Original subtitles

SIEGEL-FAMILIEENS HUS Under opbygning

Jeg vidste ikke, at vi var kongelige.

Der er konger og dronninger på bedstemors side. Rigtige kongelige.

Hun har lavet research til vores stamtræ.

Versailles bliver vores families arv.

Huset skal blive i familien i hundredvis af år.

Så nu laver vi et våbenskjold, ligesom de gør på slottene i Europa.

Jeg vil gerne tales om i familien for evigt.

Jeg vil gerne indarbejde det våbenskjold, som bedstemor fandt-

-i det, som I har arbejdet på.

-Ja da. -Jeg er fra en lille by i New York.

Spurgte man, hvad mit våbenskjold var-

-ville jeg nok tænke på en skildpadde.

-Jeg kan spore det til Henrik 3. -Det er cirka tusind år siden.

Ja. Og dette er den franske linje.

Er det fransk? Vi bygger jo et fransk hus.

-Ja, tænk engang. -Det er vist et "VS" lige der.

Så har vi de tre drenge og de tre piger. Og der er far.

-Det er dig. -Hvornår er det færdigt?

Jeg sender det tilbage til kunstneren, og så-

-kan hun forhåbentlig returnere det om en uge.

Bliver det pink, vil jeg fjernes fra billedet.

BYGGEPLADS FOR VERSAILLES ORLANDO

TRE UGER TIL NYTÅRSAFTEN

I salonen sætter de lister op.

Panelerne er i fransk stil-

-med blomsterbuketter og guirlander. De er betagende.

Det er noget, man kun finder i de mest luksuøse hjem.

Salonen var en sidsteøjebliksopgave.

Her er så mange lister, der skal forgyldes.

Det er en tidskrævende proces, som vi ikke har tid til lige nu.

Til nytårsaften bliver alt malet hvidt.

Senere kommer vi tilbage og forgylder alle listerne.

-Her skal ligge en rød løber. -Ja, i midten.

Godt. Det er fantastisk.

-Det var jo din ide. Så vi gør det. -Tak, Rick.

Det er snart nytårsaften.

Min mand har ikke set Versailles, siden jeg startede på det.

Så jeg skal sørge for, at alt er på plads og ankommer til tiden.

Der sker rigtig meget i Versailles, men jeg er ret nervøs lige nu.

-Her har vi lagt underlaget. -Du stiller det lille flygel her?

Ja. Og så har vi sofaerne og de andre møbler-

-som du vil se senere på ugen, når de er ompolstret og placeret.

Der skal stadig gøres meget herinde.

Men jeg synes, at de har gjort et godt stykke arbejde.

Salonen er min største bekymring lige nu-

-for intet er færdigt endnu. Tv'et er der ikke engang.

Det var det eneste, min mand insisterede på til det værelse.

-Hvad foregår der her? -Den er lige blevet blokeret.

Er den lukket til? Jeg vil tænde op i pejsen her.

-Den skal inspiceres først. -Jeg har lige inspiceret den.

Jeg tænkte, at vi kunne riste skumfiduser.

Jackie, kan du presse mig mere?

Hvad hvis jeg kom med en kævle fra supermarkedet?

Der skal være et godt træk i den, og der skal foretages tests.

Medmindre dette kan være prøven.

David og Jackie stoler på, at jeg kan gøre arbejdet færdig.

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, og mere til, for at få det til at ske.

Men jeg ved ikke, om jeg kan klare det.

Jeg har lovet min mand, at vi holder nytårsaften her.

Jeg vil sikre mig, at vi når det hele.

Jeg kan ikke garantere noget.

Men jeg vil gøre alt for, at det sker.

Jeg er så glad for, at du kom-

-for jeg vil gerne lave noget særligt til David.

Og du kan stege lammekoteletter, som han kan lide dem.

Far er hjemme fra hospitalet-

-og vi skal have vores første familiemiddag.

Vi har kokosrejer, østers og lammekoteletter.

Jeff har været vores chefkok i over 30 år.

Jeg elsker at have min egen kok. Laver du sjov?

Hvad sker der?

Pas på de skøre østers.

I bør nok tage østersbriller på.

Mine ansatte er som familie. Det er skønt at være omgivet af glade folk.

-Jeff, står du for nytårsfesten? -Ja. Den klarer jeg.

Jeff har lige sagt ja til nytår. Han laver mad til os.

Jeg tænker kun på nytår. Jeg vil vise min mand fremskridtene.

