Original subtitles

Fortæl de andre nyheden fra Betania, Malkus.

Vores spion og andre vidner siger -

- at gudsmanden fra Galilæa opvækkede en mand fra de døde.

En mand, som havde været død i fire dage.

Folk vender ikke tilbage fra de døde, Kajfas. Det er et fupnummer.

- Hvor mange vidner talte du med? - En snes.

Måske skulle vi overveje den mulighed, at det ikke er et fupnummer.

- Elias og Elias opvækkede døde. - Nikodemus!

Det her er en større sammensværgelse, end vi troede.

Lader vi ham fortsætte sådan, vil flere og flere tro på ham.

Og så kan det gå galt.

Hans tilhængere kan starte et oprør og gribe til våben mod romerne.

Så vil romerne tage vores tempel og det sidste af vores uafhængighed.

Det er bedre, at et menneske omkommer, end at helt folkeslag forgår.

Omkommer?

Han er farlig, men vi må være rimelige.

Vi må beherske os, men han skal stoppes.

Tag nogle tempelvagter med til Betania, Malkus. Pågrib Jesus fra Nazaret.

Skal vi virkelig videre? Jeg kan lide at være her.

Vi er ikke længere i sikkerhed her.

Nyheden om, hvad der skete med Lazarus, vil have nået ypperstepræsten.

De søger efter os. Vi drager nordpå ind i ørkenen, til vi når Efraim.

Vi venter deroppe, indtil påskehøjtiden nærmer sig.

Hvad sker der ved påske?

Påsken eller pesach er en forårshøjtid, som fejrer udvandringen fra Egypten.

I tusinder af år har jødiske familier fortalt den historie om befrielse.

Og det, der gør det svært for dem, der lever under romersk styre -

- er, at de fejrer en befrielse, skønt de ikke selv er frie.

Pas godt på.

Pas på hinanden.

Vi skal nok klare os. Herren kommer ikke efter os endnu.

Vi ser Jesus som en -

- der skaber en bevægelse og en forkyndelse.

Men vi ser også Jesus som en, der har stærke venskabsbånd -

- som et menneske med en lang række forhold.

Jeg vil aldrig kunne takke dig nok for det, du har gjort.

Jeg er bare glad for at have hjulpet en gammel ven.

Da Jesus opvækker Lazarus, begynder nedtællingen.

I Johannesevangeliet er Lazarus bevis på Jesu guddommelige kraft.

Men for templets ledelse, som ikke tror, at Jesus er Messias -

- er de begge eftersøgte mænd.

Det er tempelvagterne. Gem jer. Jeg sender dem bort.

Vær ikke dum. Du må gemme dig. De gør ikke kvinder fortræd.

En. To.

Hvor er han?

Hvor er den galilæiske forkynder? Hvor er hans tilhængere? Sig mig det!

Under påskehøjtiden voksede byens befolkning til astronomiske tal.

Vi taler om 500.000 mennesker fra hele oldtidens verden.

Når man fylder en by med så mange og dertil føjer en befrielseshøjtid -

- så bliver det en krudttønde.

Hverken tempelvagterne eller spionerne ved, hvor gudsmanden Jesus er nu.

Malkus siger, at han hverken er i Jerusalem eller landsbyerne her.

Fredsforstyrreren skal nok komme til påskefesten.

Vi skal være meget agtpågivende de næste par dage.

Der skal ikke meget til at skubbe den uvidende pøbel ud i åbent oprør.

Annas og Kajfas er mænd -

- der har brugt hele deres liv på at granske de jødiske skrifter.

De ser personen Jesus som en fyr ude fra landet -

- med et følge af pjaltede fiskere og tømrere.

Han kan ikke smide romerne ud.

Han er ikke Messias. Det er han bare ikke.

Josef?

Som jeg forstår det, var hans kreds i Galilæa ganske fredelige.

- Ved vi, at han vil skabe uro her? - Han forstyrrede løvhyttefesten.

Nu tales der om, at han har opvækket en død. Vi har alle hørt det.

Hans tilhængere mener, at han er Messias.

Dem kan man ikke tale til fornuft.

Det må vi alle se i øjnene. Det er for sent at udvise forsigtighed.

Alle rådsmedlemmer skal holde udkig efter denne Jesus.

Og den mand, som han påstås at have opvækket fra de døde.

Alle her må være på vagt.

Hvis I ser eller hører noget, så giv besked til mig, Annas eller Malkus.

Er det forstået, Nikodemus? Har du noget at tilføje?

Nej, ypperstepræst.

Johannesevangeliet siger, at efter opvækkelsen af Lazarus -

- søger Jesus og disciplene til Efraim.

