All language subtitles for sommerdahl2

Afdøde, Jeppe Nielsen,
læge på akutmodtagelsen.

Aktiv i MarinePro Dykker Service
med sin ven Nikolaj Vass.

Var kæreste med Annette Petersen,
sygeplejerske på psyk.

Så er han far til Rumle
og Phillipa på ti -

- som han har med sin ekskone,
Tina Feldsted.

- Hvor var du i morges kl. 9?
- På arbejde.

Vi fandt den her blisterpakke
med beroligende medicin.

Så er der en skikkelse her.

- Det ligner en guldmønt fra Eir.
- Skibet, som gik ned i 1600-tallet.

Jeg er så taknemmelig over at bo her.

- Måske skulle vi have talt om det.
- Han er familie. Vi skal hjælpe.

- Josefine kommer sgu hjem.
- Der er et tredje fodaftryk.

- Det er mit klubhus. Jeg skal ind.
- Nikolaj, stop!

Nej! Nej!

Laura!

Laura!

Laura!

- Er der en, der skal med?
- Det skal jeg.

- Nej. Nej, det skal jeg.
- Ja, det er klart.

- Så du gik i panik, fordi du så os?
- Og det skal vi tro på?

Det er din skyld,
at min datter er på hospitalet.

- Det er ikke min skyld.
- Hvorfor løb du?

- Hvad er det, der foregår?
- Ikke noget.

Hvad er det der?

Det aner jeg ikke.

Vi har et billede af en,
der graver noget ned ved klubben.

Kom I op at slås,
og så slog du ham ihjel?

Nej. Jeg har ikke slået Jeppe ihjel.

Okay. Jeppe og jeg var
nede ved vraget i forgårs.

Jeg blev oppe i RIB'en, og han
dykkede ned med en metaldetektor.

Inde bagved under kølen
fik vi et guldsignal.

- Kunne det ikke have været andet?
- Nej, guld har et distinkt signal.

- Så Jeppe fandt en guldskat?
- Ja.

Vi ville sælge den på det sorte
marked for at redde forretningen.

Vi kunne få ti gange så meget for den
som en officiel findeløn.

Vi kunne ikke få den ud
uden specialværktøj -

- så vi aftalte at mødes igen
næste morgen for at hente den.

Men da jeg så kom ned i klubhuset...

... så ligger Jeppe død på gulvet.

Ja, jeg gik selvfølgelig i chok.

Men så så jeg hans blå dykkertaske
og åbnede for den.

Så var den fuld af guldmønter.

Han ville tage røven på mig
og score gevinsten!

Så du tog tasken
og gravede den ned.

- Og gravede den op igen.
- Nej, jeg har ikke kunnet komme til.

- Hvor er guldet?
- Det må ligge der.

Nej! Der er kun den her mønt.

Den faldt sikkert ud,
da du gravede den op!

Det har jeg ikke!
Hvorfor skulle jeg lyve?

For at vinde tid,
så du kan sælge det.

Du kan lige så godt tilstå.

Din nabo er dement, så det alibi
kan du ikke bruge til en skid.

Hvad med mit alarmselskab?
Jeg aktiverede alarmen, da jeg gik.

Så kameraet har været tændt.

Alarmselskabet har mig på video.

Ikke?

Må jeg gå? Jeg skal forberede
bjergningen af galionsfiguren.

Nej. Vi tilbageholder dig
for tyveri af danefæ -

- og for at tilbageholde information
i en drabssag.

Marianne Sommerdahl.
Læg en besked efter tonen.

- Er der noget nyt om Laura?
- Nej. Marianne tager ikke telefonen.

- Nikolajs historie holder ikke vand.
- Det ved vi ikke.

Han gravede dem ned.
Så har en anden gravet dem op.

Det er ulovlig tilegnelse af danefæ.

Morderen er blevet overrasket
over at se Nikolaj -

- har gemt sig og gravet mønterne op.

Men hvorfor ikke gå
med det indlysende?

- Der er ikke noget.
- Stop!

Jeg har forbedret opløsningen.
Kom her.

Kom. Prøv at se her.

Det der må være Nikolaj kl. 10.05.

Han har lysegrønne bukser på.

Så går vi 15 minutter længere frem.

Her, hvis vi lysner den.
Det der er lysebrune bukser.

Det kan godt være
to forskellige personer.

Ja.

- Ja. Arbejd videre med det.
- Ja.

