Original subtitles

Åh, kom nu.

Du tager pis på mig..

- Jeg er ked af det. Jeg...

Er du okay?

- Ja. Nej, jeg har det fint. Jeg har det fint.

- Her, lad mig hjælpe dig.

- Øh...

Det må du undskyld.

- Ja, okay. - Jeg har det.

-Låsen er i stykker.

Lort, det er min bus.

Hej.

Hej. Hej, hej! Vent!

- Hold da op, jeg forstår det. Åh, for fanden.

- Du kan bare... Undskyld.

Nå, jeg er officielt et røvhul.

Hvor var du på vej hen?

Ind til byen.

Hvor skulle du hen?

- Op til passet.

- Det var vist ikke meningen.

- Hvad vil du så gøre?

-Kan bare tage tilbage til byen, tror jeg.

Det hedder?

Silent Hill.

Der er en sti den vej.

- Fedt.

Hvad er det dernede på vandet?

-Det er Lakeview.

Det er et hotel.

Udsigten over søen fra taget er så smuk.

- Ret nok opkaldte de et hotel efter det?

-Du kører mig næsten ned,

og nu giver du mig en hård tid?

- Ja, shit. Undskyld. Øh...

- Det har jeg fortjent, ikke?

Mm. Jeg er forresten James.

- Mary.

- Seriøst, Mary, lad mig køre dig hjem.

Jeg kan spare dig for en forstuvet ankel eller to.

-Jeg kender dig ikke engang, James.

- Okay. Nå, jeg bliver bare nødt til at stå her,

se dig gå ned, sørg for at du ikke falder.

- Det virker som passende bod

for at ødelægge min dag.

-Så, kommer du eller hvad?

-Silent Hill sommerstorm.

Det sker ikke tit.

Men når det gør...

- Tror det er tid til at gå.

- Okay. Okay.

Jesus!

Undskyld.

Undskyld. Det er op til mig.

Lad os gå, røvhul.

- Kom væk herfra. - Lad os gå. Lad os gå.

Ja? Kom nu!

Kom nu!

Yo, få fanden væk fra mig!

Slip mig!

Fuck dig! Fuck dig!

Nat, fanden.

Der er du.

Hvordan har du det?

Ikke så fantastisk.

Du har drukket.

Det føltes som om, vi bevægede os i den rigtige retning, James.

- Jeg ved det.

Du er nødt til at stoppe med at slå dig selv op.

- Her er hvad du skal gøre.

Kom hjem, drik noget vand, få noget søvn.

Nulstil og kom til vores aftale i morgen.

- Ja, i morgen. Ja. Okay.

Vi får se.

Åh, Gud.

James, så lang tid er gået.

Det ved jeg.

Men jeg spørger...

Jeg beder dig venligst om at komme tilbage.

Til vores sted.

Der er sket noget.

Venligst, James. Jeg har brug for dig.

Kærlighed, Mary.

Jesus.

Det er hende.

Det har altid været hende.

Mary.

Mine drømmes pige.

Mit livs kærlighed.

Vores sted.

Vores by.

Vores kærlighed.

Det var her.

Det var overalt.

Og nu bliver de ved med at fortælle mig, at jeg skal give slip.

At komme videre.

Men hvordan kan jeg nogensinde gøre det?

Hvornår ringer du til mig?

Hej?

- Grib en taske.

-Hvad?

Omhyggelig.

De er tunge.

-Så, hvor kommer alt det her fra?

Denne?

Du mener asken?

Ja.

Det startede med brandene om sommeren.

Rev gennem skovene.

Nogle brænder stadig.

Og så kom regnen.

-Højre.

Så der er nogen...

nogen jeg holder af, og jeg skal finde hende.

- Det vil du ikke.

Oversvømmelser oversvømmede vandbehandlingsanlægget.

Når vandet bliver forurenet,

folk bliver ikke ved.

- Se, jeg vil stadig prøve at tage ind til byen

hvis du bare kunne...

Godt...

tak, alligevel.

-Vente.

Du finder ikke den du leder efter,

du kan altid komme tilbage og finde mig.

Jeg er Angela.

- Angela.

Sikker.

Så hvad nu hvis jeg...

flyttet hertil?

- Ingen museer. Ingen klubber.

Nul anonymitet.

-Ja, jeg er lige så chokeret som dig.

