Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand.

John Dillermand, John Dillermand, han har været den fleste Dillermand. Han

kan ikke noget, han ikke kan.

Han kan spille lidt rød, spille lidt flov, han kan række hele verden, hvis

bare fik lov. John Dillermand, John Dillermand, John Dillermand, John

Dillermand, John Dillermand.

Buller bliver væk.

Please, please, please, Olemor. Må jeg ikke nok få en hest?

Liksom viksen, John, sagde Olemor.

Det kan du slet ikke finde ud af, John.

Jo, jeg kan så.

Jeg kan bevise det, sagde John.

For han var sent sikker på, at han sagtens kunne finde ud af at passe en

Så gå en tur med buller.

Hvis du kan finde ud af det, så kan vi snakke om det.

Og John synes, det var sjovt at gå tur, og så lød han bare som om, buller var en

vist.

Men Dylan syntes altså godt, at den hest kunne løbe lidt hurtigere.

Det var nemlig en vedløbshest.

Men nu havde John vist også fortjent en lille frokostpause.

Gav vide om Buller var i løbet, for han var i hvert fald løbet væk.

Åh Gud, jeg skal på ferie.

Tak så.

Tak skal du have. Tak til lufthavnen. John troede, at manden havde kidnappet

buller. Så havde Olemor ret i, at John slet ikke kunne finde ud af at passe et

kæledyr. Hvordan skulle han nu få fat på buller igen?

Det vidste ditteren.

Hvis John ikke fik fat på buller, så kunne han godt vinke farvel til den

Nu havde John altså travlt med at få befriet Buller, for han troede, at

ville tage Buller med på ferie. Men John vidste ikke, at Buller slet ikke var

nede i tasken.

Det var ikke så nemt at komme ind til flyet, når man ikke havde nogen billet.

Heldigvis var Dilleren ligeglad med det.

Den skulle efter Buller, og det skulle være nu.

Og pludselig var både Buller og Dilleren fanget i flyet.

Det var vist den hund, tænkte John, og blev trist ved tanken om, at han aldrig

skulle se buller igen.

John syntes slet ikke, at han havde været god nok til at passe på buller.

Pas på hejerne, John!

Hejer? Skal du også passe på hejer? John havde efterhånden slet ikke lyst til at

passe på nogen dyr længere.

Men John, du kan da ikke bare sådan give op og vente på, at du bliver spist af

hejer. Er det måske ikke dig, der er John Dillermand?

Jo, det er jeg.

Jo, gud var det så, tænkte John.

Goddag, det er John Dillermand. Goddag, det er John Dillermand, råbte John. Og

så kan det ellers nok være, at de dumme hejer fik en lagt næse.

Hvor har du gjort af min lille buller, sagde Ollemor, da John endelig var

igen.

Men ligesom alle troede, at Buller var væk for altid, kom han tilbage.

For hun er faktisk ret god til selv at finde hjem.

Må jeg så godt få en hest, Olle? spurgte John.

Nej, det har vi slet ikke plads til.

Men du må få en is.

Og det havde John i hvert fald plads til.

Tak skal I have.