Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand. Han har været den fleste Dillermand. Det

er noget, man ikke kan.

Men han kan smide lidt rundt. Han kan række hele verden, hvis han bare bliver

klog. John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John laver pølser.

John skyndte sig at pakke dilleren væk, for han vidste, at Ollemor ikke kunne

lide, når andre kunne se den.

Jamen, dilleren er også helt væk nu, Ollemor.

Fri bane. Nej, pak den ud, John, sagde Ollemor. Hvad for noget?

Jamen, du plejer at sige, at jeg skal pakke den væk. Det kan godt være, men

i dag, sagde Ollemor.

Der er pølsekonkurrence, og Jasmine vinder altid, fordi hun har den bedste

opskrift. Så John, du må hjælpe med at udspionere med den der, sagde Ollemor.

Hvis du lurer hendes opskrift af, så kunne vi jo vinde.

Vi skal have den pølseopskrift, sagde Ollemor. Og når nu hun

havde lavet om på reglerne, så var der ikke noget at gøre.

Nu var John hemmelig agent for Ollemor, og han måtte endnu ikke blive opdaget.

John til tjeneste.

Hvad er det så, jeg skal, Olle?

Vi skal have at vide, hvad hun putter i de pølser, John. Se, hvordan hun gør.

John synes ikke, der føltes helt rigtigt. Men Ollemor var glad, og før

vidste af det, var han på mission.

John måtte sende dillerne ind for at se, hvad for nogle ting Jasmine puttede i

sine pølser.

Jeg ved ikke, hvad hun har puttet i, Olle. Det sviger i øjnene.

Og hvis du nogensinde har prøvet at skære løg, så ved du præcis, hvordan

havde det.

Lige da John skulle til at udspionere igen, kom den sure mand gående.

Sagde John, sagde den sure mand, og så begyndte han at snakke om alt muligt.

John følte, at missionen var i fare. Nu kunne han jo ikke finde ud af, hvad

Jasmine puttede i pølserne.

Filderen lavede bare en afledningsmanøvre, så den sure mand gik

John fik pludselig en masse energi og bor rundt som en vild kamin.

Det er utroligt, hvad mad kan gøre ved en.

Er du blevet vild? Så er det nok sukker. Hvad mere?

Gilly!

Det brænder!

Gilly! Godt, John!

Masser af chili.

Var det det hele?

Jeg smider på vej med pølsen.

Hun har fået en ny hat. Det er godt, John.

Så har vi det hele til opskriften. Nu kommer du hjem og laver pølserne, så går

jeg ud og køber en ny hat.

Konkurrencen begynder lige om lidt.

Du kan godt huske opskriften, ikke, John?

Så skal der laves pølser. John havde glemt, hvad der skulle i en vinderpølse,

men Dylan gik bare i gang alligevel.

Og nu kom der kornflæks, peber, skumfiduser og en masse andre til i, som

egentlig meget godt kunne lide.

Så, nu var John færdig med at lave pølser. Jeg er færdig!

Åh nej!

Dylan, vi har lavet forkerte pølser! De pølser kunne han jo ikke tage med til

konkurrencen.

John måtte fortælle Ollemor, at opskriften var gået galt.

Og nu havde John virkelig skuffet Ollemor.

Og det var John jo vant til, så han tænkte, at det var bedst at gemme sig,

indtil konkurrencen var overstået.

Men John altså.

Man kan ikke altid gøre alle glade.

Nu må du stå ved dig selv og de pølser, du har lavet. Og så må du hjælpe

Ollemor, så hun ikke bliver til grin i hele byen.

John stiller vand!

Og så kunne konkurrencen fortsætte.

Sådan en har vi aldrig set før. Meget originalt, sagde dommeren.

Og så vandt Ollemor alligevel.

Kunne vi ikke lave pølser?

Ja, vi kunne! Og Jasmine var slet ikke ked af at tabe.

Hun ville hellere end gerne give sin egen opskrift i bytte for opskriften på

Ollemors vinderpølser.

Jeg har bare puttet det i, som jeg selv kan lide. Og nu skal jeg forrette den

også på toiletten.