- Vil du virkelig gerne flytte hertil?

- Det ville jeg.

-Hvorfor?

- Nå, der er denne pige.

Og hun er ikke meget at se på, men.

Hvad?

Tror du ikke vi er klar til at bo sammen?

-Der er dele af mig, du ikke har set.

Hvad hvis hvem jeg er skræmmer dig?

- Det vil den ikke.

Jeg lover dig.

Hej. Hej, hej, hej.

Hej nu, vip nu dit hoved tilbage.

Jeg kan ikke tro det her.

Det er okay. Jeg har dig.

Jeg er her. Jeg vil altid være her.

Jeg mener det.

Jeg forstår det ikke.

Det her er sindssygt.

Hej?!

Kan nogen høre mig?

Er der nogen der?

Hej?

Hej?

Kan du høre mig?

De kommer tilbage.

- WHO? - Du ved, de kommer tilbage.

Alt det mørke, du kan ikke holde det væk.

-Bare-bare-bare af med mig, okay?

-Jeg havde ikke forventet et udeblivelse, James.

-Jeg er i Silent Hill.

Hvad?

-Jeg gjorde... der er sket noget her.

Noget virkelig, virkelig dårligt.

James.

Lyt omhyggeligt til mig.

Det her er ved at komme ud af kontrol.

Jeg skal hjem...

til Mary.

Hvad sagde du?

Jeg har brug for, at du kommer tilbage.

Der er ikke noget hjem til dig der længere.

James?

James?

Alle...

det er James.

- Hej.

Så Mary fortæller mig, at du er kunstner.

Ja. Maler.

Og du har den perfekte muse.

-Vores Mary, hun er noget særligt.

- Glimrende lille hendes fars øjenæble.

-Åh, så I kender ham alle sammen, eller...?

-Kender du ham?

Joshua Crane.

Yder det ikke helt retfærdighed, når du siger det højt.

Han ændrede vores liv.

- Marys familie,

de byggede denne by.

Gav os formål.

- Mit liv drejede ud i alle retninger.

Hjælp mig med at lægge hovedet lige tilbage.

-Jeg tror, ​​vi alle har en lignende historie.

Mm.

-Vi har en måde at se tingene på her i Silent Hill.

Men bare rolig.

-Jeg er sikker på, at vi finder et sted til dig.

- Hvad er det?

Hvem er det?!

Dette er Silent Hill Nødoperationssystem.

Dette er ikke en test.

Byens embedsmænd har udstedt en nødsituation

for byen Silent Hill og de omkringliggende områder.

Beboerne bliver beordret

at evakuere dette område med det samme.

Jeg gentager, dette er ikke en test.

Det, du hører, er ikke en test.

Dette er alarmsystemet.

De civile myndigheder udsteder...

James.

- Mary?

-Hej, smukke.

Hvor mange gange farer du vild denne gang?

-Jeg kan bare ikke tro, hvor mange ting jeg havde.

-Kom nu, et sidste skub.

- Øh-hmm.

- Lad mig hjælpe dig med det her.

- Åh, hvorfor tak.

Du er så velkommen.

- Hvor er du?

- Det gør så ondt. Jeg kan ikke...

Jeg kan ikke få det til at stoppe.

- Det bliver okay. Bare fortæl mig, hvor du er.

Nej. Nej.

Nej, jeg kan mærke hende.

Hun er tæt på.

Jeg tror hun er...

-James? James?

Postkassen er fuld

og kan ikke acceptere nogen beskeder på nuværende tidspunkt.

Farvel.

Hej?

- Det er mig.

Ja. En af mine patienter, der har brudt protokollen,

Jeg har brug for et wellness-tjek.

Hvilken patient?

-James Sunderland.

Er han til fare for sig selv eller nogen?

- Jeg vil ikke sige farligt, men...

han er i problemer.

Hoppe?

- Vi forstår fuldstændig, hvordan du har det.

- Kærlighed er ikke en nem ting.

-Du kan få hovedet vendt rundt.

- Man kan fortabe sig i det.

-Men vi skal holde fokus.

- Og her er han. Husets mand.

- Hvad sker der, Jimmy dreng?

- Hvad sker der her?

Okay. Hvad fanden var det?

- Jeg er ked af det. De dukkede bare op.

- Vent, de dukkede lige op?

Tyve mennesker er lige dukket op?

