Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand, han har været den fleste Dillermand.

Det er noget, han ikke kan, men det kan han.

Han kan være en flok, han kan være en flok, hvis han bare fik lov. John

Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John Kagemand.

Ollemor havde lovet John, at han måtte få et stykke kage, når han havde slået

græs. Men det havde han ikke lige haft tid til.

Han lå bare dog ned.

Dilleren skyndte sig ned i Ollemors poser for at se, om hun havde købt kage

dem. Men det havde hun ikke.

Hun havde købt mussefæller.

Pak den væk! Man skal yde, før man kan yde, John.

Har du glemt at slå græs?

Så må du gå ned til bageren og se, om han har... Nej, John. Et arbejde til

Og det kunne måske også være meget sjovt. Han skulle i hvert fald lige lidt

Og hvor heldig havde man lige lov at være.

Bageren søgte åben vej med hjælper.

Og John tænkte, at det der også måtte være svært for en bager at spise alle de

kager selv.

Har du et job tilbage?

Vil du gerne være bær, John? Du kan hjælpe mig i butikken. Nu skulle han

småse. Nå, nå. Næh, John. Du skal feje.

Så mens John stod og tænkte på at spise kage, ville Dilleren ud for at være en

kage.

De

troede

vist, at Dilleren var pynt, og det var ikke så godt.

Hvad i alverden foregår der her, sagde bægeren. Vi er en fin forretning. John

fik pludselig meget travlt med at feje igen.

Han var lidt klog.

Og dilleren ville bare pakke sig væk i en lille æske på dilten.

Hej, Olle.

Nadion, har du fået arbejde? Ja, ja, ja, hej. Ah, bonjour, Olle -mor, Ingrid.

Hvad?

Nej, tak, Oman. Det var en rigtig spause, var det, Ingrid?

Nej. Åh, nej. Bæren havde solgt en kageæske med diller i. Det var det

der kunne ske. Og så til Olle -mor.

Nu var der for alvor gået kage i. Nej, nej, nej, nej.

Hen i parken var der en dygtig cirkusartist, der kunne jonglere med

på pinde, og det skulle Olle og Ingrid se, mens de spiste kage.

Nu ville John have sin dealer tilbage. Det var slet ikke sjovt længere. Men det

værste var, hvis Ollemor opdagede ham med dealeren i kageesken.

Men dealeren reagerede overhovedet ikke.

Den var nemlig faldet i søvn, fordi der var så mørkt inde i esken.

John tænkte, at måske glemte Ollemor og Ingrid helt at spise kage nu, hvor der

var en forestilling.

Men har du nogensinde mødt nogen, der har glemt at spise kage?

Men John,

nu har du fået bæren på nakken, og Ollemor tror, at Dilleren er en kage.

Så find dog på noget, John. Er det måske ikke dig, der er John Dillermand?

Så tænkte John, og så kom han ind i kampen.

Og så kunne det nok være, at Olle og Ingrid fik et show.

Det er genialt. Bageren syntes, Johns opskrift var genialt, og sådan en kage

måtte han bare skynde sig hjem og lave.

Og det var helt fint med John, så længe han bare havde dilderen for sig selv.

Den havde jo andre ting at tage sig til, end at ligge i bagerens

udstillingsvindue hele dagen og kugle lure.

Kom, dilderkager. Jeg skal have dig, den dilderkager.

Hæ?

Hvor lækkert.

Kom nu og hyg John, sagde Oldemor. Eller tak.

Men John havde ikke længere lyst til kage.

Han ville hellere slå græs.