Original subtitles

Stå op, Josef.

Rejs!

De kommer! Vi skal væk!

- Hvor skal vi hen? - Senere. Vi skal skynde os.

Hvor længe skal vi være væk?

Det ved jeg ikke.

Herodes' soldater er overalt. Det er for sent!

Se herinde.

Giv mig barnet.

Hvis du vil bære min krone, knægt, så få blod på hænderne.

Historien om barnemordet i Betlehem findes kun i Matthæusevangeliet.

Det er sært, at andre kilder, der skrev om samme periode -

- som historikeren Josefus, slet ikke nævner det.

Arkæologien viser -

- at Betlehem på Jesu tid kun havde omkring 1000 indbyggere.

Ud fra de tal kan barnemordet kun have omfattet 10-30 spædbørn.

Børnedødeligheden var meget høj i oldtiden.

Og 10-30 spædbørns død ville ikke være en historisk begivenhed.

Den var ikke blevet beskrevet. Den har ikke været bemærkelsesværdig.

Antipas? Herre?

Herre?

Fortsæt. Vi stopper ikke, før de alle er døde.

Du der! Stands!

Nå?

Det er udført.

Slog I dem alle ihjel? Hver evig eneste af dem?

Nå, Antipas?

Vi slog dem alle ihjel.

Hver evig eneste af dem.

Herodes må have troet, at han havde afværget profetien, men han tog fejl.

Maria og Josef tager deres barn og alle deres ejendele -

- og flygter fra Herodes' territorium til et sikkert sted.

- Du burde også drikke lidt. - Jeg er som en kamel.

Og jeg lugter også som en.

Tror du, at vi er i sikkerhed nu?

Så længe Herodes lever, er vi i fare.

Vi må fortsætte.

Hvor kunne de søge hen, hvor Herodes ikke havde kontakter?

Svaret var Egypten.

Rejsen var farlig. Flere hundrede kilometer gennem dale og bjerge.

Jeg gætter på, at Maria, Josef og barnet rejste gennem det -

- som vi nu kalder Gazastriben, ind i Egypten.

Hvor længe de var der, er svært at sige noget om.

Den store konge. Det kalder man mig.

Men ingen forstår, hvilke ofre det kræver -

- at være den store.

Jeg har myrdet sønner og henrettet en hustru.

Slået det, jeg elsker mest af alt, ihjel.

Det er prisen for at være konge!

En blodig krone.

Hvad er der?

Herodes er død.

Har du set det?

Vi kan vende hjem.

Antipas.

- Broder. - Du er sent på den, broder.

Du synes at overkompensere for noget.

Hvis du vil gøre indtryk på vores far, er du lidt sent på den.

- Dolkede han virkelig sig selv? - Ja, men det lykkedes ikke.

Efter 30 år ved magten er kong Herodes endelig død.

Han havde forsøgt selvmord flere gange.

Men det var koldbrand, der spredte sig fra hans kønsdele til hans nyrer -

- som førte til Herodes' død.

Har nogen undersøgt, om han faktisk er død?

Hør nu, Arkelaos, vi bør være glade for at være i live.

Vi har overlevet vores far. Det var der mange, som ikke gjorde.

Hans sidste år var præget af vanvid og paranoia.

Ingen kunne vide sig sikker.

Ifølge Josefus var en af Herodes' sidste gerninger at henrette sønnen Antipater.

Jeg er din søn!

Jeg har andre.

Han var i teorien den udvalgte arving, som skulle være konge efter Herodes.

Men han troede, at sønnen stræbte ham efter livet og fik ham henrettet.

En bror mindre.

En bror tættere på tronen.

En arvtager og en overflødig.

Af Herodes' seks levende sønner, mener Antipas og Arkelaos -

- at de har det stærkeste krav på hele Herodes' territorium.

Men da Herodes var Roms vasalkonge, skal hans testamente godkendes af kejseren.

Så både Antipas og Arkelaos rejser til Rom -

- for at fremlægge hver deres krav på at herske over deres fars land.

Selv fra graven rækker vores fars hånd ud for at kvæle os.

Endelig noget vi er enige om.

Ingen af sønnerne får ønsket opfyldt.

Arkelaos får området omkring Jerusalem, som kaldes Judæa.

Antipas får Galilæa og Peræa. Filip får rigets nordøstlige del.

Herodias, kan du huske min bror?

Antipas. Jeg så dig ved begravelsen. Den sørgelige dag.

Du lyver smukt.

Herodias er en jødisk prinsesse af den hasmonæiske slægt.

De hasmonæiske herskere havde regeret i et århundrede, før Herodes fik magten.

