All language subtitles for My 600-lb Life S09E07

Jeg hader, at jeg giver
mine spisevaner videre til Josh.

Han må ikke ende som mig.

Hvert år udføres hundredvis af
fedmeoperationer på folk på 272 kg.

Indeni er der et lillebitte håb.

Jeg vil bare være
et almindeligt menneske.

Deres chance for at lykkes
i det lange løb er under fem procent.

Jeg bliver bare sur.

Hvis jeg ikke gør noget nu,
er det for sent.

Vi følger en person på 272 kg,
som forsøger at få styr på sit liv.

Jeg giver ikke op.
Jeg må gøre det for mine børn.

Den rejse, I nu skal se,
er Krystals.

Hvordan skal jeg
klare det uden dig?

Det skal nok gå.

KRYSTALS HISTORIE

Krystal Hall, 34 år
Vægt: Ukendt

Frankfort, Ohio

Jeg hedder Krystal Hall.
Jeg er 34 år.

Jeg føler, at jeg har ødelagt mit liv
ved at nå den vægt, jeg har nu.

For jeg vejer 272 kg
og har det elendigt.

Alle aspekter af mit liv
er påvirket af min størrelse.

Jeg må have hjælp til mange ting.

Freelin
Krystals mand

Jeg skal have et bad.

Min mand Freelin hjælper mig
op af sengen og gennem dagen.

Men jeg hader det,
for jeg ved, at det er hårdt for ham.

-Jeg er lige bag dig.
-Jeg skal først tage min medicin.

Men min krop er
i så dårlig forfatning nu-

-og jeg har en masse lidelser,
som gør alting værre.

Det begyndte med ledsmerter.
Og det er svært at trække vejret.

Men nu har jeg
en masse andre problemer.

Du må give mig indsprøjtningen.

Jeg er diabetiker og tager insulin.

Mit blodtryk er for højt,
og jeg har maveproblemer.

Jeg har nerveskader i dele af maven-

-fordi jeg har været
så hård ved den i mange år.

Mine ben og fødder hæver,
så nogle dage kan jeg ikke rigtig gå.

Så min krop kan ikke holde til meget.

Jeg går i bad.

Jeg er lige bag dig.

Det er svært at skulle bede min mand
om at gå fra at være min partner-

-til nu at være min plejer.

Og jeg er vred på mig selv over,
at jeg har ladet det ske.

Men jeg kan ikke gå ud i badeværelset
uden at blive udmattet.

Så at tage tøjet af for at gå i bad
giver konstante smerter.

At bøje mig ned og bevæge mig.
Jeg bliver forpustet, benene ryster.

Jeg tager ikke bad så ofte,
som jeg burde på grund af smerterne.

Jeg tager bad
hver tredje eller fjerde dag.

Det er frygteligt for en
på min størrelse.

Vi kan få sprækket hud,
udslæt og den slags.

Jeg prøver at passe på mig selv
de dage, hvor jeg ikke tager bad.

Men det er ikke så godt som et bad.

Skat? Vil du vaske mine ben?

Krystal har mange problemer.
Jeg har ondt af hende.

Jeg ved, at hun har smerter,
og jeg gør meget for at hjælpe hende.

Så jeg føler mig mere som
hendes plejer end som hendes mand.

Men jeg elsker hende, så jeg gør det.

Tak. Vil du give mig håndklædet?

Jeg ved ikke, hvad jeg kunne klare
uden Freelin. Alt ville være værre-

-hvis jeg ikke havde ham.
Men selvom jeg frygter at tage bad-

-er det allerværste om morgenen,
når jeg skal stå foran spejlet.

Jeg vil ikke se mit spejlbillede,
for jeg hader min krop.

-Tak.
-Selv tak.

Jeg får kvalme af
at se mig selv i spejlet.

Men jeg er nødt til det, for en del
af min rutine er at barbere mig-

-fordi jeg har
polycystisk ovariesyndrom.

Det giver hårvækst
forskellige steder på kroppen.

For mig er det i ansigtet.
Det er pinligt.

Men når jeg står ud af badet,
barberer jeg mig i ansigtet.

Min mand skal helst ikke se det.

Han har aldrig set det og har aldrig
hjulpet med det, selvom jeg var syg.

Det er svært nok at gøre det selv
uden at tænke på, hvad han tænker-

-for når jeg må barbere mit ansigt,
føler jeg mig ikke kvindelig-

-selvom jeg ved, at jeg er en kvinde.

Jeg hader min krop, og det hele er
min skyld. Det skyldes min størrelse.

Og dette liv er den rene elendighed.

Det er frygteligt, og jeg ville
ønske, at jeg kunne lave det om.

Men det kan jeg ikke.
Mit liv er, hvad det er.

Og fortiden er fortid.

Jeg var meget ung, da det gik op
for mig, at mad gjorde mig glad.

Da jeg var lille,
var min vægt normal.

Jeg begyndte først at tage på,
da jeg var fem.

Juleaften lige inden jeg fyldte fem,
overnattede vi hos noget familie.

Da blev jeg seksuelt misbrugt
for første gang.

Derefter blev mit liv
aldrig det samme.

Men det var kun begyndelsen,
for det blev ved, indtil jeg var 13.

Jeg sagde ikke noget
til nogen i lang tid.

Så hver gang min mor
sendte os derhen, skete det igen.

Og vi blev ofte sendt derhen,
for min far var her ikke-

-så hun arbejdede altid for
at forsørge mig og mine søstre.

Det blev værre,
da min mor fik en ny kæreste.

For han var voldelig
over for mig og mine søstre.

Jeg har to søstre, og når min mor
var ude, slog han os alle tre.

Og så kom hans bror
og gjorde det, der var værre ved os.

Han misbrugte mig og mine søstre,
så jeg levede i frygt-

-for jeg var ikke
sikker nogen steder.

Så jeg prøvede at flygte,
og jeg flygtede ind i maden.

Mad gjorde mig glad, og når
jeg havde brug for det, spiste jeg.

Da begyndte jeg at tage på, og
da jeg var syv, vejede jeg 68-90 kg.

Jeg tog hurtigt på,
og det ændrede sig ikke.

Da jeg var ti,
vejede jeg over 113 kg.

Men jeg tænkte ikke over det,
før jeg var 11 eller 12.

Jeg begyndte
at blive drillet ret meget i skolen.

Det var trist.

Men jeg flygtede ved at spise.

Fra jeg var 10 til 13,
tog jeg 45 kg mere på.

Jeg vejede over 158 kg,
da jeg var 13.

Det seksuelle misbrug
stoppede på det tidspunkt-

-for da jeg var 13,
fortalte jeg min mor om det.

Hun kunne ikke håndtere det.

Hun sagde ikke rigtig noget
for at trøste mig eller noget.

Men hun gjorde noget,
for det holdt helt op.

Jeg var stadig vred på hende,
for hun havde ladet det ske.

Og efter det havde vi ikke rigtig
noget forhold i lang tid.

Men hun sørgede for, at det stoppede.
Så det blev lidt bedre i gymnasiet.

I løbet af de næste fire år
tog jeg yderligere 32 kg på-

-og vejede 190 kg,
da jeg tog min eksamen.

Så jeg tog stadig på,
men ikke så meget som før.

Da jeg blev færdig med gymnasiet,
var jeg 18 og bange for mænd.

Jeg var bange for at date mænd.
Jeg troede, at jeg var lesbisk.

Det betød, at jeg fandt
en pigekæreste, da jeg var 18.

Men hun havde børn, så jeg måtte
få et job for at betale regningerne.

Det var overvældende. Og jeg spiste
mine følelser og min stress.

Når børnene spiste, spiste jeg.

I løbet af de næste par år
nåede jeg op på 225 kg.

Efter gymnasiet fik jeg job
på det lokale krisecenter.

Så fik jeg et job, hvor jeg arbejdede
med udviklingshæmmede.

Men jeg tog stadig på, og til sidst
begyndte det at påvirke mig.

