Original subtitles

-Hallo? -Hallo!

Akam?

Akam, min ven.

-Hallo, hvem er det? -Luk op, min ven.

Hvem er du?

Jeg er din onkel. Din farbror. Husker du mig ikke?

-Onkel... -Onkel Khdr, dit pjattehoved!

-Onkel Khdr? -Det stemmer!

-Er du ikke i Kurdistan? -Nej, jeg står udenfor din dør. I Norge.

Akam? Hej, min ven. Går det godt?

Hvordan har du det?

-Godt at se dig. -Velkommen.

Tak.

-Nå, Akam. Hvordan går det? -Tak.

Jeg troede aldrig, jeg skulle se dig igen. Går det godt? Hvor skal vi hen?

-Derind. -Det rum?

Sidst jeg så dig, var du så lille. Nu er du en voksen mand.

-Hvordan fandt du min adresse, onkel? -Det var ikke let.

Jeg holder øje med dig, selv om du aldrig kontakter os.

Hvorfor sagde du intet? Jeg kunne have hentet dig i "lufthavnen".

-Hvorhenne? -"Airport". Det er...

-Frokakhana? -Ja.

Tjek din telefon. Jeg har ringet hundrede gange.

Du har sikkert travlt med de her gulhårede mennesker.

-Du har ikke tid til mig. -Hvad mener du med "gulhårede"?

Jeg taler om blondinerne. Har du en kæreste?

-Nej. -Sig sandheden.

Nej.

Da jeg var på din alder, havde jeg fem-seks af dem. Jeg sværger. Tak.

Min familie ville have, jeg blev gift... Sukkerknalder?

Mine forældre blev ved med at presse mig. "Bliv gift, bliv gift."

Vi har kun almindeligt sukker. Er det okay?

Det er okay.

"Bliv gift!" Men jeg brød mig ikke om nogen af dem.

Skal jeg røre med fingeren? Ske?

Jeg var ligeglad med, hvad de sagde.

Jeg sagde: "Jeg har ikke tid til det."

Hvorfor står du? Sæt dig ned, din flagstang.

-Hvorfor er du så tynd og svag, Akam? -Jeg er ikke tynd.

Har du ikke mad her?

-Er du sulten? Jeg kan... -Nej.

-Er der ikke mad i det her land? -Aha. Jo.

-Vi har mad i det her land. -Det lyder godt.

Du ligner din far, når du ler.

-Har du talt med min mor? -Nej.

-Bor hun stadig i den samme by? -Ja, i Bergen.

Pas godt på hende. Hun har gennemlevet meget.

Vil du besøge hende?

Indtil videre er jeg her. Lad os se, hvad der sker.

-Så du bliver her? -Hvor skal jeg ellers bo?

Jeg håber ikke, jeg skal sove i en moske.

Nok om det! Hvordan går det? Hvad har du gang i for tiden?

Gider du dæmpe dig, onkel?

Hvem bankede på?

Jeg bor her ikke alene. Det her er et "kollektiv".

-Hvad for noget? -Andre bor her også.

Fortæl dem, jeg er her. At du har en gæst.

I morgen. De sover nu.

-Sikke et pænt ur. -Det er peshkesh.

-Hvad? -Peshkesh.

-Hvad er det? -Det betyder fra mig til dig.

-Gratis. Du må godt få det. -Nej tak.

Du behøver ikke takke mig. Hvis du kan lide det, må du få det.

-Så hvis jeg siger ja, er det mit? -Du kan tage imod det eller lade være.

-Hvad hvis du ikke vil give det væk? -Hvad jeg vil er underordnet.

Det er vores kultur.

Nej tak.

Hvad er din plan nu?

Jeg skal hvile mig. Giv mig et gulv at sove på.

Jeg fortæller dig alt senere.

-Du kan få sengen. -Det behøves ikke.

-Stik mig et tæppe. Jeg sover på gulvet. -Nej, tag sengen.

Nej. Jeg er så træt, at jeg kan sove overalt.

-Onkel, det er peshkesh. -Nej.

Sådan fungerer peshkesh ikke. Beklager.

-Undskyld, at jeg vækkede dig. -Det er i orden. Dette er også dit hjem.

-Godnat. -Godnat.

MIN ONKEL ER PÅ BESØG OG SOVER PÅ MIT VÆRELSE. AKAM

Som jeg sagde til de andre, før du kom, Marko, giver jeg jer en opgave.

Tag et valgfrit eventyr og modernisér det.

Så kan I bruge virkemidlerne, vi talte om. Husker nogen dem?

Metafor, humor, repetition. Og det skal foregå i nutiden.

Er der nogen aktuelle emner, I interesserer jer for?

Hvordan kan jeres eventyr påvirke...

Jeg vidste ikke, mobiler var tilladt i timen.

Beklager. Ja, Ylva?

Er det meningen, at vi skal incorporate noget personligt i historien?

-Hvad mener du? -Jeg er interesseret i existential dread.

Hør hende. "Existential dread".

Det er sikkert nyt for dig, men det er basically en retning indenfor filosofien,

hvor livet essentially er meningsløst.

-Handlede "The Matrix" ikke om det? -Basically.

Ylva. "Basically?"

My bad. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det på norsk.

Du kan sige "egentlig" eller "som udgangspunkt".

Lad os ikke ty til engelsk konstant. Det er jo en norsktime.

På en måde fornemmer jeg, at der er noget, som gnaver.

Jeg ved ikke, hvilket eventyr, jeg vil vælge, men titlen skal være "Gnav".

For now , i hvert fald.

-Ja, Stian? -Hvad foregår der?

Det er min onkel. Han skal have et sted at bo.

Normalt spørger man sine roommates først.

-Jeg satte en lap på døren. -Ja, men den...

Hvad foregår der?

Beklager. Jeg satte en lap på døren. Jeg tænkte, I havde set den.

Hun blev skidebange.

For satan! Nej, jeg blev overrasket.

-Han kom i nat. Jeg ville ikke vække jer. -Men han havde ikke sagt, han ville komme?

Nej. Eller... jo.

Ved du hvad? Kom lige med mig.

-Hvor længe bliver han? -Det ved jeg faktisk ikke.

Kan du spørge?

-Sådan noget spørger man ikke om. -Jo.

Det er et temmelig legitimt spørgsmål, som handler om...

-Ja, men... -Hvad sker der?

Han vil ikke spørge onklen, hvor længe han bliver.

Nej, det er bare flabet at spørge.

-Flabet? Er det noget kulturelt? -Ja.

Okay. Så må vi respektere det.

-Ja. -Men...

-Kommunikation er altså vigtig. -Han flytter jo ikke ind...

Sig, jeg bliver et par dage. Vil de ikke have mig her, finder jeg et andet sted.

Hvorfor siger du det?

Han bliver her kun et par dage.

-Jaså. Herregud. Et par dage. -Det bliver hyggeligt.

