Original subtitles

Klokken er 6.00 om morgenen. Ved du, hvor du selv er?

Hvorfor så ked af det?

- Hvad siger du? - Hvorfor så ked af det?

- Jeg er ikke ked af det. - Har du hjertesorger?

- Hvad? - Har du hjertesorger?

Noget i den stil.

En drink mere? Sidste omgang.

Hvorfor ikke?

En fyr som du burde ikke være et sted som dette på denne tid.

Men det er du. Og terrænet er ikke helt ukendt,

selv om detaljerne er en smule slørede.

Du er typen, der vågner til duften af brød fra det lokale bageri,

går ud, henter avisen og croissanterne til din kone Amanda.

Hun skred for et par måneder siden, og her sidder du. Hvordan skete det?

Lidt "boliviansk marchpulver" ville måske hjælpe.

Men på den anden side er det jo årsagen til dit manglende klarsyn.

Din hjerne består af små brigader af bolivianske soldater.

De er trætte, beskidte og sultne efter marchen gennem natten.

De skal fodres.

De har brug for det bolivianske marchpulver.

Hej. Har du noget kokain?

- Jeg elsker stoffer. - Så er vi to.

Har du lagt mærke til, alle de gode ord begynder med D eller I?

"Drugs". Dekadence.

- Dans. - Dexedrin.

Dejligt. Desorienteret.

- Drivert. - Døsig.

Og I. Lyster.

Lad.

Librium.

- Lystig. - Hvad betyder det?

Trængende.

Har du et problem med ord med T?

The Palladium lukker nu.

Vi åbner igen i morgen aften klokken 23 og håber, I kommer igen.

Barbara!

- Hvor er Allagash? - Han gik for et par timer siden.

Pis.

Jeg har kun halvanden dollar. Når vi kommer hjem til mig...

- Rend mig i røven. - Tak for det.

Mandag morgen. Hvad blev der af søndag?

Hvad er klokken?

Pis!

Er hun kommet?

Leder hun efter mig?

Godt nok.

Jeg kommer straks.

The Post er den mest skammelige af alle dine mange laster.

Du er vild med dræberbier, tapre betjente, nymfomaner, lotterivindere

unge terrorister, Liz Taylor, syge stoddere, levende mareridt

liv på andre planeter, selvantændelse og komabørn.

Godmorgen. Tak.

Godmorgen.

Godmorgen. Vi er nok sent på den.

Godmorgen, mr Conway.

Kommer du lige ind på mit kontor?

Luk døren.

Dejligt at se dig, Jamie.

Tak, Clara. Godt at se dig.

Jeg vidste ikke, du stadig kom her. Sid ned.

Mr Vogel har besluttet sig for at flytte den franske artikel frem.

Så jeg skal have den, inden du går hjem i dag.

- Er det forstået? - Ganske afgjort.

Hver eneste fakta skal bekræftes på vanlig vis.

Hvert eneste navn skal dobbelttjekkes.

Hvert eneste tegn skal være i orden, samtlige tal skal være korrekte.

Hvis man giver dig indbyggertallet i Frankrig, så find det præcise tal.

Mænd, kvinder og børn. Ned til den sidste fødsel inden deadline.

Er det forstået?

Så absolut.

For hvis skyld vil det være, hvis der er en fejl i den artikel?

Journalistens?

- Min skyld. - Netop.

Hvis jeg var dig, ville jeg ringe til Paris med det samme,

hvor klokken er 17.00, og alle er på vej hjem fra arbejde.

Vi ved fra dit cv, du taler flydende fransk,

så det vil ikke være noget problem.

Slet ikke.

Mit skrivebord.

Min bare.

Hvad?

Du har vist stadig ballade med bihulerne.

Skal du have hjælp, Jamie?

- Nej, Meg. - Jeg har ikke travlt. Sikker?

Ja, jeg er sikker.

Fuldstændig. Der er noget nobelt over at fejle på egen hånd.

Hej, Eleanor. Kan du få de opkald igennem til Paris her til morgen?

Ja. De to samme ministerier.

Jeg har også brug for at få fat i John Martin.

Ja. Har du nummeret?

Tak.

Richard Rose? Richard B. Rose. Mange tak.

Hvorfor skrev jeg, jeg kunne fransk?

Kan du ikke tale fransk, Jamie?

Pis. Merde, mener jeg.

Forbindelsen blev afbrudt.

Mr Vogel. Kan jeg hjælpe Dem?

Nej, tak.

- Hovedpine? - Ja.

Jeg skal ned og have noget næring.

- Vil du have noget med? - wienerbrød måske.

- Skal I andre have noget? - Nej, tak.

- Sidste chance. - Nej, tak.

Hvis nogen ringer, er jeg straks tilbage.

Mr Tyler. Hvordan er rejsesektionen?

God. Stor artikel om Tibet i denne uge.

Hvordan har din smukke kone det?

Godt. Hun er i Paris på modeljob.

Virkelig? Jeg mener, jeg så hende fremvise tøj i tv her i weekenden.

Det må have været en genudsendelse.

- Jeg ville vide, hvis hun var her. - Ja, det skulle man da håbe.

Hvordan har Clara opført sig?

Som en tyrannisk skolelærer.

Jeg har altid gerne ville vide,

om Clara bruger herre- eller dametoilettet.

Jeg tror ikke, hun går på toilettet.

Suverænt.

Kan du lide at være hernede?

Jeg ville helst være i fiktionsafdelingen.

- Du skriver, ikke sandt? - Det er der delte meninger om.

Læs noget Hazlitt.

Læs Hazlitt og skriv, inden du spiser morgenmad.

- Hvad skulle det være? - Rugbrød med pastrami.

- Lidt sennep i dag, Jamie? - Ja, sennep og smør.

Smør. Som vor mor lavede den.

- Hvad ved du om det? - Sådan lavede min mor dem.

Der er to beskeder til dig.

En fra en "monsieur" fra et eller andet ministerium.

Og en fra din bror Michael.

- Virkelig? - Han sagde, det var vigtigt.

- Er Vogel her stadig? - Ja.

Hvad mon der foregår?

Øver vi os på det franske?

