All language subtitles for My 600-lb Life S09E08

Er alle færdig? Det er jeg ikke.

Der er aldrig et tidspunkt,
hvor jeg ikke spiser.

ÅRLIGT OPERERES HUNDREDVIS
AF OVERVÆGTIGE FOR FEDME.

Jeg nærer et glimt af håb.
Jeg vil bare være normal.

DER ER KNAP 5% CHANCE
FOR AT DET LYKKES.

Du evner det ikke,
og jeg bliver bare vred.

Gør jeg ikke noget nu,
frygter jeg, det er for sent.

AFSNITTET FØLGER EN
OVERVÆGTIG PERSON I ET ÅR -

- MENS HAN FORSØGER
AT VENDE SIT LIV.

Nej! Det gør ondt!

Jeg nægter at give op.
Jeg må gøre det for mine børn.

NU SKAL I FØLGE ISAACS REJSE.

Følelsen er der stadig.

- Isaac, du opgav lidt din drøm.
- Ja.

ISAAC MARTINEZ, 23 ÅR
VÆGT: UKENDT

Mit liv er blevet sådan en kamp,
på grund af min størrelse.

Alt er vanskeligt.

Nu er jeg så stor, at selv noget som
at klæde sig på, er svært for mig.

Nogle gange har jeg brug for hjælp.

Angeliza?

- Godmorgen.
- Godmorgen. Her.

Rollatoren, tak.

- Hvor er dine sokker?
- Derovre.

Jeg bor hos mine forældre og mine
søskende Angel og Angeliza.

De hjælper mig.

- Kan du løfte den lidt?
- Ja.

Jeg skammer mig, fordi jeg flyttede
hjem for at tage mig af min mor.

Hun har cancer
og har selv vægtproblemer.

Det er mig, der burde hjælpe hende.

Nu har jeg brug for hjælp,
og det har jeg det skidt med.

Jeg gør det, så godt jeg kan,
men det er svært med min størrelse.

Og det bliver sværere og sværere
at bevæge sig og trække vejret.

Tak.

Det bliver værre,
og nu er jeg fanget i hjemmet.

Lige nu, føler jeg,
at jeg lever et begrænset liv.

Vægten gør mig stillesiddende.

Men jeg kan komme rundt
med rollatoren.

Min opgave er at lave mad
og stå for familiens måltider.

Det kan være svært, men det første,
jeg gør hver dag, er tilberede mad.

Men jeg kan ikke længere
gøre det i køkkenet.

Er nødt til at kunne sidde ned,
for jeg kan ikke stå op i lang tid.

Jeg kan ikke stå op,
så jeg tager alle ingredienserne -

- med ind i stuen
og tilbereder maden der.

Ola, papi. Nej, jeg ordner det.

Jeg har arrangeret mig
et sted at sidde.

Af og til hjælper min mor
eller søskende mig -

- men det er min opgave at sørge for,
at alle har noget at spise.

Det generer mig ikke.
Jeg kan lide det.

Jeg er blevet dygtig,
for jeg har gjort det meste af livet.

- Kommer Ken og Alexis?
- Det sagde de.

Mad har altid været en stor del
af mit liv, lige siden jeg var barn.

Jeg er sammen med familien,
når jeg laver mad, og vi spiser.

Det er min måde
at vise min betænksomhed.

Når man gør det med omsorg og
kærlighed, er det noget vidunderligt.

- Hej.
- Hej.

- Hej, fremmede.
- Hej.

Jeg nyder følelsen af
at give andre mad.

I kommer lige til tiden.

At se dem nyde maden.
Jeg har et særligt forhold til mad.

Men jeg kan også lide at spise.

Godmorgen, Angel.
Hvor mange æg vil du have?

Mad har altid været en trøst
og en flugt for mig.

Den har altid gjort mig glad.

Når jeg har spist, føler jeg mig
tilfreds, og jeg har det godt.

Jeg føler mig mæt,
og jeg er lykkelig.

I medgang og modgang,
så er mad altid mad.

Æg er æg, chokolade er chokolade.

Den er mit livs holdepunkt.

Den har altid været der for mig,
så mad er en stor del af mit liv.

Resultatet er,
at jeg er blevet sådan her.

Jeg er så stor, at jeg er fanget.
Alt er en kamp.

Isaacs største problem er,
at han er fanget i sin egen krop.

Han vil gerne udenfor, men kan ikke.

Han bliver stakåndet.
Han er nærmest fanget i sin krop.

Han slås mod det hver dag.

Jeg lever ikke. Jeg gør ikke noget.

Jeg lever i konstant frygt, for jeg
mærker, hvad vægten gør ved mig.

Jeg er bange for,
at kroppen giver op når som helst.

At mit liv er slut, fordi jeg
blev for stor. Jeg hader det.

Ulideligt. Jeg har altid vidst,
at jeg ville blive større -

- men jeg har ladet det blive meget
værre, end jeg forestillede mig.

Jeg har kæmpet mod vægten,
så længe jeg kan huske.

Det begyndte vist, før jeg blev født.

Mor fik veer,
da hun var i femte måned.

Hun fik steroider
for at stoppe en tidlig fødsel.

Derfor blev jeg født
med komplikationer.

Fra et til tre år var jeg allergisk
over for almindelig mad.

Han var allergisk og overfølsom.

Det var svært for ham at spise,
så han var underernæret som barn.

Vi var urolige for hans vægt,
fordi han var så lille og spinkel.

Når det endelig lykkedes, var det,
som om han blev lykkelig af mad.

Så fik han lov at spise,
hvad han ville. Ingen sagde nej.

Da mit helbred blev bedre,
forsvandt mine allergier.

Så mange lækkerier havde
været forbudte så længe -

- så jeg blev vild med mad efter det.

Da begyndte jeg at tage på i vægt.

Det var først senere,
jeg lagde mærke til det.

Selv om jeg vejede næsten 45 kg,
da jeg var seks år.

Det var begyndelsen.
Kort efter tog jeg kraftigt på.

Fra syv til ti år, oplevede jeg
mit livs mest traumatiske periode.

Tingene forandrede sig hjemme.

Først gik min mormor bort.
Det tog jeg hårdt.

Vi stod hinanden nær.
Hun var som min anden mor.

Vi mistede vores hus
og måtte flytte ind hos min moster.

Så fik min mor et slagtilfælde.

Hun skulle lære at fungere på ny.

Af og til fandt jeg min mor i sin
egen afføring på badeværelset -

- fordi hun ikke
ville bede nogen om hjælp.

Da mor fik et slagtilfælde,
overtog jeg hendes rolle som mor.

Jeg lavede mad,
gjorde rent og stod for lektierne.

Der var ingen andre,
der kunne gøre det.

Mor kunne ikke tage vare
på sig selv fysisk -

- og far arbejdede hele dagen
for at betale regningerne.

Mine søskende var yngre.

Jeg har tre brødre og en søster.
Hele ansvaret faldt på mig.

Efter mors slagtilfælde
sad hun i kørestol.

Så Isaac blev nødt til
at hjælpe lidt mere.

Han begyndte at lave mad
til hele familien.

Jeg gik meget op i vægt
og vejede nok 90 kg.

Så aftog vægtforøgelsen.

Alt blev bedre, da jeg var 11-12 år.

Mor fik det bedre.
Vi begyndte i skolen igen.

Men den følelsesmæssige kamp
forsvandt ikke bare.

Jeg søgte trøst i mad,
fordi den var der og hjalp mig.

Så jeg blev ved med
at tage på i vægt.

Jeg tog yderligere 45 kg på,
inden jeg begyndte high school.

Jeg vejede 135 kg, da jeg var 14 år.

Jeg vidste godt,
at min vægt var et stort problem.

Det gik op for mig,
at jeg var større.

Men jeg trivedes i min krop -

- så jeg følte ikke, at min vægt
holdt mig tilbage dengang.

Selv om Isaac var overvægtig,
havde han altid venner -

- på grund af sin personlighed.

Selv i high school, i alderen
hvor børn kan være så lede -

- og mobbe andre,
da blev han aldrig mobbet.

