Original subtitles

[Claire] Tidligere...

Jeg mener, det har du ikke til hensigt at leve dit liv

for at behage andre folks forventninger.

[Claire] Må jeg ringe til dig ved dit kristne navn?

Hvorfor, ja.

Det er Elspeth.

Og jeg er Claire.

Det eneste jeg spørger om er det du kontakter denne Claudel fyr

og opmuntre ham at mødes med mig.

Jeg vil overveje det.

Tror du Frank torturerer dig?

Jeg ved det bare ikke hvad der er ægte eller ej længere.

Rob Cameron.

[Roger] Han læste min guide for tidsrejser ved et uheld.

[Jamie] Ingen på Ridge kender til dette gulds eksistens.

Kan ikke lade dem finde ud af det.

Fars bog advarer om en kamp kommer til baglandet.

Vi får brug for meget mere end blot et par jagtrifler,

og Savannah er stedet at få dem.

Lord John Gray inkluderet et brev om sikker passage

med sin invitation.

Du rejser en loyal milits på min jord.

jeg er.

Du tager dybt fejl

hvis du tror jeg vil tillade det!

Jeg har genovervejet din plan at få våben til at bevæbne Ridge.

Det vil stadig være farligt, men Randalls bog siger

kampen for at ende belejringen af Savannah

bliver den niende af oktober.

Kontinentalerne vil fejle.

Kampen vil være blodigt, men...

det vil nå centrum af byen.

Så hvis du venter ud kampene der,

du burde være sikker nok, ligesom Fergus, Marsali.

Og børnene kan blive her med os selvfølgelig.

Tag dette til oberstløjtnant Francis Marion.

Bogen siger, at han bliver det med den kontinentale hær

i Savannah.

Han har rigtig meget erfaring med militser.

Kunne være opsat på at bevæbne mænd fra baglandet.

Så vi starter vores egen milits?

Åh, det er det, eller vi slutter os til Benjamin Cleveland

og hans Overbjergmænd.

Jeg bliver forbandet, hvis jeg melder mig tilbage til den morderiske bastard.

Det skulle man i hvert fald tro have anstændighed til at skinne,

som i en film.

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

Øh, hvad med banditter?

Vil du klare det til musketkugler

- som du gjorde sidst? -Ingen.

Der er ingen tid.

Men jeg har en ide.

♪ ♪

♪ Syng mig en sang ♪

♪ Af en pige, der er væk ♪

♪ Sig, kunne den pige ♪

♪ Er jeg det? ♪

♪ Glad sjæl ♪

♪ Hun sejlede på en dag ♪

♪ Over havet ♪

♪ Til Skye ♪

♪ Bølge og brise ♪

♪ Øer og have ♪

♪ Bjerge af regn ♪

♪ Og sol ♪

♪ Alt det var godt ♪

♪ Alt det var retfærdigt ♪

♪ Alt det var mig ♪

♪ Er væk ♪

♪ Syng mig en sang ♪

♪ Af en pige, der er væk ♪

♪ Sig, kunne den pige ♪

♪ Er jeg det? ♪

♪ Glad sjæl ♪

♪ Hun sejlede på en dag ♪

♪ Over ♪

♪ Havet ♪

♪ Til Skye ♪

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

[utydelig snak]

[let musik spiller]

♪ ♪

[Marsali] Hvad er den afskyelige lugt?

[Roger] Det er en lille gave fra Jamie og Claire.

Det er surkål.

[stønner]

[hoster]

♪ ♪

- Åh, ho, ho, ho. -[griner]

Storslået!

Whiskyen, ikke? Ikke stanken.

Det var Das idé. Perfekt gemmested.

Mm, tak.

[Marsali] Guld?

Det er til musketter. Jamie danner en milits.

Og der er en betjent i den kontinentale lejr,

Francis Marion

som har været kendt for at bevæbne baglandspatrioter.

Vi syntes det var bedst at forlade denne mindre detalje

ud af vores brev til dig.

Jeg forestiller mig ikke, at du agter at falde ind i en hærlejr

med en konges løsesum i guldbarrer?

Nej.

Jeg vil ikke invitere nogen problemer,

det forventer jeg heller ikke Marion vil have kasser

af våben, der bare ligger rundt i lejren

som han let kan skille sig af med.

Arrangementer skal laves.

-Så vi håbede, du kunne-- - Ja.

Selvfølgelig kan du forlade guldet hos os.

Fergus har rigeligt af gemmesteder.

Jeg ville ikke blive overrasket hvis du fandt kronjuvelerne.

- Det burde ikke være længe. - Det er ingen problemer.

Nu, kan vi venligst forsegle disse tønder tæt

indtil jeg kan finde nogle tyskere hvem vil spise dette?

[latter]

Lad os udskille guldet og drik til vores genforening.

Det er for længe siden siden jeg har smagt

Milords guddommelige eliksir.

[Brianna klukker]

For at være sikker,

synes du du skal gå til lejren nu?

Åh, dinna fash.

Der er masser af tid at finde Marion

og være tilbage før slaget.

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

En lille dram vil fremskynde mig på min vej.

♪ ♪

[livlig musik spiller]

♪ ♪

Cunningham overdrev ikke.

Jeg indsamlede huslejer,

forsøger at konstatere bosætternes loyalitet

uden at vække mistanke.

De fleste familier her er loyale over for kronen,

og dem der ikke er ville være tilbageholdende

at slutte sig til en milits der er imod det.

Jeg kan ikke prøve at rekruttere dem

uden at risikere det at komme tilbage til Cunningham.

Sikkert Ardsmuir-mændene vil kæmpe, når det kommer til det.