Det er faktisk lykkedes mig
at forbedre opløsningen endnu mere.

Dér.

Det er tydeligt. Man kan se
hans hænder og hele kroppen.

Hvorfor siger du "hans"?

- Kan det ikke være kvindehænder?
- Sagtens.

Prøv så at se.
Så har de lavet en lille film.

Hvis man fryser den midt i -

- så i baggrunden kan man se
en person stige ind i en grøn bil.

- Er det ikke en Mini Cooper?
- Jo, det ligner det sgu.

Find ud af, hvem der ejer
sådan en bil. Samtlige ejere.

Dan, der er ikke kommet svar på,
om hun har indre blødninger.

Hendes tal er meget ustabile -

- så lægerne monitorerer hendes
blodtryk og har taget en masse tests.

Hej, skat.

- Er det okay, at jeg tager tilbage?
- Ja, selvfølgelig.

Benjamin kommer med Svend.
Så overtager jeg -

- så Benjamin kan sidde her med Laura
i nat.

Vi ses.

Dan?

- Hej.
- Hej.

- Jeg faldt sgu i søvn.
- Godmorgen.

- Hvordan har Laura det?
- Benjamin har været hos hende.

De er i gang med stuegang,
så vi ved noget lige om lidt.

- Godmorgen.
- Godmorgen, alle sammen.

Jeg har snakket med alarmselskabet,
som bekræfter -

- at de har set Nikolaj kl. 9.15,
da han startede alarmsystemet -

- så det kan sgu ikke være ham.
Han har et alibi.

- Vi kan ikke tilbageholde ham?
- Nej.

- Vi bliver nødt til at lade ham gå.
- Ja, selvfølgelig.

Godt. Jeg har faktisk krydstjekket
med alle ejerne -

- til de her grønne Mini Coopere,
som Nadia jo har fundet.

Der er 17 grønne Mini Coopere
i Helsingør.

Her er en liste med 11 af dem, og de
har ingen tilknytning til afdøde.

Til gengæld er der en liste her
med seks leasede biler.

Så jeg ville lige høre -

- om du ikke vil kontakte selskaberne
og få de seks navne?

- Jo.
- Dejligt.

Imens du gør det,
så tag lige et stykke kage.

Laura har det godt,
og det skal fejres.

Lægen sagde, at hvis ikke
hun var i så god form, som hun er -

- var hun ikke sluppet
med et brækket ben.

Hendes værdier så rigtig,
rigtig gode ud -

- så hun bliver udskrevet,
når hun kan håndtere krykkerne.

Gudskelov.

Hurra. Sådan der. Sådan, min ven.

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle
blive så glad for et brækket ben.

- Tak for rigtig lækker kage.
- Tak for kage, Benjamin.

- Ja, den var god.
- Det var så lidt.

Dér. Nej. Her.

Hanegaard? Hanegaard?
Den skal i restaffald.

- Er du sikker på det?
- Ja, der er fedt på.

Ulla?

Ulla?

- Jeg er lidt tidligt på den.
- Det er helt fint. Kom med mig.

Det er Lene Friis Bach,
den nye direktør i politikredsen.

- Må jeg byde på noget iste?
- Ja tak.

Jeg laver den selv om morgenen,
og så står den på køl.

- Så den er dejlig kold nu.
- Nå, Ulla.

Hvordan går det med
at få implementeret klimamålene?

Vi har jo vores affaldssortering,
og det går godt.

- Når jeg selv skal sige det.
- Ja.

Ej, det er jo bare fremtiden.

- Ja, og det er det.
- Ja, det er det.

Vi overvejer faktisk
også solpaneler på taget.

Så planlægger vi
at skifte airconditionsystemet -

- i hvert fald inden for
de næste to år.

To år?

Og hvor meget vil det reducere
jeres CO2-udledning i år?

Hov.

Ja, det...

- Jeg har brug for at se fremskridt.
- Ja, selvfølgelig.

Kan du ikke tænke lidt over -

- hvad I kan gøre for at implementere
noget inden sommerens udgang?

Godt, og vil du så ikke...?

Vil du ikke love mig at sige til,
hvis det bliver for overvældende?

Så er der altid mulighed for
en omplacering.

- En omplacering?
- Ja.

Så finder vi en anden station, hvor
du kan falde ind i et roligere tempo.

Dan? Jeg har fået navnene
fra leasingselskaberne.

- Er der noget interessant?
- Noget ret interessant.

