All language subtitles for La Danseuse 2016f

Bygger på en sand historie

- Forsigtigt.
- Hurtigt.

- Fjern jer væk fra hende.
- Hun er udmattet. Kom i morgen.

Træd til side.

Træd til side, siger jeg!

- Stop.
- Fortæl noget.

Tag rebet.

Kom nu.

Skynd dig lidt, kvindemenneske.

Kom nu. Tag rebet.

Bind bagbenene.
Du kan godt. Kom nu.

"Han er nok lige så kysk som månen.
Han ligner en månestråle."

"Hans hud må være
lige så kold som elfenben."

"Jeg vil gerne se ham på nært hold."

"Nej! Nej, prinsesse Salome!"

"Men jeg vil se ham på nært hold."

"Jeg vil se ham på nært hold."

Det er for koldt til at sidde der alene.

- Vil du danse med mig?
- Jeg danser ikke med fremmede.

Om forladelse. Jeg hedder Ruben.
Vil du danse med mig?

- Det kan jeg ikke.
- Hvorfor ikke?

- Jeg ved ikke, hvordan man gør.
- Alle piger kan danse.

Kom nu. Jeg fører dig.

Kig mig i øjnene.

Hør, min pige.
Du er 25 år og rødmer stadig.

Hold op, far. Hold op.

Det er min datter.

En dag bliver hun
verdens største kunstner.

Og med alt mit guld
vil jeg bygge et teater til hende.

Kun til hende.

Hold op.

Din kujon, Ruben!

Hvem var de?
Hvad sagde du til dem?

Hvad sagde du til dem, far?

Kom på benene.

Rejs dig op.
Hvorfor skal du også slås?

Jeg sagde til dem,
at jeg havde fundet guld.

Du skulle have set deres fjæs.

"Åbn dine øjne."

"Løft dine øjenlåg, lokanaan."

"Hvorfor ser du ikke på mig?
Du har behandlet mig som en skøge."

"Løft dine øjenlåg, lokanaan."

"Åbn dine øjne.
Løft dine øjenlåg, lokanaan."

"Hvorfor ser du ikke på mig?"

"Du har behandlet mig som en skøge."

"Mig, Salome, Herodias' datter."

"Du er den eneste mand, jeg elsker."

"Du er den eneste mand, jeg elsker..."

Far!

DANSERINDEN

Undskyld mig.

Sikke du ser ud.
Hvad er der sket?

Ikke noget, mor.

Det er min datter, Marie-Louise.
Hun er velopdragen.

Hun trænger bare til at hvile sig
efter den lange rejse.

Når du kommer her, betyder det,
at din far er død.

Sådan skulle det jo gå.

Lad os få dig vasket. Kom.

Kom nu.
Du er blevet så stor.

Skuespillerinde?
Hvorfor vil du være skuespillerinde?

Afholdsbevægelsen har reddet mit liv.
Den kan også redde dit.

Vi må klippe det af.
Der er ikke andet for.

Sid stille.

Den slags vil jeg ikke se her.
Hvis fællesskabet vender mig ryggen-

- står vi igen uden noget.
Forstår du det? Uden noget.

Du skal ikke være urolig.

Var det din alkoholiserede far,
der gav dig pistolen?

Lad mig høre.

Du har været for længe hos den håbløse
franskmand. Han har gjort dig skør.

- Du har aldrig forstået ham.
- Hvad sagde du?

Ikke noget, mor.
Jeg skal nok opføre mig ordentligt.

Kom ind og tag plads.

Undskyld mig...

I annoncen stod der, at De søgte
skuespillerinder. Jeg vidste ikke...

Hvad hedder du?
Er du skuespillerinde?

- Jeg må hellere gå.
- Kate er også skuespillerinde.

Kom nu.

Den gør ikke noget. Spred benene.

Sit! Nej!

- Var det ikke bedre med et kostume?
- Er det pis, her lugter af?

Når den bliver brunstig, kan den ikke
holde sig. Løft nu op i skørtet.

Nej, jeg vil ikke.
Nej! Jeg vil ikke!

- Jeg beklager.
- Javel.

Bliv der.

Sid stille.
En, to, tre.

Er du sammen med nogen
Har du en kæreste?

Nej.