Igen? De er fandme mærkelige, Mary.

- De er min familie, James.

De tog imod mig, efter min far døde.

- Okay.

Er det ham?

Venligst, James...

Behage.

Jeg vil gerne have, at det her handler om dig og mig.

Altid.

Altid kun os.

-Brookhaven Hospital?

- Hvad fanden?

- Er du okay?

- Det ser ud til, at jeg er okay?

Hvem fanden er du?

-Jeg er-jeg er James. jeg er...

- Vent, hvorfor er du ikke syg som alle andre?

-Hvad? Nej, jeg-jeg leder efter nogen.

Der er ingen her.

Nej, de er på hospitalet.

- Hvad er sjovt?

- Se dig omkring, kammerat.

Vil ikke finde nogen på hospitalet.

Byens ene store kirkegård.

- Åh, Gud. Hvad sker der?

-Du skulle have set det.

Ingen kunne få deres røv i gear til at reagere i tide.

Stakkels fandene.

Hele byen var i hvert fald rådden før, men dette,

dette var noget andet.

Brandene...

vandet...

alle bliver sindssyge,

bløder ihjel ude på gaden.

Alt det skøre lort skete,

og så begynder disse ting at dukke op.

Wow.

Du har været heldig indtil videre.

-Hvad?

-Tjek det her.

- Jesus Kristus.

Så hvad er det du laver?

-Hvad mener du, hvad gør jeg?

- I livet. Hvad laver du?

-Jeg er en... Jeg er en maler.

- En maler, hva'?

Har jeg nogensinde hørt om dig?

- Jeg ved det virkelig ikke.

- Har altid troet, at jeg havde goderne til at være kunstner.

Har du nogensinde haft mærkelige drømme?

Det lort, der foregår derinde, du kunne ikke klare det.

Hører du det?

-Hør hvad?

- Det lyder som en baby.

- En baby?

Der er ingen baby her.

-Må jeg stille et spørgsmål?

Hvorfor ville du blive her?

- Laver du det?

Stedet er fri af alle disse røvhuller.

Det er himlen nu.

Jeg har hele byen for mig selv.

- Der...

Hvad fanden er det her?

Holy shit.

- Øh-øh, vær forsigtig.

- Hvad taler du om? Det er bare et barn.

Hej, hvad er dit navn? Jeg er James.

Og dette er...

- Eddie.

-Jeg er Laura.

Laura?

Åh, du kan ikke bare blive derinde helt alene, Laura.

Kom nu. Jeg tror, ​​du kan være lille nok

at komme igennem disse barer.

Kom nu.

Lad os komme væk herfra.

Kom nu, det er okay. Du kan stole på mig.

Du kan stole på mig. Kom nu.

-Jeg siger dig, det er en dårlig idé.

Kom så, Laura.

Jeg har dig. Kom nu. Vi kan hjælpe dig.

- Vi skal have vores røv ud herfra.

-Kom nu, Laura. Det er i orden.

Vi tager ikke af sted uden dig. Kom nu.

Bare lidt tættere på.

Kom så, Laura.

Kom nu.

Jimmy, lad os gå!

-Vil du se på det?

I er alle sammen forkludrede som alle andre.

Gå tabt, knægt!

- Hvorfor ville du gøre det dit røvhul?!

- Hvad er det, du kaldte mig igen, Jimmy dreng?

Et røvhul?!

Åh, shit.

Du gjorde det, gjorde du ikke, Jimmy?

Du vækkede ham.

Mary?

Hvad sker der her?

-Jeg sagde, du ikke skulle komme.

Der er hemmeligheder begravet her.

Sådan skal de blive.

- Hvilke hemmeligheder? Hvilke hemmeligheder?

- Hvad laver du...

det vil ikke være nok til at redde hende.

Du kan ikke redde hende, James.

-Hvad mener du med at redde hende? Redde hende fra hvad?

- Bliv, hvor du er!

- Vent, vent. Jeg prøver ikke at såre dig. JEG...

Behage...

-Du ved ikke, hvad det er for et helvede, du skal møde.

Jeg gik ikke.

Ingen af ​​os gik!

Rør mig ikke!

Ingen vil røre mig igen!

Gå.

Bare gå.

- Shh. Du behøver ikke at græde.

Jeg er lige her. Du bliver okay.

- Hej.

Det er Laura, ikke?

Hvordan fik du dig selv derop?