Jeg vil så gerne motivere ham til at få kræfterne tilbage.

-Hvem er sulten? -Jeg ser lige til far.

-Hej, skat. Er du klar til middag? -Nej, jeg er for træt.

Godt. Jeg kommer tilbage.

Puha. Han har en dårlig dag.

Jeg ville lige sige noget.

Vi har jo lavet en særlig middag til far nu, hvor han er hjemme.

Jeg havde håbet, at han kunne sidde ved middagsbordet, men...

Ja, han er ret træt nu.

Min far er endelig hjemme. Vi troede, han fik det bedre.

Det er et stort tilbageslag. Vi er ret bekymrede nu.

Vi kan sætte noget mad til side til senere.

Han står forrest i køen.

Ja, men jeg ved også, at børnene er sultne.

Er du sulten, Jonquil?

-Ja, det er jeg. -Jacqueline! Er du sulten?

Jeg prøver at støtte ham-

-og få huset færdigt og være så motiverende, som jeg kan være.

Men stemningen ved bordet var melankolsk-

-for far magtede ikke en familiemiddag i aften.

Vi er alle meget stressede lige nu.

Jeg skal møde Rick og Kim for at se på nogle af de møbler-

-som de har renoveret og hentet fra lageret.

Det er alle jeres antikviteter.

-Jeg bruger dem i spisestuen. -Du milde.

Vi skærer en sort og hvid marmorplade til.

-Og hvad med stolene? -Stolene er her.

Og de er blevet forgyldt, som du bad om.

-Må jeg se? -Som du kan se...

...har vi sat lister i bunden for at pynte på dem.

De har fået lilla stof, så de matcher de lilla vægge.

Her er spisebordet.

-Ja. -Det ser fint ud.

Der var nogle slidte steder-

-på midten og nogle ridser. De er alle fjernet.

Vi brugte noget kunstlim. Vi har lavet meget kunsthåndværk-

-på bordet uden at lægge aviser på først.

-Nu er det sat i stand. -Godt. Har det hjul på?

-Ikke at jeg... -Der er hjul på. Du har ret.

Du kan køre det ind i atelieret og fortsætte traditionen.

Jeg var positivt overrasket over, at stolene og bordet var færdige.

De ser spritnye ud. Det er præcis, hvad jeg ville have. Det går fremad.

Nu, hvor vi har et færdigt våbenskjold, skal vi lave porcelæn-

-inden festen med familiens våbenskjold på.

Og der kommer en kant af 14 karat guld på.

-Våbenskjoldet ser smukt ud. -Ja.

Tallerkenerne er vigtige-

-for det bliver første gang, jeg ser vores våbenskjold på en genstand.

Vi starter vores arv, Siegel-Versailles-arven.

Det vil gøre aftenen mere elegant.

Men elementerne kommer fra over hele verden, og det bekymrer mig.

Porcelænet skal flyves hertil fra Dubai. Er det rigtigt?

-Ja. Derfor køber vi 30 sæt. -Godt.

Forhåbentlig når det frem til tiden.

Fungerer paptallerkener ikke?

Jeg kan godt lide paptallerkener. Så skal man ikke vaske op.

Spisestuen er snart færdig. Vi er meget tæt på.

På væggene hænger vi David og Jackies håndmalede portrætter.

David ser sofistikeret ud. Det er et stort og håndmalet portræt.

Jackie er lidt mindre og mere feminin. Hun ser fantastisk ud.

De to portrætter vil få værelset til at føles kongeligt.

Når portrætterne er på plads, kommer møblerne.

Vi har spisebordet og stolene på vej. De er fra familiens hjem.

Vi har ompolstret dem og frisket dem lidt op.

Detaljerne er helt utrolige. Jeg håber, at værelset bliver klar.

Så kan Jackie spise middag med familien her til nytår.

Ja. Du skal bare gå ind og så dreje til højre straks.

Bare følg støjen. Vi ses snart.

-Er det fugledamen? -Hun er på vej.

Vi skal have fugle i morgenkøkkenet.

Da vi installerede det smukke påfugle-mosaikvindue-

-i køkkenet, besluttede jeg, at fugle skulle være morgenkøkkenets tema.

Jeg ville have tukaner i morgenkøkkenet-

-men indså, at de er for store til buret.

Deres næb er så store, og de larmer. De synger heller ikke særlig pænt.

Jeg bygger noget fabelagtigt til dem her, men i mellemtiden-

-har jeg lavet en fantastisk voliere. Det er som et fugleparadis.