Du skal ikke bilde mig ind,
at du er jomfru med den røv.

Jeg har lært at simulere over for mænd.

- Sådan bliver man en skuespillerinde.
- Bare kom i tøjet igen, piger.

Mig en fornøjelse.

Har du tænkt dig at voldtage mig?

Nej. Hvorfor?

Det har jeg egentlig ikke lyst til.

Hvad med dig?

Jeg ville bare lige høre.

Jeg kan godt lide dig, Fuller.
Lad os gøre det igen en anden gang.

Husk at smile,
når du bliver prøvefotograferet.

"Bort, fordømte plet.
Bort, siger jeg. Ét, to..."

Frøken Fuller? Det er Deres tur.

Frøken Fuller.

Tag Deres hat af.

Hold op med at smile.

Drej rundt.

Stræk armene ud.

Frem. Luk øjnene.

Gå.

Perfekt.

- Hvilke replikker har jeg?
- Ikke nogen.

De er hypnotiseret og går rundt
på scenen med armene strakt frem.

- Kan De det?
- Naturligvis.

Tak.

- Skynd dig.
- Jeg kommer nu.

Den er altså stadig for lang.
Jeg kommer til at falde i den.

Jeg ved ikke, hvad der er med dem i dag.
Halvdelen af publikum sover.

Er du færdig? Jeg skal ind nu.

Jeg vil lindre din smerte
ved at kommunikere med dit sind-

- gennem hypnose.
Kig på flammen.

På tre lukker du øjnene.
Én, to, tre.

Løft dine arme og gå hen imod mig.

Det er smerten, der gør dig forstyrret.

Løft skørtet op, pigebarn!

- Mere!
- Vis os nogle trin.

En sommerfugl!

Den er for lang.
Du kommer til at snuble i den.

- Den er perfekt. Er du færdig?
- Det tror jeg.

- Hvordan ser den ud?
- Du ligner et spøgelse.

- Gør jeg? Det vil jeg se.
- Spiller du spøgelse?

Er du sikker på,
at jeg ikke skal sy den ind i taljen?

Læg den væk.

- Hvad synes du om Loïe?
- Hvad er Loïe?

Det kunne være mit kunstnernavn
til min dans.

Din dans?

Jeg kan godt lide den.

Godt.

Den klæder dig.

Den pragtfulde Loïe!

...vaske dette blod rent
af min hånd?

Hør, det banker atter.
Tag natdragt på.

Alt vel, mesterinde?

Kan du hjælpe mig med at finde lommen?

Og så...

Skynd dig.

Sådan.

Tager du dig af lampen?
Tak.

Kom nu, folkens.

Sluk rampelyset. Det har
større virkning på publikum i mørke.

Publikum? Der er pause.
Vi starter igen om fem minutter.

Fem minutter!

Se dog ikke så forstemt ud.
Folk syntes godt om det.

Min kjole er for tung.
Jeg har brug for en anden.

- Skal jeg hjælpe Dem?
- Ellers tak.

Lad mig følge Dem hjem.
Min vogn holder derude.

Hvor bor De?

Hvad er der?
Sagde jeg noget forkert?

De smiler.

De driver gæk med mig.

Deres accent er håbløs.
Nærmest en farce.

Lad være med at spilde Deres tid.
Gå tilbage til de andre.

Om forladelse, men glem hellere hende.
Hun er... utilnærmelig.

Jaså?

Lad os se.

Loïe! Kom tilbage, Loïe.

Ja?

- Hjælp mig. Han er kommet til skade.
- Hvad er der sket?

Det ved jeg ikke.
Vær sød at følge ham hjem.

- Jeg har ikke tid.
- Det har jeg heller ikke.

Det må være trættende
at spille komedie hver gang.

Lidt, men hvad pokker.

Jeg skal nok være blid.

Det er nok.

Godt. Jeg vil ikke slås med Dem.
De er langt mere muskuløs end jeg.

Jeg købte gobelinen
hos en antikvitetshandler i Paris.

Min helt egen Folies Bergère.

Dér burde De danse.
De er avantgardister.

Jeg drømmer om operaen.

Hvad vil De der
omgivet af ballerinaer i tylskørter?

Danse.

Jeg vil danse der,
hvor man vil have mig.

Den er smuk.