Herodias' kongelige stamtavle gør hende til et godt parti.

Hun kan skænke anseelse til den, hun gifter sig med.

Nu behøver jeg ikke at slå dig ihjel.

Det skal hun nok gøre.

Herodias og Antipas mødes i Rom.

De forelsker sig i hinanden og indleder en kærlighedsaffære -

- som er politisk sprængstof.

Problemet er, at Herodias er gift.

Hun er faktisk hustru til Antipas' halvbror, Herodes 2.

Ifølge Matthæus bliver den hellige familie i Egypten indtil Herodes' død -

- hvor de så kan vende til Nazaret.

Vi får det indtryk, at familien har boet i Egypten en rum tid.

Vi ved, at Herodes døde i år 2 f.Kr. eller lidt tidligere.

Det betyder, at Jesus blev født før vor tidsregning, som så er forkert.

Jeg bar vores søn halvvejs gennem ørkenen, så jeg kan nok klare det her.

Vi har mere med os tilbage.

Ja, vores liv og ham. Lad os komme af sted.

Familiens ophold i Egypten og genkomst til Judæa var forudsagt af Hosea -

- der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn."

Det spiller også på Matthæus' tema, at Jesus er en ny Moses.

Ligesom Moses boede i Egypten og førte israelitterne til Judæa -

- boede også Jesus i Egypten og vendte hjem til det forjættede land.

Galilæa, som Maria og Josef rejser til, er et uroligt område.

Oprøreren Judas leder en gruppe -

- som indtager byen Sefforis, der er Galilæas hovedby.

Judas erklærer, at han vil indstifte et ægte jødisk dynasti -

- som skal herske over et forenet, jødisk Judæa.

Romerne generobrer byen, og 2000 jøder -

- som mistænkes for meddelagtighed i oprøret, bliver korsfæstet.

Romerne gør det, for at alle skal vide -

- at oprør mod Rom ikke er en mulighed.

Modstand er nytteløs.

Det her skete nær Marias og Josefs hjem.

De kan have overværet ødelæggelserne og korsfæstelserne fra Nazaret.

- Du sagde, at Herodes var død. - Det er han også.

Det her er romernes værk. Kun de korsfæster folk.

Alt det håndværk.

Fældning af træet.

Afhøvling af træet. Udformningen af en nagle.

Bare for at slå et menneske ihjel.

Al den vold har påvirket deres måde at leve på -

- og måske deres opdragelse af Jesus.

Da familien har slået sig ned i Nazaret, går der omkring 30 år -

- før vi hører mere om Jesus.

Evangelierne siger ikke meget om Jesu barndom. Hvordan var den?

En stor del af hans opdragelse har hans mor Maria stået for.

Hun har haft ansvaret for meget af hans tidlige religiøse undervisning.

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden."

"Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet -

- og Guds ånd svævede over vandene."

"Gud sagde: 'Der skal være lys!' Og der blev lys."

De fleste vil være overrasket over, at Jesus havde søskende.

Alle fire evangelier fortæller, at Jesus havde søskende.

Tanken om, at Jesus havde søskende, gør mange katolikker urolige -

- fordi de tror, at Maria forblev jomfru.

Katolikker vil sige, at det var stedsøskende.

Måske Josefs børn af et tidligere ægteskab.

Jeg er protestantisk præst, og vi tror -

- at da Maria havde født Jesus, havde Maria og Josef et ægteskabeligt samliv.

"Gud så, at lyset var godt -

- og Gud skilte lyset fra mørket."

Det, at Jesus havde søskende eller stedsøskende, minder os om -

- at han levede et rigtigt liv, at han havde en familie og et hjem.

"Og mørket kaldte han nat."

"Så blev det aften, og det blev morgen, første dag."

En dag bliver det dig, der underviser mig.

Han skal undervise hele verden.

Lukasevangeliet bruger én sætning på at dække 20 år af Jesu liv.

"Han gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker."

Judæa bliver da styret direkte fra Rom som en af deres provinser.

Få år tidligere havde Herodes Arkelaos, en søn af Herodes, været hersker her.

Men han var så grusom og dum, at Augustus skilte sig af med ham -

- og sendte ham i eksil i Frankrig.

I 26 f.Kr. ankommer en ny romersk præfekt, Pontius Pilatus, til Judæa.

"Gud rejser sig -

- hans fjender spredes."

Vi ved en del om Pilatus, fordi han omtales i andre kilder.

Pilatus kommer fra ridderklassen, den laveste romerske adelsklasse.