-Han må ikke ryge indenfor. -Hun siger...

Jeg forstod. Nul rygning indenfor.

Sig til Jens, at han er velkommen.

-Hvem er Jens? -Akam.

Khdr var svært at udtale. Jeg sagde, at jeg hed Jens. Afslør mig ikke.

Som du ved er "Jens" et normalt navn i dette land.

Staves det med A eller E?

"Jans"?

Min helt.

-Din helt? -Ja, dig.

-Jeg er din helt? -Jeg kunne lide, at du beskyttede mig.

Beskyttede dig? Det tror jeg ikke, jeg gjorde.

-Stian! Stian! -Hov, hov!

-Så, så! -Fald til ro.

-Slå ham! -Fald til ro.

Du kastede dig foran mig for at beskytte mig.

-I tilfælde af, at han var... -Du har styr på tingene.

-Det så jeg, du havde. -Men det var godt.

Nej, du er selvstændig.

Du trænger sgu ikke til, at en lyshåret fyr skal komme og...

Jeg hører, at der foregår noget, og så stiller man sig respektfuldt op.

Jeg har aldrig set den side af dig. Den er meget maskulin.

-Du har aldrig set den side af mig. -Jo.

Er det et hjem eller et hotel? Hvorfor bor her så mange?

Det er for miljøet og for at "spare" energi. Altså...

Vi bor sammen for at bruge mindre strøm.

-For at reducere jeres udgifter? -Ja.

Jeg forstod en smule af det, du sagde.

Så her opbevarer I jeres mad?

Det er ikke min hylde.

Vaskerummet er nede i "kælderen".

Vaskerummet? Og hvad med mesinne?

-Hvad er det? -Mesinne... aftawa.

Den, man vasker numsen med. Sig ikke, at du ikke vasker dig.

-Det gør jeg. -Så hvor er mesinne?

Jeg bruger bruseren.

Er det nok?

Hvorfor stiller du spørgsmål som en betjent?

Jeg er ikke betjent.

Jeg forstår bare ikke, hvordan folk kan leve uden at vaske sig.

Jeg skal på toilettet. Er I snart færdige?

Onkel? Min mor vil tale med dig.

-Mor, han vil vist ikke tale med dig. -Hvad er det, du siger?

Hvordan går det, svigerinde?

Hej, hr. Khdr. Hvordan går det? Velkommen.

Gud velsigne dig.

Jeg har længe villet ringe til dig, men havde ikke tid...

Du kom her uden at sige det til os. Er vi ikke familie?

Er jeg ikke din svigerinde?

I det mindste for Akams skyld. Han er din nevø og mit eneste barn.

Du kunne da have ringet.

-Mor, han ville nok overraske os. -Det handler ikke om overraskelse.

De har for vane at klandre andre for deres egne fejltrin.

Kære svigerinde. Jeg beklager. Jeg skulle have ringet tidligere

for at spørge, om du behøvede noget, så jeg kunne give dig det.

Tror du, jeg er vred på grund af et kilo ost?

Jeg er vred, fordi du ikke sagde, du kom. Sig mig det her.

Hvornår ankom du og ad hvilken rute?

I hvert fald ikke på kamelryg. Som du ved, går det mig fint for tiden.

Jeg har et svejsefirma. Jeg har penge og alt, jeg behøver.

Med fly, naturligvis. Man boarder, og så lander man. Præcis det gjorde jeg.

Hvordan går det din mor og din bror? Han faldt vist ned fra taget?

Hvordan skulle jeg vide det? Du ringer aldrig.

-Mor? -Hvad?

-Nej, "mor". -Hvad?

-Min mor! Mor. -Ja, min søn.

Måske kan onkel komme til Bergen og bo hos dig et stykke tid?

-Hallo? Hører du mig, mor? -Ja, jeg hører dig, Akam.

Følges du med ham?

Nej. Jeg sætter ham på toget, og så tager du imod ham?

Det er underligt, han kommer uden dig.

Jeg kan ikke få besøg af en mand nu, hvor din far er borte.

Jeg kender ham ikke og forstår ikke alt, han siger.

Sig ikke det, min søn. Du har altid talt godt kurdisk.

Hvorfor gør du altid det her?

Den kendsgerning kan ikke ændres. Du taler rigtig godt kurdisk.

Det må du ikke. Saml den op!

-F... -Hvad sagde jeg om at bande?

Bandede jeg? Jeg sagde F. Jeg kunne have sagt "Fredrikstad".

Vil du være flink at samle bogen op og læse?

Styr dig!

Jeg gider ikke. Det er en lortebog.

Det er fjerde gang, du bander. Skal jeg kontakte din far?

-Tru mig ikke med det. -Jeg truer dig ikke.

Jeg viser dig respekt og forventer det samme.

-Du viser mig ikke respekt. -Astrid? Kan vi tale sammen?

Ja?

-Går alt fint? -Ja.

-Hører han ikke efter? -Han er bare genstridig.

-Jeg kan tage over. -Udmærket.

Hej, Akam. Hvordan går det?

Har du et apparat, der kan afspille dvd'er, cd'er og film?

-Jeg fandt ikke HDMI-kablet. -Det går nok.

Udover det er det en suveræn afspiller. Fungerer godt. Blu-ray, 3D.

-Spørg, om den virker. -Ingen batterier.

Han sagde, den fungerer.

Nogle af dem her virker ikke.

-Han sagde lige, at alt er okay. -Nogle af dem her læser ikke alle cd'er.

-Hvad mener du? -Den aflæser måske ikke alle cd-typer.

-Han sagde, at alt fungerer. -Vi blev enige om 500, ikke?

Selvfølgelig.

-Har du pengene? -Hvor meget?

-500 kroner. -Bed ham om at sænke prisen.

-Nej, onkel. Prisen er 500. -Det er den ikke værd.

To sekunder.

Lad os ikke spilde tiden. Det her er ikke Kurdistan.

Hvad har Kurdistan med det at gøre? Vi giver ham 150...

150 kroner? I så fald giver jeg ham resten selv.

-Er alt okay? -Ja, vi... taler bare lidt.

I kan komme tilbage. Så tjekker vi den på tv'et.

Nej tak. Onkel, prisen er 500. Det her er pinligt.

-Onkel. -Værsgo. Er det nok?

-Hvad? -Mere er den ikke værd.

-Onkel. -Jeg forstår ikke...

-Det er en god pris for en god afspiller. -Det sagde jeg til ham.

-Så det er okay. Det her er nok. -Hvad sker der?

-Jeg beklager. Han... -Sabotér ikke min forhandling.

Okay? Sig, det er okay.

Okay? Okay?

-Er du så glad? -Meget.

Afspilleren er god, og vi fik den billigt.

Mit hjem er altså denne vej.

Ja, men jeg har aldrig været derovre. Kan vi gå den vej?

Okay.

Akam? Lad mig se, om der er et toilet. Du behøver ikke vente.