Det ville være flot med farvet lys
på min hvide kjole.

Rødt klæder mig.

Hold op med det pjat.
Spiller De nu komedie igen?

Vær rar at give mig min jakke.

Fryser De?

Ja?

- Goddag.
- Til frøken Fuller.

Læg den på bordet.

Til lidt ekstra lethed...

Jeg vil gå blandt jer
og tage de troløse.

Jeg vil rense jer
for jeres urenheder og jeres afguder.

Forsager du ondskabens kræfter?

Forsager du Satan?

Marie-Louise-

- jeg døber dig i Faderens
og Sønnens og Helligåndens navn.

Amen.

Alkohol er vore børns blod.

- Hvor har du været?
- Se. Jeg fandt det her.

Jeg vil projicere farver på kjolen.
Og jeg fandt noget lettere stof.

Det prøver vi.
Hvorfor spiller de min musik?

Hvad foregår der?

Hvad er det her for noget?
Hvad foregår der?

Jeg har ledt efter dig.
De sagde, at du ikke havde det godt.

Jeg har det udmærket. Du lyver.

- Kate? Hvad er det, du gør?
- Så, så. Jeg har ikke gjort noget.

Det kan du ikke.
Det er min dans.

Dansen tilhører alle.
Jeg skal drive en forretning.

- Tag den af, Kate.
- Nej.

Det er min dans! Tag den af!

- Sig, at hun skal tage den af!
- Alle kan danse, Loïe.

Nej, ikke sådan!

Du er en kælling, er du!

De ærbødigste hilsner...
Undskyld mig, frøken.

Om forladelse.
Jeg kunne ikke stoppe hende.

Det er i orden, William.

Tak, fordi du lægger vejen forbi.
Hvad er der los, danserinde?

William viser Dem ud.

Det er meget vigtigt.
Jeg har brug for hjælp.

Det er alt for abstrakt. Hvordan vil
De bevise, at de har stjålet noget?

Det er på ingen måde abstrakt.
Se mine skitser.

De har set min dans.
Forklar ham det.

I Frankrig kunne man måske tage patent.

Hvorfor så ikke her?

Jeg kender ikke til ophavsret eller
"droits d'auteur", som de kalder det.

Jeg er ikke vant til
at håndtere den slags sager.

Louis, jeg har brug for hjælp,
og De siger ikke noget.

Dans er bare adspredelse.

- Nu har jeg ingenting.
- Heller ikke jeg.

- Hvad bruger De Deres kontor til?
- Jeg styrer min kones forretninger.

De betaler vel Deres horer
og Deres æter med Deres kones penge.

Hun fik min titel,
så det skylder hun mig.

- Jeg er her, hvis De har brug for mig.
- Tak, William.

Alle venter på Dem i mødelokalet.

Jeg kommer nu.

Jeg er snart tilbage.

TAK

Marie-Louise?

Hvad i alverden er det?

Prøverne er på tirsdag.
Vi noterer Deres navn. Er De med?

- Flyt Dem nu.
- Forestil Dem det med lys på.

Min nye kjole er for lille.
Det er smukt, når den er større.

- Hvor gammel er De?
- Jeg er 25 år.

- Dansere skal være kendte som 20-årige.
- Se mine skitser, så forstår De det.

Vent.
De skal se mine skitser. Se!

Åh nej...

- Hvor kommer De fra?
- Amerika.

Jeg flåede min kjole i stykker.
Har De et sted, hvor jeg kan skifte?

Har De tegnet de skitser?

Ja.

Hvis De er sulten, er der en café
lige over for Folies Bergère.

Der kommer alle vores kunstnere.

Jeg taler med Marchand i morgen.
Afviser han Dem, kan De ikke blive.

Det er denne vej. Vi er der næsten.

Få lidt fart på.

Vi har ikke fået elektricitet
på øverste etage endnu.

Det er japanerne.
De blev ikke længe.

- Hun er smuk.
- For avantgardistiske for Marchand.

- Må jeg få det?
- Ja, værsgo.

- Jeg henter sygrej til kjolen.
- Tak.

- Hvorfor er hun her stadig?
- Det ved jeg ikke.

Laver De spas med mig?

Godt. De kan deltage
i optagelsesprøverne i morgen.