Jeg kunne ikke tage mig af folk,
som de fortjente, så jeg sagde op.

Jeg fik job i et taxafirma, for der
behøvede jeg ikke være så aktiv.

Det gjorde jeg i fire år, så da havde
jeg noget at koncentrere mig om-

-og maden
fyldte ikke så meget i mit liv.

Men hele mit liv
ændrede sig langsomt.

Min kæreste og jeg gik fra hinanden.

Vi var sammen i 12 år,
fra jeg var 18, til jeg var 30.

Men med tiden gik det op for mig,
at jeg ikke var lesbisk.

Efter at have tænkt
over det i mange år rejste jeg.

Jeg boede
sammen med min søster Katie.

Vi boede sammen med hendes søn
Josh, men Katie tog stoffer.

Hun prøvede at holde op
for sin søn, men faldt i-

-tre gange, mens vi boede sammen.

Det var stressende, for det endte
med, at jeg måtte tage Josh til mig-

-og han bor stadig hos mig,
for jeg fik forældremyndigheden.

Kampen for Josh fik mig til igen
at spise for at håndtere det.

Så jeg tog på igen,
indtil jeg mødte Freelin.

Da jeg mødte Freelin, gik
vægtøgningen lidt i stå i starten.

Men jeg mødte ham, da jeg var 32
og arbejdede for taxafirmaet.

Freelin og jeg brød os
ikke om hinanden i starten.

Vi var meget
reserverede over for hinanden.

Han hadede mig, jeg hadede ham.

Men vi lagde det bag os
og arbejdede sammen-

-og så blev vi forelskede.

Da jeg mødte Krystal, kørte jeg taxa
for et firma i Portsmouth.

Pludselig ringede nogen og sagde,
at de var min nye chef.

Jeg sagde: "Jeg tager
dit ord for det" og lagde på.

Det var Krystal.

I starten syntes jeg,
at hun var et frygteligt menneske.

Hun syntes det samme om mig.
Men efter tre-fire måneder-

-begyndte vi at snakke sammen
og holdt aldrig op igen.

Kort efter blev vi forlovet,
og sidste år blev vi gift.

Og han, Josh og jeg
bor her som en familie.

Jeg er taknemmelig over
at have dem begge i mit liv.

De får mig til at fortsætte
hver eneste dag.

De giver mig
en grund til at have det godt.

Men jeg har det ikke godt.
Jeg kan ikke klare mig selv-

-eller forsørge min familie, for
jeg måtte holde op med at arbejde-

-fordi jeg blev for stor.

Freelin har det fint med
at arbejde og forsørge os-

-men han er udmattet.
Han arbejder 60-70 timer om ugen.

Og jeg har brug for, at han hjælper
mig med ting, jeg selv burde kunne.

Jeg hader det, og det skyldes, at
jeg ikke kan lade være at overspise.

Frankfort, Ohio

Men jeg har stadig spisetrang,
så jeg overspiser altid.

Og derfor handler
min families liv også om mad.

Josh
Krystals søn

Han går ikke op i, hvor stor jeg er,
men han er bekymret for mit helbred.

Da vi mødtes,
påvirkede vægten ikke mit helbred-

-som den gør nu.
Nu er det helt anderledes.

Jeg hader, at jeg giver
mine spisevaner videre til Josh.

Det, jeg gør ved mig selv,
er begyndt at påvirke hans helbred-

-for Josh spiser
store portioner for sin alder.

Han spiser hurtigt
og lægger ikke mærke til det.

Og jeg ved, at det skyldes,
at jeg gør sådan.

Det er noget, han har lært af mig.

Jeg kan ikke leve med mig selv,
hvis han ender som mig.

Så jeg ved, at jeg må ændre mig,
før det bliver værre.

Før jeg får det værre. For jeg
hader det, jeg gør ved min familie.

Og jeg vil ikke være sådan her mere.

Bedstefar har været længe på sit
værelse. Han må komme ud og spise.

-Skal jeg hente ham?
-Nej, han kan høre mig. Bedstefar?

Maden er klar!

James
Krystals bedstefar

Jeg elsker mit barnebarn, men hun
spiser for meget, og det siger jeg.

Men hun hører ikke efter.
Hun spiser alligevel.

Men jeg er bange for at miste
Krystal, hvis hun ikke taber sig.

Det ville være hårdt,
fordi hun er mit barnebarn.

Jeg hader at være så immobil,
som jeg er.

Jeg vil kunne
tage steder hen og lave ting.

Jeg vil kunne tage mig af
min bedstefar, min søn og min mand-

-sådan som de har fortjent.

Men det vil ikke ske,
hvis jeg ikke taber mig nu.

Jeg er klar til
at konfrontere mine dæmoner.

Jeg har aldrig været
mere klar til at ændre mit liv.

Og jeg må forandre mig,
før der sker noget slemt-

-og maden koster mig alt.

I dag skal vi til Houston i Texas,
hvor jeg skal møde dr. Now.

Min mand Freelin
og min søn Joshua tager med.

Vi vil prøve at skaffe mig hjælp.

Det glæder jeg mig til,
men jeg glæder mig ikke til rejsen-

-for der er langt fra Ohio til Texas.
Rejsen vil tage to-tre dage.

Vi er nødt til at holde pauser,
så jeg kan klare det.

Normalt tager det over 17 timer
at køre fra Ohio til Houston.

Men jeg kan ikke
sidde så længe i en bil.

Så vi må tage det i etaper.

Jeg vil prøve at gøre det i tre
fem-seks timers etaper.

Men jeg frygter, hvordan min krop
håndterer at sidde i en bil så længe.

Mine ben og fødder vil hæve.
Bare jeg ikke ender på hospitalet.

Det er jeg bekymret for.

-Freelin?
-Hvad er der?

Gider du komme?
Jeg skal bruge noget i skabet.

Men jeg er mere
nervøs for at møde lægen.

Han er intimiderende, for
han vil sige, hvad jeg gør forkert.

Han vil sige sandheden.
Og sandheden kan være barsk.

Men jeg glæder mig også,
for han vil ændre mit liv.

Jeg kan ikke
opgive overspisningen alene.

Jeg har prøvet og fejlet. Det er
for svært at gøre det uden hjælp.

Jeg må have en fedmeoperation.
Jeg har fortalt alle om det.

De har været meget opmuntrende.

Min mor sagde, at hun vil komme
på besøg, før jeg tager af sted.

Jeg var
overrasket over hendes støtte.

Jeg tror, at hun føler sig
skyldig over min vægt.

Stacey
Krystals mor

Hun ved, at jeg spiser med følelserne
på grund af det, der skete.

Hun har påtaget sig
noget af ansvaret for det.

Men hver gang hun ser mig,
tror jeg, at det minder hende om det.

Derfor vil det hjælpe os begge,
hvis jeg taber mig.

Josh, vil du ikke sætte dig i tante
Tabbys stol, så jeg kan sidde ned?

-Jeg har pakket og er klar.
-Er du klar?

-Ja.
-Jeg er nervøs for den lange rejse.

Du har aldrig været så langt væk.

Jeg er mere nervøs for
at møde lægen end for køreturen.

Det er godt, at du skal møde lægen.

Du har folk, der støtter dig.
Du skal nok klare den.

Lad os komme af sted.

-Jeg elsker dig. Pas på dig selv.
-Det skal jeg nok.

Jeg elsker dig.
Opfør dig pænt.

Hun lader dig ikke gå uden et kram.

Nej. Pas godt på min lille pige.

-Jeg går med ud.
-Gør du?

Jeg ved, at det ikke bliver nemt,
men hvis det lykkes, er det det værd.

For det kan ændre hele familiens liv-

-og give dem de muligheder,
jeg ønsker for dem.

Tag lige den.

Så jeg håber, at det lykkes,
for det er min eneste chance for det.

Jeg sagde til Freelin, at jeg vil
køre den første del af turen.

For jeg håber, at det vil distrahere
mig fra den kamp, der ligger forude.