Ah, selvfølgelig.

Og et par andre, men det bliver nok.

Jeg bliver nødt til at rekruttere mænd længere væk fra.

Jeg tager afsted i dag med Ian og Josiah.

De kender forposterne

der er dukket op mens vi var væk.

Nå, du kan ikke beholde Cunningham venter for evigt.

Jeg mener, han vil indse det

at du ikke har nogen intentioner at slutte sig til ham.

Ville det ikke være nemmere at bare smide ham ud og være færdig med det?

Hvis jeg smider ham ud eller endda dræbe ham,

nogen vil erstatte ham eller komme for at hævne ham.

Nej, det er bedre hvis jeg har ham tæt på

så jeg kan holde øje med ham.

Ah.

Han fortalte mig sin kommandant

er major Patrick Ferguson.

Frank skrev om manden.

Han er den, der dannede den loyale milits

den kamp ved Kings Mountain.

Jeg er stadig ikke sikker af Franks motiver

ved at skrive den bog.

Ja, men hvad han skrev-- det sker for vores øjne.

Jeg mødte Cleveland,

og nu Cunningham taler om major Ferguson.

Det er ikke et bevis at du kæmper.

Han kunne lyve.

Det siger bogen Major Ferguson er ond,

hensynsløs på slagmarken og af,

brænde oprørernes hjem uden varsel,

tvinge deres troskab.

Jeg er ikke sikker Jeg vil kæmpe, Claire,

men hvis Cunningham danner en milits,

vi skal være klar, uanset bogen.

♪ ♪

Til musketter, frihed, og surkål, mes amis.

-[latter, briller klirrer] -Slainte.

Mmm.

Mærkeligt for en minister og hans kone

at smugle våben, ikke?

Det var Briannas idé, faktisk.

De sidste mennesker nogen nogensinde ville have mistanke.

Og når vi kommer tilbage til højdedraget,

godt, vores familie har en læge, en soldat, en minister.

Troede vi havde brug for en pansermand.

Ah, der tænker jeg du kom hele denne vej

at besøge os og male et lille billede til Lord John.

Det sker, jeg modtog for nylig et brev fra Hans Herredømme.

Han foreslog, at jeg skulle mødes med en af hans medarbejdere--

Percival Beauchamp.

Er nogen af jer bekendt med denne mand?

-Ingen. -Mm-mm.

Han hævder at have oplysninger

det vil være af stor interesse for mig.

Men Lord John siger han kan være en glat fyr.

Jeg må selv bestemme

om hvad han siger er troværdig.

Du ved, vores mors pigenavn var Beauchamp?

Jeg mener åbenbart englænderne udtal det "bi-cham",

men det er ret tilfældigt.

-[glas knuser] -[skriger]

Merde. Merde!

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

Kujoner!

♪ ♪

Merde.

Er I to okay?

[Brianna] Jeg har det godt. Er du?

Ja, de gad ikke sætte en note om det denne gang.

"Denne gang?"

Hvad, det er sket før?

Ja, vi har haft nogle forfærdelige trusselsbreve.

Snavs. Tasken fuld af døde rotter.

En anden med en slange.

- Bastarden slap væk. -[suk]

[Brianna] Vent. Hvad sker der?

[Marsali] I disse dage, når folk kan lide nyhederne,

de har en tendens til at give printeren skylden.

Har nogen opdaget er du patrioter?

Jamie nævnte, at du havde været det udskrivning for årsagen.

Den skyldige er lige så sandsynlig at være en Patriot som ikke.

Mens vi privat trykker pjecer til oprørerne,

offentligt tager vi en mere upartisk tilgang.

Ja, ved at prøve for ikke at vred den ene side,

du ender med at irritere begge sider.

[højtidelig musik spiller]

Bare livet som en nyhedsprinter i disse urolige tider.

♪ ♪

[Jamie] Har du nogen våben?

[rekrut] Ja, men, øh...

kun den ene riffel twixt os tre.

Det vil du ikke, ikke i krig...

[klukker] ... eller på jagt,

Jeg ville tro, men det gør ikke noget.

Jeg venter en forsendelse inden længe.

Når tiden kommer, I har hver deres

musket og skud.

Vi kører med dig, Mr. Fraser.

Fremragende.

Josiah vil tage ned dine navne.

- Hvad er dit efternavn? -Miller.

[Ian] Onkel.

Hvad er det, dreng?

Måske er det ingenting.

Jeg har rekrutteret tre mænd mere.

Der er denne skotske fyr derovre.

Og da han hørte Jeg var fra Fraser's Ridge,

han - han nævnte han var selv på vej derhen,

at han kent Roger og Brianna...

fra Skotland.

Han siger, at han leder efter dem.

- Cameron. - Ja.

[spændt musik spiller]

♪ ♪

[pistol klik]

Jeg er James Fraser.

Jeg forstår, du er bekendt

med min datter, Brianna MacKenzie.

[person] Jeg er. Ja.

Du er altså Robert Cameron.

[person] Kristus, nej, mand.

Jeg er ingen Rob Cameron.

Mit navn er William Buccleigh MacKenzie.

Kom for at fortælle det til Roger og Brianna

det vil Cameron ikke være generer dem igen

og returnere Rogers lille bog.

Vil ikke have den falder ind de forkerte hænder en anden gang.

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

Buck McKenzie.

Du minder mig om din far.

♪ ♪

Måske når du er færdig maleri Lady Grey,

du kunne male et portræt af Marsali og mig.

[klukker] Det ville jeg være glad for.

Jeg maler hele familien.