Undskyld, frøken. Jeg troede, det var et opkald fra Paris.

Kommer du ind på mit kontor?

Ja.

Nu finder jeg ud af det.

Luk døren.

- Mr Vogel. - Goddag.

- Er der noget galt? - Har du fået fakta bekræftet?

"Overilet" eller "stejl"?

Nå, ja. Ja.

Nu husker jeg det.

Mr Vogel ringede og udtrykte sin bekymring

over præsidentens korrekte brug af det engelske sprog.

Præsidenten advarer mod "stejle handlinger".

Mr Vogel mente, at "overilet" var det ord, han ledte efter.

- Korrekt. - Fortsæt.

Jeg ringede til Det Hvide Hus.

Jeg prøvede at forklare dem vigtigheden af forskellen,

og jeg ventede i flere timer.

Da alle begyndte at skrige efter de sidste sider,

tjekkede jeg Websters tredje udgave, hvori de var synonyme.

Tredje udgave?

Jeg ved, anden udgave beskriver ordenes forskellige betydninger,

men tredje udgave har mere saft og kraft.

Fakta kommer med holdninger. De gør ikke, som jeg vil have.

Hej, John Martin. Det er Jamie Conway.

- Hallo? - Jamie. Gotham Magazine.

Nemlig. Jeg er ved at tjekke artiklen om det franske valg.

- Jeg er meget tilfreds. - Den er også god.

Hvor har du det med den franske regering og Paramount Pictures fra?

Nej, det kan jeg ikke stryge. De tre næste afsnit afhænger af det.

- Jeg skal bare vide, om det passer. - Han har gode forbindelser.

Hvor har du hørt det?

Til et skide cocktailparty?

- Jeg må gå. - Læg ikke på.

Åbn døren. Jeg venter.

Ring tilbage, ikke?

Det kommer til at vare hele natten.

Det skal ligge på mit skrivebord, inden du går.

Jeg har ikke låst min dør.

- Godt at se dig. - Hvordan har De det, mr Allagash?

Fint. En vodka med is, og må jeg låne din telefon?

- Værsgo. - Tak.

Hvad laver du på kontoret? Der er store ting i vente.

Hvad skete der i lørdags? Jeg gik hjem og havde ikke råd til en taxa.

- Jeg skred. - Det ved jeg.

Jeg gik med en dulle hjem. Vi prøvede nogle af hendes kvalitetsstoffer.

Vi sniffede det af Ming-vaser og af hinandens nøgne kroppe.

- Det var smukt, mand. - Pis med dig.

- Det passer. - Jeg hader dig.

Lad mig fortælle dig om i aften. Elaine og Theresa vil gerne møde dig.

Theresas far ejer et olieselskab.

Elaine skal snart være med i en stor tv-reklame.

Jeg tror, jeg har fået fat i en stor klump af Bolivias nationalprodukt.

Jeg skal arbejde det meste af natten. Derefter skal jeg hjem og sove.

Sig, hvornår jeg skal hente dig.

Ring om en halv time. Det her skal være færdigt.

Vi ses senere. Farvel.

Tusind tak, Jimmy.

Værsgo, Clara.

Ikke et øje vil være tørt.

Godnat.

Komababy

"Han ventede, at hun kom med eftermiddagsflyet fra Paris,

men hun ringede for at sige, hun ikke kom hjem."

"Tager du et senere fly?", spurgte han.

"Nej, jeg starter på et nyt liv."

Døde Amanda

Op i røven med det.

- Hvem er det? - Narkotikapatruljen.

Vi samler ind til børn uden stoffer.

- Åbn lige døren. - Et øjeblik. Vent lidt, Tad.

- Er du klar? Tøserne venter. - Hvor skal vi hen?

Ud i natten.

Hvor der skal danses, snøftes stoffer op,

og hvor kvinder skal Allagashes.

Det er hårdt, men nogen skal jo gøre det.

- Har du forresten nogle stoffer? - Nej.

- Ikke så meget som en bane til Tad? - Desværre.

- Ikke engang et spejl at slikke på? - Åh, mand. Tag for dig.

Hvor i alverden har du det fra?

Jeg har arvet det fra min bedstemor.

Jeg skal lige skifte.

- Der sidder noget her. - Det er støv, Tad.

Der er sikkert mere coke i end i det, vi køber i løsvægt.

Vidste du, at 90% af alt støv består af menneskets epidermisstof?

- Eller hud. - Det får mig til at tænke på Amanda.

Hun efterlod sin hud.

Er man i gang med at skrive? Ja! "Døde Amanda."

Jeg sagde, du ville få mere af det frække, hvis du sagde, konen er død.

- Jeg ramte en forkert tast. - Det handler om sympati.

Det er bedre end at sige, hun skred fra dig og tog til Paris.

Er du sikker på, du ikke har nogen stoffer?

Jeg tror, der er noget hostesaft på badeværelset.

Jeg er skuffet over dig, mester.

Jeg troede, du var typen, der gemte noget til svære tider.

Jeg er kommet i dårligt selskab.

Måske døde Amanda i en flyulykke.

Hun var på vej hjem fra Paris på jeres bryllupsdag.

Det er sgu da smukt.

Kom nu, Warner. Tag den lede telefon.

Pis!

Jeg ved, stodderen sidder derhjemme og ignorerer telefonen.

Klokken er 23.00. For tidligt til Odeon.

Når vi kommer til byen, skal vi ud og jage lidt til begge næser.

Får du nogensinde lyst til at tilbringe en stille aften derhjemme?

Nej, da.

Elaine. Theresa.

- Det her er Jamie Conway. - Hej.

- Hej, Jamie. - Hvordan går det?

- Er du ikke Amanda Whites kæreste? - Ægtefælle. Jo, det var jeg.

Har I ikke hørt det? Hun blev ramt af terroristernes krydsild i Paris.

Palæstinensere mod fransk politi. Meget uheldigt.

Et meningsløst dødsfald. Hun var et uskyldigt offer.

Jamie kan ikke lide at tale om det.

- Det var da forfærdeligt. - Ja.

En tragedie. Jeg skal ordne noget, men kan I ikke tage jer af ham?

- Er det sandt? - Nej, egentlig ikke.

