Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John... Dillermand, John Dillermand. Han har været den slægste Dillermand. Der

er netop ikke noget, han ikke kan med det. Han kan svinge den rundt, han kan

lade hele verden, hvis han bare fik lov. John Dillermand, John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand.

John handler ind.

Jeg tager lige en tur i supermarkedet, John, sagde åndemor.

John ville gerne med.

I supermarkedet kunne man få alt.

Man kunne få makrelsalater, man kunne få kartofler, og måske kunne man også få

en trampolin.

Må jeg ikke nok komme med, Olle?

Men væk, John! Hvis du skal med, så skal den der altså blive hjemme.

Og jeg gider ikke noget plageri. Er du med? Og John var helt med. Han skulle

love at opføre sig ordentligt, hvis bare han måtte komme med ned i butikken.

Men John glemte ret hurtigt, hvad han havde lovet Ollemor.

For når der er mange ting, man har lyst til, så er det altså svært ikke at

plage.

Skal vi ikke have sodavand, Olle?

Vi drikker vand til maden, John.

Skal vi ikke have sådan en her, Olle?

Den har jeg altid ønsket dig.

Nej, svuppere har vi masser af derhjemme, John.

Mine yndlingstips, Olle. Skal vi ikke have dem til på fredag?

Nej, John. Vi skal have toiletpapir.

Nu hentede dilleren alt det, John havde drøft om.

Men det ville Ollemor ikke finde sig i. For John havde jo lovet ikke at plage.

Og nu ville Ollemor have, at John hver skole lagde alle de forkerte varer

tilbage på hylderne igen.

Og så begyndte Dylan at kaste med tingene.

Folk begyndte at kigge, og det lignede, at der ikke var styr på det.

Og når Ollemor handlede, så skulle der være styr på det. Så hun sagde til John,

at han måtte vælge én ting fra tilbudsavisen, hvis han lovede at pakke

væk, og ellers opføre sig pænt fra nu af.

God plan. God plan. Og det lovede John.

Men hvad skulle han dog vælge?

Makrelsalat?

Måske en kæmpe, stor lavkage.

Ja, måske.

Men han havde også lyst til. Ej, pyha, hvor var det bare svært at vælge, når

kun måtte få én ting. Men hvis de måtte få én ting, så skulle de også have en

vogn. Og så begyndte de deren at køre.

John så én ting.

Måske en hej?

Nej, det var vist alligevel lidt for farligt.

Nu slog det knister, og pludselig havde de fået sat ild til naboens toiletpapir.

Og når der går ild i et supermarked, så begynder det nærmest helt automatisk at

regne.

Nu har

det

vist også på tide at svømme hjem. Vent, John!

Nu har du lavet hele supermarkedet om til et akvarium, alle varerne bliver

ødelagt, og Ollemor er ved at blive spist af en hej.

Det bliver du altså lige nødt til at få fikset.

Er det måske ikke dig, der er John Dillermand?

Øhm, jo. Og det var lige, hvad det var.

Goddag, det er John Dillermand, råbte John, og så kan det ellers nok være, at

han fik styr på det hele igen.

Det var godt, min lille John.

Og som tak for, at han havde revet hele supermarkedet, fik John lov til at vælge

ikke én ting, men hele to ting fra tilbudsavisen.

Men John skulle lige have tisset hegn ud.

Og så var han klar til at vælge.

Der var alt for mange ting at vælge mellem, synes John.

Dilleren var dog ikke i tvivl. Den ville have balloner.

Mange balloner.