Åh, vi skal sende til Philadelphia

-til et lærred stort nok. -[latter]

Lad være med at blive hængende i kontinentallejren.

Snak blandt de handlende er, at en kamp er nært forestående.

Jeg vender tilbage så snart jeg kan.

- Vær sikker. - Også dig.

Vi ses snart.

Med lidt held, Jeg ses snart begge to.

Held og lykke.

[vinden hyler]

[knirkende]

[dunkende, knirkende]

Tror du, at husene er i live?

Det var vinden.

Men ja.

Jeg tænker steder

som folk bor i for en tid

absorbere lidt af dem.

Jeg tror ofte, at huse påvirker de mennesker, der bor i dem,

så hvorfor skulle det ikke virke begge veje?

Så tror du Amy Lindsays stadig i hendes kahyt,

hjemsøge det?

Jeg ved det ikke præcis om hendes hytte.

Når folk dør...

naturligvis folket de efterlader fornemme dem,

du ved, forstand...

at en del af dem er stille med dem på en måde.

Jeg ved ikke, at jeg ville kald det dog spøgende.

Det er mere som...

et minde.

En længsel.

[sagt] Jeg ville ønske, at Jane ville forfølge mig.

Fanny.

[suk]

Du vil ikke glemme hende.

Og hun vil ikke glemme dig heller.

Du ved, taler om de mennesker, vi har mistet

kan få det til at virke som om de er stadig hos os.

[græder]

Janey plejede at hviske...

"Godnat, ma chérie"

inden vi gik i seng.

Talte hun fransk?

Lidt.

Hun sagde, at det var det vores mor plejede at ringe til mig,

"ma chérie."

Janey plejede at fortælle mig det om vores forældre før sengetid.

Hun prøvede at hjælpe dig holde deres minde i live.

Hun ville fortælle mig gode ting eller sjove ting,

men vi ville aldrig tale sammen om noget alvorligt.

Hun talte med de andre piger på bordellet.

Jeg ved, hun prøvede for at beskytte mig.

Nogle gange ville jeg ønske, hun ikke havde.

[dunkende vindue]

[træk vejret skarpt]

Jeg må hellere lukke vinduet.

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

Og din lille hund også.

[Fanny] Hvad sagde du?

[suk]

Mrs. Cunningham kommer.

Kan du vise hende ind i stuen?

Jeg kommer lige der.

Hun er sikkert kommet for det glatte elmepulver

Jeg lovede hende.

[Fanny] Godaften, fru Cunningham.

Vil du vente i stuen, tak?

[Elspeth] Jeg vil bestemt ikke vente!

Jeg har brug for hjælp!

[gisper, grynter]

Frances, stol.

[pustende]

Hent noget whisky, tak.

Åh. [gisper]

Hvad skete der?

Faldt.

Snublede over skutten som et fjols

og faldt på min skulder.

[Claire] Nå, bare rolig. Jeg kan ordne det.

Jeg ville ikke have vaklet to miles

gennem larmende torner hvis jeg ikke troede du kunne!

[pustende]

Og hvor er din søn?

Mm.

Han er væk.

[pustende]

[grinter]

[Claire] Som jeg troede - forskudt.

Fanny...

hold hende fast her.

Det er det.

Elspeth...

det her kommer til at gøre ondt.

Mm.

[puster rystende ud]

Mm.

[træk vejret dybt]

[Claire] Okay.

Parat?

[klynker]

[knasende]

Åh! [gisper]

Græskæmmende søn af et skævt spadestik!

Hvad, barn?

Det er længe siden Jeg hørte sådan et sprog.

Nå, hvis du skal gøre det med soldater, ung kvinde,

du erhverver deres laster såvel som deres dyder.

Hvor, må jeg spørge, gjorde du høre sprog sådan?

Jeg boede på et bordel.

Virkelig.

Tja, jeg formoder ludere

har også deres dyder såvel som deres laster.

[Fanny] Jeg ved det ikke om dyderne,

medmindre du regner med at kunne at tilfredsstille en mand på to minutter

- ved uret. -[hoster]

Åh, det tror jeg, det ville være klassificeret som en færdighed,

snarere end en dyd.

Selvom det er nyttigt, det tør jeg godt sige.

Det er jeg sikker på, at alle har deres stærke sider.

Fanny, vil du gå til køkkenet

og lav en tallerken for fru Cunningham?

du ved, Jeg har altid undret mig

om udtrykket "græskæmning".

Er det virkelig dårligt sprog, eller er det bare beskrivende?

Jamen, det gælder som regel

til en, der enten er ledig eller inkompetent.

Tja, hvorfor kæmme græs

skal påberåbe begge attributter er uklart,

men det er det faktisk ikke dårligt sprog

medmindre udtrykket "bugger" anvendes.

Men det har jeg faktisk aldrig hørt det uden "bugger".

[Claire] Du må have hørt meget mere

hvis du var ude at rejse med hæren.

Åh, det er værre end du tror.

Min første mand var sømand.

[Claire] Nå, jeg tror du chokerede Fanny,

ikke med det egentlige sprog, men...

at det kom fra en respektabel kvinde som dig.

Åh, altså...

kvinder har en tendens til at være friere i deres tale

når der ikke er nogen tilstedeværende mænd.

Hun er et bemærkelsesværdigt barn.

Men du skal prøve at overtale hende til ikke at--

Hun ved ikke at tale sådan i offentligheden,

- som jeg sikkert gør dig. -[griner]

Men du er fri til at sige alt hvad du kan lide her i aften,

da jeg ikke lader dig gå tilbage til din kahyt

i din tilstand.