Selv om jeg vejede 135 kg,
var jeg meget social.

Jeg blev valgt som
"den næst-venligste".

Jeg var klasses prins i gymnasiet.
Jeg var klasserepræsentant.

Jeg var med i studenterforeningen,
jeg spillede i jazzbandet.

Jeg nød at spille musik og lærte mig
at spille klaver, saxofon og trompet.

Men efter det første år
i highschool -

- begyndte vægten virkelig
at begrænse mig.

Da jeg passerede 200 kg
som 16-årig -

- måtte jeg forlade musikkorpset,
for jeg kunne ikke klare det fysisk.

Det sved, men jeg havde intet valg.
Jeg kunne ikke stoppe med at spise.

I weekenderne sad jeg
bare derhjemme og spiste.

Det blev svært at komme rundt
mellem timerne, men jeg bestod.

Jeg vejede omkring 225 kg -

- og forsøgte at læse på college.
Men i løbet af mit første år -

- fik mor diagnosen livmoderkræft -

- så jeg besluttede at tage hjem
og tage sig af hende.

Han fik et stipendium
til et universitet i Houston.

Men på grund af min kræft
blev han tvunget til at vende hjem.

Han var væk så længe,
at han mistede sit stipendium.

Han måtte blive hjemme.

Efter det sad jeg bare hjemme
og spiste.

Vægten steg hurtigt til 270 kg.

Han undlod at tage telefonen,
når vennerne ringede.

Han holdt op med at kommunikere
på sociale medier.

Vi så i hans øjne,
at han havde tabt gnisten.

Nu er jeg 23 år og bor stadig hjemme
for at hjælpe til med mine søskende -

- og tage mig af mor,
mens hun kommer sig efter kræft.

Jeg bebrejder ikke min mor.

Det er hverken hendes eller
andres skyld. Det var en svær tid -

- men det var ikke deres skyld.

Nu vejer jeg nok nærmere 315 kg.

Min størrelse er blevet
et endnu større problem.

Nu er jeg så stor,
at jeg har brug for hjælp.

Det er det modsatte af,
hvordan det burde være.

Det er mit ansvar at sørge for andre.
Når jeg har brug for hjælp -

- føler jeg mig mislykket.

Mor blev opereret
for tre måneder siden.

De fjernede livmoderhalsen,
livmoderen og æggestokkene.

Vi ved endnu ikke, om det gjorde
en forskel, om hun får det bedre.

Vi ved kun, at hun har cancer
og lang vej til bedring.

Netop nu har hun brug for mig,
men jeg har bare givet los -

- så jeg er for stor til at kunne
hjælpe hende, og det hader jeg.

Trods det kan jeg ikke droppe maden
og følelsen, den giver mig.

- Ja! Far er hjemme.
- Se der.

- Endelig.
- Det her er ...

Mit liv består af
at tilberede mad og spise.

Hvis jeg laver mad,
spiser jeg samtidigt.

Det betyder, at jeg spiser konstant.

Men jeg ved, at maden er ved
at tage livet af mig nu.

Hver mundfuld bringer mig nærmere
og nærmere slutningen.

Jeg så det med egne øjne.
Mit lymfeødem blev inficeret.

Vi tog på skadestuen og fik at vide,
at det var cellulitis.

De behandlede mig med antibiotikum.

Mens de gjorde det,
mistede jeg bevidstheden.

Jeg gik i koma.

Jeg fik hjertestop på skadestuen.

Jeg ville tale med mine søskende,
for jeg troede, jeg skulle dø.

- Er alle færdige?
- Ja.

Ikke mig.

Gudskelov så kom jeg mig.

Da jeg gik i koma, ringede
alarmklokkerne for mig og familien.

Men jeg kan stadig ikke holde op.

- Hej, mor.
- Hej, pa.

- Godmorgen.
- Hvordan går det?

Jeg ringede til Ken.
Vi skal købe burgere.

- Jaså?
- Ja.

- Hej, pa.
- Hej. Er du sulten?

- Det er jeg vel.
- Du kan spise.

- Ja.
- Okay.

- Vær forsigtige.
- Vi er straks tilbage.

Hej. Jeg elsker dig.

Jeg ved ikke, hvordan skal stoppe,
så jeg fortsætter med at spise.

For hver dag jeg ikke ændrer
livsstil, bliver jeg dårligere -

- og kommer nærmere en katastrofe.

Min mobilitet bliver værre.

Men det seneste år
eller 18 måneder -

- har jeg lagt mærke til,
at det bliver værre.

Jeg ved,
at jeg snart bliver sengeliggende.

- Hvad vil du have?
- Pomfritter og burgere.

Jeg ved, hvad jeg vil have.

Tre dobbeltcheeseburgere,
20 kyllingestykker, tre småkager.

- En stor pommes frites.
- Frappé, stor pomfrit og drik.

Er det alt?

Okay. Tak.

- Er du klar, Ken?
- Ja, giv mig mine ting.

Her er dine pommes frites.
Jeg tager en.

Det er skørt,
men koma generer mig ikke.

At miste min mobilitet
er som at være en grøntsag.

Det skræmmer livet af mig.

Jeg tror, at hvis jeg ender sådan -

- så er løbet kørt.
Og der er ikke langt igen.

Så jeg ved, at noget må gøres.
Jeg må forandre mig.

Hvis ikke jeg gør noget, så dør jeg.

Jeg lever ikke længe på denne måde.

MÅNED 1

I dag vil jeg forsøge at tage til
Houston for at tale med dr. Now.

Jeg har bestilt tid hos ham
i eftermiddag.

Min bror skulle køre mig derhen,
men han kan ikke alligevel.

Jeg har spurgt alle andre,
men ingen kan med så kort varsel.

Mine søskende arbejder -

- lige som min far.
Mor er for syg ...

Hun vil ikke engang køre med -

- for hun er så udmattet
og må blive hjemme og hvile sig.

Jeg vil ikke rykke det og måske
misse chancen for at få hjælp -

- hvis jeg ikke kører nu.

Mor sagde, hun betaler en taxi -

- for det er vel
den eneste løsning.

Det er lidt skræmmende og trist
at skulle rejse alene -

- men jeg vil hellere gøre det nu
end vente med at se dr. Now.

Jeg har ikke gjort det, mens jeg har
været stor, så jeg er nervøs.

Køretiden er fem timer,
så det bliver ikke nemt.

Jeg tager derned og tilbage igen
med det samme.

Det er ti timer i bil. Det er mange.

Det skræmmer mig mest
ved at køre alene.

Jeg vil bare derhen
og tage hjem igen.

Uanset hvad så bliver det ikke
nemt for mig.

JAYNE - ISAACS MOR

Held og lykke. Jeg elsker dig.
Jeg ved, du klarer det.

- Farvel.
- Sms, hvis der er noget.

Jeg elsker dig. Gud velsigne dig.

- Sig farvel til Pablo.
- Farvel, Pablo.

Farvel, pappa.

Jeg er ved at blive nervøs,
nu da jeg skal afsted -

- men jeg fortryder det ikke.

Jeg ville ønske, jeg slap for at køre
alene. Jeg er jo ikke så mobil.

Hvis jeg tog yderligere 20-25 kg på -

- så tror jeg ikke,
jeg kunne forlade huset længere.

Med min vægt
er det her en risikabel rejse.

Jeg skal holde mig aktiv
i meget lang tid.

Jeg ved ikke, hvor min grænse går,
og det skræmmer mig mest.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Alt vel?
- Fint, tak.

Det er godt.

Jeg skal klare turen på fem timer.
Det skal nok gå.

- Er du klar?
- Ja.

Det hjælper nok,
hvis jeg spiser noget.

- Kan vi lige købe noget mad?
- Okay.

Det er rart at komme ud og se
steder igen og køre en tur.

Den del er ret sej,
for jeg føler mig normal igen.

- Til højre her?
- Ja, tak.

Det bliver en af de sidste ...

... store måltider for mig.

Lidt kylling er altid godt.

- Hej. Tak.
- Ingen årsag.

- Fortsat god dag.
- Tak. I lige måde.

