Original subtitles

David, er det dig?

- Du gætter aldrig hvad jeg fandt. - Vi må væk herfra. Jeg hørte noget.

Vi blev for længe. Kom!

Kom!

Vi må fortsætte.

- Kom nu, vi er der næsten. - Du må fortsætte uden mig.

- Jeg går ikke fra dig. - Tro mig, jeg er hjemme før middagsmaden.

- Nej, du skal beholde geværet. - Løb nu, mor skal ikke være alene.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Hvor er din bror?

Han fandt et hjortespor på tilbagevejen.

- Han ville prøve at fange den. - Han er en god dreng.

- I må holde sammen, når... - Det vil jeg ikke tale om.

Du skal ikke være bekymret for mig.

Fandt du noget andet, nogle bøger?

Hæng det op med de andre.

- Jeg fortryder, at I ikke fik set havet. - Det er ikke din skyld.

Nej, men jeg ville stadig ønske det.

Det giver ingen mening at ønske noget, der aldrig vil ske.

Anna, hvis vi ikke nærer håb-

-hvad er så meningen med livet?

Det ligner ikke David at være ude så sent.

Han kommer nok snart.

Det hjælper ikke at lade som om alt er godt.

- Du ved ikke, hvad fremtiden bringer. - Lad mig tale ud.

Jeg håber, at du og din bror finder mennesker, som er værd-

-at dele livet med.

- Og måske byen ved havet. - Den er nok bare en myte, mor.

Måske.

Jeg vil bede dig hjælpe mig op og se solopgangen i morgen.

- Det ved du godt, jeg ikke kan. - Jeg forandrer mig ikke.

Jeg er bare døende.

- Jeg er ikke syg. - Hvad vil du?

Det samme som dig, rent vand, måske en fisk, jeg troede ikke, her var nogen.

- Hvorfor fulgte du efter mig? - Mennesker må holde sammen.

- Kast geværet over hegnet. - Jeg kan ikke lade dig tage det.

Gør det, eller jeg skyder dig.

Har du flere våben? Revolver, kniv?

Jeg hedder Peter.

- Jeg er Anna. - Hyggeligt at møde dig, Anna.

Hvad nu?

- Har I mange besøgende? - Nu og da omrejsende handelsfolk.

Nogle venlige, andre ikke.

Det er ikke noget dårligt sted, I har her.

- Det er mit hjem. - Jeg så ovnen og essen, kan du smede?

- Hele min familie kan lave metalarbejde. - Imponerende!

Det er mørkt, så din familie kommer vel snart.

Snart nok.

- Jeg kan se, du er troende. - Min mor lærte mig biblen.

Det er det bedste, man kan gøre i disse tider.

Jeg bor i et samfund med troende, gode mennesker.

Vi bor ret langt herfra, men der er... rart.

Vi har en lille sø med rent vand og mad.

Vi opbygger et liv.

Min mor plejede at fortælle os om den slags bosættelser ved havet.

Plejede at fortælle?

Er de alle samen døde?

Det er helt i orden, jeg forstår godt, hvorfor du lyver.

Din mor lyder som en klog kvinde.

Hun var den bedste af os.

Nogle gange dør de gode, mens de onde lever.

Det er sent. Hvil dig, der er langt at gå til vores by.

- Hvem siger, jeg går med dig? - Det er op til dig.

Men vi kunne godt bruge en smed, og du er i sikkerhed hos os.

- Jeg kan tage vare på mig selv. - Det tvivler jeg ikke på.

Men ingen bør være alene.

- Er det i orden, hvis jeg sover her? - Du må sove udenfor hegnet.

- Du nærer ikke stor tillid til folk. - Tillid gør man sig fortjent til.

Du har ret.

Tænk over mit tilbud.

- Hvor gammel er du? - 19 år.

Så du har aldrig kendt til andet.

Begravede du din mor i nærheden?

Ja, selvfølgelig.

Oppe på bakken der.