Men jeg ved ikke,
hvor længe jeg kan køre-

-for det er længe siden, at jeg har
kørt i mere end fem-ti minutter.

Og vi har fem timers kørsel,
hvis vi skal overholde planen.

Og så skal jeg gøre det to gange til,
før vi er fremme.

Det er meget lang tid for mig.

Så vi får at se, hvordan jeg klarer
det. Det bliver hårdt for min krop.

Men det her er
for vigtigt til at opgive.

Så uanset hvor ondt det gør,
skal jeg se dr. Now.

NÆSTE DAG

Heldigvis nærmer vi os det sted,
hvor vi skal overnatte.

Jeg er klar til at nå frem,
så jeg kan hvile mig.

For alle mine led gør ondt,
og resten af kroppen værker også.

Jeg har siddet for længe i bilen.
Der er gået over syv timer.

Jeg tjekker, at det hele er der.
Vi gider ikke køre tilbage.

Alle vores madpauser har sinket os.

Jeg tror, vi er stoppet
fem gange for at købe mad-

-fordi det bliver sværere for mig,
jo længere jeg er i bilen.

Men jeg har næsten klaret det.
Der er en dag tilbage-

-og jeg er mere øm
end nogensinde før.

Så er vi her.

Det er jeg bekymret for,
men nu har jeg brug for hvile.

Forhåbentlig vil det hjælpe.

Mine hofter værker.

Jeg har aldrig prøvet
sådan en rejse før.

Det er hårdt for kroppen,
ikke kun på grund af min vægt-

-men også min højde.

-Skal du have hjælp?
-Jeg klarer den.

Jeg sidder
helt sammenbøjet i Freelins bil.

Og det tærer på mig.

De er ikke stærke.

Min største frygt lige nu er,
at smerten vil være værre i morgen.

At jeg vil være endnu mere øm end nu.

Det gør mig meget angst.

Må jeg smage din kylling?

-Er den stærk?
-Lidt.

Jeg vil bare prøve
at spise og hvile mig-

-og se,
hvordan jeg har det i morgen.

Men jeg må fortsætte.

Jeg skal nå frem.

Jeg har ikke noget valg.

Så uanset hvor hårdt det er for mig,
må jeg bare blive ved.

Jeg er mæt.

Skal vi gemme det til senere?

At nå til Houston er mit eneste valg.

Jeg må have hjælp, og det er
den eneste måde at få det på.

Så uanset hvad vil jeg klare den.

Jeg håber bare, at
det ikke er for hårdt for min krop.

Houston, Texas

Vi er nået til Houston,
og vi er næsten hos dr. Now.

Jeg er ikke så øm, som jeg frygtede.

Men vi har kørt
lidt over seks timer i dag.

Så jeg glæder mig til at komme ud.
Jeg føler, at jeg klarer det fint.

Især efter tre dage i en bil.

Tænk, at det virkelig sker.

Du skal bare gøre det, han siger.

Jeg sagde til Freelin,
at jeg ville køre det sidste stykke.

Jeg prøver at distrahere mig selv,
så jeg ikke hele tiden spiser.

Jeg vil ikke gøre noget,
der påvirker vægten.

Hvis jeg spiser, lige inden vi er
der, vil tallet på vægten stige.

Og det skal være så lavt som muligt.

Så jeg har ikke spist meget
de sidste par timer.

Forhåbentlig gør det en forskel.

Men jeg er skrupsulten,
og det gør mig lidt svimmel.

Det hjælper ikke på nerverne.

Det er en intimiderende proces.
Jeg er nervøs for at møde dr. Now-

-og se, hvad jeg vejer.

Forhåbentlig er vægten ikke for høj,
og det hele går godt-

-og dr. Now siger,
at han vil hjælpe mig.

-Er du nervøs?
-Meget.

Krystal?

Goddag.

Jeg ved, at jeg vejer over 272 kg.
Jeg ved bare ikke hvor meget over.

Jeg er bekymret for,
om jeg bliver chokeret over vægten.

Det ville være nedslående.

280,5 KG

Vi skal ind i rum 5.

Det var det, jeg forventede. Jeg er
glad for, at jeg ikke har taget på.

Men jeg er ikke glad for tallet.

Det er ikke et tal, man associerer
med et menneskes vægt.

Det er pinligt, at min familie
ser det og ved, at det er mig.

Så stor er jeg.
For folk vejer ikke så meget-

-men jeg er her for at ændre det.

Forhåbentlig er det sidste gang,
jeg ser så højt et tal på vægten.

Jeg håber, at det går nedad fremover
på grund af den hjælp, jeg får i dag.

Det har jeg haft brug for længe,
og jeg er klar.

Jeg skal bare vide, hvordan jeg skal
gøre det og få et skub af dr. Now.

-Goddag. Hvordan går det?
-Fint, hvad med dig?

Jeg har det fint.
Du må være Krystal.

-Og hvem er med dig?
-Freelin.

-Og Josh.
-Hyggeligt at møde jer.

-I lige måde.
-Hvor er I kommet fra?

Ohio. Frankfort.

Hvor lang tid tog det jer
at rejse fra Ohio til Houston?

-To en halv dag.
-To en halv dag?

Det er en lang rejse.
Hvad bragte jer til Houston?

Jeg håber, at du kan
hjælpe mig med at ændre mit liv.

Jeg vil tabe mig.
Få en gastrisk bypass.

Javel. Så du er 34 år
og vejer 280,5 kg.

Ja.

-Så hvad er problemet?
-Jeg overspiser.

-Hele dagen?
-Det sker hver dag.

Kan du motivere dig selv til
at ændre det?

-Ja.
-Tror du, at du kan det?

Ja. Det er på tide,
at jeg tager mig af mig selv.

Jeg må fokusere på mig selv
i stedet for resten af familien.

Fokusere på min lille familie i
stedet for at tage mig af alle andre.

Det er min tid.

Fortæl mig, hvad du spiser,
og hvad du laver på en typisk dag.

Hvad tid står du op?

-Omkring kl. 11-11.30.
-Javel.

Så tager jeg min medicin og drikker
et par dåser sukkerfri sodavand.

-Sodavand om morgenen?
-Ja.

-Så finder jeg noget frokost.
-Laver du det eller bestiller du det?

Det kommer an på dagen. På det
seneste har vi selv lavet meget mad.

Hvad laver I så?

Kviknudler, cheeseburger,
sandwich med pålæg-

-chips og den slags.

Javel. Og det er morgenmaden?
Hvad gør du så bagefter?

Jeg tager en lur eller ser en film.

Du er lige vågnet,
og så tager du en lur?

-Hvad tid går du i seng?
-Omkring kl. 19-19.30.

Sover du fra kl. 19.30 til kl. 11?

-Ved du, hvor mange timer det er?
-Alt for mange.

Det er meget unormalt at sove fra
kl. 19 til kl. 11 næste formiddag.

Du skal have otte timers søvn.

Det er ikke sundt, men
depression kan spille en rolle i det-

-hvis du sover så meget.
Det må vi gøre noget ved.

Jeg går i terapi for min overspisning
og ser også en psykiater.

Jeg har gjort det i nogen tid og
har fået en del af det under kontrol.

Det glæder mig, og det har
sikkert været en hjælp for dig.

Men det lader ikke til, at du har
kontrol med dine spisevaner.

Så det har nok kun
hjulpet med andre problemer.

For jeg kan se i din journal, at
du har lidt af angst og depression.

Ja, det kæmper jeg stadig med.

Men det er mere
under kontrol end nogensinde før.

Du skal have psykoterapi,
før du tager hjem.

-Kan du det?
-Vi kan ikke blive her længere.

Vi må tilbage.
Kan jeg gøre det i Ohio?

Du skal gøre det med en herfra.
Men vi kan gøre det via videoopkald.

Det arrangerer vi.
Du får nærmere besked.

Men forstår du,
at det her er op til dig?