Så får vi se.

Jeg er ikke klar.
Jeg danser ikke, før jeg er klar.

Jeg må øve noget mere.

Jeg så hendes skitser.
De er uden tekniske fejl.

- Hvad er det for en masse maskiner?
- Projektører.

- Netop.
- Til dans?

Jeg har brug for scenefolk.
Jeg betaler selv for teknikere og lys.

- Har De plyndret en bank?
- Lys er vigtigt. Det skal være smukt.

Jeg sælger en forestilling.
Folk kommer her bare for more sig.

Det er ikke tilstrækkeligt for mig.

Jeg vender tilbage.

Er De klar over, hvad det har kostet
at installere elektricitet her?

Udgifterne er mindre væsentlige.
Det er udbyttet, der tæller.

Stil ikke det der ansigt op.

De har to uger.

Duer det ikke, er De begge afskediget.

Udmærket.

Det begynder at tage form.

Teknikerne skal have handsker,
så de ikke brænder sig.

- 30 sorte kitler, skriver De.
- Det er også til dem.

- Kan vi ikke undvære dem?
- Nej, det er vigtigt.

Så man ikke kan se dem, når jeg danser.

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Scene 1.

Blå lysprojektør
fra venstre hjørne af scenen.

Rød lysprojektør fra højre hjørne.

Midt på scenen.

Kjolen kastes over hovedet,
forfra og bagud.

1, 2, 3, 4, rød.
1, 2, 3, 4...

1, 2, 3, 4, gul.

Vi kunne gå fra 79 til 81
og lægge fire bredder til.

- Når armene løftes, bliver den fyldig.
- Fire bredder? Den bliver tung.

- Hvordan går det?
- Fint.

Vi måtte tone silken lidt.
Den hvide var alt for hvid.

- Hvordan bliver den i bevægelse?
- Forsigtig. Den er skrøbelig.

Stoffet er svært at arbejde med.
Vi er ikke færdige.

Jeg kigger forbi senere.

Rød, gul, blå, grøn!

Rød, gul, blå, grøn!

Grøn, rød, gul, blå, grøn...

Virker det?

Lad være.

Må jeg se?

- En gammel kvindes hænder.
- De har smukke hænder.

Skal vi gå?

- Kom.
- Pas på.

- Forsigtigt.
- Skynd Dem.

- Fingrene væk fra hendes kjole.
- Hun er udmattet.

- Kom tilbage i morgen.
- Træd til side.

"Et flor af drømme udfolder sig."

"Blomstens animerede digt fortryller."

"Flygtigt og gådefuldt."

"Vi sidder tilbage grebet om hjertet-

- af en forgængelig skønhed,
der er større end livet selv."

Og i dagens Mercure de France:
"Berusende kunst."

Jeg finder et andet værelse til Dem.
Her er kvælende.

Værsgo at komme ind.
Denne vej.

Sæt dem der. Tak.

Hvem er de til? Til mig?

"Til den gådefulde drømmeblomst."
Det er da Dem, ikke?

FORLÆNGET

Jeg beklager, men jeg er hunderæd.
Jeg kan ikke.

Hvis de ser mig, er det hele ødelagt.
Jeg beklager.

De har brugt timer på kjolen.

De skal møde Deres publikum.
Pressen venter. De ser pragtfuld ud.

Det er min dans, de elsker.
De bliver skuffede, når de ser mig.

Alle er kommet.

Gå De bare derud.

Jeg beklager.

Jeg ville betale Dem tilbage.

De er stadig i krig, kan jeg se.

Selv efter sejren.

Er De ikke sulten?

Det er min bedstemor. Det eneste maleri,
jeg ikke kunne få mig selv til at sælge.

Det er rart, at her er tomt.
Møbler tjener ikke noget formål.

Amerikansk arving
og grev Dorsay forlader hinanden

Jeg ville ikke stjæle rampelyset.

Hvorfor er pressen interesseret
i Deres skilsmisse?

Spis. Bagefter skal vi elske.

Det skylder De mig.

Det var min spøg.

Lever De altid i mørke?

Jeg bliver bange, når jeg ikke kan se.
Kan jeg åbne skodderne?

Værsgo.

Hvor højt er her til loftet?
Jeg har brug for plads til at arbejde.