Hun kunne godt lide udsigten derfra.

Hvis du synes, det er passende, vil jeg godt sige et par ord.

Det ville hun have sat pris på.

Gud velsigne disse to.

Bevare deres sjæle. Vi vil forenes med dem en dag-

-i Din evige nåde. Amen.

Amen.

Jeg prøvede at gøre det flere gange, men kunne ikke finde ordene.

Velsignet er de sørgende.

- Det var min brors. - De levende har mere brug for det.

- Det er ladet. - Du har vist fortjent min tillid.

Jeg går langs bakkekammen deroppe et par dage.

Tak.

- Har du brug for hjælp? - Nej.

Det ser ud som om du har taget halvdelen af hytten med.

Jeg havde taget mere, hvis jeg kunne. Jeg ville ikke efterlade alle mors bøger.

Vi har bøger i byen.

Det var flot af dig at begrave din familie derhenne.

Det er der ikke mange, der gør længere.

- Jeg fandt aldrig davids lig. - Gud bevarer sjælen alligevel.

Ned!

Jeg har aldrig været så tæt på en før. Selv ikke da de dræbte min bror.

- De er ikke forvandlede. - Hvad er de så?

De er mennesker. Vi kalder dem bersærkere.

- Men sjovt at se dem så langt fra byen. - Spiller de bare?

De dyrker legenden om forvandlingen.

Hvis de kunne, ville de sikkert smitte sig selv. Vi må videre.

Kan du huske noget fra den gamle verden?

Jeg var ung.

Otte, ni år.

Jeg ser billeder for mig. Jeg ved ikke om de er rigtige-

- eller om det er noget jeg selv har opdigtet.

Mine forældre underviste på universitetet.

De flyttede ud i skoven for at studere primitive overlevelsesteknikker.

Mor var gravid med min bror og ville klare det uden moderne medicin.

Hun sagde altid, at hendes venner syntes, at hun var skør.

Hvad skete der med din far?

De opfostrede min bror, og så mig.

Så blev min far syg. Det skete under en tur til byen.

Jeg var lille, men mor fortalte, at han blev forvandlet til noget-

- som ikke længere var menneskeligt. En vild.

Hun dræbte ham for at beskytte os.

Mine forældre-

-tog mig ud i skoven for at overleve.

Men de var stædige.

De ville hente vores ejendele.

De efterlod mig hos min bedstefar og kom aldrig tilbage.

På det tidspunkt var sygdommen under kontrol, og monstrene var dræbt.

Men folk bliver deres egne monstre.

Tror du at bersærkerne dræbte dem?

Enten det, eller også-

- mente de, at de ville klare sig bedre uden at slæbe rundt på en unge.

Sådan må du aldrig tænke.

Peter!

- Bersærkere? - Ikke deres stil.

Det er nok en anden gruppe, der gør krav på et område.

- Kan du gå? - Ja.

Hjælp mig lige.

Jeg ser mig lige lidt om. Ser, hvad jeg kan finde.

Gå ikke for langt væk.

- Hvor skal du hen? - Du var væk, da jeg vågnede.

Jeg har det fint. Kom, jeg har fundet noget.

- Jeg så røgen her til morgen. - Er det en af dem, bersærkerne?

- Nej, det er bare en gammel mand. - Skal vi gå derned?

Vi kender ham ikke. Det kan være en fælde.

- Du sagde, at folk skulle holde sammen. - Ja, det gør de gode.

Vi går tilbage, henter vores ting og holder os på afstand.

Hej, heroppe. Vi er ikke syge.

Kom herned.

Jeg havde tænkt på, hvornår I gav jer til kende.

- Vidste du, hvor vi var? - Det er ikke klogt at lave bål om dagen.

- Med mindre man vil opdages. - Fint, at alle er enige.

- Jeg var ved at skyde dig mellem øjnene. - Godt, du ikke gjorde det.

Godt gået, sønnike. Læg nu jeres våben og lad os opføre os civiliseret.

