Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John... Dillermand, John Dillermand. Han har været den slægste Dillermand. Der

er næsten ikke noget, han ikke kan med det. Han kan svinge den rundt, han kan

lille få, han kan lade hele verden. Hvis han bare fik klokken John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand.

John får en storebror.

John var træt af, at dealeren var så mega irriterende, når de spillede

Og pludselig kom John i tanke om, at han altid havde ønsket sig en bror. Sådan

en, som ikke var irriterende, når man spillede fodbold.

Dit flotte hoved, sagde Olemor. Du har jo en bror, og vi skal passe ham i dag.

Hej John,

sagde Johns storebror.

Han lignede næsten John på en prik, men han var bare lidt sejere.

Skal vi spille fodbold i parken, brormand? Det kan vi godt.

Og så tog de på familieudflugt.

Nøj, hvor var det fedt at have en, der gad at cykle om kraft og spille fodbold.

Lige det John altid havde drømt om.

– Er du klar, bror? – Hov! Lige, John! – 1

-0, John!

Er det ikke rigtigt, John? – 1 -0 til bror, John!

– Pyt, tænkte John. Vi prøver bare igen.

– Bedst ud at trække!

– Se, John, der er en UFO!

– Og John hoppede på den igen.

– Se, John!

Landsholdet!

Den er altså god nok, John. Det er landsholdet. Lige der.

Wow, sagde Bo.

Du er snød. Jo, jeg vandt.

John var ved at være godt klart af sin storebror.

Nu skulle han have. Og så kom posten.

Åh nej, åh nej. Nu bliver posten ramt igen.

Det er overhovedet ikke. I var ærte søn på at få vores post mod.

Åh, ikke igen.

Øh, det er snød.

Og selv for postbude. Olle!

John Briller! John Briller, råbte Bo. Med den der. Ej, det er snyd. Så, John.

Det var Bo, der vandt.

Ja, det var Bo, der vandt. Du er en dårlig taber, John.

Nu havde Bo både brugt fejetræks og sladret til Olle. Det skulle han ikke

af sted med.

Hov! Tag den!

Hov, hov, hov. Tag den her, John.

Og så kælder der ikke de søstende slagsmål.

Øv, bøv, bussemand.

Turetær i bogs saftevand, drillede John, da dilleren havde fået ham i sikkerhed.

Men det gav bog ikke at finde sig.

Det var John, der gjorde det, løg bog. Og han var også lige ved at ramme mig.

Stakkes lille bog, sagde han.

Kunne du tænke dig en vaffelis?

Det var også en vaffelis, Olle. Du kan tro nej, John. Du bliver lige her og

tæller til ti, sagde Olle. Men det var ikke mig, Olle.

Øv, pøv, pudse mand. John må ikke få saftevand eller vaffelis brillet på. Og

John synes, det hele var grønt uretfærdigt.

Nu blev det for meget for John og dilleren.

Og før John havde set sig op, havde Dylan smidt Bo i skraldespanden.

John havde bare lige glemt, at det var tirsdag. Så nu var Bo på vej på

lossepladsen.

John, det er altså ret alvorligt at smide sin bror i skraldespanden.

Du bliver nødt til at redde ham, inden han bliver maset til plukfisk.

Er det måske nej, der er John Dillermand? Jo, du var det så, tænkte

Goddag, det er John!

Goddag, det er John Brormand! Jeg mener Dillermand!

Tak for det her.

Du får en krammer. Tak for hjælpen, Brormand, sagde Bo, og John kunne næsten

ikke være mere stolt.

John var lidt ked af, at Bo allerede skulle hjem.

Men John synes alligevel ikke, de var helt færdige med at spille

fodbold.