Fokuser på dine spisevaner.
Og hvis du holder dig til kostplanen-

-bør du nemt kunne
tabe 18 kg i den næste måned.

Og hvis du spiser tre gange om dagen,
kan du tabe dobbelt så meget.

Men Krystal, hvad har motiveret dig
til at tabe dig netop nu?

Jeg vil leve et bedre liv
og læse til sygeplejerske.

Jeg vil tage på
vandreture med min søn.

Jeg vil se ham tage eksamen
og bare være der for ham.

Det er god motivation, så overvej,
om mad er mere værd end de ting.

Hvis du ikke ændrer dig,
vil ingen af de ting ske.

-Det er op til mig nu.
-Nemlig.

Vi vil se,
om vi kan få dig på rette spor.

Det her skal du læse hver dag.

Listen over madvarer
står på sidste side.

Det fortæller om
fedme og risikofaktorer-

-og giver forståelse for
stofskiftet og sunde kostvaner.

-Du skal læse det hver aften.
-Javel.

Jeg tror, at Krystal ikke har været
helt ærlig over for mig.

Især om dynamikken derhjemme.

Hun siger, at familien støtter hende-

-men hun sagde også, at
hun bestiller mad til hele familien-

-så det er hende, der styrer det-

-og bliver sikkert sur, hvis de
ikke kommer med det, hun vil have.

De skal lære
ikke at give efter for hende-

-og Krystal er den, der bestemmer,
om den dynamik vil ændre sig.

Jeg er også bekymret for
hendes mental og psykologiske fortid-

-oven på det, der lyder som
en alvorlig depression.

Og den har varet i mange år.

Så hun skal tale med dr. Paradise-

-så han kan finde ud af, hvilke ting
hun skal fokusere på lige nu.

Det er normalt at være deprimeret-

-når man vejer 272 kg
og har det svært.

Hvis det er alvorligt, har hun
måske ikke disciplin til en måned-

-for et par dårlige dage kan sende
hende så langt væk fra planen-

-at hun ødelægger det vægttab,
hun måtte have.

Hvis det er tilfældet, og
hvis hun sover halvdelen af dagen-

-er kampen måske
tabt på forhånd for hende.

Og så sker der ingenting.

Så det er vigtigt at få slået fast.

Vi får se, hvordan hun klarer det,
og hvad dr. Paradise mener.

Så beslutter vi, hvad vi gør.

Lad os se,
hvordan det går om fire uger.

Nogen spørgsmål?

Hvis jeg taber mig, vil jeg så
kunne få en operation eller...?

Hvis du spiser sundt og taber dig,
bliver du visiteret til en operation.

Vi undersøger din risikofaktor
for at se, om du er sund nok til-

-at kunne opereres uden problemer.
Det er det, vi må gøre.

Hvis det går godt, skal du
overveje at flytte til Houston-

-hvis du virkelig vil tabe dig.

For to en halv dages rejse hver vej
vil være hårdt for din krop.

-Den vil ikke kunne klare det.
-Javel.

-Godt, vi ses om fire uger.
-Det lyder godt.

Ring, hvis du mangler noget. Jeg
håber, at du er mindre om fire uger.

-Det håber jeg også.
-På gensyn. Farvel.

-Er I klar til at gå?
-Ja.

Jeg er helt stiv.

Det gik godt. Jeg tror godt,
at jeg kan gøre det, han bad om.

Det er meget at tabe 18 kg på fire
uger, men jeg tror godt, at jeg kan.

Men jeg er lidt chokeret over,
at jeg skal komme igen så hurtigt.

Fire uger er ikke lang tid.

Det gør mig nervøs, især i forhold
til, hvor hård rejsen fra Ohio er.

Det vil tage os
tre dage at komme tilbage.

Jeg glæder mig ikke til
at skulle gøre det igen.

Det andet problem er at flytte
hertil. Det ved jeg ikke, om vi kan.

Men jeg vil prøve at finde ud af,
hvad vi kan gøre.

Lægen var meget rarere,
end jeg forventede.

Han er meget direkte, og det er godt.
Jeg skal have det råt for usødet.

Jeg er glad for at have hans hjælp,
men at det hele afhænger af mig-

-er lidt skræmmende. Det er mig,
der skal følge kostplanen.

Det er lidt intimiderende
og skræmmende.

Men jeg vil prøve at gøre alt det,
han sagde, selvom det er hårdt.

Jeg ved, at det er min sidste chance.
Hvis jeg ødelægger den, er det slut.

Der er ingen plan B.

Så jeg gør, hvad jeg kan,
for alt i mit liv afhænger af det.

Frankfort, Ohio

Vi har været hjemme
i Ohio i nogle dage.

Jeg gør, hvad jeg kan for
at blive godkendt i næste måned.

Jeg ændrer ikke kun kostvaner.

Jeg laver også øvelserne,
dr. Now gav mig.

Josh,
vil du have croutoner i salaten?

Jeg går en time om morgenen
og om eftermiddagen.

Det har været hårdt
at være aktiv så længe.

Men jeg har gjort det,
og jeg er stolt af mig selv.

Det er en tilvænning for os alle.

Men vi prøver alle
at få det til at fungere.

Josh, kommer du og spiser? Kom så.

Du kan sidde ved siden af din far.

Jeg må tale med jer om
at flytte til Houston.

Hvad mener du?

At vi flytter til Houston
til operationen.

For at kunne se lægen-

-og opretholde et forhold til ham.

Være tættere på ham
og blive behandlet af ham.

-Hvor længe?
-Et år. Måske mere eller mindre.

Det kommer an på så meget.

Jeg vil gerne have dig med, og
jeg vil helt sikkert have Josh med.

Men...

Jeg ved bare,
at jeg er nødt til at flytte.

Det vil være
bedst for mig i det lange løb.

Det ved jeg godt.

-Du er nødt til at gøre det.
-Vil du have det?

Du har brug for den operation.

Lige nu er vores liv her i Ohio.

Så jeg kan ikke se, hvordan
vi skal kunne flytte til Houston.

Men vi må bare finde ud af det
og gøre det, vi er nødt til.

Så det vil jeg gøre.

Vi ved, at det ikke bliver nemt.

Men Freelin og Josh
bakker mig fuldstændig op.

Og jeg er stålsat på at gøre det her.

Jeg er mæt,
så jeg vil ikke spise mere.

TO DAGE SENERE

I dag har jeg en videokonsultation
med en psykolog, dr. Now anbefalede.

Men jeg har gået til psykolog i mange
år for at arbejde på mine problemer.

Så jeg ved, at det hjælper.

Men jeg ved ikke, om
en ny psykolog kan gøre en forskel.

Men man ved aldrig,
så jeg er åben over for det.

Denne psykolog kan have nogle
nye indgangsvinkler, som kan hjælpe.

Så jeg vil se, hvordan det går.

Og forhåbentlig
kan det hjælpe mig i forløbet.

Hej, Krystal!

-Hvordan går det?
-Fint.

Fortæl mig om dig selv.

Jeg er 34 og bor
sammen med min mand og min søn.

-Hvordan var din barndom?
-Frygtelig.

Jeg mistede min uskyld juleaften,
da jeg var fire år gammel.

Så du mener, at du blev
seksuelt misbrugt som fireårig?

-Hold da op!
-Det fortsatte, indtil jeg var 13.

Var det en i jeres hus?

Det var en fætter,
min mors kæreste og hans bror.

Hold da op!

Jeg var meget traumatiseret, men...

Jeg sagde det ikke til nogen, før jeg
var 13, da min mor forlod kæresten.

Ingen vidste det.

Det ødelagde min barndom.
Jeg havde ingen barndom.

Fortæl mig, hvordan
din vægt kommer ind i spillet.

Jeg begyndte at tage på, da jeg var
seks eller syv. Jeg overspiste-

-spiste i smug og gemte mad.

For jo større jeg blev,
jo mindre rørte de mig.

Så jeg følte mig mere sikker.

"De kan ikke nå mig.
Jeg opbygger et beskyttende lag."

