Original subtitles

Gennem krigshistorien har mange opfindelser ændret kampene.

Katapulten, langbuen, kanonen, maskingeværet.

Men ét våben ændrede ikke kun slagmarken, men selve krigen.

Det udvidede den militære konflikt til hele lande -

- og udløste en hidtil ukendt frygt.

Det våben var bombeflyet.

Ved 2. Verdenskrigs udbrud -

- fokuserede bombetogterne på militære og strategiske mål.

Premierminister Chamberlain sagde til Underhuset:

"Hvor langt andre end måtte gå, vil denne regering aldrig -

- bevidst angribe kvinder og børn i terrorøjemed."

Men i takt med, at nazisterne blev mere og mere amoralske -

- blev det stadig sværere at opretholde de høje idealer.

Der er kort vej fra tanken om at angribe materiel, jernbaner -

- tømmerpladser og den slags, til at angribe menneskene der.

Churchill sagde:

"Flåden kan tabe krigen, men kun luftvåbnet kan vinde den."

Og han vidste hvordan: "Jagerflyene er vores redning -

- men kun bombeflyene giver mulighed for sejr."

Fredag den 1. september 1939, aftenen før krigserklæringen -

- begyndte evakueringen af tre millioner fra britiske byer.

Der sker en ny udvandring fra London.

Unge mennesker, som forældrene har meldt til evakuering-

- tager toget mod vest.

Deres lærere tager sig af dem.

Det er hårdt for forældrene, men børnene er glade -

- og de er tryggere, der hvor de skal hen.

Hvordan kan de forstå, at deres hverdag er blevet knust -

- af én mand langt borte i et land, de aldrig har set?

Det er underligt for disse tusindvis af børn -

- og et stort ansvar for dem, der nu skal tage sig af dem.

Biografer, dansesale og teatre blev lukket.

Den første mørklægning blev indledt klokken 19.47.

Gadebelysningen blev ikke tændt.

Intet lys måtte komme ud af døre eller vinduer-

- og bilerne måtte ikke tænde forlygterne.

Byer som London var faktisk meget velforberedte på luftangreb.

I 1937 vedtog man forholdsregler mod luftangreb.

Det betød, at luftforsvaret blev styrket -

- ikke kun med antiluftskyts, men også med mandskab.

Der blev uddelt gasmasker og bygget beskyttelsesrum.

Der kom flyveblade om, hvordan man kunne beskytte sin familie.

Mens skæbnetimerne går, forbereder borgeren sig.

Vinduerne mørklægges helt.

Tyskland havde dog kun i ringe grad forberedt forsvar af civile.

Rigsmarskal Göring, chef for Luftwaffe-

- havde lovet, at ingen fjendtlige bombefly ville nå Tyskland.

Men i løbet af krigen udførte RAF 390.000 bombetogter -

- og sammen med amerikanerne -

- ødelagde de 15 procent af Tysklands boliger på tre år.

Nazisternes ledere måtte genoverveje deres strategi.

Allerede i juni 1940, efter Frankrigs fald -

- havde Alfred Jodl, stabschef for den tyske overkommando, sagt:

"Tidvise terrorangreb som hævn-

- vil lamme folkets modstandsvilje og til sidst knuse den helt."

På den anden side af Kanalen -

- ville Winston Churchill sætte hårdt mod hårdt.

Churchill skrev til forsyningsminister Beaverbrook -

- at han ikke kunne se andre muligheder end -

- "et knusende udryddelsesangreb på fjenden fra vores land".

Det er værd at bemærke, at ordet "udryddelse" -

- tyder på en bredere tanke om at udrydde Tysklands befolkning.

DEN ENGELSKE KANAL JULI 1940

Fra og med juli, i det første store felttog kun med fly -

- angreb tyskerne Kanalen, flyvepladser og antiluftskyts -

- som første skridt mod at besejre Storbritannien.

Et angreb på civile ville komme senere.

Slaget om England er ovre, og tyskerne har ikke opnået -

- hvad de ville, så de kunne starte Operation Søløve.