Mad har været en følgesvend
i hele livet, som en ven endda.

Det er svært at sige farvel
til en ven. Det ved jeg.

Men jeg er parat til det nu,
for jeg er nødt til det.

Jeg må blive sund,
før mit liv bliver værre.

Jeg ved, det er min eneste chance,
for jeg har forsøgt selv -

- men det gik ikke.
Jeg kunne ikke sige fra.

Jeg tror, en operation er min eneste
mulighed for at holde op.

- Jeg er mæt. Det var lækkert.
- Så kører vi.

Jeg håber, det er et skridt mod
at genvinde kontrollen -

- så jeg ikke mister alt
på grund af maden.

FEM TIMER SENERE

På nær et par spisepauser -

- er vi kørt direkte for at nå frem
hurtigst muligt.

Jeg har ikke turdet forlade bilen,
for jeg vil ikke have -

- at der skete noget,
hvor jeg ikke kunne få hjælp.

- Tusind tak, hr. Don.
- Held og lykke.

Tak.

Jeg har ikke engang
været på toilettet.

Jeg har siddet længe,
så nu er jeg øm.

Det er ikke så slemt,
som jeg frygtede.

Nu skal jeg ind til dr. Now og høre -

- hvad han mener om mine chancer.

Det er svært ikke at bekymre sig
og blive nervøs.

Jeg håber bare, at det går godt,
og at jeg kan få hjælp -

- så jeg kan få det bedre.

Isaac.

Det er længe siden, jeg vejede mig.

Jeg vejede 272 kg for nogle år siden
og har ikke turdet veje mig igen.

Jeg vejer nok meget mere nu,
men jeg håber det ikke.

Uanset hvad jeg vejer, er det
for meget, og det vil jeg ændre.

Jeg gør det fornødne,
for mit liv afhænger af det.

Hvis jeg ikke taber mig snart,
så overlever jeg ikke -

- for maden vinder,
og det agter jeg ikke at tillade.

Nå ...

Det er ikke godt, men jeg er
klar til at gøre noget ved det.

Det er derfor, jeg er her.
Hvis jeg får hjælp i dag -

- så gør jeg, hvad der skal til
for at gå ned i vægt og blive rask.

For jeg kan ikke lade
det blive værre.

- Hej.
- Godeftermiddag, dr. Now.

- Hvordan går det?
- Fint. Hvad med dig?

Fint. Tak, fordi du spørger.
Du må være Isaac.

- Ja.
- Hvor kommer du fra?

Fra Hutchins, Dallas.

Det er ikke så langt væk.
Hvad bringer dig til Houston?

En forandring.

Jeg vil forbedre mit liv.
Jeg vil gå ned i vægt.

- Du er blot 23 år?
- Ja.

- Og du vejer 300 kg?
- Ja.

Du har et BMI på næsten 100.

- Ved du, hvad det er?
- Nej.

BMI er anslået kropsfedt.
Normalskalaen ligger på 18-24.

Over 50 er meget usundt.

- Du ligger på 97. Det er ikke godt.
- Det ved jeg.

Hvor gammel var du,
da du lagde mærke til din overvægt?

Jeg har altid været tung, men
opdagede det først i high school.

- Bor du sammen med nogen?
- Jeg bor hjemme hos familien.

Hvad laver du en almindelig dag,
fra du står op, til du går i seng?

Jeg laver mad og gør rent.

- Hvem laver du mad til?
- Til familien.

- Så du er familiens kok?
- Ja.

- Hvor mange søskende har du?
- Tre brødre og en søster.

Så du laver mad til alle,
og du spiser også selv.

Er det en god idé,
når nu du har vægtproblemer?

Sikkert ikke, men det er mit ansvar.

- Hvor mange måltider spiser du?
- To, og så nogle mellemmåltider.

- Så du spiser hele dagen?
- Ja.

Du bliver sengeliggende -

- og så opstår der lidelser
såsom cellulitisinfektioner.

Du befinder dig
i en farlig situation med din vægt.

Forstår du det? Hvis du fortsætter,
så lever du ikke ret længe.

Jeg har allerede haft en oplevelse,
hvor jeg troede, jeg skulle dø.

- Jeg var indlagt i en uge.
- For hvad?

Cellulitis gjorde,
at jeg endte i koma.

Jeg fik hjertestop og blev indlagt.

- Cellulitis? I benene?
- Ja, mellem benene.

Lad mig se dine ben.

Jeg har nok lymfeødem i det her ben.
Jeg får problemer, hvis jeg ikke ...

- Er det benet med problemer?
- Ja.

- Og det her?
- Der har jeg åreknuder.

Det er arveligt.

Du er 23 år, og kroppen er
allerede ved at give op.

Du har ingen tid at spilde.
Du må lægge livet om nu.

- Kan du det?
- Ja.

Du får en kost- og motionsplan,
som du straks skal i gang med.

Du får 1200 kalorier om dagen.
Mange proteiner, få kulhydrater.

Okay.

Hold dig til 1200 kalorier -

- så taber du nemt
35 kg på to måneder.

Okay.

Du får nogle øvelser.

Lav dem en time om morgenen
og en time om eftermiddagen -

- så du opbygger styrke og kondition.

Det er du nødt til. Vi giver dig
vejledningen, men du gør arbejdet.

Okay.

Sandsynligheden for,
at personer med BMI på over 50 -

- som undergår en operation -

- den ligger på cirka to %.

- To procent ...
- Ved du hvorfor?

Fordi alle vender tilbage
til de samme gamle vaner.

Hvis du ikke indser det,
er der ingen grund til at operere.

Uanset et kortsigtet vægttab,
er du tilbage på 270 kg om fem år.

Ja.

Det kan kun lykkes, hvis du -

- følger instruktionerne du får.

- Er du med?
- Ja.

Du skal træffe den rette beslutning
nu og gøre det, vi siger -

- og tabe 35 kg de næste to måneder.

Hvis du kan det,
så vil vi overveje at operere dig.

Men ikke før du viser,
at du vil gøre en indsats.

- Kan du det?
- Ja.

Fint.

Det eneste er, at jeg skal finde
en balance, fordi mor har kræft -

- livmoderkræft,
og jeg tager mig af hende.

Det er vist på tide,
at jeg gør noget for mig selv.

Nemlig. Der sker noget i alles liv -

- men intet retfærdiggør,
at du selv skal være usund.

At du tager dig af din mor
og sætter dit eget liv over styr ...

- Giver det mening?
- Nej.

Nej. Du kan ikke retfærdiggøre,
at du lever usundt.

- Ja.
- Hvordan har din mor nu?

De fjernede livmoderen og håbede
at få fjernet al kræften -

- men den spredte sig til vaginaen,
så hun skal have strålebehandling.

Det gør mig ondt. Jeg forstår godt,
det er hårdt for hele familien -

- men fokusér på dit helbred.

Du er ung og må tage kontrollen
over dit eget liv.

Udvikle en følelse
af ansvar og kontrol.

- Det er vigtigt for dig.
- Ja.

Tak, doktor.

Ring, hvis du har spørgsmål
eller problemer.

Det skal jeg nok.

- Tusind tak, doktor.
- Så lidt.

Det glæder mig, Isaac er positiv -

- og at han føler sig klar
til forandring.

Det bekymrer mig dog,
at hans omgivelser bliver -

- hans sværeste forhindringer.

Det bliver meget svært for Isaac
at gennemføre disse forandringer -

- med så mange omkring sig,
som selv foretager usunde valg.

Nå, Isaac. Nu skal du se.

Jeg vil have,
at du læser det her hver dag.

Jeg tror gerne, at hele familien
vil støtte og hjælpe Isaac -

- men det er ikke dem,
der følger programmet.

Det gør en stor forskel.
De vil ikke selv gennemføre -

- de ændringer, som han skal.

Hvis han ikke kan flytte ud,
hvilket ikke lyder som en mulighed -

- må han modstå dynamikken
og fristelserne omkring sig.

Han indser ikke,
hvor svært det er i længden.

Ofre er nemme i starten.