Det er et ørkenområde nord for Jerusalem.

Han og disciplene bliver i Efraim, indtil påskehøjtiden nærmer sig.

Peter.

Johannes.

Andreas.

I skal følge med mig i aften.

Der er noget, jeg vil vise jer.

Hvor skal vi hen?

Op på bjerget.

Skønt evangelierne nævner 12 apostle, har Jesus en inderkreds blandt dem.

Blandt dem er Peter og Johannes.

Vi ved ikke, hvad de andre mente, om at Jesus favoriserede de få mænd.

Men det er jo menneskeligt at tænke, at de nok har været misundelige.

Hvor længe har han været væk?

- Hvorfor tage os med og så forsvinde? - Vær tålmodig.

Beretningen om Forklarelsen er både mystisk og stærk.

- Hvad sker der? - Nej! Vi må stole på Jesus.

Jesu legeme bliver strålende og oplyser mørket.

Sammen med ham er Elias og Moses, der nærmest springer ud af Skrifterne.

De er legemliggørelsen af Guds løfter midt om natten i denne stråleglans.

Jesus fremstiller sig selv som bindeleddet mellem Himmelen og Jorden.

Gud afbryder situationen og taler.

Dette er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.

Hør ham!

Frygt ikke.

- Hvad var det? - Og hvem var de to andre mænd?

- Elias og Moses. - Hvad sagde de?

Fortæl ikke nogen om dette syn -

- før Menneskesønnen er opstået fra de døde.

Hvad mener du med opstået?

Disciplene har en formodning om, hvordan de skal reagere på dette -

- men de forstår ikke rigtigt betydningen af det.

Besøget på bjerget skulle være en tydelig åbenbaring af -

- hvem Jesus er, nemlig Guds eneste, guddommelige søn.

Mester, hvad venter der nu? Vi kan jo ikke bare blive her.

- Vi skal tilbage til Jerusalem. - Hvabehar?

Allerede?

Det var på høje tid.

I Jerusalem skal Menneskesønnen lide meget -

- og forkastes af de ældste ...

... ypperstepræsterne og de skriftkloge.

Han skal slås ihjel ...

... og opstå på den tredje dag ...

... til liv.

Efter Forklarelsen forudsiger Jesus sin egen død.

Det er en af fire forudsigelser om hans død.

Vi må tænke os, at disciplene slet ikke kunne tro -

- at så mægtig en mand kunne møde sådan en skæbne.

Aldrig, Herre!

Sådan må det aldrig gå dig! Du er Messias.

Du skal ikke lide og dø.

Vi skal sejre, og du skal jage romerne tilbage ...

Vig bag mig, Satan!

Du vil bringe mig til fald.

For du vil ikke, hvad Gud vil ...

... men hvad mennesker vil.

Peter modsætter sig tanken om de lidelser, Jesus forudsiger.

Han vil ikke se sin kære ven lide.

Hvordan kan døden føre den vej?

Vi må spekulere på, om Jesus altid har vidst, at han skulle dø -

- eller om evangelisterne foregiver, at det altid var en del af planen.

Jeg vælger at gøre min faders vilje, Peter.

Da påsken nærmer sig, drager Jesus og apostlene fra Efraim til Betania.

Man kan kun svagt forestille sig Marias og Marthas eufori over -

- at Lazarus er tilbage fra de døde -

- og med i familiens hverdag igen.

De må have følt en dyb taknemlighed mod Jesus.

Forsigtig, Martha. Det her er for meget selv for mig.

Du har gjort så meget for os.

Maria, Lazarus' søster, er så overvældet af taknemlighed -

- at hun tager en velduftende olie og smører den på Jesu fødder.

Hun tørrer dem med sit hår.

Det er et håndgribeligt bevis på, hvordan kærlighed handler.

Maria bruger en hel kande af den skønne olie på Jesus.

Det svarer til en årsløn for en arbejder.

Det er ret overraskende.

- Hvad er det, du gør, Maria? - Lad være med det!

Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt og pengene givet til de fattige?

Lad hende være.

Det var meningen, at hun skulle gemme den til min begravelse.

Judas er dybt forarget.

Det synes ikke at være i tråd med Jesu lære -

- om at give afkald på alt og give til de fattige.

Jeg tænkte bare på de forarmede.

De fattige har I altid hos jer, men mig har I ikke altid.

Hun hældte olien på mit legeme -

- som en forberedelse til min begravelse.

Det er et vendepunkt for Judas. Han kan ikke forlige sig med det -

- han betragter som en hyklerisk handling.

Han er ikke klar over, at Jesus skal dø.

