Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand, han har været den fleste Dillermand. Han kan

ikke noget, han ikke kan.

Han kan spille noget, han kan være lidt flot, han kan være lidt flot, hvis han

bare fik lov. John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand, John

Dillermand, John Dillermand.

John spiller fløjte.

Ollemor havde besluttet, at John skulle lære at spille fløjte.

Men John kunne ikke rigtig spille fløjte.

Sådan er det overhovedet ikke, John, sagde Ollemor. Vil du så spille

Men Dylan synes, det var sjovere at spille høj musik. Høj dødsmetal.

Det synes han var bedre end Ollemors musik.

Det var dog meget godt, John. Du må ikke spille tæppebankermusik herude i haven

med den der.

Pak den væk, John, hårdt til Oldemor.

Nu går du ned på musikskolen, og så ses vi senere til koncerten, hvor du spiller

noget ordentlig musik, i stedet for det der tæppebankerpjat, John, sagde

Oldemor. Tæppebankerpjat? Ja, det er noget pjat. Stadion, kan du selv sige

komst? Ja, ja, ja, det er ret.

Tæppebanker, tæppebanker.

Men fløjte var lidt kedeligt, når der nu var så mange andre spændende

instrumenter, man kunne spille på. Det ville Dylan meget hellere prøve.

Og fordi dilleren var så god til at spille på alle de seje instrumenter, så

glemte John helt at øve sig på at spille fløjte.

Og nu havde de ikke mere tid til at øve, for nu startede koncerten, sagde

musiklærerne. Så børn, gør John. Hvad vil du så gerne spille på? Er det guitar

eller tuba?

Jeg spiller vist fløjte. Kom så, du skal på nu, John.

Jeg er slet ikke klar. Slut at vrævle. Det er piligt.

Så nu skulle John spille koncert på blokfløjten, selvom han overhovedet ikke

havde øvet sig.

Gud, hvor er der mange mennesker!

Det er dig først, John, sagde musiklæren. Nej, John!

Det er min lille John!

Ej, Ollebord!

Og nu kan John spille fløjte.

Hvorfor spiller han ikke?

Hvad kan han spille? Er det ikke nu?

Og det var slet ikke sjovt at stå på en scene og spille, når man overhovedet

ikke følte sig klar til det. Jeg tror vi... Så musiklægeren håbede, at børnene

havde øvet sig lidt mere end John.

Men desværre havde John slet ikke styr på

instrumenterne, så han ville nok klare sig bedre som DJ.

John, det er slet ikke rart at stå på en scene uden at have øvet sig. Det ved du

alt om.

Du må hjælpe dem. Er det måske dig, der er John Dillermand? Jo, du var det så,

tænkte John. Han var nødt til at hjælpe børnene og redde koncerten.

Og så lavede Dillermand sig op til en kæmpe forstærker. Så selvom det måske

lød så godt, så lød det højt.

Det var højt.

Og selvom det lød rigtig dårligt, så klappede de alle sammen alligevel.

Oldemor kunne godt lide, at alle klappede af hendes lille John. Så hun

inviterede til ekstra koncert hjemme i haven.

Men hun ventede til det var blevet mørkt, så folk ikke rigtig kunne se John

kæmpe for stærker.

Oldemor brød sig ellers ikke meget om høj musik, men når nu alle de andre godt

kunne lide det, så måtte det jo være godt.