En af dem, der leaser en grøn
Mini Cooper, er Annette Petersen.

- Jeppes kæreste.
- Okay.

Kunne hun have slået Jeppe ihjel?

Måske opdagede hun,
at han havde en affære med Maria.

Kunne hun have stjålet guldet?

Huset er belånt
til op over skorstenen.

Nadia,
laver du en 360-grader på Annette?

- Ja tak.
- Og så skal vi finde hende.

Jeg skaffer tilladelse
til at tracke hende.

Hej, Annette.
Er du sød lige at stige ud af bilen?

- Hvad laver du? Ja, det gør du.
- Behøver jeg at svare?

Jeg skulle bare lige have lidt luft.

- Hvorfor har du Jeppes dykkertaske?
- Det er ikke Jeppes.

Fortalte Jeppe dig,
at han fandt guld ved vraget?

Guld?

Altså hvad er det her?

Flyt dig lidt.
Hvad har du hernede?

- Jeg har ikke noget.
- Hvis du lige går væk, tak.

Har du solgt guldet?

Jeg ved ikke, hvad det er
for noget guld, I snakker om.

Der er godt nok mange sjove ting her.

- Hvad er det her?
- Det er nogle piller.

Jeg tror lige,
du skal med på stationen.

Medicin?
Skal jeg forstå det sådan -

- at du har stjålet det fra
dit arbejde og solgt til folk her?

Hvem solgte du til?

Du skal svare på mit spørgsmål.

Jeg sælger til dem,
der ikke kan få hjælp af systemet.

Nå, det lyder ligesom Robin Hood.

Er du klar over, hvor lang tid det
tager at få en tid hos en psykiater?

Vi fandt de her
ved siden af din afdøde kæreste.

De indeholder benzodiazepin.
Er det dine?

Måske. Men hvordan i alverden
skulle de havne der?

- Vidste Jeppe, du solgte?
- Nej, det gjorde han ikke.

Den morgen, Jeppe bliver slået ihjel,
har vi et foto af dig -

- hvor du står ved klubhuset.
Hvad lavede du der?

- Jeg mødtes med en kunde.
- Vi har brug for et navn.

Ja. Hartvig Strandgaard.

Her har vi et foto,
hvor du graver i sandet.

Hvad er det, der foregår?

Det der er ikke mig.

Og hvorfor skulle jeg grave?

20.000 i kontanter. Det er en pæn
fortjeneste på at sælge medicin.

Eller tjente du penge på
at sælge guldet?

Jeg ved ikke, hvad det er
for noget guld. Du misforstår.

Prøv lige at give mig min telefon.
Giv mig min telefon.

Jeg bliver afpresset.

Der er en, der har fotograferet mig,
mens jeg solgte.

Personen skriver, at jeg skal lægge
20.000 i en kasse på skibsværftet.

- Hvem har sendt de beskeder?
- Det ved jeg ikke.

- Hartvig Strandgaard er pensionist.
- Ja.

Han erkender
at have mødtes med Annette -

- for at købe angstdæmpende medicin
til sin kone.

Hartvig siger,
Annette kom direkte fra sit arbejde.

Vi kan se på hospitalets overvågning,
at hun møder kl. 7.

Kl. 9.45 ser vi hende igen,
hvor hun forlader p-kælderen -

- for så at vende retur igen
kl. 10.45.

Kollegerne bekræfter, at hun befandt
sig på hospitalet på tidspunktet -

- hvilket vil sige,
at hun har et alibi for mordet.

Hvad med telefonen,
truslerne blev sendt fra?

- Jeg har ikke knækket den endnu.
- Jeg har også noget.

For to år siden indkaldte
Socialforvaltningen Tina Feldsted -

- til en samtale om Jeppe
og deres søn Rumle.

Ifølge en underretning fra skolen,
så slog Jeppe sønnen.

Ifølge et senere notat var det Rumle,
der havde "angrebet" sin far.

Jeppe er citeret for:
"Det var Rumle, der startede."

Hold da op.

Kort tid efter er Jeppe
og Tina i Familieretshuset.

Hvad der sker der, ved jeg ikke.

- Søg om aktindsigt.
- Ja.

Og så skal vi holde øje
med skibsværftet.

Jeg tænker,
at afpresseren dukker op -

- fordi han skal hente de penge.

Han kan være den samme,
der slog Jeppe ihjel.

- Overvågning?
- Lige præcis.