De har ikke fået luftherredømmet, så nu ændrer de taktik.

Tysk propaganda har lært os-

- at forvente en lynkrig, så vi har forberedt os.

Blitzen er et vedvarende luftangreb på den britiske befolkning -

- og ikke kun militære mål.

De vil prøve en anden metode -

- nemlig at knuse den britiske moral med vedvarende luftangreb.

Lige før klokken 16 den 7. september-

- kom de første opkald fra RAF's radaroperatører -

- og på kortbordet viste brikker det hidtil største bombetogt.

348 bombefly beskyttet af 617 jagerfly.

Det faste angrebsmønster -

- var, at store tyske formationer fløj mod Storbritannien -

- og så delte sig i små grupper mod individuelle mål.

Denne gang var det anderledes.

De vidste lidt om, hvilke britiske byer -

- der var økonomisk vigtige, og hvor krigsindustrien lå.

Men bombestrategi var stadig i sin spæde begyndelse.

Målet var havnen i London, hvor der var over 70 km kajer -

- en tredjedel af landets import og en fjerdedel af eksporten.

Brandene rakte op i himlen og brændte hele natten.

Mange skibe og deres last gik tabt.

Lagre med maling, gummi, whisky, sukker og krydderier brændte ned.

Kun 47 af bombeflyene gik tabt.

Göring talte i radioen med triumferende stemme -

- og fortalte, at han nu havde overtaget -

- og at hans luftvåben havde ramt fjendens hjerte.

Han lovede, at der ville komme mere.

Dagen efter, den 8. september -

- angreb 200 tyske bombefly Londons kraftværker og jernbaner.

Bombeflyene kom tilbage næste dag og næste igen.

Fra den 7. september til den 13. november-

- med undtagelse af én aflysning på grund af dårligt vejr -

- angreb i snit 160 fly hovedstaden hver nat.

Dronningen beså skaderne på slottet-

- og sagde, at hun i det mindste kunne se East End ordentligt nu.

Den tyske radiochef fløj med under et af de første angreb.

Han beskrev synet som-

- "ødelæggelsens ild, der fortærer plutokrater og slaveejeres centrum."

"Verdensfjendens hovedstad."

Det er kendt, at Londons befolkning

søgte ly på undergrundens platforme.

Men myten overgår fakta.

Kun fire procent af indbyggerne søgte ned i undergrunden.

Ni procent brugte officielle tilflugtsrum.

Resten blev hjemme i sengen eller lænestolen -

- eller et hjemmelavet tilflugtsrum.

De civile havde to hovedmuligheder.

Den mest berømte er nok Anderson-tilflugtsrummet -

- som blev bygget i haver og kolonihaver -

- og andre steder, hvor man kunne lægge jord -

- oven på bølgeblikket.

De gav beskyttelse, hvis en bombe landede i nærheden -

- men ikke, hvis man blev ramt direkte.

Det samme gjaldt Morrison-tilflugtsrummet.

Det var nærmest et bur, der kunne stå under et bord -

- og beskyttede folk mod bomberne.

Med tanke på, hvor billige de var at lave, var de meget effektive.

Men blev man ramt direkte, var det familiens endeligt.

Det tyske angreb var muligt -

- fordi de havde franske og belgiske flyvepladser ved kysten.

Med meget længere afstand og uden et tungt bombefly -

- gjorde RAF's gengældelsestogter langt mindre skade.

I oktober, for at intensivere angrebet-

- besluttede Göring at fokusere på natlige bombetogter.

Problemet var, at tyske bombefly begyndte at bombe om natten.

Men når man bombede om natten, var det afgørende at sigte -

- og ramme målet.

Samme måned, den 30. oktober -

- udstedte briterne det direktiv, der tillod tæppebombning af fjenden.

Man gik ind for tæppebombning -

- for at sikre, at man ramte målet.

I stedet for at angribe ét mål, måske en fabrik eller en jernbane -

- angriber man nu et større område, måske en by.