Han har nok skabt sig et navn ved at bekæmpe barbarer i imperiets udkant.

"Herren er ved din højre side, på sin vredes dag knuser han konger."

"Han holder dom."

Germanerne kæmpede for deres land, men her er kun religiøse fanatikere.

"Som voks smelter for ilden -

- går de uretfærdige til grunde foran Gud."

"Herren er ved din højre side, han knuser alle herskere."

"Han holder dom og knuser konger."

Du bør lære at tale latin.

Så vil folk måske høre på dig.

Ulig det, vi læser i Johannesevangeliet, der skildrer Pilatus som sympatisk -

- ja, nærmest filosofisk, så var han ikke nogen rar fyr.

Han var gennemført jødehader. Gennemført jødehader.

Folk i Judæa er svære at styre, især for en fremmed besættelsesmagt.

Hvis Pilatus skal klare sin opgave, skal han være diplomatisk.

Desværre er det en egenskab, som Pilatus i høj grad synes at mangle.

Antipas' land støder op til Pilatus'. Han er den mægtigste jødiske hersker.

Han fik besked om uroligheder, der havde med romerne at gøre.

Især hvis de havde med templet at gøre.

Hvad nu?

Hent min kåbe. Nu!

Tidligt i sin embedsperiode beslutter Pilatus -

- at hans legioner skal ligge i vinterlejr i Jerusalem.

Det betyder, at legionernes standarter, som er religiøse genstande -

- og rummer billeder af den guddommelige romerske kejser -

- nu skal opbevares nær det jødiske tempel.

For jøderne er det en krænkelse, men Pilatus er ligeglad.

Han er så blændet af sit jødehad, at han ikke tænker over det.

Da Antipas hører om protesterne, opsøger han Pilatus -

- for at få ham til at give sig.

Barbarer!

Fortsætter de uroligheder, må jeg slå hårdt ned på dem.

De forlanger jo blot, at billederne af kejseren bliver fjernet.

Du forstår vist ikke, hvor inderligt jøderne hader afguder.

Har du ikke hørt, hvad der skete, da min far satte en ørn på templet?

Templet, disse mennesker og Judæa er under Tiberius' herredømme.

Han tvinger jer ikke til at tilbede vores guder.

Han kræver kun den respekt, han har krav på.

Jeg beder dig blot udvise lidt takt.

Jeg så ingen takt, da din bror slagtede i snesevis på templets trappe.

Jeg er ikke som min bror.

Hvis du ikke fjerner de standarter, klager jeg selv til kejseren.

Antipas skriver til kejser Tiberius og fortæller, hvad der er sket.

Han skriver, at hele provinstanken måske ikke er en god idé.

Og måske skulle Antipas overdrages herredømmet over slægtens lande.

Jøderne er ikke begejstrede for det direkte romerske styre -

- men de kan ikke smide romerne ud.

I stedet kommer modstanden til udtryk på anden vis.

Ved Jordanflodens bred står en profet, som mener, at romernes dage er talte.

Omvend jer!

Himmeriget er kommet nær.

Som profeten Esajas har skrevet:

"Ban Herrens vej."

"Hver dal skal fyldes -

- hvert bjerg og hver høj skal sænkes."

"De krogede veje skal rettes ud, de ujævne gøres jævne."

"Og alle mennesker skal se Guds frelse."

Kom.

I Markusevangeliet, det ældste af dem -

- er den første skikkelse, vi møder, hverken Jesus, Maria eller Josef.

Det er Johannes Døber.

Kom med mig, så skal I se.

Kom, alle sammen.

Ude i ørkenen forkynder han omvendelsens budskab.

Der står, at skarer fulgte Johannes, så det lyder som en del mennesker.

Der er både toldere, soldater og den jødiske overklasse.

Vi må ikke forestille os deres lejr som et luksuriøst sted.

Den har været meget spartansk.

Vi læser, at Johannes er klædt i kamelhår og spiser græshopper.

Han ligner de gamle profeter.

Hans hår er viltert, han er snavset og lugter sikkert fælt.

Han er en vildmand.

Man skulle tro, at folk ville ignorere ham eller flygte fra ham.

Og dog søger folk ned til Jordanfloden for at høre Johannes prædike.

For jeres omvendelse -

- skal I se det Guds lam -

- som bortvasker jeres synder.

Vent og se. Vent og se.

Broder.

Jeg døber dig med vand til omvendelse.

Gud elsker dig, min broder.

Johannes nedsænker folk i Jordans vande.

Det er dåb til syndernes forladelse.

Dette nedsænkelsesritual giver Johannes øgenavnet Døberen.

