All language subtitles for S02E16 - John Dillermand： John i Tivoli

Goddag, det er John Dillermand!

John Dillermand, John Dillermand, han er
verdens fleste Dillermand. Der er

næsten ikke noget, han ikke kan med det.

Han kan spille lort, han kan kugle klog,
han kan række hele vejret, men han er

ikke klog. John Dillermand, John
Dillermand, John Dillermand, John

John Dillermand, John Dillermand, John
Dillermand.

John i Tivoli

Tænk sig, der var kobbet et vaskeægte
Tivoli til byen.

Og Jens havde turpas. Det havde John
ikke.

Og John syntes, at Jens blærede sig lige
lovlig meget.

Og John vidste godt, at man ikke må
skæle, men han kunne vel godt lige nå at

prøve en enkelt ting, inden han
afleverede det tilbage.

Jens var sikkert okay med at vente.

Men John havde absolut ikke tid til at
stå i kø.

Det havde Dillon heldigvis en løsning
på.

John blev lidt flov over, at han var
kommet til at snyde sig foran i køen.

det vidste han jo godt, at man ikke
måtte.

Og så måtte John tilbage allerbagerst i
køen.

I det mindste kunne han nå at spise en
masse candyflos, mens han ventede.

Dilleren ville også have Candyfloss.

Og

nu

var det endelig blevet Johns tur. Han
var så spændt, at det næsten gjorde helt

ondt i maven.

John havde helt glemt, hvor meget det
kildede i maven at køre i rutsjebane.

Men Dylan ville ikke, så den trykkede
bare på starten.

Og så gik det huhej af sted igen.

Og igen.

Men efter ti ture kan man altså godt
have brug for en lille pause.

Og nu skulle John også af.

John var blevet virkelig dårlig af at
prøve rutsjebanen, så nu var han også

til at prøve toilettet.

Bileren var slet ikke klar til pause. Og
hvad var vildere end at køre i

rutsjebanen? At være rutsjebanen,
selvfølgelig.

Dilleren synes, det var sjovt at være en
rutsjebane.

Men lykkes den også prøve at være en
vandrutsjebane?

Og bedst, så man troede, det ikke kunne
blive vildere.

Så gik det helt amok.

Så så fredeligt ude på landet.

Godt, at Ollemor hun ikke så det her.

og John vidste godt, at det nok var
klogest at gøre, som Ollemar sagde.

John, det er altså ægte farligt, hvis
alle gæsterne falder ned.

Du kan ikke bare gå midt i det hele. Er
det måske dig, der er John Dillermand?

Gud var det så, tænkte John. Han vidste
præcis, hvad der var brug for.

En stille og

rolig korsettur.

Og nu var det nok også på tide, at Jens
fik sit turpas tilbage.

Du kan ellers tro, der skete noget
underligt herhjemme i duen, John.

Men det kendte John overhovedet ikke
noget til.