Kender du vejen hjem?

-Jeg kan vente. -Okay. Jeg er snart tilbage.

-Hej. -Hvordan går det, brormand?

-Undskyld mig? -Hvad hedder du?

-Akam. -Hvad laver du her, Akam?

Jeg venter på nogen.

-Hvad med at få noget at spise? -Nej tak. Jeg er ikke sulten.

-Vi har khast og lækker linsesuppe. -Hvad er khast?

-Ved du ikke, hvad det betyder? -Nej.

Chef! Den her fyr aner ikke, hvad khast er!

Hvad? Hvem er det?

-Ham her. Han er tilmed kurder. -I så fald skal han smage den.

Har du en norsk kæreste?

-Du sagde ikke, hvem du ventede på. -Min onkel. Han hedder Khdr.

Jaså. Hr. Khdr. Ham kender jeg.

-Hvordan det? -Hr. Khdr kommer her tit.

-Siden hvornår? -I to-tre måneder.

Min onkel sagde, han kom direkte fra Kurdistan.

Men så hører jeg, han har været her i to-tre måneder.

Seriøst?

-Lad den være. -Nu har han været her i over en uge.

Og jeg kan ikke lide, at han retter på mig konstant.

Han disser mig, når jeg siger noget forkert på kurdisk.

-Hvorfor ler du? -Det kender jeg godt.

Har han ikke sagt, hvorfor han er her? Rejser han snart?

Han sagde, han er på besøg. Aner det ikke.

Du bør tale med Elina.

Hun arbejder for staten.

De specialiserer sig i folk, som dukker op midt om natten.

Bliver det underligt, kan du ringe og få råd af hende.

Jamen... Jeg overreagerer vist. Så slemt er det ikke.

Forstår du?

Send mig nummeret, bare for en sikkerheds skyld. Hvad arbejder du med?

-Jeg er ikke færdig med den. -Lad mig høre.

Det er bare et udkast.

-Glem det. -Lad mig høre resten.

-Syntes du om det? -Ja.

"Bruger du ikke mesinne, Akam?"

"Vasker du ikke din røv? Hvordan kan du leve med dig selv?"

Onkel? Jeg var til møde med nogle kolleger.

-Ja? -Hvorfor sover du ikke?

-Har du drukket? -Mig?

Nej, mig.

-Elina? -Ja. Hej.

-Hej. Akam. -Ja. Elina.

Rart at møde dig.

Gabriel sagde, at du er i gang med research?

Ja. Det er til novellen, jeg skriver. Eller et projekt.

-Jeg har aldrig skrevet noget før. -Et projekt?

Anyways, du arbejder i...

-Udlændinge... -Direktoratet, ja.

-Fedt. -Hvad med dig? Er du forfatter?

-Nej, jeg er lærer. -Jaså. Fedt.

Hvad handler novellen om?

Den handler om en pige eller dame... En ung kvinde, som bor i Oslo.

En dag får hun besøg af sin tante fra hjemlandet, som er Iran.

De har aldrig mødt hende før, så det er et chok for nevøen.

-Du mener vel niecen? -Selvfølgelig. Niecen.

-Hvad hedder hun? -Jeg har ikke givet hende et navn endnu.

-Hvad med Miranda. -Miranda er pænt.

Jeg skal ikke blande mig i det kunstneriske.

-Du er jo en slags konsulent, så... -Ja!

Jamen... Er du kommet langt?

Har du dramaturgien på plads? Jeg husker kun "fisken" fra skolen.

-Fisken? -Ja, start, midte og slutning.

Nå ja. Lige nu er der bare mange situationer.

-For eksempel hvad? -Som for eksempel...

Tanten har en uvane med at gøre badeværelsets gulv vådt.

Og hun er ikke god til affaldssortering.

Lige meget hvor tit Miranda siger det til hende, så glemmer hun det.

-Jeg ved ikke, hvad der er dit og hendes! -Den øverste hylde er min!

-Og så er der flasken. -Hvorfor er der en flaske i badeværelset?

Jeg kasserede den, men en ny dukkede op.

-Hvad er der med flasken? -Det er ikke så vigtigt.

-Hvor længe skal tanten blive? -Det er jo det underlige.

Først er det en uge. Så trækker det i langdrag.

Hvem ved? Måske bliver hun der forever?

Kommer hun med opholdstilladelse eller et besøgsvisum?

-Besøgsvisum. -Vidste niecen, at tanten kom?

Nej, det er en overraskelse.

-Må jeg komme med et forslag? -Ja, selvfølgelig.

Hvis tanten skal besøge niecen, bør niecen invitere hende først.

-Så bliver det mere troværdigt. -Hvorfor?

Meget skal på plads, hvis du kommer på besøg fra Iran.

Du skal have en skriftlig invitation fra værten.

-Vil du notere det? -Ja.

Du skal opgive rejsens formål, hvor længe gæsten bliver

og fremlægge beviser på, at tanten kan vende tilbage til Iran.

Det er vigtigt, hvis...

Man skal sikre sig, at hun rejser hjem.

-Hvad er hendes arbejde? -Så langt er jeg ikke kommet.

Men tanten kan ikke komme til Norge uden dette besøgsvisum?

Nej, ikke på legal vis.

-Men det er jo godt. -Hvorfor det?

-For spændingen, synes jeg. -Ja.

-Skal vi bestille kaffe? -Ja.

Dette er et kurdisk bryllup. Kurdisk dans.

-Dette er Shanaz, min søster. -Søster.

-Onkel. -Godt, du kom.

Hjælp mig med at oversætte til norsk.

Dette er Hazhir, tante Halims søn.

Han siger, det er Hazhir, min fætter.

-Pure Halims søn. -Pure?

-Ja, tante Halim. -Det er min onkel. Han er død nu.

Det er hans onkel, som er død. Han lever ikke mere.

Det er Skøre Mamat!

-Det er også tante Halim. -Onkel, kan vi lige tale sammen?

Undskyld os...

Hvad er din levevej?

-Lahimchi. -Hvad betyder det?

Ved du ikke engang det?

Smed. Jeg laver døre og vinduer til huse og butikker.

-Så du arbejder for et firma? -Nej.

Jeg ejer og driver mit eget firma med mange ansatte.

-Så du har dit eget firma? -Hey ...

-Hvem er det? -Det er dig.

Vi har erfaring i design

og montering af alle typer døre og vinduer.

Pirotis Metalværksted er klar til at svejse og reparere alt.

Vi reparerer tilmed knuste hjerter.

Under Khdr Pirotis lederskab.

-Tror du mig nu? -Ja.

Sig mig nu... Hvor var du den aften, du kom hjem fuld?

Hvad mener du? Jeg var til møde med kolleger.

-Så du bliver fuld til møder? -Nej, sådan er det ikke.

-Vær ærlig. Du dansede på natklub. -Nej, den slags gør jeg ikke.

-Hvad drikker du? -Hvad?