Og vi to skal tale med Tina igen.

- Hej, Rumle.
- Hej.

- Din mor, er hun er?
- Ja, hun er indenfor.

- Mor?
- Ja?

Hej igen.
Vi har bare lige et par spørgsmål.

Skat, vil du ikke tage bestillingen
fra bord fem og seks derinde?

Det er, fordi vi har fået kendskab
til en underretning fra Rumles skole.

- Kan vi lige...? Bare lige... Tak.
- Ja.

Om at Jeppe slog Rumle.

Det var en rigtig svær periode,
da vi gik fra hinanden.

Jeppe insisterede på,
at Rumle skulle udredes for ADHD -

- men der var ikke noget belæg
for en diagnose.

Rumle var bare vred og ulykkelig,
og så kom de op at skændes.

Så du meldte det
til Familieretshuset.

- Det handlede ikke om det.
- Hvad så?

At jeg stod med to børn,
der ikke blev hentet af deres far.

- Han overholdt ikke aftalen.
- Hvad blev der besluttet?

Ikke noget. Jeg droppede sagen.

Så flyttede Annette ind hos Jeppe,
og så blev det hele mere stabilt.

Hun er sød. Hun er god nok, Annette.

Hvad tænker du?

Jeg ved det sgu ikke, du.

Jeg ved det ikke.

Kunne det være drengen?

- Sandra, sker der noget på bagsiden?
- Negativ. Ingen aktivitet.

Hun siger negativ. Du har lagt ned.
Hvor mange kort har du tilbage?

Hvis jeg lige slår en streg, kan vi
så spille færdig bagefter? Godt.

- Du skal ikke se mine kort.
- Nej, jeg kigger ikke.

Så sker der noget.

Sandra, der går en person i hallen.
Jeg eftersætter.

Modtaget.

Politi! Læg det!

Prøv og hør. Jeg skylder børnepenge,
så jeg blev nødt til det.

- Og det skulle gå ud over Annette?
- Hun stjæler medicin og sælger det.

Hun er ikke ligefrem en engel, vel?

Tog du billeder af Annette den dag,
Jeppe blev slået ihjel?

- Ja.
- Vi følger op på det her.

- Jeg er ikke kriminel på den måde.
- Nu skal jeg sige dig en ting.

Jeg ved ikke, hvilken måde du mener,
men jeg skal se billederne -

- fra morgenen,
hvor Jeppe blev dræbt. Er du med?

Det hele ligger på SD-kortet her.

Okay.

De billeder, Søren tog, er taget fra
en anden vinkel end morgenbadernes -

- og med et bedre kamera,
så jeg kan gå tættere.

Prøv lige at se på det her billede.
Det er taget kl. 10.20.

Her står Annette og sælger medicin.

- Ja.
- Og i baggrunden...

... kan man se en tredje person.

Annette kan ikke have gravet
guldet ned. Hun står og sælger.

Det må være den tredje person.

- Se, hvis jeg går helt tæt på.
- Er det ikke...?

Det er Maria Møller,
museumsdirektøren.

Hvad fanden foregår der?

Hun opdagede,
han ville stjæle guldet.

Hun slår Jeppe ihjel
nede i dykkerklubben.

Bliver overrasket af Nikolaj,
som tager guldet.

Hun ser, hvor han graver det ned,
og graver det op.

- Vi skal have hentet Maria herind.
- Modtaget.

Det ligner,
hun giver ham noget, ikke?

Prøv at se. Vi har rekonstrueret det
tredje fodspor fra gerningsstedet.

Vi er ret sikre på,
det er en flad sandal. Størrelse 38.

- Det lyder som en kvinde.
- Det tyder meget på.

- Eller et barn.
- Hun er på museet.

- Vi har holdt den i samme nuancer.
- Hvornår skal I bruge resultaterne?

Øjeblik. Undskyld mig.

Sikke en overraskelse.
Det her er mine kollegaer.

Det er de to kriminalbetjente,
der efterforsker mordet på dykkeren.

Maria, hvor er guldet?

Her. Værsgo.

Jeg har kendt til det i otte år.
Det skulle de ikke løbe med.

- Så du tilstår?
- Tilstår hvad?

Det er de samme,
som Jeppe hentede op.

- Men han måtte ikke beholde dem.
- Du skal med på stationen.

Okay, men det bliver
med museets advokat ind over.

Jeg havde en mistanke om -

- at overraskelsen, Jeppe havde
talt om, kunne være guldet.