Han ser ikke denne handling som et varsel om Jesu død.

Han ser kun noget ødselt.

Jeg tager også med til Jerusalem.

Nej, Lazarus. Du skal blive her.

Myndighederne vil søge efter dig på grund af det, der er sket.

Matthæus. Johannes.

Gå ind til landsbyen heroverfor.

I vil finde et æsel der, som ingen har redet på.

Løs det og kom med det. Hvis nogen spørger jer om noget -

- skal I svare: "Herren har brug for det."

Jesus ved så udmærket, hvad det er, han gør nu.

Omkring tusind år tidligere var kong Davids søn, Salomo -

- redet ind i Jerusalem på et æsel.

Det var en del af det kongelige ordinationsritual.

Nu er vi jo gået så langt, mester. Vi er i Jerusalem inden solnedgang.

- Hvad skal du med et æsel nu? - Det er ikke bare et ridedyr, Matthæus.

Der er profetier, som skal opfyldes.

Hvorfor mon han sendte os hertil, Johannes?

- Der har vi det. - Hvor mon han vidste det fra?

Halløj.

Kom så.

Jesus forbereder et triumferende indtog, rigt på symbolik.

Der ser I. Alt er muligt.

Alt. For dem, der tror.

Nu de har skaffet et æsel, og som tegn på underkastelse for kongen -

- lægger de deres kapper på æslet, så Jesus kan ride på det.

Peter, Johannes og Maria.

Gå i forvejen og fortæl folk i Jerusalem, at jeg kommer.

Jesus opfylder en profeti fra Zakarias' bog, hvor der står:

"Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig -

- sagtmodig, ridende på et æsel."

Det kan ses på flere måder. Den ene er som en opfyldelse -

- af Davidslægtens kongedømme tilbagevenden til den hellige stad.

Det kunne også være en tydelig politisk demonstration -

- at jødernes virkelige konge træder frem -

- og at det nye Gudsrige er på vej.

Jerusalems folk.

Hør på, hvad vi siger. Søg ud til østporten.

Kongen kommer til denne by til påskehøjtiden.

Hans navn er Jesus. Han er ikke bare konge.

Han er en stor profet og vores Messias!

Folket, hele folket, skal stå klar til at tage imod ham.

Til at ære og hylde ham.

Tag jeres børn med.

Skynd jer! Nu!

Hosianna!

Hosianna! Hosianna!

Jesus tilbyder sine tilhængere en ny pagt.

Priset være Herren!

For de jødiske ledere er det nu meget mere end en trussel mod deres myndighed.

Det er optakten til et åbent oprør.

Tiden, hvor vi var underkastet Rom, er nu forbi.

Der er en ny konge i Jerusalem. Vores Messias er kommet.

Tempelvagterne melder, at en konge er på vej ind i byen til påskehøjtiden.

En konge ved navn Jesus.

- Hvilken indgang er han på vej ind ad? - Østporten, ypperstepræst.

"Herrens herlighed kom ind i templet gennem porten, som vender mod øst."

Sagt af profeten Ezekiel.

Hosianna. Velsignet være han, der kommer i Herrens navn.

Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer!

Jesu indtog ses som en provokation på grund af folkeskarens reaktion.

Jerusalems konge er her.

I Jesus ser de en sejrende konge og muligheden for uafhængighed.

Og romerne er på vagt.

I den anspændte situation ser de faren for et oprør.

Hosianna i det højeste. Velsignet være Israels konge.

Der er symbolik i det. Påsken minder om befrielse fra slaveri.

Og nu rider Jesus ind som jødernes nye konge, den nye Messias.

I det højeste.

Velsignet være Israels konge!

De palmegrene, folket viftede med på det, der blev Palmesøndag -

- er et nationalt symbol for Israel og et håb om befrielse.

Gør plads! Gør plads!

Vær nu venlig. Husk, at vi kommer med fred.

Hele indtoget i Jerusalem er omhyggeligt planlagt af Jesus -

- som en opfyldelse af profetierne fra Ezekiel og Zakarias.

Hosianna. Velsignet være han, som kommer i Herrens navn.

"Bryd ud i jubel, Zions datter. Råb af fryd, Jerusalems datter!"

"Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig."

"Sagtmodig, ridende på et æsel."

Det ser jo ud til, at han kender sine profetier -

- og sine Skrifter.

Kajfas ser Jesu indtog i Jerusalem -

- som en trussel mod hans magt, en trussel mod status quo.

Det gælder liv og død.

Hvis Jesus hidser folket op til oprør, er der ingen grund til at tro -

- at romerne ikke vil reagere brutalt på det.

Malkus.