-Hvad drikker du? -Jeg drikker ikke.

-Jeg drikker ouzo. -Ouzo?

-Har du aldrig smagt det? -Nej.

Okay.

Hæv det.

-Skål. -Ba xoshit!

Det smager som raziana.

-Hvad er raziana ? -Jeg kan jo ikke fortælle dig noget!

"Hvad? Hvorfor? Hvor?"

-Ved du alt? -Ja, men jeg praler ikke af det.

-Norsk? Fransk? -Ikke norsk, men fransk, jo.

-Lad mig høre. -Merci.

Giv mig et andet ord.

Du ved heller ikke alt! Du driller mig bare.

Glem fransk et øjeblik og kom her.

Foregår der noget mellem dig og blondinen?

-Pernille? Hun er ikke blondine. -Det kalder vi dem.

-Vi har intet kørende. -Europæere kaldes normalt blondiner.

-Men der sker intet. -Skjul intet for mig.

Der foregår altså intet.

-Sig bare til, hvis der er noget. -Der sker intet.

Nå, hvis du vil giftes, så sig det til mig først.

Jeg mener det. Med ét telefonopkald kan jeg ordne det.

-Okay. Hvordan har min tante det? -Godt. Hun har et problemfrit liv.

Hvorfor tog du hende ikke med herop?

-Hun... -Hej.

Jeg tog jeres kopper med.

-Tak. -Jeg henter noget.

-Er det valmuefrø? -Nej, solsikkefrø. Vil du smage?

Tusind tak.

Er det godt?

-Han spørger, om det er godt. -Særdeles godt.

-Okay. -Skål!

Stille.

Han slugte den hel. Jeg troede, han ville kvæles!

-Hvorfor læser du ikke? -Jeg gider ikke.

Du er tidligt i skole i dag?

Hun vil have, jeg skal læse den samme bog igen og igen.

Jeg har læst den, men husker ikke historien.

Presser nogen dig derhjemme?

-Vil du tale om det? -Bare glem det.

Marko, da jeg var lille...

...måtte jeg ikke tale norsk derhjemme. Kun mit modersmål.

Når jeg glemte nogle ord, sagde jeg dem bare på norsk.

Så blev far sur på mig og rettede mig hele tiden.

Han ville nok ikke disse mig. Han ville bare hjælpe mig.

Hvordan lærte du så ordene?

Det gjorde jeg ikke. Jeg arbejder stadig på det.

Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at din onkel løj om, hvorfor han kom?

-Mener du tanten? -Ja. Hvad sagde jeg?

-Du sagde onkel. -Nej.

Jeg ville have spurgt hende.

Men hvis hun siger, hun ikke har visum, hvilke konsekvenser...

Jeg har talt med min chef.

Hun sagde, jeg skal passe på med, hvor meget information jeg deler.

Nogle ting er fortrolige.

Du har ikke sagt noget, jeg ikke selv kan hitte ud af.

Nej. Hvorfor ringer du så til mig?

-Er Moss skøn? -Ja, kun én togtur væk.

Værsgo.

Tusind tak, kære Hussein.

Det var så lidt. Det er vigtigt, du får alt på plads.

Så snart jeg har fikset alt, får du pengene retur.

Intet problem.

Akam? Hvad laver du her?

Han kom vist tilbage for linsesuppen.

-Denne pæne unge fyr er min nevø, Akam. -Swaras søn?

-Det er virkelig ham. -Han er blevet stor.

Han ligner sin far. Som et æble delt i to.

Akam, dette er Hussein. En gammel ven, jeg ikke har set et stykke tid.

Vi stødte tilfældigt på hinanden. Han ejer denne café.

-Akam, husker du mig ikke? -Vores familier var nære venner.

Din familie besøgte vores, og vi besøgte jer.

-Hvor? -I Fredrikstad.

Akam var lille dengang. Han løb rundt med en blyant.

Jeg ville have ham på mit skød.

Da jeg endelig fangede ham, stak han blyanten op i næsen på mig!

-Blodet strømmede ud. -Flot! Han burde have revet den op.

-Undskyld. -Endelig, efter 20 år!

Han slægter sin far på. Akam er søn af en ægte Peshmerga-kriger.

Han var altid festens midtpunkt.

Ingen var i sikkerhed i nærheden af hans våben.

Akam, de er alle frihedskæmpere og kendte din far godt.

Sig mig, døde Swara af kræft?

-Nej, han fik hjertesvigt. -Hans hjerte holdt op med at slå.

Det sagde jeg lige, Akam.

-Må hans sjæl hvile i fred. -Hvil i fred.

-Vil du have? -Nej tak. Jeg røg førhen.

-Kun hvis... -Hvis?

-Hvis anledningen bød sig? -Ja.

-Så ikke usually? -Ikke på daglig basis, nej.

Så du er det, man ville kalde en "habitual smoker"?

Ja. Eller... I was.

Men... Jeg lover ikke at fortælle nogen det. Det bliver mellem os.

Det er ikke let at sige, hvad der var sket med Miranda. Om noget var sket.

Lad os sige, hun bliver taget for menneskesmugling.

Er det slemt?

-Ja, hun skjuler teknisk set en kriminel. -Ja.

Men hvad sker der med dig nu?

-Hvad? -Chefen sagde, du skulle holde mund.

-Du har faktisk brudt loven. -Vi havde jo en aftale.

Jaså? Jeg har ikke skrevet under på noget.

Kan jeg ikke stole på, at du overholder aftalen, så må jeg slå dig ihjel.

-Hvad gør I næste gang? -Jeg spurgte, om hun ville vandre.

-Vandre? -Ja.

-Du har ikke engang støvler. -Jo.

-Har du det? -Ja.

Men vær forsigtig. Tag hende ikke med hjem.

Onkel, jeg skal møde en ven om en time.

Kom hjem snart.

-Pernille? Stian? -Hvad er der?

Har du set børsten, vi tager opvasken med?

-Opvaskebørsten? -Ja.

Jeg smed den ud. Jeg købte en svamp. Det er lettere.

-Må jeg spørge om noget? -Ja.

Hvordan endte du med at arbejde i UDI?

Jeg kan ikke rigtig lide udlændinge. Så...

-Hvad så med mig? Kan du lide mig? -Du er ikke udlænding.

Det var ret tilfældigt.

Men det er noget, som har en stor indvirkning på folks liv.

De, som arbejder med det her, bør ønske at gøre det godt.

Så alle får en grundig og retfærdig vurdering af deres sag.

Så de, der har krav på beskyttelse, får det.

-Hvad arbejder du specifikt med? -Jeg...

-Jeg arbejder i det, som hedder "kontrol". -Hvad skal det sige?

Det er udvisningssager og den slags.

-Fryser du? -Nej, ikke så meget.

Vi skulle have haft mere brænde.

Det kan du tage dig af, hvis du vil være sådan en spejder.