Jeg skal nok betale husleje.

Men jeg kommer ikke alene.
Her mangler liv.

Hurtigere, piger!

Lassoen!

Godt.
Det skal danses. Gøres levende.

Det er rigtig, rigtig godt.

Tornadoen!
Jeg vil se tornadoen! Vinden!

I alle retninger. Den er stor.
Den er kraftig!

Siv. Armene op i luften!

Fremad! Frøerne.
Jeg vil se frøerne.

En gang til.

Godt. Rigtig godt.

Hvor lang tid har vi, Gabrielle?

Fortsæt. Kom.

- Tillykke med fødselsdagen.
- Tillykke med fødselsdagen!

Spis godt, ellers forsvinder du.

- Har I set Louis?
- Nej.

- Kan du lide det?
- Det er pragtfuldt.

Louis?

Jeg ved, at De er derinde. Luk op.

Vi sidder derude og venter på Dem.

Luk nu op, Louis.

Louis?

Giv mig den.

I operaen kommer danserne ud
og lader sig hylde efter forestillingen.

Men De hilser aldrig på publikum.

De er smuk.

Umådelig smuk.

Kære Marchand, tillad mig
at præsentere en god ven-

- som står familien Dorsay nær.
De har truffet hinanden, ikke sandt?

Han ved udmærket, hvem jeg er.
De var strålende.

Armand Duponchel,
direktør for operaen i Paris.

Det er mig en stor fornøjelse
at invitere Dem til at komme og danse.

Meget gerne.

Goddag.
Det er en stor fornøjelse at træffe Dem.

Er den til mig?

- Værsgo. Denne vej.
- Den er smuk. Mange tak.

Undskyld.
Jeg søger frøken Loïe Fuller.

Isadora?
Hun er Jasmines afløser.

- Goddag.
- Jeg tager kufferten.

- Jeg vidste ikke, at det var Dem.
- Helt i orden.

- Hvor kommer De fra?
- San Francisco.

- Hvor er kjolen? Kan stavene bøjes?
- Nej, for de er lavet af bambus.

- Må jeg se dem?
- Jeg viser Dem dem senere.

De må have mig undskyldt,
men jeg er lidt optaget lige nu.

Da jeg så Dem på scenen, undrede det
mig, hvordan Deres krop klarede det.

- De må have stærke skuldre.
- Gå ud og hils på de andre piger.

Anna? Hun er lige kommet.
Vil du finde en seng til hende?

Ja. Goddag.

Jeg er så stolt over
at skulle danse med Dem, frøken Fuller.

Har operaen fået spejltegningen?

Ja, og jeg har sørget for
et bagtæppe til japanerne.

Japanerne er det smukkeste, jeg har set.
Første akt bliver godt.

- Alle vil elske dem.
- Jeg henter is til Deres ryg.

Tak. Jeg lægger mig lidt.

Vær lidt stille.

Kom med, Isadora.

Kom nu.

- Velkommen.
- Goddag. Tak.

- Vi viser Dem Deres garderober.
- Udmærket.

- Hvor er frøken Fuller?
- Hun kommer.

Alt vel?

Det er bare et teater.
Vi skal ikke lade os dupere.

Kommer De?
Alle venter på Dem.

Art nouveau på operaen i Paris. Vi fører
operaen ind i næste århundrede.

Champagne, tjener!

Nej tak. Jeg drikker ikke.

- Man tager kåben af ved bordet.
- Jeg fryser, og jeg vil ikke være syg.

Undskyld, frøken, men der er
et problem med en af Deres dansere.

De må have mig undskyldt.

Det er... en skandale.

Beklager, jeg tager mig af det.

Så er det godt. Dæk Dem til.

Det her er en anden verden. Det er
operaen, ikke et omrejsende cirkus.

- Giv dem en chance.
- De har ikke ret til at stille krav.

Vi talte om fem spejle,
og nu vil De have dobbelt så mange.

Det bliver blændende. Men jeg skal
have pærer med 50W, ikke 30.

Ellers er der ikke lys nok.

Det er for farligt
både for Dem og for operaen.

Det får jeg altid at vide.
Det er for farligt. Alt eksploderer.

Folk bliver brændt levende på grund
af mig. Jeg ved godt, jeg er tosset.