Han ville dykke ned og finde det -

- så jeg gik ned for at se,
hvad der skete.

- Var du inde i klubhuset?
- Nej, men jeg så Nikolaj komme ud.

Han gravede noget ned. Det var
mærkeligt, så jeg fulgte efter ham.

- Er du klar over, hvad det var?
- Nej, men jeg havde en mistanke.

Og jeg så også, at jeg havde ret,
da jeg gravede det op.

Så blev det værre, da Jeppe var død,
og Nikolaj havde slået ham ihjel.

- Nikolaj kan ikke have gjort det.
- Jeg så ham komme inde fra klubben.

Er der nogen, der kan bekræfte,
at du ikke også var i klubhuset?

- I... tror da ikke, det er mig, vel?
- Maria, du har ikke noget alibi.

- Hvorfor har du ikke fortalt os det?
- Jeg var chokeret.

Og desuden tilhører guldet
os alle sammen.

Jeg kunne ikke risikere,
det ikke blev en del af udstillingen.

Så er vi vist igennem. Bjergningen
går i gang om et par timer -

- og min klient
skal holde åbningstale.

- Vi er altså ikke færdige endnu.
- Okay.

- Hvilken størrelse sko bruger du?
- 38. Hvorfor?

Vi skal have set alt Marias fodtøj
igennem og hendes skraldespande. Alt.

Er teorien nu,
at Maria har slået ham ihjel?

Hun har intet alibi. Hun fortalte
ikke, at hun gravede guldet op.

- Guldet hører hjemme på museet.
- Hun var ved gerningsstedet.

Det giver hende ikke noget motiv.
Hvad er motivet?

Jamen... Maria og Jeppe var
ikke bare arbejdskollegaer.

De havde en affære,
og han forrådte hende.

I min bog er det et stærkt motiv.

Der skal mere end en skostørrelse til
for at holde på hende.

I bliver nødt til at lade hende gå.

Husk at komme godt ned i bunden.

- Hvad sker der?
- Jeg bad ham om at skylle den af.

Rumle?

Rumle?

Rumle, nu skal du lige høre,
hvad det er, jeg siger.

- Lad være. Slip mig!
- Du skal lige høre...

Du skal lige høre på mig.

- Det var ikke din skyld.
- Hvorfor kunne han ikke lide mig?

- Hvorfor kunne min far ikke det?
- Din far kunne godt lide dig.

Din far kan rigtig godt lide dig.

Flemming?

Prøv lige at se her.

Ligner det ikke en ridse
eller en flænge?

Marianne? Kom lige.

Prøv lige at se her.
Hvad synes du, det der ligner?

Jamen det kunne godt være en flænge -

- men det er svært at sige, for det
har ligget under et fodaftryk.

- Jeg kigger lige på det.
- Okay.

Så har jeg fået aktindsigt
fra Familieretshuset.

Jamen Tina droppede sagen.

Nej, der faldt afgørelse.

- Hvad gjorde der?
- Tina fik medhold i sagen mod Jeppe.

Han blev pålagt samvær med Rumle,
hver gang han så Phillipa.

Ja. Jeppe ville ikke se sin søn.

Så har hun jo løjet os lige op
i hovedet. Hvorfor har hun det?

Rumle?

Rumle! Hallo?
Hvor er din mor henne?

Rumle, vi leder efter din mor.
Hvor er hun?

Hun er nede på havnen
og servere til bjergningen.

Er det her dine?

Hvad?

Rumle, man må ikke lyve og slet
ikke over for politiet. Er det dine?

- Ja.
- Har du flere, Rumle?

Har du flere?

Kom nu.

Og hvor har du dem fra?

- Min far.
- Din far?

Og hvorfor har du fået dem?

De hjalp mig med at slappe af,
så vi kunne ses.

Er du ikke sød at holde øje med ham?
Vi skal finde hans mor.

Her på Radio Helsingør
sender vi live nede fra havnen -

- hvor der er sort med mennesker.
Hele verden er til stede.

Det hele handler om, at den bjergede
galionsfigur skal afsløres.

- Jeg ville ønske, Rumle var her.
- Ja.

Han blev træt igen, ikke?
Han kommer måske senere.

Kom. Lad os se afsløringen.

Mine damer og herrer, i dag er
ikke bare en stor dag for mig.

Det er også en stor dag
for Søfartsmuseet og hele Helsingør.