Du taler om det helt nøgternt.

Du er ikke følelsesladet. Jeg tror,
at du har opbygget en tyk mur-

-gennem de mange års misbrug.

Når du begynder at tabe dig,
vil nogle af de ting komme frem.

Dine lektier bliver at skrive dagbog.

Brug den til at blive lidt sårbar.

Javel.

Du var tavs så længe.
Du gik rundt med så meget indeni-

-at du sikkert indeholder
hele bøger indeni med usagte ting.

-Så begynd at skrive det ned.
-Javel.

Få det ud.

-Tak, fordi du talte med mig.
-Selv tak.

-Hav en god aften.
-Farvel.

Jeg tror, at det var godt.

Dr. Paradise sagde nogle
vigtige ting, jeg kan tænke over.

Især fordi jeg kun har
tre uger til at nå mit mål.

Så jeg er interesseret i alt, der kan
hjælpe mig med at få operationen.

Så jeg fokuserer på at gøre alt det,
der skal til, for at det sker.

Og forhåbentlig
vil jeg om et par uger-

-få at vide, at jeg klarede den.

Og at mit hårde arbejde
og disciplin var nok.

Houston, Texas

Dr. Nowzaradan
Vægttabskirurg

Efter at have mødt Krystal frygter
jeg, at hun lider af depression.

Hvis det er tilfældet, skal vi
måske bruge en anden tilgang-

-for hun kan måske ikke klare
at overholde et mindre vægttab.

Men nu, hvor
dr. Paradise har talt med Krystal-

-håber jeg, at han fik
indblik nok i hendes situation til-

-at fastslå, om hun er så deprimeret,
at vi må bruge en anden tilgang-

-for at få hende i mål.

Jeg vil også vide, om han mener,
at hun har andre problemer-

-så vi ikke kæmper mod vindmøller og
giver hende et nederlag fra starten.

Hej, dr. Now.

-Hej, dr. Paradise. Hvordan går det?
-Fint, og du selv?

Jeg har det fint. Jeg ringer,
fordi jeg er bekymret for Krystal.

Jeg er bekymret over,
at hun sover 15-16 timer i døgnet.

Og jeg er bekymret for,
om hun er alvorligt deprimeret.

Jeg er bekymret for, om det påvirker
hendes evne til at følge programmet.

Hvad mener du
efter dit møde med hende?

Der ligger meget arbejde forude.

Hun har mange
følelsesmæssige problemer.

Jeg er bekymret for
hendes depression-

-men jeg tror godt, at hun kan følge
kostplanen og overholde vægttabet.

Godt.

Der er en grund til, at hun
overspiser. Det skal vi arbejde med.

Og vi må bryde den cyklus,
hvor hun sover 15-16 timer i døgnet-

-så hun kan blive mere aktiv
og komme videre med sit liv.

Godt.

Men jeg er ikke
bekymret for selvbeskadigelse-

-eller om hun kan klare det her.
Men hvis hun får en fedmeoperation-

-er det vigtigt
at holde øje med vægttabet.

Helst hver måned, så
hun ikke kommer bare en måned bagud.

Hun skal ikke vende tilbage til at
bruge mad til at håndtere problemer.

På grund af hendes historie er der
risiko for, at hun virkelig falder i-

-så derfor må vi
virkelig overvåge hende.

Det vil være ideelt
for hende at være i Houston-

-så vi kan overvåge hende tæt,
så hun får succes.

Derudover har jeg
ingen store bekymringer.

Hun kan klare det, hvis hun vil.

Spørgsmålet er, hvor meget
hun ønsker at ændre sit liv.

Godt. Tak for det.

Vi begynder at arbejde
med hende og ser, hvad der sker.

Jeg sørger for,
at hun bliver ved med at se dig-

-så hun kan arbejde på de ting,
der får hende til at overspise.

-Så lægger vi en plan for hende.
-Nemlig.

Tak for hjælpen.
Vi tales ved.

Fint,
tak for snakken, dr. Now. Farvel.

Farvel.

Jeg er glad for,
at dr. Paradise ikke mener-

-at der er alvorlige
følelsesmæssige problemer-

-der kan stoppe Krystals fremgang-

-når hun forsøger
at begynde at leve sundt.

Og at hun kan
vise disciplin i et stykke tid-

-for at vise, at hun vil tage ansvar
for sig selv og ændre sit liv.

Vores videre plan afhænger af-

-hvordan hun har klaret sig, når hun
kommer til den næste konsultation.

Hun fik et nemt mål,
og hvis hun når det-

-kan vi kigge på
de næste trin i processen.

Hvis ikke,
er der ingen grund til det.

Så kan vi ikke gøre noget
for hende i det lange løb-

-hvis hun ikke
virkelig ønsker denne forandring.

Det er op til Krystal
og de valg, hun foretager fremover.

Det, der nu sker,
er helt op til hende.

ANDEN MÅNED

Chillicothe, Ohio

Jeg er på vej til en klinik i
Chillicothe. Jeg skulle til Houston-

-men jeg sagde til dr. Now,
at jeg ikke kunne klare køreturen-

-og spurgte, om jeg kunne klare
opfølgningen på en anden måde.

Det føles,
som om jeg har tabt mig meget-

-og det kunne betyde, at det vil være
nemmere for mig at køre.

Men jeg kunne ikke klare det igen.
Det er meget længe at sidde i bilen.

Og det er hårdt for min krop.

Heldigvis sagde dr. Now, at jeg kunne
blive vejet på en lokal klinik her.

Hvis jeg har nået målet, er
næste skridt at flytte til Houston-

-hvis jeg vil opereres. Men jeg
ved ikke, hvordan vi skal gøre det.

Men det eneste, der betyder noget,
er, om jeg har nået målet-

-og om jeg
bliver visiteret til operation.

Krystal?

Hej. Denne vej.

Jeg håber virkelig,
at jeg har nået det-

-for jeg kan kun få mit liv tilbage
gennem en fedmeoperation.

Og det sker først,
når jeg når mit mål.

Så jeg håber, at jeg klarede den.

Chillicothe, Ohio

Jeg er på en klinik i Ohio
for at blive vejet.

Jeg håber, at jeg har tabt nok til
at blive visiteret til en operation.

For en måned siden
vejede jeg 280,5 kg.

Dr. Now sagde, at jeg mindst
skulle tabe 18 kg på en måned.

Så jeg håber at veje under 262 kg.

268 kg.

TOTALT VÆGTTAB: 12,25 KG

Det er fremgang,
men sikkert ikke nok for dr. Now.

Jeg troede, at jeg ville veje mindre,
for jeg har arbejdet så hårdt.

Jeg kan ikke forstå,
hvis det ikke er nok.

-Der kommer nogen om lidt.
-Tak.

Så jeg er meget skuffet,
for jeg tror ikke, at det er nok.

-Hej, Krystal. Hvordan går det?
-Det går fint.

-Godt. Hvordan så det ud?
-Jeg vejer 268 kg.

-Så du har tabt 12,25 kg?
-Ja.

Det betyder, at du stadig spiser
4.000-5.000 kalorier om dagen.

-Hvorfor gør du det?
-Jeg troede, det gik bedre.

Jeg troede, at jeg gjorde alt,
du bad mig om.

Det tror du måske,
men du spiser stadig for meget.

-Hvor store er dine portioner?
-De skal åbenbart være mindre.

Det er rigtigt.
Du må skære endnu mere ned end nu.

-Kan du klare det?
-Ja.

-Er du sikker?
-Ja.

Gennemgå papirerne igen
og følg rådene i dem.

Ring, hvis du har spørgsmål.

Du har ikke vist mig,
at du er klar til en fedmeoperation.

Det ved jeg.

Godt. Denne gang får du
to måneder til at tabe 36 kg.

Godt.

Så får du mere tid,
før du skal tilbage til Houston.

Men du må vise mig,
at du kan få styr på dine spisevaner.

-Kan du klare det?
-Ja, jeg kan.

Og jeg gør det, dr. Now.

