig selv om, hvad der er klogt.

Når vi taler om det her, sætter vi så
kvinden i et mere sårbart lys?

Gør vi kvinden en bjørnetjeneste?
Gør vi samfundet en bjørnetjeneste?

Skulle vi hellere have fortiet det?

Men jeg når altid frem til -

- at når noget bliver fortiet, bliver
det marginaliseret og stigmatiseret -

- og det fører til udstødelse.

Så jeg når altid frem til,
at vi må klø på.

De har masser af erfaring og står til
at blive ledere, professorer ...

Vores mål er -

- at vi ikke må fastlåse os på, at det
er kvinden, der skal tage sig sammen.

Vi skal derimod anskue det
som et kollektivt ansvar.

Nogle kvinder kommer hen og siger:
"Jeg vil brøle med!"

Det er et kvindebrøl
for en hel livsfase.

Engang hørte overgangsalderen til
bag gardinerne.

Hvem talte kvinderne med?
Talte de overhovedet med nogen?

Overgangsalderen har altid
været et kæmpe tabu.

Men pludselig sker der noget vildt.

Gardinerne bliver trukket til side,
og nu er overgangsalderen overalt.

Hver gang jeg fik en hedetur
og hev viften op -

- så fik jeg en utrolig stor trang
til at forklare.

Så jeg fik sagt tørre slimhinder
og hedeture og ...

New York Times skriver -

- at kvinder er blevet misinformeret
om hormonbehandling i over 20 år.

Artiklen går viralt
og får tusindvis af kommentarer.

Kvinder over hele verden
samles i fællesskaber -

- og deler erfaringer på en måde,
de aldrig har gjort før.

Podcasts, bøger, tv-udsendelser,
teater. Kendte kvinder stiller op.

Jeg blev hårdt ramt!

Kvinder kræver svar om deres helbred.

Star power her fra Jill Biden
og Halle Berry.

Vi vil skabe en fremtid -

- hvor kvinder går fra lægen
med flere svar end spørgsmål.

Det her initiativ bliver livsændrende
for kvinder.

For 35 år siden
var kvindens stemme en svag hvisken.

Nu nærmer vi os et kæmpe brøl,
for det er der, vi vil hen.

Når kvinder begynder at brøle op om,
hvad de vil have -

- så bliver det et vendepunkt.

Man kan nemlig ikke ignorere stærke -

- højtråbende, veluddannede kvinder,
der siger:

"Vi finder os ikke i
at blive holdt nede."

Det handler om at ruste kvinder
til at kræve fremskridt.

Jeg vidste ikke engang, jeg kunne gå
til læge eller gynækolog og sige:

"Jeg oplever de her symptomer.
Ved du, hvad det betyder?"

Min lægeodyssé sluttede endelig -

- da jeg fandt en kvindelig læge,
der forstod mig.

Og hun tilbød mig hormonbehandling.

Jeg får antidepressiv medicin
og hormoner, og jeg har det fantastisk.

- Hej med jer.
- Hej.

Det har ændret sig meget,
siden jeg skrev ...

Vi har brug for flere som mig,
der forsker i det her -

- for der er
så mange ubesvarede spørgsmål.

Men forskning kan være meget krævende.

Man fremlægger en idé og får afslag.

Man møder en,
der modarbejder ens idéer.

Noget dukker op,
og så hamrer man det ned.

Så kommer der noget andet, bang!
Ligesom et muldvarpespil.

Man må ikke tage modstanden personligt -

- for det er ikke derfor,
man gør det her.

Man gør det ikke for at indynde sig
hos offentligheden eller politikerne.

Man forsker for at hjælpe kvinderne,
og man bliver ved -

- fordi hun har brug for det,
og det mener man også selv.

Det er en kvindes ret, en menneskeret,
at hun får svar på sine spørgsmål.

Jeg kunne have sparet rigtig mange
tungsinds-år og smerter -

- hvis jeg havde haft viden
og en mere naturlig tilgang til -

- at det sker for mange kvinder
i overgangen.

Jeg har det helt sikkert sådan -

- at jeg ville ønske,
jeg kunne få de år tilbage.

Jeg ville ønske,
jeg kunne skrue tiden tilbage.

Jeg startede rejsen med at lede
efter en bog, der kunne forklare -

- hvad der sker,
når det sidste æg triller ud.

Men jeg fandt den ikke,
for den er aldrig blevet skrevet.

Træerne vokser ikke op i himlen.
Jeg tænker stadig meget over:

Hvor meget skal jeg tage af hormoner?
Hvornår skal jeg stoppe?

Jeg prøver på at være på forkant på,
at jeg vil have det godt.

Jeg havde det forfærdeligt -

- og jeg bad om hjælp,
og det fik jeg.

Og det har været ... kæmpestort.

Det er bare rigtig godt at vide -

- at hvis jeg har brug for hjælp,
kan jeg få det.

Det har været en vild rejse
på mange måder.

Ja ...

Hvad er det, jeg læste engang?
"Nothing is constant but change."

Fuck! Ja, men det har været vildt,
og det har været hårdt.

Der er noget særligt i
ikke at have sin mor og have døtre -

- der også bliver voksne, ikke?

Og skal i livet
med deres hormoncyklus.

En smuk ting -

- som jeg har lært af overgangsalderen
og tiden bagefter, er -

- at vi er en ny generation,
en stærk generation.

En generation, der har 30-40 år tilbage.

Vi må ikke være bange for
at spørge om overgangsalderen -

- og for at tale om vores symptomer.

Det er en normal fase.

Endelig fandt jeg en læge, som
hjalp mig, og jeg har det godt igen.

Jeg føler mig stærkere
end nogensinde.

Hurra! Hurra!

Jeg er taknemmelig for mit liv,
for at blive ældre.

Og taknemmelig for, at jeg kan dele
det, jeg har lært, med min datter.

For viden giver os styrke og frihed,
og mit største ønske er -

- at min datter og hendes generation
kan træffe valg baseret på viden -

- og ikke på frygt eller forvirring.

Så når deres sidste æg triller ud,
skal de ikke ligge vågne om natten -

- og prøve at forstå,
hvad det er, der sker med dem.

Love goes on forever.

Love goes on forever.

Love goes on forever.

Tekster: Helle Schou Kristiansen
Dansk Video Tekst