-Hej. -Hej. Hvordan går det?

-Jackie, det er Renee. -Rart at møde dig.

Så du vil have fugle, der matcher indretningen?

-Ja. Jeg vil gerne se på fuglene. -Fint.

Jackie vil have fuglene i køkkenet til at matche perfekt.

Så det har været en prøvelse at finde de perfekte fugle.

Se farverne på stolen. Der er blå, turkis, grøn og gul.

-Står de ikke godt sammen? -Jo.

Og så er der også diamanterne.

Måske skal vi købe diamanter til fuglene.

Folk ønsker forskellige fugle.

Men ingen har før ønsket fugle i farver, der matcher indretningen.

Det var et interessant og unikt ønske.

Den lilla-blå fugl er ballademageren.

Hun har faktisk lært at åbne døre.

Det er en rigtig klogeåge.

-Så kalder vi hende Kloge Åge. -Du er den bedste.

-Godt så. Det er Kloge Åge. -Kloge Åge.

-Den slap væk! -Kloge Åge er bare så klog.

-Velkommen til Versailles. -Kloge Åge snød os alle.

Kloge Åge slap ud, og det var noget af en prøvelse.

Fuglen holdt øje med os og hånede os.

Jeg tror, at Kloge Åge vil passe godt ind i familien.

EN UGE TIL NYTÅRSAFTEN

-Hvordan går det? -Godt.

Hvordan har I det?

-Vi har det ret godt. -Her er smukt herude.

En dag sidder vi ude sådan her i Versailles, ikke?

Sidder vi på terrassen i Versailles? Flytter du hele terrassen?

-Det er muligt. -Giv mig en opdatering om Versailles.

Nogle af værelserne når at blive helt færdige.

Spisestuen, morgenkøkkenet og pubben.

Før far kom på hospitalet, stod han for Versailles-byggeriet.

Han byggede et imperium og er ekspert på sit felt.

Det er skræmmende for Daniel og mig at deltage i byggeriet.

Din ryg skal være i orden til nytårsaften.

-Det bliver den. -For vi skal gå lidt.

-Du får det bedre hver dag. -Ja.

Jeg har det godt. Jeg glæder mig til nytår-

-så jeg selv kan opleve Versailles.

Hvordan går det med hibachi-grillen?

Vi måtte tage den ud.

Hvorfor gjorde I det? Den var det bedste ved køkkenet.

Jeg fik aldrig fortalt min mand-

-at jeg droppede Benihana-køkkenet. Det var en stor fejl.

-De sagde, at... -Der er mange grunde.

Ingen af de fabrikanter, vi opsøgte-

-var godkendt til at montere køkkenelementerne.

Det var en fantastisk finesse.

Efter alle diskussionerne rev vi hele køkkenet ned.

Alle udsugningskanaler, pyntelister, loft, rør og den slags.

Men nu vil min far have Benihana-køkkenet.

Nu klør jeg mig i nakken. Hvad skal jeg gøre?

Ja. Det lød som en god ide-

-men vi lyttede til eksperterne, og...

Selv Benihana-kokken rådgav os.

Han ville ikke have det i sit eget hjem.

Hvorfor?

Bekymringen var, at hvis man lavede mad på det komfur-

-ville det lugte i hele huset.

Vi ville jo ikke spise der hver aften.

Ikke hver aften. Men en gang imellem.

Måske kan vi lave en transportabel teppanyaki-grill.

Nej, jeg forestillede mig en kok, der tilberedte måltidet til os.

-Vil I ikke have det, så glem det. -Vi ville jo gerne have det.

Godt. Så få det til at ske.

Godt. Så jeg skal gå hen til Mark Nazarella og sige...

"Få det ordnet."

Det var en fejl at fjerne køkkenet.

Det fortryder jeg nok mest lige nu.

Han vil have det tilbage. Det skal vi have styr på.

Stil den der, hvor den skulle stå ifølge tegningerne.

Vi må tilbage til tegnebrættet.

Jeg vil gøre alt for, at ordne det for ham.

FEM DAGE TIL NYTÅRSAFTEN

Mark, jeg må fortælle dig noget-

-angående vores Benihana Teppanyaki-grill.

-Vi besluttede os for at fjerne den. -Ja.

Vi kvajede os med Benihana-køkkenet. Nu er jeg bekymret.

Hvad hvis min mand ikke kan lide noget af det, vi har lavet?

Vi fortalte far, at vi havde fjernet den.