Din kniv, skat.

Ned, ned.

Beklager dramatikken, men man kan aldrig være for forsigtig.

Nej, det kan man ikke.

- Sid ned sammen med os. - Værsgo, sid ned.

- Hvad laver I her? - Vi er på vej tilbage til mit folk.

- Hvem er de? - Det er et samfund, vi tilhører.

Samfund?

Et usædvanlig beskrivelse nu om dage. Er det de religiøse nede ved søen?

Ja, det er.

I er velkomne til at bo hos os.

Du må hellere spørge din mand, før du uddeler invitationer.

- Han er ikke min mand. - Er du her frivilligt?

- Selvfølgelig er hun det. - Jeg spurgte ikke dig.

- Jeg træffer mine egne valg. - Vi har haft nogle sammenstød med jer.

- Mærkeligt. Jeg kan ikke genkende jer. - Det er længe siden.

Vi havde mest med Judith og Zack at gøre.

- Vi har ikke altid kun været os to. - Nej, det har vi ikke.

- Vi er bare på gennemrejse. - Der har vi problemet.

- I bad ikke om tilladelse. - Jeg beder om den nu.

Den får I, men afgiften-

- er jeres oppakning. I har nogle gode værktøjer og en god presenning.

- Godt. - Så er det afgjort. Hvad med pigen?

Hvad mener du?

Hans gruppe tog en masse ting fra os.

Mange ting. Det er kun rimeligt, at vi tager noget igen.

- Det bliver over mit lig! - Gerne for mig.

- Tag tingene, men hun kommer med mig. - Tror du, du har et valg?

Lad pigen selv bestemme. Hun træffer sine egne beslutninger.

Det er jo sandt!

Hvor uhøfligt af os. Hvad siger du lille frøken, vil du blive hos os?

Jeg bliver, hvis I lover, at der ikke sker Peter noget.

Det kan jeg godt love. Peter, du kan godt gå.

Nej, vi beholder bøssen. Skrid, vi vil ikke have flere problemer.

Lad ham være!

Dit svin!

De ville have dræbt mig.

Og gjort gud ved hvad med dig.

- Du skulle have gjort som jeg sagde. - Jeg prøvede at gøre det rigtige.

Jeg bestemmer, hvem der bliver medlem af vores samfund, ikke dig.

Jeg tilgiver dig.

Jeg vil bare dit bedste, forstår du?

Leder du stadig efter den anden verden?

Har du nogensinde set havet?

Da jeg var lille, før alt det her.

Hjemme hos os stod havet for tryghed.

Jeg mødte engang en, som påstod, at han kom fra Haven.

Gjorde du?

- Jeg troede, det var noget mor fandt på. - Det gjorde hun ikke, men om det passer...

Det er en gammel legende fra forvandlingens tid.

Det var åbenbart et sygdomsfrit sted.

- Har du overvejet at finde det? - Mange gange.

- Hvad bremsede dig? - Livet, menneskene omkring mig.

- Mit kald er at hjælpe dem. - Hvad gør du så her?

Jeg er byens prædikant.

Jeg kom for at finde værdige medlemmer til vores forsamling.

Det var derfor, du opsøgte mig.

Haven eksisterer måske, men det er stadig kun et sted.

Det er mennesker, som gør steder til noget særligt.

Lad os sove under stjernerne i nat.

Vent, det er der ikke brug for.

Du godeste, hvad er der sket med dig?

Jeg har det fint. Dejligt at se dig. Det er min ven Anna.

Vi må tale sammen senere. - Zack vil tale med dig nu.

- Er der sket noget? - Han må fortælle det. Kom.

- Du ser forfærdelig ud. - Så skulle du se den anden.

Du kender reglerne, læg våben og oppakning, før I går ind.

- Hold da kæft, dem har jeg ikke set længe. - Tal ordentligt.

Jeg mødte to mænd på tilbagevejen, det endte ikke godt.

Man skulle tro, at folk efterhånden havde lært at leve side om side.