Winston Churchill var klar i mælet om formålet med tæppebombning.

Selv om de ikke var målet, "må civilbefolkningen -

- føle byrden af krig."

Den 11. november begav tyske bombefly sig ud over Nordsøen.

Efter briternes angreb på München-

- fik de tyske besætninger at vide, at man ikke ville lade -

- et angreb på nazistbevægelsens hovedstad gå ustraffet hen.

Målet var ikke London, men Coventry i Midlands.

Ved daggry den 15. november var Coventrys centrum udslettet.

Bombeflyene, 437 Heinkel 111'ere -

- kastede 450 ton højeksplosive og brandbomber -

- inklusive den første faldskærmsmine.

Tidligere havde tyskerne brugt magnetiske miner mod skibe.

Den britiske flåde fandt ud af at eliminere magnetfeltet rundt skibe.

Dermed var magnetminer udtjente.

I stedet ombyggede tyskerne dem til faldskærmsminer.

Søminerne havde en timer og blev kastet ned fra bombefly.

Detonationen fandt sted i taghøjde i stedet for ved nedslaget.

Eksplosionen sendte chokbølger gennem et stort område -

- uden ly fra andre bygninger.

De fandtes i forskellige størrelser. Luftmine A vejede 500 kilo.

Luftmine B vejede 1000 kilo.

Når der blev kastet mange, var de altødelæggende.

Coventry-togtet i november 1940 var vellykket, fordi tyskerne fik -

- markeret målet og sendt 400-500 bombefly derhen på én nat -

- og brændt byens centrum ned.

Det er ikke nok, at civilforsvaret arbejder som helte og heltinder -

- eller at hylde reddere og brandfolk.

Der er tusinder, der endnu ikke er blevet bombet -

- og alle, der kan yde et bidrag, bedes tænke over disse billeder.

Katedralen i Coventry lå i ruiner.

Den udbombede skal er et symbol på de menneskelige omkostninger.

Bomberne startede en ildstorm, som brændte store dele af centrum.

60.000 af 75.000 bygninger blev ødelagt eller beskadiget -

- og 568 mænd, kvinder og børn blev dræbt.

I ugen efter var der togter i samme skala.

Der døde 484 civile i London -

- og 228 i Birmingham.

Hvis man skal grave en massegrav næste morgen for så mange -

- påvirker det civilbefolkningen.

Det samlede dødstal for civile briter i november var 4588.

Det gik ikke, som Tyskland håbede. Det knækkede ikke moralen -

- og skabte ikke et krav om at afslutte krigen.

ENGLAND VIL ALTID FINDES

Den 7. december 1940 slog britiske bombefly tilbage -

- mod den tyske industriby Düsseldorf.

Den 12. december bombede tyskerne stålbyen Sheffield.

Samme dag godkendte krigskabinettet-

- maksimal tilintetgørelse af en udvalgt tysk by.

Fire dage senere blev Mannheim bombet, og 23 civile blev dræbt.

Gengældelserne kulminerede i et tysk svar-

- uden sidestykke indtil 1942.

Advarselssirenerne lød den 29. december kort efter klokken 18.

En time senere ankom Luftwaffe-bombeflyene over London.

Den første bølge kastede 10.417 brandbomber -

- i løbet af tre timer.

Den første bølge var typisk højeksplosive og luftminer.

Formålet var at lamme forsyningen af gas, elektricitet og vand -

- samt at ødelægge vejene -

- så brandvæsnet ikke kunne slukke de brande -

- som brandbomberne i senere bølger ville forårsage.

De indeholdt petroleum, magnesium og jernpulver -

- som skulle forårsage brand og ødelæggelse.

19 kirker, hvoraf de 16 var bygget af Christopher Wren -

- efter den første store brand, blev ødelagt.

Hele Paternoster gik op i flammer, og fem millioner bøger gik til.

Guildhall tog alvorlig skade. Saint Paul's var omgivet af ild.

En del af den romerske mur, skjult i hundredvis af år -

- dukkede frem ved Cripplegate-bombningen.