Hvor kender jeg den mand fra?

Judas Iskariot. Han arbejdede for en tid for templet.

Han gjorde ikke det store indtryk.

- Jeg syntes nok, jeg genkendte ham. - Find ham og før ham til os, Malkus.

Jeg vil ikke tillade, at den mand forstyrrer påsken.

- Hvad gør vi med æslet nu? - Vi har ikke brug for det længere.

Det er dit nu. Giv manden en mønt, Judas.

Vent lidt. Vi kan måske stadig få brug for det.

Giv til de fattige, så skal I samle jer skatte i Himmelen.

Jesus går straks ind i templets forgård.

Templet i Jerusalem er den jødiske verdens åndelige og kulturelle centrum.

Der bringes dagligt ofre for at søge Guds gunst af forskellige årsager.

Pilgrimme kunne ikke bruge deres egen valuta, når de købte offerdyr.

De skulle veksle til en bestemt mønt, som bestod af det reneste sølv.

Jeg skal lige veksle, så vi kan betale tempelskatten.

På grund af behovet for at veksle alle de udenlandske penge -

- havde Kajfas flyttet vekselererne og de handlende ind i templets forgård.

Derved havde man taget det, der før var et helligt område -

- og forvandlet det til et stort kræmmermarked.

Står der ikke skrevet:

"Mit hus skal være et bedehus for alle folkeslagene"?

Men I har gjort det til en røverkule.

Er det sådan, man ærer Gud? Nej! Forsvind!

Ud af min faders hus!

En tolkning af, hvad der gør Jesus så vred -

- er, at hele denne pengevekslen hindrer folk, især ikkejøder -

- i at tilbede i templet, og det er ikke Guds hensigt.

Det kan have en direkte forbindelse til Jesu tanke om at udbrede jødedommen -

- til andre end dem, der er født som jøder.

Ser I disse mægtige bygninger?

Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage.

Alt skal brydes ned.

Jesus kommer med denne profeti.

I Judas øjne var det noget meget rystende at sige.

Hjertet i den jødiske tro tilintetgjort? Hvad er det, Jesus siger?

Judas havde ikke ventet, at denne Messias skulle være en -

- som ødelagde Israels hellige steder.

Han skulle være en, som styrker og forsvarer -

- steder som templet og dets folk.

Det er det helligste sted på Jorden, og så kommer den prædikant fra Galilæa.

Vekselerboderne var min idé. Det gør adgangen til templet lettere.

Hvor vover han at fortælle os om Gud?

Vi må slå til. Vi kan ikke lade romerne tro, at vi ikke kan styre folket.

Starter den galning et oprør, sender Pilatus sine soldater ind.

Det tillader jeg ikke. Vi husker begge, da templet blev sølet i judæisk blod.

Evangelierne fremstiller Annas og Kajfas som skurke -

- men de skal opretholde ro og orden.

De ved, hvad der sker, hvis de ikke magter opgaven.

De kender romernes brutalitet.

Vi er nødt til at standse Jesus, men vi må ind på livet af ham.

Vi kan ikke pågribe ham ved højlys dag. Det kunne føre til uroligheder.

Jeg går ud fra, at Malkus ikke har haft held med at finde Judas.

Jesus og disciplene må føre lav profil.

Efter episoden i templet, hvor de væltede vekselerboderne -

- undgår de at vække opmærksomhed.

Mester.

Vil du give os et tegn på, at Gudsriget er på vej?

Vi skal vel alle snart herske?

Se til, at I ikke bliver ført vild, Peter.

For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig!

De skal føre mange vild.

Når I hører om krig, så lad jer ikke skræmme.

For det skal ske, men det er endnu ikke enden.

Folk skal rejse sig mod folk, og land mod land.

Våg derfor.

I vil blive pisket i synagogerne.

Alle vil hade jer på grund af mig.

Men den, der holder ud til enden, skal frelses.

Judas har måske tænkt -

- at han sammen med Jesus skulle spille en rolle -

- i indvarslingen af den jødiske befrielse og herlighed.

Han havde ikke forestillet sig et scenarie, hvor de ville blive pisket.

Er det Himmeriget?

Har vi forladt alt for det her?

Følg mig, Judas, så skal du lære Gud at kende.

- Kom tilbage, Judas. - Andreas.

Lad ham gå. Han skal tjene Guds plan.

Gad vide, om Judas havde ventet at se Guds rige rent håndgribeligt?

Da Jesus gjorde det klart, at den vej, han fulgte, førte til lidelse og tab -

- har Judas måske tænkt: "Følger jeg nu den rette mand?"

Jeg vil tale med Kajfas. Jeg kender ham.