Det svære er at holde fast.
Hvis familien ikke gør det -

- er det op til ham selv
at holde ved.

Ellers kan vi intet gøre,
der giver et langsigtet resultat -

- og så kan vi ikke
hjælpe ham videre.

Du skal arbejde med motivationen.
Ring, hvis der er noget.

Det skal jeg nok. Tak.

Rart at møde dig.

I lige måde.

Jeg vidste, at dr. Now
ville kræve en forandring.

Uden det, æder jeg mig ihjel.

Jeg er klar til at gøre det fornødne
for at sikre, at det ikke sker.

Hvis jeg ikke gør det hurtigt nok,
så rinder tiden måske ud -

- eller også kan jeg ikke
slippe af med vægten.

Men jeg ved,
jeg har viljestyrken og disciplinen.

Jeg skulle nok bare have et skub
i den rigtige retning.

Jeg tager hjem og indleder
processen for vægttab -

- så jeg kan blive sund
og få livet tilbage.

Det er et par dage siden,
jeg var til lægen.

Jeg kunne tage direkte hjem,
men jeg er øm efter bilturen.

Familien var stolt af mig,
og jeg var stolt selv -

- for jeg havde kunnet udskudt det,
men det ville jeg ikke.

Jeg er klar til en forandring.

Hvordan går det, pa?

JAYNE - ISAACS MOR

Jeg begynder allerede i dag.

Jeg planlægger et godt,
nyttigt måltid til hele familien -

- ud fra dr. Nows kostplan.

- Jeg planlægger, I spiser bare.
- Det glæder jeg mig.

Rejer og salat.

- Ikke noget, vi ikke er vant til.
- Noget godt at begynde med.

Ikke noget for vildt.

Det sætter min kulinariske evner
på prøve -

- at lave noget, alle kan spise.

Det skal smage godt,
men være sundt.

Jeg har vist nok muligheder,
men det bliver nyt -

- så vi må se, hvad alle siger.

- Lad os se, om far bliver mæt.
- Ja.

Han plejer at spise 10-12 tortillas.

Kun én måde at finde ud af det.
Jeg henter ingredienserne.

Vi er klar til prøveturen.

Jeg ved, det ikke bliver nemt
fra den ene dag til den næste -

- at ændre måden,
vi gør det på herhjemme.

Men jeg ved, at vi løser det.

Vi har talt om at blive sundere,
men har aldrig gjort noget ved det.

Helt ærligt,
er jeg lidt nervøs over -

- hvad de mon siger til det.

De skal være tilfredse,
så det skal helst smage godt.

Det er bare noget andet end det,
jeg plejer at lave.

Mor, kan du række mig
forlængerledningen?

Jeg vil ikke skuffe dem -

- eller få dem til at vise,
at de kan ikke lide maden.

Det ville gøre mig ked af det,
så derfor er jeg nervøs.

Stegte rejer er nyt.

Jeg ved bare, at de kan grilles.

- Hvordan går det med maden?
- Fint.

- Det dufter godt.
- Ja.

Kan Angel mon lide det?
Han kan ikke lide skaldyr.

Han kan ikke lide noget.
Han er meget kræsen.

Hent far.

- Henter du noget vand?
- Ja.

Ser det godt ud?

Ny livsstil, ny kost.

Man får seks rejer og zucchini,
og så laver man sin egen salat.

Okay.

- Hvordan ser det ud?
- Lækkert.

Det dufter virkelig godt.

Måltidet er kun 300 kalorier.

Det er sandhedens øjeblik.

Det smager godt. Lidt mere krydderi,
men det er godt.

Ja, det skulle krydres lidt mere.

Nogle stykker fik mere krydderi
end andre.

Men det er godt.

- Kan du lide rejerne?
- Ja.

Okay.

Jeg ved godt, at ikke alle i familien
var vilde med måltidet.

Og jeg indrømmer,
jeg kunne have gjort det bedre.

Men det bliver en proces at lære
at tilberede nye retter godt.

Det her var første skridt.
Jeg vil fortsætter med at lære -

- og forbedre smagen
uden at bryde kostplanen.

Jeg skal nok blive bedre.

Kunne du lide rejerne, Angel?

Kunne jeg gjort noget andet,
eller er de perfekte?

Tydeligvis ikke. Se på din tallerken.

MÅNED 2

Jeg har været dygtig den seneste
måned og gjort fremskridt -

- men det har været hårdt,
for mor får kemoterapi igen.

Det stresser mig,
for jeg bliver bekymret for hende.

Jeg må hjælpe hende mere
end sædvanligt.

Men jeg har fulgt kostplanen
og har lavet mine øvelser.

Jeg har mors vægte ...

... og min bror gav mig
sådan en medicinbold, man løfter.

Dem har jeg brugt
til at træne overkroppen.

Jeg startede med få gentagelser,
men nu kan jeg klare et helt sæt.

Overkroppen er blevet bedre.

Nogle gange træner jeg udendørs,
bare for at komme lidt ud.

Jeg kan lide at være udendørs
og få lidt frisk luft.

Førhen var jeg bange for at falde,
så jeg gik aldrig udenfor.

I flere år faktisk,
så det er dejligt at kunne.

Jeg bevæger mig mere nu
end de seneste fem år.

Eneste ulempe er,
at mine ben og knæ svulmer op.

Så de værker og ryster.

Jeg vikler dem ind og bruger is
for at få hævelsen ned.

Mor hjælper mig, når hun kan,
for jeg har svært ved at nå.

Alt i alt har jeg det godt
en måned efter mit lægebesøg.

Jeg kan nok nå endnu længere
i næste måned.

Jeg håber at nå mit mål
inden næste lægebesøg.

Sådan. Hvis det hjælper,
kan vi bare skifte det ud.

Vi lægger is i en pose,
hvis vi løber tør.

Det er godt, du træner,
så længe du ikke overbelaster dig.

Så længe du ikke overdriver det,
så skal du nok klare det.

Jeg vil kæmpe hårdt,
så jeg godkendes til operation.

MÅNED 3

Mor har haft det særlig svært
på det seneste.

Hun har haft en hård restituering
efter seneste kemoterapi.

Jeg har taget mig af hende,
mens hun kommer sig.

Jeg skal se dr. Now i morgen -

- men kan ikke forlade hende.

Jeg har spurgt, om vi kan snakke
om det, så jeg får mere tid.

Jeg vil ikke udskyde noget, men jeg
kan ikke efterlade min mor sådan.

Hun kan ikke klare sig uden hjælp -

- så jeg er nødt til
at justere tidsplanen lidt.

Jeg håber, dr. Now forstår det.

Hvis han siger nej,
og jeg skal af sted -

- hvordan skal jeg vælge
mellem dét og min syge mor?

Det kan jeg ikke,
så vælger jeg hende -

- men jeg håber
at slippe for at vælge.

- Isaac, hvordan går det?
- Okay.

Hvad er der los?

Jeg ville høre,
om jeg kunne udskyde mit besøg.

Hvorfor det?

Jeg kan ikke komme til Houston,
for ingen kan køre mig.

Sidste gang kom du herned alene.
Ingen kørte dig dengang.

Hvad er problemet nu?

Jeg tog en taxi, og det blev dyrt.

Jeg må have et lift denne gang.

Hvis det er så svært
at komme til Houston -

- og det bliver et problem
at komme til konsultationerne -

- så bør du måske flytte hertil
for at gennemføre det.

Skal vi gøre noget ved det,
så problemet ikke opstår igen?

Jeg kan ikke flytte.
Jeg må tage mig af min mor.

Det er den anden grund til,
at jeg må udskyde det.

Mor har været meget syg
de seneste par uger.

Jeg kan ikke efterlade hende.

Det forstår jeg godt,
men hvis din krop giver op -

- og du ikke kan klare dig,
så hjælper det ikke din mor, vel?

Nej.

Så burde du ikke prioritere
dit helbred?

- Jo.
- Hvorfor gør du så ikke det?

Det gør jeg. Jeg har fulgt
kosten og træningen.

Du ser ikke ud til
at have tabt dig meget.

Det ved jeg ikke, men jeg vil
gerne ned til opfølgningen.