- Du fandt en, som ville slutte sig til os. - Tvivlede du på det?

- Jeg hedder Ben - Anna.

- Også din kniv. - Den vil jeg helst beholde.

Hvis du vil bo her, må du følge vores regler.

Velkommen hjem.

- Vi frygtede det værste, broder. - Det var sværere end ventet.

- Der er ikke mange tilbage i bjergene. - Men turen var vist besværet værd.

Det er Anna. Hun er troende.

Hun overlevede, men hendes familie blev ramt af en tragedie for en måned siden.

Så jeg tilbød hende at bo her hos os.

Velkommen. Jeg hedder Zack, jeg grundlagde bosættelsen.

- Tak, fordi jeg må bo her. - Vi må feste.

Men først har vi vigtigere ting vi må tage os af.

Vi har haft en uvelkommen gæst.

- Det er kun for de ældste. - Nej, hun er bundet til mig nu.

I morgen optager vi hende i flokken, men i dag skal hun se, hvad jeg ser.

Lige som du ser for Zack.

Godt.

Hej! Rejs dig op, så vi kan se dig!

Han solgte sin sjæl. Jeg har ikke fået et ord ud af ham.

Han fløjter kun.

- Spadserede han lige ind i lejren? - Vi fandt ham ved den gamle mølle.

Det er 24 kilometer væk. I skulle have efterladt ham der.

- De nærmer sig, vi må forsvare os. - Vi har ikke noget at kæmpe med.

- Bersærkere er som de forpestede. - Har du set nogen forvandle sig?

- Du ved, hvad jeg så. - Jeg kæmpede i krigen.

Jeg så mænd og kvinder blive bidt af væsener, der ikke var menneskelige.

I skulle have hørt deres skrig.

Til sidst strømmer sjælen ud ad dem.

- Men de er ikke rigtig døde. - Netop derfor må vi rydde ud i dem.

Bersærkere er mennesker. Dem kan man snakke fornuft med.

Ligner han et menneske i dine øjne?

Gud er god! Jeg ventede på, at du skulle træffe den endelige beslutning.

- Er det alt sammen dit? - At være en ældste har sine fordele.

- Hvad betyder mit bånd til dig? - Jeg er din sponsor.

Det er vores tradition.

Jeg værdsætter alt det du har gjort for mig-

- men du må ikke få det forkerte indtryk.

Du er præcis den type kvinde, som jeg troede.

Du må ikke være bange.

- Er det en ide at have bersærkeren her? - Han får sin dom. Han er her ikke længe.

- Hvad betyder det? - Han bliver løsladt.

Eller, hvis han er skyldig, må han tage straffen for sine forbrydelser.

Der er ikke plads i denne verden til de svage.

Du skal ikke være bekymret for ham. Gud er god.

Du må hellere hvile dig, vi holder en stor fest i aften til ære for dig.

Vi åbner sikkert nogle flasker af Bens vin, den er ikke dårlig.

Den er lidt besk, men jeg tror, du vil kunne lide den.

Hvad, hvis jeg ikke vil blive?

Herren kalder på dig, vi bør ikke sætte os til doms over hans motiver.

Jeg må hen og tale om fangen med Ben og Zack.

Du må hellere blive her, til de andre har tillid til dig.

Det gevær, du havde med dig, har jeg ikke set siden krigen.

- Du var dit held du overlevede. - Held har intet med sagen at gøre.

Gud er med os, vi kan presse bersærkerne tilbage og vinde territorium.

- Du begynder at lyde som Zack. - Det er måske det, vi trænger til.

Se dig omkring, folk her stoler på, at vi beskytter dem.

Hvis du tager dig af beskyttelsen, så tager jeg mig af sjælene.

Jeg erklærer dette møde i de ældstes treenighed for åbent.

- Alle beslutninger er bindende. - Lad det ske.

Jeg har stemt for en dødsdom.

Ben synes, at vi skal udveksle ham til gengæld for beskyttelse.