- Han kravlede på jorden.

- Hvem var?

- Et monster!

Jeg var meget bange. Men jeg græd ikke.

Fang mig!

- Hvad?

Hvad er det?

Vis mig din dukke.

- Mary gav mig den.

-Hvad?

Hvad sagde du lige?

Hvem gav dig dukken, Laura?

- Mary.

- Mary? Mary Crane?

- Det er ham!

-Hvad?

Hej! Laura?

Laura, vent!

- Stop, tak!

Laura?

Laura!

Laura?

Jeg har holdt øje med dig.

Du er ikke herfra, vel?

-Jeg leder bare efter denne knægt.

Hun er helt alene.

-Hvad?

Vil du bare blive ved med at stirre,

eller vil du sige noget?

- Undskyld.

Så...

hvad er din plan?

- Min plan? Plan for hvad?

-For at få os ud af det her sted?

-Nej, jeg tager ikke afsted. Jeg leder efter hospitalet.

-Hvorfor?

-Fordi min kæreste er der.

-Alle blev syge i Silent Hill.

Hvor længe har din kæreste været på hospitalet?

-Jeg er-jeg er ikke sikker.

-Jeg troede, du sagde, hun var din kæreste.

- Vi har været fra hinanden.

-Så, hun var din kæreste?

- Se, jeg skal bare finde hende.

- Okay.

Forstår det.

Lad os finde hende så.

Ville bare sikre dig, at du var ægte.

-Jeg forstår det ikke. Hvorfor hjælper du mig?

-Du er den første normale person, jeg har mødt i flere uger.

Styrke i tal.

-Du ser ikke ud som om du har været her i uger.

Hvorfor, tak.

Du på den anden side...

Hvad?

- Du ser kneppet ud.

Shit. Kom nu.

- Hvad? - Hver gang denne ting går i gang,

noget nærmer sig.

Kom nu. - Hvad?

- Shit. Kom nu. Hurtigt, på denne måde.

Shh. Skjul, skjul, skjul.

James!

Hej, hej. Er du okay?

- Ja, jo.

- Vi er nødt til at gå.

Hospitalet er tæt på.

Alt er dødt.

- Så led mig igennem det her.

Du leder efter din slags kæreste.

- Det er rigtigt.

-Og hvor længe er det siden, du har set hende?

- Jeg er ikke sikker.

-Og vi er sikre på, at hun stadig er din kæreste?

Hvad?

En pige kan få mange problemer i denne by.

- Hvor skal du hen?

- Jeg skal strække mine ben.

-Toksikologisk enhed.

Jeg tror, ​​jeg fandt hende.

Patient indlagt ved middagstid

efter at være faldet sammen på gaden.

Ved indlæggelsen fik hun svær anæmi,

høj feber, og væsentlige

subkonjunktival og nasal blødning.

Indledende blodprøver afslørede kritisk lave blodpladeniveauer,

sandsynligvis på grund af eksponering for et uidentificeret stof.

Feberen er siden løst,

patienten forbliver stabil, men fysisk svækket.

Frøken, kan du huske dit navn?

Mary.

Mary Crane.

- Der var rygter.

Der var denne religiøse gruppe,

old-school Silent Hill skøre.

Grundlagt af denne prædikant ved navn Joshua Crane.

Selv efter at han døde, de plejede at tilbede ham

som en slags profet eller Gud.

Og hans datter, de ville...

Vente.

Hun er den du leder efter er hun ikke?

Miss Crane,

dette stof, som de har givet dig i alle disse år...

Det fik mig til at føle mig hel.

Det fik mig til at føle mig som en del af dem.

- Mary?!

Det har dræbt din frie vilje.

- Mary!

Og det har forårsaget permanent skade

til din krop.

- Lad hende være!

De elskede mig.

Det troede jeg, de gjorde.

Det, der var hans, er nu vores.

Det, der var hans, er nu vores. - Mary!

Mit blod.

Var alt dette blod ikke mit?

Lad os gå!

- Hvad? - Gå!

- Vi skal finde hende.

Nu.

Kom nu.

Kom nu!

Kom nu, kom nu.

Her.

James!

Hjælp.

-Her. Lad mig se.

Åh nej.

Du kan sige det.

-Hvad?

-Jeg ligner hende.

-Ingen. Nej, nej, nej. Hvordan ville du vide det?