Jeg skal bare have et lift.

Kan jeg få lidt længere tid
til at finde en løsning?

Hvor lang tid?

En måned?

Det er lang tid for en kørelejlighed.

Så har mor fået det bedre,
og så kan jeg efterlade hende.

Hvis du kommer i næste måned,
bør du tabe yderligere ni kg -

- ud over de 36 kg du burde
have tabt på to måneder.

Det betyder, at du skal have tabt
45 kg, inden vi ses.

Kan du det?

Jeg skal nok forsøge.

Så rykker vi din tid
til næste måned og ses dér.

Tag et kig på kosten og se,
om du har lagt det hele om.

Det ser ikke ud, som om du
har gjort store fremskridt.

Du har ingen tid at spilde.

Du må tage dit helbred alvorligt.
Prioritér det -

- hvis du vil være der for din mor.

Det skal jeg nok. Tak, dr. Now.

Ring, hvis du mangler noget.
Jeg håber, vi ses snart.

- Okay.
- Farvel, Isaac.

Farvel.

Jeg er taknemlig for, at dr. Now
forstår og giver mig ekstra tid -

- men det er nedslående,
at han ikke ser nogen fremskridt.

Det går mig på, for jeg vil lykkes.
Jeg vil ikke spilde måneden.

Jeg vil arbejde hårdere i den tid.

Så snart jeg kan, og mor har det
så godt, at jeg kan efterlade hende -

- så tager jeg tilbage til dr. Now
i håb om at kunne blive opereret.

MÅNED 5

Jeg skal endelig til Houston igen
for at se dr. Now.

Der gik længere end forventet,
for mor fik kemoterapi igen -

- og havde det lige så slemt.

Jeg har måttet pleje hende -

- men nu er hun begyndt at få
det bedre, så jeg kan se dr. Now.

- Mor, har du set min taske?
- Nej. Hvad mangler du?

Min deodorant. Fundet.

- Jeg tager den.
- Nej.

- Jeg kan godt.
- Har du den?

- Ja.
- Skal du have mere med?

- Har du pakket det hele?
- Ja.

Okay.

Jeg ved, dr. Now er utilfreds med,
at der gik to måneder længere -

- og jeg er heller ikke tilfreds,
for jeg vil ikke vente længere.

Da jeg ringede til dr. Now og sagde,
jeg må rykke min tid -

- forlangte han,
at jeg tabte yderligere ni kg.

Jeg skal have tabt 55 kg nu,
og det er mange.

Men jeg har arbejdet på det
og håber, at jeg er tæt på målet.

Jeg må tage en taxi igen,
for fars bil er på værkstedet.

I det mindste tager
mine forældre med denne gang.

Enten må jeg finde en anden løsning,
eller også tager jeg med her.

Men dr. Now lader mig næppe
vente længere -

- og jeg kan ikke klare,
hvis jeg skal tabe mere vægt.

Så, jeg kan ikke se andre løsninger.

Men jeg har det skidt, for det her
bliver dyrt for mine forældre.

Men jeg ved, de gør alt for
at hjælpe mig blive rask -

- og jeg vil gøre dem stolte.

Nu afhænger det af,
om jeg har tabt mig tilstrækkeligt.

Jeg og mine forældre er hos
dr. Now. Jeg er meget nervøs.

Det er snart min tur,
så jeg kan blive vejet.

Jeg håber på et godt resultat.

Især når mine forældre er her
og ser min nuværende vægt.

Isaac.

Jeg har ændret kosten og ved,
at jeg har gjort fremskridt -

- men målet var
at tabe mig meget til i dag.

Jeg vejede 300 kg
for fire måneder siden.

Fordi jeg udskød det,
skulle jeg tabe mig 55 kg.

Hvis det er lykkedes, så skal jeg
være under 245 kg nu. Jeg håber.

Det er 280 kg.

Jeg havde håbet på mere.

Jeg har aldrig tabt mig så meget,
så det er jo godt -

- men det er meget mindre,
end dr. Now forlangte.

Så nu er jeg bange for,
hvad han vil sige -

- og hvad han vil synes
om mine fremskridt.

Goddag, alle sammen.

- Går det godt?
- Ja.

- Og hvad med dig?
- Godt.

Hvordan var turen
til Houston denne gang?

Bedre, men stadig hård.

- Du har hele familien med?
- Javel.

- Jeg formoder, det er din mor?
- Og min far.

- Og din far. Rart at møde jer.
- I lige måde, dr. Now.

Isaac, jeg ser, du har tabt dig.
Det er godt -

- men du burde have tabt dig
mere på fire måneder.

Det ved jeg godt.

Du har tydeligvis ikke
lagt alt det om, som du burde have.

Hvad har du ændret ved kosten?

Det hele. Jeg har droppet sodavand
og spiser ingen sukker.

Det er mest grøntsager og protein.

I så fald er problemet
portionsstørrelserne.

Bryder du din diæt,
når du laver mad eller spiser -

- med familien.
Noget, du måske ikke tænker over?

- Det ved jeg ikke.
- Mor, ser du ham snyde?

Nej, han har været dygtig.

Spiser I andre sundt
for at støtte ham?

Nogle gange.

Hvad spiser I, når familien samles?

Vi plejer at spise bacon,
æg, og pandekager.

- Søndagsmorgenmad.
- Ja.

Om fredagen spiser vi pizza.

- Pizza.
- Ja.

- Der er mange kalorier i det.
- Det har jeg opdaget.

Det bliver en fristelse for dig.
Hvordan kan vi ændre det?

- Aner det ikke. Nogle forslag?
- Ja, mit forslag er at undgå det.

Hvis familien samles til måltider -

- så skal I vælge sundere kost.

Så ser vi, om ikke hele familien
kan blive sundere.

Men Isaac, det er op til dig,
uanset hvad de gør.

Du er nødt til at forstå,
at dit helbred er meget dårlig.

Du har meget forhøjet blodtryk.

Jeg udskriver en ny medicin.

Med tanke på dit åndedrætsbesvær -

- er det risikabelt at bedøve dig,
hvis du ikke taber 45 kg til.

En operation er for farligt for dig.

Hvis du udsætter kroppen
for denne belastning -

- er det et spørgsmål om tid,
før der sker noget -

- så kroppen bliver for presset,
og så er det ude med dig.

Du skal tabe dig.
Du får to måneder til -

- at tabe det sidste,
du burde have tabt.

Tab yderligere 36 kg på den tid.

Hvis det lykkes,
så kan du blive opereret.

Okay.

Hvis du vender tilbage uden
at have tabt dig, eller taget på -

- så bliver der ingen operation.
Okay?

Du må tage det alvorligt,
inden situationen forværres.

Nogen spørgsmål?

Min eneste bekymring er,
at mor behandles mod kræft nu -

- så min bekymring er
bare at sørge for -

- operationen ikke falder sammen
med hendes behandlingsskema.

Det finder vi ud af til den tid.

Nogen spørgsmål fra mor og far?

- Det tror jeg ikke.
- Vi er glade.

Tak, fordi du hjælper min knægt.

Så lidt,
men det her vil afhænge af ham.

- Er du med, Isaac?
- Javel.

- Rart at møde jer.
- I lige måde.

Jeg håber, vi ses snart.
Ring, hvis der er noget.

- Tusind tak, dr. Now.
- Tak.

- Selv tak. Farvel.
- Fortsat god dag.

- Du skal tabe dig mere.
- Ja, det er jeg nødt til.

Du klarer det. Vi klarer det.

For en, der vejer 270 kg, er 18 kg
på fire måneder ikke meget.

Det betyder, at Isaac kun
har lagt livet en smule om.

Det bekymrer mig -

- for han bruger situationen med
moren og dynamikken i hjemmet -

- til at retfærdiggøre usunde valg,
og ikke prioritere sit eget helbred.

Selv om det er svært, må han tage
større ansvar for sig selv -

- og gøre det bedre, hvis han vil
vise mig, at han kan klare det.

Han må lægge sit liv om
for at opnå det nødvendige -

- før vi er klar til at foretage
en operation.

