Original subtitles

Goddag, det er John Dillermand!

John Dillermand, John Dillermand, han er verdens længste Dillermand. Der er

næsten ikke noget, han ikke kan med det. Han kan svinge den røde, han kan lade

hele verden, hvis han bare fik lov. John Dillermand, John Dillermand, John

Dillermand, John Dillermand, John Dillermand.

John Bussemand

John havde virkelig lyst til at lave noget vildt ude i haven.

Han vidste bare ikke helt, hvad han måtte.

Altså, han måtte gerne slå græs.

Det var jo ikke vildt.

Men når Dilleren lavede en fjernstyret plæneklipper, så var det vildt. For nu

kunne Dilleren styre plæneklipperen rundt med en controller, lige som den

lyst til.

John,

nu tager jeg bussen ind til byen, og så kan du tage lidt frisk luft imens, sagde

Ollemor. John elskede at køre i bus, men Ollemor sagde, at han ikke måtte komme

med, når han var så vild.

Så han måtte tage noget frisk luft i stedet.

Men åh nej, dilleren var slet ikke færdig med at være vild.

Nu har den puttet en raket ned i Ollefars gamle tuba.

Der lød et højt bang, og buschaufføren troede vel, at det var bussen,

der var punkteret.

Og nu hvor chaufføren hellere ville stå op på taget, ville Dilleren lege

buschaufføren.

John blev ret misundelig over, at Dylan nu helt selv styrede bussen, uden at han

måtte være med.

Men det var faktisk ret svært at følge med bussen.

Nu troede John ikke, det kunne blive værre.

Men det kunne det.

Men dilleren tog sig ikke tilbage, og den havde slet ikke tid til at stoppe.

ville køre ræs.

Og

de

skulle være vildere og vildere.

John råbte stop, men dilleren havde stadig ikke helt styr for bussen.

Dillerens kørsel havde gjort John helt svimmel og køresy.

Og Johns køresy gik lige i dilleren.

John tænkte, at han hellere måtte vente her, etter det hele var gået over.

Men John, nu er hele byen vigtet ind i din diller.

Og der er totalt kaos.

Man kan ikke engang komme på ferie.

Det bliver du altså nødt til at få fikset.

Er det måske ikke dig, der er John Dillermand? Nå, det er rigtigt.

Ja, ja, ikke, nej, altså, ja.

Goddag, det er John Bussemann, Øben Dillermand, råbte John, imens han

fjernstyrede bullen, så byen kunne blive viklet ud af Dillermand.

Nå, der er du, John. Det var godt, du fik lidt frisk luft, sagde Oldemor, da

så sin lille John henne ved butikken.

Ej, altså, hvordan er det, de kører? Ej, hvordan søren er det, de kører, herre

chauffør? De kører jo som en brækket arm, sagde Oldemor. Hvad for noget?

Og det syntes chaufføren var lidt mærkeligt, for han havde jo slet ikke

armen og overhovedet ikke kørt bussen.

Kom, John, nu handler vi ind, og så kan vi tage bussen hjem sammen, sagde

Oldemor. Men John mente, at det var bedst, hvis han gik hjem selv.

så kunne han også lige få lidt frisk luft.