Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John Dillermand, John Dillermand, han er den slægste Dillermand. Der er næsten

ikke noget, han ikke kan. Han kan svinge den rundt, han kan lade hele verden,

hvis han bare fik lov. John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand, John

Dillermand, John Dillermand.

Betjent Dillermand.

Det var mega uretfærdigt. Der aldrig var nogen, der hørte efter, hvad John

sagde.

Det synes dideren også, og den skulle nok skaffe John opmærksomhed.

John var godt træt af altid at gøre, hvad alle andre sagde,

men der var aldrig nogen, der lyttede til John.

Ulovligt at køre for stærkt.

Og John tænkte, at det var meget lettere at være politi, end at være John.

For folk hørte altid efter, hvad politiet sagde. Det ville John også

Og før han fik set sig op, havde Dylan stjålet politifløjten.

Og så kom posten.

John

kunne

ikke dy sig. Du har kørt alt for hurtigt, sagde John, og lød som en

Og pludselig lignede han også en rigtig politibetjent.

Altså på en måde.

Det føltes også godt at bedømme.

Håhåh, kommerort, du må ikke stjæle. Man må ikke stjæle, sagde politibetjenten,

og så røg tyveknækken på en riksel.

John måtte ud og holde orden i byen som en rigtig betjent.

Det er ikke stjæle, ulovligt.

Jamen, det er min cykel.

Ja, men du skal huske at have lys på, ellers er det ulovligt.

John synes, det var rart, når folk gjorde, hvad der blev sagt.

Det må jeg da gerne.

Hvad er det, du mener?

Du må ikke springe over i køen. Det havde ikke rigtigt været nogen, der

efter. Men det havde dilleren en løsning på.

Nu skulle der orden på sagerne.

Og nu da John var gulvet, så troede Dylan, at det var det.

Og før John fik set sig om, var den både gået over for rundt, og havde stjålet

en bil igen.

Og nu kørte den også alt for

stærkt i politiets bil.

Du har opført dig ganske ulovligt, John, sagde politibetjenten. Og så kommer man

i fængsel, hvis man er voksen.

Dilleren syntes, det var meget uretfærdigt, så den skyndte sig at befri

Nu var John kommet til at slippe tyveknægten fri, og betjenten var buret

Og nu skulle John vist også hjem.

Ja, tænkte John.

Godt, det ikke havde noget med ham at gøre.

Men, John, tyven er løs, betjenten er spærret inde, og Ollemor er blevet

bestjålet. Du må gøre noget.

Er det måske dig, der er betjent, Dillermand? Jo, gode dag. God var det

tænkte John.

Nu var det vist på tide, at alle folk lyttede til ham.

Så kom ud. Og endelig var der nogen, der hørte efter, hvad John sagde. Goddag,

det er betjent, Dillermand, råbte John.

Og så fik han stoppet tyveknægten med lågens lange arm.

Hjemme i haven var der stadig en, der hørte efter, hvad John sagde.

Men når Ollemor ikke hørte efter, så måtte man løfte lån i sin egen hånd.

Godt nytår!