- Det er sådan, du ser på mig.

Hør, jeg går ovenpå. Jeg vil have, at du bliver her.

Nej, forlad mig ikke.

- Du vil være mere sikker her.

Jeg vil lede efter Mary, og jeg kommer straks tilbage.

-Lov mig noget.

Hvis du finder ud af, at hun er væk, vi går.

Sammen.

Vi ser os ikke tilbage.

Hvem er hun?

- Bare nogen Jeg prøver at hjælpe.

Nu, Laura, du skal fortælle mig, hvor Mary er.

- Det ser ikke ud til, at du vil finde hende.

- Nej, det gør jeg. Det er alt, hvad jeg vil have.

Nu tak, hvor er hun?

-Min baby er ked af det!

Han er kold og trist.

Trist, fordi ingen elskede ham.

Ligesom Mary.

-Hvad?

- Du efterlod hende helt alene!

- Ah!

-Du skal hen til hende, før det er for sent.

-Nej, vent! Laura!

Laura!

Hvorfor gør du det her?

- Ingen sagde, det ville være nemt.

Ingen.

Hvad?

Laura?

Laura?!

-Laura?!

Laura, åbn døren!

Åbn døren!

Hvorfor kom du, James?

Hvad troede du, du ville finde?

Mary.

Kom tilbage, når du er klar, James.

Mr. Sunderland?

Mr. Sunderland?

Er du med os, hr. Sunderland?

-Hvad?

Hvad sker der?

Hvad sker der? Hvor er jeg?

Hvor er jeg?

-Brookhaven Hospital.

Silent Hill.

- Hvor er hun?

Hvor er hun?

-Hvor er hvem?

- Mary. Mary Crane.

Hvad?

-Hej, James.

- Jeg ved, hvor hun er.

-Du er nødt til at give slip på hende.

Hun er væk.

Hun er død, James.

Hun har været død i flere måneder nu.

Det ved du.

- Hvorfor ville du sige det?

Vi har en masse seriøst arbejde at gøre.

Men vi får dig igennem det.

Du skal bare love mig noget.

Du skal have lyst til at se dig selv blive bedre

lige så meget som jeg gør.

Hvorfor sidder du i mørket?

- Pak dine ting.

Jeg vil have os væk herfra.

-Hvorfor opfører du dig sådan her?

- Gæt hvad jeg lavede i dag.

Jeg så denne pige på den anden side af gaden...

så jeg fulgte efter hende.

Stop.

-Jeg gik ned ad denne lange trappe.

Stop.

-Og jeg så disse monstre.

Jeg så dem rive hende fra hinanden.

Bare stop!

- Hvor længe?

- Siden jeg var pige.

-Hvorfor ville din far gøre det her mod dig?

- Jeg ved det ikke.

Jeg havde aldrig et valg.

- Dette er din sidste chance.

Gå ud af døren med mig nu.

-Ikke når du har det sådan her.

- Hvordan er jeg?

- Bange.

- Tror du, jeg er bange?

Jeg er ikke bange!

Jeg er ikke bange for nogen af ​​jer.

-Men du væmmes.

Sig det.

Sig, at jeg er ulækker over for dig. Sig det!

Den dag tog jeg afsted.

Jeg var på vej, og så dukkede du op.

-Hvorfor-hvorfor fortalte du mig det ikke lige?

-Fordi jeg vidste, du ville gå.

Jeg kan se, hvordan du ser på mig.

Det vil aldrig ændre sig nu.

Jeg fortalte dig, at der var ting. Du-du lovede mig.

Hvordan har han det i dag?

Rolig, tror jeg.

Jeg har arbejdet med dyrlæger, alle former for traumer,

men dette er anderledes. Han vil slet ikke lukke mig ind.

-Hvor længe har du behandlet ham?

- Næsten et år.

Men det er blevet værre.

Den kvinde, Mary, hun var alt for ham.

Siden hun mistede hende,

det er som om han mistede grebet om virkeligheden,

og hans ønske om at genvinde det.

Mary døde efter deres brud.

Og han vil bare ikke acceptere det.

Det er godt at se dig op, James.

Hvordan har du det i dag?

James?

- Jeg ville bare ønske...

Jeg ville ønske, jeg ikke havde svigtet hende.

- Du bebrejder dig selv, men...

alt dette kaos i dit sind...

det er ikke rigtigt.