Du skulle have set ham. Han var...

-Knust? -Ja, han er så urokkelig.

Bare familien er indforstået med-

-at det er svært at styre madlugten-

-hvilket Benihana-kokkene prøvede at sige.

Man kan ikke åbne huset og lufte ud.

Vi må bruge maskiner til at få lugten ud.

Det største problem er udluftningen.

Han ser kokken for sig, og at vi sidder rundt om bordet-

-og spiser familiemiddage der.

Det vil han ikke give slip på.

Ingen kunde kan lide at få at vide, at noget er umuligt.

-Det er bare lugten. -Ja, men han er urokkelig.

Ja. I sidste ende er det jo hans hus. Det er jeres hus.

Vi skal bare fortælle jer konsekvenserne af at gøre noget.

Jeg siger altid: "Vil de have et omvendt hus-

-så giv dem det, så længe I har forklaret dem-

-at det hus måske ikke er det, de vil have om nogle år."

Jeg må tale med teknikerne og se, hvad vi kan finde på.

Vi designer jo det hus, I vil have-

-for at opfylde jeres forventninger og mål.

Jeg giver mig hurtigere end min mand.

Når min mand vil have noget, så får han det.

Halløj! Dygtig dreng.

-Jeg kommer. Hej. Gustavo? -Goddag. Ja.

-Smukt. Jeg hedder Gustavo. -Hej. Jackie, dronning af Versailles.

Da jeg så portrættet, som Audrey malede af mig... Kjolen var så smuk.

Jeg har jo ikke den kjole, men jeg vil have den.

Så jeg kontaktede Camille, som er designer i Las Vegas.

Kjolen skal ligne den på billedet.

Har du stoffet og krystallerne?

-Ja, jeg har stoffet. -Okay, godt.

Der skal nok cirka 30.000 krystaller på den.

30.000 krystaller?

Og i dag blev kjolen fløjet hertil med en bodyguard.

Tak, fordi du fløj tværs over landet med min kjole.

Jeg forventede slet ikke sådan et flot bud.

Tak.

-Camille elsker mig virkelig. -Ja.

Vi blev færdige med den i går aftes.

Jeg tog et natfly for at få kjolen ud til Jackie.

Det gør vi normalt ikke.

Jackie er en særlig kunde for Camille-

-så vi ville gøre alt for at hjælpe. Mission fuldført.

Er du klar til at se den? Godt så.

-Er du klar, mor? -Ja.

Du godeste! Jeg elsker farven.

-Sådan ser 35.000 krystaller ud. -Swarovski-krystaller.

Jackie lægger pres på sig selv med nytårsmiddagen.

Jeg har sagt, at jeg er stolt af, at hun påtager sig ansvaret.

Den skal være noget særligt til hendes familie.

Og den kan justeres, så man kan vise mere eller mindre kavalergang.

Det er bare så smart, Camille.

Min mand skal glæde sig meget til at se Versailles-

-men nu glæder jeg mig til, at han ser mig.

Jeg vil være som en dronning i Versailles nytårsaften.

Når min mand ser mig i kjolen, håber jeg, at han frier til mig igen.

Vi får både et levende mesterværk og et olie-mesterværk nytårsaften.

EN DAG TIL NYTÅRSAFTEN

Her i salonen får vi tv'et bragt ind.

Det er lavet af LED-paneler. Det er et fantastisk system.

Det må være det største tv, der nogensinde er installeret i et hjem.

Familien vil bruge dette tv som et kunstværk.

Det kan blive et akvarium eller kunstværk, og man kan se tv på det.

Nu sætter vi gardinerne op.

Vi vil være færdige så hurtigt som muligt.

Til sidst gælder det møblerne.

Vi fandt forskellige genstande på lageret.

Så det bliver dejligt for dem at være her til nytårsfesten.

KL. 14 NYTÅRSAFTENSDAG

Det ene øje har mere eyeliner forneden end det andet øje.

Tænk, at det allerede er nytår. Nu sker det endelig.

Jeg håber, at aftenen forløber lige så perfekt, som jeg forestiller mig.

-Mor? -Hun fandt sin kjole.

-Godt. -Hvor er den smuk!

Jacqueline skal have denne på.

Jeg fandt den i dit skab.

Tænk, at du kan passe en af mine kjoler. Mine børn bliver store.

Vi dækker bord og gør værelset rent.

Jeg har ikke meget tid inden nytårsaften.

Hvornår er du færdig, tror du?

-Klokken 15-16. -Okay.