Lad mig se nærmere på ham.

Jeg kender ham. Det er Judas, ikke sandt?

Lad ham komme ind.

Hvordan får Judas adgang til ypperstepræsten under påskehøjtiden?

Det får mange til at tænke -

- at Judas må have kendt tempelledelsen, siden han kommer i audiens.

En gammel ven er kommet på besøg.

Tak, Malkus.

Velkommen, Judas. Rart at se dig. Du husker vel Annas?

Vi har været bekymret for dig. Du følger jo denne Jesus fra Nazaret.

Det må være opmuntrende at følge ham.

En mand fra ørkenen, som forkynder gribende ord.

De svages forsvarer. Jeg kan godt forstå, at det lokker.

Vi er jo svage under romerne.

- Hvor længe har du fulgt ham? - Det føles som en evighed.

Og dog meget kort.

Du er ung. Jeg kan huske, da jeg var ung og søgte noget mere.

Noget bedre og anderledes.

- Han må være forførende at lytte til. - Han taler om et kommende rige.

Og om at elske alle.

Din lærer er ikke et ondt menneske, men kærlighed bringer ikke folk i fare.

Du så ham begejstre folket. Du ved, hvad Pilatus gør ved oprør.

Han skelner ikke mellem gudsmænd og gemene oprørere.

Jeg troede, at Jesus ville jage romerne bort.

Han sagde, de sidste bliver de første, og de første bliver de sidste.

Jeg har set ham udrette fantastiske gerninger.

Jeg troede virkelig, at Gud var med ham.

Men nu tror jeg, at jeg har taget fejl af ham.

Jeg troede, at jeg stod ham nær. At han stolede på mig.

Nu føler jeg mig udenfor.

Vi ved ikke, hvorfor Judas forråder Jesus.

Her er denne mand, som man har fulgt gennem ørkenen -

- og gennem alle lidelser, og nu er han ikke den, man troede.

Han fremsatte en profeti om templets ødelæggelse.

Han sagde, at det skal rives ned. Det er derfor, jeg er kommet.

Templet er Guds hjem på Jorden. Alle jøders ve og vel afhænger af det.

- Det skal beskyttes. - Jeg tænkte, at du kunne tale med ham.

Du kender profetierne. Du kan se, om han er Messias.

- Han kan ikke være Messias. - Vi vil gerne hjælpe dig, Judas.

Tempelvagterne skal kunne føre ham til os, når han ikke er omgivet af skarerne.

Der må ikke opstå uro under højtiden. Det forstår du vel?

Judas, du ved jo -

- at vi er udpeget af Gud til at beskytte alle Israels folk.

Vi kan ikke fuldt ud vide, hvad der foregår i Judas' sind.

Men vi kan forestille os det, for vi har haft venner, der vendte os ryggen -

- familiemedlemmer, som slog hånden af os, fordi vi skuffede dem.

Jeg tror, at Judas ønsker det afsluttet.

Der er et sted uden for bymuren.

Han kan lide at være derude mellem oliventræerne om aftenen.

Jeg kan føre jer derud.

Optæl 30 sølvpenge til Judas, Malkus.

Det er blot en lille påskønnelse fra templet.

Ifølge Matthæusevangeliet lover Judas at forråde Jesus for 30 sølvpenge.

Det svarer til tre måneders løn, så det er jo ikke en formue.

I det mindste ikke en sum, som man ville forråde en elsket mester for.

Man kan mene, at Judas er motiveret af skuffelse.

Han så Jesus som en retfærdig leder, der vil befri folket.

Han har svigtet, og Judas vender ham ryggen.

Når jeg nu fører ham til jer, hvad vil I så gøre ved ham?

Vi vil blot fjerne ham fra alle farer og hindre ham i at ophidse folket.

Og så kan vi stille hans påstande op imod profeternes ord.

Så I slår ham ikke ihjel?

Judas!

Du ved da udmærket, at Sanhedrinet ikke henretter folk mere.

Det er kun romerne, der gør det.

Vi kan måske forestille os, at Judas vil sætte skub i tingene.

Måske vil han sige til Jesus: "Nu er chancen her. Grib den!"

"Nu kan du befri dit folk."

Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder.

Her er den, der forråder mig.

- Sig os, er du Guds søn? - I vil jo ikke tro mig.

Bevogt ham!

- Er du jødernes konge? - Du siger det selv.

Gudsbespotter!

Hvem vælger I? Jesus fra Nazaret eller Barabbas?

Før fangen til Golgata og korsfæst ham.

Måske er det slet ikke forbi.

Hvem er det, du søger, Maria?

Tekster: Aage Brock Subline