Jeg er lidt skuffet over,
at jeg ikke har gjort det bedre -

- men jeg ved, det er op til mig,
så jeg vil forsøge at være bedre.

Jeg ved, det ikke bliver nemt, for
jeg troede, jeg havde gjort meget.

Men ikke nok, så jeg må undgå
pizzaaftener og søndagsmorgenmad.

Den slags må væk,
og alle undtagelsen skal væk.

Jeg er villig til at gøre,
hvad der kræves -

- for operationen er vigtig for mig
og for mit liv.

Jeg vil ikke kvaje mig.

- Klar til en tur i parken?
- Ja.

Vil I spille fodbold? Så kører vi.
Kom, Pablo.

- Vil du med i parken?
- Ja.

Min familie vil have mig med,
når de skal spille fodbold.

Jeg vil gøre et forsøg og se,
om jeg er nået langt nok -

- til at kunne hænge lidt på.

Jeg er lidt bekymret for,
hvordan det vil gå -

- for jeg har aldrig
kunnet være aktiv med dem.

Ikke med min størrelse.

Det vil være pinligt, hvis jeg ikke
kan noget som helst.

Men før var jeg bange for at forlade
huset eller blot komme udenfor.

Så jeg er blevet bedre,
og det tyder på fremskridt.

Det er opmuntrende at vide,
jeg gør fremskridt samlet set.

Nu må vi se.

Isaac, her.

Jeg sparker denne vej. Sådan!

- Tag den, Angel! Kom så, Angel!
- Pablo.

Derfor!

Jeg blev forpustet,
men ikke alt for slemt.

Gør plads.

Jeg har aldrig haft muligheden for
at opleve den slags.

Jeg var lidt nervøs og bange for
at tage med i dag -

- men frygten forsvandt,
da jeg begyndte at spille med.

Det føltes godt
at blive støttet af min familie.

Jeg vil forsøge
at holde mig i sporet -

- og forhåbentlig,
ved næste besøg hos dr. Now -

- fremviser jeg bedre resultater
og bliver godkendt til operation.

Er I klar til middag?

MÅNED 8

Mine forældre og jeg er
i Houston igen. Jeg er nervøs.

Jeg måtte hjælpe mor en måned til.

Dr. Now kan ikke lide,
at jeg igen udsætter besøgene.

Derfor øgede han mit mål
med yderligere ni kg igen.

Det bekymrer mig,
og hvordan jeg klarede mig -

- for denne måned har været
særligt svær for mig.

Mors tilstand er gået op og ned
med behandlingen.

Når hun har det skidt,
så får jeg det dårligt.

Ligesom da jeg var lille,
og hun var syg.

Sådan føles det,
når hun har sine dårlige dage.

Det er svært ikke at ende
det samme mentale sted -

- hvor jeg vil spise
for at overkomme det.

Jeg har forsøgt at stå imod,
og jeg har været bedre til det.

De fleste dage
følger jeg kostplanen helt.

Jeg har været mere aktiv
for at få bedre kondition.

Gracias.

Jeg har kæmpet, for jeg ved,
at jeg skal gøre det bedre nu.

Det gør mig nervøs. Jeg ved ikke,
hvordan det er gået.

Isaac.

Jeg håber på et godt resultat -

- som er nødvendigt for,
at jeg kan komme videre.

Jeg vejede 281 kg senest
og skulle tabe 45 kg yderligere.

Jeg skal være nede på 236 kg.

275.

Det var ikke,
hvad jeg havde håbet på.

Jeg skammer mig over det,
men det giver nok god mening -

- for det var sværere at undgå
dårlige dage i denne omgang.

Jeg er skuffet over mig selv
og urolig for, hvad dr. Now vil sige.

- Hvordan går det?
- Fint. Hvordan her du det?

- Godt. Rart at se jer igen.
- I lige måde.

Hvordan går det? Godt?

- Ja.
- Javel.

Isaac, du har tabt dig mindre nu
end sidst. Hvad skete der?

Jeg har vist været for stresset.

På grund af hvad?

På grund af mor og alt det.

Jeg forstår dig godt,
men vi har talt om det.

Intet retfærdiggør, at du er usund.
Hvorfor bruger du den bortforklaring?

Det er ikke ment som bortforklaring,
det har bare været svært.

Har familien ændret vaner
og spiser og drikker sundere?

De forsøger,
og vi har alle lagt kosten om -

- men de spiser stadig usunde ting.

Så du er stresset
og udsættes for usund mad.

- Retfærdiggør du, at du spiser den?
- Det gør jeg vel.

Har du stadig lyst til det her?

Ja. Jeg forsøger.
Jeg ved godt, jeg skal blive bedre.

Tror du, terapi ville hjælpe dig?

Hvad mener du?

Psykoterapi, at tale med nogen
om følelsesmæssige sager.

Er der noget,
du ville være villig til?

- Ja.
- Så arrangerer vi en tid til dig.

Tag terapien alvorligt -

- for med dit mønster,
så begynder du at tage på igen.

Det vil ikke være godt.

Bearbejd de ting, der får dig til
at spise, og se, om ikke det hjælper.

- Okay?
- Javel.

Jeg vil have, at du taber dig
36 kg på to måneder.

Hvis du vil videre,
skal du opnå det mål.

- Er du med?
- Ja.

Godt. For ellers
kan vi ikke hjælpe dig.

Du har ikke tid til bortforklaringer
eller at retfærdiggøre din vægt.

Jo længere du belaster
kroppen sådan -

- desto større er risikoen for,
at du ikke overlever.

- Du skal tage det alvorligt nu.
- Det gør jeg.

- Nogen spørgsmål, Isaac?
- Nej.

- Hvad med mor og far?
- Vi skal nok hjælpe ham.

Godt, for eller bliver det
meget svært for ham.

Det vigtigste er at sørge for,
at han ikke bliver fristet.

- For så får han det svært.
- Vi vil forsøge at spise sundere.

Det er fint, men alle skal arbejde på
at blive bedre i fællesskab.

Det skal vi nok.

Isaac, vi ses om to måneder.
Og så skal du være i mål.

- Rart at se jer igen.
- Tak, i lige måde.

Farvel så længe.

Jeg er glad for, at Isaac taber sig -

- men han er gået fra at tabe
4,5 kg om måneden -

- til at tabe sig 1,4 kg om måneden.

Hvis det fortsætter,
så tager han snart på igen.

Så vil hans fremskridt
blive flygtige.

Det har han ikke råd til.

Jeg håber, terapi kan ændre på det -

- så han kommer på rette spor igen.

Jeg er glad for, at dr. Now
giver mig en ny chance.

Jeg vil ikke vente med operationen,
så jeg må gøre mere.

Jeg skal blive bedre, så jeg ikke
misser chancen for at redde mit liv -

- for jeg har kun ét.

Mine forældre tager mig
til terapeuten.

Dr. Now tror, det kan hjælpe,
hvis jeg taler om mine følelser.

Så det gør jeg,
men jeg har aldrig været i terapi -

- så jeg ved ikke, hvordan det går,
eller hvad jeg skal forvente.

- Hej, Isaac.
- Hej.

- Rart at møde dig.
- I lige måde.

- Hej, dr. Paradise.
- Hej. Kom ind og sid ned.

- Tak, fordi I kom.
- Selvfølgelig.

Rart at møde jer.
Isaac, fortæl lidt om dig selv.

Jeg er den ældste af fem søskende.

Hvad gjorde I,
da børnene voksede op?

Jeg var hjemmegående
i en periode.

Så blev jeg syg.

- Af hvad?
- Jeg fik et slagtilfælde.

- Nå da! Hvor slemt var det?
- Jeg måtte sidde i kørestol.

Det tog tid at lære at tale igen.

- Hvor gammel var han dengang?
- Han var 10-11 år.

Så han måtte tage et ansvar?

Ja, han lavede mad,
skiftede bleer, vaskede.

Du var en tredje forælder.
Blev du bange, da mor blev syg?

Og den følelse er der stadig.

Jeg formoder, det her skyldes,
at du ikke kunne græde dengang.

Du skulle være stærk for hende.