Den jødiske religiøse lov fordrede gentagne aftvætninger -

- for at opfylde renselsesforordninger, som kaldtes "tevilah".

Johannes' dåb er anderledes.

Han betragter dåben som en åndelig omvæltning -

- der bereder folk på Gudsriget.

Johannes fokuserer på omvendelse, for han mener, at jødernes problem -

- er deres hang til at synde åbent og ikke omvende sig.

Det ser han som et stort problem.

De jødiske ledere kommer fra Jerusalem til Jordanfloden -

- for at høre ham forkynde et budskab, hvor han langer ud efter dem.

Er I kommet for at lade jer døbe og få jeres synder vasket bort?

Hvem er du?

Lad mig gætte. Elias?

Er du Profeten?

Jeg er en, der råber i ørkenen:

"Ban Herrens vej."

Jaså.

Hvad bør vi så gøre?

Øgleyngel.

Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede?

Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver.

Øksen ligger allerede ved træernes rod -

- og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.

Johannes forkynder omvendelse. At ændre livsførelse.

Det budskab er sådan en trussel -

- at magthaverne ser Johannes som en trussel mod deres magt.

Johannes' vrede er blusset op af de uretfærdigheder, som han ser.

Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har -

- og den, der har mad, skal gøre ligeså.

Johannes Døber er revolutionær.

Uligheden er stor i Judæa. Enorm rigdom overfor stor fattigdom.

De rige skal tage sig af de fattige.

Man kan ikke kalde folk til den form for omvendelse -

- og de sociale omvæltninger uden at være politisk engageret.

Omvend jer, for Himmeriget er nær!

Du må ikke blive som dem.

Efter mig kommer en, som er mægtigere end jeg -

- og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem.

Johannes baner vejen for en messias, en forløser, en befrier.

Han ser, hvad der er gået galt, og han forestiller sig, at Guds sendebud -

- en messias, vil rette op på verden.

På et tidspunkt mellem den 12-årige Jesus -

- og den Jesus, der begynder at prædike, omkring 30-års alderen -

- ser det ud til, at Josef er død.

I vestlig kunst ser vi ofte Jesus som en from mand med dådyrøjne -

- der knap kan løfte en småsten, men han har haft hårdt, fysisk arbejde.

Mange ser en langhåret Jesus for sig, men det er en tanke fra Middelalderen.

Den historiske Jesus ville, som datidens jødiske mænd, have haft kort hår.

Han har beskyttet os i så mange år.

Han oplærte mig i et håndværk.

Og viste mig, hvordan man er et godt menneske.

Hvad vil du nu gøre? Vores hus skal gøres færdigt.

Din fars arbejde skal fortsættes.

Familien var i centrum blandt jøder i det første århundrede.

Så da Josef dør, står familien uden deres patriark og forsørger.

Min læretid er forbi.

Det er på tide at bygge en anden form for hus.

Hvor tager du hen, storebror?

- Jeg har hørt om en ny forkynder. - Vi har brug for dig.

De har brug for mig. Og du har Jakob.

Mange forbløffes over at høre, at Jesus havde en bror, hvis navn vi kender.

Det nævnes ellers i Det Ny Testamente, men det skyldes et katolsk dogme om -

- at da Maria havde født Jesus, voksede hendes mødom sammen igen -

- så hun ikke fik andre børn.

Katolikker vil mene, at det er stedsøskende og ikke Marias børn.

Protestanter ser ikke noget problem i, at Jesus havde søskende.

Der kan have været et køligt forhold mellem Jakob og Jesus -

- for da Jesus forlader familien for at påbegynde sin tjenestegerning -

- får Jakob ansvaret for familien.

Vi udfører Herrens værk, Andreas. Og det kan man ikke uden føde.

Ifølge evangelierne er en af Johannes' tilhængere en mand ved navn Andreas.

Han antager en vigtig rolle i kredsen omkring Jesus fra Nazaret.

Jeg er sikker på, at Andreas er en åndeligt søgende person.

Han er ikke tilfreds med sin religion -

- og han søger forkyndere, der kan hjælpe ham med at være tro mod Gud.

Er du Messias?

Jeg er ikke Messias, men jeg er sendt i forvejen.

Han skal døbe dig med Helligånden og ild.

Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads -

- og samle hveden i laden, men avnerne skal han brænde i uudslukkelig ild.

I modsætning til mange jøder venter Johannes ikke en messiansk hærfører -

- som konge David, den største konge i Israels historie.

Johannes' Messias skal brænde alle de uomvendte -

- og vil indvarsle en ny æra med Guds herredømme på Jorden.