Af min tilstand, om du betyder såret eller beruset,

Jeg er ikke sikker, men i begge tilfælde tak.

[griner]

[dør lukker]

William.

For helvede, det er dig.

Åh, W-William, vil du gerne invitere vores gæst ind?

Hun har haft en lang rejse.

Tilgiv mig, Mrs. MacKenzie.

Den uventede fornøjelse at se dig igen

har fået mig til at glemme mig selv.

Jeg var henrykt når du accepterede

min invitation, min kære.

Jeg begyndte at frygte Jeg ville aldrig se dig igen.

[griner] Føles som et helt liv

siden vi alle mødtes.

Tillad mig at introducere Amaranthus, Viscountesse Grey,

min afdøde nevøs enke.

Fornøjelse.

Jeg er ked af dit tab.

Lord John nævnte, at han havde sendt for en portrætmaler.

Forstod det ikke det ville være en kvinde.

[John klukker]

Du skal være meget dygtig for ham at bede dig komme.

- Hvor er det du rejste fra? - North Carolina.

Åh, det gjorde du bestemt ikke tage turen alene?

Jeg var under indtryk

at din mand ville ledsage dig.

Ah, det gjorde han, men han er i øjeblikket, øh,

varetager et ærinde uden for byen.

Det er tid til Trevors sengetid.

Det var en fornøjelse, Mrs. MacKenzie.

Ja, øh, forskellige vigtige sager

kræver min opmærksomhed,

så jeg forlader jer to

at blive bekendt igen.

[begge griner]

Kom du fra North Carolina?

Sidst vi mødtes, var du på vej til Boston.

Det er farlige tider.

Vi syntes det var bedst at være sammen med familien,

så vi vendte tilbage til Fraser's Ridge.

Du må da have mødt Fanny. Har hun det godt?

[Brianna klukker] Ja, det er hun.

Min mor har taget ret godt lide hende.

Det har min far også.

Nå, jeg mener, vores far.

[dramatisk musik spiller]

[håner]

♪ ♪

Vidste du det?

Den dag vi mødtes i Wilmington,

vidste du det hvad var vi for hinanden?

♪ ♪

Det gjorde jeg.

Jeg ville fortælle dig.

Roger, min mand, var med mig.

Han var lige rundt om hjørnet på kroen--

og mine børn, Jem og Mandy.

jeg...

ville virkelig have dig at møde dem...

selvom du ikke vidste det vi var...

godt...

din.

Mine?

Jeg skulle nok sige noget høfligt,

som, kun hvis du vil have os, men det er--

Lidt sent til det... at lyve om sandheden, mener jeg.

Jeg undskylder for ikke at fortælle dig.

Men Lord John og Da følte så stærkt...

[suk]

Det var ikke mit sted.

♪ ♪

Jeg accepterer din undskyldning.

Selvom helt ærligt, Jeg er glad for, at du ikke fortalte mig det.

[grinter]

Jeg ville ikke have vidst det hvordan man reagerer

til en sådan åbenbaring dengang.

Hmm.

Og det gør du nu?

Nej, det gør jeg fandme ikke.

[Brianna klukker]

Men jeg har ikke blæst mine hjerner ud.

Da jeg var atten, Det har jeg måske.

♪ ♪

Jeg undskylder.

Det mente jeg ikke med enhver nedsættende henvisning

til dig eller din familie.

Din familie, mener du.

♪ ♪

[døren åbnes]

[Percy] Tak fordi du kom, Monsieur Fraser.

Tillad mig at sende efter vin.

Åh nej tak.

Jeg kom for at høre hvad du har at sige,

men jeg må tilbage til mit arbejde.

Så godt, sir.

Jeg kommer lige til det.

Jeg vil gerne gøre dig bekendt med fakta om din fødsel...

...fakta tror jeg du ved det ikke.

Har du hørt af en mand ved navn

af le Comte St. Germain?

Hvorfor?

Du er hans søn.

[håner]

Det er jeg sikker på, du har en forklaring

hvordan du kom til dette absurd konklusion.

Som du måske har anet, Jeg er ikke selv fransk.

Jeg har dog giftet mig ind en prestigefyldt fransk familie.

Min kone er søsteren af Baron Amandine.

Og som med ethvert gammelt dynasti,

der er en elendig familiehemmelighed.

For mange år siden, min kones storesøster

begyndte en hæsblæsende affære med Comte

og ikke længe efter, forsvundet,

flygtede ud i natten med hendes juveler

og, mente de, i armene på en anden elsker.

Jeg tager det, du ønsker mig at tro

Jeg er resultatet af dette forsøg?

Måske navnet af den pågældende kvinde

vil overbevise dig.

Amélie LeVigne Beauchamp.

[taler fransk]

Ja.

Ja, hun er død.

Du kan fortsætte.

For nogle år siden, Jeg afslørede sandheden

fra en af Comtens tjenere.

Amélie løb ikke væk med en elsker.

Comte simpelthen blev trætte af hende

og da hun lærte at hun var gravid, lokket hende væk hjemmefra,

bedøvet hende med opium, og solgte hende til et bordel.

Maison Elise.

Det var der, hun fødte til et barn.

Du.

Og Monsieur le Comte?

Han blev sidst set mere end tredive år siden.

Og mens der ikke blev fundet noget lig,

omstændighederne af hans forsvinden

var så mystiske

at en dommer erklærede ham død.

Hans ejendom er pt holdes i tillid

af hans advokat i Paris,

men det ville uden tvivl frigives

skulle et andragende være indgivet af hans arving.