-Hvilket du åbenbart er. -Ja, og som du ikke er.

-Nej, jeg gik til dans. -Hvilken slags?

-Det var faktisk lidt af hvert. -Nå.

-Fedt. -Jeg ved ikke, hvor fedt det var, men...

Her er en masse træer. Jeg kan bare...

-Hugge lidt. -Det er ikke lovligt.

Men der er ingen her, så...

Overlad det til spejderen.

-Hvor bor du? -I den gamle by.

-Trives du? -Ja.

Irriterende, at vinduet vender ud mod togskinnerne. Men ud over det...

Hvor bor du?

-I Tøyen. -Hvorhenne?

Torvet.

-Midt på torvet? -Ja.

-I en lille blomsterkasse? -Ja, næsten.

-Det var for sjov. -Samme her.

-Ja! Det var flot. -Nej, elendigt.

Her bor jeg.

-Går det? -Ja. Bare giv mig et sekund.

-Okay. -Lad os se.

Lugter det af mælk? Har du ikke hørt det?

Nordmænd lugter af mælk, fordi vi drikker meget af det.

Det lugter mere af... kartoffel.

-Kalder du mig en kartoffel? -Ja.

Hvad lugter jeg af?

-Det er en blanding af forskellige ting. -Nu er jeg spændt.

Solsikkefrø, dadler, safran.

Dadler? Okay. Nu ved jeg, at du er racist.

Intet problem. Jeg taler med ham senere.

Nej, min kære. Vælg ikke den vej. Jeg ved, hvor svær den er.

Du forstår ikke, hvad jeg siger!

Skat, smuglere er grådige. De vil bare rage til sig.

Vi havde en gravid kvinde med. Hendes mave nåede næsten hendes mund.

De ville have, hun fødte først, så de kunne kræve penge for en ekstra person.

Akam. Luk op! Hvad er der sket?

Jeg taler til dig. Hvad er der sket?

-Gider I være stille? -Undskyld.

Akam, tal til mig.

Hvorfor fortalte du mig ikke, du ville blive?

Hvad mener du?

Hvorfor sagde du ikke, at du planlægger at blive i Norge?

Hvad?

-Jeg beklager. -Hvorfor?

Jeg har ansøgt om opholdstilladelse.

-Jeg kan ikke vende hjem. -Hvorfor ikke?

Det er ikke enkelt. Jeg har mine årsager.

-Jeg venter på nogle dokumenter... -Onkel, du er her vel lovligt, ikke?

Onkel. Svar mig! Er du her lovligt eller ej?

-Jeg skal nok gå. -Politiet kan anholde mig!

-Hvorfor skulle de det? -Jeg skjuler dig som en menneskesmugler.

Og hvad så? Vi er onkel og nevø.

Hvordan ved jeg, at du er min onkel? At vi er i familie?

-Skam dig. Hvordan kan du tale sådan? -Der er ingen skam!

Du udnytter mig for at komme ind i Europa!

Akam! Hæv ikke din stemme over for mig.

Undskyld.

-Tag mig over til Hussein. -Det var ikke min mening...

Hvis du er så bekymret, så er det bedre, at jeg bor der.

Hej. Kommer du lige med mig?

-Hvad så? -Har du set min surdejsstarter?

-Den i glasset? -Ja.

Hør her. Der har jeg allerede kigget.

Og jeg har set, at Jens... Han snuser ikke rundt, men...

Man kan ikke kassere andres ting.

-Jeg har kultiveret den... -Er det den her?

Det er den! Tusind tak.

Og hvor... Hvor længe bliver han? Nu er der gået to uger.

-Han skal rejse nu. -Nu?

Han behøver ikke gøre det nu. Det handler om kommunikation.

Lad ham dog blive. Det handler om kommunikation. Jeg vil bare...

Stian, du hører ikke efter! Han skal rejse nu.

-Så er vi færdige med det. -Okay.

Sig, det har været hyggeligt at lære ham at kende.

-Hallo? -Hej, det er Elina. Har du travlt?

-Nej, det går fint. -Okay. Det var bare fordi...

Jeg havde ikke tænkt mig at ringe til dig, men...

Det her lyder måske underligt.

-Den besked, jeg sendte dig tidligere? -Ja?

Jeg skrev, at du er sød,

og jeg gik for meget op i, at du ikke svarede.

-Så jeg ville vide... -Om jeg synes, du er sød?

Ja... og det lyder meget dumt nu, men...

-Jeg synes det samme. -Hvad?

-At du er sød. -Okay. Åh gud.

Vi skifter side. Vi gik den forkerte vej. Lad os gå tilbage.

Jeg må gå, men måske kan vi mødes i aften?

Ja. -Okay, skal vi sige ved nitiden?

-Ja, okay. -Okay.

Fedt. Så sender jeg dig adressen.

Det er vist lavet i Kina.

Det er originalt! Jeg har betalt meget for det.

-Okay, men er det her den eneste farve? -Nej, der er mange farver.

-Sådan! Den ændrede sig. -Det er smukt.

Det skyldes børnene. De rører ting og ender med at ødelægge dem.

-Wow, den viser tusind farver! -Det var det, jeg sagde!

-Med jeres tilladelse vil jeg gerne gå. -Hvorhen?

-Jeg har en aftale. -Hvilken aftale?

-Far? -Er det dig, min skat?

-Er den kønne pige din? -Ja.

Sikke en køn pige. En smuk blomst. Gud velsigne dig.

-Sig tak, min pige. -Tak.

-Hvor gammel er hun? -Otte år.

Jeg ønsker hende et langt liv.

-Far, må jeg få lidt kage? -Du har spist meget slik for nylig, skat.

Din mor er snart tilbage og vil lave dejlig mad, som vi vil nyde sammen.

Nu er mit ben følelsesløst. Gå ind og lav dine lektier.

-Godt. -Som jeg var ved at sige, kære Khdr.

Der var også et andet turiststed. Det var vist "Otropoli" eller "Motropoli".

-Det var vist Akropolis. -Akropolis. Gud velsigne dig.

Har du nogensinde været der?

Nej, Hussein. Du ved jo, at jeg ikke kan rejse, min bror.

Nå, men jeg kan lide at rejse.

Jeg elsker det. Jeg vil rejse hele tiden.

Men i år måtte jeg vende hjem tidligere.

Jeg har nemlig købt et nyt hus med tre etager.

Den ene etage udlejer jeg. Der er en garage. En stor have.

Jeg er virkelig glad for at høre om disse ting.

Det glæder mig, at du har formået

at skabe et liv til dig og familien. Måske med mere end nødvendigt.

Jeg håber, at det samme vil ske for dig, kære Khdr.

Jeg mener, at det vigtigste er et godt helbred og at være to mod sig selv.

Det, du siger, passer, men...

Mener du, at jeg ikke må forkæle mig selv?

Det er der ingen, der siger. Men som man sagde i sin tid:

"Penge er som skidt på din hånd. Lidt vind kan blæse det væk."