Du har den afgørende stemme.

- Hans tilstedeværelse kan skade os. - Jeg vidste, at du ville forstå mig.

- Jeg kan kontakte... - Jeg har ikke talt ud.

Vi afsiger dom og henretter ham i morgen.

Du traf den rigtige beslutning.

Peter bad mig følge dig hen til festen.

"Moby Dick"?

Den har jeg ikke læst, siden jeg var barn.

- Den er gået i arv i familien. - Vi har kun brug for Biblen.

Hvorfor har Peter så så mange bøger?

Du er virkelig modig, du overlevede helt på egen hånd.

Og nu har du Peter. Du har gjort et stort indtryk, siden han sponserer dig.

Peter har været meget venlig, det er der ingen tvivl om.

- Hvad skete der derude med de to mænd? - Hvad mener du?

- Peter nægter at sige noget. - Han gjorde det nødvendige.

Du lyder som om du er uenig med ham.

Mændene sagde, at de kendte dig og Zack.

- De lød ikke som om det glædede dem. - Troede du på dem?

Bare så du ved det...

Det her er min by, og Peter var min først.

- Du fandt os et værdigt medlem. - Jeg viste hende bare vejen.

Hun måtte selv følge den.

Da hans bedstefar og jeg mødtes, var han kun tolv.

Tretten.

Men allerede dengang var han velsignet af Helligånden.

Uden ham havde vi ikke kunne skabe dette smukke fristed.

- Du har for høje tanker om mig. - Altid så ydmyg.

- Jeg byder Anna rigtig velkommen i morgen. - Ja, der er ingen tid at spilde.

- Hvad indebærer det? - Bøn og dåb.

- Mor døbte mig, da jeg var lille. - Ja, selvfølgelig.

- Hendes mor var en gudfrygtig kvinde. - Det ses i hendes datter.

Men vi følger den nye lære. Vi bruger en ny dåb.

Her lever kun de rene. Din arvesynd er vasket ren-

- men nu må pestens synd fjernes, så vi alle renses.

- Det er Guds vilje. - "Thi, jeg vil hele dig."

"Og læge dine sår, sagde Herren-

- for de kaldte dig en fordreven i det Sion, ingen skal søge."

- Amen. - Amen.

Amen. Undskyld mig.

- Der brænder en ild i hende. - Ja.

Godt arbejde, Peter.

Hvordan forener du endnu en dåb med den Bibel, du altid citerer.

Biblen er en velsignet bog, men den er blevet tilpasset gennem tiden.

De nye testamente, det gamle...

Verden har ændret sig meget i de sidste årtier.

Og vi følger Guds nye lære.

Og hvem taler for Gud? Dig?

Nogen må gøre det.

Det er bare en ceremoni, der skal byde dig velkommen.

- Det er stadig mit valg, ikke? - Det er da klart.

Men du er en klog pige, du vil vælge Gud.

Alternativerne er syndige.

- Hvad laver du? - Går ind på mit værelse.

Jeg så dig ude ved hegnet tidligere.

- Du bør vide, at man altid overvåges her. - Er du min fangevogter?

Du har en skarp tunge, lad den ikke skabe problemer for dig.

Det sagde min mor også altid.

Men jeg har ikke haft mulighed for at afprøve teorien på fremmede.

Det har du god mulighed for nu, skal jeg følge dig tilbage til festen?

Nej, jeg går selv.

Jeg havde det også svært i begyndelsen, men du kan altid tale med mig.

- Siger du det til alle? - Du, det er rart at se nye ansigter.

Ben.

Kan jeg tale med dig, hvis jeg vil hente mine ting i våbenlageret og rejse.

For din egen skyld, lader jeg som om du ikke sagde det.

- Jeg er altså fange her? - Vær forsigtig.

Folk her bryder sig ikke om, at nogen vender den sande sti ryggen.

Jeg vil nødig fornærme nogen, jeg...