Medmindre loven i Frankrig har ændret sig på det seneste,

en bastard kan ikke arve ejendom, så...

Claudel.

hvis jeg må bruge dit oprindelige navn.

[spændt musik spiller]

♪ ♪

Det kan du ikke, sir.

Meget godt.

Jeg fandt dette

skjult på siderne af en støvet familiebibel.

Jeg er ret sikker Jeg er den eneste, der lever

hvem kender til dens eksistens.

Det er en ægtepagt.

♪ ♪

[Fergus trækker vejret dybt]

[suk]

[Percy] Det viser sig Amélie opgav sin dyd

til en høj pris--

ved at kræve greven gifter sig med hende i hemmelighed

før du byder ham velkommen til hendes seng.

♪ ♪

Tillad mig for at lykønske Dem, sir.

Du er ikke en bastard.

Forudsat dokumentet er ikke smedet,

klart, du har noget du vil ud af det her.

Noget Monsieur le Comte's arving kan udrette for dig?

Le Comte St. Germain ejede-- hans ejendom ejer stadig--

størstedelen af bestanden af et syndikat

investere i jord i den nye verden,

hvis hovedaktiv er en stor pakke

i det kendte som det gamle nordvest.

Nogle...

mine interesser i Paris

tro det mens Storbritannien er optaget

med dette oprør,

der er en mulighed at etablere en fransk koloni

på jorden med franske bosættere.

Desværre, le Comtes advokat

nægter at sælge aktien for enhver pris.

♪ ♪

Men hvis en legitim arving skulle dukke op,

landet ville blive hans.

Og mine medarbejdere ville betale nævnte arving en betydelig sum

for nævnte jord.

En betydelig sum.

[William] Har jeg gjort det noget der støder dig?

Jeg prøver simpelthen at nyde min litteratur i ensomhed.

Skulle du have behov for selskab,

måske fru MacKenzie vil forpligte dig.

Lady Grey, er du jaloux?

Vær ikke absurd.

Selvom enhver med øjne kan se

at der er en historie mellem jer to.

[håner]

Jeg formoder, du har ret.

Hun er en person af nogle betydning i mit liv.

Behage. Jeg troede vi...

Det gør ikke noget.

Jeg var tåbelig.

Ms. MacKenzie, Brianna, er min søster.

Du fortalte mig, at du ikke havde eventuelle søskende.

[suk]

Jeg er en bastard.

Nå, jeg er ikke lovligt en bastard,

siden den ottende jarl af Ellesmere

og min mor var gift da jeg blev født.

Men den ottende jarl var ikke min far.

Manden, der affødte mig var--

er Briannas far.

Nå...

hvem han end var, han må have været en-

en meget slående herre.

Det er han.

Har han anerkendt dig?

[William] Ikke offentligt, nej.

Det vil jeg heller ikke have ham til.

Han skylder mig ingenting.

Jeg fortæller dig kun dette fordi du spurgte.

Fordi jeg nyder dit selskab.

Må jeg være så modig at formode at du nyder min?

Det er fedt...

...men måske ikke forkert.

Nå...

Jeg synes kun det er rimeligt

man fatter personen hvis selskab man nyder.

Det er jeg ikke den niende jarl af Ellesmere...

ikke rigtig.

Det har jeg aldrig været.

For sent har jeg fundet mig selv ville ønske jeg kunne give afkald

den forbandede titel...

selvom engelsk lov gør det alt undtagen umuligt.

Nå, det er du måske ikke i stand til at give afkald på det,

men du kunne aflevere den...

abdicere til fordel af din arving, mener jeg.

Jeg har ikke en arving.

Nå, du kunne gifte dig med mig og give det til vores førstefødte.

Jeg er jo enke.

Vi kunne gå på pension ind i privatlivet

og opdrætter gravhunde.

[griner]

Jeg kan ikke forestille mig noget mere kedeligt.

Du mener bestemt ikke at antyde det at være gift med mig

ville være trættende, William.

Du kan bare muligvis nyde det.

[blød musik spiller]

Tak, Amaranthus,

for ikke at tænke mindre om mig.

♪ ♪

Som jeg har fortalt dig,

Jeg er datteren af F. Cowden, boghandler.

Det er alt min far er til verden.

Det troede jeg, jeg ville være en købmandskone.

Men nu er jeg Viscountesse Grey.

Og det bliver min søn hertugen af Pardloe.

Selvom du måske er uenig,

Det tror jeg, en titel er noget du simpelthen har,

ikke noget du er.

Det er du ifølge loven jarlen af Ellesmere.

Det er alverden har brug for at vide.

♪ ♪

Men du er ikke kun det, William,

ikke til mig.

♪ ♪

Hvordan er smerten?

I min skulder eller mit hoved?

Begge dele, formoder jeg.

-Tålelig. -[dunkende]

Selvom jeg ville ønske, at pigen ville undlade at smække døre.

Åh, det er ikke Fanny.

Hun tager mælk over til Evan Lindsay's.

Hvem så?

Huse giver lyde, Elspeth.

Og alt hvad jeg ved er det når vinden er i øst,

vores gør det særligt støj fra loftet.

Hvorfor bygge et loft i første omgang?

For det er min mand Fraser fra Fraser's Ridge.

Hvis der nogensinde skulle være enhver form for nødsituation

der forårsager vores lejere at skulle forlade deres hjem,

jamen så kan de søg tilflugt her hos os.

Og hvilken slags nødsituation kan det være?

Din søn--

tror du hvad han siger om...

Mit barnebarns død?

Ja, jeg tror på ham.

Det er en trøst.

