Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John Dillermand, John Dillermand, han er verdens fleste Dillermand. Der er

næsten ikke noget, han ikke kan med det.

Han kan spille lort, han kan kugle klog, han kan række hele vejret, men han er

ikke klog. John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand, John

John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John i Tivoli

Tænk sig, der var kobbet et vaskeægte Tivoli til byen.

Og Jens havde turpas. Det havde John ikke.

Og John syntes, at Jens blærede sig lige lovlig meget.

Og John vidste godt, at man ikke må skæle, men han kunne vel godt lige nå at

prøve en enkelt ting, inden han afleverede det tilbage.

Jens var sikkert okay med at vente.

Men John havde absolut ikke tid til at stå i kø.

Det havde Dillon heldigvis en løsning på.

John blev lidt flov over, at han var kommet til at snyde sig foran i køen.

det vidste han jo godt, at man ikke måtte.

Og så måtte John tilbage allerbagerst i køen.

I det mindste kunne han nå at spise en masse candyflos, mens han ventede.

Dilleren ville også have Candyfloss.

Og

nu

var det endelig blevet Johns tur. Han var så spændt, at det næsten gjorde helt

ondt i maven.

John havde helt glemt, hvor meget det kildede i maven at køre i rutsjebane.

Men Dylan ville ikke, så den trykkede bare på starten.

Og så gik det huhej af sted igen.

Og igen.

Men efter ti ture kan man altså godt have brug for en lille pause.

Og nu skulle John også af.

John var blevet virkelig dårlig af at prøve rutsjebanen, så nu var han også

til at prøve toilettet.

Bileren var slet ikke klar til pause. Og hvad var vildere end at køre i

rutsjebanen? At være rutsjebanen, selvfølgelig.

Dilleren synes, det var sjovt at være en rutsjebane.

Men lykkes den også prøve at være en vandrutsjebane?

Og bedst, så man troede, det ikke kunne blive vildere.

Så gik det helt amok.

Så så fredeligt ude på landet.

Godt, at Ollemor hun ikke så det her.

og John vidste godt, at det nok var klogest at gøre, som Ollemar sagde.

John, det er altså ægte farligt, hvis alle gæsterne falder ned.

Du kan ikke bare gå midt i det hele. Er det måske dig, der er John Dillermand?

Gud var det så, tænkte John. Han vidste præcis, hvad der var brug for.

En stille og

rolig korsettur.

Og nu var det nok også på tide, at Jens fik sit turpas tilbage.

Du kan ellers tro, der skete noget underligt herhjemme i duen, John.

Men det kendte John overhovedet ikke noget til.