Lad os se, hvad Kim ellers har brug for.

Jeg ved, hvor vigtig festen er for Jackie.

Og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at få det til at ske.

Mindre vand. Ikke mere vand. Brug moppen.

Der er pres på for at få alt færdigt, og det skal være helt perfekt.

Vi skal bare være færdige, før David og de andre kommer.

Nu ligner det et hjem. Du ser så smuk ud, bedstemor.

Se, vi gør os på den røde løber. Jeg har aldrig set stedet så pyntet.

Nu kommer de.

Se lige her. I ser fantastiske ud.

Velkommen til Versailles.

Da jeg kører i Rolls-Royce'en med min mand, har jeg sommerfugle i maven.

Hans standard er helt heroppe. Nu skal vi overgå hans forventninger.

-Skat? -En rød løber.

Det er en lykkelig dag. Jeg vil byde dig velkommen hjem til Versailles.

Se bare her.

Hvad hvis han ikke kan lide Versailles?

Og ikke kan lide det, vi lavede, mens han var indlagt?

-Velkommen hjem! -Se her.

Hvad synes du, skat?

-Gulvet? Hvornår kommer det? -Gulvet kommer til marts.

Vi starter med morgenkøkkenet. Lyder det godt?

-Jeg vil gerne se, hvad I har lavet. -Vil I føre an?

-Godt nytår! -Se bare her.

-Skat! Du godeste. -Velkommen til vores køkken!

MORGENKØKKENET

Hvor er det smukt!

Se loftet. Meget imponerende. Det er meget fornemt.

Da jeg kom ind i køkkenet, blev jeg overvældet.

Alt overgår mine forventninger. Skabene og væggene.

Se påfuglevinduet. Det er vinduet, vi købte sammen.

Påfuglevinduet og fugleburet. Alt passer perfekt.

Jeg kan ingen fejl finde.

Det er smukt. Orv!

-Elsker du det? -Meget. Lokalet blev pludselig lille.

Vi tænkte hele tiden:

"Vil far mon kunne lide det?"

Og straks vi gik ind i køkkenet-

-var hans ansigtsudtryk som at se hans drøm gå i opfyldelse.

-Meget fint. -Se det fuglebur.

-Så mange detaljer. -Hvad synes du?

-Det passer perfekt. -Kan du lide fugle?

Jeg elsker at spise dem.

-Nu kan vi tale om den hemmelige dør. -Du godeste. Se lige der!

-Den åbner automatisk. -Den fører til pubben.

Det er som at rejse tilbage i tiden.

Kan du huske, at du købte en antik telefonboks i London?

-Ja. Det lyder som en film. -"Superman". Du er en superfar!

-Du er Superman. Er du imponeret? -Jeg er meget imponeret.

David, min mand, er verdens mest kritiske person.

Han finder altid noget, der er galt.

Så dette er en stor udfordring for mig.

Jeg håber, at han er imponeret over resten. Jeg er lidt nervøs.

-Se din pub. -Er den ikke skøn?

-Kan du lide den? -Jeg elsker loftet og lysekronen.

-Se det smukke poolbord. -Det er mahogni med perlemor.

-Og lædervægge. -Herligt.

Der er fire pladser ved bordet til dig, mig, Daniel og Drew.

Jeg anede ikke, det ville se sådan ud.

Løverne, pejsene, endda baren...

Da vi købte genstandene, var huset ikke tegnet.

Alt passer sammen, ligesom vi havde forestillet os.

Vi bryggede vores eget unikke øl i St. Louis med Busch-familien.

-Denne er til dig. -Tænk, at mit øl er her.

-Og denne er til mor. -Tak.

-Godt. -Jeg har drukket meget øl.

Det var nok den bedste øl, jeg har fået i mit liv.

-Indtil videre kan jeg lide alt. -Ja!

-Siger du, at vi ikke er fyret? -Fyret? Jeg giver jer en bonus.

Din reaktion er vores bonus.

Der er intet galt med værelset.

Vi har alle arbejdet meget hårdt-

-så at se min fars reaktion er en velsignelse for os.

Det er prægtigt. Det har masser af klasse.

Jeg har set huse i hele Californien, og de er ret prangende.

Er vi ikke prangende?

Vi skriver historie i aften, for jeg kender ikke andre-

-der bygger sådan et utroligt hjem.

Vi har hævet kadencen. Det kan kun gå opad.

Overraskelse!

-Værelset er færdigt. -Ja, det er færdigt.