Hvis du gør det, må du huske,
at du skal flytte til Houston.

-Har du fundet en løsning på det?
-Vi arbejder på det.

Godt, så får du en tid om to måneder.

Du skal nå dit mål inden da.
Ring, hvis du har spørgsmål.

-Tak, dr. Now.
-Selv tak.

-Farvel.
-Farvel.

Jeg er skuffet og overrasket over,
at jeg ikke havde tabt mere.

Men dr. Now har givet mig en chance
til. Det er jeg taknemmelig for.

Men jeg skal tabe endnu mere.

Men jeg ved, at det må lykkes-

-så jeg vil skære
endnu mere ned på maden.

For jeg vil ikke
miste chancen for at få en operation.

TREDJE MÅNED

Freelin
Krystals mand

Jeg har fokuseret på størrelsen af
portionerne, så jeg kan tabe mere.

Jeg holder mig til proteiner
og undgår kulhydrater.

Jeg prøver bare
at spise mindre af dem.

Sig til Josh, at vi spiser.

Så jeg er begyndt at måle af og lære,
hvordan en rigtig portion ser ud.

Det har været en øjenåbner.

De portioner, der er angivet
i Dr. Nows kostplan, virker små-

-men han sagde, at det er nok,
så jeg prøver at holde mig til dem.

Josh
Krystals søn

Værsgo. Det er alt det, jeg må få.
400 kalorier per måltid.

Det vil tage tid
at vænne sig til det.

Det føles ikke altid,
som om det er nok.

Men efter
at have spist mindre i et par uger-

-føles det,
som om jeg hurtigere bliver mæt.

Det er interessant.

Har du lavet dine øvelser?

Nej, men jeg vil gå
en tur med Josh her til morgen.

Og jeg laver aftenøvelserne.

Jeg er glad for,
at I spiser det samme som mig.

Men I behøver ikke
spise samme mængde.

-Er du færdig?
-Ja.

Se, hvad du har for i skolen,
og fortæl mig, hvad der står.

Jeg sætter det derhen.

Så mit liv handler om
at gøre de ting, jeg skal.

Jeg håber, at
det giver bedre udbytte denne gang-

-så jeg kan få en fedmeoperation.

Jeg bruger meget tid på at tænke på
det og på ikke at fejle igen-

-og finde ud af,
hvordan jeg kan flytte til Houston.

Det er jeg meget stresset over,
for jeg ved ikke, hvordan vi gør det.

Vi vil alle gøre alt,
hvad der skal til.

Men Freelins job er her,
og Joshs liv er her.

Min mor er her,
så det bliver svært at gøre det.

Lige nu kan jeg ikke se,
hvordan vi kan klare det-

-medmindre jeg flytter dertil alene.

Hvad mener du om alt det her?

Om at flytte til Texas?

Det er noget møg,
at du skal være væk i et år.

Vi kan altid besøge hinanden.

Jeg skal ud at gå med Josh.
Jeg ved ikke, hvor langt jeg kan gå.

Jeg har ondt i ryggen.

-Du må kæmpe dig igennem det.
-Ja, men det er svært.

Jeg må hvile mig inden gåturen. Lægen
vil ikke have, at jeg tager en lur-

-men jeg må hvile mig lidt.

Det er fint med en pause,
bare du fortsætter bagefter.

Hvad mener du om, at jeg skal
til Texas for at se dr. Now?

Jeg er bekymret.
Det er en lang køretur.

Det er kun 18 timer.

Gider du stille den derover, så jeg
ikke glemmer at lægge det på plads?

Tak.

Det er svært at tænke på, at jeg selv
har bragt mig i denne situation.

Og at jeg må igennem
en stor operation for at ændre det.

-Det skal nok gå alt sammen.
-Der er langt til Texas.

Der er mange "hvis'er", men hvis
jeg ikke gør det, overlever jeg ikke.

-Hvad hvis det hele går godt?
-Så får vi et fantastisk liv.

Måske.

Men jeg vil ikke forlade min familie.
Så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Men vi må finde ud af det.

Jeg kan ikke opgive operationen, for
så har jeg ikke et liv meget længere.

Så jeg må få det til at fungere.
Jeg ved bare ikke hvordan.

I lang tid var jeg højst aktiv
i 30 minutter om dagen.

Nu er det fire gange så meget.

Men det sværeste
har været at gå så meget i huset.

Jeg kan ikke lide at gå ud.

Jeg bliver bekymret, hvis jeg ikke
kan sidde ned og hvile mig.

Men i dag tager jeg chancen
bare for at komme lidt ud.

Jeg bad Josh om at gå
rundt om karréen sammen med mig.

Jeg er lidt nervøs,
men jeg er ikke langt fra huset.

Og jeg har Josh med,
hvis jeg får brug for hjælp.

Jeg kan ikke blive ved med
at gå frem og tilbage indenfor.

Jeg håber, at der ikke går længe,
før jeg bliver mere udholdende.

Men det er stadig hårdt for mig.

I årevis har jeg bare
siddet på sofaen.

Det har været mit liv,
men jeg er klar til at ændre det.

Jeg ved, at det vil tage tid.

Det ændrer sig ikke på et øjeblik.

Så jeg må blive ved og presse mig
selv, indtil det ændrer sig.

For jeg er
stålsat på at få det bedre.

Jeg er stolt af mig selv.
Det var et stort skridt for mig.

Ikke blot at gå udenfor,
men at presse mig selv.

Men jeg har stadig lang vej igen.

Det første skridt er at nå mit mål.

Så jeg sætter ikke
farten ned de næste fire uger.

Vent lidt, Josh. Et øjeblik.

Jeg prøver.

Og forhåbentlig gør jeg
store fremskridt i den næste måned-

-så jeg kan blive opereret.
For jeg er klar til et nyt liv.

Jeg har brug for det, og jeg har
ventet for længe med at gøre det.

Så jeg vil ikke
spilde et øjeblik mere.

Enten gør jeg det,
eller også dør jeg i forsøget.

FJERDE MÅNED

Houston, Texas.

Vi er nået til Houston igen.
Køreturen var lidt nemmere.

Jeg håber, at det er et godt tegn.
Men det er stadig hårdt.

Krystal?

Jeg er meget nervøs for vejningen.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne for
at tabe det, dr. Now bad mig om.

Jeg har overholdt kostplanen,
spist små portioner og motioneret.

Så jeg prøver virkelig, men jeg er
spændt på, hvad jeg har tabt-

-og om det er nok. Hvis ikke,
ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg må have en fedmeoperation.

Men hvis jeg ikke har nået målet,
vil det ikke ske.

Houston, Texas

Jeg er hos dr. Now for at finde
ud af, om jeg har nået målet-

-og om jeg kan få en fedmeoperation.
Det afhænger af vejningen.

For to måneder siden
var jeg nede på 268 kg.

Dr. Now bad mig
tabe 36 kg på to måneder.

Så i dag skal jeg veje 232 kg.

239 kg.

NYLIGT VÆGTTAB: 29 KG

Jeg ved ikke,
hvad jeg skal tænke eller tro om det.

Det er meget at tabe,
men jeg har ikke nået målet.

Jeg ved ikke, hvad det betyder,
og hvad dr. Now vil sige til det.

Det er jeg meget nervøs for.

Forhåbentlig synes han, at det er
god fremgang og vil være tilfreds-

-og ikke vred,
for jeg ønsker virkelig det her.

Og jeg prøver.

-Goddag. Hvordan går det?
-Fint.

Godt.
Gik rejsen hertil godt denne gang?

Det var nemmere, fordi jeg har
tabt mig, men det var stadig hårdt.

Det er hårdt for alle
at køre så længe.

Men godt, at det var nemmere.

Og du har ret i,
at vægttabet har hjulpet.

Du har i alt tabt 41,2 kg.

Det er godt.
Kan du mærke forskel i din hverdag?

Ja, jeg kan gå længere,
før jeg bliver træt.