Fattige skal ikke længere være fattige.

Det skal blive Guds rige lige her og lige nu.

Vil du døbe mig?

- Er du parat? - Ja.

Jeg døber dig med vand til omvendelse.

Kom.

Er du kommet for at blive døbt?

Jeg er kommet for at tale med min fætter.

- Marias søn. - Jeg er rejst langt for at møde dig.

Kom.

Ifølge Lukas er Jesus og Johannes fætre.

I de andre evangelier er det ikke klart, hvad deres forhold er, før de mødes -

- men Jesus synes at høre noget i Johannes' stemme, som drager ham.

Hellig, hellig -

- hellig er Hærskarers Herre.

Hele jorden er fuld af hans herlighed!

Du taler mine ord med stor kraft.

Jeg spekulerer på, om det ikke er mig, der skal lære af dig.

Din overbevisning er inspirerende.

Evangelierne får det til at fremstå, som om de to kun var sammen i kort tid.

Det er dog sandsynligt, at de tilbragte meget længere tid sammen -

- hvor de lærte af hinanden og blev en del af samme fællesskab.

Mange lærde mener, at Jesus en tid var en del af kredsen om Johannes.

Altså en af Johannes' disciple.

Johannes Døber synes at være læremester og forbillede for Jesus -

- mens han forbereder sin mission.

Jeg har viet mit liv til at forkynde Guds ord.

At bane vejen for ham, der kommer efter mig.

Folket ...

Folket, der råber på, at deres trængsler må få en ende, og at fjenden må falde.

På at den eneste sande Herre må træde frem.

Det er en fremtid, jeg gerne ville opleve.

Jesus ...

Hvilken fremtid ser du?

Det er dig, der er læreren.

Jeg forudser en tid, hvor profetierne opfyldes.

Og hvor Guds ild udsletter folkets lidelser som en sandstorm.

Jøderne søger en stærk messias, som vil befri dem fra romerne.

Johannes venter, at Messias ikke alene er en omstyrter, men også voldelig.

Han skal brænde alle dem, der deltager i den romerske besættelse.

Og det omfatter den nye romerske statholder i Judæa, Pontius Pilatus.

Pilatus får opført en akvædukt, som bringer rent vand til Jerusalem.

Det er en god idé, men der er et problem.

Han beslutter, at det dyre projekt skal finansieres af penge fra templet.

Det gør folk rasende, for de midler er hellige.

Det er ikke Roms penge.

De skal ikke anvendes på et sekulært projekt som en akvædukt.

Mennesket kan leve uden mange ting, vin, kvinder og sågar penge -

- men vand er livsblodet.

Tænk på akvædukten som et hjerte, der pumper blod -

- eller, i dette tilfælde, vand.

Det strømmer gennem akvædukten. Jeres børn drikker rent vand.

Jeres afgrøder vokser. Men hvis den stopper ...

... så dør I.

Så alle har gavn af den.

Det eneste, vi forlanger, er, at I yder jeres bidrag.

Hvor forudsigeligt.

Pilatus sender forklædte soldater ind i mængden, bevæbnet med køller.

Ved at lade soldaterne bruge køller i stedet for sværd vækker man rædsel -

- uden at forårsage en massakre.

"Nu kommer den dag, der brænder som en ovn."

"Da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå."

"Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem."

Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre.

Johannes Døber baner vejen for Messias, Guds søn -

- som muligvis kunne være hans fætter, Jesus.

Jesus bereder sig muligvis nu på at påbegynde sin egen tjenestegerning.

Hvad betyder Jesus for Johannes Døber?

Eller hvad der måske er vigtigere, hvad betyder Johannes Døber for Jesus?

Tiden er inde.

Jeg burde lade mig døbe af dig.

Hvorfor er du kommet til mig?

For således bør det være.

Hvis der er én begivenhed, som vi ved har fundet sted i Jesu liv -

- så er det, at Johannes døbte Jesus.

Det er det eneste, som alle Jesus-forskere er enige om.

Har Jesus behov for at blive døbt? Egentlig ikke. Han er jo Guds søn.

Jeg ser på det på den måde, at Jesus er solidarisk med menneskene.

Da alle andre skal døbes, vælger Jesus ydmygt at lade sig døbe af Johannes.

Er du parat?

Du er min elskede søn.

I dig har jeg fundet velbehag.

Markus siger, at da Jesus blev døbt, lød der en røst fra Himmelen.

Det er, som om det er i det øjeblik, at Gud antager Jesus som sin søn.

Hvad så du?

Alt.

Tekster: Aage Brock Subline