- Tak.
- Læg Dem. Jeg tager mig af pigerne.

Det bliver smukt.
Det er jeg ikke bekymret for.

- Vi tager hjem.
- Hvem skal betale for det?

Deres japanere?

Jeg kom ikke til prøven,
fordi jeg ikke havde det så godt.

Jeg troede, at De var danser.

Er De klar?

- De var rigtig god.
- Alle de smerter...

- De skal hvile Dem, Loïe.
- Jeg har det udmærket.

Vent! Jeg har noget til Dem.

- Et minde om mig.
- Tak.

Er det sandt,
at De betaler grevens gæld?

Den er også min. Uden ham var jeg
aldrig kommet over Atlanterhavet.

Det var også det, jeg sagde til dem.
De piger siger en masse vås.

Hvad laver De her, Louis?
Gå ud.

Nej, der er ikke plads. Gå.

Det er gloende varmt.
Nu piner De igen Dem selv.

Deres ven brød sig slet ikke
om japanerne.

De er gode. Han forstod det bare ikke.
Det betyder ikke noget.

Jo, det gør da.

Han var sikkert glad for
at se Dem danse.

- Forsigtigt.
- De er smukke, alle de blå nuancer.

Hold op,
ellers tisser jeg i badekarret.

Har hun givet Dem den her?

Hun er graciøs, ikke sandt?
Det er, som om hun overgår alle.

Det pigebarn ved, hvad hun gør.

Jeg har nogle papirer,
De skal underskrive.

Alt er ordnet. Japanerne tager tilbage
til Berlin i aften. Jeg har betalt dem.

Der er ikke meget tilbage
til kulisser og lys.

Skriv under i højre hjørne.
Operaen betaler ikke.

De siger, vi misligholdt kontrakten.

Vi må finde ud af at klare os.

I operaen er det ikke tilstrækkeligt
med mig alene.

De er ikke alene.
Vi har de små danserinder.

De var glimrende til Folies Bergère.
Nu er der brug for noget andet.

Tror De virkelig på Isadoras talent?

Skriv kontrakt med hende.
Jeg vil have hende med mig på scenen.

Det er glimrende,
hvis hun danser første akt.

Vi kender hende jo knap.

Arranger en forestilling
på slotsteatret.

For hvem? Journalister?

Det ligner Dem slet ikke.

Det er hende, der skal danse.

"Hendes dans
har virkelig bevæget mig."

Tillad mig at præsentere en ung
danserinde ved navn Isadora Duncan.

Hun er, ligesom jeg, amerikaner.

Tak, fordi De er kommet.

Hun kommer lige straks.

Alle venter på Dem.

Lad os gå ned.
Se at komme i tøjet.

Hvad er det?

Så synes de,
at De ser endnu mere tiltrækkende ud.

De skal ikke være bange.

Så De hende?

Tror De, jeg tog fejl?

Louis... Svar mig.
Tog jeg fejl?

De kan nok ikke finde nogen,
der vil gøre Dem mere ondt.

De klapper.

Hørte De det? De klapper.

- Kom nu derhen.
- Nej, det kan jeg ikke.

- Har du talt med Armand?
- Ja, det er fint.

Er I sikre på kjolen?

Det var Isadora, der valgte den.
Hun sagde, det skulle være den.

Og håret?

De ser pragtfuld ud. Stol på mig.
Kom nu.

Jeg kan ikke løbe i den.
Undskyld, men jeg skal tisse.

- Hvad laver De?
- Jeg tisser.

Hold Dem klar.
Stå stille.

Frøken Duncan!
Et smil denne vej, tak.

Hvis De insisterer,
men jeg skal ikke for sent hjem.

Tak.

Til Café de la Paix.

Lidt tættere på.

Et par dråber i hvert øje hver dag.
Det vil hjælpe.

De skal hvile Deres nakke.
Det skyldes vægten af Deres kostume.

- Jeg får fat i en støttekrave.
- Det er ikke nødvendigt. Jeg er stærk.

Til en vis grad. Kan projektørerne ikke
trækkes lidt tilbage?

Det er smukt, som det er.

- Er det værd at ødelægge øjnene for?
- Hun skal danse i operaen i næste uge.

Det bliver nok vanskeligt.