Kan vi lige få hende lidt tættere på?

I dag kan vi endelig afsløre
den fantastiske hemmelighed -

- der er steget op fra havets dyb.

Et eventyr fra fortiden til nutiden.

- Undskyld.
- Da det gode skib, Eir, i 1647...

Tina Feldsted?
Vi fandt den her hos Rumle.

Så vi har grund til at tro, at han
er indblandet i mordet på Jeppe.

Undskyld.
Jeg skal lige aflevere den her.

Tina?

Må jeg se dine sko?

Se dér. En flænge.

Værsgo!

Mor?

Mor!

Bare tag dig god tid.

Jeppe gjorde altid forskel
på børnene.

Phillipa gjorde ligesom ikke
noget væsen af sig.

Så hun var jo nem for ham.

Hun så op til ham.

Men Rumle er anderledes.
Han...

Han konfronterer sin far og udfordrer
ham. Det syntes Jeppe, var svært.

Næste gang må du gå hjem!

- Du er en kæmpe nar.
- Du er en nar!

Det var, som om han ikke kunne
holde ud at være sammen med ham.

Det gjorde rigtig ondt at se på.

Da vi så holdt Phillipas fødselsdag,
prøvede Rumle at gøre det godt igen.

Jeppe ignorerede ham fuldstændig.

Og jeg skulle bare have
taget ham med hjem... den dag.

Og det er jeg rigtig ked af,
at jeg ikke gjorde.

- For jeg så ham først næste morgen.
- Altså Rumle?

Ja. Han var vred.

Han var rigtig vred og ked af det,
og han var også svimmel.

- Hvad er det der?
- Det var far, der gav mig dem.

Hvad er det for et menneske -

- der giver sin søn...
beroligende medicin -

- for at kunne holde ud
at være sammen med ham?

Han kunne have slået ham ihjel.

Jeg ved ikke,
hvor længe han havde pillerne -

- man han var afhængig,
for han blev rasende, da jeg tog dem.

Giv mig dem tilbage.

Jeg prøvede at ringe til Jeppe.
Han tog ikke telefonen.

Så ringede jeg til Annette,
og hun sagde, han var ude at dykke.

Og vi havde næsten
ikke nogen gæster, så...

... jeg gik bare over i klubhuset.

Er du fuldstændig vanvittig?
Du giver vores dreng piller.

- Han fejler ikke noget!
- Stop det! Drengen er ikke normal!

- Du skal ikke tvinge mig til...
- Det er dig, der er syg!

Hvad skal der blive af dem?

Børnene?

Nu har de ikke nogen.

Hvad skal der blive af børnene?

Godt arbejde, alle sammen.
Jeg er virkelig imponeret.

Jeg kan i øvrigt fortælle jer,
at begge børn har det godt.

- De kommer til at bo hos Annette.
- Det er dejligt.

Så det ville jeg bare lige huske
at sige til jer.

Nå. Hør lige her.

Vi er blevet pålagt at skrue op
for de miljømæssige tiltag her -

- og det betyder, at vi fra nu af
må undvære aircondition.

Toiletpapiret bliver udskiftet
med ubleget, genanvendt étlagspapir -

- og sidst, men ikke mindst...
Vi skal have en grøn frokostordning.

- Nej!
- Nej, det skal vi ikke.

- Kan vi ikke beholde den, vi har?
- Vi har ingen.

Lige præcis. Det er bæredygtigt
ikke at have nogen.

Bæredygtighed er kommet for at blive.
Take it or leave it.

- We'll take it!
- Tak.

- Hej, skat.
- Hej, far.

Nej!

Nu bliver du stående helt stille.
Så tager jeg lige krykken.

Hold fast.

Jeg bor herinde. Jeg er forsigtig.
Ellers griber du mig bare igen.

- Hej.
- Hej.

Hold da op,
hvor har vi bare en sej datter.

Hun hopper rundt på de krykker
og gør det så godt.

Hvor er jeg lettet.

Hun er oppe igen. Det er så godt.

Dan?

Nej! Josefine!

Hej, skat! Der var du!

Hej.
Ej, hvor er det dejligt at se dig.

Nu kunne jeg simpelthen ikke
vente længere.

Marianne?

Hvad siger du til, at Josefine
flytter ind i annekset med mig?

- Selvfølgelig. Det finder vi ud af.
- Yes!

Tekster: Rasmus Holst
Dansk Video Tekst