Khdr, efter pinslerne, jeg var igennem, vil jeg bare nyde livet.

Du ved jo, at vi Peshmergaer har en anden fortid.

Vi kæmpede for vort folks rettigheder. Ligesom din far, Akam.

Det er derfor, du bor i Norge i dag.

Tak for tjenesten. Ingen benægter, at I kæmpede for vores rettigheder.

Men du skal vide, at ingen kan klappe med én hånd.

Almindelige mennesker ofrede også sig selv.

En med en blyant, en bag tremmer, en i galgen.

En på gaden, en fik en kugle i brystet. Hvad med dem?

De mennesker havde et behageligt hjem at bo i.

Det var os, der kæmpede under trussel fra bomber og kugler døgnet rundt.

Vil du sammenligne os, partisanerne, med det jævne folk?

Ingen benægter, hvad I har udrettet.

-Onkel. -Men... Min kære ven.

Du var en Peshmerga, så du burde vide dette.

Hvad er en Peshmerga uden folket?

Hvis ingen gav jer mad, vand, skjulte jer og gav jer efterretninger,

hvordan kunne I så fortsat kæmpe i de bjerge?

Hvorfor ser du kun dig selv og ingen andre?

Jeg er sikker på, at andre Peshmergaer ikke tænker sådan.

Det, du siger, er meget forkert, min bror.

Peshmerga og folket er som fisk og vand.

De kan ikke adskilles. Forstår du det? Og jeg... Jeg er folket.

Khdr, det var ikke min hensigt. Kom og sæt dig.

-Akam, vi går. -Khdr!

Hvor skal du hen? Tag det ikke sådan på vej. Det var ikke min hensigt.

Hej.

-Hvem er det? Kender du hende? -En af dine bofæller lukkede mig ind.

Undskyld. Der kom bare noget i vejen.

-Det går nok. -Akam, er det din kæreste?

Hvem er din vej?

Undskyld. Det her bliver et lidt underligt første møde, men...

Lad mig præsentere jer.

Dette er Elina.

-Det er min far. -Ja.

-Hejsa. -Hej.

-Hyggeligt at møde dig. -Han taler ikke norsk.

-Ser man det. Kan du oversætte? -Ja. Hvad sagde du?

-Det er hyggeligt at møde ham. -Ja.

-Hun er glad for at møde dig. -Det er jeg også.

-Han siger "i lige måde". -Ja.

Hvad arbejder hun med?

-Han spørger, hvad dit arbejde er. -Ja. Det ved du jo.

Hun er opvasker på en restaurant.

-Invitér hende ind til te. -Nej, det vil hun ikke.

Hvordan ved du det? Du har ikke spurgt.

Nej... Jeg ved, hun ikke har lyst.

-Drikker nordmænd ikke te? -Nej.

-Te. -Nå ja!

-Inviterer han mig til te? -Nej...

Må jeg låne toilettet? Jeg skal virkelig tisse.

Bestemt. Bare gå ligeud.

Hvorfor inviterer du en fremmed ind?

Du sagde, du kendte hende. Hvorfor ikke invitere hende til te?

Ved du, hvor hun arbejder?

-Du sagde, hun er opvasker. -Hun arbejder for UDI!

Havde jeg ikke løjet før, var du blevet sendt tilbage til Iran.

Hold op med at lege vært. Hvis du ikke vil drikke te med politiet,

så gå derind, mens jeg opdigter endnu en løgn.

Er der sket noget?

Jeg beklager. Jeg har ikke tid til te lige nu.

Der sker en masse nu, og jeg har ikke tid til at se dig.

-Okay. Så du vil ikke se mig? -Det er ikke på den måde.

-Er du optaget, eller er det generelt? -Jeg er optaget.

Kan du ikke bare sige, hvad der foregår?

-Du så min far... -Ja?

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her. Han er faktisk...

Jeg forstår, at det er indviklet. Men det skal nok gå.

Han vil ikke have, jeg dater en norsk pige.

-Er det en spøg? -Nej.

Så er du meget dårlig til at lyve.

-Hvad mener du? -Er det derfor, han inviterede mig ind?

Hvis du ikke kan lide mig og ikke vil se mig mere, så bare sig det.

-I stedet for... at skyde skylden på ham. -Det gør jeg ikke.

Men hvis der er en anden årsag,

som jeg forstår er svær at sige, især til mig...

Så skal det nok gå, for jeg kan lide dig lige meget hvad.

Du kan vist lide mig mere, end jeg kan lide dig.

Okay.

-Hun ved det. -Glem det lige.

-Hvordan blev du ven med politiet? -Jeg havde et liv, før du kom.

Det ved jeg. Jeg kom ikke for at ødelægge det.

Hun ved, du er her ulovligt, og at jeg hjælper dig. Hun ved det bare!

Fra nu af forlader du ikke det her værelse.

Det er latterligt. Hvad hvis jeg skal på toilettet eller ryge en smøg?

Du kan lige så godt lænke mig i det hjørne.

Du må ryge og gå på toilettet, men du forlader ikke lejligheden.

-Hvorfor er du her overhovedet? -Hvorfor? På grund af min elendighed.

Elendighed. Fordi I ikke har natklubber derhjemme?

Akam? Hej. Jeg tager over til mine forældre.

Hvorfor det?

Bliver din onkel her?

-Hvor er Stian? -Han er oppe i hytten.

-Og min onkel? -Aner det ikke. Han er ikke her.

-Han er ikke hjemme? -Nej.

Onkel?

Hvad er internettet her?

-Vores internet... "No friend". -Hvad?

-"No friend". -Må vi få lidt te?

-Til tjeneste. -Gider du skrive kodeordet?

"But the mountains".

-Værsgo. -Tak.

-Velkommen. -Tak.

-Onkel? -Ja.

-Lad os gå hjem. -Jeg er lige kommet. Sæt dig.

Sæt dig ned.

Som jeg sagde, før Khdr kom, er situationen derhjemme frygtelig.

Man kan ikke engang købe et kilo tomater til familien.

-Tomat. En rød ting, man spiser. -Det ved jeg.

Og fængslerne er proppet med folk.

Desuden knokler folk fra solopgang til mørkets frembrud.

De taler om det iranske system. Det kaldes vist økonomi?

Hvornår blev du lærer, Khdr?

Det er jeg ikke. Jeg vil bare sikre mig, at han forstår.

-Værsgo. -Må jeg bede om "regningen"?

-Hvad sagde han? -Han vil betale regningen.

Hvornår blev du sådan en hane, som undervurderer de ældre?

Hvad mener du?

Du dukkede pludselig op som en svamp.

-Forstår du, Akam? -Ja.

-Hvad sagde han? -Han sagde...

Jeg tror, staklen har det svært.

-Nej. Akam taler godt kurdisk. -Det giver jeg dig ret i.