Jeg er ikke rigtig, og det ødelagde dig næsten.

Vi kan stadig ordne dette.

Men det må være din beslutning.

- Tak skal du have. Til alt.

Fandt du hende ikke?

Så kan vi tage afsted. Sammen.

Du lovede, James.

-Du ligner hende.

-Jeg har aldrig fortalt dig mit navn.

Det er Maria.

Eller vi kan blive her sammen...

hvis du vil.

Bare os.

Hvad er det?

Hvor skal du hen?

James.

Vent på mig.

Du finder hende ikke dernede.

Behage.

Hvorfor gør du det her?

Du var fri for al denne smerte.

James!

James!

James!

James!

Du kan ikke gå derind.

Lad os gå tilbage.

Vi kan stadig gå tilbage.

Gå venligst ikke længere.

Det er slut, hvis du vil have det.

- Mary er ikke død.

Ikke til mig.

Og du er ikke ægte.

Du er bare i vejen for mig.

-Ingen.

Nej, nej. Nej, nej, nej, nej, nej.

Se på mig, James.

- Farvel, Maria.

Du er her endelig.

- Laura?

Jeg spiller ikke mere, Laura.

- Tror du, du er klar til at se det i øjnene?

Tror du, du er klar til at møde os?

Hvorfor gør du det her mod mig?

- For at hjælpe dig med at huske.

Hvad hedder hun?

-Hvad?

- Tænk, James.

- Hvad er Marys fulde navn?

- Vores fulde navn, James...

Det er tid nu.

Og nu, der er intet tilbage at skjule.

-Har du ikke fået nok?

Modbydelig.

Du er ulækker!

Du... ser du.

Fortæl mig venligst, at du kan se det.

Jeg kan ikke komme væk fra ham.

Han vil aldrig stoppe med at såre mig.

- Lad mig hjælpe dig.

- Lad være! Lad være.

Hold dig væk.

-Behage.

Mary?

Jeg er ked af det.

Mary?!

Nej, vent!

Du er nødt til at give slip på hende.

Hun er væk.

Hun er død, James.

Hun har været død i flere måneder nu.

Det ved du.

Du kom.

- Selvfølgelig.

Så snart jeg kunne.

Det er okay.

- Jeg skulle aldrig være gået.

Uanset om du ville være blevet eller ej,

Jeg ville stadig være blevet syg.

Nå, måske Jeg kunne have hjulpet.

- Det kunne ingen have.

Min far forgiftede mig.

Han forgiftede mig hele mit liv.

Jeg prøvede at beskytte dig fra det.

- Jeg ved det.

Kan du hjælpe mig med at ligge ned?

Sikker.

- Okay. Okay, okay, okay.

Kom nu.

Der går du.

Okay.

Bare fortæl mig, hvordan jeg kan hjælpe dig.

- Du ved det.

-Han har boet inde i mig så længe.

Jeg vil ikke have ham der mere.

-Det kan jeg ikke.

-Jeg vil gerne være fri.

Venligst, James.

Behage.

Hjælp mig nu.

Den dag skulle jeg være død med dig.

Du tilgav mig,

men jeg kunne aldrig tilgive mig selv.

Jeg var så egoistisk, Mare.

Egoistisk og bange.

Jeg er klar nu.

Lige meget hvad der skal til.

Lige meget hvor det fører os hen.

Denne gang...

Jeg vil ikke give slip.

Mr. Sunderland?

Mr. Sunderland?

Er du med os, hr. Sunderland?

Hvad?

Åh, kom nu.

Du er nødt til at lave sjov med mig.

- Jeg er så ked af det.

Er du okay?

- Ja. Nej, jeg har det fint. Jeg har det fint.

Er du okay?

- Det tror jeg.

Det er okay. Jeg fik det.

Låsen er knækket.

- Hvordan ved du det?

Skyd, det er min bus.

Hej, vent!

Undskyld, bare...

- Hvor var du på vej hen?

- Den næste by.

- Nå, jeg har lige ødelagt din dag.

Ville ikke være meget af en gentleman, hvis

jeg ikke prøvede at hjælpe med at ordne det.

-En gentleman?

Vidste ikke, at de lavede dem længere.

-Herre ved navn James.

- Jeg er... - Mary.

Jeg så det på din sag.

Er du maler?

- Ja.

- Hvad maler du?