Jeg tænkte specifikt om...

hvad han sagde til ham,

at han, dit barnebarn, ville se Charles igen

om syv år.

Tror du på det?

[suk]

Jeg ved kun at han tror på det.

[banker]

Goddag, fru Fraser.

Jeg er her for at hente min mor.

Jeg hjælper hende med at få sine ting.

Intet behov. Jeg gør det selv.

Du finder hende her.

Mor, har du det godt?

Jeg hørte, at du var såret.

Ja, min skulder,

men fru Fraser var i stand til at helbrede det

ganske tilfredsstillende.

Hun har været meget gæstfri.

Jeg har nydt selskabet.

Hendes mand er væk i øjeblikket på forretningsrejse.

Er han det?

Jeg havde undret mig.

Han er en svær mand at sætte fingeren på, din mand.

Vi havde tænkt os at snakke...

eller det troede jeg.

[griner]

Nå, han er ængstelig også at tale med dig.

Men denne forretning kunne ikke vente.

Nå...

Jeg takker Dem, frue, for plejen

du har vist min mor.

Hun burde være helt restitueret inden for en uge eller deromkring.

Men her er nogle urter

det burde lette hendes ubehag.

[dramatisk musik spiller]

Du har et meget fint hjem.

Det må føles meget tomt

med ham væk og du er her helt alene.

♪ ♪

[Claire udånder skarpt]

Jeg har det fint.

Jeg kan forsikre dig.

Jeg forventer ham hjem til enhver tid.

Jeg giver ham besked du kiggede forbi.

♪ ♪

Charles, tog du vognen med?

Selvfølgelig, mor.

♪ ♪

Indtil næste gang, fru Fraser.

♪ ♪

[dør åbner, lukker]

♪ ♪

Tror du fortæller han dig sandheden?

Det kan han meget vel være.

Amèlie, jeg kendte hende, men jeg...

[håner]

... det vidste jeg ikke hun var min mor.

Der er mange børn født på et bordel.

De små, det ville de kald enhver hore "maman",

enhver, der ville fodre dem.

Og hvis en luder skulle deltage en kunde

og hendes barn var sulten,

hun ville bare give ham til en anden jeune fille.

Amélie, kaldte de hende "Baronessen"

for hendes hovmodige opførsel.

Selv da Jeg vidste, at navnet var grusomt,

men indtil i dag, Jeg var ikke klar over, hvor grusomt.

Var hun venlig mod dig?

Hun afskyede alle børnene

af bordellet, men...

mig mest af alt.

[somt musik spiller]

Jeg forstår nu.

Jeg var mandens gyde som tog alt fra hende.

Hendes kærlighed,

hendes frihed...

selv hendes familie.

♪ ♪

Det tror jeg, jeg var måske seks år gammel, da hun døde.

Hun trak sig sammen den sygelige halsbetændelse.

♪ ♪

Jeg kan huske, hun tilkaldte mig til hendes kammer.

Hvad sagde hun?

Sois un bon garçon.

"Vær en god dreng."

[hån]

♪ ♪

Det var ikke fair for hende

at bebrejde dig for hvad der skete med hende.

Jeg ville ikke forvente retfærdighed fra en hvis liv

var fyldt med så meget grusomhed...

i hænderne på sådan en skurk.

♪ ♪

Le Comte St. Germain--

i Frankrig, han forsøgte at dræbe Milady.

Og nu til at lære at han var far til mig...

Du er ikke ham.

Det ved jeg bedre end nogen anden, min elskede.

Men hvis du virkelig er hans arving,

så kan du bruge hvad han har efterladt dig for altid.

Hvis du tager denne Beauchamp op på hans tilbud...

Den mand er en hore. Jeg burde vide det.

Han har sandsynligvis været en hele sit liv.

Monsieur Beauchamp er for gammel at sælge sin røv, selvfølgelig

men han ville sælge sig selv af nødvendighed.

Men alt hvad han spørger om,

er, at du sælger ham noget jord, ikke?

Jord, du har ret til ved fødsel.

Ja, men hvorfor?

Hvilken effekt vil det have,

sælger det til disse interesser i Paris?

De ønsker at installere en fransk koloni

på amerikansk jord, men...

vi har helliget os til Patriot-sagen.

[Marsali sukker]

Vi kæmper ikke for at være fri af en britisk konge

bare for at blive tjenere af en fransk.

Du dinna ken det kommer dertil.

Du ved ikke, at det ikke vil.

Det er ikke alt.

Jeg kender dig, Fergus Fraser.

Hvorfor er dette tilbud så svært at overveje?

For at gøre krav på denne arv, dette land...

Jeg må offentligt erkende

at Le Comte St. Germain var min far.

Monsieur Beauchamp fortalte mig hvad alle forældreløse ønsker at høre,

at jeg er sønnen af en stor mand.

♪ ♪

Men det er jeg allerede søn af en stor mand.

♪ ♪

[Marsali klukker sagte]

[utydelig snak]

[boomer i afstand]

Bare rolig, min kære.

Øh, et fransk krigsskib, den sande,

har taget til at affyre sin kanon ved lejlighed.

-[fjern kanonild] - Forfærdelige gener.

Hun er forankret i den fjerne ende af Hutchinson Island,

uden for rækkevidde for at gøre skade her i byen.

Jeg forsikrer dig,

du er helt sikker.

[boomningen fortsætter]

Åh, glad for at høre det.

Så...

hvorfor sagde du det ikke til William Jeg kom?

B-fordi, um...

fordi jeg ikke vidste det hvordan han ville reagere.

Det ser ud til William har været... tabt

siden han lærte sandheden af hans herkomst.