Så det gør helt sikkert en forskel.

Jeg er glad for, at det går fremad.

Du nåede ikke målet på 36 kg,
men du har tabt mere per måned.

Du har næsten tabt 45 kg, så du har
holdt dig til planen i nogle måneder.

Så jeg vil
visitere dig til en operation.

-Lyder det godt?
-Utroligt.

Inden vi gør det, må du flytte
til Houston. Er du klar til det?

Ja. Min mand bliver derhjemme
for at betale regningerne i Ohio.

Min søn og jeg flytter hertil.

Min mor betaler for,
at vi kan bo her-

-så jeg kan få operationen.

Det fungerer.
Giv mig besked, når du er flyttet.

-Hvornår kan du gøre det?
-Om en til to måneder.

Det er fint.
Giv mig besked, når du er flyttet-

-og så vil vi gerne se dig for at
sikre, at du holder dig til planen.

Og hvis du gør,
så udfører vi operationen.

Det lyder godt. Tak, dr. Now.

-Selv tak. Fald nu ikke i.
-Nej.

Ring, hvis du har spørgsmål.
Jeg håber at se dig snart.

-Det skal jeg nok. Tak.
-Selv tak.

-Hav det godt.
-I lige måde.

-Hvad synes I?
-Jeg er glad på dine vegne.

-Jeg er stolt af dig.
-Jeg havde tabt mig en del.

Hvad siger du, Josh?
Er du klar til at flytte?

Det bliver et nyt eventyr
for os allesammen.

Jeg er stolt af Krystal. Jeg er
glad for, at det er gået fremad-

-og at hun har arbejdet hårdt.

Så jeg føler, at hun er
klar til en fedmeoperation.

Så længe hun stadig taber sig,
når hun flytter hertil-

-får hun operationen. Men det er
vigtigt, at hun får psykoterapi.

For hendes følelsesmæssige problemer-

-spiller en stor rolle
i hendes overspisning.

Det må vi hjælpe hende med,
hvis det skal lykkes i det lange løb.

En fedmeoperation
er et godt skridt for hende nu.

Men vi må stadig arbejde
med hende for at få hende i mål.

Lige nu skal hun koncentrere sig om
at flytte til Houston-

-og stadig tabe sig imens,
hvis hun vil have operationen.

Jeg var meget nervøs, for
jeg vidste ikke, hvad der ville ske.

Men jeg er meget glad for,
at jeg nu kan blive opereret.

For det bliver hårdt.

Men vi finder en løsning, så jeg kan
komme videre og gennemføre det-

-så jeg kan blive sund og rask
og få et liv med min familie.

Jeg ved, at det ikke bliver nemt,
men jeg vil gøre hvad som helst.

Og forhåbentlig er jeg snart
i Houston for at få min operation.

ELLEVTE MÅNED

Der er gået syv måneder,
siden Krystals sidste konsultation.

Efter nedlukningen
på grund af COVID-19-

-har hun ikke kunnet se
dr. Now eller flytte til Houston.

Frankfort, Ohio

Jeg skal bruge kufferten.

Den står i stuen.

Og sportstasken.

Det har været meget svært. Jeg ved
ikke, hvor lang tid der er gået-

-siden jeg blev visiteret til
en operation.

Det har været svært.

Det skal i tasken.
Jeg lægger det her i kufferten.

Omkring to måneder efter,
at jeg så dr. Now-

-var jeg klar til
at flytte til Houston.

Men på grund af nedlukningen
måtte jeg blive her og vente.

Det har været svært at overholde
kostplanen oveni alt det andet.

Det har været svært,
men jeg har gjort mit bedste.

Jeg har talt med dr. Paradise,
når det har været meget slemt.

Og jeg har også talt med
min egen psykolog.

Men det har ikke været nemt.
Jeg ved ikke, hvad jeg vejer lige nu.

Men det finder jeg snart ud af.

Vi gør klar til
at tage tilbage til dr. Now.

Og jeg er nervøs for at finde ud af,
om jeg har tabt mig-

-og for, hvordan rejsen vil gå.

Jeg kan ikke klare køreturen
en gang til. Det er for hårdt.

Så vi flyver. Men jeg har ikke
været på et fly i omkring 20 år.

-Du skal nok klare det.
-Det er nemmere sagt end gjort.

Så jeg aner ikke,
om jeg kan klare det.

Det er det, jeg er bange for.

Men jeg har ventet i månedsvis
på at fortsætte efter planen-

-så jeg endelig kan blive opereret.

Og nu,
hvor jeg endelig kan se dr. Now-

-må jeg vide,
hvordan min situation ser ud-

-og hvordan jeg kan
komme videre og få min operation.

Forhåbentlig bliver det snart.
Men jeg ved det ikke.

Jeg aner ikke, hvordan det vil gå.

Men det hele vil nok afhænge af,
hvad jeg vejer.

Jeg håber bare, at jeg har holdt
kursen og at alt det, der er sket-

-ikke har ødelagt
min chance for at få en operation.

Det vil være meget skuffende
og deprimerende.

Men jeg håber, at jeg stadig
vejer cirka det, jeg vejede før-

-og at dr. Now synes, at det er godt
nok til at give mig operationen-

-når jeg kan flytte.
Flytningen er et andet problem.

Vi mistede den bolig,
jeg skulle flytte ind i.

Hej. Vi skal til lufthavnen.

Vi må starte forfra og se,
hvilke muligheder jeg har.

Men jeg er stadig stålsat på
at gøre hvad som helst-

-for at få operationen.

-Er alle klar?
-Ja.

Men jeg tror, at alt afhænger af min
vægt, så jeg håber at klare rejsen-

-og at få jeg får godt nyt,
når jeg når frem, og at alt er godt.

Men jeg aner ikke, hvad der vil ske,
eller hvad mine muligheder er.

Og jeg er bange for
at finde ud af det.

Columbus, Ohio

Freelin, Josh og jeg er på vej til
lufthavnen for at flyve til Houston.

Men køreturen har taget et par timer,
så jeg er allerede øm.

Det får mig til
at være nervøs for alting.

Så jeg ved ikke, hvad jeg skal
forvente. Jeg er nervøs for forløbet.

Jeg havde næsten tabt 45 kg,
og det gik fremad.

Men efter at have været
indendørs i syv måneder-

-har jeg haft svært ved
at gøre alt det, jeg skulle.

Jeg ved ikke, om jeg vejer det samme
som sidst, eller om jeg har taget på.

Det værste er, at jeg ikke føler-

-at jeg har den ekstra energi,
jeg havde, da jeg tabte mig.

Jeg skal se legitimation. Her er
jeres boardingpas. Det er gate A29.

Det er den vej.

Jeg har ikke været på et fly i 20 år.

Jeg ved bare,
at sæderne normalt er små.

Elektrisk vogn til Delta 2.

Så jeg frygter,
at det bliver for meget for mig...

Er du sikker på, at den ikke tipper?

...og hvordan det bliver
at være på et fly med min vægt.

Alle glor. Jeg er udstillet.

Det bryder jeg mig ikke om.

-Jeg kan ikke lide det.
-Sådan er det at have en stor mor.

Jeg ville ikke
gøre dig pinligt berørt.

Træk mundbindet op over ansigtet.

I burde betale mig for musikken.
Jeg har selv skrevet den.

Det var ydmygende.

Men jeg skubber
al min bekymring og frygt til side.

For jeg vil virkelig gerne
tilbage til dr. Now...

Goddag. Tak.

...så jeg kan blive opereret.

Jeg er bare bekymret for,
om flysædet er for trangt for mig.

Jeg er forpustet, men jeg klarer mig.

Det er ikke så slemt,
som jeg frygtede.

Det er trangt,
men jeg tror, at jeg klarer den.

Flyvetiden er tre-fire timer, så jeg
vil bare prøve at hvile mig imens.

TRE TIMER SENERE

Vi lander snart, og jeg har det fint.
Men jeg er klar til at stå af.

Jeg er stolt over,
at jeg har gjort det.