Hvad laver Amanda for tiden?

Hun viser Oscar de la Renta- kollektionen i Paris.

- Er hun i live? - Vi er gået fra hinanden.

Det er jeg ked af. Hun var pragtfuld.

Meget elegant og opfindsom.

- Jeg forstår det ikke. - Det samme her.

- Er du ikke forfatter? - Jeg skriver lidt.

Jeg er mere redaktør. Gotham Magazine.

Det har jeg læst hele mit liv. Mine forældre holder det.

Jeg læser det hos gynækologen. Hvad var det, du hed? Burde man kende dig?

Mine ting er ikke blevet trykt, men de har da nogle af mine noveller.

Jeg krydser fingre.

Det er et spørgsmål om tid.

Vil du ikke have noget at drikke?

Jo, tak.

For sent.

Bingo.

Jeg har vist tilbragt halvdelen af mit liv på toiletter.

- To vodkaer, Bruno. - De er på vej.

Hej, Jamie.

Hej, Rich.

- Hvornår kom du tilbage? - Jeg kan ikke høre dig.

Hvor er Amanda?

Det gør mig ondt. Det er forfærdeligt.

Det gør mig ondt, Jamie.

To vodka med is.

Sådan. Skulle du have vodka eller vodka?

- Ingen margarita? -Ingen margarita. Vodka.

Hvad sagde du til dem?

Hvad?

Hvad sagde du til Rich og Kathy?

Jeg sagde, Amanda fik leukæmi og døde.

- Hvad? - Jeg sagde, Amanda døde af leukæmi.

Det er ikke morsomt. Min mor døde af kræft.

Det gør mig ondt.

- Hvad var det? - Jeg sagde bare noget usmageligt.

Det gør mig ondt med Amanda. Hun var så køn, og I var et sødt par.

Det går nok, Kathy. Hun er ikke død.

- Hvad? - Nej, hun er ikke død.

Han tager pis på dig. Hun er i Paris.

For at lave en fotoserie.

- Er I gået fra hinanden? - Måske. Det ved jeg ikke.

Skal vi danse?

- Ikke lige nu. Måske senere? - Fint.

Godt. Senere.

- Jeg prøvede. - Hvor er pigerne?

På badeværelset.

- Uden mig? - Det ser det ud til.

- Skal du med? - Nej, vi mødes på tilbagevejen.

Undskyld mig, de damer.

Hej. Hvordan går det?

Fint.

Gem noget til mig.

Vil du lege med?

Nej, tak. Velbekomme.

Klokken er mange.

Du kan ikke huske, du kom hjem, men du drømte om komabarnet.

Hvad vil du?

- Kommer du ud? - Ikke tale om.

Her er dejligt. Her er alt, jeg har brug for.

Mor er ved at kradse af.

Hvis den gamle kradser af, gør jeg det samme.

- Sig ikke sådan noget. - Jeg kan ikke høre dig.

Kom nu ud. Du er nødt til det.

Åbn døren. Det er lægen.

De får mig ikke i live.

Hej, det er Megan. Jeg ville bare sikre mig, du var vågen.

Er det din spøg, Megan?

Jeg er ved at lave morgenmad. Pølser og æg.

Undskyld, men jeg ville ikke have, du fik ballade med Clara igen.

Hun er ikke kommet endnu, men jeg ville sikre mig, du var vågen.

- Er du sikker på, du er vågen? - Sådan føles det i hvert fald.

Hovedpine. Uro i maven. Jeg kommer lige straks.

Tirsdag. Du skulle have lagt dig syg.

KOMABABYEN LEVER STADIG

Jeg tager den.

Hej, Michael.

Nej, han er her ikke endnu, men han er lige på trapperne.

Ringede han ikke tilbage i går? Jeg gav besked om dit opkald.

Helt sikkert. Det siger jeg til ham.

- Godmorgen. - Din bror har lige ringet.

Du må hellere ringe til ham. Det lød vigtigt.

- Hvor er Clara? - Hun er ikke kommet.

Clara har lige ringet. Hun er syg. Hun kommer ikke i dag.

- Bare det ikke er alvorligt. - Jeg har en opgave til jer.

- Blev du færdig med det franske? - Mere eller mindre.

Hvis hun ikke kommer, kan jeg måske tjekke det efter en sidste gang.

Hun har sendt det til opsætning.

Hun fik endda sendt en kopi over til sin lejlighed.

Hvorfor hader hun mig så meget? Det er ikke min skyld, hun er ugift.

- Jeg tror, hun vil have mig fyret. - Det er umuligt.

Bladet har tradition for aldrig at indrømme egne fejl.

- Hun fyrer dig ikke, Jamie. - Det er jeg ikke sikker på.

Hun har et hjerte som et hårdkogt æg.

Lad os se.

Første artikel i en lang serie om kræftforskning.

Megan.

En opfinder, der har fået sit patent nummer 100 for en næsehårsklipper.

Yasu.

Her er en morsom en, Jamie.

Et møde i foreningen for polarforskere på Sherry-Netherland.

Godt nok, det fandt sted.

Og du serverede kejserpingvin. Flot.

Vent, der er mere.

Passer det, en af dem bar en hue af hvalrosskind?

Det var ligegodt pokkers.

Nej, det var alt. Tak. Farvel.

Virkeligheden overgår fantasien.

Det var alt om polarforskerne.

Jeg snupper noget mad. Skal nogen have noget?

- En ristet bagel uden smør. - Bagel, ristet, uden smør.

Goddag.

Mr Hardy?

Jeg stod og tænkte, vi har brug for nogle fisk.

Alle vandbeholdere har brug for fisk.

I gamle dage havde de ansatte fundet på det.

Siamesiske kampfisk i vandbeholderne.

Hvad er det, du hedder? Det ligger lige på tungen.

Jamie Conway.

Har du ikke sendt en historie til os i fiktionsafdelingen?

Jo, for flere måneder siden.

Har De læst den?

En billig udgave af Scott Fitzgerald.

Det kan man vel godt kalde den.

Du har ondt i halsen. Her.

Jeg kendte Fitzgeralds ven. Du ved, Bunny Wilson.

Ja.