Hele den verden, der stadig er fri, forbløffes over den styrke -

- hvormed Londons indbyggere -

- modstår og overvinder den store prøvelse, som de udsættes for -

- og hvis ende eller alvor endnu ikke kan forudsiges.

Tætte skyer og dårlig sigtbarhed over Nordfrankrig -

- indstillede resten af de planlagte ni timer.

Den 9. februar 1941 talte Churchill til nationen.

En invasion nu vil blive støttet -

- af langt mere velforberedt udstyr og landgangsfartøjer.

Vi må forberede os på gasangreb -

- faldskærmsangreb og svæveflyangreb.

Churchill vidste, at det, han sagde, var usandsynligt.

Kodebrydning og andre efterretninger røbede -

- at Hitler havde opgivet invasionen.

Men nazisterne var mestre i misinformation.

Hitler var i bedste fald uforudsigelig.

Dagen efter talen kom det første firemotorers bombefly -

- i tjeneste for RAF, Short Stirling.

Short Stirling blev affødt af et krav fra RAF i 1936.

De søgte et firemotorers bombefly med god rækkevidde -

- og dødbringende last.

Med fire Bristol Hercules-motorer langs vingen på midten -

- og en topfart på 454 km/t i 3800 meters højde.

Mænd og kvinder arbejder ligeligt på flyskroget -

- og sikke et skrog!

Det store fly bygges i sektioner.

At sætte delene sammen er som at rangere et tog.

Med et vingefang på blot 30,2 meter-

- kunne det være i en almindelig RAF-hangar.

Dermed var vingerne tykke, hvilket gav en lavere flyvehøjde -

- men større manøvredygtighed i forhold til fjendens natjagere.

Det blev fløjet af to piloter med en navigatør/bombekaster -

- en forskytte/radiooperatør, to skytter til og en flytekniker.

Stirling var bevæbnet med otte 7,7 mm maskingeværer.

To i et motordrevet næsetårn, to i et tårn på toppen-

- og fire i et tårn i halen for at give stor skyderadius.

Det kunne føre op til 6350 kilo bomber.

Bomberummet var opdelt i tre parallelle celler.

Dermed kunne det ikke rumme de større bomber senere i krigen.

Det blev degraderet i slutningen af 1943 -

- hvor Avro Lancaster overtog bombningen ved fronten.

Stirling fløj i alt 14.500 missioner-

- og kastede 27.000 ton bomber.

Der blev produceret 2383 Short Stirling i alt.

Den 16. april 1941 -

- oplevede London, hvad Tyskland kaldte historiens største flyangreb.

Bombeflyene vendte tilbage med forøget kraft tre nætter senere.

Det sidste bombetogt mod London begyndte kl. 23.30 den 10. maj -

- og varede til kl. 5.37 søndag den 11. maj.

507 Luftwaffe-fly deltog og kastede i alt 708 ton bomber.

Over 1000 mennesker blev dræbt hver nat.

Det var Luftwaffes sidste angreb -

- før hovedstyrkerne drog østpå for at hærge sovjetiske byer.

Da juni blev til juli og august uden yderligere luftangreb -

- stod der på en spiseseddel i London: "Blitzen slut."

Men der var ingen reel fare for, at disse angreb var stærke nok -

- eller vedvarende nok til at lamme den britiske krigsindsats.

Det var bare en måde at holde presset oppe mod De Britiske Øer.

De tyske strateger overvejede allerede i foråret 1941 -

- at vende fokus mod Sovjetunionen.

En overskrift lød: "Nu er det Moskvas tur."

ØSTFRONTEN DEN 22. JUNI 1941

Den 22. juni indledte Aksemagterne-

- Operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen.

Det er ingen overdrivelse, at krigen i øst -

- invasionen af Sovjetunionen, var det felttog -

- som Luftwaffe var skræddersyet til at udføre.

Stabschefen for det tyske luftvåben sagde, da Barbarossa blev erklæret:

"Endelig en rigtig krig."