Min vin får folk til at sige ting, de ikke mener.

Vi holder den her snak for os selv.

Du skal ikke være ked af det, du vænner dig til stedet.

Det gør de fleste.

Herre, rens denne sande troende for pesten, så hun kan blive en af os.

Jeg beder om dette i Herrens navn. Amen.

Fint, du er klar, det er på tide at gå i gang med arbejdet.

- Hvor har I fundet alt det her? - Det meste var i lejren, da vi kom.

Resten har vi samlet.

- Hvem lavede de her? - Vores sidste smed?

- Hvad skete der med ham? - Han afveg fra den sande sti.

Forsvaret har første prioritet, så du skal klargøre våbnene og give Ben dem.

Han fortæller dig, hvad vi har brug for, så du kan lave dem.

- Er det det? - Folk skal have repareret værktøjer.

Kullene er næsten sluppet op, så brug træ, når du kan.

Værsgo.

- Jeg hedder Anna. - Jeg hedder Sarah. Det er Lauren og Maria.

- Sikke nogle smukke navne. - Du er i sandhed velsignet.

- Hvorfor siger du det? - Peter er jo din sponsor.

Ja, det var pænt af ham at byde mig velkommen.

Bare jeg havde været ældre, så havde han måske valgt mig som sin første.

- Hvad mener du? - Man skal være 15 for at få en sponsor.

Ingen af jer er altså døbt endnu?

Vær ikke dum, vi er alle sammen blevet renset for pesten.

- Jeg forstår vist ikke jeres skikke endnu. - Du er bundet til ham af Gud nu.

Jeg håber, at min sponsorceremoni bliver lige så smuk som din.

Det bliver den sikkert.

Anklagerne lyder som følger:

1: Denne mand bevægede sig med henblik på at stjæle ind på vores område.

2: Hans klan har stjålet og dræbt denne bys lovlydige borgere.

3: Og mest alvorligt af alt vendte denne mand Gud ryggen-

-og tilbad pest og hedenskab!

Har du noget at sige til disse anklager?

De ældste har fældet dom i overensstemmelse med dette fristeds love.

Straffen for disse forbrydelser er døden.

Dommen iværksættes i aften ved første månelys.

Må Guds vrede rense os denne afgudsdyrker blandt os.

Amen.

Jeg har noget, jeg må se til, vi kan være sammen senere.

Kan du genkende mig?

- Jeg glemmer aldrig et kønt ansigt. - Du kan altså tale.

- Når det passer mig. - Du er en ynk.

Du stjal. Din bror betalte for den forbrydelse.

- Ved at lade som om han var smittet? - Dit folk dræber i Guds navn.

En svaghed. Skjul dig ikke bag ham.

Det gør jeg ikke, og de er ikke mit folk, jeg former min egen skæbne.

Du taler sandhed. Man styrer selv sin skæbne.

Styr din. Slip mig fri, så skal jeg vise dig vejen.

Nej.

- I aften får du, hvad du fortjener. - Fortjener?

- Du er i sikkerhed her takket være os. - Hvad snakker du om?

Hvorfor er her ingen forvandlede?

Vi blev det, der skulle til for at stoppe forvandlingerne.

Forstår du det nu? I er blevet bønhørt.

Vi er ikke sygdommen, vi er løsningen.

Vi er helbredelsen. Der er sat en pris, og I kommer alle til at betale.

Du efterlod det her, den nat du dræbte min bror.

- Tænk på ham, når du dør i aften. - Jeg kommer ikke til at brænde op.

- Hvad talte du med den fordømte om? - Ingenting.

- Sagde han noget til dig? - Kun skøre ting, som at vi alle skal dø.

Du fik mere ud af ham, end jeg gjorde.

- Han syntes vist bare, at jeg var køn. - Selv tosser har øjne.

Vær ikke bekymret, han er væk i aften.

- Tak, Zack. - Du er en af os nu.

Her deler vi alt.

Får du nogensinde brug for noget, så tøv ikke med at komme til mig.