Landets eneste store skribent.

- Hvor skal du hen? - Jeg var på vej til frokost.

Fint. Jeg går med.

Mind mig lige om, hvad den handler om.

En ung forfatter tager til Kansas og møder en smuk pige.

De bliver gift, tager til New York, hun bliver model.

De begynder at tage stoffer.

Interessant stil. Interessant historie.

God karaktersans og stedsans.

Jeg går ud fra, den er selvbiografisk.

- Et par mere. - Jeg er ikke færdig med den første.

Det minder mig om den slags, jeg skrev som ganske ung.

Jeg begyndte som piccolo på bladet. Fik trykt en historie i ny og næ.

Jeg skrev gerne satire om overklassen på Manhattan.

Det ved jeg. Jeg læste det selv. Det var fremragende.

Meget sjovere end at være redaktør.

Som redaktør læser jeg bare en masse udisciplineret, talentløst møg.

- Deres bord er klar. - Tak.

Glem ikke de to drinks. Denne vej.

Hvad arbejder du på nu?

Jeg overvejer at skrive en roman.

Jeg har taget notater.

Jeg har bare svært ved at sætte mig ned og skrive.

Min kone er skredet, så...

Det lyder lidt slidt, men jeg har lidt meget.

Har du nogensinde overvejet at tage en handelsuddannelse?

- Bestemt ikke. - Ikke for at starte en virksomhed.

Men for at skrive om det. Det er sagen.

De, der forstår forretningslivet, skriver den nye litteratur.

Penge er poesi nu.

Det har jeg ikke lyst til at tro på.

Måske er det sandt, men jeg har ikke lyst til at tro på det.

Lad dig ikke forføre af snakken om loftskamre og kunst, som jeg gjorde.

Skriv om penge.

To nye.

Jeg har kendt nogle af de store. Jeg kendte Bill Faulkner.

Vi havde det sjovt sammen.

Vi plejede at tage på Musso's, drikke os stive og vælte rundt.

Vi talte om alt under solen.

Kvinder, liv, død, kunst, men mest af alt om vores arbejde.

Om engagement.

- Om ikke at sælge ud. - Jeg må gå.

- Nej! Tag dog lige en sidste. - Det går ikke, Alex.

Synes du, jeg er talentfuld?

- Jeg spilder ikke bare min tid? - Hvor skulle jeg vide det fra?

En lille historie er ikke nok. Alle kan skrive en lille historie.

- Lad mig... - Glem det.

Det er min omgang.

Tak.

Amanda.

- Amanda! - Herinde.

Undskyld forsinkelsen. Det regner. Ingen taxaer.

Det er i orden. Her.

- Vi er først lige begyndt. - Her. Tvær det her ud i ansigtet.

Det her er min mand, Jamie, forfatteren, jeg fortalte om.

- Det her er Luigi. - Hejsa?

Og Lucas.

Kun ansigtet? Var det ikke hele kroppen?

Jeg havde set frem til at se dig ligge nøgen kun iført latex.

Nej, kun ansigtet.

- Hvordan trækker jeg vejret? - Gennem nogle rør i næsen.

Det lyder bekendt.

Du sagde ikke noget om, du ville blive så længe.

Jeg har tjekket beskederne. Der er fest hos Magique i aften.

Din agent har ringet. Dit fly letter klokken 10.00 i morgen.

Hun sagde, du skal regne med at blive der i to hele uger.

Du sagde ikke noget om at blive så længe. Det har jeg ikke hørt om.

Hvad er der galt?

Hun har det fint.

- Er du okay? - Hun er okay. Bare rolig.

Fint. Har du det godt?

Jeg elsker dig. Bare tag den med ro.

Det er fint. Jeg elsker dig, Amanda.

Hun er tilbage.

Hun er i byen.

Modelbureauet Click. Kan jeg hjælpe?

Det her er fotografen Andrew Carrington.

Jeg vil gerne arbejde sammen med Amanda White. Er hun i New York?

Ja. Hun fremviser Oscar de la Renta på Parsons School of Design.

- Torsdag eftermiddag. - Perfekt. Tak.

- Mr Conway er i telefonen. - Jeg tager den.

Vi må tale sammen. Mød mig på Cybelle's.

- Jeg har drøntravlt. - Vi må mødes.

- Hvad er der i vejen? - Det forklarer jeg senere. Bare kom.

Jeg tager resten af eftermiddagen fri, Camellia.

Hej-

En dobbelt vodka, tak.

- Hvad sker der? - Jeg har brug for en tjeneste.

Det samme her. Hvad drikker du?

- Dobbelt vodka. - Det samme til mig.

Du først. Hvilken tjeneste?

Jeg har en hed aftale med den pragtfulde Inge i aften.

- Hvem af dem er Inge? - Skuespillerinde-spiren.

- Dem er New York fuld af. -Inge blev også Miss August.

- I "Penthouse"? - Nemlig.

- Hende med papegøjen? - Det er Inge.

Desværre er min kusine Vicky i byen i dag.

Hun har læst på Princeton. Hun er akademiker.

Jeg har lovet at hente hende og spise middag med hende.

Det er her, du kommer ind i billedet.

Hvorfor ser jeg en strigle med briller for mig?

Hun er en Allagash. Hun har vores gener. Hun er meget attraktiv.

Hun har også arvet nogle Allagash-penge.

Fint nok.

Du må ikke svigte mig, mester.

Alt jeg ejer, inklusive lidt af det bedste fra Bolivia, er dit.

Jeg skal nok spise middag med din køter af en kusine...

Godt.

...hvis du skaffer mig ind til Oscar de la Renta på Parsons på torsdag.

Amanda er i byen. Hun arbejder på showet.

Det ved jeg.

Fint nok.

Undskyld, du er vel ikke Vicky? Allagash' kusine?

- Jo. - Hej. Jamie.

- Han har vel sagt det? - Ja.

Fint.

- Undskyld, jeg er forsinket. - Skidt. Jeg osede.

- Det er en skøn boghandel. - Ja.

Det er for tidligt at spise. Har du lyst til en drink?

- Det lyder fint. - Vi kunne gå en tur.

I orden.