At være sammen med alle
de mennesker og have gået så meget.

For et år siden
ville det have skræmt mig.

Så det er rart at have gjort det.

Bare vi kunne
tage til hotellet og hvile os.

Men jeg skal
være hos dr. Now om halvanden time-

-så vi tager direkte derhen.

Jeg håber, at jeg ikke har
taget alt for store skridt baglæns-

-og at jeg stadig kan få
en fedmeoperation.

Det føles,
som om jeg har ventet en evighed.

Jeg var så tæt på at få operationen,
der skulle forandre mit liv-

-men så blev det hele sat i stå.

Og jeg føler,
at jeg ikke har tid til at vente.

Så jeg håber,
at jeg ikke får dårligt nyt.

Krystal?

Goddag.

Jeg er virkelig nervøs for
at stille mig på vægten.

En del af mig vil gerne vide,
hvad jeg vejer, og en del vil ikke.

Jeg frygter, hvad det vil betyde,
hvis jeg har taget på.

Jeg arbejdede så hårdt for
at blive visiteret til operationen.

Og jeg vil ikke miste muligheden.

Men jeg ved, at hvis
tallet er højere end sidste gang-

-er det ikke godt nyt.

Houston, Texas

Jeg er hos dr. Now
efter at have ventet i syv måneder.

Sidste gang vejede jeg 239 kg,
og jeg skal se, om jeg har holdt det.

For dr. Now vil kun indstille mig
til en fedmeoperation igen-

-hvis jeg har holdt mig til planen.
Det har været svært.

Så jeg ved ikke,
hvad vægten vil vise.

263 KG

NYLIG VÆGTØGNING: 24 KG

Det er skuffende.
Det var det, jeg frygtede.

For jeg havde det svært.

Jeg havde bare håbet,
at det ikke var så meget.

Og jeg er bange, for jeg
ved ikke, hvad dr. Now vil sige.

Men det er nok ikke det,
jeg håbede på.

-Goddag. Hvordan går det?
-Fint.

-Godt at se jer. Det er længe siden.
-I lige måde.

-Hvordan har I klaret jer?
-Det har været svært, men det går.

Jeg havde det svært med kostplanen,
men jeg holdt ikke op med at prøve.

Jeg ved, det har været svært-

-men du har taget
over halvdelen af vægttabet på.

Så du bruger mad til
at dulme følelser med.

Jeg sagde til dig, at uanset hvor
svært det er, må du holde kursen-

-ellers kan du ikke få operationen.

Ja, men det var bare lang tid
at skulle klare det her selv.

Jeg forstår,
men du har stadig taget på.

Kan jeg så stadig få operationen?

Ikke så længe du tager på. Det har
jeg fortalt dig. Men hør her...

Du har vist mig én gang, at du kan
gøre det, så du kan gøre det igen.

Så flyt her til Houston,
så kigger vi på din vægt til den tid.

Og hvis du har tabt det, du nu har
taget på, kan du blive opereret.

-Ikke?
-Tak, dr. Now.

-Kan du flytte hertil?
-Ja, vi havde fundet en bolig.

Vi må se,
om jeg kan få en anden lejlighed.

Min mand bliver derhjemme
for at betale regningerne i Ohio-

-og min søn og jeg flytter hertil,
og min mor betaler for det.

Og hun vil være her til operationen
og et par uger bagefter.

Godt. Men hvis det tager
for lang tid, vil det ikke fungere.

Så gør det i de næste par måneder.

-Forstår du?
-Ja.

Jeg flytter så snart, jeg kan.

Jeg vil foretage nogle test,
før du rejser hjem-

-for at sikre,
at der ikke er nogen problemer.

Og du får besked om resultatet,
og så ses vi, når du er flyttet.

Godt, tak.

Jeg håber at se jer alle igen snart.

Sig til, hvis du har spørgsmål,
og pas på jer selv.

-Det skal vi nok. Tak.
-Selv tak. Farvel.

Det er uheldigt, at Krystal
har taget over 22 kg på siden sidst.

Det er forståeligt,
at hun har haft det svært.

Det er en følelsesladet tid
for mange mennesker.

Men hun er nødt til at tabe sig
for at kunne få en fedmeoperation.

Så det er bekymrende,
at hun har taget på.

Men med hendes målbevidsthed
skal hun nok komme stærkt igen.

Når hun gør det og flytter til
Houston, kan vi operere hende.

Forhåbentlig sker det snart.

Men det vil kun være
det første store skridt for hende.

Hun har lang vej igen,
og det vil kræve en stor indsats.

Men hvis hun holder sig til planen-

-kan hun nå sit mål inden for et år,
alt efter hvad der sker i verden.

Så vi ser,
hvordan det går om et par måneder.

Jeg blev ked af det,
da jeg så tallet på vægten.

Og jeg var bange for,
hvad dr. Now ville sige.

Men jeg kan flytte hertil og
tabe det, jeg har taget på inden da.

Det var bare svært at føle, at
jeg ikke kom nogen vegne i lang tid.

Men nu er jeg igen på rette vej,
og det er jeg glad for.

Så jeg vil arbejde hårdt og gøre,
hvad jeg skal for at komme videre.

Jeg skal nok få operationen.

TOLVTE MÅNED

NYLIGT VÆGTTAB: 11 KG
TOTALT VÆGTTAB: 28 KG

Frankfort, Ohio

Jeg har fundet en bolig i Houston i
det kompleks, jeg skulle have boet i.

Jeg kan flytte ind i næste måned.

Så det gør jeg mig klar til og prøver
at tabe så meget som muligt inden da.

Jeg blev vejet på den lokale klinik.

Jeg har tabt 11 kg, så jeg skal tabe
17 kg mere for at nå dr. Nows mål.

Jeg arbejder hårdt for
at nå det på en måned.

Men det er svært
at følge kostplanen stramt.

Især ikke når jeg snart skal flytte
og forlade min familie.

Bare tanken om at være væk fra dem
overhovedet gør mig ked af det.

Men det her er den eneste løsning-

-selvom det betyder,
at vi må skilles i nogen tid.

Dr. Now sagde, at hvis jeg arbejder
hårdt, kan jeg nå mit mål på et år.

Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan.

Så jeg spiser mindre portioner
og motionerer hver dag.

Så Josh og jeg
har gået i parker og på vandrestier-

-for at være sammen,
mens jeg motionerer.

Jeg prøver at være så meget
sammen med ham som muligt-

-før jeg skal flytte.
Og det er det samme med Freelin.

Jeg vil være så meget
sammen med dem som muligt.

For at være adskilt fra dem bliver
noget af det sværeste, jeg har gjort.

-Hvor skal den være?
-På sengen.

Du må hjælpe mig med
at lyne den op i den side.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal klare det uden dig.

Det skal nok gå.
Ring til mig hver dag.

Og jeg kommer på besøg, når jeg kan.

Men ved at gøre det her
kan jeg få en fremtid med dem-

-som jeg ellers ikke ville få.
Det er min største motivation.

Jeg ved, at hvis det lykkes-

-vil alt det, jeg ønsker at udrette
som mor og hustru være muligt.

Jeg vil aldrig
få det liv og de muligheder-

-hvis jeg bliver ved med
at retfærdiggøre det, jeg har gjort.

Så jeg er mere stålsat end
nogensinde. Mere end da jeg begyndte.

Og jeg føler mig
mere motiveret end nogensinde-

-for jeg har set, hvad jeg er i stand
til, og hvordan livet kan være-

-for os alle,
hvis jeg bliver ved at tabe mig.

Så jeg sætter ikke farten ned
eller falder i igen.

Jeg ser fremad og ser de muligheder,
jeg vil have, hvis jeg holder ud.

Så min gulerod er at se det liv,
jeg ønsker med min familie.

Og for mig selv, hvis det lykkes.

Jeg vil opnå det,
uanset hvad det kræver.

Og jeg kan næsten ikke vente.

Danske tekster:
www.iyunomg.com

\h