I har alle sammen været så venlige mod mig.

- Hvad gør du? - Rejser herfra.

Det burde jeg have gjort, da du dræbte de to mænd.

Det var ikke noget tilfælde at jeg fandt dig.

Jeg bad til Gud om det, og Han bønhørte mig.

Jeg vidste, at Han testede mig, da du ville blive i hytten, men jeg vidste...

- Jeg vidste, at Han ville bønhøre mig. - Du løj for mig!

Se dig omkring. Her er kun gamle koner og små piger.

Jeg havde brug for en kvinde. Jeg havde brug for en jævnbyrdig.

- Jeg lovede ingenting- - Du trådte ned i vandet.

- Tilhører jeg også Zack? - Som Judith og jeg.

De er ældste, det er deres ret, men jeg er stærk og kan beskytte dig.

- I er alle sammen gale. - Du forstår ikke, vi må genopbygge alt.

Vores børn bliver store ledere.

- Hjælp mig! - Er du der, Peter? Vi har problemer!

- Er alt i orden? - Ja, hvad er problemet?

En spejder har lige meldt, at en gruppe bersærkere er på vej hertil.

- Hvordan ved de, vi har ham? - Det ved jeg ikke.

- Fordobl vagterne ved porten. - Vi har ikke mænd nok.

- Så må vi konfrontere dem. - Vi kan stadig nå at indgå en aftale.

Tag fangen med, så vi kan udveksle ham. - Du kommer også.

- Jeg tror ikke... - Det er ikke op til dig.

Det er i orden, Ben.

Kom helskindet tilbage.

Sidst jeg så dem, var de på vej mod Fillman-passagen.

Vent.

Lee, hjælp Anna med at bære hendes ting.

Også kniven.

Giv mig dine hænder. Jeg sagde: "Giv mig dine hænder".

Jeg ventede, til vi var udenfor lejren, for ikke at skamme dig ud.

- Stort af dig. - Det er for dit eget bedste.

Til du har fortjent min tillid igen. - Hold øje med hende.

Op med dig!

Vores by er ikke perfekt, men der er værre steder derude.

Peter er en god mand, men har han først fået en ide...

Giv ham tid, du vil lære at sætte pris på ham.

Jeg har vist ikke andet valg.

Nej, det har kun få af os.

Bersærkeren dræbte min bror, det er forkert at lade ham slippe.

Intet kan bringe din bror tilbage.

Det her vil sikre byens tryghed.

- Ville din bror ikke have ønsket det? - Du kendte ikke David.

Nej, det gjorde jeg ikke.

Hør her, hvis det går skidt i dag...

Så lad dig ikke tage til fange. Det er bedre at dø herude-

-end at lade dem få deres vilje med dig.

Kom så.

Sporet ender her.

- Hvor er dine folk? - Jeg sagde jo, at jeg ikke ville brænde.

Det er ikke aften endnu.

Måske skulle vi vende om. Det her føles ikke godt.

- De kan ikke vide, at vi har ham med. - Er du sikker på det?

Nej vi har brug for ham i live.

Nej, Anna! Vent!

- Anna? - David?

- Jeg troede, du var død. - Finder de dig, slår de dig ihjel.

- Hvad gør vi? - Tiden løber ud.

Jeg er ked af det her.

- Din søster var med dem. - Hun løb og forsvandt i skoven.

Din første kamp.

Du får æren. - Træd væk fra ham.

Du har din egen skæbne i hænderne.

Træf dit valg.

Slut dig til os, eller mød din skaber.

Kom i gang. Jeg har ikke hele natten for mig.

Led efter andre fra gruppen derude, og mød mig ved byen ved søen.

De startede den her krig, men i aften afslutter vi den.-Ikke dig.

Du kæmpede godt i aften, men din søster...

Du lod hende undslippe. Vær ikke nervøs, du har bevist dig selv.

Men du kender vores regler. Der er en pris at betale.

Jeg er klar.