Sidst jeg så salonen, var den ufærdig.

De har gjort store fremskridt. Og de har en god vision.

Alt står præcis, hvor det skal være. Jeg er imponeret. Se spejlet.

Vi to købte spejlet på auktion, skat.

Det er utroligt.

-Er tæpperne fra lageret? -Ja. Det er vores egne antikviteter.

Det er den største private tv-skærm i verden.

-Fem meter bred, tre meter høj. -Perfekt størrelse. Den er herlig.

Jacqueline har forberedt en sang til os på klaveret.

Ja. Tvillingerne har lært at spille klaver.

Jeg har været her tusind gange.

Hver gang jeg kom ind, var det som en cementbygning.

Men i dag føles det som et hjem.

Fortsæt!

-Du er så musikalsk. -Flot, Jacqueline.

Vent, vi har en sidste overraskelse til dig.

-Åbn ikke øjnene, før vi er herinde. -Du godeste.

-Her er den. -Spisestuen!

SPISESTUEN

Se lige det smukke loft.

-Se her, far. -Tallerkenerne har vores våbenskjold.

-Se! -Det er portrættet af mig.

-Det er den samme kjole. -Det ligner dig, mor.

-Den samme kjole. -Med pandebånd og det hele.

Det er helt fantastisk.

De fremtidige generationer af Siegel-familien-

-vil i de næste århundreder tilbringe tid sammen her.

Og nu har de et portræt af mig og min mand.

Om 500 år vil de nok drikke champagne og ryge cigarer.

"Der er mine tiptiptipoldeforældre. De skøre oldeforældre."

Og ved du hvad? Måske er vi lidt skøre.

Første familiemiddag på Versailles. Jeg har ventet 20 år på denne dag.

Kan I fatte det? I designede jo dette hus-

-før der var tænkt på tvillingerne.

Det er herligt endelig at være her og spise middag.

Jeg har set frem til dette hele livet.

Drew og jeg ville have værelser med et Candyland-tema.

Vi ville have en seng, der lignede skumfiduser-

-og en bænk som en issandwich. Heldigvis blev det ikke til noget.

Hvert lokale er bedre end det næste.

Jeg er meget tilfreds. Alt overgår mine forventninger.

Jeg må rose mine to drenge, David og Daniel. Og Jackie.

Det er utroligt, hvad de har opnået det sidste år.

Jeg har verdens bedste hus og verdens bedste kone.

Velkommen. Godt nytår.

Sidste år vidste jeg længe ikke, om jeg ville-

-være i live til nytår.

Vi mistede aldrig troen.

Nej, vi opgav dig aldrig.

Det er ligesom en drøm, der går i opfyldelse.

Hele dette år, hvis man ser tilbage, var nok det hårdeste år-

-siden min søster døde-

-med min far ind og ud af hospitalet. Men endelig fik vi ham hertil-

-til vores første familiemiddag for at fejre nytår.

Tænk på, hvor følelsesladet det var for os alle.

Selvom det tog 17 år at nå hertil-

-ville jeg ikke ændre noget. Ricky sagde altid:

-"Alt sker af en årsag." -Hun er Victoria for mig.

Ingen af os ville være dem, vi er, uden hende.

Til minde om Victoria er sommerfugle husets tema.

Jeg elsker jer bare så meget.

Vi elsker også dig, bedstemor.

I år ville jeg skabe den mest utrolige nytårsfest nogensinde.

Den drøm blev knust. Men på en måde var det held i uheld.

Det er sådan, det skal være. Jeg kunne ikke ønske mig mere.

Bortset fra at færdiggøre Versailles og planlægge nytår næste år.

-Skål for verdens bedste familie. -I verdens bedste palads.

Vi færdiggjorde 370 m2 af Versailles i år. Nu mangler vi kun 8.000.

Det er kun begyndelsen. Vi har en lang rejse foran os.

Vi vil lave en natklub i Las Vegas-stil med en fantastisk biograf-

-en krypt... og jeg glemte spaen.

Hver gang vi går rundt om hjørnet, er der problemer.

Bare min mand kan lide det.

-Godkender du det? -Jeg kan ikke lide det.

Jeg er ligeglad.

Jeg hører, I holder møder uden mig.

-Du er væk hele tiden. -Børnene har ændret hele første sal.

Intet kan stoppe os.

Vi må bare fortsætte.

Jeg glæder mig til at se, hvad der sker næste år.

Carsten Mogensen Iyuno-SDI Group