Original subtitles

Goddag, det er John

Dillermand!

Kom nu, John.

John elskede at spille fodbold.

Særligt, når han scorede. Men i dag kunne han bare slet ikke.

Men Dilleren, den ville også score.

Det lykkedes bare ikke hver gang. Og nu var Ollemors

vase igen gået i stykker. Og Dilleren var vist lidt en dårlig taber.

Dilleren var helt vild. Så John så ingen anden udvej, end at give den lidt

skærmtid.

Og så kom der ro på dilleren.

Bare vi kunne spole køen tilbage, og da vi får at lime den dumme vase sammen,

sagde John.

Vi bygger da bare en tidsmaskine. Det er meget sjovere, sagde Jens. Og en, to,

tre. Så havde Jens bygget en tidsmaskine ud af Ollemors hund Buller,

naturligvis. Nej, det må vi ikke. Det tror jeg altså ikke, vi må, sagde John.

Selvom han synes, det var spændende. Åh jo, sagde Jens. Jeg så det på YouTube.

Vi tager bare tilbage i tiden og henter vasen, før den gik i stykker. Ollemor

bliver ellevild. Vi skal bare hoppe på Buller for den her.

Og så havnede de i en helt anden verden.

Men det var godt nok et mærkeligt sted med madskåle og hunde over det hele.

Den virker vist lidt sjovt, vores tidsmaskine, sagde Jens.

Vi kommer hen til det sted, som Buller tænker på, og lige nu er Buller vist

sulten. Er det nu smart?

Er det nu smart, sagde John. Men Jens mente, at han var for sej til at bygge

tidsmaskiner. Slut, Blittertakken!

Buller! Nå, men lad os så få fat i den vase, sagde John.

Og så var de pludselig i Japan.

Et gammelt tempel. Det måtte være her, de lavede Ollemors vase for flere

hundrede år siden, sagde John.

Tror du så, at der er ninjaer? Spurgte Jens. Ninjaer? Joho, er det dig, dig?

Se, der er den.

Men pas på, Jens. Det er nok en fælle.

Vi er nødt til at stille noget andet i stedet for.

Kom,

John. Problemet var bare, at dilleren ikke var færdig med at sidde der.

Den ville se dinosaurusfilm.

Dilleren!

Åh nej, dilleren havde udløst fælden.

Hvad var det for en værkelig fælde? En ninja -kugle. En ninja -kugle?

Sindssygt. Sådan en har jeg aldrig set før, sagde Jens. Og det havde John

ikke.

Og så var der karatekamp.

Jens mente, at de måske godt lige kunne bruge lidt hjælp fra Johns karate

-diller.

Diller! Ikke mere skærm, råbte John. Men dilleren skulle bare lige se dinofilmen

færdig.

Og bedst som de troede, det kunne blive værre, så faldt de lige ned i

tidsmaskinen igen.

Og vasen gik i stykker. Og så blev ninjaerne sure.

Og da dilleren så skærm, måtte John træde i karakter.

Nu

blev

det hele lidt farligt, og John kom i tanke om, at han faktisk overhovedet

havde haft noget skærmtid i dag. Så han satte sig lige op bag et sten og så

dinosaurusfint sammen med dilleren.

John?

Skulle du ikke hellere lægge skærmen væk og redde verdenen i stedet for? Må jeg

ikke lige se den her færdig? Arh, John. Er det ikke dig, der er John Dillermand?

Jo, det er jeg. Og det var lige, hvad det var.

Og så gav han Dino en ordentlig spark.

Yes! Vi scorede, Dillermand!

Pyha! Vi kom hjem, og ninjaerne og Dinoen er heldigvis væk. John!

Kom her, Buller.

Hvad søren er der nu sket med min vase, John? sagde Oldemor.

Øhm, den er blevet smadret af nogle ninjaer, sagde John. Ja, ja. Og den er

næsten blevet spist af en dinosaurus, sagde Jens. Den må I længere ud på

med, sagde Ollemor. Og nu går vi altså ind og limer den vase sammen, John. Ja,

nu limer vi altså den vase igen.