Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John Dillermand, John Dillermand, han er verdens længste Dillermand. Der har han

ikke noget, han ikke kan.

Han er lidt klog, han kan rette hele verden, hvis han bare er klog. John

Dillermand, John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John elsker mus.

John øvede sig for fløjten, da Ollemor pludselig kom brændende. Vi har mus,

John! Hvad for noget?

Nu skal du høre en sang.

Der gør der jo noget, John!

Ikke med den der, John!

Og John vidste ikke, om det var dilleren eller blokfløjten, Ollemor mente.

Men han måtte hellere hente en musefælle for en sikkerheds skyld.

Mus elsker ost. Det gjorde John bare ikke. Han elskede bløde karameller. Så

brugte han som lokkemad til den lille mus.

Kom så, lille mus.

Men mus spiser altså ikke karameller.

Men det gjorde Dillon.

Nej, Dillon, ikke du!

Og pludselig vidste John, hvor ondt det gjorde at blive klappet af en musefælle.

Det syntes han alligevel var synd for den lille mus.

Men nu var musen heldigvis også forsvundet helt af sig selv.

Men nu sad

det åbenbart med at blive til flere mus,

og snart var de overalt i hele byen.

John tænkte, at han var nødt til at finde på noget.

Men det var godt nok svært at tænke i den larm.

Der var mus overalt.

Jeg kan ikke mere, Carlton.

Jeg kan ikke mere, Carlton.

Og så kom posten.

Åh nej, åh nej. Nu bliver posten ramt igen. Nu kører det for mig. I var ældre

sønne for vores post. Hallo.

Igen. Hvad får vi det post?

Åh nej.

Hele byen stod i kø for at købe musefælder, så nu var gode råd dyre,

skulle nå at redde alle musene fra de dumme fælder. Så John begyndte sig at

klappe alle fælderne, før musene gjorde det.

Men det var ikke uden smerte, så den er op fra sig.

Ja,

så klappede fælden, vidste du, hva', John?

sagde den sure mand, og det kunne han jo godt have ret i.

Nu var der ikke flere mussefælder tilbage i hele byen.

Men der var stadig rigtig mange mus.

Og det var folk rigtig kede af.

Helt ærligt, John.

Folk er trætte af, at der er mus overalt. Og nu har du ødelagt alle deres

mussefælder med dilleren.

Ja, men så må du finde på din egen løsning på det med de mus der. Er det

dig, der er John Dillermand?

Og så fik John en god idé.

Og så tog han fat i bløj.

John

vidste

i hvert fald, at alle mus livret var ost.

Så nu ville han sende dem afsted med den allerstørste musefælle op til den

allerstørste ost i hele universet. Månen!

Månen!

Månen!

Månen!

Månen! Månen! Månen! Månen! Månen! Månen! Månen! Månen!

Månen! Månen!

Månen! Og John var glad for, at ingen mus var kommet til skade. Men han

dem nu også lidt.

Heldigvis havde han gemt to mus. Nej, tre.

Vent et. Fire. Nej, fem. Seks. Syv. Nej, otte. Ti.