Den hidtil største invasionsstyrke. 3,5 millioner soldater.

80% af den tyske hær med bidrag fra dets allierede -

- stormede frem langs en 2800 kilometer lang front.

Invasionen blev organiseret i 148 divisioner -

- mod i udgangspunktet tre mål: Armégruppe Nord til Leningrad -

- Armégruppe Midt til Smolensk og Armégruppe Syd til Kiev.

Fire pansergrupper med 3400 kampvogne-

- og støttet af 2700 Luftwaffe-fly ledte angrebet.

Den Røde Hær havde 2,9 millioner soldater i det vestlige distrikt -

- 23.000 kampvogne og over 2700 fly til rådighed.

Men de sovjetiske styrker var spredt tyndt ud-

- ofte i uholdbare positioner og med dårligt udstyr.

Barbarossa blev set som det felttog -

- hvor Luftwaffe virkelig kunne stråle og genvinde sin ære.

Luftwaffes første fokus i begyndelsen af Barbarossa -

- var at angribe Den Røde Luftflåde.

I de første to dage ødelagde tyskerne -

- over 2000 fly, de fleste på jorden.

Panserstyrkerne trængte igennem det sovjetiske forsvar -

- hjulpet af Luftwaffes ødelæggelse af 1800 sovjetiske fly på jorden -

- den første dag.

Den Røde Luftflåde blev midlertidigt slået ud af krigen -

- i de første uger af felttoget.

Da Den Røde Luftflåde lettede, blev den nærmest udslettet.

De satte alle deres kræfter ind på -

- at forsinke de tyske styrker.

Blandt andet brugte de jagerfly til at kaste bomber.

De brugte tomotorers angrebsfly, enmotors-flyet IL-2 -

- og store, forældede firemotorers bombefly som Tupolev TB-3.

I juli stod den tyske hær blot 96 km fra Leningrad.

Armégruppe Midt havde fanget over 620.000 sovjetiske soldater -

- ved Białystok, Minsk og Smolensk.

Yderligere 650.000 blev dræbt eller fanget i Kiev inden september -

- og Kharkiv faldt i oktober.

Det er kun en måned, siden Molotov fortalte sovjetborgerne -

- om Hitlers seneste kriminelle aggression, denne gang mod dem.

Dette er nogle af de 180 millioner, Hitler havde valgt at angribe -

- og de forstod, hvad det indebar.

Ligesom for briter og allierede: blod, slid, tårer og sved.

Men da forsyningsvejen blev lang, tabte den tyske offensiv farten.

Sovjetiske tropper blev omringet, men nægtede at overgive sig.

Selv om den var uforberedt, havde Den Røde Hær -

- tilsyneladende utallige mænd til at erstatte dem, der blev dræbt.

Desuden anvendte luftvåbnet -

- taktikken irritationsbombning for at forstyrre de tyske styrker.

Irritationsbombning var små fly såsom biplanet U2/PO-2 -

- der angreb tyske mål om natten.

Det forvoldte ikke så meget skade -

- men det berøvede Aksens soldater -

- den måske vigtigste vare i krig, nemlig nattesøvn.

De var hele tiden urolige.

Det ryddede alle de forældede fly af vejen.

For eksempel blev Tupolev SB erstattet af det mere moderne Pe-2.

Det tomotorers jagerfly Petljakov Pe-2 -

- var et af krigens bedste angrebsfly.

Det opnåede stor succes som jagerfly-

- rekognosceringsfly og natjager, ofte med kvindelige piloter.

Det var konstrueret af Vladimir Petljakov -

- som var raget uklar med Stalin og sad i en gulag.

Lige før produktionsstart-

- reagerede Sovjetunionen på de tyske Stuka-angreb i Polen -

- og beordrede, at det på 45 dage blev lavet om til en styrtbomber.

Resultatet var så effektivt, at Petljakov blev løsladt.

Pe-2 var strømlinet. Det var konstrueret som jagerfly.

Som fly var det ret hurtigt.