Men du og han deler

en ret unik oplevelse,

opdager det James Fraser er din far.

[griner]

Så det er hvorfor du inviterede mig her.

Ikke for at male et portræt af Amaranthus.

Du tror, ​​jeg kan hjælpe William.

Nej, jeg-jeg-jeg tror det et portræt af sit barnebarn

og svigerdatter vil gøre min bror den gode verden,

men... ja.

[griner]

Hvis der er nogen der kan snakke noget forstand på William

om hans nuværende vanskeligheder,

det er dig.

Du kunne bare have fortalt mig det sandheden, du ved.

Jeg ville være kommet alligevel.

[Grå] Jeg tror ikke du har været helt ærlig

med mig heller.

Eller skal jeg spørge præcist hvad, øh, ærinder

din mand har uden for byen?

Har det måske noget at gøre

med den kontinentale hær lejr der?

[Brianna rømmer sig]

Jeg-jeg-jeg kunne have været det

mere direkte om mine hensigter til dette besøg,

men...

Jeg kunne ikke tage chancen du ville afvise mig nu.

Jeg-hvis der er én egenskab den James Fraser

er bestået til alle hans børn,

det er stædighed.

Det er enormt svært

for at få dig til at gøre noget du ikke ønsker at gøre.

William--

[suk]

William er den samme.

[blød musik spiller]

Min afdøde kone, Isobel, fortalte mig at William var tabt en gang

på hans gods i Helwater.

Han var...

tre eller deromkring.

Han vandrede alene i en tåge på fjeldet.

♪ ♪

Nogle gange ser jeg det.

Nogle gange...

♪ ♪

[griner]

...andre ting.

Du ser de ting når du er forælder.

[griner] Ja.

♪ ♪

Jeg kan ikke love noget...

men jeg vil se hvad jeg kan gøre.

Tak.

Tak, min kære.

[Oggy græder]

-[hyser] -[gråden fortsætter]

Shh.

[ogsygt bøvl]

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪

-[dunkende fodtrin] -[latter]

Jem og Mandy var en fornøjelse.

Rodney og lille Claire kan ikke vente til deres næste--

hvad kalder de det-- en overnatning?

[Claire klukker]

Nå, jeg er glad de var ikke til gene.

Aldrig. [griner]

Ethvert barn er et mirakel.

[latter]

Er du okay, Rachel?

Ja.

Du har ret, selvfølgelig, Lizzie--

hvert barn er et mirakel.

Selvom i Oggys tilfælde, miraklet er

hvor længe kan han skrige uden at trække vejret.

Nogle gange lyder han ligesom et katamount.

Nå, vi har alle været der.

-[Jemmy] Mandy, se! -[Mandy] Bedstefar!

Bedstefar!

[Jemmy] Kom nu.

Kom nu, de kommer. Hurtigt, hurtigt, hurtigt.

De er bestemt glade at se deres bedstefar.

Hvem er det med ham?

Jeg aner ikke.

-[Mandy] Buck! -[klukker] Ah!

Børn! Kom her!

[griner]

Mandy. Jemmy, hvordan har du det?

Bedstemor, se, det er vores fætter.

[Mandy] Buck! Det er Buck!

Sassenach, må jeg introducere dig

William Buccleigh MacKenzie?

Claire Fraser. dit ry går forud for dig.

[klukker] Ligesom din.

Det må du have haft en meget lang rejse, faktisk.

Længere end jeg ved hvordan forklare.

Jeg sagde til ham, at han var velkommen at blive på Ryggen

så længe han har lyst.

Selvfølgelig.

I er familie.

Kom med. Kom indenfor.

Jeg er sikker på, at I begge to må sulte.

Ja.

Det har du tilfældigvis ikke nogen af dem, øh,

jordnøddesmør sandwich, gør du?

[griner]

Hvad bekymrer dig, mo chridhe?

Der var en massakre nordpå.

En Mohawk-leder, Joseph Brant, og en loyalistisk kaptajn

førte et razzia mod en oprørsby.

Jeg kender Joseph Brant.

Kontinentalerne gjorde gengæld ved at sende en hær efter ham.

[somt musik spiller]

♪ ♪

"Patriot-hæren marcherede langs Susquehanna-floden,

" ødelægger hver indianerlandsby de kunne finde.

"Fyrre landsbyer blev efterladt i flammer, og...

utallige hovedbunde var"...

Åh, Kristus.

Er det ikke hvor ligger Shadow Lake?

Hvor din tidligere kone...

Wahionhaweh.

Ja.

Og- og din søn.

Tehiokas neh To'Tis...

Hurtigste af firben.

Rachel...

♪ ♪

...jeg skal nordpå.

♪ ♪

Jeg har brug for at vide det hvad der skete med dem.

♪ ♪

Selvfølgelig skal du gå.

♪ ♪

Og Oggy og jeg kommer med dig.

♪ ♪

[insekter kvidrer]

[fugle kvidrer]

♪ ♪

Jeg kommer til at savne denne lille katamount.

Du bliver så meget større, når du vender tilbage.

Er der virkelig intet jeg kan sige

at overbevise dig og Oggy skal blive?

Jeg takker dig, Claire, men nej.

Vil du lade din mand rejse alene 700 miles

at redde sin første kone?

[griner] Du har en god pointe.

[Rachel] Mm.

Jeg beder til, at vi finder Emily og hendes børn i sikkerhed.

Men da han ser dem, Jeg vil gerne være ved hans side...

så han ikke glemmer det liv han har her.

[suk]

Gør det mig ond?

Åh.

Nej, Rachel.

Det gør dig til menneske.