- Hvor kommer du fra? - Nær Marblehead. Allagash-området.

- Og du? - Bucks County. Dine forældre?

De blev skilt for tre år siden. Dine?

- Et lykkeligt ægteskab. - Du er heldig.

- Nogle søskende? - Jeg har en bror.

Det har jeg også.

- Hvad har Tad fortalt om mig? - Ikke så meget.

Hvad har han sagt?

Han prøvede at sælge dig godt.

Jeg forventede en hockeyspiller med tykke briller og mundklemme.

Hvad har han sagt om mig?

- Ikke så meget. - Kom nu.

Han sagde, du var en blanding mellem en ung F. Scott Fitz-Hemingway

og den senere Wittgenstein.

- Er det det hele? - Det var alt.

Tad er en superflink fyr.

Jeg beundrer hans joie de vivre, savoir-faire og sprezzatura.

Han er måske ikke typen, man fører dybe samtaler med,

men han har været mig en god ven i nøden.

Og så er han gavmild på sin egen sløsede måde. Står I hinanden nær?

- Jeg synes, han er et røvhul. - Nemlig.

Jeg skal ud og vaske hænder. Jeg er straks tilbage.

Lad os se, om vi kan klare en aften uden kemikalier for en gangs skyld.

Fortæl mig om dit arbejde. Det skulle være ret imponerende.

Det er det ikke. Jeg er ikke glad for det, og de er ikke glade for mig.

Jeg kender mange, der ville slå ihjel for sådan et job.

Det er faktisk ret trivielt.

I starten troede jeg, det var første skridt på vejen mod berømmelsen.

Jeg troede, jeg snart ville blive en af tidens store forfattere.

Nu sidder jeg kun begravet i leksika, ordbøger og regeringspapirer.

Det er ikke særlig kreativt.

Jeg har lige mødt dig, men det virker ikke just som dit drømmejob.

Det er det heller ikke.

Jeg er nødt til at gå nu. Det her er min bil.

Jeg ville ønske, du kunne blive.

Det samme her.

Du har mit nummer, ikke sandt?

Du burde ringe til mig.

Det vil jeg gerne.

Kør pænt.

Onsdag.

Du burde have tjekket dit horoskop i The Post.

Komamor får det dårligere

- Jamie. - Hejsa.

Clara er rasende. Hun siger, den franske artikel stinker,

men at det er for sent at trække den tilbage.

- Sagde hun, at den stinker? - Jep.

Vogel er inde på hendes kontor.

Hvor slemt kan det være? Du fik vel næsten lavet det hele.

Det ved jeg faktisk ikke.

Sagde hun, den stinker?

Kom ind på mit kontor med det samme.

Jeg ville gerne vide, hvad der er sket.

Jeg dummede mig?

Du dummede dig.

Tør man udbede sig en nærmere uddybning?

Jeg er nysgerrig. Hvordan dummede du dig?

Nå?

Er du klar over, hvor alvorligt det her er?

Du har sat dette blads omdømme på spil.

Vi er kendt for nøjagtighed med stor vægt på fakta.

Vidste du, at vi i løbet af 50 års udgivelser

kun har trukket en trykt udgivelse tilbage?

Må jeg spørge, hvilke fejl du har fundet?

To omvendte accenter.

Et valgdistrikt midt i Frankrig, der blev beskrevet som Nordfrankrig.

En minister, der blev tilskrevet det forkerte ministerium.

Det er bare de foreløbige fejl. Jeg er hunderæd for, hvad jeg finder.

Beviserne sejler. Det er ikke til at se, hvad du har fået bekræftet.

Sagen er, at du ikke har fulgt vores sædvanlige procedure,

hvilket ellers burde falde dig naturligt,

da proceduren står nøje beskrevet i din manual.

En procedure, der er resultatet af mange års kollektivt arbejde,

og som i tilfælde af retmæssig anvendelse

vil forhindre fejlagtige data i at havne i dette blad.

Hvad har du at sige til dit forsvar?

- Ikke noget, tror jeg. - Det her er ikke første gang.

Jeg har før ladet tvivlen komme dig til gode.

Det ser ikke ud til, du lever op til de krav, der stilles her.

Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige.

Jeg går ud fra, jeg er fyret.

Det er korrekt. Med øjeblikkelig virkning.

Var der andet?

Det gør mig ondt.

Det ved jeg.

- Nå? - Det var rart at være jeres kollega.

Det gjorde hun vel ikke? Det kan hun da ikke?

- Hvad sagde hun? - Essensen var, jeg er fyret.

Du fik ikke tid nok. Alle ved, John Martins research er sluset.

- Det kan hun ikke gøre. - Opsøg voldgiftsudvalget.

- Den måde, de behandlede planen... - Det er ligegyldigt!

Jeg rydder op i morgen.

Kan vi spise frokost sammen i morgen?

Jeg vil virkelig gerne tale med dig.

Ja, Meg. Helt sikkert.

Har du det godt?

Din bror har ringet igen. Han siger, han skal tale med dig.

Jeg gider ikke tale med min bror.

Frokost. I morgen.

Glem det nu ikke.

Vil du købe en fritte?

Nej, tak.

Den er fra Hawaii.

Den hedder Fred.

- Har du andet? - Aber, boaer og coke.

- Hvor meget? - 50 dollar for et halvt.

Halvt hvad? Halvt boraks, halvt mannit?

Ægte og ufortyndet.

Helt sikkert.

Jeg kan ikke give dig 50.

- Så har jeg ikke råd til Fred. - Vil du også købe Fred?

- Hvor meget koster den? - Vi finder ud af noget.

En mere.

Så er vi her.

Gå lidt mere stille.

- Den er låst. - Det er ikke noget problem.

Rolig, Fred. Giv mig snoren.

- Jeg har ikke snoren. - Jeg gav dig den.

- Jeg har den ikke. - Lad mig lægge den i en skuffe.

Hold den her.

Rolig, Fred. Snart bliver du hele afdelingens maskot.

En levende fritte til faktanusserne.

- Slip den løs. - Aldrig. Gør du det.

- Godt, men så holder du lygten. - Jeg holder lygten.

Rolig nu.

Hej, Fred. Hej, makker.