Det var lige så hurtigt som Bf 109E i cirka 5000 meters højde.

Med en topfart på 580 km/t og gode flyveegenskaber -

- kunne det bombe præcist og flygte fra fjendens jagerfly.

Bevæbningen bestod af to 7,6 mm ShKAS -

- fastmonterede maskingeværer i næsen og to bag.

Det kunne føre 1600 kilo bomber.

Nogle modeller kunne skyde AG-2-granater fra halen-

- og ramme en forfølger med splinter.

Det stod for en af fem nedskydninger.

På sit højeste udgjorde Pe-2 75 procent-

- af alle sovjetiske tomotorers bombefly. Der blev lavet 11.430.

Mens den tyske invasion fortsatte langt ind i Sovjetunionen -

- stillede en rapport spørgsmålstegn ved RAF's bombetaktik.

Det blev undersøgt, fordi den strategiske bombning -

- ikke gav et fald i Tysklands industriproduktion -

- og evne til at transportere styrker til østfronten.

Churchills videnskabelige rådgiver, Lord Cherwell -

- bad en ukendt men dygtig økonom, David Bensusan-Butt-

- om at lave en statistisk analyse-

- ved at sammenligne 633 billeder af bombeskader -

- med det antal bomber, der blev brugt.

Han kom frem til, at ved fuldmåne-

- nåede et af tre fly inden for otte kilometer af målet.

Et af ti, når der var tåge-

- og kun et af tyve på måneløse nætter.

Det stod i skarp kontrast til, hvad piloterne sagde -

- når de kom tilbage fra togt.

90% af besætningerne sagde, at de havde ramt målet -

- det vil sige, at de var inden for otte kilometer.

Der var to måder at løse problemerne på.

Man kunne anse præcisionsbombning for umuligt -

- og i stedet vælge tæppebombning-

- eller udvikle teknologien, så præcisionsbombning blev muligt.

Begge måder blev valgt.

Samtidig med at de forbedrede sigteegenskaberne for bomber -

- udstedte krigskabinettet et direktiv-

- om at fokusere "på moralen hos fjendens civilbefolkning".

ØSTFRONTEN OKTOBER 1941

Kraftig regn forvandlede vejene i Sovjetunionen til en mudderpøl.

Russerne kaldte det rasputitsa, "årstiden uden veje".

Da temperaturerne faldt, størknede smøremidlet i tyskernes motorer.

Efter Den Røde Hærs fiasko i Vinterkrigen mod Finland-

- var det ikke tyskernes plan at kæmpe om vinteren.

Men nu sad de fast i et fremmed landskab -

- i et ekstremt klima og med forsyningslinjer på bristepunktet.

Strategien bag Barbarossa var alvorligt fejlbehæftet.

For det første regnede man med sejr efter fire måneders lynkrig.

Der var ingen plan for det videre forløb.

Tyskerne undervurderede, hvor store styrker der skulle til -

- for at erobre Sovjetunionen, fra både hær og luftvåben.

Det ser ud, som om tyskerne har -

- millioner af mænd og tusindvis af fly.

Men faktisk har tyskerne færre fly i drift -

- end ved slaget om Frankrig året forinden -

- som var en mere fokuseret opgave.

Den 5. december indledte general Georgij Sjukov et modangreb -

- der sendte Armégruppe Midt 240 km tilbage.

Hitler fyrede feltmarskal von Brauchitsch -

- men intet kunne afbøde udmattelseskrigen -

- der skulle knuse den tyske hær på østfronten.

Krig er et kapløb, og præmien er sejr.

Den, der ser sig over skulderen og tror, at han fører -

- kan få sig en ubehagelig overraskelse.

KÖLN DEN 7. NOVEMBER 1941

Om aftenen den 7. november 1941 -

- var den hidtil største RAF-styrke, omkring 392 bombefly -

- på vej mod Köln, Berlin og andre tyske byer.

For at nå til Tyskland måtte de undgå

projektørlys og natjagere -

- lige fra Danmark til den fransk/schweiziske grænse.