[Oggy pludrer]

Her.

-Komme. -[Rachel] Mm.

Rachel siger, du vil stoppe i Philadelphia

så hun kan gå til et ordentligt møde.

Huh. Ja, hun har savnet det.

Ja, jeg vil gerne have dig til at gå til bordellet der,

den, Frances levede med sin søster,

og taler med nogle af pigerne.

Et bordel?

Det er ikke nok, jeg går at finde min første kone?

Det er at gøre med Frances.

Spørg dem om Jane, hvad som helst sagde hun om sin familie.

Vi vil gerne have Frances at vide mere om dem.

Jeg finder ud af, hvad jeg kan.

jeg, øh...

Jeg må sige en ting mere til jer, før I går.

[kasse thuds]

Du kender bogen Brianna bragte tilbage,

den skrevne af hendes anden far?

Ja. Hun fortalte mig.

Øh, Frank Randall?

[suk]

Den handler om skotter i Amerika...

om hvad de--

hvad vi vil gøre i revolutionen.

Der er tale om en kamp i baglandet

på et sted kaldet Kings Mountain.

Jeg har hørt om dette sted.

Frank siger, at jeg kæmper i det.

[højtidelig musik spiller]

Hvornår vil det ske?

oktober næste, så siger han.

tænker Claire han bøjer sandheden,

men øh...

Jeg bliver mere og mere overbevist det er han ikke.

♪ ♪

[suk]

♪ ♪

Jeg vil være der med dig, onkel.

Der vil være tid nok til mig at gøre hvad der skal gøres

i nord og gøre det hjem.

Hej...

dinna fash.

Min far er måske væk,

men jeg vil beskytte din venstre side i hans sted.

♪ ♪

Tak, knægt.

♪ ♪

Må du være sikker på din rejse.

♪ ♪

[taler gælisk]

[utydelig snak]

[begge taler fransk]

[Marion] Privat.

[Roger] God eftermiddag. Oberst Marion?

Jeg er pastor Roger MacKenzie.

Jeg undskylder for at afbryde dig, men øh, tja...

du er en svær mand at finde, og min anmodning haster.

Er du her for at være frivillig?

Continental Army er ikke kræsen,

selvom jeg må sige,

lejlighedsvis minister vi får

plejer ikke at bære hans bedste tøj at kæmpe i.

Nej, sir.

Jeg er kommet at anmode om din hjælp.

Min svigerfar ejer 10.000 hektar

i North Carolina.

En britisk major ved navn Patrick Ferguson

har skabt ballade i baglandet,

- at rejse loyalistiske militser. - Hmm.

Og da vi er patrioter, vi har besluttet at samles

vores egen milits.

Men vi har brug for våben.

Jeg tror, du har hjulpet med at bevæbne andre som os før.

Mm-hmm.

Jeg kan betale dig.

Jeg tror, vi kunne evt nå til enighed.

Nå, jeg har et brev fra min svigerfar

med detaljerne.

Din svigerfar er general James Fraser?

Ja.

Mand, der forlod hans tropper i Monmouth

at passe sin kone?

Ja.

[suk]

James Fraser er- er en hæderlig mand, sir,

og en meget modig soldat.

Kampen var allerede vundet da hans kone blev skudt.

Er det rigtigt, han skrev under hans opsigelsesbrev

på bagsiden af en korporal i mudder?

Faktisk skrev han det i hans kones blod, men ja.

Han havde ikke noget valg.

Hun blev såret da general Lee beordrede ham

at forlade hendes side, hvilket--

Jeg er sikker på omstændighederne var ganske ekstraordinære.

Faktum er fortsat at hvis det ikke havde været

for Lees retssag og Lafayettes gode ord,

Fraser ville have været det krigsret efter Monmouth,

måske endda hængt.

Ah, sir, vores folk er i fare.

Vores forhold her er også ret forfærdelige.

Vi har meget få ressourcer,

selv med hjælpen af vores nye franske allierede.

Jeg har ikke råd at give, hvad jeg har

til en, der allerede er tabt den kontinentale hærs tillid.

Sikkert hans år i tjeneste og ofre

til årsagen ville--

Mit svar er nej, Pastor MacKenzie,

og det er endeligt.

Så tager jeg min orlov, sir.

Det er ikke muligt, Jeg er bange.

Undskyld?

Vi angriber byen om et par dage.

General Lincoln har bestilt vagtposter

at tilbageholde enhver, der forlader lejren

i et forsøg for at forhindre desertørerne

fra at advare briterne.

Du kan ikke tage afsted.

Jeg er kommet for at bede om din hjælp i kampen mod briterne.

Det gør du bestemt ikke-- tror du ikke

at jeg går herfra og hjælpe dem.

Jeg har mine ordrer, Pastor MacKenzie.

Sir, min kone er i byen.

Jeg lovede, at jeg ville vende tilbage.

Hver mand her har lavet sådan et løfte til sin kone,

hans mor, hans søn.

Mange vil ikke leve at ære dem.

Det kan du måske.

Jeg kan finde et sikkert sted til dig at vente kampen ud,

medmindre du vil kæmpe.

Jeg kan give dig en god riffel.

Nej.

Åh.

[dramatisk musik spiller]

Bliv her og vent så.

Ting går galt, du kan hjælpe med at begrave os.

♪ ♪

Sir, vent.

♪ ♪

Øh, jeg er nej - jeg er ikke god med en riffel.

[griner]

Men hvis du kan give mig et sværd, Jeg vil kæmpe med dig.

♪ ♪

♪ ♪

[dramatisk musik spiller]

♪ ♪