Få den væk!

Kast den!

Ikke mod mig!

- Fjern det uhyre fra mig, Jamie! - Det kan jeg ikke. Jeg bløder, Tad.

Fjern dig så!

Lad mig se.

Se her.

En tomme mere...

Hvad foregår der her?

Er døren låst?

Jeg ved, du er derinde.

Jeg er omringet af pygmæer.

Hej, Alex.

Jeg tabte min tegnebog i morges. Jeg leder bare efter den.

- Jeg fandt den. - Han fandt den.

Jeg kendte alle de store.

Jeg arbejdede sammen med de store. Mænd af ord.

Deres ord nåede ud i verden og sparkede røv.

Sådan!

Piger, så. Eller kvinder.

Lillian Hellman, Katherine A. Porter, Anaìs Nin og Dorothy Parker.

Ægte talenter, både mænd og kvinder.

Ikke som de små møgunger, der er her i dag.

Forbandede pygmæer med pygmætalenter.

Hvad pokker er det for noget?

- Lad os komme ud. - Jeg kan ikke efterlade den her.

- Vil du forklare det her? Af sted. - Vent lidt.

- Alt i orden, Alex? - Han har det fint.

Hent kufferten.

- Hvor er Fred? - Den løb ned af gangen.

- Glem Fred og lad os komme væk. - Du må klare dig selv, Fred.

Fitz og Faulkner.

Faulkner og Theodore Dreiser.

Jeg ved ikke, hvornår jeg er vaccineret.

Mon det er nødvendigt at blive syet?

Lad mig se.

Nej, det tror jeg ikke.

Havde Fred hundegalskab, ville den ikke være så sød, da den skulle i kufferten.

Rabiesindsprøjtninger gør skideondt. Man bliver stukket i tisseren.

Kom med hånden.

Perfekt. Pis.

Glem de antiseptiske midler. Videre til bedøvelsen.

Jeg kan se overskriften for mig.

"Faulkner-ven Overmandet af Behåret And"

"De casibus virorum illustrium", som vi sagde på mit gamle latinhold.

- Hvad betyder det? - Noget med de berømte mænds fald.

Ja.

- Lad være med at tage den. - Jeg tror, det er Warner.

Heartbreak Hotel.

- Hej, Michael. - Jeg er ikke hjemme.

Hvordan går det på hjemmefronten?

Nej, Jamie er her ikke lige nu.

Det er Amanda heller ikke.

Mig? Jeg vander planter. De har et tørstigt jadetræ.

Ville jeg lyve for dig, Michael?

Jeg tror, de er taget til Hamptons.

Jeg er nødt til at smutte, Michael. Jeg lover, jeg giver dem besked.

Farvel.

Hvad er der galt med Michael? Han lyder virkelig oprørt.

Jeg gider ikke tale om det.

Fint.

Det havde jeg nær glemt.

Her er invitationen til modeshowet.

Du godeste.

Tak for hjælpen med Vicky i går. Inge står i evig gæld til dig.

Det var en fornøjelse.

- Virkelig? Fik du noget? - Det rager ikke dig.

Du har aldrig rigtig kunnet lide Amanda, vel?

Hun var behagelig at se på.

Men hvorfor i alverden skulle I giftes?

Ja.

Jeg har tænkt på det samme.

- Så du skiltet på hendes pande? - Hvilket skilt?

"Plads til leje. Kort- eller langvarig leasing."

Vi mødtes på en bar. Det var for mørkt til at læse.

Torsdag. Sandheden skal ses i øjnene.

Deres invitation, tak.

- Er de begyndt? - Ja, De må sidde bagest.

- En dobbelt vodka. - Baren er lukket.

Og en til min ledsager.

Jeg forlanger en forklaring, Amanda.

Amanda! Jeg kræver svar. Jeg vil have en forklaring.

Jeg vil vide hvorfor. Fortæl mig hvorfor.

Jeg forlanger svar, Amanda!

Jeg vil bare vide hvorfor!

Du står i gæld til mig, Amanda.

- Du skylder mig en forklaring! - Så er det ud.

- Det er min kone. - Du skal hjem nu, makker!

Du skal hjem nu.

Og bliv væk!

Vent, Jamie!

Vent, Jamie! Det er mig, Michael.

KOMABABY FØDT 6 UGER FOR TIDLIGT

KOMAMOR DØD, SIDE 6.

Hej. Kan du huske mig?

Jeg kan huske noget med en frokostaftale.

Pokkers.

Undskyld.

Hvad skete der egentlig med min ristede bagel uden smør?

Hvad med en middag?

Endnu et måltid med dig kan blive min død.

Fortæl mig om Amanda. Jeg fornemmer, det var noget skidt.

Den Amanda, jeg blev forelsket i, findes ikke i virkeligheden.

Jeg opfandt hende. Hun findes ikke.

Det opdagede jeg først, da en anden Amanda ringede til mig fra Paris.

- Må jeg åbne en ny flaske? - Javist.

Herligt.

Jeg ved ikke, hvem der gjorde hvad eller hvornår,

men jeg ved, jeg mødte en af dem i Kansas City. Har jeg fortalt det?

- Nej. - Jeg arbejdede der efter gymnasiet.

Kansas City Star.

Hemingway arbejdede der også. Det var også hans første job.

Jeg mødte hende på en bar ved navn "Bum Steer".

Jeg kunne ikke fatte det. Denne lækre skabning gik direkte hen til mig.

Jeg fandt ud af, hun havde hørt mig sige, jeg var fra New York.

Jeg burde have regnet det ud.

Efter en uge flyttede hun ind hos mig.

Hun kunne lide min uddannelse,

og jeg kunne lide hendes ønske om at uddanne sig selv med min hjælp.

Hun ville forbedre sig selv.

Hun havde en rædselsfuld barndom. Helt elendig.

Skilsmisse. Mange stedfædre.

Husvogne. Alt det møg.

Mine skriverier tændte hende, og det tændte mig.

Vi blev ret ofte tændte sammen.

Otte måneder senere flyttede vi til New York. Det var uundgåeligt.

Hun ville leve i en reklameverden, og jeg i en litterær kliché.