Dette spidsrodsløb kaldtes Kammhuberlinjen-

- efter dens ophavsmand, generalmajor Kammhuber.

De var fanget mellem jagerfly og luftværn -

- og 37 britiske fly vendte aldrig tilbage.

Det var næsten det dobbelte af det accepterede tabstal på 5%.

Blandt bombeflyene i Ruhrdistriktet var tabstallet på hele 21 %.

Sir Charles Portal, stabschef i flyvevåbnet, undersøgte togtet -

- og kom frem til, at Richard Peirse havde udvist dårlig dømmekraft -

- da han gav grønt lys til trods for det dårlige vejr.

Bomber Command havde mistet mange besætninger over Tyskland -

- uden at ramme ret meget til gengæld.

Derfor må de indgyde disciplin og nådesløshed for at vinde krigen.

Præcisionen og effektiviteten var langt fra forventningerne.

Peirse blev sendt til Fjernøsten-

- mens en mand af en helt anden støbning -

- blev sat i hans sted, den 49-årige Sir Arthur Harris.

Han gik meget kraftigere ind for strategisk bombning.

Han ændrede ikke rigtigt strategien -

- men han udførte den med meget mere pondus -

- og med langt mere vægt på at angribe tyskernes moral -

- samt at angribe boliger i tillæg til fabrikker.

Hvert lysglimt er en brændende tysk bygning.

Det er let at se den katastrofe -

- det koncentrerede kaos, som overvælder byen nedenunder.

Mange siger, at bomber aldrig kan vinde en krig.

Til det svarer jeg, at det endnu ikke

er afprøvet, så vi får se.

Men han omdanner Bomber Command -

- ved at indhamre disciplin omkring bombningerne.

Han overtager Bomber Command, idet de begynder at få -

- tunge firemotorers bombefly såsom Halifax og Lancaster.

Sammen med Harris kommer der en konstant, hård offensiv -

- som fører til langt bedre resultater.

For tre år siden pralede Hitler med, at han ville -

- udslette Storbritanniens byer. Over 40.000 briter blev dræbt -

- og over 120.000 blev såret.

Men de, der såede vind, høster nu storm.

Under Arthur "Bomber" Harris skulle bombeangrebene tage fart -

- og sluge en tredjedel af militærbudgettet.

Der blev brugt mange kræfter på videnskab og metoder.

Det egentlige problem var sigteteknologien.

Besætningerne havde tre store problemer:

At identificere målet i 6000 meters højde gennem skyer, tåge og røg -

- at udløse våbnet det rigtige sted-

- og at flyve lige trods dårligt vejr

og beskydning fra fjenden.

USA havde sine egne planer for at håndtere disse problemer.

I 1939 opnåede Carl Norden -

- og flådens ingeniører en utrolig bedrift.

Deres nye Norden-bombesigte -

- havde 2000 bevægelige dele og kostede $1,5 milliarder at udvikle.

Det viste et billede af målet ved at kompensere for -

- bevægelser, fart, afdrift og højde,

og kastede bomberne automatisk.

Norden-bombesigtet blev hyldet som det mest præcise i verden.

I hænderne på en god bombekaster var det ret præcist.

Luftvåbnet pralede af at kunne placere en bombe på en tønde -

- mens de fløj med 240 km/t i 7500 meters højde.

Umuligt. Det kunne de ikke.

I 1943 fik RAF et håndbygget -

- stabiliseret automatisk bombesigte,

SABS 2.

Der blev lavet så få, at det kun blev givet -

- til division 617, The Dambusters.

RAF brugte en kombination af Norden-bombesigtet -

- og deres eget radarsystem, Oboe.

Det blev brugt fra starten af 1943 -

- og gav bedre præcision end noget optisk bombesigte.

Oboe var et navigationssystem -

- hvor en britisk station udsendte en radarstråle i retning af målet -

- mens en anden stråle fulgte et bombefly udstyret med Oboe.

Dermed kunne operatøren styre flyet lige mod målet.