Godt.

Smerte...

er det eneste sikre i livet.

Vi er de eneste, som kan forhindre pesten.

Vi kan ikke vise svaghed.

- Jeg ved det. - Så er det nok!

- Du er fuld af overraskelser, lille pige. - Hold kæft!

Træd væk fra ham.

- Du skulle have reddet dig selv. - Vi er jo familie.

Du tager fejl, hvis du tror, han har brug for at blive reddet.

Hvad gør du?

De er min familie nu. Men du kan vælge det samme som mig.

- Slut dig til os, så er vi sammen igen. - I er jo mordere.

- David dræbte ham ikke. - Jeg giver ikke David skylden, men dig.

- Jeg tilbyder dig frihed. - Du er ikke fri, det er en løgn.

Løgnen er at tro, at jeg var svag og frygtede forvandlingen.

- Nu forsvarer jeg de svage. - Du er ikke svag, han manipulerer med dig.

Fortiden er støv, men fremtiden er ler.

Og vi skal forme den.

- David har truffet sit valg. - Din skæbne er i dine hænder.

- Du er min bror. - Du må vælge hvilken vej du vil gå.

Trist. Men tavshed er også et valg.

Lad dette være din endelige prøve. Efterlad den svage dreng i støvet.

- Jeg beder dig... - Du bestemmer.

Dræb hende, ellers gør jeg det.

Træf din beslutning. Tilgiv mig.

- De hørte skuddet, du må væk herfra. - Du mener "vi".

Jeg tager ikke med dig.

Men du er i live. Vi kan begynde forfra.

Jeg har reddet dig to gange, jeg kan ikke gøre det igen.

Jeg kom tilbage for at redde dig.

Ser det ud som om jeg har brug for din hjælp?

De kommer. Løb! Nej, løb!

- Du er i live. - Jeg sagde jo, jeg ville beskytte dig.

- Vi må væk, der kommer flere. - Der er noget, jeg må vise dig.

- Det er smukt, ikke? - Er det byen?

Branden startede for flere timer siden.

Vi burde tage tilbage, der kan være overlevende.

Jeg forstår det ikke.

Gud var på vores side. Hvordan kan det... Hvordan kunne det her ske?

Gud vælger ikke side.

Han valgte mig.

Jeg ville ønskede det passede, det ville jeg.

Vores samfund var korrupt.

Det indser jeg nu. Det ved jeg nu.

Men du og jeg kan opbygge noget bedre.

Nej! Nej!

- Forstå du det ikke? Det er Hans plan. - Stop!

Vi må ikke lokke dem herhen.

Der sker ikke noget, Anna.

Anna... Anna, jeg tilgiver dig.

Jeg troede ikke, jeg skulle se dig igen.

Du var den sidste, jeg troede, ville overleve, jeg troede snarere på Ben.

Hjælp mig med at få ham ned.

Er der nogen tilbage?

Hvad med børnene, Judith?

Alt var et kaos, og de havde ikke travlt.

- Tortur, voldtægt... - Du overlevede.

Jeg skjulte mig, men jeg så det hele.

Jeg kunne ikke redde ham.

Jeg prøvede ikke engang.

- Hvad med Peter? Hvis du ikke så ham... - Han fik hvad han fortjente.

Det har ikke altid været sådan.

Men med tiden ændrer livet en lidt efter lidt.

Verden gjorde ikke dig til et slemt menneske, det klarede du selv.

Det havde nok været lettere, hvis jeg var død.

Men Gud skånede mig.

Hvor vil du tage hen?

Jeg har aldrig set havet.

Måske begynder jeg der.

Og hvad så? Finde gode mennesker? skabe et bedre liv?

Det eksisterer ikke længere.

Der er værre ting i denne verden end bersærkere.

Du har aldrig set en forvandlet.

Du slår dig selv ihjel i jagten på en drøm.

Drømme giver håb.

Hvis vi ikke nærer håb, hvad er så meningen med livet?