Mine forældre kunne ikke lide, at vi boede sammen, men de holdt af Amanda.

De tog imod hende som en flygtning, min mor i særdeleshed.

Så snart vi kom hertil, ville hun absolut giftes.

Hun frygtede, jeg ville forlade hende.

Nej, hun var snarere nervøs for, jeg ville blive en berømt forfatter

og finde en anden. Efter vi havde boet sammen i et år

og efter hendes opførsel: "Gift dig med mig",

besluttede vi os for, det var det rigtige at gøre.

Der stod hun så. Mrs Conway ved min side.

Folk var helt vilde med hende. Alle syntes, hun skulle blive model,

og det var lige det, hun gerne ville høre.

Efter dag besluttede hun sig for at besøge et modelbureau.

Minsandten om hun ikke kom hjem med en kontrakt. Hun var et naturtalent.

Så tog hendes karriere fart. Hun kom på forsider og i reklamer.

Alle hendes drømme gik i opfyldelse.

Det gjorde mine ikke.

Jeg prøvede at skrive.

Jeg arbejdede på en roman.

Afleverede nogle noveller til bladet.

Men vores liv var ret kompliceret.

Vi blev inviteret til forskellige fester, og jeg blev inviteret ofte.

Det blev sværere og sværere at stå op klokken 6.00 for at skrive en roman.

Sværere og sværere.

Så skete forandringen. Næsten helt ubemærket.

Når jeg var ude, ved jeg, hun kiggede i mine sager for at se,

om jeg gjorde fremskridt.

Det ved jeg, fordi hun begyndte at smile,

når jeg fortalte folk til fester, at jeg arbejdede på en bog.

For to måneder siden

var hun i færd med at pakke, inden hun skulle til Paris.

Så begyndte hun at græde.

Jeg spurgte, hvad der var i vejen. Hun sagde, hun var nervøs for rejsen.

Da taxaen kom, havde hun det bedre.

Jeg kyssede hende farvel.

Hun bad huske at vande blomsterne.

Aftenen inden hun skulle komme hjem, ringede hun.

Hendes stemme lød underlig.

Hun sagde, hun ikke kom hjem denne gang.

Jeg forstod ingenting.

Hun sagde, hendes karriere havde taget fart derovre.

Et par dage senere ringede en mand til mig.

Han sagde, han var advokat.

Han sagde, det nemmeste for mig ville være at sagsøge hende

for seksuel afståelse.

Han påstod, det var et juridisk begreb.

Min ven Allagash siger, hendes afgang ikke blot var at forvente,

den var også uundgåelig.

Mine hjertesorger er bare en variant over samme tema.

- Hvor ligger toilettet? - Lige derinde.

Har du det godt?

Jeg har det fint.

Du er for høj.

"Sæddræbende creme."

"Duftfri. Farveløs. Pletfri."

Det var en god nyhed.

"Megan Avery. Lithiumkarbonat. Tages fire gange dagligt."

Tetracyclin.

Valium.

Sådan. Valium.

Du er for høj.

Du er for høj. Se så at komme ned.

- Har du det godt? - Fint.

- Jeg tager lige af bordet. - Det er en god politik.

- Vil du have noget mere vin? - Nej, jeg drikker ikke rigtig mere.

Det er også en god politik.

Har du kunnet skrive?

Hvad har du tænkt dig at gøre? Har du nogle jobs på hånden?

Jeg skal følge op på et par stykker.

Jeg kender en redaktør på "Harper and Row", der gerne vil tale med dig.

Jeg værdsætter din effektivitet, men fyringen har slået mig ud,

så jeg kan lige så godt droppe tanken om fremtidige ansættelser.

Men ellers mange tak.

Hvis du har brug for lidt økonomisk hjælp, skal du bare sige til.

- Du er skøn. En rigtig ener. - Jeg ville bare hjælpe dig på fode.

Det skal nok gå alt sammen.

Det skal nok gå.

Nej. Det er ikke det, du har lyst til.

- Det er ikke det, du vil, Jamie. - Jo.

Nej.

Fald ned.

Lille ven dog.

- Stakkels, lille ven. - Jeg må gå.

Har du det godt, Jamie?

Fint, tak. Tak for pasta og sympati.

- Har du det godt, Jamie? - Jeg klarer mig.

Michael.

- Hvordan er du kommet ind? - Viceværten lukkede mig ind.

- Dit Iistige bæst. - Hvad pokker sker der med dig?

Jeg har prøvet at få fat på dig i mere end en uge.

- Hvornår er du kommet? -I dag. Du så mig.

- Jeg troede, du var en anden. - Pis med dig!

Jeg har lagt 117 beskeder på dit kontor.

Da jeg kom hen til kontoret, sagde de, du ikke var ansat der.

- Hvad sker der? - Hvad vil du tale med mig om?

Jeg vil ikke tale med dig. Jeg burde lade dig drukne i coke,

Eller hvad du nu tager,

men far er bekymret for dig, og jeg er bekymret for ham.

Hvorfor? Hvordan har han det?

Er du ikke ligeglad?

Han var på forretningsrejse i Californien indtil i går aftes.

Han bad mig sørge for, du kom hjem.

Da du aldrig ringer eller svarer, kom jeg i stedet.

- Du tager med mig hjem. - Ja.

- Hører du? - Ja!

I morgen er det et år siden, hvad du sikkert havde glemt.

Vi skal sprede asken i søen, og far ønsker, du er der.

- Du har glemt alt om mor. - Spil nu ikke retfærdig.

- Du har ikke set far siden... - Knyt!

Du skal ikke bede mig holde kæft.

Hold så kæft! Jeg skal nok komme!

Må jeg smøre en håndmad?

Bare tag for dig.

Hvor er Amanda?

- Ude og shoppe. - Så sent?

Er der alt, du har brug for?

Mælken er sur, og brødet er muggent.

Hvad lever du egentlig af?

- En masse ting, der begynder med D. - Hvad?

Amanda er ikke på indkøb, Mike. Hun er skredet.

Det er jeg ked af at høre.

Jeg kunne aldrig rigtig lide hende.

Faktisk har jeg altid syntes, hun virkede falsk.

Dengang mor var syg,

var Amanda både kold og fjern.