Måske græder du nu.
Du slipper det ud nu.

Hvad kunne du lide i high school?

- Musikkorpset.
- Jaså? Hvilket instrument?

- Tuba.
- Musik var en stor del af dit liv.

Hvordan gik det akademisk?
Var du dygtig?

- Jeg var fjerdebedste i klassen.
- Hold da op.

Hvad skete der så?
Hvad skete der efter high school?

Jeg kom på college
ikke langt fra Houston.

Spillede du musik der?
Bad de dig være med i korpset?

- Det var stort.
- Ja.

Hvad skete der?

Hun blev syg igen.

- Hvordan?
- Cancer.

Så du blev diagnosticeret med kræft.

Jeg kom på hospitalet, og pludselig
sad han der ved min side.

Så du droppede college,
dine timer og skolen.

Isaac, det lyder,
som om du opgav din drøm.

Hvordan kan vi ellers se,
at han følger sin egen drøm?

Hvis han gik ud med sine venner.

- Går du ikke ud?
- Jeg har mistet kontakten med alle.

- Siden hvornår?
- Da jeg kom over 200 kg.

Holdt du dig hjemme,
da du vejede 200 kg?

Omkring 225 kg.

Hvad var det, der fik dig til
at blive hjemme i stedet?

Man gjorde nar ad mig.

Kan du huske nogle af de gange?

- Da jeg fyldte 21 ...
- Og du burde være ude at feste.

Vi tog ud for at købe ting
til min fødselsdagsfest den weekend.

Vi tog hen til butikken,
og jeg blev siddende i bilen.

En bil standsede ved siden af os.

Det var to unge kvinder der.

De begyndte at kalde mig ting.

De havde mad i bilen,
som de kastede på mit vindue.

- Hold da op.
- Jeg blev handlingslammet.

Jeg vidste ikke,
hvordan jeg skulle reagere.

Hvordan ser du situationen nu?

Hvad skete der,
da de piger gjorde nar ad dig?

Jeg følte mig værdiløs.

Til sidst så kørte de deres vej.

Hun kom tilbage: "Hvad er der sket?"

Jeg fortalte hende det.
"Hvorfor hentede du mig ikke?"

"Skulle jeg, som voksen mand -

- hente min mor, som også er stor,
for at forsvare mig?"

Ved du, hvad der er interessant?
Din mor ser vred ud.

Meget vred.
Du ser meget bedrøvet ud.

Jeg vil have, at I bytter rundt.

Hvordan kan vi gøre dig vredere?

Bliver han nogensinde vred? Aldrig?

Han har meget at være vred over.

Det er sket meget i familien, som han
har måttet bære på sine skuldre.

Han har mange grunde til at være
vred, men han vælger sorg.

Jeg elsker ikke vrede,
det er ikke den bedste følelse -

- men du skal styrkes.
Jeg vil have, du bliver vred.

Når man er 23, og selv senere
i livet, er det er svært at indse -

- men hvordan andre behandler dig,
siger intet om dig, kun om dem.

Den scene fortæller mig mere
om pigerne end om dig.

Du sidder i en bil
og passer dig selv.

To piger viser, hvor lede
de kan være. Ikke sandt?

Det handlede ikke så meget om dig,
som det føltes.

Jeg vil have,
at dit ar skal drive dig.

Ved du, hvad den bedste hævn
vil være? Kan du gætte?

- Gå ned i vægt.
- Ja, opnå noget i livet.

Det er ikke for sent
at tage det tilbage.

Din lektie er at begynde i skolen,
gå på nettet og find kurserne.

Og vi skal have gang i musikken igen.

Den anden lektie bliver at finde
et instrument og spille.

- Kan du det?
- Ja.

Okay. Tak, fordi I kom.

- Rart at møde dig, dr. Paradise.
- Så lidt.

Dr. Paradises ord åbnede mine øjne.

Jeg føler mig ivrig, for han har ret.

Jeg kan stadig jagte det,
jeg vil have -

- så jeg vil gøre mit bedste -

- for at blive godkendt
til operationen.

Da jeg kom hjem, fandt jeg straks
nogle onlinekurser i musik.

Jeg fandt et grundkursus i musik,
der hjælper mig komme i gang.

Jeg har stadig instrumenterne,
min saxofon, min trompet.

Jeg blev forpustet dengang.

Nu er jeg i bedre form
og har allerede prøvet:

Jeg kunne spille mere,
end jeg troede.

Jeg glæder mig, men skal bruge
et nyt mundstykke til saxofonen -

- og noder, så jeg kan øve mig.

Jeg glæder mig, for det er længe
siden, jeg kunne den slags.

Musik har altid været
en stor lidenskab.

Jeg var med i musikkorpset
og i skoleorkestret.

Mit mål i college var at blive
musiker eller musiklærer.

Jeg tror, jeg stadig har tid til
at forfølge dem begge.

- Har I mundstykker?
- Ja.

Hvis jeg kan uddanne mig
til lærer, vil noget gå i opfyldelse.

Min vægt skal ikke holde mig tilbage.

Jeg er klar til at ændre mit liv,
så det bliver som jeg vil.

Og jeg vil gøre det fornødne,
så det sker.

MÅNED 10

Vi er igen hos dr. Now. Jeg er nok
mere nervøs end nogensinde -

- for i dag føler jeg, at flere ting
afhænger af mit fremskridt.

Det er tredje gang,
jeg forsøger at nå målet.

Jeg håber, at det, jeg har gjort
for at ændre mine spisevaner -

- har givet resultater.

Hr. Martinez?

Jeg har været mere striks end før -

- og jeg har gjort mere for
at tabe mig.

Det spiller ingen rolle,
hvis jeg ikke har tabt mig nok.

Sidst vejede jeg 277 kg
og skulle tabe 36 kg yderligere.

Det betyder,
at jeg skal veje 241 kg.

262 kg.

Du nærmer dig.

Det er vist godt.

Selv om det ikke er målet,
er det en stor forbedring for mig.

Det er måske nok til,
at dr. Now ser, jeg ikke giver op -

- men forsøger at lykkes.

Nu håber jeg,
besøget kan føre til en operation -

- så kan jeg tabe mig endnu mere.

- Hej.
- Hej.

- Hej, dr. Now.
- Hvordan går det?

- Godt. Hvad med dig?
- Fint. Og jer?

- Fint. Har alle det godt?
- Godt.

- Helt fint.
- Godt.

Isaac, der ser ud,
som om du er på rette spor igen.

- Javel.
- Hvad har du gjort anderledes nu?

Jeg gik i terapi, og det hjalp nok.

Jeg droppede bortforklaringerne
og fik gjort en indsats.

Så stress er ikke en undskyldning nu.

- Nej.
- Godt.

Jeg har arbejdet hårdt med kosten
og min træning.

Og min familie anstrenger sig mere.

Det er godt. Jeg er stolt over,
at I alle gør det.

Tak.

Mor, har du bemærket
en positiv forandring ved Isaac?

Jeg har set mange forandringer.
Han arbejder hårdere.

Han står op og træner om morgenen.
Han er mere aktiv.

Han formår at holde sig
fra de usunde mellemmåltider.

- Den usunde mad.
- Ja.

Han tager det sunde i stedet.
Det er et stort skridt.

- Jeg er stolt af hans fremskridt.
- Det er supergodt.

Jeg er glad for at se,
at du er kommet på rette spor.

Er det nok til en operation?

Ikke endnu.

Du har tabt dig 41 kg,
men det tog dig ni måneder.

Det er omkring 4,5 kg
om måneden i gennemsnit.

Du skal tabe dig lidt om maven -

- inden det er sikkert at operere.

Men dine fremskridt er opmuntrende.

Næste skridt er, at du viser mig,
at du kan være vedholdende -

- og tabe yderligere 23 kg
på to måneder.

- Kan du det?
- Jeg vil gøre mit bedste.

Godt.

Vi kan tage de indledende prøver,
så vi ved, du kan tåle en operation.

Hvis du har tabt dig
de næste to måneder -

- så er du klar til operation,
og så kan vi fortsætte.