De bør drikke vand. Ikke kaffe.

Bliv liggende.

Er det Deres hustru?

Skal jeg vise Dem ud?

Sørg for,
at hun tager vare på sig selv.

Det er nok. Vi stopper nu.
Tak.

Det går ikke. Deres danserinde
kan jo knap stå på benene.

Mit gode omdømme er på spil.

Lyset...

Hun er her kun, fordi Louis' far var
en af operaens mest generøse velgørere.

Lad det blive mellem os.

Vi stopper.

Hun er kommet.

Kun rampelysene.
Jeg vil ikke have noget kunstigt lys.

Frøken Fuller har god smag.

Ægte dans skal være enkel og naturlig.

- De vil ikke underskrive kontrakten.
- Jeg skal først tale med min mor.

Så kan jeg ikke lade Dem danse.

- Det kan De ikke gøre mod mig.
- Jo, det kan jeg godt.

- Jeg står i stor gæld til Dem.
- Nej.

Jo, jeg gør.

Hvad vil De mig?
Hvorfor gør De alt det her for mig?

Deres arbejde venter.

Jeg arbejder ikke som Dem.
Viljestyrke er ikke nok.

- De har så meget at lære.
- Ikke af Dem!

Hvis De vil være danserinde,
så se hellere at komme i gang.

Hvad ved De om at være danserinde?

Uden min kjole er jeg ingenting.

Hjælp mig, Louis.

Lov mig, at De aldrig forlader mig.

Skræmmer det Dem
at skulle danse i operaen?

Jeg danser for kærligheden.
Tak!

- De tror på Grækenland.
- Vi er alle født der.

Om forladelse.

Hun glemte sit sjal.

- Beklager forsinkelsen.
- Det gør ikke noget.

Jeg er frygtelig ked af det forleden.

Jeg har fået dem til
at sætte mere lys på vores forestilling.

De skal være stolt af at danse med mig.

Jeg er rigtig glad for, at De kom.

Nu er det Dem, der er bange.

Louis elsker Dem.

Godaften, hvad kan vi byde Dem på?

- Ingenting, tak.
- Er De amerikaner? Og Deres veninde?

- Hun drikker ikke alkohol.
- Lad os da prøve.

Hvad drikker man?

Vi skal danse sammen i morgen.
Det bliver smukt.

Nej, dig først.

Vi har masser af tid.

Det er til frøken Fuller.

Tak. Bare stil dem der.
De er meget smukke.

En besked fra Isadora.

Læs den højt.

Lad mig høre.

Hvad skriver hun?

"Jeg kommer tilbage, hvis jeg får en
kontrakt på 10.000 $. Isadora Duncan."

- Hvad mener hun med "tilbage"?
- Jeg tror, hun er rejst.

Jeg giver operaen besked.
De får pengene tilbage. Vi skaffer dem.

De har ikke brug for hende.
Det har vi aldrig haft.

Kom, piger.
Lad os få taget billedet.

Frøkener.

Det bliver et smukt minde.

Sid stille. Hold Dem klar.

Smil!

Se Dem lige.

Hun er jo kun en barn.

Jeg aner ikke mine levende råd.

Kom.

- Kom op at stå.
- Nej, jeg skammer mig.

De stinker af alkohol.

Badeværelset ligger herude.

Hvad er det?

Det går ikke.

Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre.

Vi må af sted. Jeg er klar.
Vi kan ikke lade publikum vente.

Pas på!
Det er ikke sandt.

Vi aflyser bare.
Skidt med det.

Vi må af sted.

Hvor er Louis?

Louis?
De kommer da med, ikke?

Louis! Kom!

Jeg aflyser.
Tag hende tilbage i Deres bule.

Hun danser.

Hun er fed og tung.
Vulgær, som Dem.

Ingen kommer til at huske hende.

Jeg er klar.

De skal nok klare det.
Det bliver smukt.

Løft tæppet.

Løft det. Jeg vil se dem.

Jeg vil se dem.

Vi har omsider fået patentet.

Læs det igennem og skriv under.

Det er meget officielt.

Det er alle mine skitser.

Tak.

"En drømmeblomst havde rejst sig
fra mørket." Jean Lorrain

Tekster: Lisbeth Beierholm
Oneliner