Det var, som om hun ikke kunne fordrage, at mor var ved at dø.

Tror du, I var blevet gift, hvis mor ikke havde været syg?

Mor sagde aldrig, hun gerne ville se dig blive gift,

men du ville gerne gøre hende glad, og hun ville gerne se dig lykkelig.

Du har måske byttet rundt på, hvad hun ville, og hvad Amanda ville.

Vil du have et par baner?

Nej, tak.

- Må jeg tage et bad? - Ja, vil du ikke nok?

I dag er det præcis et år siden, du kom hjem.

Jeg smutter i bad.

Godt.

Har du været i seng med mange piger?

- Mor, det er ikke... - Hvad er problemet?

Ja.

- Ja, der har været nogle stykker. - Virkelig?

- Jeg gider ikke gå i detaljer. - Hvorfor ikke?

- Det er pinligt. - Vær ikke flov.

Bare fortæl mig, hvordan det er.

Nyder du det?

Ja. Jeg nyder det.

Har du været i seng med nogen, du ikke har elsket?

Er det anderledes, når man er forelsket?

Så afgjort.

Det er bedre.

Hvad med Sally Keegan? Var du i seng med hende?

En gang. Til afgangsfesten.

Det anede mig.

Hvad med Stephanie Bates?

Hvor ved du den slags fra?

Du var den sjoveste lille dreng.

Du var rædselsfuld som Spæd.

Du skreg hele tiden.

Du græd hele natten.

Nogle aftener

måtte vi køre en tur med dig, før du faldt i søvn.

Du var noget for dig selv.

Tag min hånd.

Ja.

- Det gør så ondt... - Lad mig give dig noget morfin.

- Nej, vent. - Bare et enkelt skud.

Vent. Ved du, hvordan det her føles?

Ligesom dengang du blev født.

Det lyder sikkert skørt.

Men det er sådan, det føles.

Var det så slemt?

Rædselsfuldt.

Du ville bare ikke ud.

Jeg troede, jeg skulle dø.

Nu ved du,

hvorfor jeg elsker dig så højt.

Smerterne er på vej væk.

Det er godt.

Holder du mig stadig i hånden?

Ja, jeg gør.

Fint, skat.

Giv ikke slip.

- Hvad? - Allagash her. Der er fest.

- Din tilstedeværelse er ønsket. - Min bror er her, Tad. Jeg kan ikke.

Amanda er her.

- Hvor er det henne? - Staple Street 2.

Jeg kommer.

Jeg smutter, Michael.

Taxi!

Barbara?

Hvor er Allagash?

Jeg tror, han er derovre et sted.

Allagash.

- Hvor er hun henne? - Rolig, Jamie. Du er overophedet.

- Hvis fest er det her? - Arvingen til en fastfoodformue.

- Det her er Stevie, Jamie. - Skal vi danse?

Måske senere. Hvor er hun henne?

Hvem? Din tidligere afdøde næsten ekskone?

Nemlig.

Nu skal du høre. Hun er ikke alene.

Hun har fået en ny ven. En berømt, fransk fotograf.

Hun fortæller alle, han vil gøre hende til en stjerne.

Hej.

Hej.

Hvordan går det?

Hvordan det går?

Godt. Hvordan har du det?

Kom her.

- Henter du et glas vand, Stevie? - Tag min drink.

Det går nok.

- Der kom blod på søjlen. - Af banen. Han er epileptiker.

Vel er jeg ej.

Han er følelsesmæssigt afstumpet.

Jeg har brug for hjælp.

Hvad det så end er.

Jeg kan ikke ordne alting i løbet af en aften.

Undskyld, jeg ringer så sent eller tidligt.

- Hvem er det? - Det er Jamie.

Jamie. Hvad er klokken?

Mange. Jeg er i New York.

- Jeg fik bare lyst til at snakke. - Er du sammen med Tad?

Ja, det var jeg. Han er her et eller andet sted.

- Er der noget galt? - Min mor er død.

Det gør mig ondt.

- Hvornår? - For et år siden.

Jeg fik bare lyst til at fortælle dig det. Det var vist vigtigt.

Det gør mig ondt.

Jeg forsøgte at glemme hende, men hun fortjener at blive husket.

Dengang hun fandt ud af, hun havde kræft,

talte hun med Michael og jeg.

- Michael? - Min bror.

Hun ville have, vi skulle hjælpe til, hvis smerterne blev for stærke.

Sætte en stopper for det hele.

Vi havde en recept på morfin, så det var en mulighed.

Smerterne blev stærke, så jeg spurgte hende, men hun sagde,

at man som døende har et ansvar over for dem, man efterlader.

Det var helt utroligt.

At hun havde det sådan.

Jeg tænkte på, vi havde et ansvar over for de døde.

De levende, mener jeg. Giver det overhovedet mening?

Det er ikke til at sige, Jamie.

Måske ringer jeg tilbage senere i dag eller i morgen.

Ja, ring til mig. Bare ring. Er du sikker på, du har det godt?

Min hjerne er på vej ud af mit hoved.

Jeg er nærmest bange for alting.

Men jeg har det fint.

- Få nu sovet, ikke? - Det skal jeg nok.

- Bare ring, hvis du får lyst. - Tak, Vicky.

Godnat.

Godnat...

Hej, mester!

Hvor skal du hen? Inge er kommet. Hende skal du møde.

Du kan ikke gå nu. Der er ved at komme gang i den.

Jeg har lige indset noget, Allagash.

Hvad er det?

Du og Amanda ville passe perfekt sammen.

- Brød. - Godt set.

Må jeg få lidt? Bare et enkelt?

Skrid.

Du får mine solbriller.

Klokken er 6.00 på Manhattan.

Det er morgen, og man ser sig det første skib fra Den Gamle Verden

komme sejlende op af den største flod, de nogensinde havde set.

Sådan havde du det, første gang du så byen gennem vinduet i en bus.

Du så på en ny verden, der ventede på at blive opdaget.

og sådan ser det ud nu.

Men du må tage den med ro. Du skal lære alting på ny.

KOMABABY OVERLEVER!

Visiontext tekster: Martin Schæir

DA