Lad os ikke glemme, at han voksede op her.

Mange af disse unge taler slet ikke deres modersmål.

Akam er ikke som de andre unge. Han er som en omvandrende ordbog.

Hans ordforråd er så skarpt, at han kunne gå på jagt med det.

Han ville bare ikke fange noget.

Hvad hed du?

Kan jeg tale anonymt?

Det må du godt, men hvor ringer du fra?

-Den gamle by. -Okay.

Kender du til nogen, som opholder sig ulovligt i landet,

vil vi godt have personens adresse.

Hallo?

Hvorfor er du ikke gået i seng?

Der står, at du skulle være rejst ud af landet for to dage siden.

Det stemmer.

-"Sabir Salehi". -Det er et dæknavn.

For nogle måneder siden drak jeg te hjemme med konen og vores døtre.

Pludselig hørte vi skud. Vi hørte dem fra alle retninger.

Vi var bange. Efter noget tid, da lyden af skud forsvandt...

Pludselig... bankede nogen på døren.

Vi troede, det var naboerne. Jeg gik hen til døren.

Da jeg lukkede op, så jeg en ung mand på din alder, sølet til i blod.

Han stod der ved døren.

På grund af hans udseende og tøj var jeg sikker på, han var en Peshmerga.

-Du ved, hvad det er, ikke? -Ja. En som min far.

Det stemmer. Han bad mig om at skjule ham i mit hus.

Dengang tænkte jeg ikke over, hvad der i så fald kunne overgå mig og min familie.

Så jeg lukkede ham ind.

Men vi bemærkede ikke bloddråberne, han efterlod udenfor døren.

To dage efter blev jeg stukket af en, der arbejdede for staten.

De kom til vores hus. Foran din tante og pigerne

fornærmede og tævede de mig og slæbte mig så ud i en bil.

"Indrøm, at du har hjulpet Peshmerga."

"Indrøm, at du er medlem af oppositionspartiet."

"Hør her! Jeg er en stakkels handlende. Jeg har intet med politik at gøre."

Efter noget tid skrabede din stakkels tante og nogle slægtninge

penge nok sammen til, at jeg blev løsladt på prøvetid.

Jeg vidste, de stadig ville chikanere mig.

Din tante og jeg blev enige om, at jeg skulle forlade dem.

Og slippe væk, før jeg blev fanget igen.

Jeg opholdt mig i landsbyerne omkring Urmia,

til jeg fandt en, som kunne få mig over grænsen til Tyrkiet og så til Istanbul.

-Hvad skete der i Istanbul? -Jeg så sære ting der.

Jeg så en fyr, der farvede håret gult for at ligne en europæer.

To uger efter fik de os i en bil, de kaldte dolmish.

De fik 13 personer ind i den dolmish.

Alle var klemt sammen. Det var svært at få vejret.

Vi kørte i timevis, til vi nåede grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland.

Vi steg ud. Politiet patruljerede grænsen.

Da politiet gik, gav smuglerne os signal om at komme.

-Vi gik ned til vandet. -Skynd jer!

-Ved vandet skjulte de belem. -Belem?

Belem på vandet. Både.

De tog os til Grækenland i de både.

Så krydsede jeg grænse efter grænse, til jeg nåede dette gudsforladte sted.

-Norge. -Ja.

Hvad gjorde du, da du ankom her?

Jeg registrerede mig hos politiet. De afhørte mig i fem-seks timer.

"Hvorfor er du kommet?"

"Hvordan kom du her? Hvorfor kan du ikke vende hjem?"

Så tog de mig til et asylcenter i nogle dage.

Så kom jeg til et andet asylcenter, hvor jeg boede en måned.

Jeg ventede på svar. Må jeg blive eller ej?

Efter noget tid fik jeg et brev: "Din ansøgning er desværre afvist."

"Ikke godkendt." Kort tid efter modtog jeg endnu et afslag.

Til sidst ventede jeg på det endegyldige svar.

Udvisningsordren kom. Jeg måtte flygte fra asylcentret.

PERSISKE TÆPPER

Kontanter? Udmærket. Lad os se. Du får 50 tilbage. Så er vi kvit.

Tak. Khdr.

-Jeg hedder Jens. -Jans?

-Jens. -Tak, Jens.

Jeg har ikke gjort noget kriminelt.

Jeg hjalp en landsmand i nød. Det fortryder jeg ikke.

Du skulle have sagt det med det samme.

Ser du ikke, at dine løgne rammer dig og folk omkring dig?

Jeg er ikke en løgner. Det eneste valg, de gav mig, var at lyve.

For at være ærlig var jeg bekymret for,

at du ville tale over dig og give mig problemer.

Men nu tror jeg, at jeg tog fejl.

Gid jeg havde sagt det den første dag.

Jeg ringer til Elina.

-Nej, hvad gør du? -Hvorfor ikke?

Nej. Finder politiet ud af, at jeg er her, så er jeg færdig. Gør det ikke.

Det kan ikke passe. Du er "flygtning".

Akam, det er det gode ved dette land. Alle stoler på myndighederne.

Men fordi jeg ikke er Peshmerga, skal jeg fremskaffe beviser og dokumenter.

Jeg skal bevise, at jeg er i livsfare.

Og det er deres ret.

-Jeg har været en byrde for dig. -Det siger du først nu?

-Akam? -Hej, mor.

-Du ringede? -Ja, jeg var bekymret.

Hvorfor?

Politiet ringede. De havde prøvet at få fat i dig.

Politiet? Hvorfor? Hvad sagde de?

De nævnte en Sabir Salehi. Kender du den person?

-Nej. Hvad sagde du? -At jeg ikke kender nogen Sabir.

Jeg kender kun en Khdr, som er i Oslo med min søn.

-Hvorfor sagde du det? -Hvorfor er du så oprevet?

Akam?

Politiet er her vist. Hvem kunne det ellers være?

-Det kunne være dine bofæller. -De er gået.

-De ved vist, at du er her. -Rolig nu.

-Sig, at her ikke er nogen. -Skal jeg lyve?

Har vi noget valg? Hvis du ikke vil have mig hjemsendt og henrettet,

så vær sød at finde på endnu en løgn.

Hvad venter du på? Gå!

-Onkel, gem dig. -Hold op med at bekymre dig og gå!

-Hej. -Hej, er du Akam Piroti?

Vi er fra politiet og vil stille dig nogle spørgsmål. Må vi komme ind?

-Ja, naturligvis. -Tak.

Skal vi sætte os et sted?

Kan vi tale i køkkenet? Der er lidt rodet her.

-Bor du alene? -Jeg bor med to andre, Pernille og Stian.

Er de hjemme?

Nej, Stian er i hytten. Pernille er hos sine forældre.

Okay, jeg forstår. Er her nogen andre?

-Nej, kun mig. -Jaså.

-Kender du en, som hedder Sabir Salehi? -Nej. Hvem er det?