Nu skal jeg så gøre det under beskydning fra antiluftskyts -

- og prøve at ramme målet.

Briterne indså, at det ikke gik -

- så de begyndte at tæppebombe om natten.

Husk, at antiluftskytsets første opgave -

- var at tvinge bombeflyene op, så de ramte mindre præcist.

De brød også formationerne op, så de ramte mindre præcist.

Det skræmte også bombekasteren -

- så han måske udløste bomben lidt tidligere.

Præcisionsbombning var svært, selv med forbedret udstyr -

- så Harris satsede skånselsløst på tæppebombning.

Tæppebombning øgede chancen for at ramme målet -

- selv om man måtte løbe spidsrod.

Blot en måned efter udnævnelsen af Harris blev krigen forvandlet -

- af et af krigens mest berygtede bombetogter.

Det fandt ikke sted i Europa, men på Hawaii af alle steder.

Med afrejse fra det nordlige Japan den 25. november 1941 -

- udnyttede admiral Yamamoto flådens strategiske fordel.

Det tog udgangspunkt i de seks hangarskibe-

- Den Første Luftflåde, Kidō Butai -

- og skulle angribe USA's flåde i Pearl Harbor.

Tanken var at bruge en gruppe på to-tre hangarskibe -

- eller alle seks, som de gjorde mod Pearl Harbor.

Og tanken var at angribe en fjendtlig flåde eller base -

- på 240 til 300 km's afstand -

- så de kunne nå målet, angribe det og vende tilbage.

Det første angreb blev udført af-

- Nakajima B5N torpedobombefly -

- A6M2 0-jagerfly og D3A 1 Val styrtbombere -

- som på dette tidspunkt var uovertrufne.

Ud af det blå kom det forræderiske angreb mod Hawaii.

Husene i Waikiki, der er kendt fra sange-

- brænder efter bomberne fra de fly.

De havde styrtbomberen Val.

Hvis man ville ramme et bevægeligt mål på havet -

- såsom et krigsskib, skete det ved styrtbombning.

En del af den japanske luftstyrke -

- ved Pearl Harbor og under 2. Verdenskrig var styrtbombere.

Val, Aichi D3A, var en hangarskibsbaseret styrtbomber -

- som samarbejdede med -

- IJN Nakajima B5N Kate-torpedobombere.

D3A var det første fly, der bombede Pearl Harbor -

- og USA's baser i Filippinerne.

Det siges at have sænket 16 allierede krigsskibe-

- mere end noget andet af Aksens fly.

D3A havde en Kinsei 54-motor med 1299 hestekræfter -

- 14 cylindre og luftkøling -

- to faste 7,7 mm maskingeværer og et bevægeligt bag.

Det førte en bombe på 250 kilo under skroget -

- og to bomber på 60 kilo på vingepyloner.

Type 99 havde større vingefang og hale, teleskopisk sigte -

- radio og reflektorkompas til at holde sigtet stabilt under dykket.

Efter at D3A blev erstattet af Yokosuka D4Y Suisei i 1944 -

- blev det brugt til kamikazemissioner.

Efter D3A'erne fokuserede den anden bølge på slagskibe.

Den øverstbefalende for hangarflåden -

- viceadmiral Nagumo, beordrede derefter tilbagetrækning.

Objektivt set var Pearl Harbor et vellykket togt.

Over 2300 blev dræbt og over 1100 såret.

Men det fejlede på ét afgørende punkt.

Det, de ikke fik ram på, var de amerikanske hangarskibe.

Der var to i Pearl Harbor -

- og de var ude på manøvre under togterne.

Men til Churchills og briternes store glæde -

- tvang det verdens mægtigste industrination -

- til at gå ind i krigen i Stillehavet og i Europa.

Den 7. december 1941 -

- en dato, der vil blive husket som en skændsel.

USA blev pludseligt og forsætligt angrebet-

- af Japans flåde og luftvåben.

Nu var der en ny vej til sejr.

Tekster: Morten Rasmussen Iyuno-SDI Group