- Lyder det godt?
- Javel.

Jeg vil gerne have,
du får endnu en tid til terapi.

- Ordner I det inden hjemturen?
- Javel.

Så ordner vi det. Fortsæt sådan,
Isaac. Jeg er stolt af dig.

Tak.

- Hvordan har moren det?
- Vi har det fint.

Jeg er stolt og glad over at se, han
bliver sund og kan få livet tilbage.

På knap halvandet år
kommer han ned på 90 kg.

- Han bliver et andet menneske.
- Ja.

Er det ikke en god motivation
til at holde ved, Isaac?

Helt sikkert.

- Rart at se jer igen.
- I lige måde.

Vi sørger for røntgen og terapi,
og giver dig detaljerne.

- Tak, dr. Now.
- Tak.

Det var så lidt.
Ring, hvis der er noget.

- Tak, doktor.
- Tak.

- Det var så lidt. Hav det godt.
- I lige måde.

Farvel.

Det er opmuntrende,
at Isaac gør fremskridt.

Det er den rigtige retning.

Det er ikke nok til at vise mig,
at han er klar til operation -

- men hvis han holder ved
et par måneder endnu -

- og fortsat gør fremskridt
med vægtnedgangen -

- så er jeg tryg ved, at han gør
det fornødne på langt sigt.

Så kommer han videre.

Har han ikke gjort fremskridt
ved næste besøg -

- så ved vi, at det var
noget kortsigtet for ham.

Så går vi ikke videre.

Vi tjekker prøverne og ser, hvor
langt han er nået om to måneder.

Hvis alt ser fint ud, så går vi
videre med hans operation.

Jeg er skuffet over
ikke at blive godkendt.

Men det er fremskridt,
at dr. Now tager prøver.

Det er et skridt nærmere operationen,
og målet er mindre denne gang -

- hvilket også er positivt.

Yderligere to måneder, hvor jeg
presser mig, som jeg har gjort -

- er ikke mit første valg
for at tabe mig mere -

- men jeg gør det fornødne,
for at give op er intet alternativ.

MÅNED 12

Sandhedens time atter engang.
Jeg skal se, om jeg har klaret det.

Slap af og lad mig være nervøs.

TONY - ISAACS FAR

Hr. Martinez?

Jeg er igen meget nervøs.
Det har været en lang rejse.

Det skal have givet pote,
så jeg kan komme videre.

Sidst vejede jeg 262 kg.

Jeg skulle tabe 23 kg
og havne på 239 kg.

Det håber jeg, at jeg har klaret.

245 kg.

SENESTE VÆGTTAB: 18 KG

Det gik bedre. Jeg håber, det er nok.
Det skal det være.

Det har stået på længe -

- så jeg har brug for, at det
gav pote, så jeg kan fortsætte.

Jeg håber, dr. Now synes,
at mine fremskridt -

- er stort nok til,
at han mener, at jeg er klar -

- og at han godkender mig i dag
til operation.

- Hvordan går det?
- Fint, tak.

- Hej, dr. Now.
- Godt.

- Nå, Isaac.
- Ja, sir.

Du har tabt dig mere,
men ikke meget mere.

Det ved jeg,
men en forbedring, ikke?

En forbedring,
men blot 1,8 kg mere end sidst.

- Kan jeg blive opereret?
- Nu skal du høre.

Prøverne viser,
at du kan klare en operation.

Jeg er glad for,
at du har holdt dig på sporet.

Jeg godkender dig til operationen,
som foretages om to måneder.

Hvis du fortsætter som nu
og taber yderligere 14 kg -

- så udfører vi operationen
til den tid.

- Kan du det?
- Stensikkert.

Jeg er stolt af dig, og jeg ved,
at mor og far også er det.

Jeg kan ikke engang udtrykke,
hvor stolt jeg er.

- Mormor havde været stolt.
- Ja.

Godt. Fortsæt sådan,
så ses vi om et par måneder.

Så får du operationen.

- Javel. Tak, dr. Now.
- Tak.

Lad nu være med at falde tilbage
til gamle vaner.

Hvis du ikke har tabt dig,
så aflyser jeg operationen.

- Er du med?
- Ja.

- Godt.
- Tak, dr. Now.

Så lidt. Det ordner vi. Mangler du
noget inden, så giv mig besked.

Det skal vi nok.

- Tak.
- Farvel.

- Farvel, dr. Now.
- Hav det godt.

- Det lykkedes!
- Jeg glæder mig.

Jeg er som et barn i slikbutik.

- Nej.
- Sukkerfri slik.

Ja, sukkerfri slik.

Jeg er stolt af Isaacs fremskridt
det seneste år.

Han har tabt sig 56 kg i alt.

Det tog dog længere,
end det burde have.

Jeg ved, det var svært for ham
i hans situation og i det hjem.

Ud fra det, jeg har set, er jeg
sikker på, at han når det næste mål.

Så vi kan gå videre med
operationen om et par måneder -

- så han klarer sig på lang sigt.

Isaac har lang vej igen
og skal tabe mindst 160 kg til.

Det er langt fra overstået.

Så længe han holder ved, som nu -

- så bør han nå sin målvægt
i løbet af 12 til 18 måneder.

Han får et sundere liv,
som han jo ønsker.

Jeg glæder mig. Nu ved jeg,
at jeg kan klare det næste mål.

Operationen motiverer mig.
Nu har jeg endelig en dato.

Jeg er glad og stolt af mig selv.

Jeg havde brug for det skub
for at komme videre -

- lige så langt som før
for at gøre fremskridt.

Så det vil jeg fortsætte med.

Mor tager mig med i parken,
så jeg kan træne og få frisk luft.

Jeg skal møde en veninde derhenne.

Da jeg blev kæmpestor
og vejede omkring 180 kg -

- da begyndte jeg at undgå folk.

Biancah er en veninde
fra skolen og high school.

Hun var min bedste ven,
og vi lavede meget sammen.

Så jeg forsvandt bare.

Efter samtalen med dr. Paradise
tager jeg fat på ting -

- så jeg kontaktede hende
for at mødes igen.

Det ville hun gerne.
Nu kan vi mødes og snakke.

Vi mødes i en park i nærheden.
Hun tager kaffe med.

Jeg fortalte hende ikke,
at jeg ikke drikker kaffe.

Okay. Tak, mor.

Jeg er lidt nervøs for
at skulle se hende.

Det er længe siden.
Trods mit vægttab det seneste år -

- var jeg nok mindre,
da vi sås sidst.

Jeg ved ikke,
hvad hun siger til min størrelse.

Forhåbentlig kan vi genoptage
venskabet og bare snakke.

Og så kan jeg sige undskyld for,
at jeg bare forsvandt.

- Hej, Biancah.
- Det er længe siden.

- Ja. Det er rart at se dig.
- I lige måde.

Ja.

Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer
op, men pyt. Hvordan går det?

- Godt.
- Dejligt.

- Hvad med dig?
- Jeg har lagt livet lidt om.

Fint.

Jeg vil bare sige undskyld for -

- du ved ...
at jeg forsvandt i et par år.

Jeg skammede mig.

Jeg håber bare, at du får det bedre.

Uanset hvordan situationen er,
så er jeg der.

Tak. Det ved jeg godt.

At se hende igen er som
en genforening med en del af mit liv.

Jeg er glad for, at jeg gjorde det.

Jeg er glad for de skridt, jeg har
formået at tage de seneste år.

Det har været en svær -

- men god tid. Det liv, jeg ønsker,
er inden for rækkevidde.

Jeg kæmper videre,
for næste år bliver lige så svært.

Jeg glæder mig til min operation
om en måneds tid.

Dr. Now mindede mig om,
at jeg skal tabe mig mere endnu.

Så det sørger jeg for,
så intet kommer i vejen.

For et år siden havde jeg haft svært
ved at tro, at jeg kunne det her.

At gå ud og vende tilbage
til musikken og skolen.

Ikke flere bortforklaringer.
Jeg vil gøre min familie stolt.

Jeg giver ikke op, før dét sker.

Tekster: David Ibsen
www.sdimedia.com

\h