-Må vi sætte os? -Bestemt. Værsgo.

Vi vil gerne tale med Sabir Salehi.

Vi er blevet oplyst om, at han kunne være her.

Du kender ham måske under et andet navn. Det er almindeligt, at asylansøgere,

som er registreret i et andet land på vej til Norge,

ændrer identitet, så de ikke bliver sendt tilbage til landet, de kom fra.

Men Sabir Salehi. Kan det passe, at han er din onkel?

-Ja, men jeg ved ikke, hvor han er. -Hvornår så du ham sidst?

-I går. -Så du kender ham ret godt?

-Nej, jeg kender ham ikke rigtigt. -Men du mødte ham jo i går?

-Han kom på besøg for nogle dage siden. -Ja.

Men hvis vi ser bort fra i går, har du så mødt ham før det?

Da jeg var i mit hjemland som barn. Det er længe siden. Jeg husker intet.

-Må jeg spørge, hvor du blev født, Akam? -Jeg blev født i Kurdistan. Irak.

Har du kontakt med din irakiske familie i dag?

-Min familie er fra den iranske del. -Din iranske familie. Beklager.

Jeg taler hverken persisk eller arabisk. Jeg taler kurdisk.

Hvad har det med min onkel at gøre?

Han er ikke på adressen, som han har oplyst til politiet.

Så vil vi vide, hvad der er sket. Derfor vil vi gerne tale med ham.

-Okay, men jeg ved ikke, hvor han er. -Drikker du som regel te med dig selv?

Jeg havde en veninde på besøg.

Hun kan ikke lide at overnatte, så hun tog hjem.

Jeg forstår. Må vi kigge nærmere på lejligheden?

-Må jeg sige nej? -Det må du desværre ikke.

Denne kendelse giver os lov til at undersøge din lejlighed.

Vi har nemlig observeret Sabir udenfor her.

Du kan bare sidde her, mens min kollega kigger sig omkring.

Alt var i orden her.

Fint. Tak for snakken.

Tag kontakt, hvis du hører noget. Så tager vi den derfra.

-Ja. Det skal jeg nok. -Tak.

-Farvel. -Hav det godt.

-Onkel? -Akam!

Er du her?

Hvad skete der?

Jeg sprang ud af vinduet. Er de der stadig?

-Nej. Er du uskadt? Skal du på hospitalet? -I min situation?

-Lad os gå ind. -Nej.

Lad os gå til Husseins café. Han vil møde os der.

-Okay. -Forsigtig.

Vent.

Vent.

Kom.

Akam, er det ikke politiet?

Hvorfor opfører du dig, som om du er i en Bollywood-film?

-De er nok ikke efter os. -Lad os gå den vej.

Kom ind.

Akam. Jeg må takke dig.

-Jeg har intet gjort. -Du har hjulpet mig meget.

I ugevis har du skjult mig uden at informere politiet.

-Hvad gør vi nu? -Bare rolig, Akam.

Jeg passer på din onkel og løser hans problemer.

Det er svært at komme ind i Norge. Det ved din onkel.

Det burde dog være let at komme ud. Det, vi bør gøre nu, er...

Så er der højtlæsning af jeres moderne eventyr. Hvem vil starte?

-Okay. Hvad har du valgt? -De tre Bukke Bruse.

Det er ikke noget at le ad.

Jeg glæder mig til at høre din version. Start, når du er klar.

Der var engang tre geder, som boede på en gård.

En gedebaby, en gedemor og en gedefar. En dag hørte faren, at de skulle slagtes.

Så tænkte han: "Fuck det! Ingen skal slagte mig."

-Han samlede familien til en snak. -Hvordan snakker de uden et sprog?

Bare fordi de er dyr, så kan de ikke tale sammen?

Faren siger: "Hør her, jeg lader ikke de svin slagte os."

"Lad os komme væk herfra." Gedemor siger: "Enig!"

Gedebabyen siger intet, for den kan ikke sproget endnu.

Så en nat, mens hyrden sover, stikker gederne af.

Efter en lang rejse kommer de til Oslo.

Det er et chok. De er ikke vant til mange mennesker.

På gården er der kun geder og ét menneske.

Så taler en idiot til dem: "Hvad laver I her?"

For at undgå at blive fanget begynder gederne at løbe.

De løber til Karl Johans gate.

Pludselig kommer en fyr ud fra en af butikkerne.

Faren siger: "Se, hvem der kommer!"

-Ved I, hvem der kommer? -Hvem?

Hyrden, bro. Gederne løber mod T-banen.

Inde i vognen siger gedefar: "Vi må vende tilbage til gården."

""Og blive slagtet?", siger gedemor. "Du kan sgu tro nej!"

Men mens de var i byen,

byggede menneskene en motorvej mellem Oslo og landsbyen.

For at komme derover skal de krydse den.

Der er mange lastbiler, som kører meget stærkt.

Faren kigger på den anden side og siger: "Det græs er sgu grønt!"

Moren prøver at holde ham tilbage. Hun råber: "Gå ikke. Det er farligt!"

Babyen begynder at græde. Han siger: "Far, far!"

Faren begynder at gå mod vejen. Han kigger til højre. Ingen biler at se.

Han kigger til venstre. Ingen biler at se. Han går mod landsbyen.

Da han når midten af vejen, vender han sig om mod familien.

Han tænker: "Skal jeg vende om, eller skal jeg gå videre?"

"Fuck det." Han fortsætter. Men idet han tager sit næste skridt,

kommer en stor lastvogn og smadrer ham!

Ja, desværre. En stor lastbil nakkede ham. Hvad kan man gøre?

-Så bukken døde? -Hvilken buk?

-Faren. -Hvad sagde jeg?

Hvis en lastbil påkører dig på en motorvej,

hvad tror du så, der sker? Han blev kvast.

Snip, snap, snude. Eventyret var ude.

Lad os give Marko og den gode historie en hånd.

-Hej, mor. -Hej, min søn. Tag skoene af først.

-Hvordan har du det? -Godt. Hvad med dig?

-Velkommen hjem. -Tak.

Jeg vil gerne undskylde for min opførsel. Jeg ville bare beskytte ham.

Jeg forstår.

-Det er ganske stort af dig. -Det ved jeg nu ikke.

Gid jeg kunne have hjulpet dig på en eller anden måde.

-Det er ikke dit ansvar. -Nej, men det var heller ikke dit.

Eller hvad ved jeg?

-Hvordan ender historien så? -Historien?

Med Miranda og hendes tante.

-Nå ja. -Hvordan går det til slut?

Miranda og hendes tante skilles på et tidspunkt.

Så Miranda tænker ofte på al den tid, de tilbragte sammen.

-Alle samtalerne. Stederne. -Ja.

Hallo?

Hallo?

Hun har stadig et håb om, at... Jeg ved det ikke.

At tanten vil give et tegn eller en besked.

For at forsikre Miranda om, at hun har det godt.